5 minute read
Vis danskerne naturen ...fra vandsiden
VIS DANSKERNE NATUREN
...fra vandsiden
I 2020 har DR fokus på Danmarks natur. Men befolkningen skal ikke bare se naturen på skærmen – vi skal også ud og opleve den!
Tekst: Irene Lauridsen, DKF | Foto: PR
Naturen i fjernsynet og aktiviteter lige efter
I fem programmer sætter DR fokus på fem forskellige typer natur: skoven, kysten, det åbne land, søer og åer og naturen i byen. I ugen efter hvert program planlægger Friluftsrådet i samarbejde med DR at invitere danskerne ud på hundredvis af ture og aktiviteter i selv samme natur.
Dansk Kano og Kajak Forbund vil gerne opfordre alle roere til at bruge lejligheden, som en platform til at invitere venner, bekendte og resten af Danmark til at prøve kajakaktiviteter, så vi kan dele naturglæden med endnu flere. Udsendelserne bliver vist på følgende datoer: • Vis mig din sø og å: Invitér danskerne ud på ture og aktiviteter ved søer og åer i ugen fra den 4.-10. maj 2020.
• Vis mig din kyst: Invitér danskerne ud på ture og aktiviteter ved havet eller kysten i ugen fra den 20.-26. april 2020.
Læs mere om DR´s udsendelser på friluftsraadet.dk/vis-danskernedin-natur
Forbundet laver nye orienteringsruter på vandet
Forbundet har indgået et samarbejde med Dansk Orienteringsforbund og vil med støtte fra Friluftsrådet udvikle “blå orienteringsruter” i flere af de naturperler, som er blevet udpeget af Friluftsrådet til at være værter for aktiviteter på forskellige tidspunkter i løbet af sommeren.
Der vil være flere poster langs de blå orienteringsruter med information om den nærliggende natur, og det vil være muligt at downloade ruten til telefonen og lære lidt om de forskellige områder.
På selve dagen vil værtsorganisationen, gerne i samarbejde med den lokale kajakklub/kanoudlejere invitere alle til at prøve en kanotur eller kajaktur langs de blå orienteringsruter med mulighed for at vinde præmier.
Formålet med samarbejdet er: • At give roerne flere blå ruter med indbygget formidling om vores smukke natur. • At gøre danskerne opmærksomme på, at naturen ikke kun er skov og strand, men at hav og søer også kan bruges rekreativt. • At hjælpe de nye kajakroere i gang gennem et tilbud af sikre ruter på vandet med information om vejr, bølger og sværhedsgrader.
Indtil videre regner vi med at udvikle ruterne i Nationalpark Kongernes Nordsjælland, Naturpark Lillebælt, Nationalpark Skjoldungernes Land, Nationalpark Mols Bjerge, Amager Naturcenter og flere andre steder.
Har du lyst til at være med eller høre mere om aktiviteterne, skriv til il@kano-kajak.dk
Kort & godt
Fuldt Hus til William Rouat
I Poker er “Fuldt Hus” den tredjebedste hånd på listen over pokerhænder. Den består af tre kort med samme værdi sammen med to kort af samme værdi. Vi har nyfortolket den kendte pokerhånd til IPP og har tildelt William Rouat et Fuldt Hus. Prøv at se hans IPP-kort. 2x3’ere, 6x2’ere og 2x1’ere. Mere alsidigt bliver det næppe.
Vi ønsker selvfølgelig William tillykke med “IPP Fuldt Hus”.
William tog sin første uddannelse i tur- og kapkajak i Sundby Kajakklub i 2009. Han har siden været forbi Skovskolen og taget licenser i havkajak og turkano. I 2019 og 2020 er de seneste licenser i surfski og SUP sat på licenskortet. – Når jeg er ude for min egen skyld, er jeg altid i de smalle både, for jeg elsker fart. Som f.eks. når jeg i sommeren 2019 var til VM i Ocean Race i Bretagne i Frankrig. Men turkano, havkajak og SUP kan noget andet, og de bådtyper foretrækker jeg, når jeg i mit professionelle virke i fritidsklubben er ude med børn og unge i naturen, fortæller William Rouat.
På spørgsmålet om, hvorvidt der også skal tal på kortet ud for surfkajak, svarer William nej. Det kunne sikkert være sjovt, vurderer han, men da han mangler køremuligheder for at komme til Klitmøller, så ser det ud til, at linjen ud for surfkajak forbliver tom.
Omvendt vil William Rouat ikke udelukke, at der kan komme tal på tomme instruktørfelter, nu hvor DKF instruktør 2’ere har fået mulighed for at få merit i andre discipliner, når egenfærdighederne er på plads.
Tak til William Rouat, fordi han ville dele sit IPP-kort med os.
5 kajakker på en trailer kan være overlæs
Holbæk Kajakklub har kigget nærmere på reglerne for kørsel med trailer og har i den anledning spurgt FDM om bødesatser.
Eksemplet er en bil, der må trække 520 kg, og en trailer, der i sig selv vejer 380 kg. Du kan altså laste 140 kg.
Ifølge FDM, så er bødesatsen ved kørsel med en bil plus anhænger, der har en totalvægt på højst 3.500 kg. 75 kr. pr. %. overvægt til føreren og 150 kr. pr. % overvægt til brugeren/ejeren af bilen.
Læsser du f.eks. 8 havkajakker på traileren = 8 x 30 kg = 240 kg. Har du 100 kg (19 %) i overlæs. Som ejer af køretøjet får du en bøde på 2.850 kr. Har du lånt bilen af en anden, så får ejeren den nævnte bøde, mens du som fører får en bøde på 1.425 kr. ved siden af.
Brug FDM trailerberegner Reglerne for kørsel med trailer er komplicerede. Generelt skal du sikre dig, at dit kørekort er gyldigt til det, du spænder bag på din bil samt, at anhængeren ikke vejer mere, end bilen må trække. Du skal også være opmærksom på, at anhængeren er læsset, så vægtfordelingen er bedst mulig og lasten er forsvarlig sikret. FDM har en gratis FDM trailerberegner. Prøv den, så du ikke bliver overrasket, når du skal af sted på tur. Skal du til udlandet, så tjek også reglerne i de lande, du kører gennem.
Husk også, at du højst må køre: • 80 km/t på motorvej/motortrafikvej og landevej. • Som udgangspunkt 50 km/t i byer. Er der skiltet med en højere eller lavere hastighed, må du køre den tilladte skiltede hastighed, men aldrig hurtigere end 80 km/t.
140 kg = antal kajak/kano/SUP Vægt pr kajak/kano/SUP
4 (120 kg) 30 kg
9 (135 kg) 15 kg
14 (140 kg) 10 kg
- fra Svenska FlytBlock med trædæk - stor stabilitet - moduler 2.4 x 6.4m - opdrift 1500kg pr. modul - vægt 430kg pr. modul - lav flydehøjde - 20cm - tilbehør & forankring - katalog - www.nbcmarine.dk