30
SJOV
Der er ikke så meget hyggetid lige nu Julie Würtz
Med sønnen i den ene arm og mikrofonen i den anden jonglerer soloartisten Stine Bramsen med familieliv og en aktuel Danmarksturné
NR. 2 – 2015
SJOV
Det er ikke altid lige let at være på turné, hvis man også skal få
familielivet til at gå op i en højere enhed. - Det kræver jo, at jeg har to ekstra hænder hele dagen, fordi der hele tiden er ting, som jeg lige bliver nødt til at gå til, som eksempelvis en lydprøve eller en koncert, fortæller Stine Bramsen, der er glad for sin mors hjælpende hænder under de travle turnétider. Stine Bramsen kickstartede sin solokarriere i ”Ugens Uundgåelige” på P3 for cirka et år siden, og nu har Stine Bramsen stiftet familie. Men det holder hende ikke tilbage for at rejse landet rundt med sin nye single ”Karma Town”.
” Der er en side af mig, som har lyst til at fortælle nogle historier, som er lidt mere personlige” Drømmer om udlandet
Mindre tid til hygge Derfor er der også sjældent tid til at se en god serie eller drikke en kop kaffe med veninderne, fortæller den østjyske sangerinde. - Der er ikke så meget ekstra hyggetid lige nu, men når det kommer igen, er det nok noget med at sætte sig ned og se et afsnit af Girls eller læse en god bog, siger Stine Bramsen. Hvis den nybagte mor skulle give et råd til fuldtidsstuderende med børn, er det vigtigste at koble af engang imellem. Selv kan hun sagtens finde på at stoppe op og kigge ud i luften i et øjeblik, hvis hun har fem ledige minutter. - Jeg tror, at det handler om at sørge for at skabe sig de stunder, hvor man lige har tid til at stoppe op og mærke, at man har sig selv med i det hele, råder Stine Bramsen, som også mener, det er vigtigt, at man har hyggestunder med sin baby, selvom der også er meget andet at se til.
Efter at have opnået et stort internationalt gennembrud i England sammen med Alphabeat, drømmer Stine Bramsen om at spille sin egen musik uden for Danmarks grænser. Hun fortæller, at det dog ikke skal foregå på samme måde som i popbandet, hvor de spontant flyttede til England for ”at se, hvad der sker”. - Det skal ske i et lidt langsommere tempo. Lige nu har jeg det rigtigt fint med at tage rundt i Danmark. Her er der en god base for at etablere mig som soloartist. Bagefter vil jeg elske, hvis vi måske kan brede det ud til Skandinavien, siger Stine Bramsen, der hellere vil spille intensivt i nogle perioder i udlandet fremfor at rykke teltpælene op. - Det kan godt være, at det sker om et til to år. Der er i hvert fald interesse på de udenlandske blogs, når jeg udgiver noget, siger sangerinden, der har udgivet sange som ”Prototypical”, ”Move on” og nu ”Karma Town”.
Livet på scenen
Nye musikalske sider af sig selv
Stine Bramsen har siden sin ungdom stået på forskellige scener verden over sammen med sit popband Alphabeat, og sangfuglen fortryder ikke, at karrierevalget faldt på musikken fremfor en universitetsuddannelse. - Jeg tror, at der følger en eller form for usikkerhed med i alle uddannelser. I Alphabeat kalder vi også lidt det, vi gjorde i London, for en uddannelse. Vi tog en kandidat i at være popmusiker på fuldtid og ikke bare være et hyggeband. Der er jo en branche, hvor man hele tiden tænker ”Åh, hvad nu hvis det ikke går næste år, hvad nu hvis der ikke er nogen, der gider spille min single, eller nogen der gider komme til mine koncerter”. Men hvis man havde valgt en anden uddannelse, havde man jo nok også været bange for, om nogen gad hyre én, og om der var en ledig stilling et sted, forklarer hun.
- I Alphabeat var det mest for at vise den glade, feststemte Stine, og hun er der stadigvæk, men jeg har også masser af sider af mig selv, som jeg ikke har vist i de her 10 år, fortæller Stine Bramsen, som er klar til at vise nye musikalske sider af sig selv. - Der er en side af mig, som har lyst til at fortælle nogle historier, som er lidt mere personlige. Både på den skrøbelige, følsomme måde, men også i en sang som ”Move forward”, hvor jeg viser lidt viljestyrke og lidt power. De nye sider blev også godt præsenteret, da Stine Bramsen startede sin solokarriere med to udsolgte koncerter på Jazzhouse i København sidste år. - Det var mine allerførste koncerter, så det var jeg vildt taknemmelig for at folk var interesseret i mig, der stod og sang. Men selvom det går stærkt fremad med solokarrieren, vil Stine Bramsen heller ikke afvise et muligt comeback med sin ungdomsgruppe, Alphabeat, længere ude i fremtiden. - Der er ikke rigtig nogen tidshorisont på det, men vi er i dialog om, at det kunne være sjovt at skrive noget musik sammen. Så er det bare, hvornår det kommer til at passe ind for os alle sammen. For det er i hvert fald ikke slut.
”Vi tog en kandidat i London i at være popmusiker på fuldtid og ikke bare være et hyggeband”
Om Stine Bramsen Født d. 13. december 1986 i Ry Hun har en højde på 157cm Blev gift med sin mand Kasper Adsbøl i 2013 Fødte sin søn, Alfred, i efteråret 2014 Var fra 2004 sangerinde/korpige i popgruppen Alphabeat, som hun i 2014 satte på pause for at starte sin solokarriere.
NR. 2 – 2015
31