IBBL
ART
KANDIDATPROGRAM ARKITEKTUR, RUM OG TID 19/20
UDGIVET AF Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen 19/20 Kandidatprogram ARKITEKTUR, RUM OG TID ART REDAKTØR Guro Sollid DESIGN Susanne Eeg Guro Sollid TRYK PRinfoParitas A/S, Rødovre TYPOGRAFI Georgia Akzidenz PAPIR Color Copy 250 g, omslag Munken Print White 115 g, indhold PRINT 150 stk ©2019
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Institut for Bygningskunst, By og Landskab
ARKITEKTUR, RUM OG TID 2019-2020 INDHOLD: ARKITEKTUR, RUM OG TID. STUDIET UNDERVISNINGSPLAN SEMESTERPLAN STUDIEPROJEKTER 2018/2019 KALENDER 2019/2020 Undervisere: arkitekt Guro Sollid, studielektor, programansvarlig arkitekt Maja Zander, studielektor arkitekt Kristine Annabell Torp, studieadjunkt arkitekt Lizette Araza Jensen, undervisningsassistent arkitekt Rasmus Thue Tobiasen, undervisningsassistent mag.art. Henrik Oxvig, forskningsleder KADK mag.art. Frederik Tygstrup, ektstern lektor, KU
ARKITEKTUR, RUM OG TID STUDIET Studiet er rettet mod en åben værkforståelse, der betragter arkitektur som en måde at organisere møder mellem tid og rum i konkrete begivenheder. Studiet tager udgangspunkt i den nutidige urbanitet som ramme for udformning af arkitektoniske forslag. Programmets formål er udviklingen af en arkitektur, der er baseret på en kunstnerisk håndtering af programudvikling og forslagsstillelse, udtrykt gennem konkrete bygningskunstneriske projekter. Studiet består af en række iterative undersøgelser indenfor topologi og morfologi, program og handlingsrum, urbanitet og kartografi. Gennem studiet udvikles den studerendes kompetencer til at bemestre bygningskunstens komplekse virkeformer og at indgå i en kvalificeret dialog om arkitektoniske standpunkter. FAG OG INDHOLD Den studerende lærer at forstå nutidig arkitektur som integralt sammenhængende med en urban og kulturel tilstand i videnssamfundet gennem forståelse for æstetik, værk, program og tektonik. Studiet er fokuseret på at udvikle kompetencer indenfor komplekse bygningsopgaver, hvor bygningstraditionen udfordres gennem nye og konstant forandrede urbane og samfundsmæssige kontekster. Ikke mindst i de aktuelle globaliseringsprocesser som præger livsbetingelser overalt i verden. Studiet giver kompetencer i at håndtere kompleksiteten i denne sammenhæng gennem arkitektonisk konkretion, som er en forudsætning for konstruktivt arbejde i branchen og erhvervet. Undervisningen er baseret på kunstnerisk og videnskabelig forskning, tværfagligt samarbejde og undervisning fra praksis.
OPBYGNING Studiet er opbygget ved bygningsopgaver, der kan bestå af forslagsstillelse i mange sammenhænge, fra det større perspektiv på byen eller landskabet som helhed, til den enkeltstående bygning og dens programmatiske detaljering. Studiet er sammensat af semestre, der veksler imellem en stillet opgave i efteråret og en selvprogrammeret opgave i foråret. Efterårssemestret for både 1. og 2. år har et særlig metodisk fokus, der, gennem iterative processer i tegning og model, arbejder kritisk med de grundredskaber vi anvender i frembringelsen af arkitektoniske udsagn. Forårssemestrene betoner en selvstændig syntetisering af de iterative faser i en selvprogrammeret opgave. Der er igennem alle 4 semestre et fokus på topologiske modeller, morfologiske transformationer og reflekterede forslagsstillelser. Alle semestre udmunder i konkrete bygningskunstneriske udsagn, der udvikler arkitektoniske begivenheder i et urbant landskab. FORSKNING OG SAMARBEJDE Studieprogrammet er baseret på et forskningsfelt, som har udviklet en særlig tilgang til tegningen og modellen som producerende begivenhed. Fokus er rettet mod forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed, som rummer en skabende tænkning indenfor topologi, morfologi og æstetik. Rammen udgøres af seminarer, forelæsningsrækker, forskningsaktiviteter og diverse publikationer. Forskningen tager udgangspunkt i et samarbejde mellem kolleger på KADK og en række eksterne undervisere tilknyttet danske og internationale universiteter. Forskningen, der ligger bag programmet, er gennem de sidste mange år udviklet i regi af KADK, Arkitektur, Rum og Form, Afdeling 6., og Arkitektur, Rum og Tid ved arkitekt Cort Ross Dinesen.
UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål 1.SEMESTER - FELT Semestertema: Program & Projekt + Koncept & Medium 2.september 2019-24.januar 2020 ECTS-point: 30 Bedømmelse: Karakter efter 7-trinsskalaen Censur: Intern Programmet har fokus på udvikling af arkitektur som konkrete bygningskunstneriske projekter der bliver til gennem en kunstnerisk og arkitektfaglig håndtering af kontekst, programudvikling og projektforslag. Studiet tager udgangspunkt i en aktuel forståelse af urbanitet som ramme for udformning af arkitektoniske forslag, der kan finde sted i mange sammenhænge: Fra det større perspektiv på byen eller landskabet som helhed, til den enkeltstående bygning og dens programmatiske og tektoniske detaljering. Studiet er rettet mod en åben værkforståelse, der har fokus på topologi og morfologi, program og handlingsrum, urbanitet og kartografi. Opgavernes tema er i 2019-2020 ’Artificielle Landskaber’. Det diskuteres hvorledes landskab og by, natur og kultur, by og bygning ikke tænkes som modsætninger til hinanden, men som sammenhængende tilstande. Gennem arbejdet med IBBL’s strategiske felt, København, og med særlig fokus på udviklingen af nye kunstige bylandskaber, udpeges det særlige site og program af den studerende. Semestret struktureres som en progression igennem tre faser: 1. Kortlægning - at kortlægge positioner der sætter globalisering i relation til en lokal kompleksitet og at gennem en kritisk håndtering af program beskrive arkitekturen som en vitaliserende del af den globale udvikling. 2. Modulering - at udvikle vigtigheden af en plastisk anskuelse af rummet. En særlig indsats er rettet mod en nytænkning i topologiske og morfologiske studier 3. Implementering – at indskrive projektet i konteksten og vise hvorledes det optager byens sfærer og påvirker og påvirkes af konteksten. Gennem teoridannelse, kompositionsforståelse og konkrete projektforslag udvikles en kunstnerisk position. I tæt relation til projektarbejdet, arbejdes der med tekstudvikling som et refleksionsinstrument, og med projektudvikling og kommunikation i relation hertil.
Læringsmål: • Gennem indsigt i/viden om urbanitet og kartografi lærer den studerende at gå i dialog omkring arkitekturens virkeformer. De studerende lærer at forstå nutidig arkitektur som integralt sammenhængende med en urban og kulturel tilstand i videnssamfundet gennem forståelse for æstetik, værk, program og tektonik. • Færdigheder i at udvikle egne metoder og gennem forskellige arbejdsformer fastholde en progression i et projektforløb. Dette omfatter såvel analytiske og registrerende beskrivelser, og arbejdsformer der for opgaven og dens studiemæssige vægtning og besvarelse omfatter relevante medier og fremtrædelsesformer. • Kompetence i at udforme og beskrive en række konkretiserede arkitektoniske intentioner indenfor en given programmatisk og stedspecifik kontekst. Kompetencer i at kunne relatere spørgsmål teoretisk til relevante vidensog erfaringsområder indenfor kunsten og arkitekturen. Disse vidensområder introduceres og drøftes gennem kurser, studiekredse og seminar. Kurser: Fredagsseminaret -forelæsningsrække om æstetisk teori Teori og tekstudvikling Introduktion til GIS Spatial Planning I Praksis - dialog med tegnestuerne TredjeNatur, Vandkunsten, CCO m.fl. Pensum: Er defineret ved en vejledende pensumliste på max. 300 ns; læses og diskuteres på 1. semester. ‘ROBERT SMITHSON: The Collected Writings’, 1979/1996
UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål 2.SEMESTER - DISPOSITION Semestertema: Koncept & Medium + Teknologi & Praksis 3.februar 2020-26.juni 2020 ECTS-point: 30 Bedømmelse: Karakter efter 7-trinsskalaen Censur: Intern Programmet har fokus på udvikling af arkitektur som konkrete bygningskunstneriske projekter der bliver til gennem en kunstnerisk og arkitektfaglig håndtering af kontekst, programudvikling og projektforslag. Studiet tager udgangspunkt i en aktuel forståelse af urbanitet som ramme for udformning af arkitektoniske forslag, der kan finde sted i mange sammenhænge: Fra det større perspektiv på byen eller landskabet som helhed, til den enkeltstående bygning og dens programmatiske og tektoniske detaljering. Studiet er rettet mod at udforme en programmering for en selvvalgt opgave. Sigtet er at tilrettelægge et forløb, der opøver metodiske evner til at fastholde og sammenbinde intentionelle overvejelser i en arkitektonisk form. Opgavernes tema er i 2019-2020 ’Artificielle Landskaber’. Det diskuteres hvorledes landskab og by, natur og kultur, by og bygning ikke tænkes som modsætninger til hinanden, men som sammenhængende tilstande. SELVPROGRAMMERET OPGAVE: Det er en målsætning for opgaveforløbet, at der indarbejdes en kompleksitetshåndtering i den arkitektoniske tænkning, der rummer en perspektivering og indsigt, som retter sig mod tre centrale kompetencer, som er 1. Kortlægning - at kortlægge positioner der sætter globalisering i relation til en lokal kompleksitet og at gennem en kritisk håndtering af program beskrive arkitekturen som en vitaliserende del af denne udvikling. 2. Modulering - at udvikle betydningen af en plastisk anskuelse af rummet. En særlig indsats er rettet mod en nytænkning i topologiske og morfologiske studier 3. Implementering – at indskrive projektet i konteksten og vise hvorledes det optager byens sfærer og påvirker og påvirkes af konteksten. En tektonik og visualisering, der rummer syntesen af alle faserne, vægtes.
Læringsmål: • Viden om intermediale sammenhænge; at kunne diskutere tegningen som tilblivelse, og at forstå modellen som virksomt operativ fremfor rene repræsentationsformer. • Færdigheder i formidling sprogligt gennem kritikken og fremlæggelsen og visuelt gennem en udvikling og diskussion omkring udsagn og fremtræden. • Færdigheder i at se tegningen som en producerende begivenhed, der udvikler nye arkitektoniske konfigurationer og formkategorier. • Færdigheder i analoge og digitale visualiseringer og rumlige beskrivelser, samt diagrammatiske beskrivelser i tekst, model og tegning. • Kompetencer i at udforme komplekse bygningsopgaver, hvor samfundsmæssige kontekster udfordres og hvor de arkitektoniske forestillinger beskrives og sammenflettes med den urbane og kulturelle situation. • Kompetence i at udvikle egne metoder, der fastholder en progression i et projektforløb. Dette omfatter såvel analytiske og registrerende beskrivelser og arbejdsformer der for opgaven og dens studiemæssige vægtning og besvarelse omfatter relevante medier og fremtrædelsesformer. Kurser: Teori og tekstudvikling Spatial Planning II+III Praksis - dialog med tegnestuerne TredjeNatur, Vandkunsten, CCO m.fl. Pensum: Er defineret ved en vejledende pensumliste på max. 300 ns; læses og diskuteres på 1. semester. ‘ROBERT SMITHSON: The Collected Writings’, 1979/1996
UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål 3.SEMESTER - UDSAGN Semestertema: Program & Projekt + Teori & Metode 26.august 2019-17.januar 2020 ECTS-point: 20 Bedømmelse: Karakter efter 7-trinsskalaen Censur: Intern Studiet er rettet mod en åben værkforståelse, der har fokus på topologi og morfologi, program og handlingsrum, urbanitet og kartografi. Opgavernes tema er i 2019-2020 ’Artificielle Landskaber’. Det diskuteres hvorledes landskab og by, natur og kultur, by og bygning ikke tænkes som modsætninger til hinanden, men som sammenhængende tilstande. Gennem arbejdet med IBBL’s strategiske felt, København, og med særlig fokus på udviklingen af nye kunstige bylandskaber, udpeges det særlige site og program af den studerende. Semestret struktureres som en progression igennem tre faser: 1. Kortlægning - at kortlægge positioner der sætter globalisering i relation til en lokal kompleksitet og at gennem en kritisk håndtering af program beskrive arkitekturen som en vitaliserende del af denne udvikling. 2. Modulering - at udvikle betydningen af en plastisk anskuelse af rummet. En særlig indsats er rettet mod en nytænkning i topologiske og morfologiske studier. 3. Implementering – at indskrive projektet i konteksten og vise hvorledes det optager byens sfærer og påvirker og påvirkes af konteksten. En visualisering, der rummer syntesen af alle faserne, vægtes. Gennem semestret fokuseres det på at fastholde en progression og en syntese mellem den skriftlige opgave (10 ECTS) og øvelsesopgaven, og dermed styrke vekselvirkningen mellem videnskabelige og kunstneriske metoder i opgaveforløbet. Gennem studiet udvikler den studerende viden om, færdigheder og kompetencer i at bemestre bygningskunstens komplekse kunstneriske og videnskabelige problemstillinger og til at indgå i en kvalificeret dialog om arkitektoniske standpunkter i forhold til byens udvikling. Semestrets formål er at give den studerende et solidt grundlag, og at skabe afsæt for en selvstændig og markant kunstnerisk position og praksis.
Læringsmål: • Gennem indsigt i morfologiske og topologiske studier videreudvikles en forståelse for hvordan arkitekturen konstitueres og indarbejder en kompleksitetshåndtering i den arkitektoniske tænkning. • Viden om æstetisk teori og filosofiske strømninger, der giver indsigt i kernebegreberne rum og tid. • Færdigheder i at veksle mellem videnskabelige og kunstneriske metoder, og at fastholde en tekstlig refleksion som en del af projektarbejdet. • Færdigheder gennem projektarbejde til at kunne beherske og udvikle arkitektoniske forestillinger og til at kunne relatere viden om morfologi og topologi teoretisk til relevante videns- og erfaringsområder indenfor kunsten og arkitekturen. • Kompetencer gennem projektarbejde til at kunne formidle og visualisere en rumlig og tektonisk artikulering af et bygningskunstnerisk forslag. • Kompetence i selvstændigt reflekterende at udforme arkitektoniske forslag der indskriver arkitekturen i et eller flere mulige betydningsrum. • Kompetence i at fastholde en faglig dialog om arkitekturens betydning og at udvikle arkitektoniske standpunkter rettet mod et fremtidigt virke. Kurser: Fredagsseminaret -forelæsningsrække om æstetisk teori Praksis - dialog med tegnestuerne TredjeNatur, Vandkunsten, CCO m.fl. Pensum: Er defineret ved en vejledende pensumliste på max. 300 ns; læses og diskuteres på 1. semester. ‘ROBERT SMITHSON: The Collected Writings’, 1979/1996
UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål 3.SEMESTER - SKRIFTLIG OPGAVE Teori, program, projekt. Skriftlig opgave (10-15 sider) Semestertema: Teori & Metode + Program & Projekt 26.august 2019-17.januar 2020 ECTS-point: 10 Bedømmelse: Karakter efter 7-trinsskalaen Censur: Ekstern 10-ECTS-modulet består af et kursus der er fælles for programmerne ART, USC & LAND. Kurset omfatter introduktion til videnskabelig metode, til akademisk opgaveskrivning og til skriftlighed som refleksionsform og med-producent af arkitektoniske udsagn. Forelæsninger og tekster vil være på engelsk, men den individuelle undervisning eller gruppeundervisning er på dansk. Kurset er dedikeret til et fortrinsvis skriftligt dokument med grafiske bidrag. Opgaven er en refleksion over en nutidig og relevant arkitektfaglig, kunstnerisk og/eller samfundsmæssig problemstilling. Den kan enten udarbejdes som et forarbejde til en senere mere programmatisk tekst med en refleksion over en nutidig problemstilling der relaterer til programmet, eller den kan skrives som en refleksion der er mere direkte knyttet til udviklingen af den studerendes igangværende projekt i det samtidige 20ECTS-modul og dets fremtræden, konkretisering, måder at operere på og dets arkitektonisk/kunstneriske kontekst. Kurset omfatter forelæsninger, studiekredse, seminarer om at skrive såvel som individuel undervisning i løbet af semesteret.
Læringsmål: • Gennem indsigt i morfologiske og topologiske studier videreudvikles en forståelse for hvordan arkitekturen konstitueres og indarbejder en kompleksitetshåndtering i den arkitektoniske tænkning. • Viden om æstetisk teori og filosofiske strømninger, der giver indsigt i kernebegreberne rum og tid. • Færdigheder i at veksle mellem videnskabelige og kunstneriske metoder, og at fastholde en tekstlig refleksion som en del af projektarbejdet. • Færdigheder gennem projektarbejde til at kunne beherske og udvikle arkitektoniske forestillinger og til at kunne relatere viden om morfologi og topologi teoretisk til relevante videns- og erfaringsområder indenfor kunsten og arkitekturen. • Kompetencer gennem projektarbejde til at kunne formidle og visualisere en rumlig og tektonisk artikulering af et bygningskunstnerisk forslag. • Kompetence i selvstændigt reflekterende at udforme arkitektoniske forslag der indskriver arkitekturen i et eller flere mulige betydningsrum. • Kompetence i at fastholde en faglig dialog om arkitekturens betydning og at udvikle arkitektoniske standpunkter rettet mod et fremtidigt virke.
SEMESTERPLAN Kurser
FREDAGSSEMINAR Forelæsningsrække om æstetisk teori, kulturhistorie, filosofi og topologi. Seminaret tager udgangspunkt i begrepet ‘Landskab’. Efterår 2019 TEORI OG TEKSTUDVIKLING Der fokuseres på tekstlæsning og tekstudvikling i kollektiv og individuel form, i studiekredse, tæt knyttet til semesteropgaven og den diskurs der føres i fredagsseminaret. Kurset tager udgangspunkt i bogen ‘Robert Smithson: The Collected Writings’. 10 ECTS Skriftlig opgave - efterår 2019 Tekstudvikling for studerende på 3. semester. Studiet er rettet mod tekstudvikling i kollektiv og individuel form, som refleksionsinstrument, projektudvikling og kommunikation. TEGNESTUEBESØG Programmet arrangerer en række tegnestuebesøg i løbet af studieåret 20192020 til Tredje Natur, Vandkunsten, CCO m.fl. HYDRA REVISITED Sommerskole på øen Hydra, Grækenland. Marts 2020
Fælles kurser på IBBL’s tre kandidatlinjer USC, LAND & ART: GIS-GEOGRAPHIC INFORMATION SYSTEM Kursus i GIS, Geographic Information System, hvor man på 3-5 dage lærer at udnytte den enorme information i databaserne til nemt og hurtigt at tegne kort over store områder. Uge 39, 2019. SPATIAL PLANNING I, II & III Spatial Planning I : September 2019, 1. semester Kursus i By- og Landskabshistorie og teori. Spatial Planning II : Januar 2020, 2. semester Kursus om det danske plansystem, der giver en grundig indføring i de lovgivningsmæssige rammer og praksisser om by-og landskabsudvikling, der sætter betingelserne for arkitektur. Spatial Planning III : Marts 2020, 2. semester Case-Studies af nutidige eksempler på by- og landskabsplanlægning og deres forudsætninger Forelæsninger og tekster vil primært være på engelsk, men den individuelle undervisning eller gruppeundervisning foregår på dansk.
JEG HAR ALDRIG BESØGT TOKYO Anne-Cathrine Thorning
Avatar; I mine vandringer gennem Shibuya passere jeg store menneske strømme. De fleste med blikket rettet på mig er maskeret med et udvasket maskinelt picsilleret ansigt. Jeg kan se de er blevet fanget i en akt. Nogle er ved at rode i deres taske eller skriver på deres mobil telefoner. Andre fakter med armene efter hinanden eller læner sig ind efter et øjebliks intimitet. Alle med udvisket ghost like personlighed og en mangel på humant udtryk. Fra et øjeblik til et andet kan denne for mig visuelle facial recognition software fejle og uden intentionen om det give mig et indblik i folks identitet.
4. STUDIEÅR
I hælene på den runde pil klikkes jeg videre i et nyt billede. Jeg bevæger mig jo i billeder. Nu bevæger jeg mig mod trafikken og trækker ned af en sidegade. Forført af små arkader med climbs af en anden atmosphere. Jeg ud forsker og ender i en Photo Sphere. Dette er som at stå i et minde. Online. Jeg må igen rykke et skridt tilbage for at komme frem. I næste klik, en bevægelse og efter et sekunds sløring er jeg rykket omkring 3-5 meter frem. Drejes 180 og ser tilbage på det stykke asfalt jeg ikke kunne stå på. Det rum jeg bliver for uden og passerer på et sekund er et rum ”Off Screen” Et rum jeg ikke kan træde ind i.
A BUILDING TO PROJECT URBAN PROFILES Anne-Cathrine Thorning Level 38
Technical Level
Platform Open
High-Light
パーク
Ground Level
Park Mixed Use Re-Creation Sky Bar Roof Garden Social Space
Grid
Semi-Enclosed
Medium-Light
事務所
Technical Level
(37)
Park
Re-Creation
Level 36
500
Technical Level
Level 35
Technical Level
Office
Office
500 - 1000
Level 34 Level 33
Conference Convention Fitness Studio
Level 32 Level 31 Express Elevator
Express Elevator
Level 30 Level 29
Foyer
Technical Level
Level 28
Ramen Street
1000 - 1500
Concert Hall
1000 - 1500
Technical Level Cell
Open
Medium Light
ラーメン 通り
Level 27
Ramen Streets Restaurants Traditional Japanese Foods Robot Restaurants Take Away
Level 26
Supermarkets Bakery 7 Eleven Family Mart
Level 25
Shopping Cazino Karaoke Bars
Level 24
Level 23
Level 22
Technical Level
Level 21
Level 20
Technical Level
SIZE +
Semi-enclosed
Low-Light
ミュージックホール
Level 19 Level 18
Concert Hall Stage Studio Performance Education Exhibition Space
Level 17 Level 16 Level 15
Technique Rooms Staff Rooms Storage
Level 14 Level 13
Technical Level
Ground Level (12)
Park
Level 11
Temple
Re-Creation
10 +
Foyer
Arena
Technical Level Platform Open
High-Light
パーク
Mixed Use Re-Creation Sky Bar Social Space Café Vending Machines
寺院
Temple
アリーナ
Arena
Level 9 Level 8
Traditional Japanese Stone Garden Japanese Tea House Café SIZE +
Semi-enclosed
Low-Light
2000 - 4000
Level 10
Park
Ground Level
Technical Level
(7)
Park
Re-Creation
Level 6
Sports Sumo Virtual Reality Lectures Future Talks
Level 5 Level 4
Shopping
1000 - 1500
Leve 3
Foyer
Level 2 Level 1
Technical Level Platform Open
High-Light
パーク
Level 0
Park Mixed Used Re-Creation Sky Bar Social Space Café Vending Machines
Metro
Level 01 Level 02
Shopping
Open
No-Light
地下鉄
Express Elevators
Estimated Visitors
Technical Level
Logistics 1 : 200
Horizontal Stairway
Level 03
Fashion Womenswear Menswear Kids Accessories Beauty PC World Electronics
Local Elevators
ショッピング
Escalators
Medium Light
Cable Elevators
Open
Fire Stairway
Cell
Metro JC Chuo Line JK Keihintohoku Line JY Yamanote Line
Technical Level
Section 1 : 200
Bygningen er struktureret som en metafor for byen: Hybrid bygningen læse som integrationen af forskellige bygninger til én samlet bygningskrop. De forskellige bygnings elementer understøtter hinanden på flere måder. Vertikal byplanlægning / Logistik; Tårne udgør gader, Horisontale elementer udgør parker, Volumer er distrikter/ miljøer og Diagonal cirkulation udgør boulevarder eller promenader. Mixing Chambers/ Fællesskaber; Områderne mellem de forskellige miljøer fungere som udvekslende platforme hvor forskellige nye ophold finder sted i grænsefladen mellem de programmatiske fællesskaber. Arkitektonisk udformer de et integreret complex. Hele anlægget bliver et urbant udsnit.
4. STUDIEÅR
EN UNDERSØGELSE AF DET VERTIKALE LANDSKAB
Camilla Lykke Skjolding
Studiet undersøger hvordan et Vertikalt Landskab kan fremkaldes samt indskrives i en kontekst. Projektet udspændes dermed imellem en tegningsundersøgelse, der tager sit afsæt i eksisterende vertikale landskabsstrukturer (det fiktive grid), overfor en foreslagsstilling i The Loop det centrale forretningskvarter i Chicago centrum (det virklige grid). Undersøgelsen udgangspunkt var også at skabe en kobling mellem _ LANDSKABET (Landscape) og | HØJHUSET (High-Rise). Ved at sidestille disse typologier opstod et modsætningsforhold der etablerede en anden måde at anskue en bygningskrop på. Hvormed hybriden Landrise - Det vertikale Landskab opstod _ + | = _| LANDRISE
4. STUDIEÅR
MELLANRUMMET SOM KONTEMPLATIVT VERKTYG
Andrea Berois
Genom att använda rhizomets strukturella form kan man se mellanrummet som något som sätter rytmen för ett sekventiellt rörelseförlopp samt arbeta från del till helhet och skapa en relationell upplevelse. Detta kan relateras till de japanska mellanrumsbegreppen som kan skapa en abstrakt dimension, väcka en nyfikenhet, arbeta i relation till tomrummet samt öppna upp för ett inre och subjektivt deltagande.
5. STUDIEÅR
ART REFUGIUM Andrea Berois
Projektets intension är att föreslå ett konstnärligt refugium; ett residens för utövare av de kreativa konsterna på Furillen. Jag vill skapa ett bevarande och samtidigt en aktivering av en övergiven plats; en ny mötesplats för kontemplation och konst. Konstnärsresidenset ska vara arbetsplats och boende för utövande och skapande arkitekter, konstnärer, musiker, forskare samt kulturutövare under en varierande tid där de får möjlighet att arbeta ostört i rum för experimentell konstutövning. Projektet samt omgivande natur ska brukas som ett icke-kommersiellt, internationellt center som ger tillfälle att arbeta enskilt och bygga samarbeten.
AFGANG
INTERPOLATION Dilja HimlarsdĂłttir
Interpolation: The insertion of a different nature into something else, when nature is being transformed into environment. What does a place need to contain in order to be considered a place ? The project consists of a conceptual analysis on what the area and its surroundings are in need for. What happens when the planned meets the unplanned? As a result of tension and lack of resistance towards the striation, a void occurs, just like Miyashita Park, a void within the striated city structure. The urban fabric interacts with the void, creating three other ones within it that together form a representation of a sanctuary.
4. STUDIEĂ…R
THE NUANCE OF BEING Dilja Himlarsdóttir
Pilgrimage: a metaphorical journey into someones own beliefs. The intension of the project is to create a platform for people to find themselves at the nuance of being, to gain different individual experiences, based on their own terms and needs. The platform consists of a pilgrimage that takes place in a remote fjord in western Iceland, Önundarfjörður. It takes you on a journey between three main constants where sublime nature and extremes open new dimensions for new experiences. One of the constants is a small village, Flateyri, where uncontrollable nature has taken the ambiguous boundaries between the manmade and nature to new extremes in the form of a deflecting dam. 4. STUDIEÅR
MIYASHITA PARK Elisabeth Jerichau Nissen
5. STUDIEÃ…R
ET URBANT EVAKUERINGSLANDSKAB Elisabeth Jerichau Nissen
Dette studie præsenterer et urbant evakueringslandskab, der tager udgangspunkt i Tokyos sammenvævede, pulserende struktur. Projektet udvikler en eksisterende park, som et hybridlandskab, der både udspænder et nyt urbant miljø og samtidig rummer midlertidige boliger og evakueringscenter i tilfælde af en naturkatastrofe.
AFGANG
RESONERANDE STENAR Emma Linnea Carlén
SEDIMENTARY FOUNDATION: the deep hooks METAMORPHIC FOUNDATION: the carved negative IGNEOUS FOUNDATION: the ready made (shallow wide)
5. STUDIEÅR
FUNDAMENT Emma Linnea Carlén
Den arkitektoniska insättelsen har kommit att uppfattas mer och mer främmande från det vi kallar natur, och istället som något åtskilt, det vi kallar kultur. Projektet utgår från det som i naturen omfattas av begreppet geologi och det som i kulturen refereras till som fundament. I projektet undersöks det genom en utvald plats, Stevns Klint. Projektet omhandlar också programmeringen ”besökscentrum”. Alltså vad innebär det att besöka en plats och vad för typ av insättelser understöttar iscensättningen av platsen.
AFGANG
URBANT LANDSKAB OG BADEANLÆG I SHIBUYA, TOKYO
Emma Sofie Fugl
Projektet tager udgangspunkt i at se Tokyo som en gigantisk levende skabning der består af en stor samling af små levende organismer, der er viklet ind i hinanden. Gennem tegning søges at afkode en overordnet struktur, hvori mindre organismer opererer, i overlappet og overgangen mellem forskellige rum- og tidsligheder - mellem karets tyngde, landskabets udspænding og byens pulseren udspændes projektet.
4. STUDIEÅR
URBAN PARK OG BUSTERMINAL VED ENGHAVE
Emma Sofie Fugl
plan 1:250 - park landskab
enghave kirke
vesterfælledvej
frit areal til skolen
sønderboulevard
forbindelse til ny carlsberg
ny carlsberg
+ 0,0 m madmarked
+ 0,1 m
+ 0,0 m service funktioner
+ 0,2 m
åbning i landskab til busterminal
cykelparkering
cykelparkering
+ 0,0 m - 0,2 m + 0,0 m
åbning i landskab til busterminal
boldbure 13x21m
+2,5m forbindelse til ny carlsberg station
forbindelse fra ny carlsberg station forbindelse fra ny carlsberg station - 2,0 m - 1,5 m forbindelse fra ny carlsberg station
+ 0,0 m
adgang til buterminal
ingerslevgade
bus nedkørsel
adgang til landskab over busterminal
enghavevej
plan 1:250 - busterminal
fra landskab til busterminal +0,0 m service funktioner / delte funktioner
overgang
service funktioner -0,18 m
cykelparkering
-0,5 m
-0,36 m
-1,6 m
-1,8 m fra landskab til busterminal /nedstigning i landskab
opbevaring
busparkering 14 busser
-2,0 m
forbindelse fra ny carlsberg station -2,5 m udkørsel fra busterminal
nedkørsel til busterminal
Projektet arbejder med et hybrid program der forbinder pak og busterminal over to niveuaer. Busterminalen indskriver sig i byens store netværk af forbindelser, mens parken indskriver sig lokalt og arbejder med en mindre skala. De to programmer arbejder med forskellige rumlig- og tidsligheder der undersøges som overlappende begivenheder der reagerer på hinanden. Metodisk undersøges projektet gennem tegning, der arbejder i feltet mellem det styrende og udflydende
4. STUDIEÅR
MIYASHITA Frederik Kofoed
Tokyo er som en regnskov - den består af en række økosystemer der lever og ånder tæt op og ned af hinanden. Min undersøgelse omhandler det urbane eksteriør - rummet mellem bygningerne og byen. Topologiske kort og fysiske modeller der udpeger en række overordnede strategier for hvordan man kan lave en indsættelse i Miyashita Park. Som et arkiv over konteksten der formidler særlige pointer og udpeger et interessefelt, der skærpes og udvikles i løbet af projektet. Arkivet er samtidig en måde at opsamle, fastholde og kategorisere forskellige typer af data og information, og gennem denne håndtering materialet peger kartoteket også ind i projektet, idet det informerer de topologiske kort og modeller der udvikles.
4. STUDIEÅR
OSLO PL_7 Frederik Kofoed
Projektet undesøger en ny bygning for kunstproduktion på Oslo Plads 7 (Østerport) i Københavns muséumsbånd, mellem Parkmuseerne og Den Frie. Arkiv, udstilling og produktions faciliteter kobles med en serie mindre boligenheder til kunstnere der søger residency i København. Dette program trækker på de boligceller der allerede findes i det nærliggende hotel og i Nyboder. Gennem en række model- og tegnings undersøgelser udvikles en serie bygnings komponenter, der spørger til forholdet mellem sted, tektonik og funktion.
4. STUDIEÅR
MICROCOSMIC CITYSCAPE Grima Thordardรณttir
Microcosmic cityscape: Rhythms and repetitions Rhythm is essential in undestanding time, space and repetitions. This project aims to mimic the rhythmic elements of movement, interruptions and voids found in our surroundings. Using these rhythms and the density of Tokyo to compress and elevate a microcosmic cityscape from the ground where an urban landscape interrupts the movements and repetitions of daily rhythms.
4. STUDIEร R
INTERACTIVE MARINA Grima Thordardóttir
Interactive Marina: A barrier between the habitable and inhabitable Surrounded by dynamic nature and forceful weather conditions, in the far east of Iceland, is a town called Vopnafjörður. Due to its geographical isolation and no real identity - other than it’s fishing factory and the industry revolving around it - it has slowly begun to wither away. My goal is to create a place with intent – a location that is both culturally significant and serves a purpose. An interactive marina located in the heart of the harbor and its industry, mimicking it’s surroundings and creating a barrier of the town vs. nature, the calm vs. the storm and all the forces effecting its everyday life. 4. STUDIEÅR
MELLEMRUMMETS POTENTIALE Inga Rán Reynisdóttir performativt rum aben arena
udstillingsrum lukket / åbent
personlige rum
multifunktionelle studios
0m
0m +6m
+ 5,5 m
+6m
+6m
+ 4,7 m
+6m
+6m
+3m
+6m
Tegningsundersogelse Snit 1.500
Tegningsundersogelse Plan 1.500
multifunktionelle studios
personlige rum
udstillingsrum lukket / åbent
performativt rum aben arena
Masterplan 1.500
Opgaven argumenterer for, hvordan det åbne mellemrum kan betragtes som et mulighedsfelt i Tokyos urbane struktur og fremhæver eksempler på, hvordan de offentlige rum aktiveres, så de i højere grad forbinder den tætte by og de åbne rum. Formålet er at forbedre indbyggernes adgang til nye byrumsoplevelser, der skaber en ramme om pausen i byens puls. Det japanske kulturbegreb Harappa (open field) anvendes som eksempel på, hvordan åbne, offentlige rum indtages og aktiveres med borgeren i centrum.
5. STUDIEÅR
SÆ (HAV) BRAUT (LINJEN) Inga Rán Reynisdóttir
SÆ (hav) BRAUT (linjen) - Kunstakademi og byliv i et samlet iscenesat felt. Opgaven åbner op for en diskussion om nuværende tendenser i byudviklingen ved Reykjavík’s kystlinje. Intentionen med projektet er at udfolde Kunstakademiets aktiviteter i byrummet og i folkets bevidsthed, ved at samle akademiets vigtigste nøgle- funktioner på ét centralt sted i byen og dermed skabe en ny topologi, hvor kunstinstitutionen åbner sig og går i dialog med by, menneske og samfund.
AFGANG
MIYASHITA PARK, TOKYO - TEMAPARK (SAKURA)
Johannes Oluf Larsen
Projektet undersøger den urbane kondition som noget der er ustabilt. Hvilke kræfter er der på spil, og hvordan påvirker det arkitekturen? Hvordan går man i dialog med politiske og kommercielle kræfter, men samtidigt vægter en social agenda og en fortid og en fremtid? Miyashita Park, placeret i et af verdens urbane brændpunkter, ved Shibuya Station agerer “test-bed”.
4. STUDIEÅR
MUSEUM FOR DIGITAL KUNST Johannes Oluf Larsen
boligkarré
Sindshvilevej
Aksel Møllers Have
solceller
promenade
park
ovenlys til metro
skærm
solceller
Aksel Møllers Have
voyer-rampe galleri
udstilling metro
spor
spor
perron
snit CC
1:200
information
6
skulpturlager
galleri
galleri
udstilling
udstilling
udstilling
ophold
7
udstilling (nede)
-5,5 m
serverrum (kunstlager) virtual reality (VR)
9
udstilling (nede)
a
udstilling
snit + 1m
5
udstilling elevatorer
voyer-rampe
4
-3,5 m
snit + 1m
-6,9 m
galleri
salg udstilling
ophold salg
-2,1 m
-2,6 m
flowareal
udstilling
elevatorskakt udstilling
b
ovenlys til metro
udstilling (nede)
rulletrapper til perron
salg
brandtrappe
rulletrapper til perron
flowareal
-6,3 m (metro)
8
ophold N
niveau -2
1:200
N
niveau -5
1:200
Aksel Møllers Have St., Frederiksberg - Museum for digital kunst Projektet undersøger, hvad det vil sige at en metrostation flytter ind i et lokalområde. Hvilke muligheder bringer en station? Kan man merge en metrostation med et museum, og hvordan kunne det se ud? Museet har et forløb, metroen er gravet ned: Bygningsforslaget undersøger hvordan man kan rampe et museumsforløb ned i metroen.
4. STUDIEÅR
MIYASHITA PARK Mads Bryld Sørensen
Reaktivering af Miyashita Park, Projektet gentænker pladsen ved Miyashita Park, som kommercielt og offentligt landskab midt i Shibuya, Tokyo. Udgangspunktet for opgaven er en undersøgelse af den japanske kultur omkring det offentlige/private rum og hvordan landskabet kan danne ramme for en række subkulturer der eksisterer hengemt i hjertet af Tokyo.
4. STUDIEÅR
TSUKIJI FISKEMARKED Mads Bryld Sørensen
Et produktionslandskab i Chuo, Tokyo der kan udvikle området ved Tsukiji fiskemarked til en produktion af frugt og grønt samt stedets iboende rekreative rum ved udslusningen til Tokyo Bay. Projektet er udviklet ud fra en række undersøgelser/samplinger af Tokyos typologiske strukturer og skalaer som katalysatorer for tegningen af området.
4. STUDIEÅR
EN KOLONI I ÅBENRÅ Mia Birk Mathar
Projektet indskriver sig i den revitaliseringsfase Aabenraa befinder sig i, som udfordret maritim handelsby, og vil undersøge hvordan relationen mellem det der var og det man endnu ikke kender, kan udfoldes i en indsættelse i et overskudslandskab knyttet til havnemiljøet. -Et sted som lægger sig op ad den maritime kulturhistorie i området, med plads til fremtidens udvikling, der kan rumme mellemværendet mellem det kendte og det ukendte.
AFGANG
Kolonien er en gentænkning af den klassiske skolebørnskoloni, og skiller sig først og fremmest ud ved placeringen ved by og industrihavn, men også ved, udover at rumme opholds- og lejrskolefaciliteter, at rumme funktioner der bidrager til dagligdagslivet i lokalsamfundet og -regionen. Her kan køres projektforløb indenfor miljøforbedrende tiltag med fokus på eksempelvis vandmiljø, genbrug og forholdet mellem by og havn. Det er et lokalt læringssted med globalt udsyn.
TEKNO_UTOPI Ole Petter Steen
Med Tokyo som prosjektets utgangspunkt, forsøker denne teksten å diskutere forutsetninger for byutvikling i møte med fremtidige sårbarheter gjennom en studie av Metabolismens begreper, skala og teori. Først etableres en historisk kontekst, hvor bevegelsen opprinnelse, revolusjonerende innhold og globale utspenning dokumenteres. Deretter opprettes en empirisk oversikt av noen av metabolismens begreper, modeller, prosjekter og bygninger, i møte med egne operasjonelle tegninger fra Shibuya, Tokyo. Her settes globalisering i relasjon til en lokal kompleksitet, og ambisjonen er å fremkalle en bredere forståelse av den urbane og teknologiske tilstanden i verdenssamfunnet. 5. STUDIEÅR
GLOBAL PRESERVATION CENTRE Ole Petter Steen
Prosjektet tar utgangspunkt i å etablere et kunnskapssenter for global bevaring (World Preservation Centre) i nærheten av Longyearbyen på Svalbard. Det aktuelle området er lokalisert på den nordlige kystlinjen like ved Longyearbyen Lufthavn (LYR), og er i dag hjem til både Svalbard Globale Frøhvelv og Gruve 3 – en nedlagt kullgruve som i dag huser Arctic World Archive (AWA). Ved å opprette et kunnskapssenter akkurat her, er ambisjonen å skape et knutepunkt for konservering med lokal forankring og en destinasjon med global rekkevidde.
AFGANG
VOID/AFTRYK/TRANSITION Pil Garfield Bachmann & Elisabeth Jerichau Nissen
5. STUDIEÃ…R
248mm
300mm
TOKYO LABYRINT
98mm
62mm
Pil Garfield Bachmann
250mm
105mm
84mm
100mm
169mm 248mm
185mm
300mm
138mm
136mm
169mm
248mm 300mm
138mm
136mm
169mm
105mm
52mm
248mm 186mm
300mm
250mm
138mm
250mm
78mm
105mm 88mm
169mm
147mm
126mm
169mm
Labyrinten betragtes som et af verdens ældste symboler, men har I dag forskellige betydninger, og kan bruges til at beskrive forskellige scenarier. Byen Tokyo kan på baggrund af sin amorfe struktur, høje densitet, og tætte befolkning, måske beskrives som forvirrende, og for den uprøvede, kan Tokyo opleves som labyrinten uden centrum. 69mm
5. STUDIEÅR
KROP, RITUAL OG GENSTAND Sofie Højgaard Hansen
5. STUDIEÅR
ET RITUELT SAMLINGSSTED Sofie Højgaard Hansen
AFGANG
ARKITEKTONISK FORESTILLINGSEVNE SOM MELLEMVÆRENDE
Sofie Lund Michaelsen
Jeg pakker den tunge, lille maskine ud af kufferten, løfter den op og monterer den fast på det robuste stativ. Jeg trykker på ’on’-knappen, hvorefter sporadiske blink begynder. Et minut senere lyder en opstartsmelodi. Displayet lyser blåt, og maskinen er klar til at foretage sit arbejde. Maskinen og stativet står midt i rummet omgivet af statuer, palmer, menneskekroppe, bænke, et springvand, kaffekopper, glasmontrer, et exit-skilt, stenkakler, og murstensvægge. Et bredt spektrum af objekter og overflader. 5. STUDIEÅR
PLANTEPROTESE -VERTIKAL DYRKNING SOM HYBRID TYPOLOGI
Sofie Lund Michaelsen
Projektet indskriver en ny type institution hvor plante og krop mødes på nye måder. I min opgave undersøger jeg hvordan en institution der sammenfatter lokal dyrkning, kunst, forskning og formidling, kan koble fragmentet til byen og det lokale til det globale. Ved at indskrive de organiske processer som et socialt handlingsrum i det urbane, artificielle landskab, rejser projektet spørgsmål til hvorledes kropslig kontakt med organiske processer kan gavne byens lokalmiljø AFGANG
ET URBANT LANDSKAB Assemblage - Kultur og Teknologi
3 MODELLER Semesteropgave 2018, Fase 1 Papirworkshop med arkitekt Amanda Betz Modellerne opererer i spektret mellem ‘det planlagte’ og ‘det uplanlagte’ som urban strategi, med afsæt i tre overordnede strukturerende parametre, med distinkte egenskaber: det akkumulerende, det gennemstrømmende og det diversificerende, der hver især udfordres og afprøves i konstruktionen af en rumlig struktur.
4. + 5. STUDIEÅR
På Institut for Bygningskunst, By & Landskab uddanner vi arkitekter der med høj faglighed formår at bidrage til at vi som samfund kan møde de store udfordringer og omvæltninger vi står overfor. Det kan de, fordi de ved at arkitektur på én og samme gang kan være et bygningsværk, en proces, en strategi og en plan, der altid er en uadskillelig del af det samfund og den kultur det er en del af. De kan de, fordi de i praksis kan håndtere de mange forskellige former for kompleksitet der er i de processer der driver arkitektur-værker og den bæredygtige byudvikling der er værkernes forudsætning, frem. Det kan de særlig fordi de kan stille de konkrete rumlige og materielle – ja, arkitektoniske – forslag der løfter en given situation til en oplevelsesmæssig helhed der er meget mere end summen af sine dele. Institut for Bygningskunst, By & Landskab fungerer som en tænketank på sine områder. Sammen med de studerende stiller instituttets praktikere, forskere og undervisere skarpe spørgsmål til byernes store, aktuelle problemstillinger og viser nye måder vi kan møde dem på. Instituttet samarbejder med de mest relevante tegnestuer, kunstnere, organisationer og forvaltninger på vores områder, for at vi sammen kan fremstille håndgribelige og velunderbyggede billeder af en fremtid hvor den arkitektur vi er med til at skabe giver mere end den tager. Katrine Lotz Institutleder på IBBL
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Institut for Bygningskunst, By og Landskab