Danmark Spiser Sammen

Danmark spiser sammen Ingen skal spise alene

KFUM-SPEJDERNE I DANMARK, FEBRUAR 2016 Redaktion KFUM-Spejdernes projektgruppe for FolkebevĂŚgelsen mod Ensomhed Skribenter Nanna Dejgaard Thomsen og Iben Schmidt Jensen Design Malene Hald Billeder Kim Viggo Nielsen, Thomas Bang, Johny Kristensen og Iben Schmidt Jensen Tryk PRoffset Oplag 1.200 eksemplarer

Udvid kredsen og byd lokalsamfundet ind »Alle gode gaver, de kommer oven ned ...« Hos spejderne er vi er gode til at planlægge, organisere, lede og få ting til at ske i store fællesskaber. Det at lave mad og spise sammen er en selvfølge for os, og hos KFUM-Spejderne har vi mange gode traditioner forbundet med måltidet. Vi starter typisk med at synge til bords og afslutter måske også med en sang, hvor vi siger tak for mad. Og herefter hjælper vi hinanden med at samle tallerkener sammen, bære ud og rydde op. Vi er også gode til at invitere forældre og familiemedlemmer ind i spejdergruppen, typisk også når der er mad involveret.

Mange grupper har tradition for at invitere forældre og søskende til aftensmad, når sæsonen starter og slutter.

Med det her hæfte vil vi gerne opfordre jer til at udvide kredsen af aftensmadsgæster og invitere lokalsamfundet ind i spejdergruppen. Det giver jer mulighed for at vise dem, der bor i nærheden men som måske ikke kender

spejderne, hvem I er, og hvad I laver – og samtidig skaber I rammerne for et fællesskab over måltidet.

KFUM-Spejderne er gået sammen med en masse andre danske foreninger, virksomheder, skoler og kommuner i Folkebevægelsen mod Ensomhed. Sammen vil Folkebevægelsen bekæmpe ensomheden og helt konkret har vi sammen en vision om at halvere ensomheden i Danmark i 2020. Vi tror, at måltidet kan være et stærkt redskab mod ensomhed, og derfor opfordrer vi alle KFUM-Spejdere til at åbne spejdergruppen op og invitere lokalsamfundet ind til et måltidsfællesskab, hvor der kommer gæster som ikke er en del af spejderfællesskabet til daglig. Brug måltidet til at åbne spejdergruppen op og vær med til sammen at rykke verden – med vilje.

Rigtig god fornøjelse!

På vegne af Spejdernes folkekøkken & Projektgruppen for “Danmark spiser sammen” hos KFUM-Spejderne: Pia Melin Mortensen (KFUM-Spejdernes Hovedbestyrelse) Nanna Dejgaard Thomsen, Iben Schmidt Jensen og Thilde Marie Fredsted Iversen (Spejdernes folkekøkken) Peter Lentz (Udviklingskonsulent hos KFUM-Spejderne)

6 trin mod et godt fælles måltid Gennem dette inspirationshæfte vil vi gerne opfordre jer til at være værter for en fællesmiddag med spejdergruppen som udgangspunkt. Hæftet kommer med råd til nogle overvejelser, I kan gøre jer, når I vil planlægge en fællesmiddag: • Idéen Hvad vil vi med middagen?

Hvor mange skal vi invitere?

• De frivillige Hvem skal planlægge dagen, og hvor mange frivillige skal der være med?

• Hvor skal vi være henne?

I spejderhytten eller et andet sted?

Indendørs eller udendørs?

• Værtskab Hvad vil det sige at være vært?

• Opskrifter 3 bud på opskrifter til tre forskellige størrelser fællesmåltider • Spred budskabet Sådan får I folk til at komme

Idéen Start med at overveje de mere grundlæggende ting for jeres fælles middag: • Hvor stor skal middagen være? Hvor mange har I plads til at invitere?

• Er der nogle særlige gæster og målgrupper, I gerne vil have kommer på aftenen? Det vil kunne have indflydelse på menuen, stedet og måden, I sender invitationer ud på.

• Skal gæsterne bare dukke op, spise og gå igen, eller skal de hjælpe til med madlavning, borddækning eller opvask og oprydning? Husk på det i jeres invitation, og når I byder dem velkommen på aftenen.

• Skal det koste penge? Og hvor meget?

• Skal der være aktiviteter i løbet af aftenen, i løbet af middagen eller før/efter middagen?

• Vil I invitere til et bestemt tidspunkt, eller vil I servere mad i et åbent tidsrum, f.eks. over 1,5-2 timer?

• Skal folk tilmelde sig aftenen, eller vil I bare se, hvor mange der dukker op?

Tip Læg folkekøkk enet tidligt på aftenen, hvis I gerne vil have børnef amilier til at komme.

Lav vegetaris k mad, mad ude n svinekød eller kød, der er kosher elle r halal, hvis I gerne vil ha ve bestemte befolkningsgrupper med.

3 modeller til tre forskellige størrelser for et fælles måltid Fællesmiddag

Stormiddag

Folkekøkken

Antal spisende

15-20 mennesker

50 mennesker

100 mennesker

Antal frivillige

5-8

8-10

10-20

Sted

Spejderhytten

Spejderhytten, evt. udenfor, lokaler hos kirken

Lokaler hos kirken, skolen, biblioteket

Gæsternes rolle

Gæsterne hjælper med borddækning, opvaskning – og evt. madlavning

Gæsterne hjælper med borddækning og opvask – f.eks. i mindre grupper

Gæsterne sætter deres tallerkner på plads

Borddækning

1-2 spiseborde

Langborde, udendørs bordebænke-sæt

Langborde, udendørs bordebænke-sæt

De frivillige Sørg for at finde en koordinationsgruppe på 3-5 frivillige kræfter, som gerne vil stå for planlægningen og koordineringen af aftenen.

Afhængigt af, hvor stor I ønsker at fællesmiddagen skal være, og hvilke aktiviteter der skal være på aftenen, vil der være forskellige opgaver.

Opgaverne • Indkøb af maden • Madlavning • Planlægning og afvikling af aktiviteter på selve aftenen • Oprydning • PR og kommunikation af arrangementet • Billeder og dokumentation af aftenen De frivillige • Koordinationsgruppe på 3-5 mennesker, der beslutter konceptet for aftenen, hvad I skal spise, holde styr på budgettet og har det overordnede ansvar for arrangementet.

• Spejderenheder – f.eks. juniorer, tropspejdere, seniorer eller klanspejdere, der planlægger og afvikler aktiviteter på aftenen • Rovere – og evt. ledere, der har tid – der kan hjælpe med at koordinere indkøb, madlavning og oprydning på aftenen eller stå for PR og tage billeder af aftenen.

Find et lokale Hvor skal I være henne? Nogle grupper vil godt kunne invitere til en fællesmiddag i spejderhytten, og hvis man satser på godt vejr kan de fleste grupper huse en stor fællesmiddag ved at holde arrangementet udenfor og lave maden over bål. »Lad det øse, lad det pøse, lad det regne lige så meget, som det vil..« – men helst ikke alt for meget, når nu man har inviteret nogle ikke-spejdere på udendørs fællesmiddag med bålmad. Ikke alle er vant til at være udendørs på spejdermanér, og hvis det er virkelig dårligt vejr, kan selv den mest hårdføre spejder også få våde tæ’r (især hvis man har glemt sit fedtelæ’r).

Allier jer med de andre i lokalområdet Et alternativ til en lille spejderhytte er selvfølgelig at holde en minifællesmiddag, hvor I alle kan være indenfor i hytten. Men det er jo sjovere at lave det for mange. En idé kan være at søge nogle allierede i lokalområdet: F.eks. kunne det være, at byen har en borgerforening med et forsamlingshus eller et fælleslokale, som I kan låne.

Det kunne også være, at der kan lånes lokaler i kirken for en aften, og endelig er det også oplagt at spørge kommunen, om de vil låne et lokale ud til en fællesmiddag. Med et større fælleslokale følger der ofte også et stort køkken, service samt borde og stole til en masse mennesker. Og så er det jo bare at komme igang!

Værtsskab Et måltid er mere end den mad, der ligger på tallerkenen. Et måltid handler også om de omgivelser, hvor maden spises, de personer der deltager i måltidet og den måde, den enkelte deltager i måltidet. Et godt måltid skabes blandt andet af værten, der har stor betydning for, hvordan et måltid lykkes, og hvordan det opleves af gæsterne. Værtskabet er en del af hele måltidet; fra gæsterne ankommer, mens der spises, og når måltidet afsluttes.

Værtskabet handler om at skabe en god stemning og et rum, der får den enkelte til at føle sig velkommen. Værten ved et måltid er ikke nødvendigvis én enkelt person, men kan også være flere personer, der deler værtskabet.

Byd velkommen og sæt rammen Inden måltidets start er det vigtigt at blive enige om, hvem der står for værtskabet under måltidet. Allerede når gæsterne begynder at ankomme, skal værten eller værterne være klar til at tage imod og byde velkommen.

Det skaber tryghed for dem, der kommer til måltidet og gør det nemmere for gæsterne at føle sig som en del af fællesskabet.

Inddrag gerne gæsterne i forberedelserne til måltidet, f.eks. borddækningen. Når alle gæster er samlet, bør værterne byde velkommen, før måltidet går igang. Hvis der ikke er så mange gæster samlet, kan det fungere godt at præsentere gæsterne eller lade gæsterne præsentere sig selv. Det er værtens opgave at sørge for at introducere gæsterne for hinanden. Efter maden er spist, er det værtens opgave at afslutte måltidet og få sagt far-

vel til gæsterne. En god afsked og et godt håndtryk gør det lettere at møde op næste gang.

Placering af bordene Inden måltidet må I beslutte, hvordan spisebordene skal placeres. Det har nemlig betydning for, hvordan måltidet opleves. Hvis gæsterne fordeles i mindre grupper ved mange borde, er det nemmere at opnå en intim samtale. Hvis gæsterne placeres ved langborde, opnår man nemmere følelsen af at være mange samlet til et stort fælles måltid. Værterne har stor betydning under måltidet, og det kan være en god idé at lade værterne fordele sig ved de forskellige borde eller forskellige steder ved et langbord.

Samtalen Det er værternes opgave at starte samtalerne ved bordene. Samtalerne kan tage udgangspunkt i gæsterne eller i forskellige ting, der ligger på bordene. Det kan f.eks. være materiale om jeres spejdergruppe eller spørgsmål, der er formuleret inden måltidets start.

Ta’ plads Sørg for at værterne kan blive siddende ved borderne under hele måltidet og ikke er nødt til også at sørge for maden i køkkenet. Hvis værten skal gå for meget frem og tilbage, skabes der uro og en fornemmelse af travlhed under måltidet.

Kylling i karry med ris Opskriften kan også laves over bål og eventuelt med fladbrød, som bages på en rist på bålet. Til fladbrødene kan opskriften på grahamsbrød bruges. I stedet for at lave brød, formes små flade boller, som bages på en rist over bålet.

Fremgangsmåde 1. Hak løg og skær kyllingefileterne i tern.

2. Svits karryen i lidt olie i en gryde.

3. Tilsæt kylling og løg og brun det.

4. Gulerødderne skrælles, skæres i tynde strimler eller rives på den grove side af et rivejern. Tilsæt gulerødderne til retten.

5. Tilsæt kokosmælken og lad retten koge lidt.

6. Kog risene som angivet på pakken.

7. Æblerne skæres i tern. Tilsæt æbler og bønner til retten.

8. Smag til med salt, peber og evt. mere karry.

bruge: skal du t if r k s p eo de til Til denn rry, gry a k i g in ll il ky Gryde t ivejern, t, kniv, r æ r b e r ris, skæ eller bål. komfur

Ingredienser

20 personer

50 personer

100 personer

Kyllingefilet

2,5 kg

6,3 kg

12,5 kg

Karry

5 tsk

12 tsk

24 tsk

Løg

8 stk

20 stk

40 stk

Gulerødder

5 stk

12 stk

24 stk

Frosne bønner

500 g

1200 g

2400 g

Kokosmælk

5 ds

12 ds

24 ds

Æbler

500 g

1,2 kg

2,4, kg

Hvidløg

6 fed

14 fed

28 fed

Olie

Til stegning

Til stegning

Til stegning

Salt Peber

Kartoffelsuppe med grahamsbrød Der kan laves topping til suppen f.eks. stegt bacon eller grøntsager, som skæres i tynde strimler og steges let på en pande evt. med krydderier. Brødene er velegnede til frysning og kan derfor laves før arrangementet og varmes den dag, de skal spises.

al du pskrift sk o e n n e d il T pe, yde til sup bruge: Gr vblent, kniv, sta skærebræ ller bål ske, ovn e der, gryde mfur. til brød, ko

Kartoffelsuppe Fremgangsmåde 1. Skær kartofler og porrer i mindre stykker og svits det i en gryde med lidt olie.

2. Tilsæt bouillon og rosmarin og kog suppen i ca. 20 min. eller til kartofler er møre.

3. Blend suppen med en stavblender, til den er jævn.

4. Tilsæt fløde, salt og peber og bring suppen i kog.

5. Smag evt. til med ekstra rosmarin.

6. Steg bacon eller finthakkede grøntsager som topping.

Ingredienser

20 personer

50 personer

100 personer

Kartofler

4 kg

10 kg

20 kg

Porrer

1 kg

2,5 kg

5 kg

Olie

Til stegning

Til stegning

Til stegning

Hønseboullion

7,5 l

18 l

35 l

Tørret rosmarin

1 tsk

3 tsk

6 tsk

Piskefløde

5 dl

1,2 l

2,5 l

Hvidløg

5 fed

12 fed

25 fed

Salt Peber

Grahamsbrød Fremgangsmåde 1. Rør gæren ud i lunkent vand.

2. Tilsæt kærnemælk, sukker, salt og grahamsmel og bland godt.

3. Tilsæt hvedemel til dejen er smidig og glat.

4. Form dejen til to brød og lad det hæve på en bageplade i ca.

45 min.

5. Rids brødet i overfladen.

6. Bag brødet ved 200 grader i ca.

50 min. Brødet er færdigt, når det lyder hult, hvis der bankes på undersiden.

7. Afkøl brødet på en bagerist.

Ingredienser

2 brød

Grahamsbrød

Gær

50 g

2 brød til 20 personer

Vand

6 dl

5 brød til 50 personer

Kærnemælk

4 dl

10 brød til 100 personer

Sukker

2 tsk

Salt

2 spsk

Kærnemælken kan evt. skiftes ud med andre surmælksprodukter.

Grahamsmel

600 g (1 l)

Hvedemel

ca. 500 g (1,6 l)

Tomatsovs med kødboller og pasta Retten kan også laves over bål.

Server retten med kødbollerne ved siden af evt. med revet parmasanost og en frisk salat. Så kan retten også nemt laves vegetarisk. Kødbollerne kan fryses og varmes op på dagen for arrangementet.

skal du denne ret e v la t a r Fo ovs, til tomats e d y r G : e brug ødbola, ovn til k t s a p il t r gryde æt, , skærebr s r a f il t l ler, skå t. dåseåb skeer, ev e d y r g , iv kn rn. ner, riveje

Sovs Fremgangsmåde 1. Hak løg og hvidløg og svits det i en gryde med lidt olie.

2. Tilsæt flåede tomater, frisk timian og lad det koge lidt.

3. Tilsæt salt, peber, sukker, balsamico eddike og tomatkoncentrat.

4. Smag til, når suppen har kogt lidt.

Ingredienser

20 personer

50 personer

100 personer

Flåede tomater

12 ds

30 ds

60 ds

Løg

7 stk

18 stk

36 stk

Hvidløg

8 fed

20 stk

40 stk

Frisk timian

lille håndfuld

2 små håndfulde

4 små håndfulde

Salt

3 spsk

7,5 spsk

15 spsk

Peber

ca. 1 tsk

ca. 2,5 tsk

ca. 5 tsk

Sukker

ca. 2 spsk

ca. 5 spsk

ca. 10 spsk

Balsamicoeddike

ca. 3 spsk

ca. 7 spsk

ca. 14 spsk

Tomatkoncentrat

600 g

1500 g

3000 g

Kødboller Fremgangsmåde 1. Hak løget fint.

2. Kom alle ingredienser i en stor skål og bland det grundigt.

3. Form farsen til små kødboller og bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 20 min.

Pasta Kog ca. 150 g (ukogt). pasta pr. person.

Ingredienser

20 personer

50 personer

100 personer

Løg

3 stk

7 stk

14 stk

Havregryn

225 g

560 g

1,1 kg

Hk. svinekød eller oksekød

3 kg

7,5 kg

15 kg

Salt

60 g

150 g

300 g

Æg

6 stk

15 stk

30 stk

Hvedemel

6 spsk

15 spsk

30 spsk

Peber Tørrede krydderier f.eks. timian el. rosmarin

Spred budskabet Hvis folk skal komme til jeres arrangement, skal de selvfølgelig inviteres, og i den forbindelse er der nogle forskellige overvejelser, I skal gøre jer.

• Hvilket medier vil I bruge?

• Hvis folk skal tilmelde sig måltidet på forhånd, hvordan gør de så det?

Flyvers og plakater sat op i lokalområdet Skriv og print nogle små flyvesedler, som I sætter op i lokalområdet. Det er en gammeldags, men effektfuld måde at få spredt budskabet i gadebilledet og fortælle, at der sker noget i spejderhytten, og at der er åbent for alle. Fordelen ved flyvers er blandt andet, at I får kommunikeret budskabet til nogen, som I måske ikke har haft kontakt med før.

Hvis I vil ramme nogle bestemte målgrupper, kan I overveje at sætte flyvesedlerne op på den lokale skole, fritidshjem, plejehjem, i supermarkedet eller et andet sted, hvor det giver mening.

Sociale medier eller hjemmeside Brug jeres hjemmeside, facebook-netværk eller andre sociale medier til at sprede budskabet.

Mund-til-mund I kan opfordre hinanden, spejderne og gæsterne til at komme til fællesmiddagen og tage en ven eller et familiemedlem under armen. På den måde får I skabt ringe i vandet og når nogle mennesker, som måske ikke har været i kontakt med jeres spejdergruppe før.

Folkebevægelsen mod ensomhed Flere end 60 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder er for første gang nogensinde gået sammen for at sænke ensomheden i Danmark. Visionen er at halvere ensomheden i Danmark inden 2020, og derfor har vi skabt Folkebevægelsen mod Ensomhed.

En undersøgelse om ensomhed i Danmark viser, at flere end 210.000 danskere ofte eller altid føler sig ensomme.

Alle mennesker kan blive ramt af ensomhed og på forskellige tidspunkter i livet, og ensomhed kan have store omkostninger – både individuelt og for samfundet som helhed. Læs mere om undersøgelsen på www.modensomhed.dk.

Folkebevægelsen mod Ensomhed er et initiativ, hvor både du, din nabo, din klassekammerat og din kollega kan være med. En bevægelse, hvor alle personer, organisationer og virksomheder gør lidt ekstra for at hjælpe

dem, der føler sig ensomme. Det behøver ikke at kræve meget at hjælpe et andet menneske. Hvis alle gør en lille ekstra indsats i hverdagen, kan vi sammen gøre en stor forskel.

I KFUM-Spejderne bidrager vi til Folkebevægelsen mod Ensomhed med et børne- og ungdomsperspektiv og et fokus på en stærk, forebyggende indsats, der er baseret på frivillige forpligtende fællesskaber.

Det Sociale NetvĂŚrk

SpisMed1

SpisMed1

Interview: Spejdernes folkekøkken i Københavns Sydhavn Iben og Thilde er i 20’erne, de har været KFUM-Spejdere det meste af livet, og tilbage i foråret 2014 fik de idéen til at lave Spejdernes folkekøkken i Københavns Sydhavn. Det gør de stadig – og hver måned samler de en gruppe frivillige og laver mad til 80-100 mennesker fra lokalområdet.

F ra klokken 17:00-19:30 en gang om måneden bliver der serveret mad i Spejdernes folkekøkken. Menuen kan på forhånd ses på projektets Facebook-side, som har næsten 700 følgere. Og som regel kommer der en spejdertrop og laver aktiviteter for de mange børn, der er gæster sammen med deres forældre.

Det kan for eksempel være skumfiduser og pandekager over bål.

Folkekøkkenet og visionen »Det hele startede med, at vi var til Landsmøde i 2014, og her blev visionen vedtaget. Visionen om, at vi vil rykke verden med vilje, « fortæller Thilde. Hun og Iben blev enige om, at et folkekøkken er en god måde at udleve visionen på og samtidig at få udbredt kendskabet til spejderværdierne.

Og at det var oplagt at søge visionspuljen til at komme i gang. På Spejdercenter CPH var der gode rammer for at skabe et mødested for mange mennesker, og Thilde og Iben kunne se et behov i lokalsamfundet for netop sådan et mødested. Så det var bare med at komme i gang.

85 gæster første gang Det første folkekøkken løb af stablen den 8. september – og her kom der 85 gæster. »Vi havde kun regnet med, at der kom 30 gæster, så vi måtte løbe i pendulfart til supermarkedet for at sikre, at der var mad nok«” siger Iben og slår fast, at det er så vigtigt, at der er mad nok til alle, der kommer, for ellers vil de måske ikke dukke op næste gang. Denne første oplevelse gjorde alle de frivillige helt høje, og de kunne se, at de havde fat i noget godt!

Fællesskab og gæsternes feedback Det er vigtigt for Iben, Thilde og de øvrige frivillige, at folkekøkkenet skaber rammen for et fællesskab – et sted, hvor man føler, at man kan komme, uanset hvem man er. Flere af gæsterne har sagt, at det er noget, som området har manglet. Nogen fortæller, at de har mødt mennesker, som de ikke har kendt før, men nu hilser de på hinanden, når de mødes på gaden. Der kommer også en del enlige forældre i folkekøkkenet, og feedbacken fra dem lyder, at de nyder at spise sammen med andre voksne, og at det samtidig er en friaften fra at lave mad.

De frivillige Da Iben og Thilde startede folkekøkkenet op, samlede de en gruppe frivillige fra deres netværk – både spejdere og ikke-spejdere. På nuværende tidspunkt er der cirka 15 frivillige tilknyttet folkekøkkenet. De er stort set alle sammen studerende og i 20’erne.

Nogle af dem har meldt sig som frivillige gennem frivilligjob.dk, og det er blandt andet en pige fra Rumænien, der er frivillig for at lære dansk af danskere, for det sociale og for få køkken-erfaring.

Frivillige – den vigtigste drivkraft Og netop de frivillige er en af de allervigtigste faktorer bag et succesfuldt folkekøkken. At de frivillige synes at det er sjovt at være med og kan se meningen med projektet. Efter hvert folkekøkken sætter Iben og Thilde sig derfor ned sammen med de frivillige og drikker en sodavand og snakker om aftenens forløb, nye ideer og alt muligt andet. Der er også planer om at lave deciderede frivillige arrangementer, hvor der er 100 procent fokus på det sociale. Det kan for eksempel være at mødes og spise sammen.

Visioner Ifølge Iben og Thilde kan man lave folkekøkken alle steder i landet – selvfølgelig skal det tilpasses lokale forhold, men grundidéen kan let kopieres. Og det håber de, at den vil blive. Derudover snakker de om at få en hjemmeside op at køre, at lave et madmanifest (f.eks. at de kun vil lave mad, der er økologisk) og at kombinere folkekøkkenet med en voksenaktivitet, som en debataften eller en sangaften. Der er mange idéer og nok at tage fat på.

Mange af os kender sikkert nogen, der ofte føler sig ensomme. Men ensomhed er desværre et tabubelagt emne, som netop forstærkes af, at man ikke deler den med nogen.

Læs mere om ensomhed og Folkebevægelsen mod Ensomhed på www.modensomhed.dk eller på www.kfumspejderne.dk/ensomhed