Diginat Kari Astrid Thynebjerg Magnus Nielsen
DigTea
1a 1
Indhold Fra bondens gård . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Bondens dyr og andre dyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Et godt liv for et dyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Fra bondens jord 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Fra bondens jord 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Bønder i alverdens lande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Varer fra bondens dyr, korn og planter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Din krop . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et liv som dit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Leg og bevægelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mad til din krop . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad er der indeni? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et godt liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
16 16 18 20 22 24
Himmelrummet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Se på himlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Planeter og måner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jorden er en planet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stjerner og Solen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
28 28 30
32 34
Årstider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et år er lang tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et år i planters liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et år i dyrs liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
38 38 40
Hjemme hos dig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vi bor i huse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Liv i huset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vand og el-energi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Alverdens huse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
46 46 48 50 52
Blomstrende urter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Plant og så . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vilde blomstrende urter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jorden er en planet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad planter har brug for . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
54
42
54 56 58 60
Fra bondens gård
2
Bondens dyr og andre dyr
Bondens dyr er husdyr Der er ikke bondegårde i alle lande. Men i alle lande har folk hus-dyr. Husdyr giver mad, skind, uld og arbejder for os. kat
egern
mår
Husdyr ged
tyrannusaurus rex
flagermus
skovskade
mammut
spurvehøg
høns rådyr
Sorter dyr Find på navne til grupperne
velociraptor
hest undulat
digi-dyr
mus
3
Hvad bruger man husdyr til?
snog
pegasus
ko
sabel-tiger
guld-fisk får
Hvad er forskellen på husdyr og kæle-dyr?
blå-mejse
ræv
marsvin
Dyr i tv, aviser og på nettet Kopiark 1
4
Et godt liv for et dyr Vis en video om et dyr Se hvordan de bor, spiser og lever. Søg på ko, gris, høne, æg, mælk eller hest
Tag på bondegårdstur
Hvad har husdyrene brug for? mad-affald
høns
hø
svin
græs
kraftfoder
får
roer
geder
Tegn et godt sted at bo til et husdyr
korn
heste
halm
vand
køer
5 Køer og kalve Nogle køer giver mælk. Køer og kalve giver kød. Mælk kan blive til yoghurt, ost og smør. Koen æder korn, hø og græs. Koen har fire maver. Den gylper mad op fra den første mave.
Den tygger maden igen – den tygger drøv! Så kommer maden til de andre maver. Køer kan leve i løs-drift. Eller de kan leve i en stald.
Høns og kyllinger Fra kyllinger får vi kød. Fra høner får vi æg. Høns æder mest korn. Høns vil gerne leve i en lille flok. I en hønse-gård er der måske 2 haner og 15 høner. Men tit lever de i et bur eller i en stor stald. Kyllinger til mad kan komme ud af ægget under en rød lampe.
Når de er 1 dag kommer de til en kyllinge-stald. Efter 39 dage bliver de slagtet. Høns som skal lægge æg, kan være i bure. Her triller ægget ud til et æg-pakkeri helt af sig selv. Skriv om et husdyr Kopiark 2
6
Fra bondens jord 1 blomst
Planter vokser i jord Grøntsager og korn er vigtige planter.
Grøntsager En grøntsag er en del af en plante. Grøntsager kan fx være en rod som en radise, en stængel som bleg-selleri, en blomst som et blomkål, en frugt som en agurk eller et frø som en ært.
Hvilke grøntsager spiste du i går?
frugt
blad frø stængel
rod
7 Hvilken slags grøntsag
Undersøg grøntsager
Bælg-frugter har tykke skaller med store frø
Salater er blade man kan spise
Frugter fra planter har frø inden i
broccoli
squash
gulerod
bønne
rødbede rødløg
hovedsalat
tomat blomkål
ært kartoffel
porre
Løg vokser ved at danne nye lag. De vokser i jorden
rucola
Fra nogle kål spiser man blomsten
Rod-frugter er tykke rødder eller rod-knolde
Rodfrugter: kartoffel, gulerødder, rødbede Salater: hovedsalat, rccola. Blomster fra kål: broccoli, blomkål. Bælgfrugter: ærter, pralbønner. Løg: rødløg, porrer. Frugter: tomat, squash
Fra bondens jord 2 Korn Korn er frø på græsser. På vilde græsser er der små korn. De korn vi spiser er store. Korn er den vigtigste mad i verden.
Find navnet til hvert korn Hveden er en vigtig-per, er skaldet tæt og tyk. Havre-mandens klokker, ringer når han rokker. Rug har ikke nær så lang og tæt paryk som byg.
pasta
hvidt brød
rug-brød
havre-gryn
øl
fra venstre hvede, rug, havre, byg
8
9 De sÌrlige korn – majs og ris Ris vokser i vand i lande, hvor det er varmt. Ris er det vigtigste korn til mad i verden.
Majs er den største art af korn i verden.
Hvad kan du lide fra korn?
10
Bønder i alverdens lande Husdyr I alle lande har folk husdyr. Høns og køer findes mange steder. Lamaer og kænguroer har man kun i få lande. Canada
Nebraska
Hvilke husdyr synes du er sære? Syd-amerika Peru
11 Mad Alle mennesker spiser. Maden er ikke den samme i alle lande.
Hvilke grøntsager synes du er sÌre?
Asien Danmark
Europa linser Pakistan Afrika Somalia Oceanien
Australien
land
hav
Undersøg livet i andre lande Kopiark 3
12
Varer fra bondens dyr, korn og planter Hvilke dyr får vi det fra?
ting af skind og læder
strik af uld
dyner og puder af fjer og dun
kød
æg
mejeri-varer af mælk
13 Varer du selv kan lave Sylt rødbeder
Franskbrød
½ kilo rødbeder 2 kopper sukker ½ liter eddike
9 dl mel 3 dl mælk 1 skefuld smør ½ pakke gær ½ skefuld salt
Kog rødbeder dækket med vand i 40 minutter Fjern skallen Skær rødbederne i skiver Kog eddike og sukker op Kom eddike og sukker over
Leverpostej 300 gram lever 2½ dl mælk ½ pakke smør 1 skefuld hvedemel 1 løg krydderier 1 æg Hak lever og spæk Bland de øvrige ingredienser i Kom i en form Bag i vandbad i en time ved 180 grader
Bland gær med lidt mælk Bland resten af ingredienserne i Ælt dejen Lad den hæve en time Ælt dejen og kom den i en form Lad den hæve ½ time Sæt den i ovnen ved 200 grader Bag brødet i 45 minutter
Frisk-ost 1 liter økologisk mælk 1 liter økologisk kærnemælk Varm mælken i en gryde Det må ikke koge Vent en dag Lad osten dryppe af i et stykke stof Rør salt og urter i osten
Syltetøj 2 kopper bær 1 kop sukker
Hold en høstfest Inviter gæster
Varm bær og sukker i en gryde
Lav ting af uld Kopiark 4
14
Det ved du om bondens dyr og planter Tegn dyr Et husdyr
Sæt
Et vildt dyr
om danske husdyr
Et kæledyr
Et fantasi-dyr
15 Sæt , til de rigtige dele
stængel
rod
blad
blomst
frø frugt
Sæt til, hvad det kommer fra
dyr
korn
planter
Din krop
16
Et liv som dit Et liv Hvilken rÌkkefølge? Skriv 1-7
Hvad betyder et liv?
17 Glæde Fortæl, hvad du ser
Hvad gør dig glad?
Hvordan kan du gøre andre glade?
Leg og bevægelse Brug din krop til bevægelse Du skal bevæge dig hver dag. Det har videnskabsfolk fundet ud af. En time eller mere. For voksne er det ½ time eller mere.
Du er lavet til at bevæge dig. Børn er gode til at lege. Når du leger bruger du tit din krop. En krop som ikke bruges, bliver slap. Bliver man slap, kan man blive trist.
Hvad hedder delene på vores krop? Undersøg bevægelser Hvad sker der, når du løber? Kopiark 5
Find sjove måder at bruge kroppen på
Fx: bryst, fod, hals, hoved, hånd, lår, mave, numse, overarm, underarm, underben
18
19 Muskler og knogler Knogler holder din krop oppe. Muskler bevæger din krop. En sund krop har stærke muskler og knogler. Muskler og knogler bliver stærke, når de bliver brugt. Du kan løbe, hoppe, cykle og meget andet.
Hvordan bruger du din krop?
Mærk dine muskler På hvilke måder kan du spænde dine muskler?
20
Mad til din krop Sund og usund mad Hvorfor er noget sundt og noget andet usundt?
Du skal bevæge dig. Så bruger dine muskler energi.
Hvorfor skal vi spise sundt?
Du skal tænke. Så bruger din hjerne energi.
Din krop skal repareres. Så bruger kroppen „bygge-sten“ og energi.
Kender du mad-pyramiden?
Sorter sund og usund mad Kopiark 6
Du skal vokse Til det bruger du energi og „byggesten“.
21 NĂĽr du spiser Din mad kommer ned i din mave. Her bliver den delt. Den bliver delt i tre ting, som din krop skal bruge.
Fedt byggesten til fedt kaldes fedt
Protein byggesten til muskler, knogler, hĂĽr og negle kaldes protein
Kulhydrat
Undersøg din madpakke sundt
energi er sukker og kommer fra det vi kalder kulhydrat
usundt
22
Hvad er der indeni? Undersøg din krop Mærk, hvad der er indeni Kopiark 5
Hjernen styrer din krop
Hjertet pumper blod rundt i din krop
Kroppens dele Yderst har du hud. Hud er en slags skjold. Under huden har du muskler, knogler og blod-årer.
Lungerne trækker frisk luft ind og puster luft ud Muskler får energi fra blodet til at trække i dine knogler
Inde i kroppen har du hjerte og lunger. Blodårerne bringer blod med energi og ilt ud i kroppen og Hjerte og lunger vand og CO2 tilbage til lungerne kaldes organer. Organer har vigtige opgaver i kroppen. Vi har flere slags organer. Blodet får energi fra din mave og tarm og ilt fra dine lunger
Knogler holder din krop oppe
Ved du hvor organerne sidder?
23
Gæt, hvad der sker med maden Kopiark 5
Sæt til hvor det sker
Madens vej Mad kommer ind gennem munden. Lort kommer ud i den anden ende. Men hvad sker der på madens rejse?
Mad kommer igennem dit spise-rør fra munden til maven
Tegn en person uden knogler Dele af maden, som ikke kan bruges, kommer ud som lort gennem ende-tarmen Energi fra maden kommer ud i blodet fra din tarm
I din mave-sæk bliver maden til bitte små dele
I din mund bliver mad tygget og blandet med spyt
24
Et godt liv FortĂŚl om Jasmins dag
Hvad er godt ved Jasmins dag?
Hvad gør Jasmin hver dag, som du ikke kan se?
25 Tegn og fortæl om din dag
Hvad er godt ved din dag?
Hvad skulle være på en anden måde? kærlighed mad bevæge sig venner lære noget lege
26
Det ved du om krop og sundhed Skriv og tegn, hvad der er indeni
27 SĂŚt
om sund mad
Tegn noget fra en sund dag
fugle, fly, sol, sky
Dag
månn, planet, fly, stjerner, Mælkevejen
Himmelrummet 28
Nat
Hvad ser du på himlen? Se på himlen
29 Himmellegemer Stjerner, planeter og måner findes ude i himmel-rummet. De kaldes for himmel-legemer. Ting på himlen, der er fra Jorden, er ikke himmel-legemer. Himmel-rummet kan også kaldes universet.
Universet er stort. Det bliver hele tiden større. Vi siger det er uendeligt. Der findes himmel-legemer overalt i universet. Kun en lille del kan ses fra vores jord. Undersøg det uendelige univers
Hvilke ting på himlen er fra Jorden?
rumskib stjerner galakse fly komet måne satellit
30
Planeter og måner Jupiter er en planet
Neptun
En planet er en rund klode. Planeter kredser om en sol. Vi ser kun Jupiter, når solen lyser på den. Om vores sol kredser 8 planeter. Den ene er Jorden.
8 planeter kredser om vores sol
Planeten Jupiter kan ses, når Solen lyser på den
Uranus
Saturn
Jupiter
Tegn en fantasi-planet Mars Jorden Venus Merkur
31 Planeter kan have måner En måne er en rund klode. En måne kredser om en planet. Jorden har én måne. Jupiter har over 63 måner.
Du kan se nogle af Jupiters måner fra Jorden
Månen kredser om Jorden. Månen og Jorden følges ad rundt om Solen
32
Jorden er en planet At kigge på Jorden Tænk hvis du sad på Månen. Så kunne du se, at Jorden er en rund klode. Set fra Månen er Jorden blå. Vi kalder Jorden for den blå planet. Et foto af Jorden, den blå planet, set fra rummet
Undersøg planeten Jorden Du skal bruge en globus Fortæl hvad farverne på en globus betyder
blå farver
grønne farver
grå-brune farver
Er der mest hav eller land-jord på planeten Jorden?
Hvad kan man ellers finde ud af på en globus?
hvid farve
33 Jorden og Solen Jorden kredser om Solen. En tur rundt tager et år. Hver gang du har fødselsdag, har du rejst med Jorden en tur rundt om Solen!
De orange pile viser hvordan Månen kredser om Jorden og Jorden kredser om Solen.
Hvad er det der gør Jorden blå?
Leg sol, jord og måne
34
Stjerner og Solen Stjerner lyser og varmer Stjerner er sole. De er meget langt væk. Den stjerne som er tættest på os er Solen. Solen er 150 millioner kilometer væk!
Stjerner kan lave varme og lys. Vi kan ikke mærke varmen fra andre stjerner end Solen. De er for langt væk
Solen er en stjerne
Undersøg varme og kulde Mål temperaturer Kopiark 7
Stjerner på himlen en nat over mørke Chile Kan du se galaksen Mælke-vejen?
35 Solen giver liv Solen er vores stjerne. Den giver os dag. Den giver os varme. Uden solen ville det hele tiden være nat på Jorden. Her ville være mere koldt end i en fryser. Uden solen ville vi, dyr og planter ikke kunne leve.
I universet er der meget koldt Helt ned til minus 272 grader
En plante får energi fra Solens lys. Dyr og mennesker får energi fra planter
Undersøg Solens lys Mål temperaturer i lys og i skygge
36
Det ved du om himmellegemer SĂŚt
om himmellegemer
Skriv de rigtige navne
Jorden Solen mĂĽne Jupiter stjerne planet
37 Tegn og forklar om jord, sol og måne
Jorden Solen Månen planet stjerne klode måne kredse år rundt om
Sæt fra termometer til sol eller skygge
+ 0 10 20 30
50 40 30 20 10 0
-
+ 0 10 20 30
50 40 30 20 10 0
-
38
Et år er lang tid
Årstider
Hvad sker der på et år?
Undersøg fødselsdage Hvilken årstid er I født? Kopiark 8 Lege og gøremål til årstiden Tøj til årstiden Kopiark 9
Forår
Sommer
39 Få tjek på et år Et år har mere end 300 dage. Faktisk 365 dage. Og hvert 4. år har året 366 dage. Året deler vi ind i årstider. Der er 4 årstider.
De kaldes vinter, forår, sommer og efterår. Til hver årstid sker der forskellige ting i naturen.
Find tegn i naturen Hvilke tegn på årstiden kan du finde?
Efterår
Vinter
40
Et år i planters liv En plante sætter frø
Blomster bestøves
På et år skal planter nå at blomstre og sætte frø, så der er frø, der kan spire til nye planter.
Planter blomstrer forår eller sommer. En blomst skal bestøves. Så sætter de frø sommer eller efterår. Når det er vinter, gør planter sig klar til næste forår.
blomsten bestøves Med planten frø sætter frø
et frø spirer
Anemoner
Forår
Sommer
Efterår
Blomsten bestøves af insekter
Blomsten visner. Tilbage er en nød med frø
En ny plante vokser fra et frø eller fra rødder fra en anden plante
Vinter Under blade og sne er planten klar til at blomstre
41 Æbletræ
Forår Blomster bestøves af insekter. Et frø fra sidste år spirer
Sommer Æblerne vokser. I et æble er der frø
Efterår Vinter Æblerne er modne. Træet står nøgent De og bladene falder af uden blade
Undersøg planter til årstiden Kopiark 10
Hvede
Forår Hveden sås
Sommer Hveden er grøn, når den vokser og gul, når den er moden
Efterår Kornet er høstet og kan blive til brød
Vinter Noget korn gemmes og sås til foråret
42
Et år i dyrs liv Et dyr skal nå at få unger På et år skal de fleste dyr nå at parre sig, få unger og ungerne skal lære at klare sig selv.
Dyr parrer sig efterår, sommer eller forår. De får oftest unger forår eller sommer. Undersøg haletudser Kopiark 11
Frø
Forår Frøerne parrer sig og lægger æg
Sommer Haletudsen forvandler sig til en lille frø
Efterår Frøen går i hi i november
Vinter Frøen er i sit hi på bunden af en dam
Sommer Mariehønen parrer sig og lægger æg. Æggene klækkes til larver
Efterår Larven forpupper sig og ud kommer en mariehøne
Vinter Mariehønen sidder i sit vinteskjul bag bark
Mariehøne
Forår Mariehønen kommer frem fra sit skjul under bark
43 Dyr om vinteren Vinteren er svær for dyr. Det er svært at finde føde. Nogle dyr sover hele vinteren.
Det hedder at gå i hi eller dvale. Nogle fugle flyver til varmere lande. Det hedder at de trækker syd på.
Pindsvin
Forår Pindsvinet vågner af sit hi
Solsort
Forår Solsorte kommer tilbage fra træk og lægger æg
Sommer Pindsvinene parrer sig. Ungerne har hvide pigge
Efterår Pindsvinet æder sig fed, inden den bygger en lun rede under et træ
Vinter Pindsvinet sover i sit hi
Sommer Efterår Solsorten fodrer unger. Yngre solsorte trækker Den kan få unger op til mod syd 4 gange på en sommer
Vinter Gamle solsorte bliver og finder føde i haver
44
Det ved du om 책rstider Tegn til hver 책rstid
for책r
efter책r
sommer
vinter
45 Sæt i rækkefølge
Tegn hvad der sker
forår
sommer
efterår
vinter
Hjemme hos dig
46
Vi bor i huse Et hjem er der, hvor vi bor Huse kan vĂŚre store og huse kan vĂŚre smĂĽ. I nogle huse bor mange familier.
Hvad bruges rummet til?
I andre bor kun en familie eller mĂĽske kun en person. Men mange ting er ens i huse.
47 Hvad findes i alle huse du kender?
Tegn,hvordan du bor
48
Liv i huset Tag over hovedet Huse beskytter os mod vejret. Dit hus holder regn og sne ude, men også Solens lys. Når det er koldt holder dit hus dig varm. Når det er varmt holder dit hus dig kold.
Det vi skal I et hus sker der mange ting. Vi spiser mad, vi sover, vi går i bad og på wc. Det er de vigtige ting, som vi ikke kan undvære.
Det vi også gør I vores hus kan vi også hygge os og lege. Eller vi kan ordne, læse lektier og arbejde.
Sæt om det, du laver i dit hus hver dag
49 Det bruger vi
Undersøg, hvad I bruger Kopiark 12
Ind
Ud
Sæt til huset fra ting, du har brug for hver dag
Sæt fra huset til de ting, du skal af med hver dag
50
Vand og el-energi Undersøg vand og rør Kopiark 13
Det kommer med rør og ledninger Du bruger vand og el-energi hver dag. Vand kommer fra et vand-værk og el-energi kommer fra et el-værk. Vand løber i rør og el-energi i ledninger.
Vand i huset Rent vand løber til dit hus fra vand-værket. Snavset vand løber bort fra dit hus. Snavset vand skal blive rent igen. Det bliver rent på et rensnings-anlæg.
Før rør ind og ud af huset vand-værk rensnings-anlæg
Til venstre vandværk og vandtårn langt væk rør fører hen under hus
Gennemskåret hus, med køkkenvask, toilet og bruser. Der må gerne være et barn Hvidt felt under til elevens rørføring. Man ser ansats til afløb og indløb
vandledning
kloakrør
snavset vand
51 El-energi i huset El-energi løber i ledninger. Et tv og en lampe bruger el-energi for at virke. Når du sætter et stik i kontakten, kan du få el-energi til et apparat. I nogle apparater er der batterier. Det kan være en lygte eller en spille-maskine. Et batteri kan give el-energi til et apparat.
Sæt X, hvor der bruges el-energi
el-værk
Undersøg el-energi og ledninger Kopiark 14
Batterier giver el-energi
52
Alverdens huse Sådan bor man andre steder
Huse i øde egne
Alle mennesker har brug for et sted at bo. Man bor forskelligt rundt om i verden.
Nogle steder er der kun få huse. Så er der ikke rensnings-anlæg. Snavset vand kan ende i jorden eller i havet. Det kan være svært at få el fra et stort el-værk. På et lille el-værk kan man lave el-energi med vind, vand eller sol.
Undersøg livet i andre lande Kopiark 3
Tegn dit hus
53 Huse i rige egne
Huse i fattige egne
I den rige del af verden er der vand og el i de fleste huse. I husene er der køkken, wc og bad. Tit er der mange rum.
I fattige egne bor de fleste i små huse eller hytter. De har ikke vand og el i husene. Måske er der et toilet til deling mellem mange huse. Vand skal hentes ved en brønd. Snavset vand ender i naturen.
I Grønland kan man finde bygder med mindre end 10 huse
I Somalia bygger man tit huse af pinde og måtter. De kan hurtigt flyttes til et nyt sted
I Australien og USA lever mange i store huse
Her ligger rige, fattige og øde egne
rige egne
fattige egne
øde egne
54
Det ved du om at bo SĂŚt X ved ting, et hus beskytter imod
55 SĂŚt ď‚’ fra vandtĂĽrnet, til noget vi bruger vand til
Tegn noget, du bruger el-energi til
Blomstrende urter
56 En ny plante vokser frem Forår og sommer er så- og plante-tid. Vi kan så og plante smukke blomster eller mad vi kan spise.
At så Vi kan så et frø. Fra et frø kan der vokse en ny plante. Den nye plante bliver som den plante, hvor frøet kom fra.
blomst Et frø fra en ært bliver til en plante, som sætter nye ærter
frugt starten til en stængel de første blade kaldes kim-blade
starten til en rod
mad-pakke med energi til at vokse af frø
57 Nye planter på andre måder En del af en plante kan blive til en ny plante. En gammel kartoffel kan blive til en ny kartoffel-plante. Nogle planter laver små planter. De kaldes stiklinger. En stikling kan plantes og vokse sig stor. De bliver præcis som planten den kom fra. En jordbær-plante laver stiklinger.
En kartoffel er lagt i jorden
Kartoflen er vokset til en plante, der har lavet nye kartofler
En jordbær-plante har lavet en lille ny plante, som vil vokse sig stor og give jordbær
Undersøg spirer og vækst Kopiark 15
58
Vilde blomstrende urter Almindelige urter
Dele på en blomst støv-blad
støv-vej kron-blad
Urter blomstrer til forskellig tid og de vokser mange forskellige steder. Her ser du urter som blomstrer i maj og juni. De er helt almindelige og kan sikkert findes ved din skole.
frugt-knude blomster-bund
bæger-blad
Pluk en vild buket Hvad hedder urterne? Tusindfryd
Er en kurv-blomst. Den gule midte er kron-blade fra mange små gule blomster. De hvide blade kaldes rand-blade. Den kan blive 3-15 centimeter høj.
Ranunkel
Du kender den måske som smør-blomst. Den har 5 gule kron-blade. Du kan let se støv-vejen. Den kan blive 15-30 centimeter høj.
Mælkebøtte
Den gule blomst er faktisk mange blomster. Det kaldes en kurv-blomst. Den kan blive 5-30 centimeter høj.
59 Ærenpris
Blomsten er blå. Den ligner en lille maske. Kronbladene falder let af. Stænglen har hår. Den kan blive 10-30 centimeter høj.
Storkenæb
Har små røde blomster med 5 kronblade. Stænglen har hår. Bladene er delt i 5-9 flige. Den kan blive 15-30 centimeter høj.
Tvetand
Den røde blomst har et stort kronblad som ligner en læbe og to mindre i siden. Planten ser ud som en brændenælde, men den brænder ikke. Den kan blive 15-30 centimeter høj.
Vejbred
Bladene har årer, som stikker ud, når du plukker et blad. De bitte små hvide blomster sidder på et aks.
Undersøg blomster Kopiark 16
60
Hvad planter har brug for Det bruger en plante En plante har brug for jord, lys og vand. Den har også brug for luft. Den bruger CO2 fra luften, når den vokser.
Sæt til det, en plante har brug for
61 Planten får energi fra solen Den energi du får fra grøntsager er en slags sukker. En plante danner sukker i de grønne blade. Solen giver energi til bladet, så det kan danne sukker. Vand og CO2 fra luften bliver sat sammen til sukker. Med sukker som byggesten kan planten vokse.
Planter giver mad og ilt Planten laver ikke lort som du, men den skal af med ilt. Du har brug for ilt og du kan få byggestene fra plantens sukker. På den måde får vi mad og ilt fra planter.
sol-energi
vand
CO2
En gulerods-plante laver sol-energi om til en gulerod. Når du spiser den, får du på en måde Solens energi
CO2 ilt mad
Mange dyr spiser planter som vi
Undersøg planter og sol Kopiark 17
62
Det ved du om planter Tegn et frø, der bliver til en plante
1
2
Tegn, hvad planten har brug for
3
4
63 Sæt til ord, du kender
blomster-bund
bæger-blad
støv-blad
frugt-knude
støv-vej kron-blad
Tegn en blomst, du kender
Stikord a
anemone, 40 arbejde, 2, 48
b
bevægelse, 18 bestøves, 41 blad, 6, 7, 40-41, 59, 61 blod, 22 blodårer, 22 blomst, 6, 7, 56, 58, 59 blomsterbund, 58 blomstre, 40 byggesten, 20, 21, 61 bægerblade, 58
c
CO2, 60, 61
d
dyr, 35
e
efterår, 39-43 endetarm, 23 energi, 20-23, 50-52, 56, 61
f
husdyr, 2, 10 hvede, 41
rig, 53 rod, 6, 56
i
s
ilt 22, 61 insekter, 41
j
jord, 59
k
kimblade, 56 klode, 30-32 knogler, 19, 22 ko, 5 korn, 5, 8, 9 kronblade, 58, 59 krop, 18-22, kulhydrat, 21
l
larve, 42 leg, 18, 48 liv, 16, 34 lort, 23, 61 lunger, 22 lys, 30, 34,48, 60
fattig, 53 fedt, 21 forår, 39-43, 56 frugt, 6, 7 frugtknude, 58 frø (dyr), 43 frø (plante), 6 , 7, 8, 40-41, 56 fugle, 42 føde, 42
m
g
o
græs, 5, 8, grøntsager, 6, 7, 61 gyder, 43
h
haletudse hi, 42, 43 himmellegemer, 29 hjem, 46 hjerne, 20, 22 hjerte, 22 hud, 22
mad, 2, 8, 9, 11, 23, 48, 56, 61 mariehøne, 42 mave, 5, 21-23 mavesæk, 23 mund, 23 muskler, 19, 20, 22 mælkebøtte, 40 måne, 29, 31 organer, 22
p
parre, 42 pindsvin, 42 planet, 29-33 plante, 6, 35, 40, 56, 57, 60, 61 protein, 21 puppe, 42
r
randblad,58
sol, 30, 34, 48, 52, 61 sommer, 39-43, 56 spire, 40, 41 spiserør, 23 spyt, 23 stikling, 57 stjerne, 29, 34 stængel, 6, 56, 59 støvblad, 58 støvvej, 58 sukker, 21, 61 sund, 20 så, 56
t
tarm, 22, 23 tygge drøv, 5 træk, 42, 43
u
uendelig, 29 unger, 42 universet, 29 urter, 58 usund, 20
v
vand, 50-53, 61 varme, 34, 35 vinter, 39-43
æ
æbletræ, 41 æg, 5, 12, 42, 43
å
år, 33, 39, 42 årstider, 39
Billedfortegnelse:
stock.xchng: forside Guillermo Ossa, s2 micdobro, 4ø Rene, 51 www.loosha.nl nasa.gov: s32, 34 sol, 35 ESO: s34 Y. Beletsky Arla food: s20
Med DigiNat 1 skal du arbejde med bondegårdens dyr og planter, din krop og sundhed, himlens stjerner, planeter og måner, årstider, dit hjem med el og vand og blomstrende planter. Du kommer til at sammenligne din egen verden og måde at leve på med andre børns, både børn du kender og børn i andre dele af verden. Du skal på tur, undersøge og finde ligheder, forskelle, systemer og sammenhænge. Du kommer til at bruge lup, termometer, kamera, internettet og andre hjælpemidler og værktøjer. Du skal tegne, fortælle, og lave udstillinger om det du lærer. Undervejs vil du møde og bruge nye svære, sjove og lange ord. Til slut i hvert tema kan du teste, om du får lært det du skal.
DigiNat 1 – 6 har en tydelig progression og er tilrettelagt med afklaring af forforståelse, faglig læsning og skrivning, undervisning i naturvidenskabelige metoder og tankegange og en løbende færdighedsevaluering. Til hver elevbog hører en Lærerens bog med kopiark, der vejleder læreren i at gennemføre en undervisning som lever op til Fælles mål for natur/teknik. DigiNat 1 Kari Astrid Thynebjerg og Magnus Nielsen © DigTea, København 1. udgave, 1. oplag 2011 Forlagsredaktion: Hanne Bjerre Hansen Grafisk tilrettelægning og illustration: Mette Bødker Tryk: Tarm Bogtryk A/S Dette er et engangsmateriale. Kopiering forbudt.
Diginat ISBN 978-87-92767-60-8
DigTea
digtea.dk