DigiNat 3b by DigTea

Diginat Kari Astrid Thynebjerg Magnus Nielsen

DigTea

3b 1a

Indhold

Klima og landskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Vores liv og klimaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 At læse tematiske kort og diagrammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Tal på klimaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Dyr passer til landskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Landskabet passer til klimaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Dine egne målinger om klimaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Forstå oplysninger om Danmarks klima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Du skal lære om forskellen på vejr og klima. at læse tematiske kort og diagrammer. om hvordan klima, planterne i landskabet og dyrelivet passer sammen.

Liv fra vand til land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . At genkende liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . At tale om liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Beviser for liv i fortiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stamtræer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Padder har stadigvæk brug for vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Danske padder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Krybdyr gik helt på land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Danske krybdyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det ved du om liv fra vand til land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Du skal lære om navne og kendetegn på dyr i klasserne af padder og krybdyr. om hvordan padder og krybdyr lever deres liv. om vigtige ændringer i livets udvikling.

24 26 28 30 32 34 36 38 40

Sund mad, sund krop . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Sådan bruger kroppen maden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Vær sikker på, at du er sund nok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Du kan se, om din mad er sund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 At læse blandede tekster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 At vokse kræver byggesten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Næringsstoffer deles og samles igen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 En krop = millioner af celler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Næringsstoffer og fibre i mad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Vitaminer i mad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Børn og sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Tjek på sund mad og sund krop? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

Du skal undersøge hvordan dine egne målinger om vejret passer med målinger af Danmarks klima.

Du skal undersøge frøers livscyklus og hvordan de både kan leve dele af livet i vand og på land.

Du skal lære hvad sund mad er. hvorfor det er godt at leve sundt. om madens indhold af næringsstoffer: protein, kulhydrat og fedt. om madens indhold af vitaminer. Du skal undersøge om din mad er sund om det er rigtigt at børn spiser usundt.

Klima og landskaber

Klima og landskaber Klima og natur

Fortæl om vejr og årstider i Danmark Find en makker. Han/hun er en ven fra et andet land og skal besøge Danmark. Fortæl din ven, hvordan vejret er på årets forskellige årstider eller måneder.

3 Ord om vejr og klima – hvad betyder de? Slå op eller gæt

Når du fortæller, én der skal besøge Danmark, om hvordan vejret plejer at være i løbet af et år, så taler du om det danske klima! Et lands eller områdes klima fortæller noget om, hvor varmt det cirka er, og om hvor meget regn eller sne, der cirka falder i en periode.

klima klimazone klimadiagram arktisk tempereret subtropisk tropisk nedbør vindstyrke temperatur tørt fugtigt

Planter skal have både varme og vand, og jo varmere det er, jo mere vand skal de have. Derfor er det klimaet, der bestemmer, hvilke planter der kan gro i et område. Planter, varme og vand er vigtigt for dyr. Derfor er der stor forskel på dyr, der lever i forskellige former for klima.

Nogle dyr har brug for et levested, hvor det er koldt med is. Andre dyr har brug for et levested med varme og store træer.

Hvilke fag-ord brugte du, da du fortalte om Danmarks klima?

Hvilke fagord vil du bruge om vejret i dag?

Test vejr mod klima Mål temperatur og nedbør i en måned. Kopiark 1

Klima og landskaber

Du ved noget om at måle vejret, men ved du, hvad klima er? Vi kan tale om, hvor varmt det er udenfor i dag, om det regner, sner, og om det blæser eller ej. Det er, det vi kalder vejret.

Klima og landskaber

Vores liv og klimaet Klimaet har betydning for vores huse, vores mad og for, hvilken slags tøj vi har i vores skabe og skuffer. Kan du forklare, på hvilke måder klimaet har betydning for det, du ser på de forskellige fotos.

Hus på pæle i Indonesien

Klimaets betydning Hvad ligner, og hvad er forskelligt fra, hvad du kender i Danmark?

Hvorfor mon der er disse forskelle?

Beduintelte i Nordafrika

5 Klima og landskaber

Beduindreng i Jordan

Pige i sneen i Rusland Markarbejdere hĂ¸ster ris i Thailand

Fiskere i Senegal

At læse tematiske kort og diagrammer På kort og i diagrammer kan vi læse os til oplysninger. Forskellige slags kort En slags kort kan vise landskabet, byer og veje. Så kan du fx se, hvor langt der er imellem to byer. Det kaldes et fysisk kort. Målestok 1:2.500.000

Sk a g e r a k

25 km 1 cm

Bornholm

Ålborg

Lim f jo

Himmerland

Mors

de Læsø Ren

Vendsyssel

Jammerbugt

Nordsøen

Ve s t e r h a v e t

100 km

Læsø

Ka t t e g a t

Anholt

Salling Viborg Holstebro

Randers Djursland

Jylland Herning

Silkeborg

Århus Helsingør

Horsens

Sa m s ø B æ l t

Hillerød

Hørsholm

Ør

Samsø

s B ælt

Møn

Femern Bælt

På andre kort kan vi se forskelle og ligheder imellem lande eller områder. Det kaldes et tematisk kort. Et tema eller emne for sådan et kort kan fx være verdens store vinde.

Falster

Lolland

øe

St o r s t r ø m m e n

gel

Langeland

Lan

Ærø

Øs

Tåsinge

Køge bugt

Næstved

and

Svendborg

Køge

æl Sønderborg

Slagelse

ælt

leb

Fyn

Als

Tyskland

reb

Lil

Rømø

Odense

Kolding

Fanø

København

Sjælland

Sto

Esbjerg

Taastrup

Roskilde

Fredericia

Vejle

Va d e h a v e t

Klima og landskaber

Fysisk kort over Danmark

7 Klima og landskaber

Aflæs et tematisk kort over verdens store vinde Find en vind, der har retning mod Danmark. Hvilket retning kommer den fra?

Hvilke andre områder får vind fra samme retning?

Hvor blæser den kolde luft fra Arktis hen?

Hvor blæser den varme luft fra Asien hen?

polarvinde

vestenvinde

nordøst og sydøst-passater N o r d l i g e I sh a v

Grønland

Alaska

Europa

Nordamerika

Atlanterhavet

Asien

Afrika Arabien

Oceanien

St i l l e h a v e t

Sydamerika

Australien In d is k e o c e a n Sy d l i g e I sh a v

Antarktis

Nedbør i mm

Mange slags diagrammer Diagrammer kan vise alt muligt, som kan måles. En vejrudsigt kan vises som et diagram. Torsdag

Fredag

9 m/s

11 m/s

Lørdag

Søndag

Mandag

Tirsdag Temperatur i grader

Klima og landskaber

10 m/s

14 m/s

10 m/s

12 m/s

10 8

6 4 5

2 0

Aflæs i et diagram, hvad vejrudsigten forudsiger Hvilken retning vil vinden komme fra om lørdagen?

Mellem hvilke to dage vil temperaturen blive lavest?

Hvilken dag vil der falde mest nedbør?

Hvor meget nedbør vil der falde i alt på de seks dage?

Jag tematiske kort og diagrammer Kig i atlas, fagbøger og søg på nettet. Lav en planche med hver slags og skriv, hvad de hver især viser.

Tegn et tematisk kort om verden Fx et kort der viser pile for havets strømme – røde for varme og blå for kolde. Find oplysninger i et atlas.

Nordamerika

Asien

Europa

Afrika Oceanien Sydamerika

Antarktis Skriv signaturer:

Klima og landskaber

Tal på klimaet Når vi taler om klima er nedbør og temperatur vigtigst. ækvator

Verdens temperaturer Temperaturen er meget forskellig, forskellige steder på jorden. Den er højest omkring jordens ækvator og lavest ved Arktis og Antarktis.

Hvor høje eller lave kan temperaturerne blive? Verdens laveste temperatur blev målt på Antarktis i 1983. Temperaturen var -89 °C. I en almindelig dybfryser er temperaturen ca. -18 °C. Den varmeste temperatur i verden blev målt i Libyen i Nordafrika i 1922. Temperaturen var 58 °C. Det varme vand fra hanen er normalt ca. 55 °C! Danmark har en varmerekord på 36,4 °C fra Holstebro i august 1975. I Kangerlussuaq i Grønland blev det dejligt sommer-vejr i juli 1990 med en rekord-temperatur på 25,5 °C. Grønlands kulderekord er meget lavere end den danske. Ved Northice på Indlandsisen var der -70 °C i januar 1954. Den danske kulderekord er på -31,2 °C, målt i Hørsted i januar 1982.

Kulderekorden i hele verden blev målt i Vostok, Antarktis, juli 1983. Temperaturen var -89 °C.

Verdens varmerekord blev målt i, El Azizia, Libyen, sept. 1922. Temperaturen var 58 °C.

Europa

Nordamerika

Klima og landskaber

Læs et tematisk kort om jordens temperaturer Kortet viser områder eller zoner, som har cirka det samme klima. Vi kalder områderne for klimazoner.

Asien

Oceanien

Afrika

Sydamerika

Antarktis

Farv signaturerne i de rigtige farver Polarzone Temperaturen er 0 °C i gennemsnit. Den varmeste måned er under 10 °C i gennemsnit.

Tempereret zone Den varmeste måned er over 10 °C i gennemsnit. Den koldeste måned er under 3 °C i gennemsnit.

Subtropisk zone Den varmeste måned er over 20 °C i gennemsnit. Den koldeste måned er over 10 °C° i gennemsnit. Temperaturen er aldrig under 0 °C. Tropisk zone Temperaturen er aldrig under 10 °C. Her er ikke årstider

Klima og landskaber

12 Nedbør og klima Nedbør falder som sne, hvor temperaturen er lavere end 0 °C og som regn, hvor temperaturen er højere end 0 °C. Nedbør falder fra luften, når luften ikke kan have mere vand-damp i sig. Der kommer vanddamp i luften, når vand fordamper.

Undersøg vanddamp i luft Skab skyer og regn

Vandet pumpes rundt af sol og vind Over havet fordamper der meget vand. Steder, hvor det tit blæser ind ude fra havet, får meget nedbør. Steder, som ligger langt fra havet eller ikke får vind fra havet, får lidt nedbør. Fra Nordafrikas tørre områder med ørken blæser en varm vind. Den kaldes nord-øst-passaten. Den blæser over Atlanterhavet til Sydamerika. Den tager masser af vanddamp med fra havet som skyer. Når vinden når Sydamerika, falder vanddampen som regn over regnskoven.

Hvis regnskyerne når hele vejen til de høje bjerge på Sydamerikas vestkyst, vil nedbøren falde som sne.

Nordøstpassaten regnsky Illustrationtung se skitse

Vanddamp

regnskov

Sydamerika Atlanterhavet

Nordafrika

Europa

Nordamerika

Klima og landskaber

Læs et tematisk kort om jordens nedbør Kortet viser zoner eller områder, som har cirka den samme mængde af nedbør.

Asien

Afrika Oceanien

Sydamerika

Antarktis

under 250 mm Årlige nedbør Hvilke områder tror du, de to typer af natur hører til? Sæt pil.

250-500 mm

mere end 1000 mm

Klima og landskaber

Dyr passer til landskabet Dyr skal kunne finde føde, holde varmen, finde vand, undgå fjender og få unger, der hvor de lever.

Find dyr til et levested Vælg fx regnskov, skov, steppe, savanne, tundra eller ørken.

Sæt streg fra dyr til et levested på kortet

papegøje snehare

bison gultoppet pingvin

alligator

orangutang

søelefant

giraf

sneugle

Skriv verdensdelene Se evt. side 13 isørken/tundra ørken

skov savanne

steppe regnskov

Et tematisk kort, der viser nogle af verdens typer af landskaber

Hvilke landskaber, kendetegn og hvilket navn på art passer rævene og harerne til?

Kendetegn:

Gulliggrå pels kamuflerer i sten eller sand

Langstrakt Rødlig pels giver kropgod og snude kamuflage mod visne giver bedre afkøling blade og træstammer Runde former holder bedre på varmen Store ører giver god afkøling

landskab: løvskov

steppe

art: rød ræv ørkenhare europæisk hare

Tænkeopgave Flyt et dyr til et anderledes levested. Hvad sker der? polarræv ørkenræv snehare

Mindre ører og kortere snude gør tabet af varme mindre Hvid vinterpels giver kamuflage i sne Gråbrun pels giver god kamuflage mod vissent græs og tørre jordpletter

ørken

tundra

Klima og landskaber

Dyr passer til deres levested Ræve og harer er eksempler på to klasser af dyr, der kan leve mange forskellige steder. Hver art er tilpasset det sted, hvor den bor.

Landskabet passer til klimaet

Klima og landskaber

1. Tundra og løvskov, 2. Tundra, 3. Regnskov, 4. Ørken

Gæt et landskab Hvilket foto passer til? Forklar, hvad du ser efter.

Her er varmt og tørt. Her er ikke så varmt om sommeren og lidt koldt om vinteren med en del regn og sne. Her er varmt, og det regner meget. Her er koldt både sommer og vinter, og her falder en del nedbør.

17 Typer af landskaber Landskaber kaldes også plantebælter. De kan være af forskellige typer. Vi taler fx om tundra, ørken, regnskov, steppe, løvskov og savanne.

Tegn eller beskriv planter i de forskellige plantebælter

Tundra

Ørken

Regnskov

Steppe

Savanne

Løvskov

Ord du kan bruge Blade: store, små, tykke, tynde, med hår Planten: høj, lav, tæt, åben

Klima og landskaber

Find fotos af landskaber Søg på de forskellige landskabstyper.

Klima og landskaber

Dine egne målinger om klimaet

På kopiark 1 har du målt, hvor meget det har regnet, og hvor varmt det har været i løbet af en måned. Hver dag har du beskrevet vejret. Nu skal du finde ud af, hvordan vejret var i gennemsnit i løbet af måneden.

Regn med dine data Nedbør: Regn ud, hvor meget nedbør der faldt på alle dagene tilsammen Månedens nedbørs-mængde

Temperatur: Regn ud, hvad temperaturen er i gennemsnit i løbet af måneden Læg alle de målte temperaturer sammen Tæl, hvor mange dage du har målt

(tal 1) (tal 2)

Tag gennemsnittet ved at tage tallet for alle temperaturer og dividere med, hvor mange dage, du har målt Tal 1 : Tal 2 =

°C

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

Klima og landskaber

Vis dine m책linger i diagrammer

Klima og landskaber

Forstå oplysninger om Danmarks klima Klimaet fortæller, hvordan vejret plejer at være. Vores klima, som vi regner med, det er i dag, er regnet ud af videnskabsfolk. De har brugt tal, som er målt for nedbør og temperatur gennem 30 år. Normal årsnedbør og temperatur i Danmark 1961-1990 Nedbør/mm 80

Temperatur i gennemsnit/°C

J F M A M J J A S O N D

Normal betyder, at mængden af nedbør og temperatur i gennemsnit vil være sådan.

–5

Vis, at du kan læse diagrammer Hvilke år er målingerne fra? Hvor meget regner det normalt i årets måneder? jan

feb

mar

apr

maj

jun

jul

aug

sep

okt

nov

mm regn

Passer det med den måned, du har målt i? Hvor meget regner det normalt på et helt år? Hvilken måned plejer at være:

Hvad plejer temperaturen da at være?

varmest? koldest? Hvad plejer temperaturen at være i den måned, du har målt? Passer det med det gennemsnit for temperaturen, du har regnet ud?

dec

Klimazone

tropisk

subtropisk

tempereret

polart

Data for temperaturer

Altid mere end 10 °C

Aldrig under 0 °C

Over 10 °C sommer og under 3 °C vinter

Gennmsnitligt 0 °C

Tabellen viser, hvordan temperaturerne er i forskellige klimazoner

Aflæs tabellen nedenunder Find ud af, om der normalt falder meget regn, noget regn eller kun lidt regn i Danmark. Find mængden af regn på side 20. Klimazone Årlig nedbør

tropisk

subtropisk

tempereret

polart

Meget regn

Mere end 1000 mm pr. år

skov/ regnskov

isørken/tundra

Noget regn

Fra 250 til 1000 mm pr. år

steppe/savanne

steppe/skov

isørken/tundra

Lidt regn

Mindre end 250 mm pr. år

ørken

isørken/tundra

Tabellen viser, hvordan planterne i landskabet passer sammen med klimazoner og årlig nedbør.

Læs i tabellen Hvilke slags landskaber kan man forvente at finde i Danmark?

Hvordan tænker du, det passer med de landskaber, du er omgivet af?

Hvis klimaet bliver varmere, og der falder mere nedbør, hvilken type landskab kan vi så få i Danmark?

Klima og landskaber

Vis, at du kan læse tabeller Hvilken klimazone ligger Danmark i, når du ser på temperaturerne?

Liv fra vand til land

En frĂ¸ starter livet i vand og gĂĽr siden pĂĽ land

Skab et fantasidyr, der passer til livet i vand

Nogle hvirveldyr lever i vand, og andre lever på land. Men det første hvirveldyr opstod i vand. Det lignede en fisk og åndende med gæller. Først da der opstod et hvirveldyr med fire ben, der kunne ånde med lunger, kunne det kravle i land. Der er spor, der viser, at de første hvirveldyr på land lignede salamandere. I dag har disse første hvirvelløse dyr på land udviklet sig til de fire dyreklasser; padder, krybdyr, fugle og pattedyr. Her skal du lære om, hvad liv er, og hvordan livet har udviklet sig på jorden. Og du skal lære om de første større dyreklasser på landjorden: padder og krybdyr. Padder er fx frøer og salamandere, og krybdyr er skildpadder, krokodiller, øgler og slanger.

Skab et fantasidyr, der passer til livet på land

Ord om liv fra vand til land – hvad betyder de? Slå op eller gæt liv hvirveldyr gæller lunger padder krybdyr æg haletudser livscyklus livslinje udvikling foster barn voksen

Liv fra vand til land

Du er et dyr på land, du er et pattedyr og du hører til hvirvel-dyrene. Hvirveldyr er dyr med et skelet inde i kroppen.

At genkende liv

Liv fra vand til land

Liv kan Vokse Skabe nyt liv (Fx lægge æg) Tage næring til sig (Fx spise) Komme af med affaldsstoffer (Fx lort, tis og CO2)

Du kan se: En vissen ørkentidsel En skal fra en musling Spor efter klatrende planter Frøæg En søanemone En slange der æder en frø

Hvad er liv? Sæt kryds ved tegn på liv Hvilke fotos viser noget, der er eller har været levende?

Gå på fotojagt efter liv Find tegn på liv ude og inde

Bakterier er bittesmå former for liv. Her er de forstørret en million gange.

Liv kan være ufatteligt stort De største former for liv er meget store, men alligevel svære at se. Svampe laver tråde nede i jorden, der hedder hyfer. De er tynde og svære at finde, men de kan være spredt over kæmpe områder. En svamp fundet i USA, spredte sig over et areal, hvor der kunne ligge 1.600 fodboldbaner! En svamp fylder mere under jorden end over jorden. Det vi kalder svampen er kun et frugt-legeme, altså det, som sætter en slags frø.

Find tegn på liv Hvilke tegn på liv, ser vi hos mennesker?

Liv fra vand til land

Liv kan være næsten usynligt De mindste former for liv er meget små. De kan ses, hvis de forstørres en million gange. Det kan man med et særligt mikroskop – et elektron-mikroskop.

At tale om liv Et livs tidslinje Hvis man ser på et enkelt dyrs eller menneskes liv, kan man vise det som en tidslinje. Tidslinjen starter, når dyret eller mennesket bliver til og slutter, når det dør. Dronning Margrete 1.’s tidslinje

I dag

Din fortid Tidslinjer kan vise mange ting Tidslinjer kan vise noget som sker over korte perioder af tid eller over meget lange tidsperioder. Senere i kapitlet, skal du se en tidslinje, som viser noget om alt liv. Nemlig hvordan livet på jorden er blevet til gennem millioner af år.

Din fremtid

Død, ligger begravet i Roskilde Domkirke

Norge bliver en del af kongeriget

Lav din egen tidslinje

1412

1397 1396 Bliver regent sammen med Erik, der bliver konge af Danmark og Sverige

Et livs tidslinje De fleste tidslinjer viser, hvad der er sket i fortiden. Hvis man laver en tidslinje, hvor fremtiden er med, kan man kun gætte på, hvad der kommer til at ske.

Bliver regerende dronning af Sverige

Formynder for Kong Oluf 2.

1389 1387

1375

Får sønnen Prins Oluf

Oluf 2. dør. Bliver regerende dronning af Danmark Adopterer Erik som er 5 år gammel

1370

Bliver gift med Kong Håkon 6. af Norge

Fødsel

1363

1353

Liv fra vand til land

27 Livet kan forstås som en cyklus En cyklus er noget, der går rundt og rundt. En livscyklus fortæller ikke noget om et bestemt dyr. Den fortæller ikke noget om fortid og heller ikke noget om fremtid. Den viser noget om, hvordan man kan tænke, at et liv normalt er. Derfor er der ikke årstal på.

Et menneskes livscyklus 1 Når voksne har sex, kan et barn blive til. 2 Et barn bliver til, når sæd fra en far befrugter et æg inde i en mor. 3 I morens mave vokser et foster i ca. 9 måneder. 4 Et spædbarn bliver født. Barnet vokser. 5 Når barnet er ca. 14 år forvandler kroppen sig og personen bliver voksen. 6 En dag laver personen måske et barn med en kæreste, og en ny cyklus starter.

Liv fra vand til land

5 stadier i en livscyklus for et menneske.

Find livscyklusser

Sprog om dyr eller mennesker Ord som foster, sæd, æg og befrugtning bruges ens om både dyr og mennesker. Men om nogle ting bruger vi forskellige ord. Find ord som to og to betyder det samme sex kæreste barn voksen

parre sig unge kønsmoden mage

Undersøgelser af liv, der går i land Indsaml frøæg og følg deres udvikling Kopiark 2.

Liv fra vand til land

Beviser for liv i fortiden I dag findes der både liv i vand og på land. Liv efterlader spor. Spor fra de første levende organismer kan fortælle os om, hvordan livet er blevet til.

Nye former for liv opstår Liv opstår ikke ud af ingenting. Det første liv opstod dog næsten ud af ingenting. Men alt liv der senere er opstået, er blevet til, fordi organismer har ændret sig til nye former for liv. Det liv, vi kender i dag, er blevet til gennem mange tusinde millioner af år. De arter, der har levet undervejs, er væk – de er uddøde. Det liv vi ser i dag er nutidens arter, som har fortidens arter som stamfædre. Når vi taler om nye former for liv, der bliver til, siger vi, at en art opstår.

Liv opstår for 3.500 millioner år siden

Her er et spor - en forstening af en skildpadde fra fortiden. Den første skildpadde der opstod er uddød, men de skildpadder der lever i dag er dens tip-tip-tip-tip-...-tip oldebarn.

Første liv på land opstod for 420 millioner år siden Hvirveldyr på land opstod for 370 millioner år siden

Du lever i dag Hvirveldyr opstår for 500 millioner år siden

Menneskeaber er vores stamfædre, de opstod for ca. 7 millioner år siden

De ældste spor efter hvirveldyr De første hvirveldyr opstod for 500 millioner år siden (figur 2). De lignede fisk, men den slags fisk vi kender i dag, opstod først ca. 150 millioner år senere.

1. Det første liv var tårne af bakterier i havvand.

Liv på land De første spor efter liv på land er fra planter (figur 3). De er ca. 420 millioner år gamle. 2. Forsteninger viser, at der levede fisk for millioner af år siden.

Hvirveldyr på land Først for 370 millioner år siden, gik det første dyr på land. Spor fra blandt andet Grønland viser, at det var en slags fisk, som har udviklet fire ben i stedet for finner. Det har været et dyr, der lignede en salamander. Den blev stam-fader til landjordens hvirveldyr. Nogle af landjordens hvirveldyr gik senere tilbage til havet for at leve der. Ud fra de dyr, er de store havpattedyr opstået – hvaler 3. Et fund af en forstenet træstamme viser at dette er en og sæler. ældgammel type liv.

4. Det første dyr på land lignede en salamander.

Læg livets puslespil Kopiark 3

Liv fra vand til land

Det ældste liv vi kender til Man har fundet spor efter liv, der er 3.500 millioner år gamle. Det er et spor efter en lille organisme - en bakterie (figur 1). Den levede i vand. Vi ved ret sikkert, at det første liv opstod i vand.

Stamtræer

Liv fra vand til land

Hvem ligner du? Undersøg, hvem i din familie du deler egenskaber med.

næse øjenform ører ansigtsform øjenfarve hårfarve høj/lav krøller/glat hår ...

Dit stamtræ Tegn eller sæt navne ind i dit eget stamtræ, der viser, hvem du stammer fra – dine stamfædre.

morfar

farmor

mor mor

mor

far far

far

dig

Du har 2 forældre, 4 bedsteforældre, 8 oldeforældre, 16 tipoldeforældre osv. De er alle sammen dine stamfædre. En stedmor eller stedfar er ikke en af dine stamfædre, for du arver ikke nogen egenskaber som øjenfarve, højde og andet efter dem.

Ligheder og forskelle Hvilke ligheder er der mellem aber og mennesker, og hvilke forskelle er der?

På samme måde som du har et stamtræ, har et dyr det også. Hvis man går 1 million år tilbage i dit stamtræ, ville de mennesker, du stammer fra, se meget anderledes ud end mennesker i dag. Går man 3 million år tilbage i tiden, kan man ikke kalde dine stamfædre for mennesker. De er mere abelignende, med de er stadigvæk dine stamfædre. I fremtiden vil nogle arter uddø, mens andre vil udvikle sig til endnu ukendte arter.

Hvirveldyrenes stamtræ Hvirveldyrenes stamtræ går helt tilbage til, da et fiskelignende dyr med et indvendigt skelet opstod. Og det fortsætter videre ind i fremtiden.

Skab et stamtræ Find billeder af hvirveldyr og lav et stamtræ.

5 Nogle urkrybdyr udviklede sig videre til pattedyr. Mennesket og de andre pattedyr vi kender i dag har en fælles stamfader i et pattedyr fra fortiden.

fugl

krybdyr

pattedyr

padder

benfisk

bruskfisk

4 Nogle urpadder udviklede sig videre til krybdyr. Et eksempel er dinosaurene Både krybdyr og fugle har et urkrybdyr som forfader.

Nogle urfisk udviklede sig videre til padder. De padder vi kender i dag, har de første padder som stamfædre.

Rigtige fisk – urfisk – udviklede sig fra rundmundene. De blev stamfædre til de fisk, vi kender i dag.

rundmund

De første fiskelignende dyr kaldes rundmunde.

Liv fra vand til land

Et dyr har også et stamtræ

Liv fra vand til land

Padder har stadig brug for vand

Padder er frøer, tudser og salamandere. De kan minde os om, da livet gik på land.

En padde har brug for vand En padde starter sit liv i vandet. Æggene har brug for vand for at blive beskyttet og udvikle sig. Ud af ægget kommer en lille larve, som har gæller uden på kroppen. Larven udvikler sig i vand, og når den har udviklet lunger og fire ben, går den i land. Når den skal parre sig og lægge æg, finder den tilbage til vandet.

Undersøg gæller Skær en fisk ud og se på gæller Se på gæller på haletudser

Ud af æggene kommer en larve med gæller udvendigt. I løbet af et par dage vokser den til en haletudse. Haletudsen har gæller indeni ligesom en fisk.

Livscyklus-diagram for en frø

Haletudsen vokser. Først får den bagben og derefter forben. Halen forsvinder. Inde i kroppen dannes lunger.

Undersøg dyr fra vand Find smådyr i et vandhul. Kig på dem med lup. Tegn hvad du ser.

Nu er haletudsen blevet til en lille frø, der kan gå i land. Den voksne frø finder tilbage til en sø med vand, når det bliver forår. Her parrer en han og en hun sig, og hunnen lægger sine æg. Æggene ligger i søens vand beskyttet af en slags gele. Frøens livscyklus kan starte forfra.

Forklar en livs-cyklus for en frø ud fra diagrammet

Liv fra vand til land

Paddeliv fra vand til land En frø er en padde, og den lægger æg. Frøæg er ca. 70 dage om at udvikle sig, fra den dag ægget bliver lagt, og til en lille frø kan hoppe i land. Æggene klækkes i løbet af ca. 10 dage alt efter, hvor varmt det er. Jo varmere, jo hurtigere.

Danske padder

Liv fra vand til land

Vi har 14 arter af padder: tre salamandere, tre tudser og otte frøer. hvirveldyr

række

padder

klasse

salamander

frø

tudse

familie

strandtudse

skrubtudse

grønbroget tudse

butsnudet frø

spidssnudet frø

grøn frø

klokkefrø

løvfrø

løgfrø

springfrø

latterfrø

bjergsalamander

stor vandsalamander

lille vandsalamander

art

Levesteder Padder lever i eng og skov, hvor der er fugt. Når de skal yngle, sker det i vandhuller. Her lægger de æg, og her lever larver og haletudser. Hen på sommeren forvandler de sig til unge voksne padder. Så går de i land. Padder om vinteren Padder er vekselvarme. Det vil sige, at de har samme temperatur som jorden, de går rundt på. Derfor må de gå i dvale om vinteren, når det bliver koldt. Nogle graver sig ned i bunden af en sø. Andre graver sig ned eller skjuler sig under sten og træstubbe på land.

Den butsnuede frø er almindelig i Danmark

Den lille vandsalamander kan ligne et firben, men dens hud har ikke skel.

Lille skrubtudse-han parrer en stor skrubtudse-hun

Padder er fredede Padder er i fare for at uddø. Derfor er de fredede. Du må samle æg fra den butsnudede frø. Du kan holde dem i et akvarium. Men når de har udviklet sig fra æg til frøer, skal de små frøer sættes ud igen. Trusler mod padder Mange padder bliver dræbt af biler. Men der bliver også færre gode levesteder. På landet vil man gerne have marker, som kan sås til med fx korn. Derfor fjerner men vand ved at dræne. Men når jorden ikke mere er fugtig, er den ikke et godt sted at leve for en padde. Padderne dør eller må finde et nyt levested.

Ordboks art levested larve haletudse yngle vekselvarme dvale

Find et godt levested Fotografer eller tegn et landskab med alt, hvad en padde har brug for. Læs og skriv om padder Kopiark 4-6

Liv fra vand til land

Føde og fjender Padder lever af snegle, orme og andre smådyr. De har mange fjender fx store fugle og snogen. Tudsen har ikke så mange fjender, da dens hud er giftig, og da den ikke smager godt.

Liv fra vand til land

Krybdyr gik helt på land Krybdyr er skildpadder, krokodiller, øgler og slanger. De er opstået fra padder. Krybdyr var de første hvirveldyr, der gik helt i land. De skal ikke bruge vand, når de skal lægge æg. Det er svært at leve hele livet på land Frøens æg tørrer ikke ud, fordi de ligger i vand. Krybdyr var de første dyr til at lægge æg med en tyk skal. De kunne tåle at ligge i solens lys uden at tørre ud. I dag er der også krybdyr, hvor hunnen bærer sine æg i sig. Frøens haletudse kan ikke få vejret på land. Den har gæller som kun virker i vand. Krybdyr kan få vejret på jorden. Deres unger har lunger, når de kommer ud af ægget. Krybdyr kan leve hele deres liv på land. Det kan de, fordi de lægger æg med skal, og fordi ungerne har lunger.

Det er ikke alle arter af krybdyr, der lever i Danmark. Her ses en krokodille- og en kamæleon-art.

Et æg fra en slange, der er ved at klækkes, så ungen kan krybe ud.

Havets pattedyr har samme stamfædre som vi. De har lunger ligesom pattedyr på land.

Sammenligning af, hvordan arter udvikler sig fra æg til færdig unge Frø

Krokodille

Kylling

Menneske

Et nyt spirende liv

Halvt færdig

En næsten færdig unge

Padder lægger æg i vand. De forlader vandet, når de er færdigudviklede.

Krybdyr og fugle lægger æg med hård skal på land. Her udvikler ungen sig, til den klækker ægget.

Hvilke forskelle lægger du mærke til?

Hos pattedyr starter ungen som et æg uden skal i morens mave. Af ægget og en sædcelle vokser en unge.

Liv fra vand til land

Dyr der er kommet efter de første krybdyr Dyr på land stammer fra de første krybdyr. Det gør pattedyr i havet også. Alle har lunger til at trække vejret med. Men fx pattedyr lægger ikke æg. De har æggene i morens mave. Her vokser ungen i det, der kaldes en liv-moder.

Liv fra vand til land

Danske krybdyr Vi har 6 arter af krybdyr: 3 øgler, 2 slanger og 1 skildpadde. Levesteder De danske krybdyr lever forskellige steder. Sumpskildpadden er den eneste, der lever i vand. Vores slanger og øgler lever i skov, eng eller klit. Krybdyr om vinteren Krybdyr er vekselvarme. Om foråret kan man se fx snoge ligge på lyspletter i skoven og varme sig. Først når de er varme, bliver de hurtige nok til at jage bytte. Om vinteren er det for koldt, og de må gå i dvale. Føde og fjender Sumpskildpadden æder både planter, frøer, fisk og døde dyr - den er altæder. Øgler og slanger er mere kræsne. De er kødædere. Slanger spiser fx mus, fugleæg og firben. Øgler spiser smådyr som fx insekter. Både store fugle så som krager og musvåger samt pattedyr så som pindsvin og grævlinger æder gerne krybdyr. Øgler har også slanger som fjender.

hvirveldyr krybdyr

øgle

Markfirben er også mad for andre krybdyr.

Hugormen lægger ikke sine æg. De bliver ruget ud inde i et hulrum i dens krop.

række klasse

slange

skildpadde

familie

sumpskildpadde

hugorm

snog

stålorm

markfirben

skovfirben

art

Man ved ikke, om sumpskildpadder hører hjemme i Danmark, eller om de er tidligere kæledyr, som er sat ud.

39 Læs og skriv om krybdyr Kopiark 7-8

Både ræv og pindsvin har krybdyr i deres fødekæde.

Beskriv fødekæden med ord

Nye arter af krybdyr Omkring 1990 legede børn med figurer af skildpadder som kunne kampsport – Ninja-turtles. Nogle syntes, de var så søde, at de fik rigtige skildpadder som kæledyr. Men nogle blev hurtigt trætte af deres skildpadder. I de år blev mange skildpadder sat ud i naturen. Det er for koldt for dem til, at de kan lægge æg og få unger. Men de kan ødelægge det liv af dyr, der er ved en sø. Det sker af tre grunde. De lever i mange år – op til 60 år. De har ikke særligt mange fjender. Mens de lever kan de spise rigtig mange af de frøer og fisk, der normalt lever i en sø.

Ordboks led byttedyr planteæder rovdyr

Skildpadder kan blive mere end 40 år. Hvis en unge er sat fri i 1992, vil den kun være lidt over 20 år i dag.

Liv fra vand til land

Krybdyr er fredede Engang var der to andre arter af slanger i Danmark, glatsnogen og æskulapsnogen. Men de er udøde. Vi vil gerne passe på de arter, vi har tilbage, for de er vigtige for vores natur. De er led i mange fødekæder. Hvis de uddør, vil rovdyr have svært ved at få føde nok og blive truet af at uddø. Samtidig vil der overleve flere af de smådyr, som de normalt æder.

Liv fra vand til land

Det ved du om liv fra vand til land Tidslinjer Sæt dyrene ind i rækkefølge efter, hvornår de er opstået

fugl

bruskfisk

rundmund krybdyr

Livscyklusser Sæt tegningerne af salamanderen ind i livscyklussen

pattedyr

padder

benfisk

41 Liv fra vand til land

At uddø Sæt ring om de to uddøde arter

Forklar, hvad ordet uddø betyder Liv i vand eller på land Hvilke ord passer til de to trin i frøens udvikling? Larve af en frø

lever i vand

Ny færdig frø

lunger

lever på land

Fortæl, hvad der gør krybdyr egnede til et liv på land?

4 ben

ingen ben

gæller

Sund mad, sund krop

Tegn og fortĂŚl, hvad du ved om at leve sundt

Din krop er på arbejde hele dagen, også når du sover. Du trækker vejret, dit hjerte banker og sender dit blod rundt i alle dele af kroppen, og din hjerne arbejder. Var du en motor, skulle du have brændstof som fx benzin. En krop har brug for brændstof i form af mad. Mad kan du fx købe i et supermarked. Meget er pakket ind i poser og kasser i flotte farver. Hvis man ikke tænker over det, køber man måske den mad, som ser flottest ud. Men er det nu den sundeste mad? En sund krop har brug for sund mad, men hvad er det?

Tag et foto af eller tegn et måltid Gæt på, hvad der gør det til et sundt eller usundt måltid

Ord om mad og sundhed – hvad betyder de? Slå op eller gæt næringsstoffer fedt kulhydrat protein vitaminer energi fibre fordøjelseskanalen mund spyt spiserør mavesæk tyndtarm tyktarm endetarm

Sund mad, sund krop

Mad skal give vores kroppe energi, byggesten, fibre og vitaminer. Men hvordan?

Sund mad, sund krop

Sådan bruger kroppen maden

Sund mad er den mad, som kroppen har brug for og samtidig en mad, som ikke gør noget dårligt for vores krop.

Du skal bruge mad for at leve; både til at vokse af, og for at kroppen kan bevæge sig, hjernen tænke og til alt det andet, der hver dag sker i kroppen.

Hvad betyder usund mad for vores kroppe?

Når du bruger energi Marker med grønt, det der kræver meget energi. Marker med rødt, det der kun kræver lidt energi.

Find tegn på brug af energi Hvad sker i kroppen? Kopiark 9

200 175 150 125

Fra du bliver født, til du bliver voksen, bliver du mere end 3 gange så høj og ca. 20 gange så tung. Til det har du brug for sund mad.

100 75 50 25

Til vækst og reperation af din krop, skal der bruges byggesten. Og til at udføre arbejdet med reperation og vækst, skal der bruges vitaminer og energi. Både byggesten, vitaminer og energi får kroppen fra maden. Læs for at lære I dette kapitel skal du lære mere om, på hvilken måde, noget mad er sundt. Det skal du lære ved at læse tekster, tegninger og tabeller. Det er ikke let at læse tekster med mange tegninger, derfor skal du samtidig lære at læse for at lære.

Tænk over, hvordan du læser På denne side og side 26, er der både overskrifter, indholds-tekster, tegninger, billed-tekster og opgaver. Hvilken rækkefølge læste du i? Var der noget du ikke læste? Skriv, hvad du skal lære om i dette kapitel

Sund mad, sund krop

Kroppen skal vokse og repareres Hår og negle vokser hele livet. Kroppen bliver også repareret hele livet. Børn vokser og danner nyt knogle-væv, muskler og større organer.

Undersøg vækst Mål elever i flere aldre. Lav et diagram, kopiark 10

Vær sikker på, at du er sund nok

Sund mad, sund krop

Hvis du spiser en sund kost, betyder det, at du får de byggesten, vitaminer og mineraler, du har brug for.

Får du vitaminer og mineraler nok? Hvis man aldrig er særlig sulten, kan det være svært at få nok vitaminer og mineraler. Derfor spiser mange mennesker hver dag en multi-vitaminpille som indeholder både mineraler og vitaminner. Men vitaminer og mineraler fra mad er bedst. Multivitaminpiller indeholder de vitaminer og mineraler kroppen har brug for på en dag

Hvordan kan man blive mere sulten, så man kan spise mere uden at blive tyk?

Hvordan kan det testes?

Test om du har ret Test over 2-3 dage

Særligt sunde madvarer Sæt om dem, du kender grønkål broccoli hvidløg hvedeklid hvedekim valnødder

paranødder mandler hasselnødder solsikkefrø græskarkerner hørfrø

sesamfrø blåbær hyben persille ingefær gulerødder

chili spinat tomat dild

Find fotos af særligt sund mad Gå i butikker eller på nettet. Hvilke kan du lide at spise?

Find på et særligt sundt måltid

Lav en spis-sundt-dag Brug mange af de særligt sunde madvarer.

Sund mad, sund krop

Særligt sunde madvarer Nogle madvarer indeholder mange forskellige vitaminer og næringsstoffer. De kan fx hjælpe os til at huske bedre, gøre at vi ikke så let biver syge fx får kræft, at vores hud bliver ved med at være fin og glat, at vi får mindre ondt fx i vores led, at der ikke sætter sig fedt i vores blodårer og meget andet.

Undersøg det at være kræsen Er kræsne børn usunde? Find på en undersøgelse.

Du kan se om, din mad er sund

Sund mad, sund krop

På billedet kan du se, hvor meget vi skal have af forskellige kategorier af madvarer til et sundt måltid. Madvarer kommer fra dyr, grønne planter eller korn Hvilke kategorier af mad er der på hver del af tallerknen? max. 100 gram

Kategorier af mad • Frugt og grønt • Kød, fisk, ost og æg • Brød, kartofler, pasta og ris

ca. 200 g

ca. 200 gram

Kostpyramiden Kostpyramiden er en anden måde at vise, hvad der er sundt. Passer Y-tallerkenen med kostpyramiden?

Hvad er lettest at bruge til at se, om din mad er sund og hvorfor?

Ser fordelingen p책 grupper fin ud? Hvorfor/hvorfor ikke?

En portion god og sund mad Tegn og skriv om en tallerken sund mad, du kan lide

Sund mad, sund krop

Test din frokost Sorter maden p책 en Y-tallerken

Sund mad, sund krop

At læse blandede tekster Bøger i skolen er tit fulde af både tegninger, tekster, fotos, billedtekster, diagrammer og opgaver. Sammen fortæller de, hvad du skal lære. Det kaldes for blandede tekster. I n/t er der særligt mange. overskrift

indholds-tekst

Her er en side med blandede tekster. Du kan se overskrifter, tekster med indhold, tegninger, fotos, billedtekster, diagrammer og opgaver.

indsat side fra diginat 3a

opgave

foto

billedtekst

diagram

Det er svært, men det kan læres Blandede tekster kan være svære at læse, for hvad skal man læse først og i hvilken rækkefølge? Og hvad er vigtigt at huske? Her får du et lille kursus og en metode, du kan bruge. Metoden kan du følge i den højre margin på de næste sider, og du skal undersøge den blandede tekst til venstre på siderne. Tænk over Hvordan kan du hurtigst finde ud af, hvad en side i din n/t-bog handler om?

At vokse kræver byggesten

Forslag til metode

Byggesten er næringsstoffer fra maden Kroppens byggesten er næringsstoffer. De bliver transporteret rundt med dit blod. Blodet får næringsstoffer fra din tarm, og tarmen har fået dem fra din mad.

Rundt om i kroppen bruges byggesten fra dit blod til bevægelse, reperation og til at vokse af.

Fra din mad får du næringsstoffer.

Læs overskrifter Kig på tegninger og fotos Læs tekster Lav et tankekort Skriv eller fortæl om det, du har lært 1 Læs overskrifter Hvilke emneord kender du?

Hvad er emnet?

2 Kig på tegninger og fotos Hvad genkender du i tegninger og fotos?

3 Læs teksten Fra din tarm optages byggesten i blodet.

Der er 3 slags næringsstoffer Næringsstoffer kommer fra maden. De tre vigtigste næringsstoffer er fedt, protein og kulhydrat. Med protein bygger kroppen fx blod, muskler, hår og negle. Fedt og kulhydrat bruges især til energi til kroppen. Hvis du får for meget, laves kulhydrat om til fedt, og fedtet gemmes i kroppens fedtlag.

I maven klippes madens næringsstoffer i stykker til byggesten.

Hvilke ord fortæller noget om emnet?

4 Læs tekster til tegninger og fotos Hvilke ord fortæller noget om emnet?

Lav et tankekort Gå til side 30 Protein bygger fx vores hår og negle.

Sund mad, sund krop

Når du skal vokse og sår eller andet skal repareres, har din krop brug for byggesten, ligesom en mur, der bygges af mursten.

Husker du madens vej? Kopiark 11

Sund mad, sund krop

Næringsstoffer deles og samles igen Proteiner Forslag til metode Læs overskrifter Kig på tegninger og fotos Læs tekster

Kulhydrater

Lav et tankekort Skriv eller fortæl om det, du har lært

Fedt I din mund, mave og tarme, findes små molekyler, der virker som sakse og klipper maden i stykker.

1 Læs overskrifter Hvilke emneord kender du?

Næringsstoffer klippes til små byggesten Næringsstofferne er bittesmå, men alligevel er de for store til at komme ud i blodet. Derfor bliver de klippet i små dele i munden, maven og tarmen.

Hvad er emnet?

2 Kig på tegninger og fotos Hvad genkender du i tegninger

Proteiner

Kulhydrater

og fotos?

3 Læs teksten Hvilke ord fortæller noget om emnet?

Fedt

4 Læs tekster til tegninger og fotos I kroppens celler findes små molekyler, der virker som lim. De kan samle byggesten til protein, kulhydrat og fedt igen.

Byggesten kan samles til næringsstoffer igen Når de tre slags byggesten er kommet rundt i kroppen, kan de bruges til at lave energi af, eller de kan blive samlet til nye proteiner, fedtstoffer eller kulhydrater. Planter og dyr er bygget af næringsstoffer, og det er du også!

Hvilke ord fortæller noget om emnet?

Lav et tankekort Gå til side 30

Skriv navneord i bokse

Skriv procesord på linjerne

Navneord: sår, krop, byggesten, mur, mursten, blod, tarm, mad, næringsstof, protein, fedt, kulhydrat, muskler, hår, negle, energi, fedtlag, små dele, mund, mave.

Emne:

Procesord: vokse, reparere, bygges af, bliver transporteret, får fra, kommer fra, de vigtigste er, bygger, bruges især til, laves om til, gemmes i, kommer ud i, klippes, kan samles, laves til.

Sund mad, sund krop

Lav et tankekort

En krop = millioner af celler

Sund mad, sund krop

Læs den blandede tekst med din nye metode Slut af med et tankekort.

Din krop er bygget af millioner af små bitte dele, som kaldes celler.

Her er eksempler på steder i kroppen med 4 slags celler fedtceller

Celler er er kroppens arbejdere. De ligner hinanden, men de er ikke helt ens. Ligesom voksne kan arbejde med helt forskellige ting, fx sy tøj eller reparere cykler, så arbejder dine celler på forskellige måder. Tilsammen får dine celler, din krop til at virke, præcis som den skal.

muskelceller nerveceller blodceller

Se på planteceller Din lærer kan gøre et mikroskop klar, hvor du kan se celler i et blad fra en plante. Det er lettest med en vandplante der hedder vandpest. I vandpest-blade er der kun ét tyndt lag celler. Tegn, hvad du ser

Fedtceller Fedt-celler kan flere ting. De kan fx virke som gemmesteder for madens energi, de kan holde på kroppens varme, og de kan tage af for stød, når vi slår os.

Blodceller Der er forskellige celler i blodet. Røde blod-celler arbejder med at transportere ilt ud til kroppens andre celler. De bringer også CO2 fra cellerne og tilbage til lungerne. De hvide blodceller er kroppens politi. De fjerner stoffer, som kan gøre os syge.

Muskelceller Muskelceller er en slags energi-fabrikker. De omdanner sukker fra blodet til bevægelse. De bruger den ilt, du indånder.

Nerveceller sender beskeder rundt fx fra hjernen til musklerne.

Fedtceller gemmer energi fra maden. Hvis de gemmer på meget energi, bliver vi tykke.

Røde blodceller transporterer ilt og CO2, hvide blodceller nedkæmper sygdomme.

Muskelceller spænder op, når vi skal bevæge dele af kroppen.

Lav et tankekort om celler

Sund mad, sund krop

Nerveceller Nerve-celler er kroppens mobil- og internetselskaber. Nerveceller sender beskeder til og fra hjernen og rundt i din krop. Fx er det nerveceller der bringer signal til din arm, når du tænker: ”Nu løfter jeg armen!”

Næringsstoffer og fibre i mad

Sund mad, sund krop

På madvarer er der små tabeller. De kaldes varedeklarationer. De viser, hvor mange gram en vare indeholder af de 3 næringsstoffer og fibre. Din mad skal også indeholde fibre Ud over de tre næringsstoffer, skal der også være fibre i vores mad. Fibre hjælper til at få maden hurtigt gennem fordøjelsesystemet. Spiser vi for få fibre, får vi hård maven, og det kan være med til at gøre os syge. Tabellen viser, hvad kroppen bruger de 3 slags næringsstoffer til.

Næringsindhold pr. Energi (kJ/kcal) Protein Kulhydrater Fedt Kostfibre Natrium Salt eq.

100 g 1270/300 10 g 52 g 6g 16 g 0,8 g 2g

45 g portion * 572/135 4,5 g 23 g 2,7 g 7,2 g 0,4 g 0,9 g

* En portion indeholder 45 g

Varedeklaration om en müsli.

Næringsstof Bruges i kroppen til Protein

at bygge og reparere kroppen rækker

Kulhydrat

energi i kroppens celler, energidepot i leveren

Fedt

energi, energidepot i fedtceller, at bygge det yderste af celler

En tabel er bygget op med lodrette kolonner og vandrette rækker.

kolonner Tæl i tabellen her på siden: Antal kolonner = Antal rækker = I en tabel kan vi undersøge, hvad en ting i venstre kolonne har at gøre med ting i øverste række eller omvendt. Prøv selv: Hvilke tre næringsstoffer fortæller tabellen om? Hvad er emnet i tabellen?

Læs på madvarer Sæt varerne i rækkefølge efter mængden af fibre

Hvad bruges kulhydrat til i kroppen? Lav selv en tabel

Især kulhydrat

Især fedt

Protein men også fedt

Madtabeller giver oplysninger om mad I tabellen herunder kan du læse, hvilke næringsstoffer der er i din mad, og hvilke madvarer der er fibre i. Fødevare smør, Næringsstof olie og

fedt

mælk, ymer, yoghurt

ost

fisk, kød grøntog æg sager

Denne tabel viser hvilke madvarer, vi får de 3 nærringsstoffer og fibre fra. frugt og groft bær brød, pasta, ris og gryn

Kulhydrat Protein Fedt Fibre

Prøv selv: Hvilke næringsstoffer får man fra fisk? Får man fibre fra plante- eller dyreriget?

Undersøg næringsindholdet i din mad Kig på fotoet side 23 og skriv, hvilke næringsstoffer der er i maden

Hvilke af madvarerne giver dig fibre?

lidt

hvidt brød, pasta, ris og gryn

nødder og frø

tørrede bønner og linser

Sund mad, sund krop

Smag på maden Sammenlign smagen af mad med meget kulhydrat, fedt og protein.

Sund mad, sund krop

Vitaminer i mad Spis varieret At spise varieret betyder, at vi skal spise mange forskellige fødevarer både hver dag og gennem en uge. Det skal vi for at være sikre på at få alle de vitaminer og mineraler, vi har brug for.

Dette måltid indeholder masser af vitaminer og mineraler.

Får du vitaminer nok? Tag fotos af din mad og se, om du får alle vitaminer på en dag.

Forstå tabellen om vitaminer i madvarer Hvad kan man spise for at få A-vitamin?

Tabeller kan være svære at læse.

Hvilken slags vitamin får man ikke med plante-føde?

Hvilke slags vitaminer får man ikke med dyrisk føde?

Fødevare smør mælk og ost æg

Kalk Jern

Tabellen viser, hvilke madvarer der er vigtige for, at vi får nok af hver slags vitamin og de to mineraler jern og kalk.

kød indmad

plante-føde

fisk

dyrisk føde

planteolie grøntsager tørrede bønner og linser fiber-grovbrød bær og frugt frø og nødder

59 Sund mad, sund krop

Vitaminer og mineraler er vigtige for os Vitaminer og mineraler er værktøj til vores arbejdende celler. Får vi ikke vitaminer og mineraler nok, arbejder cellerne dårligt, og vi bliver syge. De vigtigste vitaminer hedder A, B (fx B1, B2 og B6), C, D og E og de vigtigste mineraler hedder kalk og jern.

Mangel på D-vitamin giver bløde knogler

I tabellen kan du se, hvad der kan ske, hvis vi ikke får nok vitaminer og mineraler. Vitamin og mineraler

Hvis man mangler

Ser man dårligt om natten. Bliver man mere syg og vokser dårligt.

Får man fx svært ved at sove. Opfører man sig underligt. Bliver man ikke sulten.

Bliver man træt, taber sig og bliver lettere syg.

Bliver man træt, får ondt i musklerne, og knoglerne bliver svage.

Bliver nervecellerne og synet mærkelige, og musklerne bliver svage.

Jern

Får man blodmangel og bliver bleg og træt. Børns hjerner virker dårligere.

Kalk

Får man svage knogler, ondt i led og får lettere kræft i tarmen.

Tabeller og tekst skal passe sammen En tabel står sammen med tekst, som fortæller noget, om det man kan læse i tabellen. Men nogle gange er det svært at forstå, hvordan de hører sammen. Marker steder i tabellen, der passer med teksten Får vi ikke vitaminer og mineraler nok arbejder cellerne dårligt, og vi kan blive syge ... vitaminer hedder A, B, C, D og E ... vigtigste mineraler hedder kalk og jern

Find vitaminer og mineraler i madvarer Læs varedeklarationer.

Sund mad, sund krop

Børn og sundhed Det er vigtigt for et land, at dets folk er sunde. Så bliver der ikke brugt så mange penge på medicin, læger og hospitaler. Raske mennesker har et sjovere liv, for hvis man er svag og syg, er der mange ting, som man ikke kan – også de sjove ting. Derfor synes de fleste voksne, at børn skal lære at spise sundt. Nedenunder er der 2 forslag til arbejde med børn og sundhed En undersøgelse af børns sundhed Nogle voksne synes børn spiser usundt. Men har de mon ret? Find på en undersøgelse og find et svar Jeres undersøgelsesspørgsmål kan lyde: Mon danske børn spiser sundt? I kan lave et spørgeskema, I kan interviewe børn eller noget helt tredje. At gøre børn mere sunde Nogle mennesker arbejder for, at gøre børn mere sunde. Men hvordan kan man gøre det? Find på en kampagne, der kan få børn til at spise sundere. I kan lave en brochure, plakater, foredrag eller noget helt andet.

Udgiv klassens bog om mad Vælg et mad-emne Skriv en blandet tekst.

Tjek på sund mad og sund krop

Maden rejser gennem fordøjelseskanalen Når vi spiser, starter maden sin rejse i den ene ende af fordøjelses-kanalen, og den del af maden, som kroppen ikke bruger, kommmer ud i den enden ende som lort.

Fordøjelseskanalen

mund

Fordøjelseskanalen går hele vejen gennem vores krop. Den starter i munden, går gennem spiserøret til maven. Fortsætter til tyndtarmen og derefter tykarmen, for til sidst at ende ved endetarmen og numsehullet.

spiserør

mavesæk

Lav et tankekort til teksten

tyndtarm tyktarm

Navneord: endetarm

Procesord: numsehul

Sund mad, sund krop

Vis, at du har lært at læse en blandet tekst

Sund mad, sund krop

62 Vis, at du har lært at læse en tabel Sådan virker fordøjelsen Undervejs gennem kroppen deles madens næringsstoffer i små dele, så de kan komme ud i blodet. Det kaldes at maden fordøjes.

I tabellen kan du se, hvor i kroppen de forskellige næringsstoffer deles. al mad

protein

mund

Tænder og tunge deler maden og blander den med spyt

mavesæk

maden blandes med mavesyre

Deles i byggesten af bl.a. mavesyre

tyndtarm

næringsstoffer og vitaminer kommer over i blodet

Deles færdigt til byggesten

tyktarm

vand og mineraler suges ud af resterne af maden

kulhydrat

fedt

Deles til byggesten af spyt

Hvor deles de tre næringsstoffer? Sæt streg fra næringsstof til de rigtige steder i kroppen.

protein

kulhydrat

Deles færdigt til byggesten

Deles til byggesten

Nævn 3 madvarer som er særligt sunde:

Ordboks vitaminer mineraler kulhydrat fedt protein fibre

Hvilke næringsstoffer får vi især fra:

Fisk og kød:

Tegn eller skriv om sund mad

Brød og gryn:

Grøntsager og frugt:

Sund mad, sund krop

Vis, at du ved noget om sund mad Fortæl, hvorfor vi skal spise sund mad:

Stikordsregister a

arktis antarktis

bakterie barn blandede tekster byggesten

kalk klima klimadiagram klimazone kort kostpyramiden krybdyr kulhydrat

celle

diagram dvale dyrisk føde

energi

fedt fibre fisk fordøjelse fordøjelseskanal forstening fredet

larve levested liv livscyklus lunger

nedbør næringsstof

overleve

jern

vekselvarme verdensdele vindstyrke vitaminer voksen

y-tallerknen

æg

mineraler

haletudse hvirveldyr

udvikling urkrybdyr

padder pattedyr plantebælter planteføde protein

gæller

sex subtropisk

tabel temperatur tempereret tidslinje tropisk

Billedfortegnelse

stock.xchng: forside a, 2 Ivan Prole, 4v Rita Juliana, h Grethe Marie Belboe, 5 Anton Belovodchenko, Christiano Galbiato, Gili Fahima, Sofia Henriques, 10ø Jan will, n John Gordon, 13v Edith Hdz, n Daniel West, 15øm Andrey U, mv Nadine Wegner, mh Juba, 15 n mh thomasje, 16ø Timo Laaksonen, vm Sue Anna Joe, mh Tore Paul, nh Martyn E. Jones, 22ø Andrej Eliaseev, n Rick Hawkins, 24øv Geoffrey A. Stamp, mh Paraguay1, nv Prepaan, nh NancyBrown, 25n Alfred Borchard, 34v Radim Pechan, m Stephen Davies, h Peter Suneson, 36ø Phy Phy, m Paddlefoot, n Thomas de Florie, 38ø Thomas Debray, n Andrew Lee, Gyongyver Bereczki, 42 Aneta Blaszczyk, 46 Aksoy FDB: 48 kostpyramiden SiberianCloverStock: Stephanie Boyet PhooSee: 15mm Henrik Just H. C. Sivertsen: 15nm Dreamstime: 15nh Kmowery3, 15nv Ne_fall_foliage

Med DigiNat 3b skal du arbejde med vejr og klima, padder og krybdyr, livets udviklingshistorie og sund mad og levevis. Du skal undersøge, finde tegn på liv, læse tematiske kort, lave livscyklus diagrammer, tegne livslinjer, læse blandede tekster og tabeller. Til det skal du bruge internettet, atlas, lup, kamera, regnvejrs måler, termometer, akvarium og andre hjælpemidler og værktøjer. Din viden skal du vise til din lærer eller andre, som blandede tekster du selv skriver, kampagner, et indrettet akvarium og inter views. Undervejs vil du møde og bruge nye svære, sjove og lange ord. Hver gang du afslutter et tema, kan du teste, om du har lært, det du skulle.

DigiNat er bl.a. tilrettelagt med afklaring af forforståelse, faglig læsning og skrivning, undervisning i naturvidenskabelige metoder og tankegange og en løbende færdighedsevaluering. DigiNat 1-6 har en tydelig progression og dækker tilsammen Fælles mål for faget natur/teknik. DigiNat 3b Kari Astrid Thynebjerg og Magnus Nielsen © DigTea, København 1. udgave, 1. oplag 2012 Forlagsredaktion: Hanne Bjerre Hansen Grafisk tilrettelægning og illustration: Mette Bødker Tryk: Tarm Bogtryk A/S Dette er et engangsmateriale. Kopiering forbudt.

Diginat ISBN 978-87-92767-66-0

DigTea

digtea.dk