12
INDENFOR
Fremdriftsreformen klemmer om kandidaterne Julie Würtz
30 ETCS-point, automatisk tilmelding af eksamener og reeksamener er nu hverdag for tusindvis af studerende på de danske universiteter. Fremdriftsreformen er trådt i kraft, og det kan være en svær ændring at sluge for de kandidatstuderende. Martin Andersen og Kamille Thrane-Hanghøj fortæller i RUST, hvordan de sidder i reformens klemme mellem tid og krav.
Studerende: Fremdrift svækker specialeskrivning Fortællinger om specialeskrivning har før lydt som en historie, der er blevet slynget ud af eventyrbøgerne. På trods af den kilometerlange opgave var der nemlig én ressource, som aldrig løb tør: Tiden. Men specialeeventyret blev smækket brat i, da fremdriftsreformen tog plads ved bordet. Det mærkede Martin Andersen, der måtte blanke sit speciale. Han manglede tid. I september 2015 blev de sidste kandidater draget under den meget mediediskuteret reform. Fremdriftsreformen. De studerende skal nu hurtigere igennem deres uddannelse og speciale, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet. I de nye krav skal de studerende blandt andet gennemføre og bestå 30 ETCS-point per semester og indskrive deres speciale, så snart de starter på kandidaten. Men det koster kvaliteten, mener Martin Andersen, som til daglig læser idræt og sundhed på Syddansk Universitet. Fremdriftsreformen giver de kandidatstuderende kun seks måneder til at skrive sit speciale. Og det er ikke nok, mener den 27-årige studerende. Derfor har han valgt at blanke sit speciale. Tiden blev for knap. ”Førhen kunne folk selv bestemme, hvor langt tid de brugte på deres specialeskrivning. Man har altid fået at vide, at man skulle vente til kandidaten, så fik man masser af tid til at kunne skrive sit speciale,” siger Martin Andersen, som længe havde overvejet, hvad han skulle skrive om. Men på grund af fremdriftsreformen har kandidatspecialet nu fået afleveringsfristen, som lyder på den 5. januar. Det er noget, som frustrerer Martin Andersen. ”Så her i foråret 2015 kommer der et lyn fra en blå himmel, at nu skal man aflevere sit speciale på det-
NR. 8 – 2015
te tidspunkt. Og hvis man ikke gør det - ja, så har man brugt et af sine forsøg. Det emne og forløb, jeg ønskede at skrive om, vil først blive afsluttet sidst i december, så jeg havde reelt kun 10 dage til at kunne skrive mit speciale.” Så på grund af den manglende tid, måtte den 27-årige studerende også ud at finde et nyt emne til sin opgave.
Speciale i konkurrence med tid og karriere Førhen kunne de studerende indskrive sig hos en vejleder, når de var klar til at skrive deres speciale. Det var en proces, som kunne vare flere år. Men sådan er det ikke længere. Ifølge fremdriftsreformen har de studerende pligt til at indskrive sig et speciale, når de starter på kandidaten. Det indskrænker også tiden til at gå i dybden med kandidatspecialet. Ved at blanke sit speciale, får Martin Andersen mere tid til at skrive sin opgave. Men at blanke sit speciale er heller ikke smertefrit, mener han. Der skal nemlig en ny problemformulering på bordet. Til gengæld får han tre måneders ekstra skrivetid. Den ekstra tid gør meget for kvaliteten af opgaven, mener han. Martin Andersen har nemlig valgt at tage del i et praktikforløb, mens han er i gang med at skrive sit speciale. En mulighed, den 27-årige idrætsstuderende ikke kunne sige nej til. ”Arbejdsmarkedet efterspørger bare ikke det samme længere. Engang var det nok at have en bachelor. I dag er en
INDENFOR 13
Specialet er ikke nøglen til drømmejobbet
kandidat ikke nok. Du skal helst have en tværfaglig kandidat, du skal have lavet alt muligt og have fået en masse erfaring. Du skal også have relevant erhvervsmæssig erfaring. Det skaber jo virkelig det billede, at virksomhederne søger en 22-årig kandidat, som har 30 års erfaring. Jeg føler, at kravene til de unge er begyndt at blive lidt for høje. Folk skal jo være rustet til arbejdet i forvejen i dag,” fortæller Martin Andersen. Derfor er han heller ikke nervøs for at have brugt et af sine forsøg til specialet. ”Jeg har den tiltro til mig selv, at jeg nok skal aflevere et godt produkt. Så på det punkt skal jeg nok bestå det første af de to forsøg, som jeg har tilbage.” Chancen for, at kandidaterne vil gå ud med et middelmådigt speciale, har også været i tankerne hos SDU’s ledelse, da fremdriftsreformen trådte i kraft. Men de studerende har fået en lidt forkert opfattelse af omfanget af et speciale, mener prorektor på Syddansk Universitet, Bjarne Graabech Sørensen. ”Det er også med i vores overvejelser. På den anden side set har vi også specialestuderende, som har forsøgt at lave en ph.d. i den forbindelse og prøvet at lave et meget dybdegående studie. Og det er egentlig ikke sådan, at det er tiltænkt. Der er sat et halvt år af til det, og det skal man selvfølgelig også regne med, at det tager. Det tager fuldt arbejdstid i et halvt år at lave sådan et speciale. Det er vilkårene,” forklarer han. Desuden mener Bjarne Graabech Sørensen, at det er blevet en uskik at skulle bygge et langt CV op, når man er fuldtidsstuderende. ”Jeg synes, at man skal have fuldt fokus på sine studier i den periode, hvor man er studieaktiv. Så må man gerne have lidt erhvervsarbejde, så man kan supplere lidt sin SU, og det må gerne være studierelevant. Men man skal ikke komme med et dokumenteret CV, som om det er indgangskriteriet til arbejdsmarkedet. Jeg synes, at virksomhederne er med til at sætte de studerende i en vanskelig situation, hvis de kræver det. Du kan stort set ikke være fuldtidsstuderende, samtidig med du bygger et CV op. Der synes jeg, at erhvervslivet skal tage et ansvar, så det ikke bliver et kriterie,” fortæller prorektoren.
Rygterne om et milelangt CV, rejser som frivillig, fyldte karakterbøger og et kandidatspeciale til karakteren 12 er ikke altid det, som virksomhederne søger. Det mener Kim Hansen, som er karrierevejleder på Syddansk Universitet. Han vil ikke anbefale, at man udskyder sin specialeskrivning, selvom man vil bruge tiden på at gå i dybden med opgaven. Det er ikke et velskrevet speciale, som trækker i virksomhederne til en jobsamtale. Faktisk er det kun 10 procent af virksomhederne, som ser på specialet i sammenhæng med en ansættelse. De efterspørger nemlig noget helt andet hos kandidaterne. ”Det, virksomhederne i en høj grad efterspørger, er
”Arbejdsmarkedet efterspørger bare ikke det samme længere. Engang var det nok at have en bachelor. I dag er en kandidat ikke nok.” dine evner til at kunne reflektere over dine kompetencer. Og det er selvfølgelig lettere at kunne formidle sine kompetencer, hvis man har prøvet dem af i praktisk sammenhæng gennem sin studietid. Men det handler ikke kun om praktik. Vi møder studerende, som bruger deres kompetencer gennem et studiejob eller et frivilligt arbejde, hvor man får lov til at bruge sine kompetencer i en praksis sammenhæng,” siger Kim Hansen. Kim Hansen mener, at virksomhederne skelner de studerendes tid i et praktikforløb på en anden måde end universitetet. Men på grund af de ekstra ETCSpoint per semester kan de studerende ikke længere vægte deres tid på et praktikforløb på samme måde som før. Og det må virksomhederne ændre deres syn på. ”Jeg møder den udfordring, at de studerende har svært ved at planlægge deres uddannelse med deres karriere. Blandt andet sådan noget som praktik og projektorienterede forløb. De aftaler, man ofte har med en virksomhed, er fuldtidspraktikforløb. Og det er svært, hvis man kun får 10 ECTS-point for praktikforløbet, og man samtidig skal have 20 ECTSpoint ved siden af. Men det handler så om, at man skal aftale med sin virksomhed, at man ikke længere kan være der i så lang tid som før.”
NR. 8 – 2015
14
INDENFOR
Krav om 30 ETCS-point lukker porten til drømmekarriere
Kamille Thrane-Hanghøj må desværre slippe sin drømmekarriere i en periode, da fremdriftsreformen og de tvungne 30 ETCS-point stjal hendes muligheder for at gøre sit kandidatstudie færdigt. Nu har hun kun en bachelor, som drukner i det danske arbejdsmarked. Det er nemlig stoppet til randen af kandidater, som snupper arbejdspladserne. Kamille Thrane-Hanghøj valgte at tage et halvandet års pause efter sin bachelor i litteratur med tilvalg i engelsk på Syddansk Universitet tilbage i 2013. Herefter startede hun på en kandidat på KU, hvor hun valgte at tage 15 ETCS-point ad gangen. Så havde hun nemlig tid til at gøre, hvad hun brændte for - at undervise på et gymnasium. Lige indtil fremdriftsreformen trådte i kraft. Nu stod valget pludselig mellem de 30 tvungne ETCS-point per semester eller ingen uddannelse. Der var ikke længere tid til at arbejde ved siden af studiet. ”Det har aldrig været noget problem for mig at tage 15 ETCS-point og så arbejde ved siden af, da jeg nu ikke har mere SU tilbage. Men det må jeg ikke længere, da man nu skal have 30 ETCS-point per semester. Jeg mangler tre fag af 10 point og så mit speciale. Og så var jeg færdiguddannet. Specialet ville være svært at komme igennem, men det hele kunne godt lade sig gøre,” fortæller Kamille Thrane-Hanghøj. Der var ingen vej tilbage. Kamille Thrane-Hanghøj kunne ikke få dispensation til at gennemføre sit studie på 15 ETCS-point per semester. Den blev kun givet ved tilfælde af sygdom eller dødfald i familien. Siden Kamille Thrane-Hanghøj ikke ville sætte sig i en for høj studiegæld, var der ikke andet at gøre. Hun måtte give slip på drømmekandidaten. ”Jeg kan godt forstå, at regeringen har valgt at have kravene, hvis man vil modtage SU. Især hvis der er studerende, som kun læser for at modtage SU. Men jeg er bare en studerende, som også gerne vil biddrage til samfundet med lidt skat og skabe sine egne penge. Det kan jeg ikke se problemet i, men det kan regeringen,” siger den 26-årige studerende, som i den grad føler sig frustreret. Hun mener, at det hele har været spild af tid og ressourcer.
”Jeg har jo ikke bare spildt min egen tid. Jeg har også spildt kroner.”
NR. 8 – 2015
”Jeg har jo ikke bare spildt min egen tid. Jeg har også spildt kroner. Jeg har optaget en studieplads. Jeg har modtaget undervisning. Jeg har slidt på KU’s lokaler. Og der er ikke nogen, som har fået noget ud af det i sidste ende. Hverken mig eller systemet. Det kan jeg ikke se noget pointe i.” Prorektor på Syddansk Universitet, Bjarne Graabech Sørensen, mener også, at eksemplet er alt for grelt. ”Jeg synes, at det er for infleksibelt. Vi er enige i, at de studerende skal relativt hurtigt i gang og gennem deres studie, fordi det er offentlige kroner, der puttes i. Men det eksempel er jo grelt. Det kan ikke være rigtigt, at en studerende måtte opgive sin kandidateksamen, fordi man måske mikser det med noget relevant
erhvervsarbejde. Men det er jo ikke et system, som vi har fundet på,” siger han.
Vejen til undervisningen ender blindt Nu må Kamille Thrane-Hanghøj finde en alternativ vej til sit drømmemål. Men den ender hun nok selv med at må grave sig frem til, da der er sløje muligheder for studerende, der kun har en bachelor. Hun vil gerne undervise på gymnasialt niveau, men den mulighed har hun ikke uden en kandidat. For uden en kandidat, der giver mulighed for pædagogikum, er der ingen dør til engelskundervisningen. Med sin bachelor kan Kamille Thrane-Hanghøj kun være heldig at få nogle stillinger som vikar. Men det er ikke en holdbar løsning, mener den litteraturstuderende. ”Hvis jeg vidste, at der kom en fremdriftsreform, som betød, at jeg ikke kunne færdiggøre min uddannelse, så havde jeg aldrig valgt at tage et halvandet års pau-
INDENFOR 15
se imellem min bachelor og kandidat. De, som er blevet berørt af reformen, har jo ikke haft en mulighed for at kunne gøre noget om,” siger Kamille Thrane-Hanghøj. Hun mener dog stadig, at det er vigtigt at have noget praktisk erfaring, som man får ved siden af studiet. Hun har ikke mødt nogen arbejdsgivere, som synes, at det var fedt at få nogen ud på arbejdsmarkedet, som aldrig har arbejdet før. ”Jeg kan godt forstå det med SU’en, som belaster økonomien, men jeg forstår ikke pointen med at skulle skynde folk igennem uddannelse og få en halvbagt kandidat i stedet. Det er jo kandidater, som er gode til at læse, men de ved ikke, hvordan arbejdslivet fungerer,” siger Kamille Thrane-Hanghøj.
En gennemgribende universitetsreform Hos Studieservice kommer ordet fremdriftsreform lige så ofte fra de studerendes munde som eksamen og undervisning, mener Trine Fenger. Hun støder til daglig på reformen i sit arbejde som studievejleder. ”Det er en meget gennemgribende universitetsreform, der ikke har noget med SU’en at gøre. Nu er man automatisk tilmeldt undervisningen, eksamenen og reeksamenen. Man har ikke længere mulighed for at strukturere tingene selvstændigt, hvor nogle siger ”nu skal jeg lige noget andet det her semester, så jeg tager kun et fag
Justeringer i reform kan løsne klemmen om studerende
Et regeringsforlig mellem flere partier giver nu universiteterne mulighed for at tilpasse fremdriftsreform. Men grebet om de studerendes tid på studiet vil stadig være fast. Det vil nemlig blive en dyr omgang for Syddansk Universitet, hvis universitetet ikke når det endelige mål af de studerendes fremdrift i 2020, mener prorektor Bjarne Graabech Sørensen. Fredag den 20. november indgik regeringen et forlig om justeringer, som skal forbedre den omstridte fremdriftsreform. Før var der regeringens love, som regerede over universiteterne, men nu er det op til universiteterne selv, hvordan de vil reducere de 4,3 måneder i de studerendes studietid inden år 2020. ”Det, der er blevet lagt op til i forliget, er, at der bliver langt større fleksibilitet for den enkelte institution til selv at udfylde nogle rammer. Man skal bare nå det mål, som der hele tiden er blevet fastlagt. Så nu skal vi i gang med at finde ud af, hvad vi så gør med de nye muligheder, som vi har fået, og håndtag, som vi kan dreje på,” fortæller prorektor Bjarne Graabech Sørensen fra Syddansk Universitet. Regeringen har givet universiteterne nogle instrumenter
på 10 point”. Det har man ikke længere mulighed for,” siger Trine Fenger. Den gennemgribende fremdrift er sat i værk hos de studerende. Men ifølge studievejlederen kommer frustrationen nok til at falde blandt de studerende, når årgangen fra 2014 kommer længere ind i deres uddannelser. For dem vil fremdriftsreformen blive hverdag. ”Det, man kan sige med det, er, at de nye studerende, som startede i 2014, har jo lidt den opfattelse af reformen, at ”er det ikke bare sådan, at man skal gøre det?” Så den opfattelse af de muligheder, som de studerende havde førhen, vil så dø lidt ud. Der er jo stadig mulighed for at kunne dispensere for en masse ting, hvis der ligger særlige forhold som sygdom eller dødsfald. Det er ikke mere bureaukratisk end det. Det, som mange studerende er frustrerede over, er, at de ikke længere kan planlægge det selv,” fortæller Trine Fenger. Fremdriftsreformen har dog sine fejl og mangler. Derfor kan Trine Fenger godt nikke genkendende til litteraturstuderendes Kamille Thrane-Hanghøjs frustration om den manglende mulighed for at læse videre på sin kandidat. ”Det er jo skidt, for det er jo ikke tanken, at man skal luge ud blandt de studerende, som godt kan gennemføre deres studie,” siger Trine Fenger.
til, hvordan de kan få en større fremdrift hos de studerende. Blandt andet har universiteterne nu mulighed for at kræve, at de studerende skal tage minimum 45 ETCSpoint om året frem for de 60 point, som den nuværende fremdriftsreform foreskriver. Det kan blive et krav for den studerende, at man skal nå pointene. Ellers må den studerende søge om dispensation eller i værste tilfælde forlade studiet. Dog vil der gå lidt tid, før de endelige justeringer af fremdriftsreformen kommer på bordet. ”Vi skal til at arbejde med det her de kommende måneder. De nye regler forventes at træde i kraft i sommeren 2016. Så vi kører efter de gamle regler indtil da. Så på forårssemesteret skal man tilmelde sig de 30 ETCS-point,” fortæller Bjarne Graabech Sørensen. Det nye forlig til reformen vil også give mulighed for, at hvis en studerende er aktiv i studenterforening eller deltager i et iværksætterforløb, vil man få bedre mulighed for at få dispensation og nedsættelse af ETCS-point per semester. Men den almene studerende skal ikke sætte forventningerne for højt i forhold til det nye forlig. Syddansk Universitet skal stadig nå målet om at forkorte den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder inden 2020. ”Min indstilling er, at vi er nødt til at gøre et eller andet, for vi skal jo nå det endelige mål. Det bliver meget dyrt for institutionen, hvis vi ikke når den fremdrift, som vi er pålagt frem til 2020,” siger Bjarne Graabech Sørensen.
NR. 8 – 2015