HOLD FAST
www.viholderfast.nu
- så alle gennemforer en ungdomsuddannelse
Ê 1,"* - Ê1 "
i Ê ÕÀ «C Ã iÊ- V > v `
Vi investerer i din fremtid
HOLD FAST
- så alle gennemfører en ungdomsuddannelse Projektglimt og halvvejserfaringer fra indsatsen i perioden 2010-2011.
Partnersamarbejde Projekt HOLD FAST er et fælles EU-projekt mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland. Projektets formål er at medvirke til at forebygge, at unge falder fra i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Projektets målsætning er således både at få reduceret frafaldet fra ungdomsuddannelserne, samt at sikre, at frafald i stedet bliver til “omvalg og fortsat uddannelse”. Projektets idé er, at de unge skal fastholdes via et styrket lokalt fastholdelsessamarbejde. Grundskoler, produktionsskoler, UU-centre og ungdomsuddannelserne mv. skal dels blive bedre til at sikre de unge fodfæste fra starten, så de får lyst til at fortsætte, dels blive bedre til at spotte advarselstegnene og at samarbejde, så en ung, der må afbryde sin ungdomsuddannelse, forbliver på uddannelsessporet og umiddelbart efter starter på en anden mere passende uddannelse eller forberedende aktivitet.
Styregruppe for HOLD FAST Stig Holmelund, direktør for ungdomsuddannelserne, IBC Kolding-Fredericia-Middelfart-Åbenrå Ulrich Skytte, uddannelseschef, CAMPUS VEJLE Marie Thodberg, afdelingsleder, UU Aarhus-Samsø Jesper Vildbrad, rektor, Svendborg Gymnasium & HF Kjeld Petersen, Leder af UU Vejle Eva Møller Jensen, projektleder, Mercantec Inger-Merete Giehm-Reese, AC-fuldmægtig, Region Midtjylland Christian Brincker Norbek, udviklingskonsulent, Region Syddanmark
I dagligdagen varetages projektet af Regnskabsmedarbejder Helle Christiansen, CAMPUS VEJLE Controller Bent Madsen, CAMPUS VEJLE Koordinator Hanne Kristensen Paustian, UU-NordVestjylland Koordinator Kirsten Bach Kjeldal, IBC/VUC Fredericia
Fra styregruppens formand Fredag den 1. maj 2009 tog vi et kvantespring for bedre fastholdelse af unge i ungdomsuddannelserne. På vegne af 190 partnere i Region Syddanmark og Region Midtjylland underskrev jeg en ansøgning om et projekt til 46 millioner kroner, som skulle finansieres af EU’s socialfond, den danske regering og de to regioner. Pengene skulle bruges på 6 indsatser og medvirke til at nå 95% målsætningen i de to regioner. Vi fik pengene og er nu i fuld gang med at bruge dem. Jeg er stolt af at kunne sige, at projektet kører godt. Der er iværksat talrige aktiviteter rundt om hos partnerne, og næsten 10.000 deltagere har foreløbigt gennemført et fastholdelsesinitiativ. Vi har høstet mange gode erfaringer, ikke mindst fordi projektet bygger på, at partnerne skal arbejde sammen på tværs af ungdomsuddannelserne i lokalområdet. Samtidigt skal ressourcerne bruges til konkrete aktiviteter sammen med de unge, så de bærende kræfter i projektet netop bliver de undervisere og vejledere, der i det daglige skal gøre en forskel for de frafaldstruede unge. På den måde fremmer vi den helt praktiske videndeling mellem institutioner og uddannelsesområder, vi får forankret erfaringerne hos de medarbejdere, der arbejder med de unge i hverdagen, og vi medvirker til, at institutionerne i lokalområdet påtager sig det fælles ansvar. Derudover sørger projektet for, at erfaringerne spredes og deles via projektglimt på projektets hjemmeside samt via temadage og kurser på tværs af indsatsområder, uddannelsesområder, partnere og regioner. Mange af de mere end 250 lokale projekter har sat varige aftryk og videreføres af ungdomsuddannelserne og UU-centrene i den fremtidige fastholdelsesindsats. De to regioner fortjener stor ros for at have fundet sammen i et fælles samarbejde, som retter sig mod 47% af en national ungdomsårgang. Det er en visionær indsats, og det giver stor værdi at kunne videndele og evaluere de mange erfaringer på tværs af konsortier og regioner. Den vilje og fleksibilitet, der udvises, når tingene skal gå op i en højere enhed, skal også fremhæves. Der ligger en stor opgave i at skabe sammenhængskraft og resultater, ikke kun lokalt i de 10 konsortier, men også på tværs af konsortier og regioner. Vi er lykkedes, først og fremmest fordi vores partnere har vist vilje til at prøve ting af på en ny måde på trods af de administrative procedurer, der følger med et EU projekt, men også fordi koordineringen på tværs og den tætte kontakt til partnerne har opsamlet viden, som har kunnet deles og genbruges andre steder i HOLD FAST samarbejdet. Administrationen i Vejle har en stor andel i, at projektet går så godt. De har indtil nu besat mere end 18 hyldemeter i kælderen på Campus Vejle, og de har sågar fået ros af revisionen for deres dokumentation. Det sker ikke for mange. Jeg vil ønske god fornøjelse med læsningen af vores lille statusfolder og glæder mig til det fortsatte samarbejde i 2012. Stig Holmelund Formand for Styregruppen for HOLD FAST
De foreløbige erfaringer HOLD FAST har 6 indsatsområder •
Bedre indslusning fra grundskole til ungdomsudannelse.
• •
Mentorstøtte i overgangen til ungdomsuddannelse.
• • •
Opsamling på elever, der er i begreb med at droppe ud.
God introduktion, så den unge får fodfæste på sin ungdomsuddannelse.
Brug af IT i undervisningen som et fastholdelsestiltag. Individuel støtte til praktikpladssøgning i erhvervsuddannelser.
Det her virker •
Eleverne skal mødes personligt i deres eget udgangspunkt.
•
Unge med behov for støtte og opmærksomhed skal overdrages ordentligt.
•
Lærere og vejledere skal tro på elevernes evner og muligheder.
•
Stemningen og kulturen på institutionen skal være inkluderende.
•
Opmærksomhed på de små og simple tiltag, der kan styrke de unges sociale og faglige fodfæste.
•
Samarbejde om fastholdelsesindsatsen både på institutionsniveau og i det lokale samarbejde.
Det personlige møde Ikke overraskende har den personlige kontakt stor betydning. Det handler om at ville de unge, at kære sig om dem, at tage dem alvorligt og finde individuelle løsninger på de udfordringer, der opstår. Det har stor betydning for trygheden og lysten til at lære og falde til, at eleverne føler sig set, og at lærerne hurtigt kender eleverne og får en tæt kontakt til dem. Eleverne har behov for trygge rammer, og det nytter noget at bruge resurser på at etablere gode relationer i starten. Alle beskeder skal kommunikeres direkte og tydeligt. “Hvad skal der ske i morgen” har stor betydning for mange elever. Derfor er det en god ide at afslutte skoledagen med at skabe overblik over, hvad der er sket i løbet af dagen og sætte det i forbindelse med morgendagens aktiviteter. Det handler ofte om helt banale informationer, men elevernes spørgsmål viser, at de har et stort behov for at få samlet op på mange praktiske spørgsmål, som underviserne nogle gange kommer til at tage for givet. Kontakten til og med eleverne skal afspejle, at eleven ikke ER problemet, men at eleven HAR et problem eller en udfordring, der kan afhjælpes ved en fælles indsats.
Lokalt samarbejde giver hurtig støtte Ungdomsuddannelser, grundskoler, kommunale forvaltninger og UU-centre skal stå sammen om at insistere på relationen til den unge og kunne yde den nødvendige hjælp rettidigt og målrettet. Hvis ikke den nye uddannelsesinstitution får fyldestgørende og tilstrækkelige oplysninger om elevens baggrund og forudsætninger fra starten af, opdager de for sent, hvad der er elevernes udfordringer og problemer. Mange elever har udfordringer og problemstillinger, som er velkendte fra grundskolen. Fx har 10-15% af de startende gymnasieelever vanskeligt ved at læse og skrive i de mængder og på det niveau, der kræves. På EUD er det op mod 1/3, der har vanskeligheder med at læse og skrive tilstrækkelig godt. En del elever har lært sig strategier, der kan dække over dette, så derfor skal den viden overdrages til ungdomsuddannelsen inden opstarten, så underviserne kan sætte ind, og få eleverne til at arbejde med deres udfordringer i stedet for at kamuflere dem.
Samarbejdet på ungdomsuddannelsen For elever, der har det svært og er ved at give op, er det afgørende, at de oplever at blive taget alvorligt, og at der hurtigt sættes ind med faglig støtte og personlig opmuntring. Disse signaler er vigtige at få sendt. Støtteindsatser som fx IT-hjælpepakker, lektieværksteder, læsevejleder og mentorstøtte fungerer generelt godt. Udfordringen er at flytte indsatsen ind i den daglige undervisning, så fx læsevejleder og faglærer hjælper hinanden med at få skabt de bedste vilkår for læsesvage elever. De personer, der udfører støttefunktionerne, skal derfor magte at tænke pædagogisk over for lærerkollegaer og skal kunne inspirere
og hjælpe uden at have en ledelsesret over undervisningen og uden at forfalde til at irettesætte eller korrekse. Der er brug for at få skabt en større sammenhæng i indsatsen, så alle kender hinandens rolle og funktion, og alle faglærere også bliver og opfatter sig selv som en integreret del af fastholdelsesindsatsen. Her har ledelsen en vigtig rolle i form af at sikre sammenhængskraft i alle dele af fastholdelsesindsatsen og klart og tydeligt få implementeret hos alle ansatte, hvad institutionen vil være kendt for at gøre i alle led. Indsatsen kan ikke alene bæres af nogle få ildsjæle, men skal i stedet indlejres som en naturlig del af institutionens værdigrundlag og selvforståelse.
Mange initiativer fortsætter for egne midler Den af vigtigste virkning af HOLD FAST er, at mange af de støttede aktiviteter fortsætter i uændret eller let justeret form. De fleste midler fra HOLD FAST bliver nemlig anvendt til at afprøve en supplerende eller udvidet indsats på ungdomsuddannelserne og i det lokale vejledersamarbejde. De gode erfaringer fra indsatsen og samarbejdet sætter sig således blivende spor ved nu at indgå som en del af ungdomsuddannelsernes og UU’ernes fremtidige ordinære indsats. HOLD FAST har derfor medvirket til, at institutionerne for alvor har fået øjnene op for gevinsten og investeringen ved at fastholde blot få elever mere. Det kan til fulde tjene resurseanvendelsen ind igen, samtidigt med, at endnu flere unge kommer godt i vej med en ungdomsuddannelse.
Projektglimt fra HOLD FAST En tværgående mentorindsats “Vi har fastholdt mere end 90% af de unge, som vi har tildelt en mentor”, smiler en glad Bo Madsen, leder af UU Sydfyn. Gennem de sidste to år har UU Sydfyn fået tilskud til en mentorindsats, hvor ca. 50 unge årligt har fået tilknyttet en mentor i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Mentorerne er blevet tilbudt til netop de unge, som UU på forhånd har anset for at kunne få de største udfordringer ved at skulle starte på en ungdomsuddannelse. Indsatsen har kostet 8-10.000 kr. pr. ung. Bo Madsen kan med stor tilfredshed konstatere, at de lokale ungdomsuddannelser og UU Sydfyn nu er blevet enige om fremover at ville dele udgiften, så mentorindsatsen kan fortsætte.
Samme flotte resultat har de i Ringkøbing-Skjern kommune. I sommeren 2010 ansatte UU Ringkøbing Fjord og de lokale ungdomsuddannelser med støtte fra HOLD FAST to personer på fuld tid som mentorer for 100 unge på ungdomsuddannelserne. Efter det første år var succes’en hjemme i et omfang, så skolerne og kommunen i fællesskab har sat penge af i deres driftsbudgetter til en fremtidig permanent ordning. UU-leder Lars Ole Wulff er meget tilfreds: “De max 10%, der afbryder, går stort set alle over i en anden uddannelse med hjælp fra mentor og egen UU-vejleder. Ingen får lov at stoppe, før der er en ny plan” fortæller han.
Rasmus Rabech Jensen og Christian Madsen, som her ses sammen med deres lærer Lars Dahl fra smedelinjen på EUC Lillebælt, har brugt den værkstedsbaserede lektiecafé til at blive bedre til gassvejsning og tegning i hånden.
Idræt på skoleskemaet
Værkstedsbaseret lektiecafé på EUC Lillebælt
På EUC Syd i Aabenraa har eleverne i efteråret 2011 kunnet deltage i forskellige idrætsaktiviteter i umiddelbar forlængelse af deres skoledag. De har kunnet vælge mellem zumba, løb og boksning. Formålet har været både at styrke de sociale relationer mellem eleverne samt at øge deres trivsel og motivation ved at give dem mulighed for at få suppleret de stillesiddende undervisningssituationer med aktiviteter, hvor de kan få afløb for deres uforbrugte energi. Ordningen er en stor succes, og der har i gennemsnit deltaget ca. 70 elever i
“Mange af vores grundforløbselever har brug for lidt ekstra hjælp, så de får ordentligt fat fra starten” fortæller afdelingsleder John Madsen. EUC Lillebælt har i 2011 fået knap 96.000 kroner fra HOLD FAST til at gennemføre en værkstedsbaseret lektiecafé, hvor ca. 40 unge kunne få 9 timers ekstra undervisning. Undervisningen er givet som individuel undervisning, eller eleverne er sat sammen i små grupper, hvor en ekstra lærer har kunnet give dem særlig støtte til at lære det, der var svært. Eleverne har bl.a. fået hjælp til faglige emner som tegningsforståelse, CAD/CAM, geometri, matematik, loddeteknik, opmærketeknik, guldsmedeteknikker og svejseteknikker. Men også almene fag som fx engelsk er et af de områder, hvor der er sat ekstra ind. “Vi har været så glade for indsatsen, at vi har valgt
de forskellige aktiviteter. Afdelingsleder Torben Leth forventer derfor, at indsatsen bliver permanent, når tilskuddet fra HOLD FAST ophører. “Det er såmænd ikke så meget pengene, men mere det, at vi officielt har mulighed for at få penge til et projekt, der gør, at vi får sat noget nyt i gang” mener Torben Leth.
at føre den videre for egne midler, fordi vi på den måde fastholder nogen, som ellers ville have givet op”, slutter John Madsen. Han vurderer samtidigt, at 1/3 af deltagerne i den værkstedsbaserede lektiecafe ville være dumpet til eksamen og dermed skulle have forlænget deres uddannelse, hvis ikke de havde fået hjælp. For nogle af eleverne er det første gang, de har været til eksamen, og det har været en kæmpe succes for dem.
Nul tolerance overfor skriftligt fravær Mange gymnasier har med støtte fra HOLD FAST indført en nultolerance politik overfor det skriftlige fravær. Der er mange eksempler på, hvordan dette er udmøntet i praksis.
Lektiefri klasse ”Vores lektiefri klasse, som vi nu kører for anden gang, har nedbragt frafaldet i 1.g fra 5-7 elever pr. klasse til 1-2 elever” oplyser rektor Karsten Hauge Mortensen fra Det kristne Gymnasium i Ringkøbing. Gymnasiet fik 67.000 kroner fra HOLD FAST til at indarbejde læselektietid i skoletiden for en 1. g klasse i skoleåret 2010/11, og gymnasiet har nu valgt at fortsætte indsatsen i tre nye 1. g klasser for egne midler.
Studiecafé Esbjerg gymnasium har med støtte fra HOLD FAST indført studiecaféer i 9 eftermiddagstimer om ugen. Her kan eleverne få hjælp af lærere og ældre elever til at få lavet deres skriftlige afleveringer og til at forstå de tekster, de skal læse forud for undervisningen. Indsatsen henvender sig til 250 elever i 1. årgang. Heraf deltager 80-85 elever hver gang, hvilket ligger langt over de forventede 50. “Eleverne er bedre forberedt til timerne, og vi kan se, at fraværet fra undervisningen er reduceret, formodentlig fordi de nu kan møde op med god samvittighed”, mener rektor Erling Petersson. Skolen kan dokumentere, at lidt færre elever på 1. årgang er faldet fra i år, samt at der er sket et betydeligt fald i antallet af elever, der har mere end 10% fravær. Indsatsen beløber sig til ca. 30 arbejdstimer om ugen, hvoraf halvdelen finansieres af HOLD FAST i det første år.
På Tørring Gymnasium var man overrasket over elevernes positive modtagelse af lektiefængslet: “De oplever det slet ikke som en trussel, men som en hjælp, som de er glade for, når først pinlighedseffekten har fortaget sig. Og nogle kommer faktisk selv og beder om at komme i fængsel”, fortæller inspektor Bitten Skovborg, der står for den praktiske udførelse. I Tørring er lektiefængslet individuelt placeret i elevens mellemtimer, og i skoleåret 2011/12 har man gennemført mere end 100 lektiefængselslektioner. Studievejlederne er begejstrede og vurderer, at indsatsen årligt kan redde 3-4 elever fra at falde fra. En sidegevinst er endvidere, at eleverne nu er langt mere opmærksomme på at få startet på de skriftlige opgaver i god tid og få talt med lærerne forud for afleveringerne.
Lektiefængsel Flere gymnasiale institutioner har som led i HOLD FAST-indsatsen krævet tilstedeværelse af elever, der har et stort skriftligt fravær. I praksis går det ud på, at eleverne indkaldes til ekstratimer på bestemte tidspunkter, hvor de så skal lave de skriftlige opgaver, de ikke har fået afleveret rettidigt. Det viser sig nemlig, at mange elever får lavet deres ting, når de mødes med et fast krav. På VUC Fredericia nåede omkring 1/3 af de potentielle fanger at aflevere de manglende opgaver i løbet af de par uger, der gik, fra “lektiefængslet” blev annonceret, til det skulle finde sted.
Sønderjylland insisterer på fremmøde fra starten Frafaldet fra ungdomsuddannelserne kan bl.a. forebygges ved at insistere på, at de
i de første to uger i forbindelse med uddannelsesstarten i august måned 2011. På EUC Syd i Aabenraa udeblev 29 unge i løbet af de to første uger. Status på disse unge er nu her et halvt år senere, at 12 stadig er i gang med deres første valg, mens de resterende 17 unge er i gang med andre
“Vi har signaleret til disse unge, at vi holder fast i dem fra starten af”, fortæller Svend Otto Jensen og fortsætter: “Vi oplevede også en meget betydningsfuld sidegevinst, nemlig at nogle ungdomsuddannelser fandt ud af, at deres interne samarbejde om at fastholde de unge fra
unge møder op på uddannelsen fra starten af. Det har de fire UU-centre i Sønderjylland sammen med ungdomsuddannelserne besluttet at gøre en ekstra indsats for. Med støtte fra HOLD FAST har UU-centrene haft udstationeret en medarbejder på hver ungdomsuddannelse i ca. 2 – 4 timer dagligt
uddannelser og aktiviteter. Svend Otto Jensen, leder af UU-Aabenraa, fortæller, at UU-centret i løbet af de første to uger kontaktede alle udeblevne unge for sammen med dem at finde en løsning, så de enten kunne genmøde på den valgte uddannelse, eller straks starte på en anden.
starten kunne optimeres. Vores vejledere har samtidig fået etableret vigtige personlige relationer til ungdomsuddannelsernes fastholdelsesvejledere, så samarbejdet om de frafaldstruede elever nu er blevet endnu bedre”.
w
Markant mindre frafald fra ungdomsuddannelserne Det går fremad med at fastholde de unge i ungdomsuddannelserne i henhold til den nationale 95%-målsætning. Næsten 90 procent af de elever, som forlod 9. klasse i 2010, forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Det er på landsplan en stigning på næsten tre procentpoint siden 2009. Region Midtjylland ligger over landsgennemsnittet med næsten 91 procent af eleverne, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, mens Region Syddanmark ligger tæt på landsgennemsnittet med knap 90 procent. I alle regioner er pigerne tættere på 95%-målet end drengene, og de etnisk danske elever er tættere på end elever med anden etnisk herkomst. I Nordvestjylland, der omfatter Lemvig, Struer og Holstebro kommuner, har man også kunne se en virkning af de mange lokale fastholdelsesinitiativer. I november 2011 var hele 94% af de unge på 17 år i gang med en ungdomsuddannelse, og det samme gælder for 90% af de 18-årige.
ww .vi ho lde rfas t.nu
Endvidere er det samlede frafald fra ungdomsuddannelserne reduceret i forhold til året før. På de tekniske erhvervsuddannelser er frafaldet mindsket fra 37% til 32%, og på HG, handelsskolens grunduddannelse, er det mindsket fra 25% til 18%. På HF er frafaldet nu kun 6% mod 12% i 2010. “Jeg tror, at en stor del af æren i høj grad kan tilskrives de lokale HOLD FAST indsatser, og de heraf afledte initiativer, der er videreført i ordinært regi”, vurderer Bo Ravn, leder af UU-Nordvestjylland.
HOLD FAST i tal HOLD FAST er et samarbejde mellem 190 partnere organiseret i ti lokale konsortier i Region Midtjylland og Region Syddanmark. HOLD FAST skal omfatte 12.000 deltagere, og indtil nu har ca. 9.500 unge deltaget i et eller flere HOLD FAST aktiviteter. De første deltagere blev registreret i foråret 2010, og alle deltageraktiviteter skal være
afsluttede ved udgangen af indeværende år, dvs. december 2012. Der er afsat mere end 30 millioner til lokale deltageraktiviteter. Af disse midler er mere end 95% nu disponeret. Pengene fordeles lokalt efter konkrete aktivitetsforslag fra partnerne. Der er således iværksat mere end 250 lokale aktiviteter fordelt på de 6 indsatsområder.
Fordeling på indsatser pr. 15/1 2012 Praktik: IT og læring: 1,8 mio. kr. 1,5 mio. kr. Bedre indslusning: 5,2 mio. kr. Opsamling: 2,6 mio. kr.
Fordeling af indsatser pr. 15/1 2012 Praktik: 10 lokale indsatser IT og læring: 13 lokale indsatser
Mentor: 6,9 mio. kr. Intro: 10,9 mio. kr.
© 2012 | Design: kapabel.dk
De konkrete mål er at reducere frafald uden omvalg på erhvervsuddannelserne fra 22% til højst 10%, mens frafald med omvalg ønskes løftet fra 5% til mindst 12%. På de gymnasiale uddannelser er målet at reducere frafaldet med 5%.
Bedre indslusning: 70 lokale indsatser Opsamling: 31 lokale indsatser Mentor: 29 lokale indsatser Intro: 99 lokale indsatser