DIGINAT Kari Astrid Thynebjerg Magnus Nielsen
DigTea
1a 2
Indhold Smådyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Fang smådyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Se på smådyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 System i smådyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Liv for hvirvelløse dyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Viden om hvirvelløse dyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Det ved du om hvirvelløse dyr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Vejret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Vi taler om vejret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Vejret og vores liv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Mål vejret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Det ved du om vejret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Jord, sol og måne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Tiden i universet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Sol står op og sol går ned . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Et år er en tur rundt om Solen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Et år på Jorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 En måned på Jorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Det ved du om jord, sol og måne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Dine sanser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Måder at opleve på. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Få øje på det . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lyt og hør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Føl dig frem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lugt og smag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det ved du om dine sanser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
36
36 38 40 42 44 46
Byen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Fra virkelighed til kort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 De fire verdenshjørner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Beskriv din by . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Det ved du om byen og kort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Vi undersøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lys og farve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Undersøg køkkenskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Undersøg småting . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det ved du om at undersøge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
56
56 58 60 62
Smådyr
2
Fang smådyr Hvor kan du finde smådyr? Smådyr lever på forskellige måder og forskellige steder. Derfor kan de også fanges på forskellige måder.
Dyr som lever på jorden
Dyr fra små træer eller buske
Du skal bruge: Et plastkrus En stoppenål En skovl.
Du skal bruge: Et stort hvidt stykke stof En spand med låg med huller En busk eller et lille træ.
Sådan gør du: Prik et hul i bunden af kruset Grav et hul Stil kruset i hullet Kanten skal nå til jordoverfladen Vent en dag Hent dit bytte.
Sådan gør du: Læg dit stof under busken eller træet Ryk frem og tilbage i en gren Fold dit stof om dyrene Hæld dem i spanden.
3 Dyr som flyver omkring Du skal bruge: Et sommerfuglenet Et glas med låg med huller En lup Et kamera.
Dyr som lever i jorden Du skal bruge: Et sted med blød jord og blade En skovl En spand med låg med huller.
Sådan gør du: Sving dit net lige i toppen af græsset Put dit bytte i glasset Undersøg dyr med lup Tag et foto Slip dyr fri, hvis de har brug for meget plads eller helt speciel føde.
Sådan gør du: Grav i jorden Kig efter små dyr Put både dyr og lidt jord og blade i din spand.
Tag dyr med hjem Nogle dyr er fine at tage med hjem og undersøge. Andre må du undersøge, hvor du fanger dem. Slip dem fri, når du er færdig.
Hold dyr i klassen Kopiark 1
4
Se på smådyr Undersøg smådyr på to måder Du kan se på dyrene med en lup, eller du kan se, hvordan de lever i en slags akvarium uden vand men med jord – et terrarium. I et terrarie kan du se, hvordan dyr lever
Med en lup, kan du se, hvordan et dyr ser ud, og om det har vinger, følehorn, ben og hvordan kroppen er delt.
Du kan kigge efter om dine smådyr har følehorn, hvor mange ben og vinger de har og hvor mange dele de er sat sammen af.
vinger kroppens dele
følehorn
Her er det en hveps med 6 ben, 4 vinger, 2 følehorn, en hoveddel, en brystdel og en bagdel.
ben
5 Se et dyr i en lup eller stereolup Du skal bruge: En lup eller en stereolup Måske en lille plastik-bøtte med låg Farveblyanter
Sådan gør du: Hold dit dyr fanget i plastik-bøtten Undersøg dyret med luppen Tegn det du ser Kig især efter: antal ben antal vinger følehorn kroppens dele
6
System i smådyr Sorter smådyr
Ingen ben
Smådyr kan sorteres efter, hvor mange ben de har: sommerfugl
hveps 6 ben regnorm
mosskorpion flue
græshoppe
skolopender
8 ben
myre tusindben
stankelben mide Mange ben
edderkop
mariehøne
bænkebider snudebille
mejer snegl
7 Ligheder og forskelle Når vi taler om dyr og planter, har vi brug for ord, så andre ved, hvad vi taler om. Det er ligesom med bøger. Bøger kan vi ordne i bøger til voksne og bøger til børn. Børnebøger kan vi ordne i bøger om emner eller digtede historier. Vi kan dele i grupper, til vi til sidst står med en bestemt bog. På samme måde ordner vi planter og dyr i systemer. De smådyr vi finder omkring os har ingen rygrad og skelet, vi kalder dem for hvirvel-løse dyr.
Smådyr som ligner hinanden en smule, er ordnet i det vi kalder en række. Rækken af blød-dyr er bløde dyr uden ben som fx snegle. Smådyr som er hårde udenpå og bløde indeni er ordnet i rækken af led-dyr. Leddyr har ben. Insekter er leddyr med 6-ben, spindlere er leddyr med 8 ben og myriapoder er leddyr med mange ben. Ved at sige vi har fundet et insekt, ved folk straks, at det er et lille dyr med 6 ben.
smådyr
ingen ben
bløddyr
Fortsæt systemet Kopiark 2
hvirvelløse dyr
leddyr
ledorme
6 ben
8 ben
insekter
spindlere
Se på flere smådyr Kopiark 3 række
Her kan du se, hvordan man ordner smådyr. I de grå bokse er der dagligdagsord, og i de grønne bokse er de ord, voksne bruger.
mange ben
krebsdyr
myriapoder
klasse
8
Liv for hvirvelløse dyr Hvirvelløse dyr overalt
Vand
Der lever hvirvelløse dyr stort set overalt på jord-kloden. Men det er ikke de samme dyr, der lever i Grønland og i Australien. I Danmark passer de til livet forskellige steder. Nogle lever fx kun i jord, i søer, i træer eller i græs.
Dyr i jorden og bløddyr lever bedst, hvor det er fugtigt, og der er skygge. Uden fugt og med meget sol kan hvirvelløse dyr tørre ud. Insekter, som kan tåle sol, har et skelet, der beskytter dem mod solen.
Gode levesteder for dyr
Æg
Hvirvelløse dyr lever, hvor der er mad. Men de har også brug for andre ting. Vand, et sted til at lægge deres æg og steder de kan gemme sig for deres fjender.
Alle hvirvelløse dyr lægger æg. Mange lægger æg fugtige steder for at beskytte dem mod udtørring fx i jorden eller i dele af levende planter.
9 Gemmesteder
Forsvar
Jorden er et godt gemmested, det samme er hulrum under grene, sten og blade, i sprækker af bark eller under kanten af et tag.
Hvis man ikke kan gemme sig eller kamuflere sig, kan man forsvare sig. Skolopenderen har giftkroge som forsvar, og sommerfuglen kan flyve sin vej. Nogle dyr smager så grimt, at de godt kan have stærke farver. Sådan er det med en Mariehøne.
Kamuflage Nogle dyr kan gemme sig ved at ligne en plante, sten, jord eller andet, som findes, hvor de lever. En græshoppe er grøn i frisk græs og gullig i tørt græs. Det hedder at den kamuflerer sig.
Led efter æg fra hvirvelløse dyr Undersøg fugt og smådyr
Find dyr, der har brug for fugt kan tåle sol har lagt æg i jorden har lagt æg på en plante gemmer sig har stærke farver kan forsvare sig
10
Viden om hvirvelløse dyr Bløddyr og ledorme Hvirvelløse dyr uden ben er fx snegle og orme. De har ingen ben og heller ikke et skelet. Mange snegle har en skal. Snegle hører til rækken af blød-dyr og regnorme hører til rækken af led-orm. Både bløddyr og ledorme lægger æg. Ungerne ligner små voksne.
En regnorm med en kokon med æg
Verdens vigtigste dyr Regnormen er en ledorm. Den lever i jorden af døde rester fra planter. Regnorme er måske verdens vigtigste dyr. De rydder op, så jorden ikke bliver væk under blade og andre rester fra planter. Og de laver rester fra planter om til god jord at vokse i - muldjord.
Læs om regnorme Kopiark 4 Undersøg regnorme og jord Byg et terrarie til regnorme, og se dem lave jord af blade
Regnorm som trækker blad ned i jorden og regnormelort ved siden af
11 Insekter Led-dyr med 6 ben er insekter. Insekter har et skelet uden på, og kroppen er delt i tre dele: et hoved, en forkrop og en bagkrop. De har tit følehorn. Mange har også vinger. Insekter lægger æg. Nogle unger af insekter ligner små voksne. De må skifte skelettet flere gange mens de vokser, før de er voksne. Andre insekter er først larver. Larven laver en puppe. Efter lidt tid kommer det voksne insekt ud.
En græshoppe i svæv med vingerne ude
Insekters liv Kopiark 6a
En nymfe er en unge. Den ligner den store græshoppe, men den er mindre og har ikke vinger
Græshopper Græshopper har 6 ben. De er insekter. De kan skifte farve, så de passer til grønt græs eller tørt græs. De kamuflerer sig. Græshoppen kan springe højt. Den kan flyve eller svæve op til 100 meter. Han-græshopper gnider deres bag-ben og laver en lyd, for at lokke hunnerne til. Hunnen lægger æg i jorden. Ungerne ligner små voksne. Mark-græshoppen æder græs og blade. Læs om græshopper Kopiark 5 Undersøg forvandlingen Kopiark 6b
12
Viden om hvirvelløse dyr korsedderkop
Spindlere Spindlere har 8 ben. De har et skelet uden på, men de har ikke vinger og følehorn. Deres krop er i to dele. Hos mejere er de to dele dog blevet til en. Sådan kender man dem fra andre hvirvelløse dyr. Edderkopper, mider, mejere og skorpioner er spindlere. De lægger æg og deres unger ligner de voksne. Når de vokser må de skifte skelet flere gange, før de er voksne. springedderkop
Edderkopper En edderkop har otte ben. Den er en spindler. Alle edderkopper er rovdyr og æder mest insekter. Der er mange forskellige edderkopper. En kors-edderkop spinder et stort net til at fange sit bytte i. En jagt-edderkop løber efter sit bytte. En springedderkop hopper efter sit bytte. jagtedderkop
Læs om edderkopper Kopiark 7 Undersøg styrken af spindelvæv Planlæg en undersøgelse
13 Myriapoder Dyr med mange ben kaldes „tusindfod“-dyr – myriapoder! De mest kendte er tusindben og skolopendre. Begge dyr lever i mørke, og hvor der er fugtigt. Det kan være i eller på jorden.
En skolopender har mange led og dobbelt så mange ben
Skolopender
Hun-skolopenderen lægger sig omkring sine æg, indtil de klækker.
En skolopender har 15 led. Der er to ben på hvert led. Den har to lange følehorn og fine føle-hår, som er en god hjælp, når den skal finde rundt i mørke. Den lever skjult i jorden, under sten eller i træ, der rådner. Den kan æde døde planter, men den æder mest dyr som orme og insekter. Den er et rovdyr, som fanger sit bytte. På de forreste ben har den kroge med gift. Et bid kan gøre byttet lam. Læs om skolopendere Kopiark 8 Skriv og tegn om et hvirvelløst dyr Kopiark 9
14
Det ved du om hvirvelløse dyr SÌt streg til den rigtige rÌkke eller klasse
ledorme
insekter
spindlere
myriapoder
15 SĂŚt streg fra prikkerne til de rigtige ord
hoved-del
følehorn
bryst-del
vinger
bageste-del ben
Tegn og skriv om et godt levested for et smĂĽdyr
Vejret
16
Vi taler om vejret SĂŚt X ved det, som fortĂŚller om vejret
17 SĂŚt streg til vejr-symboler, der kan passe 25
6
Find billeder af forskelligt vejr Klip ud af aviser og ugeblade
18
Vejret og vores liv Hvad betyder symbolerne?
sol
let skyet
Lav et vejrstudie Find en vejr-udsigt fra tv Tag lyden fra og fortæl om vejret
overskyet
regn
sne
torden
Landmanden høster ikke i regnvejr. Det ville ødelægge kornet.
Vejret og vores liv Måske siger din far til dig en morgen: „Du skal tage regntøj på, de har lovet regn.“ Din far har måske hørt, set eller læst vejrudsigten.
Du tager sikkert regntøj på, for det er ikke sjovt at blive våd. På den måde bestemmer vejret, hvordan vi klæder os
19 Vejret har betydning
Hvad gør du i forskelligt vejr? Kopiark 10
Nogle ting gør vi uanset hvordan vejret er, fx går i skole og på arbejde, men andre ting gør vi kun, når vejret er på en bestemt måde.
Tegn tøj til temperaturen
En hund skal luftes uanset vejret
Temperaturen er °C
+
°C 50
50
50
40
40
40
40
30
30
30
30
20 0
10 20 30
°C
50
+
10 0
°C
20
0
0
10 —
+
10
20 30
20
0
0
10 —
+
10
20 30
20 10
0
0
10 —
20 30
Smelt is om kap
—
20
Mål vejret
Vi måler vejret Vi kan måle, hvor meget regn eller sne der falder. Det kaldes nedbør. Vi kan måle, hvor varmt eller koldt det er. Det kaldes temperatur. Vi kan måle, hvor stærk vinden er. Det kaldes vind-styrke. Mål forskellige temperaturer
Leg regn, sol og blæst
Nedbør måles i millimeter – mm. Du skal måle hvor regn eller sne kan falde frit. Altså væk fra træer og tage.
Temperatur måles i grader – °C. Du skal måle hvor der er skygge og hvor det ikke blæser.
Undersøg regn blive til Vindens styrke måles i, hvor mange meter den bevæger sig på et sekund - m/s. Du skal måle væk fra træer og huse som kan give læ.
21 Vejret som det bliver, eller som det var? Vejrudsigten siger, hvordan vejret nok bliver.
Når du måler vejret, har det allerede regnet, været solskins- eller blæsevejr.
I dag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Dag 17
Dag 15
Dag 13
Dag 13
Dag 11
Dag 14
Nat 4
Nat 4
Nat 6
Nat 7
Nat 8
Nat 10
8
11
13
7
7
4
En skoleuges vejr Undersøg nedbør, temperatur og vindens styrke. Tal om, hvor tit I skal måle.
En vejrudsigt forudsiger vejr der kommer.
22
Det ved du om vejret Tegn så termometer og nedbørsmåler viser det rigtige 12 °C varmt 22 mm regn 50
50
40 30
40
+
20 10
30
0
20
10
10
30
20
Tegn røg og flag så det passer Mandag
Tirsdag
Dag 17
Dag 17
Nat 4
Nat 4
1 m/s
12 m/s
0 —
23 Sæt X ved symboler der passer
-10°C
1
15°C
30°C
25
6
Tegn en udendørs leg og skriv vejrudsigten
dag
°C
Tiden i universet
Jord, sol og måne
24
Mål tid på bevægelser
Tid kan måles med flere forskellige bevægelser. Her er et pendul-ur og et time-glas med sand.
Mål tid med bevægelser Kopiark 11
25
Tid er bevægelser i universet Du ved at tiden går. Men vidste du, at tid kommer af bevægelser i universet? Jordens bevægelser giver os to måder at måle tid på. Et døgn og et år. Månen og dens bevægelse har givet navn til den tid, vi kalder måneder.
Fotografer nattehimlen Tag et foto hver aften på cirka samme tid og sted
Jorden bevæger sig rundt om Solen og samtidig bevæger Månen sig rundt om Jorden og Jorden drejer om sin akse – og tiden går! Jorden drejer om sig selv, som om den var en bold, der drejede om en pind i sin midte. Vi siger Jorden drejer om sin akse.
26
Sol står op og sol går ned Et døgn er en dag og en nat Et døgn er på 24 timer. På et døgn ser vi Solen stå op og gå ned og stå op igen. Ude fra universet, ville man se Jorden dreje rundt om sig selv, mens Solen stod stille. Når det er dag, vender vores del af Jorden mod Solen. Solen lyser og det er lyst. Når det er nat vender vores del af Jorden væk fra Solen. Solen lyser på den modsatte side af Jorden og vi har mørke.
Her ser du dag på en side af Jorden og nat på den anden side. Er Solen til højre eller venstre?
Vis en video om nat og dag Søg på ”earth rotation”
27 Vis nat og dag med en globus
Farv Solen og farv nat og dag p책 Jorden
28
Et år er en tur rundt om Solen Et solsystem
Et jordår er 365 dage
Det vi kalder et solsystem består af en stjerne i midten og planeter, som bevæger sig rundt om stjernen. I vores solsystem hedder stjernen i midten Solen. I vores solsystem er der 8 planeter. Jorden er en af de 8 planeter.
Et planetår er den tid, det tager en planet at komme rundt om Solen. Det tager Jorden 365 dage at komme hele vejen rundt om Solen. Derfor er et år på Jorden 365 dage.
Uranus
Saturn Mars
Jupiter Jorden Merkur
Venus
Neptun
29 Planetår er ikke lige lange De 8 planeter er ikke lige hurtige til at komme rundt om Solen. Den yderste planet er Neptun. Et år på Neptun er på 248 jordår. Den inderste planet er Merkur. Et merkurår er på 88 jord-døgn.
Opfind dit eget solsystem
Jo tættere på Solen en planet er, des kortere er dens planet-år.
Leg planeter og gå et planetår
30
Et år på Jorden Forskel i længden af dag og nat Længden af en nat og en dag er forskellig gennem et år. Det sker fordi Jorden bevæger sig skævt rundt om Solen. Man siger at Jordens akse hælder.
Om vinteren står Solen sent op og går tidligt ned
Find dagens og nattens længde I dag, den 21. marts, den 21. juni, den 22. september og den 21. december
Undersøg dagens længde på en globus
Om sommeren er det lyst, længe før du vågner, og det bliver først mørkt længe efter, du er gået i seng
31 Forår
Efterår
Sommer mod nord
Vinter mod nord
Vinter mod syd
Sommer mod syd
Efterår
Forår
Årstider og jord og sol At Jorden hælder giver os forår, sommer, efterår og vinter. Den del af Jorden der hælder væk fra Solen har vinter. Den del der hælder ind mod Solen har sommer. Når jorden hælder til en af siderne, men ikke ind mod Solen, oplever nord og syd forår eller efterår.
Sommeren er varm. Det er fordi Solen kommer højt op på himlen. Så varmer den mere, og den er på himlen i mange timer. Vinteren er kold. Det er fordi Solen ikke kommer så højt op på himlen. Så varmer den ikke så meget, og den er kun på himlen i få timer. Undersøg årstider på en globus
32 En måned på Jorden Tegn Månen på flere måder
Månens bevægelse om Jorden Når Månen bevæger sig rundt om Jorden, ser den forskellig ud for os. Vi har mulighed for at se den del af Månen, som vender mod Jorden. Men vi ser kun den del af Månen, som Solen lyser på. Det er Månens dag-side.
Både Jorden og Månen har dag- og nat-sider. Fra Jorden ville vi opleve halvmåne.
33
Dag 18 Dag 21 Dag 23
Dag 14
Dag 10 Dag 6 Dag 4
Hvordan ser Månen ud på dag 28? Solen oplyser Månen forskellige steder fra. Derfor ser Månen forskellig ud. På cirka 28 dage ser vi alle Månens faser, og det hele starter forfra.
Vis Månens faser Brug en kraftig lampe, et mørkt rum og en kugle på en pind.
34
Det ved du om jord, sol og m책ne Tegn Solen og 8 planeter
Hvad sker der med M책nen p책 en m책ned?
35 Tegn jord, sol og m책ne
Dine sanser
36
Måder at opleve på Vi har 5 sanser Når vi oplever noget, kan man sige, at vi sanser det. Vi har 5 sanser. Høre-sansen, syns-sansen, føle-sansen, lugte-sansen og smage-sansen.
Sanse-gætte-leg To og to Den ene tænker på en ting på bordet. Han må ikke tale. Den anden skal finde den rigtige ting og må vælge en hjælp:
At blive rørt ved At få lys som signaler At få lyd-signal Gør det så svært, I kan.
37 Vi sanser med sanseorganer Vi sanser med forskellige dele af kroppen, med det vi kalder sanse-organer. Det er ører, øjne, næse, tunge og hud. Huden er det største sanseorgan.
Hvad opfanges signalet med?
38
Få øje på det
At se er en sans
Undersøg lys som reflekteres Send lys fra spejl til spejl
Synet er en af vores sanser. Du kan kun se ting, der falder lys på. Det er fordi, ting sender noget af lyset videre til dit øje. Vi siger lyset bliver reflekteret. Hvis det er helt mørkt, er der ikke noget lys, som kan reflekteres. Derfor kan du ikke se ting i total mørke.
Undersøg synet i mørke Kopiark 12
iris
Øjet Dit øje er rundt og hvidt med et farvet felt foran og blod-årer bag på. Hele dit øje kaldes for øje-æblet. Øjeæblet sidder i dit kranie. Det farvede felt i dit øje kaldes iris. Iris kan have forskellige farver.
blodårer. pupil
øjeæble På tegningen kan du se et øjeæble, med iris, pupil og blodårer.
Midt i iris er der en sort plet. Det er pupillen.
Tæl farver på øjne i klassen Skriv farve og antal elever
Sæt
om den øjenfarve, der er flest af
39 Tegn et øje og skriv, hvad du ser
Tegningen viser på hvilken måde, du kan forstå det at se.
Signal til hjernen
Når du ser Lys fra ting omkring dig kommer ind i dine øjne gennem pupillen. Lyset rammer bagest i øjet. Et signal sendes til din hjerne. Signalet fortæller, hvad du har set! Undersøg forskellen på et eller to øjne
40
Lyt og hør Hørelsen Du hører med dine ører. Med øret hører du lyde. Lyde kan være svage som et blad der rasler eller kraftige, som en løve der brøler.
Hvordan er lyden? Sæt streg
kraftig
De kan være høje, som en gris der skriger eller dybe som torden i det fjerne.
Gå på lydjagt Optag lyd og fotografer lyd-kilden. Undersøg en tromme og lyd Trom på flere måder, prøv fx at tromme med stemmen.
svag
dyb
høj
41 Øret Dit øre er både udenpå og indeni dit hoved. Udenpå er øre-muslingen. Øret indeni er delt i to. Yderst er øre-gangen. Det er her du har øre-voks. For enden af øregangen sidder et tyndt lag hud.
Det kaldes tromme-hinden. Det minder om tromme-skindet fra en lille bitte tromme. Inde bag trommehinden er det indre øre. Her sidder kroppens mindste knogler – høre-knoglerne. Undersøg lyd og øremuslingen Find regler om hørelsen og størrelsen af øremuslingen.
Øremusling Høreknogler Øregang
Trommehinde Bølger af lyd Signal til hjernen
Når du hører lyde Lyde fanges af øremuslingen. De bevæger sig gennem øregangen og rammer trommehinden. Trommehinden vibrerer
som et trommeskind. Når trommehinden vibrerer, bevæger høreknoglerne sig og sender signal til hjernen. Du har hørt!
42
Føl dig frem Lav en følebog Klip figurer i stof, papir og andet Lav et følespil
Undersøg at føle Find på gode og dårlige føleindtryk
At føle Du føler med din følesans. Følesansen sidder i huden. Du kan føle om noget er hårdt, blødt, vådt, tørt, koldt eller varmt.
43 Følesansen
Følsomme hænder og læber
Din hud er fuld af nerver. Nerver kan forstås som nogle bittesmå knapper. Når noget trykker på en af knapperne eller nerven, bliver der sendt et signal til hjernen. På den måde kan du tænke: „Ah, der er en, der aer mig på ryggen”.
Nerver kan sidde tæt eller mindre tæt. På dine ben og arme sidder nerverne ikke så tæt. Men det gør de på din hånd og på dine læber. Derfor er du god til at føle med læber og hænder.
De steder der er tegnet store er meget følsomme
Test dine nerver Brug en lille nål, en isterning og kopiark 13 Lav en følelabyrint Lad dine venner finde vej med bind for øjnene
44
Lugt og smag
Sanse-kims-leg Tag noget spiseligt med i skole Put det i en lille bøtte med låg Gå rundt mellem hinanden Find en ven på signal fra din lærer Gæt, hvad der er i hinandens bøtter Pointtavle Ud fra lugten - 3 point På smagen - 2 point Ved at mærke - 1 point Ved at se - 0 point
Lugtesansen og smagssansen Du lugter med næsen og smager med tungen. At lugte og smage er to af vores sanser. Det er svært for vores hjerner at adskille lugt og smag, og du bruger begge sanser, når du spiser.
45 lugtesans
Næsen
signal til hjernen
I din næse sidder der et område, næseryg som kan opfange de lugte, som du snuser ind med luft næsebor gennem din næse. Området sidder et sted, som kaldes næsehulen. lugt
svælg
næsehule
Lugtesansen sidder i næsehulen.
Undersøg lugtesansen Kopiark 14
Tungen På din tunge sidder der mange små knopper. Det er smagsløg.
Forstørrede smagsløg
Mad får smagsløg til at sende signaler til hjernen. På den måde får du besked om, hvad maden smager af.
Undersøg smagssansen Kopiark 15
46
Det ved du om dine sanser SĂŚt streg mellem rigtige sans og del af kroppen
syns-sansen
lugte-sansen
høre-sansen
føle-sansen
smags-sansen
47 Tegn noget organet kan sanse
Fra virkelighed til kort
Byen
48
Hvilket kort passer?
Kort
Fra kort til miniby Tegn et satellitfoto af og skab en model af jeres by
Et kort er en måde at vise virkeligheden på. Et kort viser et område set oppefra. På et kort er alt formindsket. På bykort formindsker man måske 100.000 gange!
49
Skabdin dinegen egenbyby Skab
Her skal der være et vejnet
søen, skoven og p-pladserne skal væk
Indsæt lave huse, høje huse, forskellige butikker, sportsplads, sportshaller, fabrikker, skole, p-pladser, busstoppesteder, skov og sø - Kopiark 16
50
De fire verdenshjørner Find højre og venstre i klassen Sæt kort op med højre og venstre Gå i labyrint med bind for øjnene Tegn en labyrint Få hjælp af en ven til at finde vej Til venstre
Retninger Vi kan beskrive retninger på forskellige måder. Vi kan bruge højre og venstre, og vi kan bruge nord, syd, øst og vest.
Højre og venstre Vi kan sige: „Vilads sidder til højre for Anna“ eller „Laurits bor på 2. sal til venstre“. Men hvis Mie står og kigger på Vilads og Anna, ser hun Vilads til venstre for Anna og hvis man kommer fra 3. sal og går ned, vil Laurits dør ligge til højre.
Sejl med en magnetisk nål
Lav nålen om til en magnet med en magnet
Skriv hvad der sker
Læg nålen på en lille træplade Lad den sejle i alle retninger
51 N
Der er 4 verdenshjørner De 4 verdenshjørner ligger altid i samme retning. Du kan hoppe og danse rundt, nord ligger altid ved Nordpolen og syd ligger altid ved Sydpolen. Vest ligger altid, hvor Solen går ned, mens øst ligger, hvor Solen står op igen.
V
Ø
S
0 32 300 280
0V 26
0
14
0
200
30
60
120
260 V 280
40
Ø100
12
0
20
80
80 Ø100
24
N
3 60
0
40
0
3
40
24
20
220
N
S
340
16
20
Drej skiven så de to røde pile ligger lige over hinanden, så kan du let finde syd, øst og vest
0
På et kompas peger den røde pil mod nord
Find Nordpolen og Sydpolen Kig i et atlas og på en globus Find verdenshjørnerne i klassen Sæt kort op med nord, syd, øst og vest
14
0
0
160
S
200
22
52
Beskriv din by En by og dens steder En by har steder, hvor der sker forskellige ting. Steder man kan handle, gå i skole, dyrke sport, gå en tur, finde en bus eller tog og finde mange firmaer.
Sæt busruter på klassens bykort Sæt snor i forskellige farver for nogle af de ruter, der er til busser
Fortæl, hvad en god by er
Et sted hvor der ligger mange store firmaer kaldes et industri-kvarter.
53 Gå på jagt med kompas Find et fælles sted at starte. Fx i by-midten.
N
Hvad ligger mod nord?
Ø
Hvad ligger mod øst?
S
Hvad ligger mod syd?
V
Hvad ligger mod vest?
Hvorfor er din by en god by?
Det ved du om byen og kort
20
40
0
24
12
0
100
260
80
280
30
60
0
340
200
0 32
160
Skriv nord, syd, øst og vest
14
0
0
22
Skriv i de grønne rammer, hvad det er
Væ r
by
vej
ve
Skov
j
Byled
By
led ga
j
de
Hal
yvej
Skole ej ev
P-plads Sportsplads Kirke Vej Tog
Her skal der være et vejnet ol Sk
Skov Marker Vand Bebyggelse
Rødb
tio
n
Søbyve
St a
54
55 Hvad hedder vejen, der går fra Byled ...
mod øst?
mod syd?
Hvad ligger nord for Byled?
Hvad ligger syd for Byled?
Hvad ligger øst for Byled?
Hvad ligger vest for Byled?
mod vest?
Vi undersøger
56
Lys og farver Undersøg farver i mørket Hvilke farver ser du? i total mørke man ser kun to par øjne
i tusmørke
i lidt lys
man ser skyggerne af to børn
man ser skyggerne af to børn og en lille cykellygte du ved de helt små diodelygter - hvidt lys
Farver I Solens lys er der alle farver. Lys kan have alle regnbuens farver: fx blå, lilla, rød, orange, gul, grøn. Når lys indeholder lys i alle farver på en gang, er det hvidt. Derfor er Solens lys hvidt. Når der ikke er noget lys, er alt sort. Din hvide bluse er hvid så længe hvidt lys rammer den.
Om natten, når det er helt mørkt, vil den være lige så sort, som alt andet er i mørke.
57 Undersøg farver i hvidt lys
Undersøg farvet lys
Undersøg blanding af farver Find regler for de farver der opstår, når farver blandes
58
Undersøg køkkenskabet Sæt madvarer i grupper Sæt madvarer i grupper, som du synes, de passer sammen. Hvordan har klassen sorteret?
OLIE
Mads egenskaber Mad kan spises eller drikkes. De ting vi drikker er flydende. De ting vi spiser kan være faste som kartofler, flydende som suppe eller midt imellem som flødeost.
Sorter madvarer Skriv eller tegn ting i grupper efter egenskaber
OLIE
Ting som er flydende
Ting som er faste
Ting som er pulver
Andre ting
59 Undersøg pulvere Put pulvere i vand og se, hvad der sker Vandet bliver ved med at være klart
Selvom vandet er klart, forsvinder pulveret ikke. Vi siger det er gået i opløsning!
Vandet bliver grumset
Hvis vandet bliver grumset og uklart, er pulveret u-opløseligt!
Undersøg opløsninger Hæld lidt opløst pulver i små skåle. Lad skålene stå fremme i en uge. Tegn en skål efter en uge og skriv, hvad der er sket
60
Undersøg småting Småting i massevis I vores huse har vi mange småting. Nåle, clips, blyanter, knapper, propper og alt muligt andet. De har det til fælles at de er små. Men på andre måder kan de være meget forskellige. De er lavet af forskellige ting, nogle er tunge andre er lette og så videre.
Lær af at sortere Du kan lære noget om ligheder og forskelle mellem fx ting i plastik, metal og træ ved at sortere småting på forskellige måder.
Sorter småting på din egen måde
61 System i rodekassen Sorter efter: hvad ting er lavet af
farver
om ting er magnetisk eller umagnetisk
om ting kan flyde eller synke
om de er tunge eller lette
Find regler om ligheder mellem ting
62
Det ved du om at undersøge Tegn og skriv om de farver, der er i Solens lys
Tegn og skriv, hvad der sker i de to glas
63 Tegn ting med modsatte egenskaber
X X
Stikord
a
l
akse 30 akvarium 4
ben 4, 6, 7, 10-13, 43 blade 10 blodåre 38 blød 6, 13, 42 bløddyr 6, 10 bytte 12, 13
larve 11 led 13 leddyr 6 ledorme 10 levesteder 8 luft 45 lugte 36, 44, 45 lup 4 lyd 11, 40, 41 lys 26, 32, 38, 39, 56
d
m
dag 26, 28 døgn 25, 26, 29
muldjord 10 mørke 13, 26, 38, 56 måle 20, 25 måned 25
b
e egenskaber 58
n f fange 2, 12 farver 56 fast 58 flydende 58 formindske 48 forsvar 9 fugt 8, 13 føle 36, 42, 43 følehorn 4, 11, 13 følehår 13
nat 26, 30, 56 nedbør 20 nerver 43 nord 31, 50 nymfe 11 næse 44, 45
h hjerne 39, 41, 43-45 hud 42, 43 hvirvelløse dyr 7-12 høre 36, 40, 41
i insekter 7, 10, 12, 13
k kamufl age 9 kort 48 kroppens dele 4 kold 20, 31, 42 kranie 38
t temperatur 19, 20 terrarium 4 tid 25, 28 tunge 44, 45 tør 8, 9, 11, 42
u unger 10 universet 25, 26
v varme 20, 31, 42 vejr 18, 19, 21 vejrudsigt 18, 21 verdenshjørner 51 vindstyrke 20 vinger 4, 11 voksne 11 våd 18, 42
æ æg 8, 10-13
p planet 28, 29 planetår 28 planter 8, 10, 13 puppe 11
g gemmested 9 giftkroge 9
stjerne 28 syd 31, 50
ø øje 38, 39 øre 41
å r reflektere 38 rovdyr 13 retninger 50, 51 rygrad 6 række 12
s sanse 36-38, 42-44 se 36, 38, 39 signal 39, 41, 43, 45 skelet 6, 8, 11, 12 smage 36, 44, 45 smådyr 2-7 solsystem 28 sortere 6 spinde 12 spindlere 12
år 25, 28-30 årstider 31
Billedfortegnelse: stock.xchng: forside Terry Crouch, 18 gallofoto, 24v Michal Zacharzewski, 24h Pedro Simao, 40 Sanja Gjenero. NASA: 26 Apollo 11.
Med DigiNat 2 skal du arbejde med smådyr af mange slags, vejret som du kan opleve det eller som det fortælles om i tv og på nettet. Du skal lære om jord, måne og sol og hvad de har med tid at gøre og du skal lære om dine sanser og fx undersøge lys og is, vand og damp. Du kommer til at kigge på smådyr, finde ligheder og forskelle og lære om, hvordan vi ordner smådyr i et system. Du skal ud i vejret og måle og måske ud i natten og se, hvordan månen ser ny ud hver dag. Du kommer til at bruge lup, termometer, vindmåler, vandmåler, kamera, ur, nettet og andre hjælpemidler og værktøjer. Du skal tegne, fortælle, og lave udstillinger om det du lærer. Undervejs vil du møde og bruge nye svære, sjove og lange ord. Til slut i hvert tema kan du teste, om du får lært, det du skal.
DigiNat 1-6 har en tydelig progression og er tilrettelagt med afklaring af forforståelse, faglig læsning og skrivning, undervisning i naturvidenskabelige metoder og tankegange og en løbende færdighedsevaluering. Til hver elevbog hører en Lærerens bog med kopiark, der vejleder læreren i at gennemføre en undervisning som lever op til Fælles mål for natur/teknik. På digibogen.dk har læreren adgang til en komplet udgave af elevbogen tilrettelagt som interaktive tavler samt en digital udgave til at klippe-klistre egne supplerende opgaver. DigiNat 2 Kari Astrid Thynebjerg og Magnus Nielsen © DigTea, København 1. udgave, 1. oplag 2011 Forlagsredaktion: Hanne Bjerre Hansen Grafisk tilrettelægning og illustration: Mette Bødker Dette er et engangsmateriale. Kopiering forbudt.
DIGINAT ISBN 978-87-92767-62-2
DigTea
digtea.dk