Rapport talentvejen best practice b51 by Kapabel Grafisk

Best practice Hvordan får vi flere dygtige elever på erhvervsuddannelserne?

- et inspirationshæfte om samarbejdet mellem UU, folkeskoler og erhvervs uddannelserne

Februar 2015

”Vi vil meget gerne have virksomheder med i vores brobygningsaktiviteter, især på de uddannelser, der er svære at rekruttere til. Allerede nu møder brobygningseleverne lærlinge – men det vil have stor værdi, hvis virksomhederne kunne være med.” Jørgen Borg, uddannelsesleder, Rybners

Udgivelseår 2015 Udgiver Selandia Forlag Forfattere

Chefkonsulent Heike Hoffmann og erhvervspolitisk konsulent Nina Lave, Håndværksrådet

Foto Grafisk design Tryk

Jacob Kjøller Andersen Stormes Grafisk Media College Aalborg

Oplag ISBN nr.

250 stk. 978-87-92330-15-4

Forord Vi skal fortsat kunne skabe innovation og vækst i Danmark. Ingen kan være i tvivl om det. Her vil godt håndværk, effektiv produktion og optimal service være med til at understøtte den danske vækststrategi. Men det kræver stærke kompetencer på hele arbejdsmarkedet. Det er derfor en forudsætning, at flere dygtige unge søger ind og gennemfører en erhvervsuddannelse lige nu og de kommende år. Tolv erhvervsskoler og Håndværksrådet har i de sidste to år gennemført et stort udviklingsprojekt, Talentvejen. Her er unge talenter blevet spottet og udfordret med særlige opgaver i deres uddannelsesforløb, og der er samtidig blevet lagt vægt på, at talenterne får lærepladser i virksomheder, som vil uddanne de bedste. Det har været hensigten, at virksomhederne skulle bidrage med at skabe det rette læringsmiljø, så den dygtige elevs kunnen og evner blev udfordret i jobbet. Der ligger en stor samfundsmæssig udfordring i at formidle budskabet om de mange karrieremuligheder, som erhvervsuddannelserne også kan bane vej til, i en verden med mange andre muligheder. Det er derfor med glæde, Talentvejen nu kan udgive denne publikation, som er et resultat af Håndværksrådets undersøgelse af best practice indenfor uddannelsesområdet. Vi ved, at et godt og udbygget samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), folkeskoler og erhvervsskoler kan inspirere folkeskolens elever til at starte deres karriere med en erhvervsuddannelse. Publikationen er fuld af gode eksempler på, hvordan der bygges bro fra grundskolen til erhvervsuddannelserne gennem forskellige aktiviteter målrettet folkeskolens lærere og elever. Mange af aktiviteterne afspejler den store velvilje, der allerede er til stede på tværs af myndigheder og institutioner, samt at skoler og UU-centre gerne vil løse opgaven. Publikationen rummer en mangfoldighed af gode ideer til, hvordan eleverne i folkeskolen på en spændende måde kan blive introduceret til erhvervsuddannelserne, så de kan træffe et valg på et bedre grundlag end hidtil. Tak til Håndværksrådet for et stort arbejde, som kan tjene til inspiration i en tid, hvor der er travlhed med at køre reformerne ind på erhvervsskolerne. Ligeledes tak til alle på erhvervsskoler, folkeskoler og UU-centre, som har bidraget med viden og erfaringer til udviklingsprojektet, som er støttet og finansieret af EU’s socialfond og Danmarks Vækstråd. Vi håber, at dette bidrag også vil blive en vigtig brik i den samlede indsats på uddannelsesområdet. John Vinsbøl Projektchef

Indholdsfortegnelse Indledning........................................................................................................................................................... 7 Projektets tidsmæssige og politiske kontekst................................................................................................. 8 Generelle hovedkonklusioner..........................................................................................................................10 Nr. 1 bliver introduktionskurserne.........................................................................................................................................................10 Folkeskolen skal involveres – centralt og decentralt.......................................................................................................................10 Hvad er særligt nyt på erhvervsuddannelserne?...............................................................................................................................11 Samarbejdsrelationerne er stærke allerede nu.................................................................................................................................11

Aktivitetsbeskrivelser.....................................................................................................................................13 Aktiviteter med folkeskoler og lærere............................................................................................................14

UU Aalborg giver folkeskolelærerne særbehandling på introduktionsforløbene......................................................................15 Selandia: Klasselærerkurser.................................................................................................................................................................16 Rybners: Lærerkurser om erhvervsuddannelser – pilot.................................................................................................................16 EUC Sjælland: Valgfag for folkeskoleelever....................................................................................................................................... 17 UUV Køge Bugt: Udvikling af undervisningskoncept for ”Uddannelse og job”............................................................................20 Mercantec: Aktiviteter i vinterferien og efterårsferien....................................................................................................................21 Mercantec: Oplev Mercantec................................................................................................................................................................23 Tech College Aalborg: Region Nordjylland – ”Survival Skills”.........................................................................................................24 Talentvejen: Talentspil til folkeskolen.................................................................................................................................................25

Aktiviteter med forældre................................................................................................................................26

UU Odder Skanderborg: Nyt koncept for forældremøder.............................................................................................................26 UU Lillebælt: Ung-til-ung vejledning – også med forældre............................................................................................................ 27 Selandia: Forældrekurser – og fokus på forældrene på hjemmesiden.......................................................................................30 UUV Køge Bugt: Forlagt undervisning – nu med forældre og et guidekorps..............................................................................30

Samarbejde mellem erhvervsskole og UU-center ........................................................................................ 32

Rybners: Vi bruger UPV-kriterierne for optagelse som filter........................................................................................................34 UU Odder Skanderborg i samarbejde med Aarhus Tech: UPV-brobygning.................................................................................34 UUV Køge Bugt: Vejledningsprolog – erhvervsskoledag med 6. klasserne................................................................................35 Aalborg Handelsskole: ”Købmand for en dag”..................................................................................................................................36

Fokus på eux og videreuddannelse................................................................................................................. 37 UU Lillebælt: Virksomheder er med ved information om eux.......................................................................................................38 Selandia: De unge SKAL møde eux.......................................................................................................................................................38 Rybners: Temadag om off-shore – fokus på videreuddannelse....................................................................................................39

Skills- og talentaktiviteter..............................................................................................................................40

EUC Syd: Skills-aktiviteter som magnet for erhvervsuddannelserne.........................................................................................40 Tech College Aalborg: Valgfag for talenter.........................................................................................................................................41 UU Aalborg: Uddannelsesuge i forbindelse med DM i Skills...........................................................................................................44 UUV Køge Bugt: Den 5. introdag bruges på skills-stafetten...........................................................................................................44

Inddragelse af lokalområder – virksomheder og praktikker........................................................................46 UU Odder Skanderborg: Lokal uddannelsesmesse.........................................................................................................................46 UU Odder Skanderborg: Uddannelsesavis med praktikker............................................................................................................48 UU Aalborg: Alle elever i praktik – med eller uden hjælp fra UU-centret....................................................................................48

Tak til ................................................................................................................................................................50 Nye erhvervsuddannelser, ny folkeskole, nye samarbejder..........................................................................51

Indledning Dette inspirationshæfte er udarbejdet i regi af projekt Talentvejen, som handler om at få øje på de særligt talentfulde unge på erhvervsuddannelserne. Projektet handler også om at udvikle særlige talentforløb på erhvervsskolerne og i virksomhederne, når talenterne er identificeret, for at sikre, at de fortsætter med at udvikle deres talent undervejs i deres uddannelse. Alt dette foregår, når de unge har valgt en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, men for at sikre, at erhvervsuddannelserne kan rekruttere flere talenter, har vi valgt også at se på, hvad der foregår forud for optagelsen på en erhvervsuddannelse. I inspirationshæftet beskriver vi derfor en lang række af de aktiviteter, der foregår i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse – med fokus på erhvervsuddannelserne, naturligvis. Aktiviteterne varetages af UU-centre, erhvervsskoler og til dels folkeskoler enten som en aktivitet, der gennemføres af én aktør, eller som en aktivitet, der gennemføres i samarbejde med en eller flere andre aktører. Fælles for aktiviteterne er, at de retter sig imod eleverne i folkeskolen, typisk i udskolingen. Formålet med inspirationshæftet er helt konkret at beskrive en række af de aktiviteter, som UUcentre og erhvervsskoler gennemfører for at informere om, markedsføre, vejlede om og rekruttere til erhvervsuddannelserne. Vi kalder dem eksempler på ”best practice” – aktiviteter, som kan inspirere andre UU-centre og andre erhvervsskoler, når dé aktører arbejder med at vise erhvervsuddannelserne frem for flere, talentfulde unge. Også fx regioner, kommuner og folkeskoler kan finde inspiration til aktiviteter og samarbejdsmodeller i hæftet. Vores viden om de aktiviteter, der er beskrevet i hæftet, stammer fra en lang række interview med erhvervsskoler, der er partnere i projektet (samt et par supplerende skoler), fra interview med UUcentre (centerledere og medarbejdere) og fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, som alle deltagende skoler i projektet har haft mulighed for at besvare. I løbet af de mange interview har vi hørt mange ønsker og drømme fra både UU-centre og erhvervsskoler: Hvad kunne vi tænke os at gøre, hvis lovgivningen var anderledes? Hvis vi kunne få det, som vi gerne vil have det? Hvis vi nu tænkte lidt anderledes, end vi plejer? De udtalelser har vi også taget med i hæftet, for de kan også inspirere til, at vi får flere dygtige unge til at vælge erhvervsuddannelserne. Der gennemføres langt flere aktiviteter, end vi beskriver i hæftet her. Både erhvervsskoler og UUcentre er meget aktive i forhold til erhvervsuddannelserne. Vi har valgt de mest inspirerende og lagt fokus på de aktiviteter, der retter sig mod talenter. Men det er også vigtigt at huske, at mange af de beskrevne aktiviteter faktisk ikke er målrettet talenter. Til gengæld kan de bruges aktivt i processen med at rekruttere flere dygtige unge til erhvervsuddannelserne. God læselyst. Vi håber, at I bliver inspireret til at tænke nyt og lære af andre, der hvor I er.

Projektets tidsmæssige og politiske kontekst Talentvejen er igangsat og gennemført på et tidspunkt, hvor der har været et fokus på erhvervsuddannelserne som aldrig før. Og især et fokus på flere dygtige faglærte. I juni 2013, et halvt år inde i projektets levetid, blev der indgået en politisk aftale om en reform af folkeskolen, som på en række punkter vil ændre radikalt på de forudsætninger, som folkeskolens elever medbringer, når de vælger at tage en erhvervsuddannelse. Små otte måneder senere, i februar 2014, fik vi en politisk aftale om en reform af erhvervsuddannelserne, som både ændrer erhvervsuddannelserne ret grundlæggende, og som ændrer rammerne for den vejledning om (bl.a.) erhvervsuddannelserne, som foregår i UU-centrene og i tæt samarbejde med folkeskolen. Fælles for reformerne er deres store fokus på kvalitet. Eleverne i folkeskolen skal være dygtigere, og eleverne og lærlingene på erhvervsuddannelserne skal være dygtigere faglærte. På den måde har Talentvejen ramt et politisk bull’s eye med fokus på talenter. Reformerne betyder også, at både erhvervsskoler, UU-centre, folkeskoler og kommuner er nødt til at tænke deres opgaver anderledes. Reformerne rummer nemlig nye opgaver, andre opgaver, flytning af opgaver – og også en række opgaver, som ikke længere kan varetages, som de plejer. Så projektet har en fantastisk timing i forhold til reformerne, men det store arbejde ligger foran os alle: Reformerne skal implementeres, hvis de skal virke. Og det kræver, at vi ser hinanden i øjnene, lærer af hinanden og indgår nye samarbejder på tværs af institutioner og myndigheder, hvis intentionerne i reformerne skal rulles ud i virkeligheden.

“Kritikken af UU’erne har været massiv og til dels korrekt, men vi har set meget stor forandring i UU’ernes vejledning og diskurs i forhold til erhvervsuddannelserne. Vi er på den helt rigtige vej mod et respektfuldt samarbejde – men nu skal vi på erhvervsskolerne til at sprede indsatsen til at etablere et samarbejde med klasselærere og forældre i stedet. Lokalt er det meget ærgerligt.” Mette Tram Pedersen, vicedirektør, Selandia

Generelle hovedkonklusioner Da vi gik i gang med hæftet, havde vi en forventning om, at reformen af erhvervsuddannelserne ville have den største effekt på de aktiviteter, der retter sig mod rekruttering til erhvervsuddannelserne, fordi vi et langt stykke hen ad vejen får nye erhvervsuddannelser at rekruttere til. Det viste sig at være en i hvert fald delvis forkert hypotese. UU-centre og erhvervsskoler melder samlet set, at reformen af folkeskolen og det øgede fokus på kollektiv vejledning har de største konsekvenser for, hvordan UU-centre og erhvervsskoler arbejder i forhold til erhvervsuddannelserne. Nr. 1 bliver introduktionskurserne Den allervigtigste aktivitet fremadrettet bliver introduktionskurserne, fordi de er den eneste ”skalaktivitet” for alle folkeskoleelever i forhold til erhvervsuddannelserne. Det er her, folkeskoleelevernes interesse for erhvervsuddannelserne skal vækkes. Det er her, de unge skal se, at deres særlige talent kan udfoldes som faglært. Introduktion og brobygning er samtidig velkendte aktiviteter i spændingsfeltet mellem UU-centrene og erhvervsskolerne. Spørgeskemaundersøgelsen blandt skolepartnerne i Talentvejen viser fx, at 31 af de 33 respondenter samarbejder med UU om brobygning, og vi har derfor i hæftet bl.a. valgt at fokusere på aktiviteter, der kan inspirere til nytænkning af især introduktionsforløbene. Beskrivelserne findes under de forskellige temaer, som hæftet er delt op i. Folkeskolen skal involveres – centralt og decentralt Et gennemgående tema er også involveringen af folkeskolen. Alle er opmærksomme på, hvor afgørende det bliver at skabe gode relationer til folkeskolen – ikke kun til eleverne, men også til lærerne og forældrene. Flere af især UU’erne peger på, at det kan være nødvendigt at have et ”dobbeltgreb” om folkeskolerne. Aktiviteterne i forhold til erhvervsuddannelserne bliver først reelt værdiskabende, når lærerne tager ejerskab til aktiviteterne, involverer sig og forpligter sig på at samarbejde. Nøglen hertil har flere steder været direkte kontakt til fx klasse- eller kontaktlærere. Den proces er vanskelig og besværlig, men den er lykkedes flere steder. Mange af interviewpersonerne peger dog på, at der først for alvor kommer hul igennem til folkeskolen, når kommunen (kommunalpolitikere eller forvaltning) på strategisk niveau beslutter, at alle skoler i en given kommune skal indgå i samarbejdet. Den enkelte skoleleder skal så ikke selv prioritere aktiviteten. Den bliver obligatorisk. Det lyder som en fremmed tankegang i en decentral folkeskole, men det viser sig altså flere steder, at en strategisk beslutning kan være et godt udgangspunkt for gode samarbejder mellem folkeskole, UU-center og/eller erhvervsskole. Især hvis beslutningen følges op af en ordentlig, respektfuld dialog med de enkelte skoler og lærere. Disse forhold afspejler sig i en række af de temaer, hæftet indeholder, fx i forhold til hvordan både erhvervsskoler og UU-centre inddrager folkeskolerne (både skolerne som institutioner og folkeskolelærerene), hvordan man samarbejder med folkeskoleelevernes forældre, og hvordan man samarbejder på tværs om uddannelsesparathedsvurderingerne. 10

Hvad er særligt nyt på erhvervsuddannelserne? Det har også været helt gennemgående, at både erhvervsskoler og UU-centre fremadrettet vil have meget stort fokus på talentspor og eux, som for mange uddannelsers vedkommende bliver ”noget helt nyt”. Fokus har været der tidligere, men fordi eux rulles hurtigere og bredere ud efter reformen, og fordi talentsporene bliver obligatoriske at udbyde, er der en skarp opmærksomhed på, at der skal bruges krudt på de to nyheder i forhold til folkeskolen, så både lærere, elever og forældre ved, hvad eux er, og hvad eux kan bruges til. Eux og de nye, obligatoriske talentspor bliver værdifulde redskaber i forhold til at rekruttere flere dygtige unge – talenter – til erhvervsuddannelserne. Dermed bliver eux og talentsporene vigtige omdrejningspunkter for UU-centrenes og erhvervsskolernes aktiviteter og for deres samarbejde. Samarbejdsrelationerne er stærke allerede nu Uanset hvad man mener om reformerne og fokuseringen af vejledningen, så har den nye lovgivning i hvert fald haft én positiv effekt: Der er en meget stor vilje til at samarbejde på tværs af myndigheder og institutioner. De mange interview og spørgeskemaundersøgelsen efterlader et helt tydeligt indtryk af, at skoler og UU-centre vil hinanden i et konstruktivt samarbejde om erhvervsuddannelserne. I de senere år har der allerede været en bevægelse i retning af meget konstruktive samarbejder – også før reformerne, men der er en helt klar erkendelse af, at man fremadrettet har brug for hinanden i arbejdet med at vejlede og informere om de nye muligheder, som erhvervsuddannelsesreformen skaber for de unge. Og det er måske den vigtigste konklusion på arbejdet med dette inspirationshæfte.

Aktivitetsbeskrivelser I dette afsnit har vi beskrevet en række af de aktiviteter, som erhvervsskoler og UU-centre arbejder med i forhold til at rekruttere flere – og flere dygtige – unge til erhvervsuddannelserne. Der er langt fra plads til at beskrive alt det, der foregår ”derude”, for der er et voldsomt fokus på erhvervsuddannelserne. Derfor har vi måttet vælge. Fælles for de aktiviteter, vi har valgt at tage med, er, at de kan gennemføres inden for de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for UU-centre og erhvervsskoler, som kommer til at gælde fremover, dvs. også efter implementeringen af folkeskole- og erhvervsuddannelsesreformerne. Et kriterium har også været, at aktiviteten skal kunne inspirere andre (UU-centre, erhvervsskoler, kommuner, folkeskoler m.v.) til at komme i gang med noget andet, end man ”plejer”. Endelig har vi prioriteret aktiviteter, der har eller kan have dygtige, talentfulde unge som målgruppe, fordi det er den type unge, erhvervsuddannelserne har brug for. Afsnittet er opdelt i seks temaer, som hver indeholder en række beskrivelser af konkrete aktiviteter, der gennemføres af UU-centre og erhvervsskoler enten hver for sig eller i samarbejde. Vi håber, at mange lader sig inspirere.

“Jeg kunne godt tænke mig, at lærerne fra folkeskolen et år inde i eud-forløbet får mulighed for at følge de elever, de har sendt videre til en erhvervsuddannelse nogle gange om året. Det vil give et nuanceret billede af, om deres elever fungerer, hvor de er kommet hen – og det må gerne være en del af succeskriteriet for lærerne i folkeskolen ud over karaktererne i deres undervisningsfag.” Mette Tram Pedersen, vicedirektør, Selandia

Aktiviteter med folkeskoler og lærere De ændrede rammer for UU-centrenes arbejde gør, at lærerne i folkeskolen i endnu højere grad end hidtil kommer til at fungere som UU-vejledernes forlængede arm. Når gruppe- og kollektiv vejledning bliver hovedvejen til de unge for UU’ernes vedkommende, vil lærerne i folkeskolen komme til at foretage individuel vejledning. De kommer også til at besvare konkrete spørgsmål fra folkeskoleeleverne og deres forældre. Og derfor er også lærerne i folkeskolen nødt til at vide mere om erhvervsuddannelserne, reformen og fx muligheden for at læse videre, følge talentspor og læse eux. Samarbejdet med lærerne i folkeskolen er ikke et nyt koncept for UU-centrene. Fx har UUV Køge Bugt allerede i et par år haft et succesrigt frivilligt samarbejde om en erhvervsskoledag for 6. klasserne i de kommuner, som UU-centret dækker. UU-centret er den udfarende kraft i forhold til folkeskolerne og lærerne, og der er blevet taget rigtig godt imod det i folkeskolen. Hvor ressourcerne og energien er til det, giver det mening at dyrke de frivillige partnerskaber. Men det er ressourcekrævende for UU-centret at have mere end den nødvendige kontakt til alle folkeskoler i dækningsområdet, og de ressourcer findes ikke alle steder. En anden vej at gå er derfor et strategisk samarbejde med enten det relevante udvalg i kommunalbestyrelsen eller forvaltningen. Aalborg Kommune afsætter fx ressourcer i UU-regi til opgaver, der ikke skal ligge i UU-centret, men som kommunen har valgt, at UU-centret skal udføre. Også UUV Køge Bugt har gode erfaringer med centrale beslutninger, der bliver til bundne opgaver på kommunernes folkeskoler. Her sker det i form af et koncept for undervisning i det nye fag ”Uddannelse og job”, som de fire kommuner bag UU-centret har besluttet, at alle skoler i kommunerne skal bruge . Erhvervsskolerne har ikke haft den samme naturlige adgang til folkeskoleeleverne ud over introduktionskurserne og brobygningen, men det ændrer sig netop nu især som en følge af folkeskolereformen. Flere af de interviewede erhvervsskoler har aktiviteter med folkeskolen og lærerne, som først med reformerne af både folkeskolen og erhvervsuddannelserne er blevet oplagte, mulige og ønskede af alle parter. Initiativet til de nye aktiviteter kommer både fra erhvervsskolerne selv og fra folkeskolerne, der udnytter folkeskolereformen til at åbne sig mod omverdenen, herunder uddannelsesinstitutionerne. Og det giver erhvervsskolerne gode muligheder for at spotte talenterne, inden de vælger deres ungdomsuddannelse.

UU Aalborg giver folkeskolelærerne særbehandling på introduktionsforløbene UU Aalborg arbejder sammen med hele Nordjylland om introduktionskurser og brobygning. Ca. 125 8. klasser er i introduktionsforløb over 8 uger i forårssemestret. Aftalen er, at der sendes mindst én folkeskolelærer med på de ungdomsuddannelser, der introduceres til. Erfaringerne har været blandede, fordi nogle uddannelser har været gode til at inddrage de besøgende folkeskolelærere, mens lærerne andre steder har følt, at de var lidt til overs eller i vejen. Derfor er lærerdelen af introduktionsforløbene lagt om med et særskilt program for lærerne over én uge: Mandag er fri, da der ofte er logistisk arbejde på folkeskolerne med at få sendt eleverne godt af sted. Tirsdag til torsdag lægges der et institutionsprogram, så alle lærere besøger stx, eud (eux) og erhvervsgymnasiale uddannelser. Fredag samles lærerne til et program med to hovedpunkter: 1) Udbytte og erfaringsudveksling og 2) Samarbejdet med UU-centret. Hvilke opgaver har UU? Hvad kan lærerne bruge UU til? Evalueringerne viser, at folkeskolelærerne har et stort udbytte af dagen. Efter dagen ved de meget mere om alle uddannelser, og mange er overraskede over, hvad teknisk skole er og kan. Forløbet klæder lærerne godt på til undervisningen i det nye fag ”Uddannelse og job”. UU Aalborg er særligt tilfreds med, at der samarbejdes med lærere for 8. klasserne, da det giver disse lærere mulighed for at hjælpe deres elever, når den endelige beslutning om ungdomsuddannelse/10. klasse skal tages i løbet af 9. klasse. En positiv sideeffekt er nye netværk blandt folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner – på næsten hvert eneste lærerhold har en skole indgået en samarbejdsaftale med en institution for ungdomsuddannelse. UU Aalborg kan også konstatere, at lærerne bliver mere bevidste om, hvad deres elever kan komme i gang med efter folkeskolen. To forhold er afgørende for forløbenes succes. For det første er det vigtigt, at folkeskolelærerne er fysisk på institutionerne og ser det, de kan gøre for deres elever. Lærerne har taget ejerskab til forløbene og møder gerne og villigt op. Ingen bliver væk uden at melde afbud. For det andet er der politisk opbakning til projektet. Introduktionsforløb særskilt for folkeskolelærere gennemføres efter aftale med Aalborg Kommune og er en obligatorisk aktivitet. Kilde: UU Aalborg

Selandia: Klasselærerkurser Selandia i Slagelse har også fat i folkeskolernes lærere i 8. klasse. Der er indgået en aftale med de relevante kommuner om, at Selandia ”låner” udskolingslærerne til en obligatorisk dag med fokus på erhvervsuddannelserne. Lærerne i 8. klasse bliver introduceret til erhvervsuddannelserne og deres struktur. Lærerne ser skolen og besøger de elever, som de selv har ”sendt videre” til en erhvervsuddannelse. Programmet på den obligatoriske dag er todelt. Formiddagen bruges på generel information om erhvervsuddannelserne, hvor tilgangen fra lærernes side beskrives som ”interesseret, men skeptisk”. Det store ryk i bevidstheden sker, når lærerne kommer ud på de enkelte afdelinger og taler med eleverne: Eleverne på smedeafdelingen nævner matematikken som et meget vigtigt redskab for dem, mens autoeleverne fx gør opmærksom på, at de bruger tysk, når de bestiller reservedele. Succeskriterierne for at lykkes med en erhvervsuddannelse er i fokus på dagen. Selandia arbejder med at bibringe folkeskolelærerne en uddybende forståelse for, hvad man skal kunne mestre for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse: dansk, matematik, engelsk og nogle gange også tysk. Det resulterer i deciderede ”aha-oplevelser” i forhold til de almene fag for folkeskolelærerne, der også ser deres tidligere elever blomstre på Selandias uddannelser. Selandia kan konstatere, at overgangsfrekvensen fra folkeskole til erhvervsuddannelserne er steget massivt. Kilde: Selandia CEU

Rybners: Lærerkurser om erhvervsuddannelser – pilot I Esbjerg-området gennemførtes i efteråret 2014 to eud-kurser for udskolingslærerne (7.-9. klasse) om erhvervsuddannelserne som en attraktiv karrierevej. Kurserne varede ½ dag og havde fokus på at udfordre myter og fordomme om, hvad en erhvervsuddannelse er, og hvordan erhvervsuddannelserne kan bruges som en karrierevej. Folkeskolelærerne møder både elever, lærere og vejledere fra erhvervsuddannelserne. Formålet er at give lærerne en idé om, hvilke udfordringer eleverne møder på erhvervsuddannelserne og at give et nuanceret kendskab til erhvervsuddannelsernes faglige niveau, kultur og jargon, praktikpladser og videreuddannelse. Det vigtigste mål med kurset er, at lærerne i udskolingen bliver bekendt med skoleformen på erhvervsuddannelserne. De får historier og eksempler med hjem, som de kan bruge, når de skal tale med deres elever om erhvervsuddannelserne og undervise i ”Uddannelse og job”. Kurserne indeholder oplæg om, hvad der kendetegner en erhvervsuddannelse, og hvordan uddannelserne kan bruges som karrierevej, men består også af caférunder og mulighed for samtale og erfaringsudveksling mellem lærerne undervejs. På dagsordenen er også de nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne og de nye hovedområder samt inspiration til undervisning i faget ”Uddannelse og job”. 16

Generelt er der et stort ledelsesmæssigt fokus på erhvervsuddannelserne. Der er bl.a. afholdt møde mellem lederen af Rybners og lederne af folkeskolerne, og også skoledirektørerne i de relevante kommuner er involveret for at få fokus på, hvordan man politisk kan motivere de unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Der er også nedsat arbejdsgrupper omkring folkeskolereformen, hvor erhvervsuddannelserne byder ind med deres særlige tilgang til læring. Lærerkurserne udbydes i et samarbejde mellem institutioner for erhvervsrettet uddannelse i Esbjergområdet. Invitationer til kurserne sendes til folkeskolerne, og deltagelse er op til skolen og den enkelte lærer. 130 lærere deltog på kursus II i efteråret 2014. Kilde: Rybners

EUC Sjælland: Valgfag for folkeskoleelever EUC Sjælland har mærket folkeskolereformen meget kontant, idet skolen er blevet opfordret til at byde ind på konkrete forløb til folkeskoleeleverne. Det er i efteråret 2014 blevet til to udskolingsforløb med fokus på hhv. drenge og piger. Til drengene er der blevet udviklet et udskolingsforløb med titlen ”Metal, mekanik og motorer”, som kører ugentligt. Forløbet sammentænker fagligheder fra indgangene ”Produktion og udvikling” og ”Biler, fly og transportmidler”. Skolen har indgået en aftale med affaldsfirmaet ”Affald Plus”, som fx har leveret motorer, græsslåmaskiner osv., som eleverne arbejder med. Under forløbet afvikles konkurrencer, og der er masser af samtaler om fagfaglige ting. Det er ekstremt populært på drengesiden. Til pigerne er forløbet ”Sundhed, krop og stil” udviklet med udgangspunkt især i indgangen ”Krop og stil”. Her er tilgangen mere teoretisk, og eleverne arbejder bl.a. med behovspyramider. Der er fokus på udseende, fx styling, kosmetik og hår – men også på emner, der har en sundhedsmæssig relevans, fx søvn, motion, kost og ergonomi. Kilde: EUC Sjælland

”De unge skal prøve, røre og gøre. Det talte ord gør det ikke alene.” Anne Froberg, centerleder, UU-Aalborg

UUV Køge Bugt: Udvikling af undervisningskoncept for ”Uddannelse og job” I UUV Køge Bugt har man en aktiv tilgang til samarbejdet med folkeskolen om ”Uddannelse og job” med klar kommunal opbakning i UU-centrets fire kommunale ”bagmænd” (Greve, Køge, Solrød og Stevns Kommuner). UU-centret har udviklet et undervisningskoncept til det nye fag ”Uddannelse og job”, som består af undervisning, der foretages af UU-vejlederne i folkeskolerne. Konceptet består af et forløb på i alt 42 lektioner fordelt hen over 7., 8. og 9. klasse fordelt på 7 moduler: 1. Hvem er jeg? Hvem vil jeg gerne være? Karrierelæring: øvelser i at træffe valg og folde erhvervsuddannelsesreformen ud for eleverne. 2. Ung med job. 3. Søg job eller praktikplads. 4. Gæt et job. Bl.a. med fokus på forskellen på en studieforberedende og kompetencegivende ungdomsuddannelse. 5. Bedre introkurser: med fokus på de nye muligheder, som erhvervsuddannelsesreformen åbner op for. 6. Praktik med mening. Måske kan din erhvervspraktikplads blive den kommende uddannelsesaftale? 7. Sikker overgang til ungdomsuddannelse. UUV Køge Bugt har i efteråret 2014 igangsat en evaluering af de første forløb, som viser, at antallet af lektioner er i overkanten, og fremadrettet kommer modulerne til at bestå af 32-36 lektioner i alt. Evalueringen omfatter også møder med de enkelte skoleledere, som er glade for tilbuddet. Skolelederne giver udtryk for, at de mange ændringer på uddannelsesområdet gør, at ”Uddannelse og job” bliver vigtigere end den ”gamle” UEA-undervisning. Og UU-centrets indsats letter dagligdagen på skolerne, da man netop ikke skal påtage sig denne, ændrede opgave også. På skoleniveau viser evalueringen, at samarbejdet om forløbene fremadrettet skal aftales lokalt. Nogle skoler vil på sigt gerne have, at deres egne lærere får en mere aktiv rolle i forløbene. UUV Køge Bugt er dog ikke i tvivl om, at det har haft en meget positiv effekt, at man er kommet med et samlet bud på eksperthjælp på det vejledningsfaglige område, og at den fælleskommunale opbakning har været afgørende for processen. Baggrunden for udviklingen af kataloget er en erkendelse i UU-centret af, at UU-vejledernes rolle bliver mere tilbagetrukket, og at ”Uddannelse og job” reelt bliver en forudsætning for, at vejlederne kan udføre deres arbejde: at vejlede. UU-centret har derfor med kataloget, og med kontant støtte fra kommunerne bag UU-centret, reelt udviklet et tilbud til skolerne om at varetage undervisningen i ”Uddannelse og job”, som gør, at skolernes lærere kan fokusere på det, dé er gode til. De behøver ikke at uddanne deres lærere til at undervise i dette fag også. Den opgave varetages af eksperterne: UUvejlederne. Den oprindelige tanke var, at de enkelte folkeskoler kunne ”plukke” i kataloget efter ønsker og behov. De fire kommuner bag UU-centret har dog besluttet, at alle kommunale folkeskoler skal igennem alle moduler i kataloget. Midlerne hertil er fundet ved at låse UU-centrets økonomi fast og undgå besparelser. 20

På den måde har UUV Køge Bugt selv kunnet gennemføre undervisningen i 2014. Fra 2015 bliver beslutningen om brug af modulerne lagt ud til den enkelte kommune, som så skal finde midlerne i det overordnede skolebudget. Det bliver fortsat en ”alt-eller-intet”-løsning, idet forløbet sælges som en samlet pakke. Beslutningen bliver blot flyttet fra det fælleskommunale niveau til skolechefsniveau, og ingen skoleleder skal finde midlerne til forløbene på egne skoler i 2015 heller. Kilde: UUV Køge Bugt

Mercantec: Aktiviteter i vinterferien og efterårsferien Mercantec har de sidste seks år afholdt ferieaktiviteter for børn i 0.-6. klasse i vinterferien (uge 7) og efterårsferien (uge 42). Formålet med ferieaktiviteterne er at rekruttere elever til erhvervsuddannelserne. Selvom der går lidt tid, før børnene i 0.-6. klasse skal vælge uddannelse, gør Mercantec med ferieaktiviteterne tidligt børnene opmærksomme på, at erhvervsuddannelserne er en mulighed. Omkring 100 elever deltager i ferieaktiviteterne i hver af ferieugerne, og aktiviteterne varierer fra år til år. I vinterferien 2014 kunne børnene bygge deres egen sæbekassebil eller få en prøvetur i en moderne elbil og høre, hvordan en bil fungerer. I efterårsferien 2014 tilbød Mercantec feriebørnene at gå ”Kok Amok” og prøve at lave mad som på TV og på fine restauranter. Derudover kunne børn fra 10 år designe deres eget computerspil. Mercantec har gode erfaringer med ferieaktiviteterne. Børnene dukker op, er aktive og hygger sig, og imens forsøger lærerne at spotte talenter blandt børnene. Mercantecs egne lærere står for ferieaktiviteterne, som er finansieret af skolen selv. Ved nogle aktiviteter er der dog et deltagergebyr på 50 kr. Viborg Kommune reklamerer for ferieaktiviteter via et særligt hæfte, som de sender til alle 0.-6. klasser i kommunen. Det er ligeledes Viborg Kommune, som administrerer tilmeldingen til ferieaktiviteterne. Kilde: Mercantec

Mercantec: Oplev Mercantec Mercantec har udviklet konceptet ”Oplev Mercantec”, hvor vejledere og undervisere på folkeskolerne i Viborg Kommune kan tage deres elever med til oplevelser på erhvervsskolen. Oplevelsestilbuddene kan bruges som en del af den ordinære undervisning eller som en del af uddannelsesvejledningen. Folkeskolerne har mulighed for at vælge mellem en række forskellige endags-tilbud fra erhvervsskolen. House of Technology tilbyder fx aktiviteter med overskrifterne ”Bæredygtighed og Cleantec” og ”Sikker brug af internettet og beskyttelse af egne data” for 3.-7. klasser. AutoTeknisk Center tilbyder aktiviteten ”Bilens udvikling og fremtid for 6.-7. klasse”, mens MetalCraft sætter fokus på ”Metalindustrien nu og i fremtiden” for 8. og 9. klasser. På den merkantile side tilbydes ”Privatøkonomi” for 6.-9. klasserne, og todages-aktiviteten ”Bytte – Bytte – Købmand” for 6. klasser. Viborg Tekniske Gymnasium tilbyder, at folkeskolerne kan låne en htx-elev til undervisning i fysik og/ eller teknologi, og Mercantec arbejder på at udbyde samme tilbud med eud-elever. Alle tilbuddene er gratis, men folkeskolerne skal selv betale eventuelle transportudgifter. Mercantec har som reklame for tilbuddet udarbejdet en brochure, som de sender til UU-centret og alle folkeskoler i kommunen. Derudover ligger brochuren på Mercantecs hjemmeside. Kilde: Mercantec

”Vi har arbejdet med udskolingsforløb, hvor vi har været massivt til stede på folkeskolerne, men det er meget dyrt – og der findes nu kun taksametermidler til dette for uafklarede elever. Kommunerne kan købe det hos os, men det er dyrt i lærertimer. Så mht. udskolingsforløbene vil vi gerne have mulighed for, at folkeskolerne kan finansiere dem, fx via et brobygningstaksameter til alle elever.” Mette Tram Pedersen, vicedirektør, Selandia

”Vi er nødt til at overveje, hvordan vi bruger begrebet ”talent” og i hvilke sammenhænge. Med en ureflekteret brug af begrebet, risikerer vi, at virksomhederne forventer, at et talent kan være selvkørende fra dag 1 – og det kan nogle af dem sagtens. Men et talent kan også være det unge menneske, der har et potentiale, som virksomheden kan være med til at forløse – og den type talent skal støttes fra både skole og virksomhed på en særlig måde. Derfor er vi nødt til at være præcise med, hvordan vi bruger talent-begrebet.” Poul Kirkegaard, afdelingschef, EUC Syd

Tech College Aalborg: Region Nordjylland – ”Survival Skills” Region Nordjylland, Nordjyske Erhvervsskoler og eventbureauet By Matthew står bag spille-konceptet ”Survival Skills”, som gennemførtes på folkeskoler i hele regionen i efteråret 2014 og frem til februar 2015. I alt 47 folkeskoler, 239 klasser og knap 4.000 elever skulle igennem ”Survival Skills”. ”Survival Skills” består af tre ”game days”, og formålet er, at eleverne gennem leg og læring skal få en bedre forståelse for, hvad en erhvervsuddannelse er, og hvor vigtige erhvervsuddannelserne er for samfundet. På den måde får eleverne et bedre grundlag for at vælge deres fremtidige uddannelse. Konceptet er finansieret af Region Nordjylland, og der er derfor ikke nogen omkostninger for folkeskolerne ved at deltage i forløbet. ”Survival Skills” er et skolespil for 7., 8. og 9. klasser, som foregår over tre dage på skolen, og forløbet faciliteres af en repræsentant fra erhvervsskolerne. I spillet bliver eleverne bl.a. introduceret for en virtuel familie, som har mistet alt. Opgaven for eleverne er at hjælpe familien med at komme på fode igen ved hjælp af simple erhvervsfaglige øvelser: fx byg et hus og sørg for mad, sundhed og pleje. Gennem 18 forskellige opgaver bygger eleverne bl.a. via en app et virtuelt hus til familien, som de kan se i 3D. Derudover skal eleverne forsyne familien med mad, tøj, varer og sørge for deres sundhed og pleje. I løbet af de tre dage prøver eleverne kræfter med forskellige discipliner inden for erhvervsuddannelserne fx at samle vinduer, montere afløb, lægge gulv, måle blodsukker og meget mere. Eleverne indsamler gradvist point og finder mere viden om de forskellige erhvervsfag, og de dyster både mod hinanden og mod andre skoler i regionen. Folkeskolerne modtager en komplet ”Survival Skills” pakke, som indeholder: • Lærermanual, der klæder involverede lærere på til at guide eleverne igennem de tre spilledage. • Kick-off med introvideo om ”Survival Skills Gamedays”. • Gamekit med materialer, der skal bruges i forbindelse med de praktiske opgaver. • Afsluttende peptalk om erhvervsuddannelserne ”Survival Skills” bringer forskellige læringsmetoder i spil: • Immersiv læring, hvor digitale midler tages i brug. • Gamification, hvor informationer gøres spilbare ved at tilføje spilmekanismer og spiloplevelser, samtidig med at flere sanser aktiveres gennem leg og læring. • Tværfaglighed, hvor erhvervsuddannelsernes discipliner kombineres med grundskolens læreplan. Når de tre dage er slut, får alle elever et lille papirredskab – en nipnapper – med information om erhvervsuddannelser med hjem. Nipnapperen kan de prøve af på familie og venner, som på den måde bliver præsenteret for erhvervsuddannelserne og de fire hovedområder. Derudover kan eleverne med app’en vise det hus, som de har skabt, og vise Instagrambilleder fra ”Survival Skills”.

Læs mere på: www.survivalskills.dk

Kilde: Aalborg Handelsskole 24

Talentvejen: Talentspil til folkeskolen I regi af projekt Talentvejen er der blevet udviklet et brætspil og en app, som begge har folkeskoleelever (6.-9. klasse) som målgruppe. Spillene kan bruges af både vejledere og lærere i folkeskolen, og formålet er at inspirere de unge og deres forældre til at se mere bredt på karrieremulighederne ved bl.a. at vise nogle af de døre, der åbner sig, når man vælger en erhvervsuddannelse. Brætspillet bruges i en klasse, der inddeles i grupper, som konkurrerer mod hinanden. I hver gruppe vælges en række ”rådmænd” med særlige ansvarsområder (fx økonomi, personale og god stemning). Herefter vælger gruppen 20 skills-kort – 20 kort med hver sin erhvervsuddannelse. Med kortene skal man gennemføre en række opgaver (”Challenges” og ”Missions”) med de kompetencer, der ligger i de erhvervsuddannelser, gruppen har valgt. Løsningen af opgaverne udløser ”dukater”. Selve spillet gennemføres på en spilleplade. Efter 15 minutters spil kåres en vinder: gruppen med flest dukater. Denne gruppe vinder DM i Skills og er dermed danmarksmester. Spillet går videre, og grupperne kan nu styrke deres kompetencer med en videregående uddannelse. Der gives nye opgaver, og efter endnu et kvarter kåres gruppen, der vinder EM i Skills og dermed er europamester. Efter yderligere 15 minutter og en yderligere styrkelse af kompetencer kåres gruppen, der er vinder af VM i Skills, og som dermed er verdensmester. Det særlige ved spillet er, at det viser både den horisontale spændvidde i erhvervsuddannelserne (hvor mange forskellige der findes) og den vertikale dimension (hvor langt kan man nå med en erhvervsuddannelse). Samtidig gøres det klart undervejs i spillet, hvordan de kompetencer, der opnås ved en erhvervsuddannelse, kan bringes i spil i forhold til løsning af forskellige typer af opgaver. Inden for samme tankegang – karriere på dagsordenen, hvordan kan du bruge din erhvervsuddannelse – er der i projektets regi udviklet en app til tablets, som fører brugeren gennem uddannelsessystemet fra valg af ungdomsuddannelse til ønskejobbet. Princippet er, at brugeren begynder med at vælge hovedområde, hvorefter der vælges konkret erhvervsuddannelse og videregående uddannelse. På den måde synliggøres det, at fx snedkeruddannelsen kan føre til en karriere som arkitekt. App’en kommer til at omfatte 50 erhvervsuddannelser. Den kan introduceres i forlængelse af spillet, men kan også anvendes selvstændigt. Fordelen ved app’en er, at den er mobil og kan tages med hjem til forældrene, som får mulighed for at blive opdateret på, hvad erhvervsuddannelserne i dag kan tilbyde og føre til. Hermed udgør app’en et godt supplement til den kollektive vejledning og eVejledningen. Kilde: Talentvejen

Aktiviteter med forældre Rigtig mange undersøgelser viser, at ”mor bestemmer”, når eleverne i folkeskolen vælger ungdomsuddannelse, og mor har helt sikkert en stor finger med i spillet. Det er endog endnu mere sikkert, at forældre kommer til at spille en større rolle fremover, når vejledningen af de uddannelsesparate unge primært skal rummes inden for rammerne af kollektiv vejledning, gruppe- og eVejledning. Derfor er det, præcis som det er tilfældet med folkeskolens lærere, vigtigere end nogensinde, at forældrene til folkeskoleeleverne får god og præcis information om, hvad en erhvervsuddannelse er og kan føre til, samt om erhvervsuddannelsernes mangfoldighed og de mange muligheder, som de nye erhvervsuddannelser indeholder. Det er både UU-centre og erhvervsskoler meget opmærksomme på, og dette afsnit indeholder derfor en række eksempler på aktiviteter, som UU-centre og skoler gennemfører med forældre som primær målgruppe for vejledningen/informationen. Forarbejdet til hæftet viser en klar tendens til, at UU-centre og erhvervsskoler indstiller sig på en højere grad af samarbejde om aktiviteter, der måske ligger på grænsen af obligatoriske aktiviteter. Skolerne og UU-centrene har forskellige opgaver og forskellige muligheder for at løse dem, og det er ofte i samspillet, at opgaven løses aller bedst. Én ting er helt sikker: Med reformen af erhvervsuddannelserne, det nye, store fokus på talentspor, eux samt kravet om at udfordre alle til deres højeste niveau bliver involveringen af forældre i forhold til valg af ungdomsuddannelse stadig en mere væsentlig opgave, uanset opgavens status i lovgivningen. Og det bliver taget meget alvorligt af både erhvervsskoler og UU-centre.

UU Odder Skanderborg: Nyt koncept for forældremøder I det østjyske har UU Odder Skanderborg valgt at gennemføre forældremøder på en ny måde. UU inviterer bredt på 3-4 skoler ad gangen, hvor 200-300 forældre møder op med deres børn. UUvejlederne er naturligvis på med oplæg, men elever og forældre møder også rollemodeller fra alle ungdomsuddannelserne, som kan besvare spørgsmål undervejs. Vejlederne sørger i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne for, at alle ungdomsuddannelser stiller med rollemodeller, og arrangementet ejes af UU Odder Skanderborg. Som følge af ændringerne i rammerne for vejledning er der fremadrettet kun fokus på 8. klasserne, og ud over orienteringen ved vejlederne og rollemodellerne er der indholdsmæssigt primært fokus på uddannelsesparathedsvurderingen og en ”afstigmatisering” af erhvervsuddannelserne. Et godt eksempel herpå er struktørlærlingen, der er med som rollemodel for et fag, der har svært ved at tiltrække lærlinge. På forældremøderne præsenteres både www.ug.dk og eVejledningen. Kilde: UU Odder Skanderborg

UU Lillebælt: Ung-til-ung vejledning – også med forældre Også UU Lillebælt involverer rollemodeller. Tanken er helt lavpraktisk, at eleverne i 8. klasse og deres forældre skal høre andre unge fortælle om deres oplevelser på ungdomsuddannelserne. De introducerer ganske enkelt de unge og deres forældre til uddannelser, som de ikke kender til i forvejen. Ung-til-ung-modellen giver mulighed for, at de unge kan spejle sig i andre unge, som har truffet deres valg. De unge fortæller, hvad det vil sige at være uddannelsesparat i praksis. De unge bruger andre ord, end systemet gør, og rollemodellerne gør det konkret og håndgribeligt, hvad det vil sige at være ”parat” til de forskellige ungdomsuddannelser. UU Lillebælt har organiseret ung-til-ung-vejledningen i et café-setup, som fungerer som en forberedelse til introduktionskurserne, hvor der er fokus på det kvalificerede og oplyste valg. Caféerne afvikles lige før, de unge skal melde sig til introduktionskurserne. Særkendet for ung-til-ung-vejledningen er samarbejdet med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, som gør, at forældrene og de unge kun skal møde op ét sted. Alle kan høre om alle uddannelser på alle de institutioner, hvor man kan møde op. Tidligere har elever og forældre kunnet vælge 3 ud af 5 uddannelser, mens der har været to obligatoriske caféer, men af logistiske hensyn har UU Lillebælt fjernet valgmulighederne. Der er nu 6 caféer, og alle kommer rundt til alle caféer. Ud over en bedre logistik har det haft den effekt, at eleverne og deres forældre ikke behøver at tage stilling til noget hjemmefra. De skal bare møde op og lade sig informere. Caféerne kører med to pauser, hvor de enkelte uddannelser har stande og brochurer, så man kan komme videre i sine overvejelser på aftenen. Café-arrangementerne gennemføres 8 forskellige steder, hvor uddannelsesinstitutionerne kører rundt til hinanden, og det giver mulighed for at rumme ca. 200 elever + deres forældre pr. arrangement. Der er tale om forlagt undervisning med mødepligt, og der er et godt fremmøde blandt forældre også, bl.a. af transporthensyn. Der er simpelt hen brug for forældre til at transportere de unge frem til møderne, og så kan de jo lige så godt lytte med. Kilde: UU Lillebælt (som bl.a. samarbejder med IBC om ung-til-ung-vejledningen)

”Især folkeskolereformen i form af åbningen fra UU og folkeskolen giver os nye muligheder. Vi oplever gode muligheder for understøtning og samarbejde.” Poul Kirkegaard, afdelingschef, EUC Syd

Selandia: Forældrekurser – og fokus på forældrene på hjemmesiden Selandia i Slagelse har valgt at påtage sig en stor del af vejledningsansvaret i forlængelse af de ændrede rammer for vejledningen. Det opleves som nødvendigt, hvis kravet om, at 30 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025, skal nås, og det er nødvendigt at opruste på forholdet til folkeskoleelevernes forældre. Derfor gennemfører Selandia forældrekurser over 4 aftener fra oktober til januar, hvor der er fokus på følgende temaer: • Ungdomslivets udfordringer (med en psykolog) • Erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser • Karriereveje. Kurset er et ældre koncept, som har været sat på pause, men det er genoptaget netop som en følge af reformerne på uddannelsesområdet. I 2013 fulgte 73 familier forløbet, og Selandia forventer flere de kommende år. Der kører et særligt kursus for familier med anden etnisk baggrund end dansk. Det store fokus på forældre er også slået igennem på Selandias hjemmeside, som fra 1. april 2014 har fået en særlig forældreindgang, hvis primære budskab er: ”Kom til os, så hjælper vi”. Formålet er at levere assistance til folkeskolefamilier i forhold til valg af de nye grundforløb og at fjerne dramaet omkring valget af en erhvervsuddannelse, der jo efter reformen åbner flere muligheder end hidtil. Kilde: Selandia

UUV Køge Bugt: Forlagt undervisning – nu med forældre og et guidekorps UUV Køge Bugt arbejder med forældrene i forberedelsen til introduktionskurserne, fordi kurserne fremover bliver det ”vigtigste skud i bøssen”. Her har man valgt at lægge arrangementerne på ungdomsuddannelsesinstitutionerne, der stiller lokaler, kantiner og pedelarbejdskraft til rådighed. I vinteren 2014-2015 gennemføres i alt 9 arrangementer, som hver kan rumme 400500 folkeskoleelever og forældre. Der er programsat 6 parallelle grupper (3 gymnasiale og 3 erhvervsrettede), så der er mulighed for at nå rundt om mange forskellige uddannelser på én aften. Ungdomsuddannelsesinstitutionerne har samlet et korps af unge fra de forskellige uddannelser, der på arrangementerne er guider og fortæller historien om, hvordan de valgte deres uddannelse – og her møder de altså både folkeskoleeleverne og deres forældre. Guide-korpset er udpeget af uddannelsesinstitutionerne, og alle er godt i gang med deres ungdomsuddannelse, fx arbejder man kun med hovedforløbselever. Korpset klædes på af UUV Køge Bugt, der har planlagt en uddannelsesdag for guiderne, hvor der er hyret en skuespiller ind til at lære dem, hvordan man fortæller sin historie og fx kontrollerer nervøsitet. De unges opgave ved arrangementerne er at arbejde sig baglæns i deres

uddannelseshistorik, så de begynder med at fortælle om, hvad de gerne vil være, hvordan de planlægger at komme derhen, og historien slutter med, hvordan de valgte deres uddannelse for at nå derhen, hvor de gerne vil ende. Formålet med arrangementerne er at gøre det helt klart for de unge og deres forældre, at man skal tænke sig godt om, før man vælger introduktionskursus, fordi de uddannelsesparate unge ikke længere kommer i brobygning i 9. klasse. Som afslutning på arrangementerne udleveres en folder om, hvilke introduktionskurser man kan vælge. Arrangementerne gennemføres om aftenen som forlagt undervisning, fordi det er svært at få lærlinge i hovedforløb ud af virksomhederne i dagtimerne. Det betyder, at der er mødepligt for folkeskoleeleverne, og det er også nemmere at få forældrene til at deltage. Konceptet ejes af UUV Køge Bugt, men altså i et meget tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i UU-centrets dækningsområde. Kilde: UUV Køge Bugt

”Tidligere har vi haft Åbent Hus på lørdage, hvor børn, unge og deres forældre kunne kigge ind bag facaden på lokale virksomheder. Vi kørte det i 5 år, men det har vi ikke længere ressourcer til – og den aktivitet vil vi gerne kunne genoptage. Vi havde tusindvis af børn og deres forældre ude, som kunne se ind i vores rige virksomhedsliv, der gemmer sig bag lukkede facader. Det var en stor øjenåbner for både børn og forældre, også fordi børn ofte ikke ved, hvad deres forældre beskæftiger sig med.” Lone Buch, leder, UU Odder Skanderborg

Samarbejde mellem erhvervsskole og UU-center – bl.a. om UPV Dette afsnit har fokus på de samarbejder mellem UU-center og erhvervsskole, som har været i gang eller er under udvikling uafhængigt af reformerne af folkeskolen og erhvervsuddannelserne, men som giver endnu mere mening efter reformerne. De aktiviteter, der beskrives, er ikke obligatoriske – de er frivillige samarbejder, som et langt stykke hen ad vejen tager udgangspunkt i begrebet ”uddannelsesparathedsvurdering”. ”Uddannelsesparathed” er et relativt nyt begreb, som især erhvervsuddannelserne har haft det svært med pga. erhvervsuddannelsernes bredde og forskellighed. Arbejdsgiverne og erhvervsskolerne, der i samarbejde uddanner elever og lærlinge, lægger vægt på voldsomt forskellige kvalifikationer afhængigt af den konkrete uddannelse. Et af de store kritikpunkter i forhold til UPV har derfor været, at man erklæres uddannelsesparat til ”en erhvervsuddannelse” og ikke til ”en bestemt erhvervsuddannelse”. Med reformen af erhvervsuddannelserne og det 1-årige grundforløb er en del af denne kritik ikke længere relevant. Det andet store kritikpunkt fra arbejdsgiveres og erhvervsskolers side har været, at det ikke er aftageren, der vurderer uddannelsesparatheden, men principielt UU-vejlederen. Efter erhvervsuddannelsesreformen og ændringerne af rammerne for vejledningen er det fortsat UU, der afgør den enkelte unges uddannelsesparathed. Men forarbejdet til dette hæfte har vist, at samarbejdet mellem UU-centre og erhvervsskoler også omfatter uddannelsesparathedsvurderingen – til begge parters tilfredshed. Uddannelsesparathedsvurderingen er kommet for at blive, og anvendt klogt er den et godt og nødvendigt redskab i forhold til de nye erhvervsuddannelser, talentspor og eux. En af de kloge måder at anvende UPV på er i et tæt samarbejde mellem folkeskolen, UU-vejlederen og ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Det er denne melding, der har afgjort, hvilke aktiviteter vi har valgt at beskrive i dette afsnit.

Rybners: Vi bruger UPV-kriterierne for optagelse som filter Rybners har i samarbejde med Social- og Sundhedsskolen Esbjerg og VUC Vest udarbejdet et skema, hvor der er fokus på de tre hovedområder fra uddannelsesparathedsvurderingen (personlige, sociale og faglige kompetencer). Skemaet bruges i forskellige vejledningssammenhænge – både i den konkrete vejledning af unge i UU-centret og fx ved indmeldelsessamtaler til de enkelte uddannelsesinstitutioner og i forbindelse med fastholdelsessamtaler og -møder. Med skemaet kan man ”filtrere”, om den enkelte unge reelt er uddannelsesparat i forhold til uddannelsesønske. De personlige og sociale kompetencer vurderes på tværs af uddannelser, mens der er udarbejdet specifikke vurderingskriterier på det faglige for Sosu, VUC og de erhvervsuddannelser, Rybners udbyder. Skemaet er et godt eksempel på tværinstitutionelt samarbejde, hvor de aftagende institutioner er med til at konkretisere UPV-kriterierne med henblik på at sikre, at den enkelte unge er klar på, hvad der kræves for at gennemføre den ønskede uddannelse. Rybners ser samarbejdet som et udtryk for, at der er en proces i gang, hvor fokus har flyttet sig fra ”alle skal ind” til ”eleverne skal kunne og ville”. Skemaet er derfor udtryk for institutionel indlæring, men også institutionel aflæring som en følge af reformerne. Man skal kunne noget nyt og samtidig være klar til at skrotte de gamle vaner og rutiner både på uddannelsesinstitutionerne og i UU-centret. Kilde: Rybners

UU Odder Skanderborg i samarbejde med Aarhus Tech: UPV-brobygning UU Odder Skanderborg samarbejder med Aarhus Tech om forløbet ”Parat til EUD” for uafklarede unge og unge, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate, primært i 10. klasse. Forløbene hjælper til en konkret afklaring i forhold til erhvervsuddannelserne og er derfor ikke umiddelbart en aktivitet, der giver mening i forhold til at spotte talenter. Men eleverne oplever en anden tilgang til deres læring, når de møder erhvervsskolepædagogikken, og der sker af og til det, at de skoletrætte elever oplever, at det fagligt kan fungere rigtigt godt, når de kommer i nærkontakt med den anvendelsesorienterede tilgang til fx matematikken. Derfor er forløbene som afklaring – også i forhold til talenter – et godt eksempel på, at uddannelsesparathedsvurderingen kan foretages i et tæt samarbejde mellem UU og aftagerinstitutionerne. Selve forløbet indeholder undervisning i de konkrete erhvervsfag inden for tre områder (mekaniker, bygge og anlæg samt mad til mennesker), gennemførelse af små projekter som byg-et-hus, hvor samarbejde på tværs af fag trænes, produktpræsentation samt fysiske møder med både grundog hovedforløbselever. Eleverne får vejledning om mulighederne, kravene, praktik samt job- og karrieremuligheder. UU-vejlederne kommer på besøg undervejs i forløbet og følger ”deres” elev, så de kan se og følge udviklingen.

Det grundlæggende fokus er på afklaring og evaluering. Eleverne bliver afklaret i forhold til forventninger, interesser og kompetencer, og de får feedback samt et simpelt evalueringsskema af faglæreren med udgangspunkt i kriterierne for uddannelsesparathedsvurderingen. Evalueringssamtalen foregår fælles med UU-vejleder og faglærer, hvor der er fokus på hele processen og på, hvad der evt. skal suppleres med, før eleven er klar til at påbegynde en erhvervsuddannelse. Fra 2015 rykkes forløbene fra 10. til 9. klasse, hvor brobygningen bliver obligatorisk for de ikkeuddannelsesparate, som sagtens kan være talenter i en eud-sammenhæng, når først de møder erhvervsuddannelserne. Kilde: UU Odder Skanderborg og Aarhus Tech

UUV Køge Bugt: Vejledningsprolog – erhvervsskoledag med 6. klasserne UUV Køge Bugt har med succes forsøgt sig med en ”vejledningsprolog” med en række 6. klasser – en årgang, som UU normalt ikke har nogen kontakt med. Formålet med vejledningsprologen er at få eleverne ud på erhvervsskolerne på et tidspunkt, hvor de er relativt upåvirkede, og hvor de så får lov at opleve erhvervsuddannelserne med øjne, ører og hænder. Vejledningsprologen blev gennemført første gang i 2013, hvor ca. 1.050 ud af 2.000 potentielle deltagere besøgte en teknisk skole og en handelsskole. Skolerne regnede med ca. 400 deltagere, men aktiviteten blev udvidet med det samme, så alle tilmeldte fik mulighed for at deltage. Eleverne har på forhånd valgt sig ind på bestemte erhverv, fx mekaniker, maler, frisør, murer og elektriker. I første gennemløb bidrog handelsskolen med et enkelt forløb (salg, service og fokus på iværksætteri). Der er 8-10 erhverv at vælge imellem, og hver elev kommer kun ét sted. På dagen mødes eleverne af skilte, som de skal følge, så de splittes op på tværs af klasser. På den måde samles eleverne efter interesse, så ”lemminge-effekten” minimeres. Eleverne i 6. klasse tager imod dagen som en oplevelse i langt højere grad end de lidt ældre elever. Det store deltagerantal viser, at folkeskolerne tager godt imod tilbuddet. Erfaringen viser dog, at lærerne ønsker at være mere aktive selv, end de har været indtil nu, og det har ført til etablering af forberedelsesforløb som optakt til erhvervsskoledagen i 2015. Her får 6. klasses lærerne mulighed for at prøve de aktiviteter, som deres elever kan vælge, så lærerne kan være med til at forberede eleverne på oplevelsen. Erhvervsskoledagen er afhængig af et frivilligt samarbejde mellem UU-centret og folkeskolerne, hvor UU-centret kontakter skolerne og tager tilbuddet med ud i relevante klasser. Folkeskolerne betaler selv transport, mens erhvervsskolerne finansierer forplejning og manpower. På trods af det relativt store træk på erhvervsskolernes markedsføringsbudget fortsætter aktiviteten fremover. Kilde: UUV Køge Bugt 35

Aalborg Handelsskole: ”Købmand for en dag” Siden foråret 2012 har Aalborg Handelsskole og UU Vendsyssel samarbejdet om ”Købmand for en dag”. Tilbuddet er på initiativ fra Aalborg Handelsskole, mens UU Vendsyssel har markedsført tilbuddet på folkeskolernes intranet. ”Købmand for en dag” giver elever i 8. klasse mulighed for at prøve kræfter med livet som iværksætter. Formålet med tilbuddet er at gøre det tydeligt for eleverne i folkeskolen, at en erhvervsuddannelse inden for handel kan være et godt valg, hvis de går rundt med en iværksætter i maven. På dagen får elever med købmandstalenter lov til at folde sig ud, og det er ikke nødvendigvis de samme elever, som til dagligt dominerer i klassen. ”Købmand for en dag” er finansieret af Aalborg Handelsskole, og aktiviteten betragtes som en investering, som skal afspejle sig i et øget kendskab til erhvervsuddannelserne. Der er derfor ingen omkostninger for folkeskolerne ved at deltage i forløbet. På dagen bliver eleverne inddelt i grupper, og der er nok at se til på de 6 timer, som dagen varer. I grupperne skal eleverne tage stilling til en række af de spørgsmål, der opstår, når man har stiftet en ny virksomhed: Hvad skal virksomheden hedde? Hvad skal være virksomhedens slogan? Derudover skal eleverne i de enkelte grupper blive enige om, hvem der skal være direktør for hele virksomheden, og hvem der skal bestride stillingen som salgsdirektør, innovationsdirektør, markedsføringsdirektør og økonomidirektør. Når strukturen for virksomheden er på plads, skal eleverne udtænke et nyt produkt og planlægge, hvordan de vil markedsføre det gennem reklamer og salgstaler. ”Købmand for en dag” har fra starten været en succes. Mange af de skoler, som har benyttet tilbuddet én gang, vender tilbage året efter, og nye kommer til. I 2014 vil ca. 25 skoler have benyttet tilbuddet. Efterspørgslen på ”Købmand for en dag” har været så stor, at Aalborg Handelsskole har måttet afvise op mod 10 folkeskoler, da ressourcerne ikke har rakt til deres deltagelse i forløbet. Kilde: Aalborg Handelsskole

Fokus på eux og videreuddannelse Reformen af erhvervsuddannelserne har ud over et stærkt fokus på kvalitet generelt også fokus på, at alle elever og lærlinge på en erhvervsuddannelse skal udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. Det er grundlæggende også formålet med Talentvejen, og i løbet af projektets levetid har de 12 medvirkende erhvervsskoler udviklet en lang række forskellige talentforløb og talentspor, som i videst muligt omfang bringes i spil, når alle landets erhvervsskoler fra 2015 skal leve op til reformens krav om talentspor. De talentforløb, der er udviklet i projektet, har primært fokus på det fagfaglige talent, altså udvikling af talent i dybden, og skal i høj grad være et tilbud til de unge, der aktivt vælger en erhvervsuddannelse til. Det betyder, at der er et stort fokus på de unge, der allerede er på erhvervsuddannelserne. Projekt Talentvejen har dog også som mål at til gøre erhvervsuddannelserne til et mere oplagt og udfordrende valg. Projektet spiller dermed godt sammen med reformens pejlemærke om, at flere dygtige unge, herunder også talenter, skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Hvis det skal blive en realitet, skal en god portion af de unge, der i dag vælger det almene gymnasium, fremover vælge en erhvervsuddannelse. Samtalerne med erhvervsskoler og UU-centre viser klart, at eux og den forbedrede adgang til videregående uddannelser med svendebrev er nogle af de nye ting, der giver mening at lægge særligt vægt på i vejledningen og informationen om erhvervsuddannelserne, hvis flere unge – og andre typer af unge – skal vælge erhvervsuddannelserne. Derfor har vi valgt at beskrive aktiviteter, der lægger vægt på netop eux og adgangen til de videregående uddannelser.

”Det er godt at have såkaldte flertalsmisforståelser som genstand for vejledningen – vi tager det op i forbindelse med valg af uddannelse og job. 8. klasserne vælger, hvad de fx tænker er den sejeste uddannelse – og så sammenligner vi deres valg med kammeraternes valg. Det afmonterer myter om, hvad de andre tænker om det, man selv gerne vil.” Anne Froberg, centerleder, UU-Aalborg

UU Lillebælt: Virksomheder er med ved information om eux Som beskrevet andetsteds i hæftet gennemfører UU Lillebælt ung-til-ung-vejledning i et café-setup, hvor eux tidligere har haft sin egen stand. Fremadrettet indgår eux som en integreret del i 3 af de i alt 6 uddannelsescaféer. UU Lillebælt fremhæver det som særligt positivt ved den brobygningsaktivitet, der finder sted på EUC Lillebælt, at både en eux-elev og en virksomhed er med til at fortælle om eux. Mange af de beskrevne aktiviteter i hæftet involverer unge som ”sandhedsvidner” eller rollemodeller, men inddragelsen af virksomheder til at fortælle om eux-muligheden – og vigtigheden af den – er ikke særligt udbredt. Med det fokus på eux, som følger af reformen, og eux’ens potentiale i forhold til at tiltrække elever fra stx til erhvervsuddannelserne er det en særlig overvejelse værd at bruge virksomhederne i flere former for vejlednings- og informationsaktiviteter. Mange unge og deres forældre tænker ikke virksomheder som uddannelsesinstitutioner, hvad de jo reelt er inden for erhvervsuddannelserne. Det har derfor en særlig værdi at kunne kommunikere direkte med virksomheden om uddannelsen – både den traditionelle erhvervsuddannelse og eux’en – på stedet, når tankegangen er sporet ind på uddannelsesvalg. Virksomheden har – som lærlingen – den særlige funktion, at man kan få information om praksis og ikke kun om struktur, regler og adgangskrav. Kilde: UU Lillebælt

Selandia: De unge SKAL møde eux Selandia i Slagelse tror på, at erhvervsuddannelserne med eux har fået et godt grundlag for at rekruttere blandt dem, der egentlig har valgt stx. Her ser man eux’en som en særlig kommunikationsudfordring på introduktionskurserne, der bliver erhvervsskolernes bedste formelle kontaktflade til folkeskolerne. Selandia ærgrer sig over, at eux’en kommer på et tidspunkt, hvor samarbejdet med UU var i en god gænge, og diskursen i forhold til erhvervsuddannelserne havde udviklet sig i en særdeles positiv retning. Eux’en skal udbredes og italesættes, og det kan UU’erne ikke længere gøre alene efter ændringerne i rammerne for vejledningen. Nu skal erhvervsskolerne omstille sig til at kommunikere og samarbejde med forældre og lærere, og det giver kommunikationsopgaven om eux en helt ny dimension. Eux bliver et must på introduktionskurserne også i forhold til at rekruttere talenter. ”Erhvervsskolerne skal have skærpet fokus. De SKAL møde eux på introduktionskurserne”, er meldingen fra Selandia. Kilde: Selandia

Rybners: Temadag om off-shore – fokus på videreuddannelse Rybners i Esbjerg har også fokus på de nye muligheder for en videregående uddannelse med et svendebrev og/eller med en eux, bl.a. med en lokal-tematisk tilgang, der tager udgangspunkt i offshore-industrien, som står stærkt i Esbjerg-området, og som har rekrutteringsproblemer. I samarbejde med en lang række aktører, bl.a. Dansk Metal og Aalborg Universitet, sættes der fokus på uddannelseskæden fra folkeskolen til de videregående uddannelser. Konkret har der været afholdt en temadag, hvor naturvidenskabelige lærere og vejledere fra folkeskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser er blevet opdateret på viden om uddannelses- og karrieremuligheder inden for offshore. Formålet var, at lærerne og vejlederne skulle bringe informationerne fra temadagen med hjem i folkeskolen og bære dem ind i klasserne. Temadagen afholdtes i december 2014, hvor deltagerne dels fik information om erhvervsuddannelserne, ingeniøruddannelserne og maskinmesteruddannelsen, og dels indeholdt programmet en workshop om, hvordan temadagens informationer kan formidles videre til eleverne (især) i folkeskolerne. Temadagen er afviklet som en del af udviklingsprojektet ”Energi Campus Esbjerg”, der delvist er finansieret af EU’s Socialfond, indstillet af Syddansk Vækstforum. Kilde: Rybners

”Vi har et supersystematisk samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, men vi mangler at finde nøglen til det samme samarbejde med virksomhederne. For det er på virksomhederne, det sker – også for de vejledere, der skal have billeder med hjem i vejledningen. Brobygning er ikke nok.” Anders Ladegaard, centerleder, UU Lillebælt

Skills- og talentaktiviteter Under denne overskrift beskrives eksempler på aktiviteter, der dels er udviklet konkret i projektet Talentvejen, og dels lægger sig tæt op af DM i Skills. Temaet er valgt, fordi vi tror på, at der i de kommende år vil komme meget mere fokus på vejledningsaktiviteter, der fokuserer på talentet, og at dette vil ske sideløbende med den store succes, som DM i Skills har udviklet sig til. Skills-aktiviteterne er dels meget velegnede til konkret at spotte de unge med eud-talent, og dels er de velegnede til at vise folkeskoleeleverne, at et talent er mange forskellige ting – at talent ikke kun er at være dygtig ud fra de kriterier, som folkeskolen traditionelt bedømmer på. Her kan rigtig mange folkeskoleelever opleve, at det, de er dygtige til, har en meget stor værdi, og at der er en rigtig god fremtid for dem, der har mod på et svendebrev. Selv om de måske ikke er danmarksmestre i at skrive dansk stil.

EUC Syd: Skills-aktiviteter som magnet for erhvervsuddannelserne EUC Syd har valgt at bruge optakten til DM i Skills til at skabe opmærksomhed omkring erhvervsuddannelserne. Netop fordi fokus er på mesterskaber og det at være dygtig til et håndværk, er Skills-aktiviteter et godt redskab til at finde talenter, og til at lade talenter opdage, at de er talenter. EUC Syd havde fra midt i august til oktober måned 2014 sat to fuldtidsmedarbejdere til at gennemføre skole-skills med folkeskolerne i det sønderjyske. De konkrete aktiviteter med skolerne var typiske skills-opgaver, fx at piske æg sammen på tid, slå flest søm i, samle en sækkevogn, så der var fokus på helt konkrete, fagfaglige ting. For hver skole blev der fundet et vinderhold, som gik videre til regionskonkurrencerne. På samme dag blev eleverne præsenteret for et kort oplæg om, hvad der sker på en erhvervsskole, så konkurrencerne får en sammenhæng med hverdagen på en erhvervsskole. To faglærere, som underviser både på grundog hovedforløb, kører ud til de lokaler, hvor konkurrencerne afvikles. De medbringer udstyr og materialer på en transporter, som EUC Syd lejer til formålet. Folkeskolelærerne er med som tilsyn, men de får også masser af input, og der bliver stillet mange spørgsmål i forhold til reformen af erhvervsuddannelserne. Nogle kommuner har valgt, at deltagelse er obligatorisk for folkeskolerne, mens andre kommuner ikke forpligter deres skoler. For de ”frivillige” områder har det betydet, at nogle af de store skoler melder fra pga. økonomien, da skolerne selv betaler transport fra skolen til de centralt beliggende sportshaller, hvor aktiviteterne typisk gennemføres. På trods heraf har udviklingen i deltagerantallet været eksplosiv. 3 skoleklasser deltog første gang, og i 2013 deltog mere end 35 hold, og det betød, at 560 elever gik videre til regionsmesterskaberne. I 2014 deltog 89 folkeskoleklasser svarende til knap 1.800 elever. Aktiviteterne har tidligere været gennemført med 9. klasserne, men er flyttet ”ned” i 8. klasse, fordi der foregår for meget i 9. klasserne til, at skolerne kan prioritere deltagelsen. EUC Syd oplever, at eleverne i 8. klasse er knap så modne, men faktisk mere interesserede end eleverne i 9. klasse.

EUC Syd forsøgte sig de første år med kontakt til skoler og skoledirektører, men det har vist sig, at nøglen til succes lå i den direkte kontakt til lærerne på skolerne. Her er en af effekterne også, at deltagelse i skole-skills hjælper lærerne med at løse de opgaver, de har i forhold til erhvervsintroduktion. Skole-skills er en betragtelig udgift for EUC Syd, som dækker løn, materialer, transport, halleje osv., men udgiften betragtes som en investering i fremtiden. Skole-skills er et indsatsområde, som giver stor eksponering i hele dækningsområdet, og det fungerer bedre end andre former for reklame og omtale. Kilde: EUC Syd

Tech College Aalborg: Valgfag for talenter Tech College Aalborg har indgået et samarbejde med alle folkeskoler og gymnasiet i Nr. Sundby om at udbyde valgfag for talenter til udskolingseleverne (7., 8. og 9. klasse). Tech College Aalborg udbyder valgfag inden for håndværk, mens gymnasiet tilbyder de lidt ”skæve” fag som idræt og musik. Valgfagene afvikles hver torsdag fra kl. 13-15 fra august måned til og med uge 15 året efter. Fagene har indtil videre taget udgangspunkt i indgangene, fx ”Construction”, hvor eleverne bygger et legehus, og ”Auto”, hvor eleverne skiller og samler biler. Der er tale om valgfag, der fokuserer på talenter, og det er folkeskolerne selv, der udpeger/udvælger de elever, der skal have mulighed for at følge valgfagene. Eleverne blandes på tværs af klasser og skoler, og der er helt bevidst lavet adgangsbegrænsning på maks. 20 deltagere pr. hold. Tanken er, at talentvalgfagene skal være et eksklusivt tilbud for dem, der er motiverede og gerne vil lidt mere. De udbudte valgfag præsenteres en formiddag, hvor gymnasiet lægger lokaler til, og hvor alle elever kan orientere sig i, hvad der udbydes. Og her er det vigtigt at være til stede med en stand. Folkeskoleeleverne ved ikke, hvad de enkelte områder på en erhvervsskole beskæftiger sig med, og hvis ingen fortæller, hvad der findes, opdager de unge det ganske enkelt ikke. Valgfaget ér et valgfag i folkeskolemæssig forstand, men det udbydes af Tech College Aalborg og gymnasiet. Der er tilknyttet en folkeskolelærer til hver indgang, og denne lærer er også med ved undervisningen, som planlægges i et tæt samarbejde med folkeskolelærerne for at ramme det helt rigtige niveau. Talentvalgfagene er et rent skolesamarbejde, hvor UU ikke er involveret. Samarbejdet er valgfrit for skolerne, men er et tilbud til alle. Tech College Aalborg forventer, at der kommer flere deltagere år for år, efterhånden som samarbejdet udvikles. Kilde: Tech College Aalborg 41

”Jeg vil gerne udfordre erhvervsskolerne på deres selvforståelse. De er virkelig gode til at tage hånd om de skoletrætte unge – men erhvervsskolerne skal også være studieforberedende institutioner, hvis vi skal have flere af de dygtige unge ind på erhvervsuddannelserne. Og dén nye fortælling – også om de nye hovedområder – skal erhvervsskolerne bidrage til.” Anders Ladegaard, centerleder, UU Lillebælt

UU Aalborg: Uddannelsesuge i forbindelse med DM i Skills I forbindelse med DM i Skills i Aalborg i 2014 valgte UU Aalborg i samarbejde med Aalborg Kommune at sætte uddannelse og job på dagsordenen i hele uge 4. Alle elever i 8.-10. klasse skulle deltage både i DM i Skills og i uddannelsesmessen ”Study Aalborg”. UU Aalborg samarbejdede med bl.a. folkeskoler, ungdomsuddannelser, erhvervsliv, SkillsDenmark, Study Aalborg, fagbevægelse og skoleforvaltningen om at sikre en spændende uge med en masse gode oplevelser og interessante begivenheder. For hver dag i uge 4 – fra mandag til fredag – var der planlagt forskellige typer af aktiviteter, der bragte folkeskoleeleverne i kontakt med både uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Aktiviteterne dækkede over bl.a. besøg på lokale virksomheder, konkurrencer, møde med elever og lærlinge på uddannelsesinstitutioner, gåture i midtbyen med kig ind på arbejdspladser og tematiske arrangementer som fx ”Åbent hus i Den hvide Verden”, som havde fokus på, hvad der sker på et moderne sygehus. Et af de særlige kendetegn ved uddannelsesugen er det anvendelsesorienterede fokus, dvs. ikke på uddannelserne i sig selv, men på hvad man kan bruge sin uddannelse til. Hele ugens program fra uge 4/2014 kan findes på www.uddannelsesuge.dk, hvor der også ligger en lang række videoklip, bl.a. med unge der fortæller om livet på deres læreplads. Kilde: UU Aalborg

UUV Køge Bugt: Den 5. introdag bruges på skills-stafetten UUV Køge Bugt har valgt at bruge den 5. dag på introduktionsforløbene på at gennemføre skillsstafetten i samarbejde med UU Sjælland Syd og EUC Sjælland. Ved at lægge skills-stafetten som en brobygningsaktivitet bliver aktiviteten obligatorisk, og det smitter af på deltagerantallet: EUC Sjælland havde over 4.000 folkeskoleelever på besøg over 16 arbejdsdage. Eleverne kommer igennem et fast koncept, hvor 12-13 klasser møder klassevis ind i et telt om morgenen, hver 8. klasse med sin kontakt- eller klasselærer. En kort introduktion indleder dagen, og derefter følges hver klasse af en guide ud til det første værksted. Alle kommer igennem 7 forskellige arbejdsstationer eller værksteder på én dag og møder dermed 7 forskellige praksisser på en erhvervsskole: 4 om formiddagen og 3 om eftermiddagen. På hvert værksted løses en opgave på tid, som det kendes fra skills-stafetten andre steder, og der er også tid til 5 minutters snak om, hvad værkstedet går ud på – ofte med en lærling: Hvilke uddannelser, produkter og materialer handler det om? Den største prioritet på dagen er konstant action. Der er ikke tid til at daske rundt, da alle elever konstant er aktiveret. Ved dagens afslutning er der nogen nødvendig ventetid, mens resultaterne fra konkurrencerne løber ind, og her går erhvervsskolelærerne i gang med at vise forskellige typer af håndværk frem. Dagen slutter med, at der kåres en vinderklasse, og der kører en særlig 44

fotokonkurrence om dagens bedste billede. Alt foregår på facebook, så eleverne også kan aktivere sig selv under ventetiden. Folkeskoleeleverne går hjem med indtrykket af, at man skal ”kunne noget” for at blive håndværker, bl.a. pga. det store ejerskab fra værkstedslærerne. De kan – sammen med lærlingene på værkstederne – demonstrere i praksis, hvad en erhvervsuddannelse går ud på. UUV Køge Bugt er initiativtager til arrangementet og har påtaget sig opgaverne i forbindelse med rekruttering, tilmelding og information til skolerne. Til gengæld har både erhvervs- og folkeskoler meldt sig fuldt ud under fanerne. Folkeskolerne sender lærerne med, og et tidligt samarbejde med erhvervsskolerne har gjort, at stafetten har udviklet sig til ”erhvervsskolelærernes koncept” med meget stort ejerskab og engagement fra værkstedslærernes side. En minievaluering med fire spørgsmål til folkeskolelærerne har vist stor tilfredshed, og man har formået at nå stort set alle elever i dækningsområdet, hvilket vil sige lige under 100 klasser under UUV Køge Bugt og nogenlunde det samme antal under UU Sjælland Syd. UUV Køge Bugts erfaring viser, at skills-stafetten kan noget, bl.a. spotte talenter og afmontere myter. Vinderklassen fra 2013 var med i Aalborg i januar 2014 til DM i Skills, og de tre, der konkurrerede i Aalborg, fik en meget særlig oplevelse. Der er en stor prestigemæssig gevinst for de unge, der ryger til tops i konkurrencerne, og folkeskolelærerne får øjnene op for, at det ikke nødvendigvis er de højeste gennemsnit, der skinner i skills-stafetten. Kilde: UUV Køge Bugt

Inddragelse af lokalområder – virksomheder og praktikker Det er naturligt for især UU-centrene at arbejde med inddragelse af lokalområderne, hvor erhvervsskolerne ikke længere er så forbundne til lokalområdet, som de tidligere har været. UUcentrenes arbejdsopgaver er kommunalt forankrede, og dermed er der en naturlig samarbejdsflade i forhold til folkeskolerne. Samtalerne om inspirationshæftet har dog vist, at UU-centrene også er gode til at inddrage andre af lokalområdets aktører ud over folkeskolerne, eleverne og deres forældre i deres arbejde. Det har faktisk vist sig, at nogle UU-centre arbejder meget aktivt med at inddrage lokale virksomheder i deres virke, og det er et tema, som vi har valgt at beskrive særskilt, fordi virksomheder i forhold til erhvervsuddannelserne jo reelt også er uddannelsesinstitutioner, der har noget særligt at tilbyde. Vi ved fra tidligere projekter og undersøgelser, at mange unge, der har særlige talenter inden for erhvervsuddannelserne, først opdager deres talent, når de kommer i kontakt med fagets redskaber, materialer og produkter. Populært sagt vælger mange af disse unge med hænderne. Og derfor er virksomhedskontakten, erhvervspraktikkerne og især mødet med en lærling en væsentlig faktor i arbejdet med at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og oplagte for flere dygtige unge. Vi ved også, at mange unge vælger deres ungdomsuddannelse ud fra, hvad deres kammerater vælger, og derfor er det vigtigt at gøre det synligt i lokalområdet, at en erhvervsuddannelse er et godt valg. På baggrund heraf har vi valgt at beskrive en række UU-aktiviteter, der på forskellige måder inddrager lokalområdets mange aktører i både den obligatoriske vejledning og på mere frivillig basis.

UU Odder Skanderborg: Lokal uddannelsesmesse Den lokale uddannelsesmesse har fungeret i Odder-Skanderborg området i 11 år med deltagelse af ungdomsuddannelser, virksomheder og lokale organisationer, og det fortsætter, for ” … vi har intet på tapetet, der rammer så bredt og godt som dette”. Selve messedeltagelsen er principielt ikke en vejledningsaktivitet, men en messe, hvor UU Odder Skanderborg har en stand på linje med de øvrige deltagere. Det er dog UU-centret, der organiserer messen, der kategoriseres som kollektiv vejledning. I 2013 bestod messen af 35 stande, hvoraf halvdelen var ungdomsuddannelsesinstitutioner, som var repræsenteret ved tre tekniske skoler, områdets gymnasier og 10. klassecentre. Den anden halvdel bestod af virksomheder (ofte med lærlinge) og lokale organisationer. UU-centret står for invitationerne til områdets folkeskoler med en lille folder, som UU-vejlederne har med, hvor de vejleder. Dette sker ca. 3-4 uger før messen. Messen afvikles på en lokal folkeskole, der stiller samlingssalen til rådighed, og salen er delt op i to halvdele: uddannelsesinstitutioner for sig og virksomheder/lokale organisationer samlet for sig.

Aktiviteten udgøres kun af standene, da erfaringen viser, at der går for meget tid med at samle deltagerne til fælles oplæg. Messen åbner for publikum kl. 19 og lukker kl. 21. De medvirkende virksomheder melder som de første tilbage, at de gerne vil komme igen året efter, og de gør meget ud af deltagelsen: De stiller med lærlinge, materialer og udstyr og præsenterer deres håndværk. Eksempelvis stiller en virksomhed med en lille robot, der kan lukke en sodavand op. Robotten skilles ad, og industriteknikerlærlingene samler den på messen. Virksomheder, der deltager første gang, har ikke så meget med, men det har de året efter, når de deltager igen. Lærlingene taler ikke så meget, men fortæller med deres hænder, hvad deres håndværk går ud på. Og det er noget, der trækker publikum til. Ud over UU-vejledernes invitationer i klasserne er der ikke organiseret fremmøde i form af samarbejde med skoler, klasser eller lærere. Til gengæld medbringer 80 % af de fremmødte elever fra 8., 9. og 10. klasse deres forældre, hvilket giver et deltagerantal på mellem 1.500 og 2.000 personer i alt. Den årlige undersøgelse af elevernes tilfredshed med vejledningen ved UU Odder Skanderborg viser, at messen har en meget fremtrædende plads i de unges bevidsthed som en aktivitet, der betyder noget for deres uddannelsesvalg. Én UU-vejleder bruger ca. 50 timer på organisering af messen, og UU-centret betaler derudover en kogekone for at lave mad til standholderne, som spiser sammen, før dørene åbnes. Derudover er organiseringen af messen uden udgifter, da skolen lægger pedelarbejdskraft til teknik, skillevægge osv., og aflønningen består af en kasse øl. Kilde: UU Odder Skanderborg

UU Odder Skanderborg: Uddannelsesavis med praktikker I flere år har UU Odder Skanderborg udgivet en praktikavis, hvor lokale virksomheder stiller sig til rådighed som værter for klassiske erhvervspraktikker og eftermiddagspraktikker, hvor undervisning erstattes af praktik en virksomhed. Omkring 400 virksomheder har typisk en ”jobannonce” i praktikavisen, som udleveres til folkeskoleeleverne og deres forældre. UU-vejlederne opsøger selv praktikværterne og taler med dem om, hvad de kan tilbyde, ligesom der følges op på virksomhederne efterfølgende. Opfølgningen har dels til formål at finde ud af, hvordan praktikken er forløbet, og dels har opfølgningen fastholdelseskarakter, da ikke alle virksomheder får deres ”praktik” besat med en folkeskoleelev. Formålet med opfølgningsbesøget hos virksomheder med ubesatte praktikker er at få en dialog om, hvorfor der evt. ikke kommer ansøgere i den enkelte virksomhed. UU-centrets medarbejdere har dermed en ret enestående dialog med virksomhederne i lokalområdet om uddannelse. Fremadrettet kommer der en del ændringer i avis-konceptet. For det første vil avisen fremover ikke blive trykt, men kommer kun i elektronisk form. For det andet har det lokale erhvervsråd ønsket at etablere såkaldte ”forældrebanker” på skolerne, så der er gang i en dialog med skolebestyrelserne om, at elevernes forældre kan tilbyde praktikker, hvor dé arbejder. Disse praktikker vil så også indgå i praktikavisen. For det tredje vil praktikkerne efter omlægningen af vejledningen kun blive tilbudt de unge, der har brug for uddannelsesforberedende eller uddannelsesafklarende aktiviteter, og UU Odder Skanderborg holder også fast i, at de helt uafklarede unge ikke skal i praktik via praktikavisen. UU-centret bruger også besøgene i virksomhederne til at afdække, hvilke virksomheder der på sigt er interesserede i at etablere samarbejder med lokale folkeskoler. Kilde. UU Odder Skanderborg

UU Aalborg: Alle elever i praktik – med eller uden hjælp fra UU-centret Aalborg Kommune har valgt at inddrage lokalområdet ved at prioritere erhvervspraktikker for kommunens 9. klasser, og det gør, at rigtig mange folkeskoleelever får en oplevelse af job med erhvervsuddannelsesbaggrund. Erhvervspraktikkerne er principielt frivillige for eleverne, men langt de fleste ønsker at få oplevelsen med, så 99,8 % af Aalborg Kommunes elever kommer i praktik. Folkeskolerne stiller så med alternative tilbud til de få, der ikke deltager. Aalborg Kommune har gjort UU Aalborg til tovholder, og det er en opgave, som UU-centret har overtaget fra forvaltningen. Med opgaven fulgte et kartotek over praktikværter inden for en række erhverv, som UU-centret har udbygget løbende. I praktikværtskartoteket registreres alle praktikker, og det indeholder en række faste aftaler, som er opbygget over en årrække med fx med politi, forretninger, sygehuse og militæret.

UU-centret finder ca. halvdelen af praktikkerne, mens den anden halvdel kommer fra elevernes eget opsøgende arbejde, som de får hjælp til via vejledningsforløb fra UU-centret, bl.a. også via praktikværtskartoteket. De praktikker, som eleverne finder selv, registreres også i kartoteket. Der arbejdes systematisk med praktikkerne, ofte i et tæt samarbejde mellem lærere og vejledere – indtil nu i UEA-forløb. Eleverne klædes indledningsvis på, så de forstår, hvad praktikken er og går ud på, de får i fornødent omfang hjælp til at finde værten, de har en dagbog med spørgsmål med ud i praktikken, og der foregår også i vidt omfang debriefing. Debriefingen eller efterbehandlingen foregår forskelligt og aftales typisk konkret mellem vejleder og lærer, fx som en danskøvelse, hvor eleverne formulerer en skriftlig ”tak-for-praktikken”. Der er også tradition for, at klassens lærer besøger de enkelte elever undervejs i praktikkerne. UU-centret står for en lang række praktiske ting i forbindelse med praktikkerne: transport inden for gældende regler, forsikringsdækning og fx sikkerhedssko, hvor dette er påkrævet. Der gennemføres også en formel evaluering, så eleverne får mulighed for at fortælle, hvad der har fungeret godt og mindre godt. Ud af ca. 1.500 praktikker årligt sorteres ganske få virksomheder fra i forbindelse med evalueringen. Opgaven kan løses på denne måde, fordi Aalborg Kommune bevidst har valgt, at UU-centret skal have ressourcer til arbejdet. Det er blevet en lidt sværere opgave at løfte efter omlægningen af rammerne for vejledningen, men Aalborg Kommune har indtil videre bevilget midler til at videreføre arbejdet i UUcentret. Kilde: UU Aalborg

”Vi har udviklet nye materialer til undervisningen i faget ”Uddannelse og job”, og et par af vores temaer knytter direkte an til vejledningsaktiviteter. Vi kan se, at efterbearbejdningen af fx introkurser og praktik er meget forskellig fra skole til skole. Vi gik derfor i tænkeboks på, om vi kunne udvikle nye materialer til at efterbearbejde aktiviteterne og løfte dem op på et højere refleksivt niveau, så eleverne bruger deres oplevelser med ”Uddannelse og Job” aktivt, når de vælger ungdomsuddannelse.” Pia Hegner, teamleder, UUV Køge Bugt.

Tak til ... Inspirationshæftet er blevet til efter en lang række samtaler én eller flere gange og opfølgende mailkorrespondancer med: • • • • • • • • • • • • • •

Lone Buch, UU-leder, UU Odder Skanderborg Anders Ladegaard, centerleder, UU Lillebælt Pia Hegner, afdelingsleder, UUV Køge Bugt Anne Froberg, centerleder, UU-Aalborg John A. Hansen, UU-vejleder, UU Odder Skanderborg Christian Møll, vejleder, UU-Aalborg Jens Oluf Bundgaard, teamleder, UU-Aalborg Ruth Nissen, koordinerende vejleder, Aarhus Tech Poul Kirkegaard, afdelingschef, EUC Syd Jørgen Borg, uddannelsesleder på Vejledningscenteret, Rybners Mette Tram Pedersen, vicedirektør, Selandia Kenneth Smith, konsulent, EUC Sjælland Mai-Britt Jensen, talentkoordinator, Tech College Aalborg Erling Korsgaard Nielsen, tømrerfaglærer, EUC Syd

Derudover har en lang række undervisere og andre med direkte tilknytning til projekt Talentvejen bidraget til publikationen via et spørgeskema. Det har ikke været muligt at sende beskrivelserne af de enkelte aktiviteter til kvalitetskontrol hos bidragsyderne. Fejl, misforståelser og stramninger af citater er derfor alene forfatternes ansvar. Tak til alle.

Nye erhvervsuddannelser, ny folkeskole, nye samarbejder Med dette hæfte vil vi gerne give inspiration til især UU-centre og erhvervsskoler i deres arbejde med at tiltrække flere dygtige unge til erhvervsuddannelserne. For vi har brug for flere talenter på erhvervsuddannelserne. Vi har talt med en lang række erhvervsskoler og UU-centre for at få at vide, hvilke aktiviteter de har succes med, når de skal vejlede om og rekruttere til erhvervsuddannelserne. Vi har spurgt, hvordan de tilrettelægger arbejdet, hvordan de samarbejder med andre aktører, hvad evalueringerne siger om resultaterne, og hvordan de ser på fremtiden med en helt ny folkeskole, helt nye erhvervsuddannelser og helt nye rammer for UU-centrenes arbejde. Bagefter har vi valgt de bedste eksempler på ”best practice” ud og beskrevet dem – forhåbentlig på en måde, der kan inspirere andre til enten at nytænke eksisterende aktiviteter eller til at gå i gang med noget helt nyt. Vi har ikke haft ambitioner om at beskrive alt, hvad der foregår derude. Til gengæld har vi en ambition om, at læserne af hæftet får nye idéer til, hvad der er muligt, når vi gerne vil tiltrække flere dygtige unge – talenter – til erhvervsuddannelserne. Vores primære målgruppe er UU-centrene og erhvervsskolerne, men kommuner, regioner, folkeskoler og andre aktører er mere end velkomne til at lade sig inspirere af hæftet også. Hvis erhvervsuddannelserne skal have succes med at tiltrække flere dygtige unge, er det vigtigt, at vi samarbejder om dem på tværs af institutioner, myndigheder og erhvervsliv, samt at vi udnytter de mange muligheder, der ligger i den lovgivning, der regulerer verdenen i og omkring erhvervsuddannelserne. Inspirationshæftet er en del af projektet Talentvejen, som er finansieret af EU’s Socialfond og Erhvervsministeriet. Talentvejen består af et samarbejde mellem 12 erhvervsskoler og Håndværksrådet. København, december 2014