Publikum svigter Kulturmaskinen i Odense 12 mennesker var de eneste som lørdag aften bakkede op om Kulturmaskinens første efterårsarrangement med ”Bottled in England”. En ærgerlig oplevelse, mener frivillige. Af Julie Würtz
Viseren på det grønne ur slæber sig af sted. De to unge fyre fra bandet ”Bottled in England” smutter udenfor med en cigaret i hånden for at ryste nerverne af. Urets længste viser sniger sig op på tallet otte, men skyggen af et spændt publikum er ikke til at se gennem det store vinduesparti ved Kulturmaskinen. De brede døre til kulturhuset slår op, men de eneste tilstedeværende er ni håbefulde frivillige, som gisper på skift, hver gang en sjæl lister forbi de store glasruder. Kvart i ni kommer de første to tilskuere til stedet. - Opvarmningsbandet bliver udskudt med en halv time, mumler en af de frivillige over baren til det nyankommne publikum. Men en halv time er ikke nok til at samle den forventede mængde mennesker. Tilskuerne kan nu kun tælles på én hånd. Trommeslageren skyller den manglende tilstedeværelse ned med en flaske Albani. Bag baren står flere frivillige og trækker forsigtigt på skuldrene, mens lågen til køleskabet er langt fra at gå i selvsving.
Man skulle stille øjnene skarpt, hvis man vil have et glimt af tilskuerne på første række til koncerten med Bottled in England. Foto Julie Würtz.
- Øv, de er gået glip af noget, sukker medstifteren af DancelikeaMonkey, Melissa Vardy, over den manglende opbakning. - Der er mange frivillige, som bruger deres aften på det her. Det er virkelig ærgerligt, at der ikke er kommet flere, lyder det fra tilskueren Shila Jepsen, som selv havde fået fribilletter til aftenens koncert. Flere timers arbejde til for få mennesker Forberedelserne til arrangementet har ellers været på højt volumen lørdag eftermiddag på Kulturmaskinen i Odense. Lyden af klirrende glasflasker fylder rummet, da en grå elevatordør glider langsomt op. Ud af den tunge metaldør slæber en ung fyr to kasser øl og sodavand i en gul Pepsikasse ud af elevatoren, så knæerne næsten dirrer under ham. Kenneth Rasmussen er med i den frivillige trup DanceLikeaMonkey, som siden 2009 har arrangereret koncerter for unge i Odense. De to kasser laster Kenneth Rasmussen op på barbordet i Store Sal, som kan rumme knap 300 tilskuere. Salen er langsomt ved at blive klar til at sætte stikket i til aftenens koncert med bandet ”Bottled in England”, som har spillet på årets Roskilde Festival. Smalltalks bliver serveret over de opstillede barborde, mens den gyldne nationaldrik står klar i flasker til at blive slynget over disken.
På trods af det hårde arbejde blev det kun til 12 mennesker, som mødte op til aftens koncert. Med vippende fødder stod de i små kredse til musikken. Selvom antallet af tilstedeværende var lavt, pumpede tunge puls fra bassen som høje bølger i rummet. ”Bottled in England” var i gang. Mindre koncerter kan trække det korte strå At afvikle koncerter med mindre navne er også et koncept, hvor man skal tage chancer, mener kulturkonsulenten Jimmi Mørup, som er med til at booke de forskellige bands til Kulturmaskinen. - Vi kan aldrig nogensinde garantere, hvordan vores koncerter vil gå, forklarer han. Jimmi Mørup indrømmer dog, at det er første gang, hvor der har manglet så mange tilskuere. Men hårdest ramt er de frivillige og deres indsats, mener han. - De fortjener i den grad, at der kommer nogen. Det er næsten det værste, fortæller Jimmi Mørup. Tilbage i Store Sal i Kulturmaskinen pakker bandet stille deres udstyr ned, mens hovederne hænger tungt ved skuldrene. Fra at fortælle højt og stolt om deres koncert på Roskilde Festival, er de ikke længere interesseret at give en kommentar. Bag baren glider snakken heller ikke længere så let som tidligere. En ærgerlig oplevelse, mumler de frivillige til hinanden. I stedet begynder de at sætte de fyldte øl- og sodavandsflasker tilbage i den gule Pepsikasse.