IBBL
KOM BACHELORPROGRAM KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS 19/20
UDGIVET AF Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen 19/20 Bachelorprogram KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS KOM REDAKTØR Morten Meldgaard Martin Marker DESIGN Martin Marker Susanne Eeg TRYK PRinfoParitas A/S, Rødovre TYPOGRAFI Georgia Akzidenz PAPIR Color Copy 250 g, omslag Munken Print White 115 g, indhold PRINT 350 stk ©2019 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Institut for Bygningskunst, By og Landskab
KOM KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS
19/20
KOM
2
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
FORORD KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
Verden ændrer sig og vi ændrer os med den. Menneske, by og landskab smelter sammen til en ny enhed. Næppe nogensinde tidligere har de forhold, som bestemmer vores landskaber og byers udformning, ændret sig så meget og så hastigt som nu. Måske er de opgaver, der findes i spændet mellem bygning, by og landskab netop nu fagets mest komplekse og dermed også mest relevante. At kunne håndtere kompleksitet er i vores optik en forudsætning for, at kunne arbejde som arkitekt og orkestrere de møder mellem kunst, socialitet, teknologi, økonomi og livsverden, som ethvert projekt og enhver byggesag inkorporerer. Arkitekturen sætter ramme omkring vores livsverden, de handlingsrum og de fællesskaber som vi deler og muliggør dermed nye måder at tænke og leve verden på. Derfor gives der ikke én facitliste, men en række problemstillinger, som det er op til arkitekten at håndtere og åbne op for gennem nye spørgsmål og praksisformer. Arkitektarbejde er komplekst – i alle henseender. Hver opgave har sine egne vilkår, som må fortolkes, prioriteres og sammenfattes til helheder. Læg dertil de mange samarbejder, som opgaven byder på – også her forskellige fra gang til gang. For at kunne deltage og bidrage som arkitekt i denne skabende proces er det nødvendigt at udvikle en arkitektonisk faglig position. En position der med et kunstnerisk, videns-baseret og intuitivt afsæt kan argumentere for en særlig formgivning eller organisering. På bachelorprogrammet Komplekshåndtering i Praksis har vi et særligt fokus på at udvikle den enkelte studerendes position i faget. Programmet tilbyder en bred vifte af tilgange til den skabende proces, så den enkelte kan finde og udvikle sin personlige tilgang og sprog. Vi betragter vores kandidater som de beslutningstagere, der giver form til de rammer og planer, som kan løfte vores verden videre. Vi lærer at lede, os selv og andre med en tro på, at vi bedst kan ændre verden ved at ændre os selv. Vi lærer at sætte de rammer som får livet til at folde sig ud i en verden under forandring. Efter tre års studier har vores studerende fået de grundlæggende værktøjer, som er nødvendige, når der skal tages del i samarbejder, stilles spørgsmål og tænkes i kunstneriske og karakterfulde løsninger. På de følgende sider gennemgås semesterplanerne for bachelorstudiets 6 semestre på IBBL. Semesterplanerne er udviklet med baggrund i U-planerne, som er godkendt af Studienævnet.
Morten Meldgaard / Mathilde Petri
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
3
1. SEMESTER
4
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
BOSÆTNING
1. SEMESTER Semesteransvarlig: Rasmus Thue Tobiasen
Studier af sted, form og rum, dimensioner og proportioner – atmosfærer. Undersøgelser af, hvordan rum betinger livsformer og hvordan livsførelsen udvikler arkitekturen. Semesteropgavens første øvelse udvikles i mindre grupper, som udforsker et udvalgt landskab gennem kropslige udmålinger og rumlige indsættelser. Dette landskab danner fundamentet for resten af semesteret. Et forslag til en mindre bosætning udvikles i tæt relation til de landskabelige karakterer. Bosætning og landskab fremkaldes gennem skiftende optikker og regelsæt via tegning og model. Fokus ligger på at udvikle og diskutere rumlige tilstande, atmosfærer og forløb i tæt dialog med sine omgivelser. Hele forløbet består af en række øvelser, der er sammensat i et forløb, hvor kompleksitetsgraden vokser, og hvor de basale værktøjer introduceres et efter et – de analoge, skitsen og modellen, og de digitale, de grafiske og de tredimensionale modelleringsværktøjer. Øvelserne og værktøjerne danner fundament for at udvikle en forståelse for arkitektfagets komplekse karakter.
6 ugersblokken: I 6-ugersblokken, som indleder bachelorstudiets første semester, gives den første grundlæggende tegneundervisning. Der undervises i, hvordan såvel den analoge som den digitale tegning kan anvendes ved såvel udviklingen som formidlingen af et projekt. Ved forelæsninger og i studiekredse udvikles den grundlæggende forståelse for begrebet bosætning, som videreudvikles i løbet af 12-ugersblokken på IBBL.
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
5
U PLAN INDHOLDSBESKRIVELSE BEGREB Overskriften ”bosætning” tolkes konkret, idet de studerende i løbet af semesteret udvikler en mindre bo-enhed i relation til andre og gruppevis placerer disse enheder i et landskab. Der introduceres til landskabet som grundlæggende muligheds-felt og problemstilling i forhold til bosætning. Gennem studiet af et dansk istidslandskab introduceres begreberne landskabsforståelse, natursyn og bæredygtighed i relation hertil. Der arbejdes med materialet beton som udgangspunkt for en forståelse af materialitet, tektonik og konstruktion. I seminarform udvikles en forståelse for en række grundlæggende æstetiske og filosofiske vilkår for begrebet ‘bosætning’ i den antropocæne epoke.
METODE Modulet introducerer en række metodemæssige arbejdsværktøjer i relation til projektudvikling, herunder det personlige arkiv, det at forholde sig begrebsligt til arkitektur og det at anvende optikker hvormed projektudviklingens rumlige problemstillinger kan anskues: Volumen, kontur, lys, farve, karakter, kontekst og tektonik. Særligt introduceres tegningssættet som virkemåde, og det er gennemgående som en central læringsfigur i semesteret. For at skabe et fokus på studieteknik og selvledelse samt gruppedynamik og gruppearbejde i mindre og i større grupper, afholdes der under modulet én eller flere workshops under temaet ’Ledelse’.
PROJEKT Undervisningsformen er baseret på projektudvikling og forløber over 3 faser. Projektarbejdet udvikles individuelt og gruppevis og der veksles mellem tegnebordundervisning, gruppe diskussioner og gennemgange i auditorium. Første fase introducerer et volumen, materialet, og en række metoder til at modellere volumenet samt et program. Anden fase introducerer et bestemt dansk landskab og den store skala. Der arbejdes med analoge og digitale modeller (herunder 3D print lavet i Sketch-up). Tredje fase introducerer tegningssættet som centralt arkitektonisk redskab til at opnå sammenhæng og syntese, og til at formidle projektet. Gruppevis udarbejdes tegningssæt at den mindre bebyggelse i kontekst og individuelt arbejdes der med tegningssæt af den studerendes eget bidrag. Ved endelig gennemgang og eksamen afleveres en fælles planche og en individuel planche. Efter endt semester gennemføres semestersamtale, endvidere udarbejdes en portfolio mappe, der samtænkes med programmets mentorordning.
6
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
1. SEMESTER/BLOK2 LÆRINGSMÅL VIDEN Anvende begrebssæt der knytter sig til ‘bosætning’ som arkitektonisk ide. Kendskab til grundlæggende landskabstyper, landskabsteori og landskabshistorie. Viden om grundlæggende landskabsbegreber, natursyn og bæredygtighedsbegrebets historie og aktuelle status. Demonstrere grundlæggende viden om beton; arkitektoniske potentialer, konstruktion og tektonik. Demonstrere grundlæggende viden om dagslys og farver. FÆRDIGHEDER Producere relevante modeller (volumenmodel, strukturmodel, lystæt papmodel, støbt model, landskabsmodel, og 3D printet model). Udpege arkitektoniske kvaliteter, dokumentere og formulere dem i et personligt arkiv. Udføre deraf afledte undersøgelser og konkludere på baggrund af egne undersøgelser. Udarbejde et kurant, læsbart og sammenhængende tegningssæt med tilhørende rumlige afbildninger. Formidle materialet som et samlet arkitektur-projekt. KOMPETENCER Analysere og udvikle eget projekt gennem øvelserne. Etablere en syntese og håndtere formgivning med påvirkninger fra program, materiale og kontekst. Udvikle, udarbejde og kuratere projektet selvstændigt og sammen med andre gruppevis. Reflektere over og virke i grundlæggende gruppedynamikker og arbejdsdeling i kreative processer.
ECTS // PRØVEFORM / BEDØMMELSE / CENSUR 16 // Mundtlig prøve på 20 minutter / Karakter efter 7-skalaen / intern censur
KRAV TIL AFLEVERINGER Modeller 1:50/1:100/1:500, planer, opstalter og snit 1:100, situationsplan i 1:200 samt snit gennem bebyggelsen i 1:200. Renderinger interiør og eksteriør, skitser, foto mv. Portfolio udarbejdes efter hvert semester.
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
7
8
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
Victor Buch Bischoff Rasmussen
FORM OG RUM Illustrationerne på opslaget viser arbejder fra hele efterårets øvelsesforløb - fra de indledende formøvelser til de sammenbragte modeller hvor de studernde i grupper udvikler en mindre bebyggelsesplan i fællesskab. I løbet af semesteret tilegnes en grundlæggende beherskelse af de tegneredskaber som benyttes dagligt i de kommende studieår - de analoge såvel som de digitale. Modelfotografiet øverst og plantegningen nederst er resultater fra den del af øvelsen hvor de studerende samarbejder. Helt grundlæggende begreber omkring livsførelse, bosætning og arkitektur diskuteres.
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
9
EN
Diagrammer Frida Guldagger Anthony & Laura Rahbæk Larsson
10
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
Frida Guldagger Anthony & Laura Rahbæk Larsson
Nikolina Zeljic
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
11
12
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
opstalt 1:100
SNIT B
1 sal 1:100
SNIT A
/ semesteropgave Januar 2019
opstalt
1:100
SNIT B
opstalt 1:100
ESTCODE
1 sal 1:100
/ IBBL
ESTCODE
Clara Mandrup lundgaard
ESTCODE
SNIT A
SNIT A
SNIT A
ESTCODE ESTCODE
ESTCODE
SNIT B
ESTCODE
1 sal 1:100
1 sal 1:100
Stueplan 1:100
Snit B
SNIT B
SNIT B
Stueplan 1:100
1:50
1 sal 1:100
SNIT A
Diagramskitser SNIT A
2 sal 1:100
Snit A 1:50
Stueplan 1:100
SNIT B
Clara Mandrup Lundgaard
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS
Snit B
1:50
1 sal 1:100
13
Mia Groth Ludvigsen 14
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
Josefine Westre Lærke Harder Rasmussen Marius Trier Brøgger Nina Viltoft Overgaard
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
15
2. SEMESTER
D E L I RIOUS AMA G E R 16
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
ORGANISATION
2. SEMESTER Semesteransvarlig: Martin Marker Larsen
I dette semester går vi fra land mod by. Vi studerer byen og har fokus på kropslig adfærd, dagligdags rutiner og rituelle handlinger i forhold til at skabe rum– studier af byens organiseringer har afsæt i aktuelle problemstillinger og udviklingsscenarier. Semesteropgavens titel er Rammen/Delirious Amager – Rammen er at vi skal udvikle et 300m2 delt program med afsæt i begrebet bolig - at bo. Delirious Amager henviser til, at vi både arbejder med Amager som et konkret og et fiktivt sted på en gang. Værktøjerne tegning, model og collage benyttes i forskellige praksisser i løbet af hele semesteret, men i et sammenhængende kontinuerligt forløb hvor projektforslaget fremkaldes gennem fortsat udvikling af egne regelsæt og interesser. Gennem diagrammets tematik introduceres der til at navigere mellem indhentet data, registrering, notationer, form og komposition. ,
6 ugersblokken:
I 6-ugersblokken, som indleder semesteret, studeres byens rum og byens organisering gennem registrering, tegning, opmåling og analyse. Gennem studierne af byens organisering udvikles der en grundlæggende forståelse for begrebet organisering, som videreudvikles i løbet af 12-ugersblokken.
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
17
U PLAN INDHOLDSBESKRIVELSE BEGREB Overskriften ”organisering” tolkes konkret, idet den studerende udvikler en delt bolig i relation til en eksisterende bygningsstruktur i en kompleks urban sammenhæng. Semestertemaet studeres særlig gennem forskellige organiseringsformer af kropslig adfærd, dagligdags rutiner og rituelle handlinger i forhold til rummets muligheder og betingelser, samt gennem studiet af en tæt bymæssig kontekst med fokus på sociale, kulturelle, morfologiske, topografiske og klimatiske betingelser og mulighedsfelter. Der arbejdes med stål som udgangspunkt for en forståelse af ‘rammen’ som arkitektonisk greb, materialitet, tektonik og konstruktion. Gennem tekstlæsning og studiet af stedsspecifikke sammenhænge introduceres begreber som handler om at forholde sig til en urban kontekst, herunder relationen til eksisterende bygningsmasse og terrain vagues. METODE Projektarbejdet udvikles individuelt og gruppevis og der veksles mellem tegnebordundervisning, gruppe diskussioner og gennemgange i auditorium. Forskellige dimensioner af kontekst-begrebet udfoldes og kvalificeres gennem undersøgelser og analyse af eget arbejde. Igennem en optegning og detaljering af tilføjelsens konstruktive og rumlige kvaliteter og dens relation til den bygning den lægger sig til, etableres et metodisk blik på ‘delte rammer’ og ‘den delte bolig’. På alle semestre afholdes der én eller flere workshops i løbet af modulet under temaet ’Ledelse’. På 2. semester er fokus for disse workshops studieteknik/selvledelse samt gruppedynamik og gruppearbejde i mindre og i større grupper. Efter endt semester gennemføres semestersamtale, endvidere udarbejdes en portfolio mappe, der samtænkes med programmets mentorordning. PROJEKT Undervisningsformen er baseret på projektudvikling og forløber over 3 faser. Første fase fokuserer på at lave en addition til en eksisterende bygningskrop. Anden fase handler om at programmere additionen i forhold til en mere fleksibel og flettet udnyttelse ved at kvalificere undersøgelsen af ”delte rammer” og ”den delte bolig” formmæssigt. Tredje fase fokuserer på at forstå en projektmæssig sammenhæng mellem konstruktion, struktur, program og kontekst, sammenfattet i en konkret forslags-stillelse.
18
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
2. SEMESTER/BLOK2 LÆRINGSMÅL VIDEN Kendskab til arkitekturens rolle i udformning og rumlige organisering af det sociale livs processer. Formulere grundlæggende viden om urbanitet, landskab og natur som begreber og tilstande. Kendskab til begrebet kontekst som tilgang til og grundlag for rumlig organisering. Redegøre for stålkonstruktioners materialemæssige, tektoniske og konstruktive egenskaber herunder kendskab til søjler og bjælkers placering i konstruktioner af metal. FÆRDIGHEDER Udføre, fremstille og formidle enkle arkitektoniske objekter og rum i tegningsarterne projektion, aksonometri og perspektiv. Anvende simple analyseformer i forhold til kontekst. Udvikle og på grundlæggende niveau redegøre for projektets egen grammatik og konsistens mellem del og helhed. Afprøve og udvikle basale træk ved en egen selvstændig arbejdsmetode. KOMPETENCER Udvikle en flexibel bolig i en urban kontekst, som en tilføjelse til en eksisterende bygning. Sammenholde projektet med et komplekst program, og herigennem udvikle projektet. Reflektere over en given urban kontekst for herigennem at udvikle projektets delniveauer såsom kontekst, ramme og konstruktion. Sammenholde program, kontekst, og konstruktiv logik og derigennem udvikle projektmæssig konsistens. Arbejde sikkert i såvel mindre grupper som i studiets større netværker. Afprøve viden om gruppedynamik og konkrete gruppeudviklingsværktøjer. Udvælge og anvende grundlæggende teorier om selvledelse gennem planlægning af egen arbejdstid.
ECTS // PRØVEFORM / BEDØMMELSE / CENSUR 16 // Mundtlig prøve på 20 minutter / Karakter efter 7-skalaen / ekstern censur.
KRAV TIL AFLEVERINGER Projektet præsenteret i plan, snit, opstalt 1:100, rumlig fremstilling, renderinger, m.m. Udsnit og detaljer i 1:20 og 1:5 Relevante kontekst beskrivelser i situationsplan, diagrammer, fotoregistreringer mv. Renderinger inde og ude, rumlige afbildninger, modelfotos. Modeller 1:50/1:500. Portfolio udarbejdes efter hvert semester.
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
19
Delirious Amager workshop: Gruppearbejde
20
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS
21
Laura Rahbæk Larsson
22
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
Mikkel Harboe Wolff
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS
23
Frederikke Ellehauge
24
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
Emil Boje sørensen
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
25
RØGERI
NSDELING
nstant cirkulation i tidsbestemte intervalgode betingelser for røgningsprocessen ing og tilberedning.
mmer om mødet mellem det offentlige r trækker offentligheden ind i bygningen arakteristisk mødested omkring mad og
Astrid Marie Strandbygaard
felt indtages på ulige tidspunkter og tore åbne havnerum til den tætte urba-
FACADEUNDERSØGELSER
Proportionsundersøgelse på facader på sites 1:100
META - Project 2013, Facadeventilation
De tavse bygninger, Ole Meyer 2002
La Maison de Verre Pierre Chareau 1932, Åbningssystem
Røgeriets karakterer i operative tegninger
26
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
La Maison de Verre Pierre Chareau 1932, Åbningssystem
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
27
Udstilling/workshop Skorsten
Sildetørring
OPSTALT NORD 1:100
Sildetørring Bistro
1. SAL 1:100
A
B
Personaleindgang
Røgeovn
Disk
e
Indgang
Bågarager
Færgestop
Offentlig passage Disk Røgeri
STUEPLAN 1:100
Offentlig sti
28
Færgestop
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
OPSTALT NORD 1:100
Disk Offentlig passage
OPSTALT VEST 1:100
Udkigspunkt
Sildetørring Sildetørring
Offentlig indgang
Disk
LÆNGDESNIT A 1:100
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
29
3. SEMESTER
30
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
Tidlige konceptskitser A. Konstruktionen syr sig sig ind i det fastsatte. Konstruktionsplantegninger. En lavere sekundær trækonstruktion bliver et udslag fra den regelmæssige bærende konstruktion. Ved sine forskellige anslag indrammes mindre rumdannelser i et ellers stort og åbent halrum. B. Konstruktion-strukturen er en procesfortælling. Konstruktionssnittegning.
MATERIALER
3. SEMESTER Semesteransvarlig: Mathilde Petri Studier af sammenhænge mellem arkitektonisk udtryk over tid med fokus på materialer, sted og atmosfære. Stedet er afgørende for et forslags tilblivelse og muligheder. Den første øvelse handler om at sanse og fortolke et givent sted gennem opmåling, sanselige notationer og rumlige øvelser. Overgange, grænser, kanter og sammenhæng med omverdenen afprøves og illustreres, og stemninger præciseres. Øvelsen er én ud flere tilgange til, hvordan man igangsætter en skabende proces. Resultatet er udgangspunkt for semesteropgavens programmering af et mindre bygningsanlæg med fokus på sanselig oplevelse og atmosfære. Et særligt materiale vælges ud og konstruktioner og egenskaber studeres. Rumlig organisering, bevægelse, flow og funktioner knyttes til og medvirker i udviklingen af projektforslaget. Studier af lys og skygge som rumdannende og stemnings mættede virkemidler får særligt fokus.
6 ugersblokken: Et bygningsværk studeres med fokus på sammenhængen mellem den arkitektoniske ide og bygningens fysiske udformning. Udvalgte steder studeres og materialer gengives. Der arbejdes i aksonometrier samt i plan- og facadeudsnit 1:5 og 1:50. Forelæsninger og workshops.
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
31
U PLAN INDHOLDSBESKRIVELSE BEGREB Semesterets overordnede tema, ’Materialer’, studeres udover semesterets øvrige formål særlig med henblik på materialernes potentiale for at etablere en specifik atmosfære i relation til et givet sted og en given konstruktion. Sammenhænge mellem arkitektonisk udtryk over tid med fokus på materialer, konstruktion, struktur, sted og atmosfære/stemning introduceres gennem forelæsninger samt kortere ekskursioner, workshops og øvelser. Der udarbejdes et forslag til et tømmerværksted i en urban kontekst. Der arbejdes med træ og dets egenskaber i forhold til at danne konstruktioner, klimaskærm, strukturer, signifikante samlinger og detaljer, rum og rumlige organisering og atmosfærer studeres. Dette studie af træets materialitet indebærer naturligvis en række bæredygtigheds aspekter i forhold til forbrug af ressourcer, forarbejdning, livscyklus og lovgivning mv. Et særligt fokus lægges på lys og skygge som rumdannende og stemningsbærende virkemidler i forhold til materialitet, konstruktion og detaljering. METODE Modulet bygger videre på 1. semesters arbejde med det landskabelige og 2. semesters undersøgelse af det urbane. I forelæsninger og i undervisningen i øvrigt introduceres og diskuteres en mere udfoldet forståelse af konteksten/stedet som betydning og begreb, og som kræfter der, når de fremkaldes gennem analyse og projektudviklingen, dimensionerer det byggede, her med særlig fokus på materialitet, klima og temporalitet (bæredygtighed). Der afholdes 3 workshops i løbet af semesteret som rammesætter arbejdet med materialet gennem 3 optikker: Konstruktion, Dagslys og Facade. De 3 workshops introducerer metoder til at arbejde undersøgende med materialets virkninger, og danner samtidigt fælles referencer og resultater som den studerende selv benytter i eget projekt. Der afholdes 1-2 workshop hvor der arbejdes med planlægningsværktøjer og metoder til organisering af tid og arbejdsindsat over en længere periode. Efter endt semester gennemføres semestersamtale, endvidere udarbejdes en portfolio mappe, der samtænkes med programmets mentorordning og retter sig mod praktikforløb på 6. semester. PROJEKT Undervisningsformen er baseret på projektudvikling og forløber over 3 faser. Projektarbejdet udvikles individuelt og gruppevis og der veksles mellem tegnebordundervisning, gruppe diskussioner og gennemgange i auditorium. Fase 1 Undersøgelser (Herunder Stedsanalyse og 3 workshops), Fase 2; konkretisering(Herunder udvikling af eget projekt), Fase 3 Formidling (Herunder IT kursus)Et særligt fokus lægges på lys og skygge som rumdannende og stemningsbærende virkemidler i forhold til materialitet, konstruktion og detaljering. Det er et krav at afleveringen håndterer en glidning i skala fra 1:300 til 1:50. Dermed er det væsentligt at den studerende udvælger bestemte elementer i projektet der tegnes mere igennem end andre
32
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
3. SEMESTER/BLOK2 LÆRINGSMÅL VIDEN Reflektere over grundlæggende begreber og teorier om atmosfære. Formulere stedsspecifikke begreber og programmatiske begreber. Gengive konstruktive og materialemæssige terminologier og anvende terminologierne i arbejdet med konstruktioner i træ. FÆRDIGHEDER Undersøge og udvikle projektet gennem forskellige skalasatte model-typer, herunder 1:300, 1:100 og 1:50 med fokus på materialitet, klima, temporalitet. Analysere et sted og anvende analysen til at belyse og udvikle et sted gennem projektudviklingen. Analysere et program og anvende analysen til at belyse og udvikle et program gennem projektudviklingen. Fremstille et stemningssat materiale der klart formidler projektets stemningsmæssige kvaliteter, og som belyser konstruktion, brug af dagslys og facadeopbygning. KOMPETENCER Udvælge og udvikle særlig væsentlige aspekter af projektet med fokus på materialitet, klima og temporalitet. Analysere trækonstruktioner og anvende analysen til at udvælge og udvikle konstruktioner i træ i projektudviklingen. Udvælge og anvende relevante begreber i arbejdet med et sted. Udvælge og anvende relevante begreber i arbejdet med et program. Tage ansvar for sin egen tidsplanlægning i forhold til projektforløbet.
ECTS // PRØVEFORM / BEDØMMELSE / CENSUR 16// Mundtlig prøve på 20 minutter / Karakter efter 7-skalaen / intern censur
KRAV TIL AFLEVERINGER Planer, snit og opstalter i 1:50 Situationsplan i 1:300 samt relevante kontekstregistreringer, diagrammer, fotos mv. Udvalgte konstruktive deltaljer i 1:5 og 1:20 Rumlige skitser, renderinger og materialegengivelser. Rumlig afbildning af hovedkonstruktionens bærende princip. Modeller 1:300 og 1:50
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
33
Nina Viltoft Overgaard
34
KADK KADK · · INSTITUT INSTITUTFOR FORBYGNINGSKUNST, BYGNINGSKUNST,BY BYOG OGLANDSKAB LANDSKAB[IBBL] [IBBL]
Sofia Nilsson
Grundplan, 1:200 1. Administration 2. Mødelokale
35
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS
Thomas Mellergaard
36
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS
37
38
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS
39
40
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS
41
4. SEMESTER
42
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
ÆSTETIK
4. SEMESTER
Semesteransvarlig: Anne Mette Frandsen
Studier af emnerne strategi, planlægning og bosætning - og dermed udvekslingen mellem forskellige skalabetragtninger for det levede liv. I det fjerde semester ‘Æstetik’ undersøger vi, gennem en bosætningsopgave, skalabegrebet som æstetiske forhold mellem krop og verden. Mere detalteret beskrevet består semesteropgaven i at udvikle et forslag til en bebyggelsesplan med et overskueligt antal boenheder (50-100) i en konkret kontekst, som gør det muligt at foretage grundige undersøgelser af stedet, ikke kun i starten, men også i løbet af processen. Forslaget udvikles fra helhed til detalje. Der gives forslag til mindst én boligenhed og der studeres og udvikles i alla skalaer. Under det fælles tema ‘Mellem Jeg og Vi’, overvejer vi forskellige forhold mellem det offentlige og det private. I løbet af hele semesteret arbejdes med tekster der introducerer til teorier og anskuelses-former, som kan medvirke til at etablere et fælles reflektions-rum for arbejdet med de forskellige skalatrin. Projektforløbets skalaskift ledsages herudover af forelæsninger og ekskursion, hvor vi vil undersøge specifikke eksempler fra arkitekturens praksis.
6 ugersblokken: En gennemgående opgave som afsluttes med aflevering af en digitalt produceret publikation. Enkeltkurser, forelæsninger, workshops etc. Med udgangspunkt i den klassiske vestlige æstetik, fokuserer kurset på skønhedsbegrebets relativering og udviklingen af æstetikker og æstetiske virkemidler knyttet til fx særlige epoker og kulturelle strømninger, herunder såkaldt normative æstetikker. BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
43
U PLAN INDHOLDSBESKRIVELSE BEGREB Under overskriften ’Æstetik’, studeres med henblik på hvordan det æstetiske forstået som haptiske og fænomenologiske erfaringer af verdenen kan formuleres, fastholdes og anvendes som grundlag for udvikling af et arkitekturprojekt. Opgaven består i en bebyggelsesplan til et mindre antal boliger. Der arbejdes med tegl som udgangspunkt for en forståelse af materialitet, tektonik og konstruktion i større bebyggelser, historisk og nutidigt. Modulet videreudvikler bebyggelsen og landskabet som æstetiske problemstillinger mellem produktionslandskabets rationale, forstadens rekreations miljøer og det urbanes nye natur. Gennem studie af bebyggelsen i en urban kontekst kombineres erfaringer om by, bygning og landskab fra de tidligere semestre i et samlet arkitektonisk udsagn. I seminarform videreudvikles en forståelse for det æstetiske og de forskelige kategorier hvorunder man kan tænke dette som henholdsvis værkbaseret, subjektivt eller relationelt betinget. METODE Modulet introducerer en arkitektur poetik, som et metodisk værktøj til at sammenbinde og fastholde æstetiske overvejelser, baseret på erfaringer og sansninger af den fælles livsramme og eksistensen. Arkitekturprogrammet som ramme for forslagsstillelsen, introduceres som et metodisk værktøj til at formulere og konkretisere arkitektoniske intentioner og motiver. Tegningen og tegningssættet diskuteres og udvikles i plenum og individuelt som en metode til at tænke og fastholde arkitektonisk karakter og faglige standpunkter. PROJEKT Undervisningsformen er baseret på projektudvikling og forløber over 3 faser. Projektarbejdet udvikles individuelt og gruppevis og der veksles mellem tegnebordundervisning, gruppe diskussioner og gennemgange i auditorium. I opgavens første fase introduceres til nutidige forståelser for forholdet mellem natur og kultur, hverdag og poetik, tæt og åben. Gennem workshops, tekstlæsning og gennem projektudviklingen reflekteres der over erfaringer af forholdet mellem oplevelsen af hhv. stor (abstrakt) skala og lille (håndgribelig) skala. I opgavens anden fase udarbejdes en programmatisk hensigt der indeholder æstetiske overvejelser om boligen som en skalabestemt og skalabestemmende kunstform, med udgangspunkt i møder mellem kroppens, rummets, bygningens og by/landskabets skalaer. I opgavens tredje fase sammenfattes studierne i et forslag (værk) til en bebyggelsesplan for et boligområde i en kompleks by/landskabelig kontekst. Der redegøres for bebyggelsens relationer til konteksten, for relationerne mellem bebyggelsesplanens elementer og for udvalgte elementers (boligers) organisering. Efter endt semester gennemføres semestersamtale, endvidere udarbejdes en portfolio mappe, der samtænkes med programmets mentorordning og retter sig mod 6. semesters praktik ophold.
44
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
4. SEMESTER/BLOK2 LÆRINGSMÅL: VIDEN Viden om æstetiske paradigmers betydning og udvikling i arkitekturens historie, teori og praksis, herunder det æstetiske og sansemæssige som udgangspunkt for erkendelse. Argumentere for sammenhængene mellem den store og den lille skala – fra byens og landskabets rum til bebyggelsens og boligens. Diskutere sammenhængen mellem begreberne natur og kultur i relation til projektudviklingen. Fremvise kendskab til tegl som bygningsmateriale, stablingens tektonik, herunder tegl som konstruktion og/eller beklædning. FÆRDIGHEDER Udarbejde bebyggelsesplaner, herunder at samtænke, syntetisere og formidle mange forskelige parametre i komplekse sammenhænge. Anvende arkitekturtegningen som et medie der rummer en tænkning og arkitektonisk karakter. KOMPETENCER Reflektere over egne valg af faglige metoder i forbindelse med de æstetiske aspekter af projektudviklingen. Udvikle selvstændige æstetiske undersøgelser, programmer og forslag i relation til arkitektonisk værkproduktion. Planlægge sin tid med henblik på at kunne være i flere læringsrum samtidig.
ECTS // PRØVEFORM / BEDØMMELSE / CENSUR 16// Mundtlig prøve på 20 minutter / Karakter efter 7-skalaen / ekstern censur
KRAV TIL AFLEVERINGER Diagrammer over by/landskabelig kontekst samt situationsplan og kort i relevant skala Planer, snit og opstalter 1:50 og 1:200, rumlige skitser, digitale modeller, renderinger. Modeller 1:50, 1:200 Tekst: idéskitse/program/procesredegørelse/projektformidling
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
45
Kristian Kofoed
46
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS
47
Kristian Kofoed
48
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS
49
Signe Clevin Sibina Ross
50
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS
51
U PLAN INDHOLDSBESKRIVELSE BEGREB Modulets lede-tema er Urbanisme, og der arbejdes konkret og abstrakt med byen gennem pendling mellem skala 1:1 og 1:10.000. Byen analyseres og studeres gennem undersøgende nedslag og egentlig forslagsstillelse i skitseform. Der introduceres bredt til en række konkrete discipliner der hører til i arbejdet med byens planlægning og udvikling, der bygger ovenpå de forudgående semestre; Registrering og mapping af byen, byens struktur, byens rum, byens vision og bebyggelsesplan. METODE Der udvikles nye overordnede visioner for en kommende transformation af byen samt lokale visioner for den/de optimale by- og landskabelige rum, bolig- og arbejdssituation. Visionerne omsættes til konkrete realistiske såvel som utopiske forslag til en helhedsplan for et byudviklingsområde. Undersøgelser, analyser, visioner og forslag udvikles aktivt og selvstændigt i skiftende komplekse netværker. PROJEKT Undervisningsformen er baseret på workshopformat og forløber over 5 ugeforløb med hver sin aflevering. Projektarbejdet udvikles gruppevis og der veksles mellem tegnebordundervisning, gruppe diskussioner og gennemgange i auditorium. Der arbejdes i forlængelse af Københavns Kommunes planlægning med et givet sted under byudvikling. Forløbet starter med en portofolio workshop af en uges varighed, som optakt til at finde praktiksted i 6. semester. Gennem forelæsninger og tekstlæsning introduceres til historiske og aktuelle urbane udviklingsstrategier. Gennem hele forløbet introduceres til instituttets faglige positioner og deres forskellige perspektiver på byudvikling, og gennem workshops og øvelser introduceres til tværfaglige samarbejdsformer mellem de forskellige fagligheder, perspektiver og interesser der er involveret i byudviklingen, herunder planlæggere, udviklere, borgergrupper, pengetanke mv.
LÆRINGSMÅL VIDEN Demonstrere viden om byens elementer og rumtyper – deres betydning, dimensionering, materialer, udtryk og atmosfærer. Demonstrere viden om byens rumlige strukturer. Demonstrere viden om konsekvensen af forskellige tætheder i det urbane, herunder bebyggelsesprocenter. FÆRDIGHEDER Kan selvstændigt vælge relevante strukturformer og argumentere herfor. Kan fortolke og konkretisere abstrakte by-repræsentationer og opstille programmer for den sansede by. Har erfaring med og færdigheder i at oversætte koncepter og visioner til et konkret sted og en konkret kontekst. KOMPETENCER Kan selvstændigt, aktivt og professionelt deltage i faglige og tværfaglige samarbejder. Kompetencer for identificering af egne læringsbehov samt strukturering af egen læring i forskellige miljøer.
ECTS/ PRØVEFORM/ BEDØMMELSE 10/ Aktiv deltagelse/ Bestået / ikke-bestået
KRAV TIL AFLEVERINGER By-registreringer, by-analyser, mappings og strukturanalyser. I forbindelse med forslagsstillelse udvikles rumlige illustrationer – analoge skitser og renderinger. Skala-modeller.
52
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
5. SEMESTER/BLOK1 Semesteransvarlig: Knud Aarup Kappel
BLOK 1: 6 UGER - PORTFOLIO + URBANITET Overskriften for blokken er URBANITET. I løbet af de 5 uger gives der, i et intenst forløb, en bred introduktion til arbejdet med byen i alle skalaer. Der arbejdes med regionsplanens store skala, hvor der er fokus på infrastrukturelle og demografiske problemstillinger - på udvikling af den bæredygtige by - og der arbejdes med den lille/nære skala hvor der etableres en forståelse for byrummets skala og materialitet. Der arbejdes indenfor en fast geografisk ramme gennem alle 5 uger. I løbet af de 5 uger holdes en række oplæg. Gennem projektarbejde og supplerende oplæg udvikles et bredt kendskab til byens komplekse processer på flere niveauer, hvor en pendling mellem forskellige skalaer kvalificerer et arkitektonisk udsagn.
UGE 36
PORTFOLIO I denne uge gives en række oplæg i forbindelse med at udarbejde portefolio med udgangspunkt i de forrige smestres arbejde til brug for at søge praktik i 6. semester.
UGE 37
URBANITET - REPRÆSENTATION Forløbet starter med en række feltstudier, hvor der anvendes forskellige registreringsmetoder - i spændet fra den præcise, objektive og opmålende registrering over den mere subjektive sansning og oplevelse, afkodes byområdets kvarterer, stemninger og elementer. Forståelsen for det særlige og det generelle og evnen til at formidle begge tydeliggøres.
UGE 38
URBANITET - MAPPING Her afdækkes nye lag og sammenhænge i byområdet. Gennem studier af kortmateriale, luftfoto og udtræk af temakort som supplement til feltstudier, opbygges et kendskab til de større overordnede sammenhænge koblet til mere lokale tilstande. Materialet giver et samlet overblik over kendte og nye betydninger i byområdet.
UGE 39
URBANITET - STRUKTUR Gennem studier af eksisterende bystrukturer og samplinger heraf, skabes grundlag for ideudvikling. Der opstår nye verdener og det velkendte opleves på ny. Strukturerne omsættes til 3D modeller hvor der tages stilling til skala, tæthed og volumen i en pendling mellem et smukt grafisk udsagn, en abstraktion og en konkret forståelse. Forløbet rejser en række spørgsmål til, hvordan en struktur kan tolkes.
UGE 40
URBANITET - BYENS RUM Med afsæt i en eller flere strukturer med et særligt rumligt potentiale, undersøges de forskellige typer af rum gennem en udmåling, indramning og programmering med fokus på hverdagsrum, trafikrum, mødesteder og formelle/uformelle rum. Rummets/ rummenes karakter/er og gestaltning studeres og fremkaldes gennem en involvering.
UGE 41
URBANITET - BYENS PLAN, VISION OG BEBYGGELSESPLAN Der introduceres til byplanlægningsværktøjer - visions, helheds- og lokalplaner. Med afsæt i en fælles forståelse for byområdet udvikles en (ny) vision der peger udviklingen i en særlig retning. Visionen konkretiseres gennem en række arkitektoniske medier og formidles indenfor et idékonkurrenceformat. Materialet vurderes og gennemgås af et jurypanel og der debatteres virkemidler og greb med henblik på formidling uden tilstedeværelse.
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
53
54
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
URBANITET Illustrationerne er hentet fra tidligere års studier og viser resultaterne fra kursets uge 2, mapping. Østamager dannede den fysiske ramme for opgaven dette år og opslagene viser planer over området set gennem forskellige filtre.
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
55
5. SEMESTER
AGGER
MAPUTO
HONJIMA 56
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
5. SEMESTER/BLOK2
Semesteransvarlig: Knud Aarup Kappel
BLOK 2: 12 UGER - BACHELORPROJEKT Overskriften til opgaveformuleringen for bacheloropgaven har i de seneste år været den samme - en bygning til kropskultur i en landskabelig urban kontekst. Bachelor projektet handler om at sætte en ramme for livsudfoldelse i det offentlige rum, som en ny betydningsskabende størrelse i en kompleks bymæssig sammenhæng. Det handler om overlappende funktioner, flettede brugergrupper, nye socialitets- og mødeformer, nye fællesskaber. Rigtigt placeret og programmeret kan bygningen være med til at igangsætte forandringsprocesser og medvirke til at omdanne hele bykvarterer og lokalmiljøer. ”En landskabelig urban kontekst”, peger i vores forståelse på, at det globale i dag er indfoldet i det lokale på mange samtidige planer. Bevægelser af økonomisk, demografisk og klimamæssig art virker på tværs af landegrænser, men udtrykker sig altid i en specifik kontekst, med konkrete ændringer i livsgrundlaget for den enkelte. I efterårssemesteret kan de studerende vælge mellem tre sites: Agger i Sydthy på kanten af Vesterhavet, Honjima, en smuk men affolket japansk ø og en forstad, Bairroen i Maputo, hovedstaden i Mozambique. Omend meget forskellige, har de tre områder fælles træk. I alle tre områder finder vi en spredt og lav bebyggelse. Tæthederne er forskellige, antallet af beboere er forskellige, og det, man betragter som de væsentligste problemstillinger er endog meget forskellige. I løbet af semesteret vil der blive holdt gennemgang, hvor der udveksles erfaringer fra de tre områder. Studierne i Agger ledes af studieadjunkt Knud Aarup Kappel. I Maputo leder lektor Jørgen Eskemose og PhD-stipendiat Johan Mottelson, som begge har området som deres forskningsfelt. Endelig ledes studierne i Japan af PhD-stipendiat Alex Hummel Lee, som igennem en årrække har haft projekter i Japan. Bachelorprojektet sammenfatter to og et havlt års læring. På IBBL skriver vi, at der gennem arbejdet med bacheloropgaven, udvikles den særlige arkitektfaglige kompetencerne: at forstå en kompleks problemstilling, sammenfatte forståelsen i et program, opstille en arkitektonisk strategi og udvikle et arkitektonisk forslag formidlet i tegning, model og tekst. Ved besvarelsen af den afsluttende opgave gives den studerende således mulighed for at markere sit eget faglige ståsted. BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
57
58
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
BYSTUDIER Som en del af arbejdet med bacheloropgaven registreres de bymæssige kontekster, der arbejdes i. Byernes strukturer registeres gennem opmålinger, byens liv gennem iagttagelser og interviews. I mindre grupper opmåles private boliger. I løbet af de tre ugers feltarbejde udvikles der en forståelse for den livsførelse som praktiseres på stedet og hermed, grundlaget for programmeringen af den bygning, der skal udvikles hjemme på tegnesalen. De viste illutrationer på opslaget er fra forrige års bystudier i Maputo og den japanske ø Honjima. På de førlgende tre opslag vises illustrationer fra bachelorprojekter - Maputo, Honjima og Agger.
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
59
60 24
KADK KADK ·· INSTITUT INSTITUTFOR FORBYGNINGSKUNST, BYGNINGSKUNST,BY BYOG OGLANDSKAB LANDSKAB[IBBL] [IBBL]
Iselin Bjørnevik MAPUTO
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
61
62
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
Signe Clevin HONJIMA
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS
63
64
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
Benedicte Zorde Rahbek AGGER
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS
65
66
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
N
A
Køkken.
Toiletter.
Køkken.
Lager.
Toilet. Lager + Maskiner.
Gårdbutik/Café.
Lager.
Træværksted.
B
Drivhus.
Drivhus.
B
Fællesspisning. Toilet. Lager.
Toilet.
Køkken.
Lager.
Lager. Drivhus.
Syværksted.
Keramikværksted.
Drivhus. Lager.
Snit 1:50 træværksted
Opstalt fra Vest
Opstalt fra Øst
Plan 1:200
A
Tværsnit 1:200 AA
Snit 1:50 drivhus
Vandopsamler.
Opstalt fra Vest
Opstalt fra Øst
N
Trælager.
Indgang.
Længdesnit 1:200 BB passage til landskabet. Indgang. Marehalm.
Klitlandskab.
Bryggers. Niche-Bænk.
Transportvej.
Indgang. Indgang. Klitlandskab.
Lager. Niche-Bænk. Drivhushave.
Drivhushave. passage.
Arbejdsbord. Vandopsamler.
Planudsnit Opstalt 1:200 1.50
Kristian Kofoed AGGER
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
67
6. SEMESTER
68
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
PRAKTIK
Semesteransvarlig: Gunhild Askehave
Som en del af praktiksemesteret gives der teoretisk undervisning, hvor der etableres viden om arkitektfagets praksisformer. I løbet af semesteret arbejdes der med en case, som findes på praktikstedet, og arbejdet afsluttes med skrivning af praktikopgaven. Erfaringen viser, at de fleste studerende vælger at udnytte muligheden for studiepause efter endt bacheloruddannelse. Gennem praktikopholdet og en arbejdsperiode i studiepausen kvalificeres valget af kandidatstudie og der etableres et netværk, som giver de bedste muligheder for at komme i gang med en professionel karriere efter endt uddannelse. I løbet af efterårssemesteret afholdes der informationsmøder hvor der gives mulighed for at orienteres sig i arbejdsmarkedet generelt, samt personlig sparring med vejleder i forhold til at vælge praktisk sted. IBBL søger aktivt at få studerende ud i nye erhvervsområder herunder forvaltninger, fonde, museer og festivaler.
BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
69
BY OG LANDSKAB Arkitektur skal kunne mange ting på én gang. Vi forstår umiddelbart, at et bygningsværk der taler direkte til vores sanser, og som åbenlyst gør det sted det ligger til et bedre sted at være, er arkitektur. Arkitektur er en stedsbunden kunstart. Den kræver af os at vi kan analysere og anvende de spilleregler og de muligheder der i en given by og i et givet landskab. Skønhed, siger Vitruvius. Arkitektur kræver meget af mange for at blive til. Det koster sit samfund noget, og det giver noget tilbage til sit samfund. Arkitektur er en social kunstart. Den kræver af os at vi forstår hvilke behov der er i den kultur vi arbejder i og at vi kan lytte, samarbejde og sætte mål for en arkitektur frem der kan møde dem. Derfor er arkitektur også en strategi, en plan og en proces. Brugbarhed, siger Vitruvius. Arkitektur forbruger. Det forbruger den mulighed der er for at bygge netop her, den forbruger andre menneskers tid, og den forbruger ressourcer både mens der bygges, når der bebos og når der rives ned. Som arkitekter har vi et meget stort ansvar for at forbruge disse ressourcer på måder der giver det meste tilbage. Derfor er arkitektur en bæredygtig kunstart der afkræver os en etisk position. Holdbarhed, siger Vitruvius. Gennem de sidste fire semestre har projektarbejdet trænet til at kunne leve op til forskellige dele af arkitekturens tre-delte grundlov. På 5. semester skal alle tre dele honoreres samtidig. Projektets skala udvides til også at omfatte den by, det landskab og den kultur der arbejdes i, og derved stiger kompleksitetsgraden nok engang, og stiller derved nye krav til håndteringsevnen. Gennem projekterne i Honjima, Maputo og Agger udvikles forståelsen for hvad det er vi skal kunne og hvad det er vi skal vide for at vi kan udnytte byen, landskabet og kulturen som arkitekturprojektets grundlæggende forudsætninger - og samtidig som dets primære drivkraft.
Institutleder Katrine Lotz
70
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
UNDERVISERE Morten Meldgaard, programansvarlig Arkitekt, Kunstakademiets Arkitektskole 1997 Filminstruktør, Den Danske filmskole, 2003, Ph.d., KADK, 2009 Ansat på KADK som Lektor. Arbejde som filminstruktør på Barok film, Nordisk. Forskningsleder på Den Danske Filmskole. Underviser på KADK siden 2009
Mathilde Petri Arkitekt, Kunstakademiets Arkitektskole, 1985 Lektor, semesteransvarlig 3. semester. Selvstændig praksis Postgraduate grad i History og Theory, Architectural Association, London, AA.Grad.dipl. 1988-89. Medansvarlig KIP, BA IBBL samt forskning, Underviser på KADK siden 1990
Anne Mette Frandsen Arkitekt, Kunstakademiets Arkitektskole, København, 2006 Studielektor, semesteransvarlig 4. semester. Egen kunstnerisk praksis. Praktisk erfaring fra Domus arkitekter 2006-2012, en lang række tværfaglige samarbejder, samt gæsteunderviser på andre kunstskoler, tilknyttet 6 ugers blokkene æstetik og materialer på KA.
Martin Marker Larsen Arkitekt, Kunstakademiets Arkitektskole, 2015 Undervisningsassistent, semesteransvarlig 2. semester Selvstændig praksis A-A Collective. Praktisk erfaring fra Herzog & de Meuron og Christ und Gantenbein Underviser på KADK siden 2018
Knud Kappel Arkitekt, Kunstakademiets arkitektskole 2001 Studielektor, semesteransvarlig 5. semester Selvstændig praksis, Tegnestuen Knud Kappel. Tidligere praksis: Tegnestuen Vandkunsten, Gottlieb Paludan Architects og Juul Frost Arkitekter. Underviser på KADK siden 2010
Rasmus Thue Tobiassen Arkitekt, Kunstakademiets arkitektskole 2016 Undervisnings assistent, semesteransvarlig 1. semester Selvstændig praksis, Arkitekt for kunstner Lea Porsager. Tidligere erfaring: Diller Scofidio + Renfro, CHART, Studio M.A.D, Hotel Pro Forma + en lang række tværfaglige samarbejder. Underviser på KADK siden 2017
Staben af faste undervisere på IBBL`s bachelorprogram tæller ca 25 medarbejdere hvoraf de fleste har deres faglige baggrund i praksis. Der er ved sammensætningen af vejlederne på hver enkelt årgang lagt vægt på at forskellige faglige positioner mødes samtidigt med, at de specialer, som knytter sig til semestrene, er til stede. BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS
71
72
KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]
På Institut for Bygningskunst, By & Landskab uddanner vi arkitekter der med høj faglighed formår at bidrage til at vi som samfund kan møde de store udfordringer og omvæltninger vi står overfor. Det kan de, fordi de ved at arkitektur på én og samme gang kan være et bygningsværk, en proces, en strategi og en plan, der altid er en uadskillelig del af det samfund og den kultur det er en del af. De kan de, fordi de i praksis kan håndtere de mange forskellige former for kompleksitet der er i de processer der driver arkitektur-værker og den bæredygtige byudvikling der er værkernes forudsætning, frem. Det kan de særlig fordi de kan stille de konkrete rumlige og materielle – ja, arkitektoniske – forslag der løfter en given situation til en oplevelsesmæssig helhed der er meget mere end summen af sine dele. Institut for Bygningskunst, By & Landskab fungerer som en tænketank på sine områder. Sammen med de studerende stiller instituttets praktikere, forskere og undervisere skarpe spørgsmål til byernes store, aktuelle problemstillinger og viser nye måder vi kan møde dem på. Instituttet samarbejder med de mest relevante tegnestuer, kunstnere, organisationer og forvaltninger på vores områder, for at vi sammen kan fremstille håndgribelige og velunderbyggede billeder af en fremtid hvor den arkitektur vi er med til at skabe giver mere end den tager. Katrine Lotz Institutleder på IBBL
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Institut for Bygningskunst, By og Landskab