Spændende måneder i vente for OL-kandidater

Spændende og udfordrende måneder i vente for OL-kandidater

Med et halvt år til OL i Tokyo, er forberedelserne frem mod legene gået ind i en afgørende fase for sprintlandsholdets OL-kandidater.

Tekst: Lars Bo | Foto: Lars Robl og Lars Bo

– I Tokyo kan alt ske, men inden vi når så langt, går vi et intenst og spændende halvt år i møde.

Det siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef Lars Robl om de kommende måneders forberedelser for de danske OL-kandidater til legene i Japan.

På forhånd står det klippefast, at Dansk Kano og Kajak Forbund og Danmark bliver repræsenteret af en firerkajak over 500 meter hos pigerne. Det blev en kendsgerning i august sidste år, hvor båden kvalificerede fire kvotepladser ved VM i Szeged i Ungarn.

Desuden kvalificerede Emma Aastrand Jørgensen enerkajakken over 200 og 500 meter. – Kvalifikationen var en god udgang på 2019. Vi har nu fire atletkvoter på pigesiden, og da Emma sad med i firekajakken betyder det, at vi i Tokyo kan ro alle løb med de fire piger, som kommer til at sidde i båden, siger Lars Robl.

En femte atletkvote har det også været på tale at gå efter til den interkontinentale kvalifikation i tjekkiske Racice i starten af maj. – Trænerteamet og den sportslige ledelse tog en snak med pigerne om mulighederne for at kvalificere en toerkajak i Racice. Tanken var så at finde en kvalificeret makker til Bolette Nyvang Iversen, der ikke sad med i båden ved VM sidste år og forsøge at kvalificere den toerkajak. Men efter en lang snak med atleterne blev vi

enige om at lade være. Vi vurderede, at en sådan toerkajak ville være for langt tilbage i de bestræbelser samtidig med, at Bolette sagde fra. Hun ville ensidigt kæmpe for en plads i firerkajakken, og det kunne vi kun have fuld respekt for. Desuden kommer vi til at ro toerkajak i Tokyo, det bliver bare med to af pigerne fra firerkajakken, siger Lars Robl.

Altså bliver det mellem fem piger, Emma Aastrand Jørgensen, Line Langelund Eriksen, Julie Frølund Funch, Pernille Knudsen og ovennævnte Bolette Nyvang Iversen, at den indbyrdes konkurrence om de fire pladser skal stå. – Nu handler det for trænerteamet med cheflandstræner Zoltan Bako og landstræner Mette Barfod samt undertegnede om at finde frem til den firerkajak, som er den stærkeste. Det er ikke nødvendigvis den båd, som kvalificerede os til OL. I den proces har vi inddraget de fem piger for at høre deres syn på processen. Det kom der en god dialog ud af, hvor vi diskuterede fordele og ulemper ved en tidlig eller sen lukning af båden. En uundgåelig konsekvens er imidlertid, at en af pigerne kommer til at stå tilbage på kajen, når firerkajakken ror afsted i Tokyo, men den femte pige vil i hele den resterende proces være en vigtig del af teamet frem mod OL. Med den lange tidshorisont kan uforudsete hændelser spille ind. Det kan være skader eller formdyk, som gør, at vi igen må flytte fokus for at holde fast i præmissen om at stille den stærkeste båd. Derfor er det vigtigt at holde den femte pige inde i loopet – såvel motivations- som præstationsmæssigt, siger Lars Robl.

Spring Regatta afgørende Sammen med pigerne blev det efterfølgende besluttet, at de ikke stiller op som landshold i firerkajakken til Spring Regatta på Bagsværd Sø sidst i april, men i stedet stiller op hver for sig i enerkajak over 200 og 500 meter. – Spring Regatta vil vi så bruge til iagttagelse og følge den op med en intern selektion blandt pigerne ugen efter. Den interne selektion handler om, at forudsætningerne til Spring Regatta kan gøre en direkte sammenligning svær med indledende heats og forskellige internationale konkurrenter i løbene. For at kompensere for dette, følger vi op med en intern iagttagelse, hvor de ror på lige vilkår og i direkte indbyrdes konkurrence, ligeledes over 200 og 500 meter. Derefter sætter vi så båden til Duisburg, siger Lars Robl.

For herrerne bliver Spring Regatta også den første og afgørende kvalifikation for at gå videre til interkontinental kvalifikation. – På herresiden lykkedes det ikke at få en enerkajak og toerkajak kvalificeret ved VM i Ungarn. Derfor er al fokus nu på at opnå kvalifikation i begge bådtyper i maj. For både enerkajakken og toerkajakken er der to OL-pladser hver at ro om i Racice. Og skulle det ikke lykkes for enerkajakken, så kan der blive en ny chance ved den globale kvalifikation ved World Cup i Duisburg to uger senere. Her er der dog kun en plads at ro om. Dette gælder dog ikke for toerkajakken. Men det bliver ikke så ligetil. Det er noget med loft over kvoter og andre scenarier, der kan komme i spil, siger Lars Robl og fortsætter: – Men vi håber for vores del, at alt flasker sig, så vi opnår kvalifikation for begge bådtyper. Som situationen er lige nu, så har vi i samarbejde med René Holten Poulsen besluttet, at han entydigt går efter kvalifikation i enerkajak, mens vi på den pågående træningslejr i Florida har seks andre herrer med, hvor vi prøver tre forskellige toerkonstellationer af for at finde frem til de optimale besætninger, der kan gå efter OL-kvalifikationen. Men for både René og de øvrige herrer, Rasmus Knudsen, Simon Schuldt-Jensen, Rasmus Alsbæk, Victor Aasmul, Morten Graversen og Magnus Sibbersen gælder, at de først skal over en indledende kvalifikation ved Spring Regatta for at komme videre til Racice og Duisburg. De både, vi sender afsted til OL-kvalifikationen, bliver de hurtigste ved Spring Regatta. I den forbindelse har vi valgt, at alle drengene kan stille op i både enerkajak og toerkajak, men viser det sig så, at den hurtigste enerkajak også sidder med i den hurtigste toerkajak, så skal atleten vælge, hvilken bådtype, han vil satse på til OL-kvalifikationen. Det er ikke hensigtsmæssigt at ro begge bådtyper i Racice, hvor der bliver tæt kamp om OL-pladserne.

En uundgåelig konse kvens er imidlertid, at en af pigerne kommer til at stå tilbage på kajen, når firer kajakken ror afsted i Tokyo.

Zoltan Bako, Emma Aastrand Jørgensen og Lars Robl.

Forberedelserne til pigernes selektion og herrernes kvalifikation ved Spring Regatta er altså i fuld gang i Florida, hvor OL-kandidaterne er på en seks uger lang træningslejr efter en skitræningslejr i starten af året. – Hovedparten er i Clermont under ledelse af Zoltan Bako og Mette Barfod, mens René er i Melbourne. Som i efteråret, træner han for sig selv med en anden gruppe. Det er hans valg, og det har vi valgt at støtte op om. Her handler det om atleten og atletens behov, og det er det, René har behov for, men under sit ophold i Melbourne er han i daglig forbindelse med Zoltan Bako, siger Lars Robl.

Efter træningslejren i Florida venter en uge hjemme i Danmark, inden OLkandidaterne igen samles for at flyve til Portugal og en ny træningslejr over tre uger. Til den træningslejr støder René til de øvrige atleter. – Træningslejren bliver så optakten til Spring Regatta, men ud over at bruge stævnet til selektion og kvalifikation, så skal vi også bruge stævnet til se ranglisten for både senior og U23 for at få data, som Zoltan Bako og Mette Barfod samt talentchef Finn Pape kan bruge fremadrettet. For de drenge, som går efter OL-kvalifikationen, har vi dog valgt at se bort fra 500 meter som et krav, så der udelukkende er et krav til dem om at stille op på 1.000 meter. Det er et tæt og krævende program – i særdeleshed mentalt. Når Spring Regatta så er overstået, og vi har fundet vores toerkajak til OL-kvalifikationen, så overgår de U23-drenge, som ikke skal til Racice, til Finns system med henblik på EM og VM for U23. Derfor er det vigtigt at få så mange data, som muligt, men vi kan

ikke få det hele. Vi må prioritere. Derfor lægger vi tyngde på OL-kvalifikationen, og så må Finn og jeg løse udfordringerne med data, siger Lars Robl.

Firerprojekt skal udvikles Efter Spring Regatta venter OL-kvalifikationen i Racice, som følges op af World Cup, ligeledes i Racice. Men Racice bliver udelukkende med deltagelse af de drenge, som skal kæmpe med om OL-pladserne.

– Til gengæld vil vi så give den fuldt skrald i Duisburg til World Cuppen to uger senere. Her stiller vi med et relativt stort hold, hvor vi har de fire selekterede piger med i firerkajakken og en firerkajak med hos drengene. Desuden kan det komme på tale med en enerkajak hos drengene til den globale kvalifikation, siger Lars Robl.

At drengenes firerkajak skal med til Duisburg, er led i den langsigtede plan om at se båden til legene i Paris i 2024. – Vi har jo et igangværende, langsigtet firerprojekt hos drengene (Projekt 2024), som vi satte i gang i 2018, og selv om to af dem skulle lykkes med at komme til Tokyo, så er det vigtigt at holde fokus på projektet og holde det kørende efter planen gennem 2020 frem mod Paris. Sidste år lavede drengene jo et fantastisk resultat med sølv til U23-VM, så nu er tiden inde til at kaste dem ud i større opgaver og lade dem snuse til de ”store drenge” i seniorklassen. Og hvis vi får ”best case scenario” med to af herrerne videre til Tokyo, så har vi forudset den situation, så vi fortsat kan videreudvikle båden i regi af U23. Derfor er Magnus Sibbersen kommet omkring holdet i år. Han er ikke på Elitecenteret, men tilknyttet. Magnus er således med på halvdelen af træningslejren i Florida, men hele træningslejren i Portugal. Derfor har vi nu tre toerkajakker til træning og kan efterfølgende fortsætte med firerkajakken, siger Lars Robl.

Efter World Cup med fuldt skrald venter et EM i starten af juni i Rumænien, hvor holdet bliver decimeret og forventningerne til præstationer og medaljer skruet ned. – Normalt har vi og Team Danmark store forventninger til et EM, men tidspunktet passer ikke så godt i vores forberedelser

Nu er tiden inde til at kaste dem ud i større opgaver og lade dem snuse til de store drenge i seniorklassen.

Lars Robl

Emma er medaljehåb ved OL

frem mod OL. Derfor har jeg aftalt med Team Danmark, at EM ikke er mesterskaberne, hvor vi skal toppræstere, men vi går selvfølgelig efter de bedst mulige resultater. Men for os er EM kun et skridt på vejen. Det er til OL, vi skal toppe, siger Lars Robl.

Optimale forhold i Japan Efter EM bliver der skruet op for den varme, som venter i Tokyo. Det sker på en to uger lang træningslejr i Szeged midt i juni, og efter to uger hjemme igen, sætter atleterne sig midt i juli i flyet mod Tokyo. – Ankommet til Japan, tager vi direkte op til vores træningslejr 250 kilometer nord for Tokyo. Jeg har netop været derude for at få de sidste detaljer på plads. Træningslejren ligger i byen Nihonmatsu, hvor vi har fundet et lille hotel, som vi får for os selv og tæt på venue. Her får vi optimale rammer at forberede os i, for de japanske arrangører står nærmest på pinde for os. De har været særdeles behjælpelige og støttet os økonomisk med alt fra køretøjer, til tolke, mad og hotel m.m. Det er virkelig en fornøjelse at arbejde med japanerne og mærke den interesse, der er for vores atleter, siger Lars Robl.

OL starter 24. juli, men atleterne, trænerteam og Lars Robl ankommer først til OL-byen 1. august. – Det handler om, at ”baglænsroerne” er i konkurrence før os. Men tidspunktet passer os fint, for så kan vi nå at vænne os til varmen og fugtigheden i Japan, uden at vi er der for længe. Skulle vi have en anke, så må det være, at vi gerne ville have været indkvarteret udenfor OL-byen for at få mere ro om atleterne, men den bygning, den danske delegation får stillet til rådighed, ligger et godt sted, så det skal nok gå, siger Lars Robl.

Selve konkurrencerne i kajak finder sted fra 3. til 8. august med en reservedag den 9. august. 10. august deltager holdet så i afslutningsceremonien, inden turen 11. august går hjem mod Danmark. – Vi glæder os, men ovenpå et spændende og intenst halvt år er jeg sikker på, at alle i teamet glæder sig til at komme hjem for at trække stikket lidt og få lidt luft. Flere af atleterne har allerede nu meldt ud, at de godt kunne tænke sig at rejse lidt væk efter OL. Det finder vi nok ud af, selv om der i september venter et DM, hvor mange, både publikum og konkurrenter, ser frem til at møde OL-deltagerne. Nu må vi se, når vi nærmer os DM, siger Lars Robl. Og står det til trænerteamet, atleterne og Lars Robl, så bliver der overvægt af gode resultater og gerne en medalje at tage med hjem i flyet fra Japan. – Vi har forventninger, og det skal vi også have, om medaljer. Ellers skulle vi blive hjemme. Lige nu er der ingen tvivl om, at de største forventninger er rettet mod Emma. Emma har været der før, hun har erfaring, hun er knivskarp, og den udvikling hun er inde i nu, taler for sig selv, også når man ser på hendes fantastiske sæson sidste år. Selvfølgelig er der større forventninger til hende. Sådan skal det være. Det vil hun, eller vi, ikke løbe fra. Firerkajakken har også gennemgået en fantastisk udvikling, så jeg bliver super glad og tilfreds, hvis pigerne når finalen, og i en finale kan alt ske. Drengene er det på nuværende tidspunkt naturligt nok lidt sværere at have forventninger til, men vi håber selvfølgelig at se både en enerkajak og en toerkajak i Tokyo, siger Lars Robl.

NB: Artiklen blev skrevet, mens OLkandidaterne var i Florida.

Vi glæder os, men ovenpå et spændende og intenst halvt år, er jeg sikker på, at alle i teamet glæder sig til at komme hjem for at trække stikket lidt og få lidt luft.

Lars Robl