Afsluttende evaluering talentvejen a4 1 by Kapabel Grafisk

Afsluttende evaluering

Januar 2015

TA L E N T V E J E N J A N U A R 2 0 1 5

UdgivelseĂĽr 2015 Udgiver Selandia Forlag

Forfattere

Annemarie Holsbo, Johan Olivier Secher

Udarbejdet af

Teknologisk Institut, Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Udarbejdet for

Projekt Talentvejen.nu

Foto Grafisk design

Jacob KjĂ¸ller Andersen Stormes Grafisk

A F S L U T T E N D E E VA L U E R I N G • T E K N O L O G I S K I N S T I T U T

Indholdsfortegnelse 1. Indledning.................................................................................................................................................................................................5

1.1. Baggrunden for Talentvejen......................................................................................................................................................6

2. Talentvejen – Kort om projektet............................................................................................................................................................. 7 3. Projektets leverancer.............................................................................................................................................................................9 Elektronisk screeningsværktøj.............................................................................................................................................................9 Aktiv hjemmeside..................................................................................................................................................................................9 Materialer online...................................................................................................................................................................................9 Trykte materialer..................................................................................................................................................................................9 4. Evalueringens formål og fokus............................................................................................................................................................ 10 5. Metode.................................................................................................................................................................................................... 11 6. Aktiviteter, organisering og resultater................................................................................................................................................ 12 Nær sammenhæng mellem aktiviteter og resultater ........................................................................................................................................................................12 Hold med udpegede talenter skaber bedst resultater........................................................................................................................................................................12 Talenter foretrækker at være en del af almindelige undervisningshold.........................................................................................................................................13

7. De seks delmål...................................................................................................................................................................................... 16

7.1. Talentelevernes kompetencer................................................................................................................................................17 Det fagfaglige niveau er løftet..................................................................................................................................................17 Øget selvstændighed og kreativitet..........................................................................................................................................17 Øget engagement og selvtillid på talentholdene...................................................................................................................... 18

7.2. Lærernes kompetencer......................................................................................................................................................... 19 Pædagogiske og didaktiske kompetencer............................................................................................................................... 19 Fagfaglige kompetencer.......................................................................................................................................................... 19 Stort engagement blandt underviserne................................................................................................................................. 20

7.3. Læringsmiljøet i klasserne.................................................................................................................................................... 21

7.4. Samarbejdet med praktikvirksomhederne..........................................................................................................................23 Samarbejde med talenternes lærepladser.............................................................................................................................23 Talentforløb bliver brugt i ansøgninger til virksomheder........................................................................................................23

7.5. Forankring af talentarbejdet.................................................................................................................................................25

7.6. Rammerne for fremtidigt talentarbejde...............................................................................................................................26 Talentarbejdet er ved at blive accepteret................................................................................................................................27

8. Opfyldelse af Talentvejens overordnede formål................................................................................................................................28 9. Anbefalinger.........................................................................................................................................................................................30

TA L E N T V E J E N J A N U A R 2 0 1 5

A F S L U T T E N D E E VA L U E R I N G • T E K N O L O G I S K I N S T I T U T

1. Indledning Teknologisk Institut har gennemført en evaluering af de hidtidige aktiviteter i projektet Talentvejen. Evalueringen har til formål at tage temperaturen på foreløbige aktiviteter, forventninger til og forventede effekter af projektet. Undersøgelsen er udført i tæt samarbejde med sekretariatet for Talentvejen. Resultaterne af evalueringen præsenteres i denne rapport. I rapporten præsenteres, hvordan talentudvikling bedst foregår og understøttes i henholdsvis skoleregi og virksomhedsregi, idet det er projektets opfattelse, at de to læringssteder komplimenterer hinanden og er nødvendige for at udvikle talentfulde erhvervsuddannede. Talentvejen holdt åbningskonference den 7. marts 2013, og den 3. maj præsenterede projektet den ramme for talentarbejdet, som projektets udviklingsarbejde på skolerne skal foregå indenfor. Rammen omfatter først og fremmest en begrebsafklaring – en beskrivelse af hvad der i projektregi skal forstås ved talent:

Kombinerer man vores interview med teorien bag talentudvikling, så fremstår der følgende seks karakteristika hos den talentfulde elev. De seks karakteristika er tilsammen nødvendige, for at man kan tale om et talent, og tilsammen er de også tilstrækkelige til at indikere, at der er et potentielt talent: 1. 2. 3. 4. 5. 6.

Vilje Engagement Nysgerrighed Social kompetent Innovativ Overblik.

De oplistede talentkarakteristika er dynamiske. Man kan ikke hævde, at alle talenter eller potentielle talenter skal have lige meget gejst på alle seks felter. Overblik vil måske være et krav for den talentfulde kokkeelev, som skal kunne kombinere en ret med alle ingredienser og få den til at balancere med sukker, salt, syre og base, hvor den talentfulde smedelærling i særlig grad skal kunne mestre engagement og nysgerrighed for at kunne lave en lige og solid svejsning. På den måde er karaktertrækkene nødvendige for at kunne tale om et talent, men hvor meget de fylder, er varierende fra fag til fag, og fra elev til elev. Under hvert af de seks karakteristika fremkom der i vores interview med skoler og virksomheder nogle begreber, som knytter sig til hvert karaktertræk, men som ikke var så gennemgående, at de kunne anskues som selvstændige træk. Begreberne var: 1.1: 2.1: 3.1: 4.1: 5.1: 6.1:

Vilje: Nyt, gåpåmod, at turde, mod, frontløber, overskud til sit fag, søger udfordringer. Engagement: Disciplin, vedholdende, flid, arbejdsom, lyst, drive, selvudfordring, selvstændighed, ambitiøs, at gøre en forskel, konkurrenceminded. Nysgerrighed: Brænder for faget, opsøgende i forhold til ny viden. Social kompetent: At kunne omgås/indgå i alle sammenhænge, tage ejerskab. Innovativ: Tværfaglighed, innovere med fokus på afsæt på et marked. Overblik: Kan se nye sammenhænge med afsæt i den eksisterende viden, kreativ reflekterende, kritisk stillingtagen.

Kilde: Talentvejen. s.13

I juni blev talentspottingværktøjet præsenteret for underviserne, og der er i efter sommeren 2013 blevet gennemført et antal fagdage, hvor underviserne er blevet inspireret til og har arbejdet med udvikling af talentforløb og talentopgaver. I forlængelse heraf gik skolerne for alvor i gang med talentarbejdet i efteråret 2013. Nærværende evalueringsnedslag finder således sted på et tidspunkt, hvor projektet skulle være godt i gang, men hvor det samtidig kan forventes, at deltagerne har starten præsent – herunder de forventninger, de havde/har til projektet.

TA L E N T V E J E N J A N U A R 2 0 1 5

1.1. Baggrunden for Talentvejen Der er på tidspunktet for evalueringen (januar 2015) blevet bygget og arbejdet på Talentvejen i to år. Der er skabt nogle spor, som kan udvikles i den kommende tid, og der er fortsat behov for at arbejde videre. Både i forhold til at skabe nogle gode forløb for de elever, der bliver udpeget som talenter, og også i forhold til at skabe nogle farbare broer i forhold til både leverandørerne af talentmassen – folkeskolen og aftagerne af talenterne – virksomhederne. Talentprojektet har været et visionært projekt, der foregreb det, som nu med reformen bliver en del af det fremtidige erhvervsuddannelsessystem, som skal være i stand til at rumme og udvikle også de engagerede og dygtigste unge mennesker, som ikke ønsker en akademisk karriere umiddelbart efter folkeskolen. Disse faglærte er vigtige for Danmark, fordi de kan blive det fundament, som kan være med til at fastholde og udvikle Danmark som et innovativt udviklings- og produktionssted. Skolerne oplever fortsat, at der er mange uafklarede forhold i forbindelse med erhvervsskolereformen, der fuldt indfases ved skolestart efteråret 2015. Og denne usikkerhed kan være medvirkende til, at skolerne ikke er helt klare i deres udmeldinger om, hvordan talentarbejdet forankres og fortsættes på skolerne. Imidlertid er der i gennemførelsen af dette projekt høstet nogle værdifulde erfaringer vedrørende det at arbejde i erhvervsskoleregi med udvikling af talentmassen. I mange år har erhvervsskolerne været belastet af et image som værende et uddannelsessted for unge uden boglige kompetencer eller ambitioner om uddannelse. Det er naturligvis ikke rimeligt og ej heller sandt. Der har altid været elever på skolerne, som har brændt for deres fag og ønsket at blive en super kompetent murer, kok, sælger eller gartner. Det vidner store begivenheder som skills om. Men mange af de dygtigste elever er desværre blevet skuffede, fordi de oplever, at de ikke har fået udfordringer nok, eller at der har været for mange i klassen, der ikke var tilstrækkeligt engagerede til, at der kunne skabes et udviklende og lærende undervisningsmiljø. Talentprojektet er gennemført i en periode, hvor der ud over reformarbejdet også er kommet ny overenskomstaftale for underviserne – en aftale, der på nogle områder medfører store ændringer for dem. Det har hos nogen skabt frustrationer og usikkerhed. Ligesom de ændringer, reformen medfører – ikke mindst på det merkantile område – har medført uro på nogle lærerværelser. Det er selvfølgelig ikke det optimale klima at gennemføre store krævende udviklingsprojekter i. På trods af det har vi i forbindelse med evalueringen mødt mange, meget engagerede og entusiastiske elever og undervisere, hvilket kan tages som en identifikation af, at der er noget at komme efter.

A F S L U T T E N D E E VA L U E R I N G • T E K N O L O G I S K I N S T I T U T

2. Talentvejen – Kort om projektet Talentvejen blev etableret i et samarbejde mellem 12 erhvervsskoler ved årsskiftet 2013. Projektet er medfinansieret af EUSocialfonden og Danmarks Vækstråd. Projektet blev indledt med en undersøgelse og afgrænsning af, hvad projektets forståelse af talent skulle være, og hvordan et potentielt talent ser ud. For projekt var det vigtigt, at der ikke var tale om et eliteprogram. Det skulle heller ikke ”blot” være en oprustning/et træningsprogram til skills-konkurrencerne, men være en mulighed for, at de elever, der potentielt kan blive talentfulde inden for deres fag, får de bedste muligheder for at udvikle dette potentiale. Talent blev derfor defineret således (fra hæftet Talentvejen Maj 2013):

Hvad ligger til grund for et talent? To nøglebegreber i uddannelsessammenhæng1: • Evner: Naturlige anlæg eller færdigheder og viden i den menneskelige aktivitet på et niveau, som placerer individet i de bedste 10 procent sammenlignet med de tilsvarende aldersgrupper, som er engageret inden for det givne felt. • Talent: Mestring af systematisk tilegnede færdigheder på et niveau, som placerer individet i de bedste 10 procent sammenlignet med de tilsvarende aldersgrupper, som er engageret inden for det givne felt. Der er altså to perspektiver på talent: • Evner anskuet som nogle naturlige anlæg eller færdigheder, som en elev har. Noget indre i eleven. • Det ydre – her som anvendelse af den systematisk tilegnede viden, der foregår på både skole og praktiksted. I kombination med at eleven kan anvende den viden, han får på praktikstedet eller fra teorien på skolen, er der tale om et talent. Bliver disse to forhold mestret på en særlig måde, som ligger over gennemsnittet, er der et talent. Denne tostrengede model inkluderer også de bogligt svage elever, da der netop foregår systematisk, formidlet viden til eleven – også i de praktiske dele af en dansk erhvervsuddannelse. Pointen er, at det er måden, som viden bliver formidlet på, der er afgørende inden for de eksisterende rammer. Viden formidlet som refleksion over teori og praksis er særlig anvendelig i en dansk talentsammenhæng – vekseluddannelsessystemet. Det betyder, at der skal være en særlig forståelse af, hvordan en elev tilegner sig viden, og hvordan denne viden bliver formidlet, når man taler om et potentielt talent. Karakterskalaen er ikke anvendelig, hvis alle potentielle talenter skal spottes. Man skal i stedet i overvejende grad se på praksis. Talenterne skulle altså ikke findes ved at se på de karakterer, de havde opnået i folkeskolen, ej heller på baggrund af deres tidligere læreres vurdering af dem. Projektets talentbegreb betyder, at der er rummelighed og frisættelse fra de normale normative kriterier. Underviserne har skullet spotte de elever, der har potentialet i sig til at udvikle sig til at være talenter inden for deres fag. Nedenstående 12 skoler har deltaget i udviklingsprojektet Talentvejen. Desuden har Håndværksrådet været tilknyttet projektet: • • • • • • • • • •

Selandia CEU (www.sceu.dk) Mercantec (www.mercantec.dk) Tech College Aalborg (www.tcaa.dk) Aalborg Handelsskole (www.ah.dk) EUC Syd (www.eucsyd.dk) IBC (www.ibc.dk) Tietgen (www.tietgen.dk) EUC Sjælland (www.eucsj.dk) ZBC (www.zbc.dk) Køge Handelsskole (www.khs.dk)

Francois Gagnés model - Fortolket ind i en dansk talentkontekst. 1

Francois Gagné, International talentforsker, benævner sin teori DMGT, The Differentiated Model of Giftedness and Talent, (Gagné, 2004).

TA L E N T V E J E N J A N U A R 2 0 1 5

A F S L U T T E N D E E VA L U E R I N G • T E K N O L O G I S K I N S T I T U T

3. Projektets leverancer Følgende korte oversigt har udelukkende fokus på de materialer og tilbud, som projektet samlet har udviklet og valgt at præsentere. Der er ikke gennemført en evaluering af de materialer, der er udviklet. Der er heller ikke en undersøgelse af, hvor meget de anvendes, eller af trafikken på hjemmesiden, da det afrapporteres separat projektledelsen. Skolerne er løbende blevet opfordret til at aflevere og dele de materialer, de har udviklet i forbindelse med projektet. Der findes formentlig en del yderligere materialer, som de enkelte undervisere har anvendt i deres talentarbejde. Oversigten er udarbejdet i december 2014.

Elektronisk screeningsværktøj Der er som supplement til de observationer, underviserne foretager i forhold til at se, hvem der på deres hold kan være potentielle talenter, udviklet et talentspottingværktøj. Det er baseret på, at eleverne ved computeren besvarer en række spørgsmål. På basis heraf laves der en vurdering af elevens talentpotentiale, som læreren kan bruge i en samtale med eleven.

Aktiv hjemmeside Projektet har fra begyndelsen haft en hjemmeside, der har fungeret både som videndelingsplatform for projektets partnere og interessenter og som informationskanal i forhold til omverdenen uden for partnerkredsen: http://talentvejen.nu/ Siden er opbygget med følgende faner: Projektglimt, Aktuelt, Lærerværelset, Presserum, Om os.

Materialer online På hjemmesiden under fanen Lærerværelset er der en stor samling af øvelser og opgaver, der er specielt målrettet eleverne på talentspor inden for de forskellige faglige områder. Der er mulighed for at se materialer til 10 faglige indgange, og desuden er der lagt op til, at man kan hente materialer vedrørende talentspotting, metoder til løbende, integreret talentudvikling, lærerkurser, samarbejde med talenteleverne og samarbejde med virksomheder.

Trykte materialer I maj 2013 udgav projektet en rapport, hvor der redegøres for projektets teoretiske og praktiske forståelse af talentbegrebet, og hvorledes det tænkes anvendt i forbindelse med projektet: http://talentvejen.nu/wp-content/uploads/2013/06/Rapport_Talentvejen_B5.pdf Efterfølgende har projektet udgivet nogle mindre foldere, der kort præsenterer projektet. Ved årsskiftet 2014-2015 har projektet udgivet kogebogen Talentvejens madunivers (http://talentvejen.nu/wp-content/ uploads/2014/12/Talentvejens-Madunivers_215x297mm_webHIGH.pdf ). Bogen er udarbejdet af lærere fra EUC Syd, Mercantec og Selandia og af nogle af deres talentfulde elever fra indgangen Mad til men-nesker. Dertil kommer publikationerne: Best practice - hvordan får vi flere dygtige elever på erhvervsuddannelserne? - et inspirationshæfte om samarbejdet mellem UU, folkeskoler og erhvervsuddannelserne. Udarbejdet af Håndværksrådet. 2015 10 hands-on til talentudvikling og 100 talentopgaver. Et samlet materiale bestående af hovedpublikationen ’10 hands-on’ og fire bilagshæfter med samlet 100 talentopgaver. Hovedpublikationen er ment som et inspirationshæfte, som rummer de vigtigste trin og drøftelser i forbindelse med implementering af talentudvikling på erhvervsuddannelserne. De fire bilagshæfter indeholder opgavebeskrivelser til læreren, som skal supplere (og henvise til) elevmaterialet på hjemmesiden. Et brætspil til elever i Folkeskolen og andre unge, der skal inspireres i forbindelse med valg af uddannelse. Og en app til elever, der skal inspireres til at tænke bredere i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse. App’en findes i App Store, Google Play og Windows Phone store. App’en er beregnet til tablets.

TA L E N T V E J E N J A N U A R 2 0 1 5

4. Evalueringens formål og fokus Denne evaluering har til formål at opsamle resultaterne og undersøge, hvordan projektet Talentvejen har bidraget til at opfylde Talentvejens overordnede formål. Formålet for projektet har været: At medvirke til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne og primært medvirke til, at flere stærke elever søger ind (og fastholdes) på erhvervsuddannelserne. For at opfylde det overordnede formål har skolerne beskrevet en række delmål for Talentvejen, der samlet set skal bidrage til at øge erhvervsuddannelsernes attraktivitet – herunder hvordan erhvervsuddannelserne kan gøres mere attraktive for de stærke elever. Delmålene på tværs af projekterne kan samles i nedenstående punkter: • At styrke talentelevernes kompetencer. • At styrke lærernes kompetencer til at arbejde med talenter. • At styrke læringsmiljøet på skolerne/i de enkelte klasser. • At etablere et samarbejde med talenternes praktikvirksomheder. • At sikre forankringen af talentarbejdet på skolerne. • At etablere rammerne for fremtidigt talentarbejde. Evalueringen skal afklare, i hvilken udstrækning og hvordan disse seks delmål er blevet opnået igennem projektet. Vi medtager desuden også andre tilsigtede og/eller utilsigtede effekter af projektet i den udstrækning, evalueringen afdækker dem. Evalueringen er ikke en procesevaluering, hvor der fokuseres på processuelle spørgsmål. Som eksempelvis hvorfor nogle skoler har gennemført flere talentaktiviteter end andre. I stedet fokuseres der i denne evaluering på de resultater, der er opnået på de områder, hvor der reelt er gennemført talentaktiviteter. Med andre ord fokuseres der på, om talentaktiviteterne har den ønskede effekt, der hvor de gennemføres. Den primære årsag, til at der ses bort fra en procesevaluering, er, at der allerede er gennemført en midtvejsevaluering, der klart illustrerer hvilke faldgruber, der kan være for gennemførelse af talentaktiviteter. Helt kort viste midtvejsevalueringen, at den primære barriere for gennemførelse af talentaktiviteter var manglende ledelsesopbakning samt utilstrækkelig afsat tid og ressourcer til talentarbejdet. Derudover er ønsket med denne evaluering at undersøge, hvilke effekter talentarbejde har, når det prioriteres, samt hvordan talentarbejdet kan optimeres, så de opstillede mål bedre kan realiseres i fremtiden. Efter at have undersøgt hvorvidt aktiviteterne i talentvejen har medvirket til at opnå de ønskede effekter, opstilles der afslutningsvis en række opmærksomhedspunkter i forhold til hvordan talentarbejde kan organiseres på erhvervsskoler – f.eks. som en del af den kommenende erhvervsskolereform.

A F S L U T T E N D E E VA L U E R I N G • T E K N O L O G I S K I N S T I T U T

5. Metode Evalueringen er gennemført via interviewbasererede casestudier på fire skoler. Skolerne er udvalgt af projektsekretariatet og har alle på forskellige måder og i forskellig udstrækning gennemført talentaktiviteter. Og dermed er der også en bred vifte af varierende resultater. Endvidere er skolerne udvalgt, så der er en geografisk spredning. Som omtalt er evalueringens formål ikke at undersøge, hvordan enkelte skoler har klaret sig godt, men at indsamle erfaring med udvikling af talenter og talentaktiviteter. Da projektsekretariatet har overblikket over alle de deltagende skolers aktiviteter, er det via dem, skolerne er valgt. Og det anses i denne forbindelse ikke at give evalueringen en bias. For at få et 360 graders perspektiv på hver enkelt af skolernes talentaktiviteter er der blevet gennemført fokusgrupper med både elever fra talenthold og lærere samt interview med lokale projektledere og ledelsesrepræsentanter. De tre grupperinger er blevet adskilt i fokusgrupperne for at give størst mulig frihed til samtalen. Fokusgrupperne og ledelsesinterview er gennemført på skolerne. Herudover er der gennemført en samlet fokusgruppe med alle de deltagende skolers koordinatorer for talentprojektet på et workshop i København. Efter at alle interview er blevet gennemført, er data blevet analyseret og kategoriseret. Først på skoleniveau og efterfølgende på tværgående niveau. På baggrund af det er der etableret et generelt billede af, hvordan Talentvejens aktiviteter har medvirket til at opnå de opstillede mål for projektet.

TA L E N T V E J E N J A N U A R 2 0 1 5

6. Aktiviteter, organisering og resultater Talentvejens aktiviteter og organisering har været meget forskellige på tværs af skolerne og de enkelte fag. På nogle fag har talenterne været taget ud af den normale undervisning til særlige talentaktiviteter i alt fra én time én eller flere gange ugen til faste hele dage med talentaktiviteter. Andre fag har koncentreret deres talentarbejde om særlige ekstraaktiviteter – som f.eks. at forberede en særlig middag til nogle udvalgte gæster, besøg på innovationscamp på Bornholm eller øget kontakt med praktikvirksomheder. Andre steder har der været tale om deciderede talentklasser, hvor eleverne på hele grundforløbet har gået i en særlig talentklasse. Sidst, men ikke mindst, har nogle fag haft mange talentaktiviteter, mens andre skoler næsten ikke har gennemført nogle talentaktiviteter.

Nær sammenhæng mellem aktiviteter og resultater Helt overordnet viser evalueringen, at der er en nær sammenhæng mellem mængden og dybden af aktiviteter og de resultater, der er opnået på de enkelte fag. Desto mere engagerede skolerne/indgangene har været i talentprojektet, desto større udbytte er der opnået i forhold til de opstillede evalueringsmål. Som en talentelev, der ikke selv havde deltaget i mange talentaktiviteter, tørt konstaterede: ”Talentarbejdet ser jo ud til at virke. Men man skal bare sætte ressourcer af til det. Ellers kommer der ikke resultater”. (Elev). Evalueringens generelle fokus gør, at det er svært at udpege, hvorvidt nogle typer af aktiviteter er mere effektive end andre. Aktiviteternes effektivitet er således forskellig alt efter fag og kontekst. Bestemte type aktiviteter kan give mening for nogle typer af fag, mens den samme aktivitet ikke skaber de samme positive resultater i andre fagmæssige sammenhænge. Helt overordnet kan det dog konkluderes, at der findes en positiv sammenhæng mellem mængden af aktiviteter og de resultater, der er opnået i projektet.

Hold med udpegede talenter skaber bedst resultater Et aspekt, der på tværs af skolerne ser ud til at have haft indflydelse på projektets resultater, er den måde, talenteleverne er blevet udpeget eller valgt på. De fleste fag og skoler har arbejdet med en model, hvor talenteleverne på baggrund af forskellige udvælgelseskriterier og metoder er blevet udpeget og adspurgt om, hvorvidt de ønsker at være en del af talentprojektet. I nogle tilfælde har det dog været muligt for eleverne selv at til vælge Talentvejen og dens aktiviteter som et valgfag eller et særligt forløb, som de har kunnet deltage i. Evalueringen viser, at de bedste resultater er opnået der, hvor eleverne er blevet udvalgt. Det betyder ikke, at en elev ikke selv kan bede om at blive en del af talentforløbet i udvælgelsesmodellen. Der er således flere eksempler på, at elever har bedt om at blive en del af talentforløbet efterfølgende, og efter en indledende screening eller lignende er de blevet optaget. Det virker dog til, at der skal være en eller anden form for selektion, accept eller udvælgelse fra lærernes side, da der ellers ikke bliver tale om ”rigtige talentforløb”. Som en elev fra et fag, hvor eleverne selv tilmeldte sig talentforløbet, påpegede, valgte mange af de andre elever Talentvejen som et middel til at slippe for almindelige timer. En anden elev fortalte, at alle jo betragtede sig selv som talenter uden nødvendigvis at være det. For hvem vil ikke gerne være et talent? Som det senere vil blive vist, er et af talentforløbenes absolutte kvaliteter, at de særligt engagerede og motiverede elever samles til undervisning med fuldt fokus. Det element udvandes, hvis alle, der blot føler sig, men ikke nødvendigvis agerer som talenter, inkluderes i forløbene. En skole kørte to separate talentforløb. I det første forløb blev talenterne udvalgt, mens de i det andet blev tilmeldt talentforløbet af de virksomheder, hvor de var i lære. En lærer, der deltog i begge forløb, beskrev forskellen meget tydeligt: ”Det første hold, hvor talenterne blev udvalgt. Dér var der tale om et talenthold. Der, hvor virksomhederne selv kunne tilmelde talenter. Dér var det ikke et reelt talenthold”. (Underviser).

A F S L U T T E N D E E VA L U E R I N G • T E K N O L O G I S K I N S T I T U T

Læreren uddybede ved at beskrive, hvordan det første hold var præget af seriøsitet og engagement, mens det andet hold blot var et almindeligt undervisningshold med større fokus på det maskinelle udstyr. Flere af eleverne påpeger samtidig, at det at blive udvalgt gør dem stolte og bevidste om, at de skal gøre en ekstra indsats for at leve op til de forventninger, der er forbundet med at være udvalgt talentelev. Underviserne har også bemærket den øgede selvtillid og det engagement, der kan opstå blandt talenteleverne, når de bliver udvalgt. ”Talenterne er blevet set som noget særligt. Og det løfter dem. Så tør de også bedre række hånden op i dansk osv. Så på den måde har det været med til at løfte dem fagligt”. (Underviser). Underviserne er enige om, at det, at en elev på et fagligt område bliver udpeget som talent, er med til at give et løft inden for andre områder, fordi det giver selvtillid og respekt at være på talentholdet. Størstedelen af eleverne understreger, at en af de afgørende kvaliteter ved de separate talentforløb er, at de engagerede elever, der virkelig vil undervisningen, bliver samlet, uden at de skal døje med den uro, som der ellers kan være i klasserne. En elev beskriver tirsdagens talentundervisning i forhold til den almindelige undervisning således: ”Nogle står med hænderne i lommerne og glor. Eller kigger på mobiltelefonen. Om tirsdagen ved vi bare, at vi og vores kammerater er klar til at lave noget spændende”. (Elev).

Talenter foretrækker at være en del af almindelige undervisningshold På trods af at evalueringen peger på, at talenterne ser store fordele ved at være på separate talentforløb, så ønsker langt de fleste ikke, at talenterne bliver adskilt fra de almindelige elever på permanent basis. Direkte adspurgt svarer næsten alle elever, at de stadig gerne vil være en del af de almindelige undervisningsforløb. Et forhold som flere af underviserne også støtter op omkring. En underviser understreger, at talenterne optimalt set bør trækkes ud af den normale undervisning en gang imellem, men at de samtidig bør forblive på de normale hold: ”Talenteleverne skal samles lidt engang imellem. Men de skal stadig være i de almindelige klasser. De skal ikke isoleres. Det er bedre, at de bliver ude i klasserne hos de andre elever. De har en positiv afsmittende effekt”. (Underviser). Underviseren fortæller her, at en af årsagerne til dette er, at talenterne kan være med til at løfte de svage elever. Andre nævner, at talenterne også kan lære meget af at være sammen med de almindelige elever – bl.a. ved at skulle hjælpe og vejlede kammeraterne. En elev understreger dette: ”Jeg ville være træt af at blive taget ud af den normale klasse. Det er ok, at vi ikke alle er så dygtige. Vi lærer også noget af, at vi er sammen med de andre på grundforløbet”. (Elev). Størstedelen af underviserne, eleverne og lederne foretrækker således, at talenterne trækkes ud til talentundervisning f.eks. én gang om ugen, samtidig med at de forbliver på de normale undervisningshold. Evalueringen har dog også vist eksempler på velfungerende talentforløb, hvor talenteleverne har indgået i separate grundforløb og ikke samtidig har været en del af en anden klasse. Der kan derfor ikke påvises en bestemt særligt velfungerende måde at organisere talentklasserne på, idet flere forskellige former med forskellige betingelser kan være velfungerende. Dog viser evalueringen, at der findes nedre tidsmæssige grænser for, hvor lidt talenteleverne bør samles. På de forløb, hvor eleverne f.eks. blev samlet halvanden time hver uge, var både undervisere og elever således enige om, at det var for kort tid. Inden eleverne kommer i gang og får begyndt arbejdet, skal de næsten til at holde op igen, lyder det. Hvorvidt det så er optimalt med tre timer to gange om ugen eller med en hel dag én gang om ugen, kan ikke afgøres på baggrund af dette projekt med de mange forskellige forudsætninger på skolerne. Men evalueringen viser, at talenterne bør samles i mere end halvanden time ugentligt, da det er for kort tid.

TA L E N T V E J E N J A N U A R 2 0 1 5

A F S L U T T E N D E E VA L U E R I N G • T E K N O L O G I S K I N S T I T U T

TA L E N T V E J E N J A N U A R 2 0 1 5

7. De seks delmål I det følgende vil Talentvejens aktiviteter i forhold til de enkelte delmål blive gennemgået. Der vil derfor blive sat fokus på, om aktiviteterne har medvirket til at opnå de opstillede delmål. Først vil det blive vurderet, om Talentvejen har været med til at løfte talentelevernes kompetencer.

A F S L U T T E N D E E VA L U E R I N G • T E K N O L O G I S K I N S T I T U T

7.1. Talentelevernes kompetencer Et af de centrale delmål for Talentvejen er, at de elever, der deltager i projektet, får styrket deres kompetencer. Hvilke kompetencer, der præcist bliver styrket, afhænger naturligvis af den faglige indgang og af det fokus, som talentundervisningen har haft. Men grundlæggende er der (også) tale om en videreudvikling af de seks udpegede talentkarakteristika – markører. Det er naturligvis vanskeligt at påvise, at talenternes styrkede kompetencer, bedre karakterer mv. alene skyldes de aktiviteter, de har deltaget i i forbindelse med talentforløbet. Som både nogle af eleverne og underviserne påpeger, så er der en stor sandsynlighed for, at dem, der blev udpeget som talenter – uagtet Talentvejen – ville være talentfulde elever lige meget hvad med større ønsker om faglig fordybelse og et større engagement end gennemsnittet af erhvervsskoleeleverne. På trods af det er både undervisere og elever enige om, at eleverne på talentholdene via talentprojektet har fået en særlig mulighed for at dyrke deres talent og kompetencer. Evalueringen viser da også, at talenterne har fået styrket deres kompetencer på en række overordnede områder. De vil blive gennemgået i det følgende.

Det fagfaglige niveau er løftet Evalueringen viser, at eleverne bredt set er blevet løftet fagfagligt gennem talentaktiviteterne. En af de primære årsager til det er, at eleverne i højere grad end i de almindelige klasser er blevet udfordret igennem opgaverne. Eksempelvis har nogle af grundforløbseleverne lavet opgaver, der er sværere end det, man normalt ser på grundforløbet. Nogle tømrerelever på et talenthold forklarer, hvordan de har fået meget sværere opgaver end kammeraterne. De har f.eks. arbejdet med både at lave ”en fransk lås – et meget udfordrende snedkerarbejde” – og en pavillon. Hos andre, som f.eks. nogle af kokketalenterne og murerne, har der været et krav om at kunne udføre arbejdsopgaverne hurtigere og med mere avancerede råvarer og materialer. I andre situationer har talenteleverne fået mulighed for at arbejde med maskiner og værktøj, som eleverne på de almindelige hold ikke er nået til at arbejde med endnu. Alt sammen eksempler på at talenteleverne har arbejdet med opgaver på et fagfagligt højere niveau. På et talentforløb, hvor eleverne har været på et særligt talenthold under hele uddannelsen, er karaktergennemsnittet 8,9, mens det på de almindelige hold ligger på 4,3. Det skyldes bl.a., at der er kommet meget mere viden, litteratur og materiale ind i talentuddannelsen i forhold til den traditionelle undervisning ifølge den ansvarlige underviser. Det kan ikke på baggrund af denne undersøgelse bevises, om det højere karaktergennemsnit skyldes, at holdet er sammensat af de stærkeste elever, som under alle omstændigheder ville have løfter niveauet, eller om det skyldes deltagelse i talentundervisningen. Ifølge underviseren er de dog ”løftet et par niveauer op i forhold til bare at blive bedre på almindelige vilkår”. (Underviser). Enkelte underviserne gør samtidig opmærksom på, at der også kan være udfordringer ved at trække elever ud til talentundervisning. En underviser fra et HG-forløb, hvor talenterne har været i praktik en gang ugentligt, beskriver det således: ”Ja. Eleverne er blevet løftet, men der er også problematikker. Det kræver også en særlig indsats, når man bliver taget væk. Man kommer jo til at mangle noget almindelig undervisning, som man selv skal have disciplin nok til at læse op”. (Underviser). Nogle undervisere foreslår, at en måde at løse de problemer, som ekstra praktik giver, kan være en vis grad af virksomhedsforlagt undervisning. I forhold til talentaktiviteterne på skolerne stiller det under alle omstændigheder høje krav til elevernes evne til selv at læse op, hvis ikke talentundervisningen tager højde for de manglende almindelige undervisningstimer. Enkelte af fagene har taget konsekvensen af dette og besluttet, at talenteleverne skal blive til den almindelige undervisning frem for at deltage i talentundervisningen, hvis den almindelige undervisning på dagen fokuserer på nogle afgørende dele af pensum, der ikke imødekommes i talentundervisningen.

Øget selvstændighed og kreativitet Ud over styrket fagfaglighed peger analysen på, at særligt elevernes almene og personlige kompetencer er blevet forbedret gennem talentaktiviteterne. Næsten samtlige elever og undervisere nævner øget selvstændighed som en kompetence, der er blevet styrket i talentforløbene. En gartnerelev beskriver dette forhold således: ”Vi skulle bestemme det hele selv. Selv bestemme planter osv. og tage beslutninger. Vi lagde selv mødetider, vi tegnede selv planen”. (Talentelev).

TA L E N T V E J E N J A N U A R 2 0 1 5

En underviser understreger talenternes øgede selvstændighed: ”Eleverne planlægger mere selv på talentvejen. De er selv bagmanden bag deres arbejde”. (Underviser). En kokkeelev beskriver, hvordan det øgede ansvar har givet øget selvstændighed, og uddyber, at det også kommer til udtryk i større mod til at tænke innovativt: ”Man har lært at komme ind i kampen og ikke bare sidde og være passiv. Man bliver mere innovativ og selvstændig. Det har givet meget at få det ansvar”. (Talentelev). Netop talentelevernes øgede evne og mod til at tænke innovativt og kreativt er en anden af de kompetencer, der bredt set er blevet fremhævet i fokusgrupperne. En anden kokkeelev beskriver, hvordan det kommer til udtryk i den almindelige undervisning: ”Det er det her med at være nytænkende. Vi har også været gode til at give hinanden feedback – du kan også lige putte det her i din ret osv.”. (Talentelev). Et elev fra talentprojektet inden for tømrerfaget beskriver den øgede selvstændighed og kreativitet ved at sammenligne taleundervisningen med den almindelige undervisning: ”Vi har selv frie hænder om tirsdagen, når vi laver pavillon. Vi bestemmer selv, hvordan tingene skal se ud. I normal undervisning følger vi bestemte tegninger. Men her får vi lov til at ændre på tegningerne, og det har vi gjort. Det er fedt, at man kan få lov til at sætte idéer på. Man tænker selv og arbejder mere kreativt”. (Talentelev). Det er dog ikke alle, der har haft fokus på at styrke kreativiteten. For de HG-elever, hvis talentforløb bestod af øget praktik, har det først og fremmest været mødet med virkeligheden, som de har taget med sig i form af øget praktisk forståelse og realitetssans. Herudover fremhæves evnen til at arbejde tværdisciplinært og tværfagligt som nogle af de kompetencer, som talentaktiviteterne har forbedret. En elev beskriver det øgede omfang af tværdisciplinært arbejde således: ”I talentprojektet blander vi alle fagene i en stor kasse. Vi bruger lidt fra hvert fag hele tiden. Det lægger et godt fokus på, hvad uddannelsen går ud på. Man kan nu se meningen med de fag, vi har, og hvorfor vi har dem”. (Talentelev). Igen afhænger de forbedrede kompetencer på dette område naturligvis af, om talenteleverne har haft fokus på tværfaglighed og lignende i deres talentaktiviteter. Helt generelt peger evalueringen på, at de personlige og almene kompetencer er blevet dyrket og styrket i talentforløbene.

Øget engagement og selvtillid på talentholdene De fleste undervisere og elever understreger, at et af de områder, hvor talentaktiviteterne sætter størst spor, er ved at skabe øget engagement blandt talenteleverne. Det øgede engagement kan samtidig være en afgørende faktor for, at mange af de kompetencemæssige forbedringer kan observeres. En lærer udtaler om eleverne: ”De giver gerne ekstra tid. Der er stort engagement”. (Underviser). Flere undervisere gør i den forbindelse opmærksom på, at de talentfulde elever – uagtet talentprojektet – som regel er mere engagerede i undervisningen end de andre elever. Alligevel ser det ud til, at talentprojektet har været med til at skabe et rum for engagement, som har været positivt. Afslutningsvis bliver øget selvtillid – faglig såvel som personlig – bredt set fremhævet som et af de områder, hvor talenteleverne er blevet styrket. En elev beskriver ændringen således: ”Jeg var meget tilbageholden, da jeg startede. Det var mit problem. Jeg har oplevet, at jeg er blevet mere vovet og tør mere. Det brugte jeg bl.a. i en eksamenssituation”. (Talentelev). ”Hvis ikke jeg havde været med i det her, så havde jeg ikke turde gøre tingene på samme måde. Det har givet mig en selvtillid”. (Talentelev). Den øgede selvtillid bliver også bemærket af underviserne. En underviser udtaler: ”Eleverne er mere på, mere åbne og udtaler sig gerne. Det er vigtigt, når de skal ud i den virkelige verden”. (Underviser). Den øgede selvtillid betragtes af både undervisere og elever som et element, der både giver større mod til at tænke kreativt, men som også kommer til udtryk i en øget stolthed og engagement i undervisningen.

A F S L U T T E N D E E VA L U E R I N G • T E K N O L O G I S K I N S T I T U T

7.2. Lærernes kompetencer Ud over at styrke elevernes kompetencer har Talentvejen også haft til formål at ruste underviserne til at arbejde med talenter. Underviserne har deltaget i en række workshops, hvor de har fået viden om forskellige aspekter af talentarbejde. Den tidligere gennemførte midtvejsevaluering viste, at underviserne generelt synes, at disse workshops havde positiv værdi for talentarbejdet. Nogle af underviserne udtrykker dog bekymring for, om den viden og talentforståelse, som de har fået i projektet, bliver spredt ud på skolerne, når talentarbejdet – bl.a. som følge af EUD-reformen – igangsættes bredt på skolerne. En underviser udtaler: ”Det er ikke sikkert, at den viden, jeg har fået på kursusrækken – altså tilgangen til talentarbejdet – bliver taget videre, når skolen går i gang med talentarbejdet”. (Underviser).

Pædagogiske og didaktiske kompetencer De gennemførte workshops har primært fokuseret på talentforståelse og talentdidaktik. Det er ikke med det foreliggende materiale muligt at vurdere, hvorvidt – og i hvilken udstrækning – undervisernes didaktiske kompetencer er blevet styrket gennem projektet. Både elever og ledere påpeger, at det ofte er nogle særlige og ofte meget dygtige og engagerede undervisere, der har undervist på Talentvejen. Hvorvidt underviserne er blevet dygtigere til talentundervisning, eller om de, der har deltaget i talentprojektet, på forhånd var pædagogisk dygtige undervisere, er derfor svært at vurdere. Bredt set hersker der blandt undervisere og ledere en anerkendelse af, at Talentvejen har givet underviserne nogle vigtige erfaringer til, hvad talentarbejde er, og hvordan det pædagogisk bør indrettes. ”Der er gjort en hel masse praktiske erfaringer, som kan bruges i fremtidens arbejde”. (Underviser). I nogle tilfælde har underviserne utvivlsomt fået styrket deres kompetencer. En leder beskriver en talentundervisers udvikling: ”Og så har vores lærer Henrik udviklet sig helt ekstremt meget. Og han har også rykket eleverne med” (Leder). I forhold til det at arbejde med særlige talentopgaver viser evalueringen meget varierende resultater. Nogle undervisere har været meget aktive i forhold til at udforme specifikke talentopgaver, mens der også er enkelte tilfælde, hvor underviserne ikke har formået at give eleverne særligt velegnede talentopgaver. Det er et område, hvor der kan sættes ind i fremtidens talentarbejde. Endvidere fortæller både elever, undervisere og ledelse, at de ikke mener, at det er alle undervisere, der har mentaliteten og værktøjerne til at undervise på talentforløbene. En elev svarer på spørgsmålet om, hvorvidt andre end den underviser, hun har haft på talentholdet, ville kunne undervise på Talentvejen: ”Det er ret tydeligt, at der er nogle undervisere, der bare kører på rutinen, og andre der prøver noget nyt konstant. Hendes engagement smitter”. (Talentelev). Der er blandt eleverne samstemmende en oplevelse af, at underviserens engagement og måde at gribe undervisningen an på har en afgørende betydning for deres eget engagement og for oplevelsen af at være med i et udviklingsprojekt. Det er selvfølgelig ikke anderledes, end at de fleste undersøgelser af pædagogik og didaktik viser, at underviserne spiller en afgørende rolle for, om og hvordan læringen foregår. Det er således blot medtaget for at understrege, at også på talenthold og i forhold til talentfulde elever spiller underviserne en afgørende rolle. I talentundervisning bliver meget af ansvaret lagt ud til eleverne, og det kræver nogle særlige pædagogiske værktøjer af lærerne. En underviser udtrykker dét, som mange både elever og undervisere har understreget – nemlig at det ikke alle er underviserne, der er klar til at undervise på de vilkår: ”At gå fra underviser til coach. Den tilgang kan være vanskelig for nogen. Det er ikke alle lærere, der kan det”. (Underviser).

Fagfaglige kompetencer Talentvejen har ikke haft særligt fokus på undervisernes fagfaglige kompetencer, og i de fleste tilfælde har projektet ikke haft direkte indflydelse på deres fagfaglige kompetencer. De fleste undervisere på Talentvejen er i forvejen fagfagligt dygtige. En leder forklarer dette på spørgsmålet om, hvorvidt underviserne er blevet løftet fagfagligt: ”Det er svært at sige. De er nærmere blevet inspireret fagligt. De er i forvejen toptjenere og topkokke”. (Leder).

TA L E N T V E J E N J A N U A R 2 0 1 5

Der findes dog enkelte tilfælde, hvor underviserne er blevet løftet fagfagligt. En underviser, der har inddraget særlige teknikker i talentundervisningen, forklarer: ”Ja. Det er klart, at man er nødt til at løfte sig selv for at kunne blive kvalificeret i forhold til eleverne. F.eks. i forhold til 3D-printning”. (Underviser). Det, der i højere grad kendetegner fagfagligheden i talentundervisningen, er, at underviserne i højere grad får mulighed for at dyrke faget og undervisningen i det faglige og bruge deres egne faglige kompetencer. En underviser beskriver det på denne måde: ”Når man har været lærer i mange år, er det at få lov til at agere fagligt meget tilfredsstillende. Det er berigende at få lov til at give eleverne noget. Og det er også dejligt, selvom eleverne stiller spørgsmålstegn. Så bliver man som underviser udfordret”. (Underviser). Citatet understreger, at underviserne oftere i forbindelse med talentarbejdet oplever, at de får lejlighed til at bruge deres (teknisk) faglige kompetencer i undervisningen. Som flere undervisere påpegede, er der oftere et tungere fagligt indhold, og der er mindre behov for at bruge energi på f.eks. at få ro i klassen i talentundervisningen.

Stort engagement blandt underviserne Et af de forhold, som både lederne, eleverne og underviserne selv fremhæver som kendetegnende for Talentvejen, er det store engagement, som underviserne har haft. Mange af underviserne på Talentvejen har været rigtig glade for at få lov til at fokusere på nogle af de stærke elever efter primært at have haft fokus på de svage elever meget længe. En elev beskriver undervisningsglæden således: ”Vores lærer lyser helt op hver tirsdag. Der er meget engagement. Han glæder sig over, at få nogle elever, der gider”. (Elev). En af koordinatorerne på Talentvejen beskriver samme forhold, men påpeger også, at der er andre lærere, der foretrækker at fokusere på de svage elever: ”Nogle synes, at det er lækkert endelig at måtte gøre noget for de dygtige. Andre har fået det trukket ned over hovedet. Det handler meget om, hvilken tilgang den enkelte lærer har”. (Koordinator på Talentvejen). En underviser uddyber dette: ”Det har også haft den effekt, at det er fedt at undervise et sted, der har status. Det imageløft, som det har givet. Nu tilgodeser vi også dem, der kan noget. Vi kan mærke, at vi som lærere lægger en helt anden energi i. Det er en glæde at undervise nogen, der gider”. (Underviser). Det er naturligvis forskelligt, om undervisere trives med talentundervisning, men fokus-grupperne viser, at det for nogle undervisere kan skabe stor glæde og et stort engagement at arbejde med talenter.

A F S L U T T E N D E E VA L U E R I N G • T E K N O L O G I S K I N S T I T U T

7.3. Læringsmiljøet i klasserne Evalueringen peger på, at talentholdene har skabt et velfungerende og positivt læringsmiljø. Både elever og undervisere understreger, at der har været fuldt fokus og engagement i talentundervisningen og dermed mindre spildtid. Læringsmiljøet på talentholdene har været konstruktiv og har givet eleverne gode rammer for at udvikle deres kompetencer. En af forhåbningerne fra skolernes side har været, at de eventuelle positive virkninger fra talentarbejdet kunne være med til at løfte læringsmiljøet i de almindelige klasser og på hele indgangen. Evalueringen tyder på, at talentundervisningens positive virkninger primært er blevet på talentholdene. En talentelev beskriver, at selvom kravene til talenterne på deres indgang er høje alle ugens dage, så har talentundervisningen ikke haft en positiv indflydelse på alle eleverne i klassen: ”Vi er talenter alle dage. Lærerne stiller større krav til os. Også til de normale ting, vi laver i den normale undervisning. (…) Men det har ikke som sådan haft en positiv afsmitning på de andre”. (Talentelev). Den holdning understreges af én af koordinatorerne på Talentvejen: ”Talentet spreder sig ikke ud på hele skolen. Overhovedet ikke”. (Koordinator på Talentvejen). De fleste, der har deltaget i evalueringen, er af den opfattelse, at det positive engagerende læringsmiljø kun i begrænset omfang har spredt sig videre end talentholdene. Der er dog nogle af de involverede i projektet, der vurderer, at Talentvejen har haft en form for positiv indvirkning på læringsmiljøet på skolerne. En leder beskriver det på følgende måde: ”Det har haft en afsmittende effekt på de normale hold. Jeg tror, det spreder sig som nogle meget, meget små ringe i vandet”. (Leder). En anden leder bekræfter, at de positive effekter spreder sig på indgangene, men dog ikke i et omfang, der trækker andre med i det daglige. En enkelt underviser mener, at talentforløbet er med til at højne niveauet på hele indgangen. Dette er dog ikke den gængse holdning. De fleste, der har deltaget i evalueringen, nedtoner Talentvejens indvirkning på indgangene generelt. I begyndelsen, da talenterne blev udpeget, var der nogle af de andre elever, der var utilfredse med, at de ikke var blevet talenter. En elev beskriver, hvordan der i starten var jalousi og ind imellem et ønske om at blive udtaget til talentholdene: ”Nogle er lidt jaloux. Vi prøver at sige til dem, at de er nødt til at gøre en indsats for at blive et talent. I starten var der lidt dårlige vibrationer, men de fleste begynder stille at acceptere, at de ikke er talenter. De gider heller ikke at være det. Eller i hvert fald at gøre en indsats for det”. (Elev). Som det fremgår af citatet, er misundelsen ikke blevet fulgt op af handling fra de andre elever, hvilket kan tolkes som et tegn på, at Talentvejen ikke har skabt et miljø, hvor de almindelige elever gør en ekstra indsats for at blive talenter. Endvidere viser citatet, at Talentvejen potentielt kan skabe dårlige vibrationer i klasserne, da eleverne opdeles i et A- og et B-hold. Som en leder fortæller, da han skal beskrive Talentvejen: ”Der er selvfølgelig også ulemper. Som når en elev siger: ”Jeg spiller på førsteholdet. Du spiller kun på andetholdet. Men alt i alt har det været rigtig godt for skolen”. (Leder). I næsten alle tilfælde har misundelsen dog kun været der i starten og er efter relativ kort tid opløst. Både elever, undervisere og ledere ser således ikke opdelingen af talenter og almindelige elever som et problem i praksis. Vi har i forbindelse med fokusgruppeinterviewene hørt om et tilfælde, hvor udvælgelsen af talenter skabte splid i klassen i starten. Men efter at underviserne beskrev, hvordan de resterende elever – via en hård arbejdsindsats – også kunne komme i betragtning til talentholdene, forsvandt misundelsen. På nogle hold har det, at der har været talentelever betydet, at de andre elever på en positiv måde har fået øje for, at der er flere muligheder end de havde forestillet sig. F.eks. kan det at se andre løse krævende opgaver og muligheden for at benytte særligt udstyr betyde, at også de elever, der ikke er på talentholdet, virke inspirerende.

TA L E N T V E J E N J A N U A R 2 0 1 5

A F S L U T T E N D E E VA L U E R I N G • T E K N O L O G I S K I N S T I T U T

7.4. Samarbejdet med praktikvirksomhederne Det var langt fra alle de elever, som har deltaget i fokusgruppeinterview, der på det tidspunkt (november/december 2014) havde behov for at have deres praktik på plads. Derfor er det ikke muligt at vurdere, hvordan samarbejdet med lærepladserne har fungeret for alle uddannelsesretninger endnu. På trods af det viser de gennemførte fokusgrupper nogle klare tendenser vedrørende samarbejdet med virksomhederne om praktikpladser.

Samarbejde med talenternes lærepladser I flertallet af de forløb, vi har kendskab til via fokusgrupperne, har der ikke været særlige talentforløb for talenteleverne på lærepladserne. Flere af talenteleverne beskriver, at de primært har været betragtet som almindelige lærlinge/elever på deres lærepladser. En underviser, hvis elever endnu ikke er kommet i lære, forklarer, at ambitionen er, at talenterne skal have særlige talentlærepladser. Men underviseren understreger samtidig, at der endnu ikke har været noget samarbejde: ”Der har ikke været noget samarbejde endnu. Der er ingen aftale. Jeg har gjort mig den tanke, at når vi har eleverne ude mellem skoleforløb, så skal vi lave et midtvejsbesøg hos en mester og få mester til at inddrage eleven noget mere”. (Underviser). På flere skoler har der været ambitioner om, at samarbejdet med lærepladserne skulle forøges i forbindelse med talentprojektet, således at talentarbejdet ikke kun er skolebaseret, men også fortsætter i de perioder, hvor eleverne er under uddannelse i virksomhederne. Der har blandt andet fra projektsekretariatet været gjort en ekstra indsats i forhold til at inddrage virksomhederne aktivt i talentudviklingsarbejdet. Evalueringen viser dog, at det kun er få steder, at det er lykkedes – endnu. Det er heller ikke alle undervisere, der har haft ambitioner om at fortsætte talentarbejdet i virksomhederne. Det kan bl.a. skyldes, at underviserne oplever, at de i mange tilfælde ikke har mulighed for at influere virksomhedernes praktikforløb. ”Mange praktikpladser i detailhandlen har egne uddannelsessteder, hvor de selv videreuddanner de unge. Vi gør ikke noget for, at de også er talenter ude i virksomhederne. Det har vi ingen indflydelse på”. (Underviser). I andre tilfælde ved virksomhederne slet ikke, at eleverne er talenter, hvorfor det er svært at lave særlige talentforløb. På den anden side er der også nogle få tilfælde, hvor eleverne har fået særlige opgaver på deres lærepladser. I et enkelt tilfælde har en underviser i samarbejde med en virksomhed været med til at planlægge et særligt talentlæreforløb for en elev. Der er dog tale om et særtilfælde, for i størstedelen af situationerne er der ikke etableret et særligt samarbejde med talenternes lærepladser. I de situationer, hvor eleverne har fået – eller får – særlige talentopgaver, skyldes det ikke som sådan forhold, der har tilknytning til Talentvejen. Det skyldes i højere grad, at nogle af virksomhederne i forvejen har særligt ambitiøse læreforløb for deres elever. Endvidere understreger underviserne, at de dygtige elever – uanset om de deltager i et talentprojekt – vil tiltrække sværere opgaver og mere ansvar på deres lærepladser. Evalueringen viser, at der ligger et udviklingspotentiale for samarbejdet omkring talentforløbet mellem skolerne og virksomhederne, hvilket til en vis grad afspejler den generelle udfordring, at det reelt er sjældent, at der er et tæt samarbejde mellem skole og praktikplads – eller med andre ord at skoleforløb og virksomhedsforløb ikke samtænkes.

Talentforløb bliver brugt i ansøgninger til virksomheder Selvom det samlet set tyder på, at omfanget af samarbejdet med virksomhederne har været begrænset, så viser fokusgrupperne, at mange elever bruger det, at de er talenter, aktivt i deres arbejde med at få en praktikplads i virksomhederne. Flere af eleverne er blevet opfordret af deres undervisere til at bruge talentprædikatet, når de søger praktikplads, fordi de mener, at det viser, at eleven gider faget, og at de er engagerede og seriøse elever. Mange elever har da også brugt det i deres ansøgninger, og de fleste er enige om, at det pynter på CV’et at kunne skrive talentforløbet på. Der er dog også nogle elever, der ikke har brugt det i deres praktikpladssøgning. Bl.a. har de elever, der kun har deltaget i ganske få talentaktiviteter, ikke ment, at det var relevant at tage med i deres ansøgninger til virksomhederne.

TA L E N T V E J E N J A N U A R 2 0 1 5

Hvorvidt Talentvejen har medvirket til, at eleverne har haft lettere ved at få en læreplads, er ikke muligt at afgøre på baggrund af evalueringen. En leder udtaler, da samtalen falder på, hvorvidt flere talenter har fået praktikplads: ”Det er nogenlunde det samme som før. De gode vil altid få en god praktikplads”. (Leder). Det er således svært at vurdere, om Talentvejen har bidraget til, at flere talenter har fået en praktikplads, da de talentfulde elever – uagtet Talentvejen – har lettere ved at få en praktikplads. Skolerne har desværre heller ikke haft nogle statistikker, der har kunnet uddybe det forhold. Dertil kommer, at mange elever på det tidspunkt, hvor interviewene blev gennemført, endnu ikke var i gang med praktiskpladssøgning. Nogle talentelever har fået deres drømme praktikplads, men om det er en direkte konsekvens af talentprojektet kan ikke bevises.

A F S L U T T E N D E E VA L U E R I N G • T E K N O L O G I S K I N S T I T U T

7.5. Forankring af talentarbejdet Evalueringen viser, at der på mange af de skoler og indgange, som har indgået i evalueringen, er planer om at fortsætte talentarbejdet i en eller anden form. En leder udtrykker meget billedeligt, hvorfor de planlægger at fortsætte aktiviteterne: ”Vi fortsætter helt afgjort. I hvilken form ved vi ikke helt. (…) Det er forskellen mellem et- og tostjernet hotel. Vi er nødt til at gøre noget ekstraordinært for eleverne”. (Leder). Både undervisere og ledere påpeger, at EUD-reformen også kræver, at de er nødt til at fortsætte talentarbejdet i et eller andet omfang i fremtiden. En leder nævner dette, men understreger, at det ikke er som følge af EUD-reformen, at de agter at fortsætte talentarbejdet: ”Selv uden reformen havde vi fortsat vores talentfokus. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Vi vil helt sikkert fortsætte talentforløbet”. (Leder). Selvom flere af skolerne har planer om at fortsætte talentarbejdet, har størstedelen af skolerne endnu ikke gjort sig klart, præcist hvordan og i hvilket omfang de fremtidige talentaktiviteter kommer til at fortsætte. Eller hvis der overordnet er truffet beslutninger på skolerne, er det endnu ikke kommunikeret klart ud til underviserne. De upræcise udmeldinger om fremtidens talentarbejde kan potentielt betyde, at talentaktiviteterne kommer til at fortsætte på et niveau, der ikke er bæredygtigt, når skolerne i sidste ende står og skal prioritere budgetter med begrænsede ressourcer. En underviser udtrykker dette skisma: ”Det skal fortsætte på en eller anden måde hos os. Men vi har også fået at vide, at der ikke er økonomi til det. Måske skal det forsætte som et profilfag”. (Underviser). Som det også er beskrevet tidligere, viser evalueringen en klar sammenhæng mellem prioritering af talentaktiviteterne og de resultater, der kan opnås. Det er et vigtigt aspekt at have for øje for skolerne, når de skal planlægge deres fremtidige talentaktiviteter. På trods af at mange af skolerne og indgangene bekræfter, at de agter at fortsætte talentarbejdet, er der også nogle af indgangene på skolerne, der ikke kommer til at fortsætte talentarbejdet. Den primære årsag til det er, at der ikke er afsat midler til talentarbejdet i fremtiden. En underviser beskriver det på følgende måde: ”I forhold til at vi skal gøre det i vores fritid, så vil det store arbejde nok ikke blive gjort. Der er ingen midler fra skolens side”. (Underviser). Herudover påpeger flere fra de merkantile uddannelser, at der på HG kan opstå en særlig udfordring med at få talentarbejdet passet ind i fremtiden. Det skyldes, at EUD-reformen lægger op til, at eleverne skal igennem det nuværende pensum på betydelig kortere tid. Det kan gøre det vanskeligt at presse talentaktiviteter ind i fremtiden. Særligt i den form som flere af skolerne har kørt med, hvor talenterne én gang om ugen har været i praktik hos en virksomhed. Eventuelt kan talentaktiviteterne indarbejdes som en del af den planlagte undervisning – f.eks. som profilfag.

TA L E N T V E J E N J A N U A R 2 0 1 5

7.6. Rammerne for fremtidigt talentarbejde Evalueringen har undersøgt, hvorvidt skolerne har fået etableret rammerne for fremtidigt talentarbejde. Flere af underviserne og lederne fortæller, at de gennem projektet har fået en række erfaringer, som de kan bruge i forhold til det fremtidige talentarbejde. Det gælder både i forhold til organisering, didaktik og den praktiske gennemførelse. En underviser understreger dette: ”Der er gjort en hel masse praktiske erfaringer, som kan bruges i fremtidens arbejde”. (Underviser). En koordinator bekræfter, at projektet har været med til at skabe rammerne for det fremtidige arbejde, da de nu har et afsæt for det videre arbejde. ”Det skal fortsætte hos os. Udfordringen er, hvor det skal ligge henne. På grundforløbet. På 1. på 2.? Men vi har meget materiale at bygge på nu”. (Koordinator for Talentvejen). Det gælder også i forhold til EUD-reformen. Flere informanter påpeger således, at mange af de erfaringer, der er blevet skabt i Talentvejen, kan trækkes med over i det efterfølgende talentarbejde, som reformen lægger op til: ”Vi har fået en masse erfaring fra Talentvejen, som vi kan bruge, når den nye reform bliver implementeret”. (Underviser). Talentvejen har flere steder skabt større viden og forståelse for, hvad et talent er, og hvordan underviserne kan arbejde med talenter. Det bekræftes af en underviser: ”Vi er glade for den måde, vi er blevet klædt på via kurserne. I hvert fald det første år”. (Underviser). Der er dog en stor bekymring for, at den viden, som talentunderviserne har fået, ikke bliver forankret på skolerne. En underviser frygter, at den viden, der er blevet skabt med Talentvejen, slutter med projektet: ”Det er et vigtigt signal fra det her forum, at al den viden, vi har fået fra Talentvejen, bliver formidlet videre. Ellers glider det væk, og vi skal starte forfra”. (Underviser). Den viden og de erfaringer, der er skabt via Talentvejen, er i øjeblikket i høj grad personbåret og ikke spredt og forankret på skolerne. Det er et forhold, der skal tages højde for, hvis skolerne agter at fortsætte talentarbejdet. En af underviserne tror dog, at forankringen kommer til at ske af sig selv som følge af EUD-reformen: ”Forankringen kommer til at ske lidt af sig selv på grund af den nye reform”. (Underviser). Denne holdning har dog ikke været særlig stærkt repræsenteret i de gennemførte fokusgrupper. Et andet element, der antyder, at projektet ikke er dybt forankret på skolerne, er, at indgangene har arbejdet meget adskilt på talentprojekterne. På flere af skolerne har der slet ikke været noget samarbejde om Talentvejen. Det bekræftes af en underviser: ”Det siger meget, at det er første gang, at vi mødes og udveksler erfaringer her. Der er ikke blevet talt meget sammen”. (Underviser). Det er dog ikke på alle skoler, at der ikke har været samarbejde og koordination. På en af de undersøgte skoler har der således været et tværfagligt projekt, hvor talenterne har skullet samarbejde om at lave et større åbent husarrangement. På de fleste skoler har samarbejde på tværs af indgange, fag og undervisere været lavt prioriteret, hvilket betyder, at viden ikke er blevet delt. På hver af de deltagende skoler har den udpegede koordinator forsøgt at bevare et overblik over delaktiviteterne på egen skole, men de udførende – underviserne – har kun i forbindelse med fagdagene på tværs af skolerne delt erfaringer. Afslutningsvis er det vigtigt at understrege, at skolernes læring og dybden af deres erfaringer afhænger af, hvor mange talentaktiviteter de enkelte fag har gennemført.

A F S L U T T E N D E E VA L U E R I N G • T E K N O L O G I S K I N S T I T U T

Talentarbejdet er ved at blive accepteret På trods af at forankringen endnu ikke er dybt funderet på skolerne, har talentprojektet flere steder været med til at gøde jorden for fremtidigt talentarbejde på det mentale område. Projektet har været med til at gøre det mere accepteret at fokusere på de stærke elever – og ikke kun på de ressourcesvage, som ellers tidligere har været i fokus. En lærer fra en skole, der har arbejdet tværfagligt med talentarbejde, uddyber dette: ”Der er sendt et signal om, at der lukkes for tværfaglige projekter. Men uanset hvad er det blevet mere legalt at dyrke de elever, der kan lidt mere”. (Underviser). Bredt set ser det ud til, at Talentvejen har været med til at sætte talentarbejdet på det mentale landkort på de skoler og indgange, hvor talentprojektet og aktiviteterne er ble-vet prioriteret. Netop den kulturændring, der ligger i, at det er blevet mere legalt at dyrke de talentfulde elever, er et af de områder, hvor det kan vise sig, at Talentvejen har været med til at forbedre og i de bedste situationer forberede rammerne for fremtidigt talentarbejde.

TA L E N T V E J E N J A N U A R 2 0 1 5

8. Opfyldelse af Talentvejens overordnede formål Som det er beskrevet indledningsvist, har det overordnede formål med Talentvejen været: At medvirke til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne og primært medvirke til, at flere stærke elever søger ind (og fastholdes) på erhvervsuddannelserne. For at opnå disse mål blev der opstillet en række delmål, som samlet set kan være med til at løfte det overordnede formål. Opfyldelsen af disse delmål er blevet gennemgået i det foregående. Helt overordnet viser evalueringen, at der er en tæt sammenhæng mellem antallet og dybden af talentaktiviteter og de resultater, som de enkelte indgange/skoler har opnået. Det er et aspekt, som er vigtigt at være opmærksom på, når projektets indflydelse på de enkelte delmåls resultater vurderes. F.eks. tyder det på, at talentelevernes kompetencer i højere grad er blevet styrket dér, hvor der er gennemført et større omfang af aktiviteter, i forhold til de steder, hvor der kun er gennemført få aktiviteter. Som det er blevet beskrevet, har Talentvejen medvirket til at styrke talentelevernes kompetencer på både det fagfaglige og det almene/personlige område. Didaktisk og pædagogisk har flere af lærerne fået en øget forståelse for talentarbejde, mens lærerne i mindre grad er blevet fagfagligt løftet. Det viser sig samtidig, at der hos mange af de lærere (og elever), der har deltaget i projektet, er blevet skabt et stort engagement og glæde omkring talentarbejdet. Endvidere har Talentvejen skabt et positivt læringsmiljø på talentholdene, hvor der har været stort fokus på faglighed. Dog har de positive konsekvenser sjældent spredt sig som afgørende ringe i vandet og løftet hele indgange og skoler. Fra flere af de interviewedes side er det håbet, at det på sigt kan blive en effekt af talentarbejdet. På den anden side har Talentvejen ikke i afgørende grad formået at få etableret et større samarbejde med de virksomheder, der er elevernes lærepladser. Eleverne er primært talenter på skolerne og i meget lille grad på lærepladserne. En delforklaring her er ligeledes at mange projekter kom sent i gang med arbejdet i projektet og derfor på det tidspunkt evalueringen blev gennemført endnu ikke inddrog virksomhedsperspektivet. Talentvejen har skabt nogle organisatoriske og læringsmæssige erfaringer med talentarbejde, som kan blive værdifulde for indgangene, når EUD-reformens talentfokus bliver rullet ud. Men særligt fra undervisernes side er der en frygt for, at mange af de gode erfaringer går tabt, hvis ikke der bliver afsat midler til at fastholde og forankre talentarbejdet og sprede de positive erfaringer fra projektet. Udmeldingen fra flere af skolerne er, at de agter at fortsætte talentarbejdet i en eller anden form. Hvorvidt det i praksis kommer til at ske, når de begrænsede ressourcer skal vejes, er ikke muligt at forudse. Samlet set har Talentvejen opfyldt mange af de opstillede delmål. Det kan være med til at løfte erhvervsuddannelserne og gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsuddannelserne. Da projektet mange steder først lige er blevet gennemført og andre steder fortsat kører, er det på nuværende tidspunkt meget vanskeligt at vurdere projektets langsigtede mål om at øge optaget på erhvervsuddannelserne. Flere interviewpersoner påpeger også, at det nok er for ambitiøst at tro, at Talentvejen har været med til at øge søgningen til erhvervsskolerne. På den anden side er næsten alle de adspurgte enige om, at projekter som Talentvejen kan være med til at forbedre erhvervsskolernes omdømme, da det sætter fokus på de positive historier. F.eks. udtalte en underviser med opbakning fra den samlede fokusgruppe: ”Ja. Det har helt sikkert forbedret omdømmet. De stærke elever får lov til at vise, at de kan noget”. (Underviser). En leder uddyber det således: ”Det bliver lettere at sælge uddannelserne til mor med sådan et talentforløb”. (Leder). En af lederne udtrykte dog også skepsis overfor, hvor meget et projekt som Talentvejen kan forbedre omdømmet for erhvervsskolerne. Andre interviewpersoner påpeger i samme ombæring, at EUX-forløbet måske i højere grad kan forbedre skolernes image. Dog er alle enige om, at talentspor – uanset hvad – er et godt tilbud at have på de enkelte indgange.

A F S L U T T E N D E E VA L U E R I N G • T E K N O L O G I S K I N S T I T U T

Selvom det er svært at påvise, at Talentvejen har medvirket til at øge søgningen til erhvervsskolerne, har evalueringen vist flere eksempler på elever, der er blevet fastholdt på erhvervsskolerne på grund af muligheden for at være talent. En underviser siger direkte om en af hans elever: ”Der var en, der var droppet ud hos mig, hvis ikke der havde været et talentforløb. Han ville have kedet sig”. (Underviser). Denne opfattelse er der også en del elever, der har givet udtryk for: ”Jeg ville stoppe. Der ville være for lidt at lave og for lavt et niveau. Jeg vil hurtigt komme til at kede mig. Ekstraopgaver, der stiller højere krav, er det, der kan fastholde mig”. (Elev). Hvorvidt eleverne reelt set ville have stoppet, hvis ikke der var et talentforløb, er naturligvis hypotetisk og umuligt at udtale sige om. Nogle af underviserne mener da også, at det er at gå for langt at konkludere, at eleverne var stoppet, hvis ikke der havde været talentaktiviteter. Direkte adspurgt, om hvorvidt projektet medvirker til at fastholde eleverne, beskriver en underviser det således: ”Nej. Det er nok at spænde buen for hårdt. Man får mere ud af dem, men de ville nok ikke være stoppet”. (Underviser). På trods af det udtrykker en elev den situation, der kan opstå, hvis ikke de stærke elever bliver udfordret: ”Det ville blive et langt og trælst forløb uden de ekstra udfordringer”. (Elev). Citatet understreger tydeligt, hvor vigtigt det er også at udfordre de dygtige elever, hvis deres glæde og interesse skal fastholdes. Her har Talentvejen – de steder hvor der er gennemført aktiviteter – utvivlsomt haft en positiv effekt for de stærke elever.

TA L E N T V E J E N J A N U A R 2 0 1 5

9. Anbefalinger Før Teknologisk Instituts anbefalinger til det videre arbejde præsenteres, er det vigtigt at pointere, at der ikke findes en one size fits all-model, som kontekstuafhængigt kan implementeres på de enkelte skoler. Alligevel peger evalueringen på en række fællesnævnere, som skoler og beslutningstagere bør tage i betragtning: •

Der findes en klar sammenhæng mellem aktiviteter og resultater. Hvis der skal opnås gode resultater, som evalueringen har vist, at det er muligt at opnå, skal indsatsen prioriteres i det fremtidige talentarbejde med de nødvendige ressourcer.

•

Rekrutteringen til talentforløbene ser ud til at fungere bedst, når eleverne udpeges på baggrund af lærernes vurderinger – evt. i kombination med talentscreeningsværktøjet. Det er en klar opfattelse, at talentforløbene fungerer bedst, når det er klart for elever og undervisere, at det at være udpeget som talent er noget særligt, der skal værnes om. Det fungerer mindre godt, hvis talentholdet er et tilbud, som eleverne frit kan tilmelde sig.

•

Der findes en nedre grænse for mængden af talentundervisning. Derfor bør skolerne, hvis de ønsker at arbejde med faste ugentlige hold, sikre, at eleverne er samlet mere end halvanden time pr. gang – f.eks. en dag ugentligt.

•

Der er stor forskel på i hvilken udstrækning, underviserne har arbejdet med at udvikle særlige talentopgaver. Der findes på nuværende tidspunkt en stor samling af opgaver, som forskellige undervisere har udviklet i forbindelse med projektet eller havde med ind i projektet fra tidligere arbejde med differentieret undervisning. Denne opgavesamling kan være en støtte i det fremtidige arbejde med talenter. Men det vil stadig have værdi, at de enkelte undervisere også medudvikler materialer. Derfor bør der i fremtiden fortsat fokuseres på at udarbejde særlige talentopgaver, der kan være med til at understøtte talenternes læring.

• Der er et stort udviklingspotentiale i forhold til samarbejdet med virksomhederne om praktikpladser og den læring, der foregår i denne del af erhvervsuddannelserne. Derfor bør skolerne i højere grad forsøge at involvere lærepladserne, så talenteleverne er talenter både på skolen og hos virksomhederne. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at mange virksomheder lægger et stort arbejde i at skabe spændende og lærerige praktikpladser for deres elever. Og især de mindre virksomheder, som tager mange elever, har ikke kræfter til at være udfarende. Det må derfor være skolerne, der har initiativpligten til et styrket sammenhængende uddannelsesforløb, hvilket også er indarbejdet i reformen af erhvervsuddannelserne. •

Talentvejen har flere steder skabt stor viden om og forståelse for, hvad talentarbejde er, og hvordan det kan organiseres. På nuværende tidspunkt er denne viden meget personbåret, og flere af underviserne frygter, at erfaringerne kan gå tabt. Derfor bør skoler og beslutningstagere arbejde for, at denne viden spredes og forankres dybere på flere af skolerne.

A F S L U T T E N D E E VA L U E R I N G • T E K N O L O G I S K I N S T I T U T