Grazat 03 2017

KFUM-SPEJDERNE

Grazat

GRAZAT 03 2017

MEDLEMSBLAD FOR B Æ V E R E & U LV E

s p e j d e r n e t . d k /g r az a t

HVAD MON VI SPISER I FREMTIDEN?

en E n verd

UN

N E D R O J R E D KFUM-SPEJDERNE I DANMARK

TEMA Fremtid

Bladet udgives af KFUM-Spejderne i Danmark Wagnersvej 33 2450 København SV Tlf: 70 10 26 66 Grazat@kfumspejderne.dk

VIND! Grazat mug på side 15

ISSN: 2246-1574 Oplag: 9.000 Ansvarshavende redaktør Anna Prai, kommunikationskonsulent Redaktører Christina Kjergaard Sofie Ann Lyngø Pallesen Skribenter Christina Kjergaard Sofie Ann Lyngø Pallesen Natasha Landerloos Anja Søndergård Jette Bürgel Nielsen Forsideillustration Juliane Holmstrøm Fotos Fremtidens spejderlejr af Christina Kjergaard Illustrationer Juliane Holmstrøm Kryds og tværs: freepik.com / flaticon.com

KÆRE KSNE O V Dette nummer af Grazat handler om Fremtiden. Der kan ske mange ting i fremtiden og nogle af dem er ikke lige rare, men det er stadig vigtigt at få talt om dem.

Vi håber, at I vil sætte jer ned og tage en snak med børnene om, hvad fremtiden er og hvad fremtiden kan bringe. Måske ligger den ikke så langt væk, som man skulle tro.

Som altid har vi her i Grazat-redaktionen børnebrillerne på. Derfor er artiklerne ikke altid lige alvorlige, men forhåbentlig er de sjove og lærerige.

Hilsen redaktionen

Design KFUM-Spejderne Kommunikation Juliane Holmstrøm Tryk PR Offset, Fredericia Artikler og andet indhold må citeres/ gengives når kildeangivelse »KFUM Spejderne i Danmark-Grazat« er angivet sammen med nr. og årgang. Dette nummer og de gamle numre kan læses online på spejdernet.dk/grazat Idéer og kommentarer kan sendes til grazat@kfumspejderne.dk

OLD H D IN De forudså fremtiden En verden under jorden Spejder før og nu Fremtidens luft Hvor skal vi bo?

Vox Pop Fremtidens spejderlejr Hvad spiser vi om 30 år?

Spådomme om fremtiden Kryds & tværs

02 02

Klip ud: Lav din egen robot

03 04 06 07 08 10 11 12 14 15 16

å s d u r De fo

N E D I T M E FR NOGLE GANGE BLIVER FREMTIDEN FORUDSAGT I FORTIDEN. GRAZAT GIVER DIG HER TRE EKSEMPLER PÅ TING, DER BLEV FORUDSAGT FØR DERES TID.

Filme n de sc ”Bac k to t ener, he f u tu hv me d hinan or person re” fra 19 85 ha de n o er ne snak v s ver v ke ideoo nakkede og Fa r vi med h p ka in ceTim e, som anden ge ld. I dag nnem e r v id Sk e o op kald. ype

gen ”Fra jorden rne skrev i 1865 bo Ve s le Ju n re tte kanon Forfa raket skudt ud af en en r ive bl ri He ”. til månen å han menneen. Dermed foruds og landede på mån 4 år før sin tid. nde på månen 10 la at til ne ev s et sk

Videnskabsmanden Nikola Tesla forudså allerede i 1909, at man ville blive i stand til at sende trådløse beskeder. I dag kan vi, takket være mobiltelefoner og wi-fi, snakke og skrive til hinanden trådløst.

A NN AF SOFIE EN PALLES LYNGØ

03

AF SOFIE ANN LYNGØ PALLESEN

n e d r e v En

UN

N E D R O J DER

FREMTIDENS VERDEN RYKKER NED UNDER JORDEN. FØLG MED DERNED OG SE, HVAD DER GEMMER SIG UNDER OVERFLADEN.

HUSE UNDER JORDEN

man g i verden er Rundt omkrin der ygge huse un beg yndt at b r ge nia, USA , lig jorden. I Virgi s vi som er en del Crystal Cit y, iny med forretn undergrundsb n nter, en statio ger, restaura d at ve e I Kina er d og kontorer. tig t g hånd på et ri lægge sidste ager m ligger 19 et fint hotel, so ico enbrud. I Mex nedad - i et st et om at lave har de planer 0 skal være 30 ”højhus”, der

04

meter nede i jorden. Den skal ligne en omvendt pyramide, når det er færdigt.

Her skal der være både kontorer og museer.

Og i Singapore drømmer de også om at lave en lille by i undergrunden, med plads til både storcentre, transport, cykelstier og skoler. Kan du forestille dig at gå i skole under jorden?

UNDERJORDISKE TRAFIKTUNNELLER Det ser ud til, at biler også snart ryger ned under jorden. For i USA bor der en rig mand, ved navn Elon Musk, som har planer om at lave underjordiske trafiktunneller. Han blev nemlig træt af de mange trafikpropper, når han skulle til og fra sit arbejde. Så nu er han gået i gang med at øve sig i at grave tunneller med en kæmpe tunnelboremaskine. Så måske engang i fremtiden kan det være, at du kører på en motorvej, der strækker sig gennem Danmarks undergrund.

BEDRE FOR KLIMAET Så hvorfor bygger vi mere og mere under jorden?

Det kan der være mange grunde til. En af dem kan være for at hjælpe klimaet og luftkvaliteten. I Odense har man f. eks. gjort det ved at flytte noget af deres bytrafik under jorden. Så har de mere plads til en smuk park og et rart byliv for borgerne. En anden grund kan være for at spare penge.

Temperaturen under jorden er nemlig mere stabil end over jorden. Det betyder, at det kan blive nemmere for lande med svingende temperaturer at nedkøle deres huse.

05

AF NATASHA LANDERLOOS

SPEJDER

FØR...

& NU

HAR DU OGSÅ OVERVEJET, HVORDAN SPEJDERNE HAR UDVIKLET SIG DE SIDSTE MANGE ÅR? FÅ GODE EKSEMPLER PÅ TING, DER HAR ÆNDRET SIG

iklet sig e har udv n r e jd e p e. På KFUM-S nem åren n e g t e g l rig tig me eksempe har vi for te s e n d e e s de t mmen m meget sa s. har arbejdet orps. F.ek k r e jd e p r andre s n og vi ha ø samme n e de t å b b ø i k jr vi s Le pejderne S å p t t e re væ er nog 017. Dette vde de 2012 og 2 i tiden ha r fø r fo t, res egen helt ny s hver de p r o k e ig forskell merlejr. store som knolo den nye te å s g o r e g empel V i br u ar for eks h e n r e jd lefogi. Spe l mobilte ti p p a n e de n udviklet de n . M e d r e d d e h p nen Woo re med e eller væ v la n a m le dage kan løb. I gam e ig ll e k s ed app, på for get, der h o n e k ik i er for havde v lefoner. D te il b o m ker, gps eller sætte prik ir p a p t e å skulle vi p ruge kor t e lå, og b n r te s o p . hvor n de de m as til at fi og komp

06

Disse nye tider gør måske spejderarbejdet en del nemmere end i gamle dage, men det gør det i hver t fald lige så sjo vt. Vi møder også mange flere sp ejdere nu, hvor vi arbejder sam men med alle korps i Danmar k.

GSP fungerer ved, at der er mange satellitter, der fly ve r i baner rundt om jorden - og så en masse jordstationer, der sty rer satellitterne. Ud fra de signa ler, vi får fra satellitterne, kan vi fastslå vores position på jorden.

OP

G AV

E

Tal o m GPS , hvord an v på fo i br u r sk i hve ellige m ger rdag å de r en.

AF ANJA SØNDERGÅRD

FREMTIDENS

L

F U

T

HVORDAN SER VERDENS MILJØ UD I FREMTIDEN? EGENTLIG KAN INGEN VIDE DET, MEN FORSKERE HAR ET DYSTERT BUD PÅ DET.

pvarmglobal o m o t e ær at eg s y ne s s v er talt m v g li o b r r e e k D de s m allere ning, so helt. stoppe mosfæget af at in r m o n består på jorde os . D e n g in r k V i er her e om mængd så luften ilt og en ren - alt g o n f e o t r k væls id. Det e mest af kuldiox t e ld e eller a k så en kan s k r e CO 2, og v h n d til at som ma e r er me d , n luftar t, e d r e n de t e lug te, m færen. s o e atm m r a v p o

ldioxid på mange Vi mennesker skaber ku k bare ved at måder. Det gør vi faktis nder kul og ånde, men også når vi bræ strøm, varme, olie af for at få energi til e mulige ting på køre biler og til at lave all fabrikker. betyder kort De mange gasser i luften e og energi har sag t, at både solens varm af jordens atmosvært ved at komme ud trænge igennem sfære, fordi det ikke kan der mere energi alle gasserne. Derfor er kan betyde flere i vores atmosfære, som ersvømmelser naturkatastrofer som ov og orkaner.

For meget CO2 i luften i dag betyder noget for vores planet og alle dyre - og plantearter i fremtiden. Isen på polerne vil smelte, hvilket får havet til at stige.

Derfor kan land helt ude ved kysterne være væk i fremtiden. En istid kan også komme igen, hvis det kolde smeltevand ødelægger varmen, som havet fører med sig rundt i verden. I fremtiden vil der måske komme flere hedebølger, skybrud og mere tørke.

Heldigvis prøver verdens ledere at beslutte gode ting for miljøet, der forhåbentligt kan bremse en dyster udvikling.

Tænker du på, hvad du kan gøre for at hjælpe? Det handler rigtig meget om kun at bruge den vand, strøm og anden energi, der er absolut nødvendig for dig og din familie. Genbrug gerne plastic, flasker og metal, undgå giftige stoffer i vandet og i jorden. Så er du godt på vej.

07

HVOR SKAL VI BO?

AF NATASHA LANDERLOOS

HAR DU ALTID HAFT EN DRØM AT REJSE TIL MÅNEN ELLER BO PÅ MARS?

Som du også kan læse på siden om fremtidens luft her i bladet, kommer vi mennesker til at sprede mere af luftarten CO2 ud i vores atmosfære. Det gør, at vi om mange år måske ikke har mulighed for at bo på jorden mere, da den er for farlig for mennesker at bo på. Allerede nu ser vi tegn på det. Oversvømmelser, hedebølger, skovbrande og isbjerge, der smelter. Derfor kan vi måske blive nødt til at flytte til Mars en dag.

Og der er da allerede forskere og opfindere i fuld gang med at forberede rejsen. De bygger på en raket, der skal få os helt derud, og laver specielle huse til den første koloni, der skal overleve på en helt anderledes planet.

Det kunne også være sjovt bare at tage på ferie på Mars. Så kunne vi få lov til at opleve, hvordan det ville være at bo der, inden det blev en virkelighed. Det tager bare mere end to år at rejse til Mars. Men selvfølgelig - for 500 år siden, da mennesket sejlede rundt for at opdage andre lande på Jorden, kunne søfolkene også være på rejse i flere år i deres træskibe.

Hvad skulle vi lave på Mars? Der er jo fundet tegn på, at der har været vand engang.

Måske kan vi bore ned til en vandkilde og så bygge et vandland.

Lad os håbe, der er lang tid til, før vi skal flytte til en anden planet. Ferie på Månen eller Mars må da godt være snart. Men du må hellere til at spare op.

9

AF CHRISTINA KJERGAARD

VOX POP Emilie, 9 år, ulv Jeg tror, at vi i fremtiden kommer til at lave det samme som nu. Jeg vil ikke tage mobil med på spejderlejren.

GRAZAT HAR VÆRET PÅ BESØG HOS BÜLOW GRUPPE PÅ SPEJDERNES LEJR 2017. HER SPURGTE VI FEM SPEJDERE OM, HVORDAN DE TROR, DET BLIVER AT VÆRE SPEJDER I FREMTIDEN.

Mikkel, 9 år, ulv Jeg tror, at vi kommer til at bo i små huse på spejderlejrene, fordi det er nemmere. Vi kommer til at tage vindmøller med på lejrene.

Alma, 7 år, bæver Jeg tror, at vi kommer til at bruge telefonen til spejder i fremtiden.

Saxe, 9 år, ulv

Elias, 9 år, ulv

Vi kommer til at bruge kompas, fordi det at være spejder handler om at være i naturen og være simple.

Jeg tror, at vi kommer til at lave flere aktiviteter i fremtiden. Vi kommer til at bygge flere ting på lejrpladsen. Helst i træ.

10

s n e d i t m e r F

R J E L R E D J E SP GRAZAT HAR VÆRET EN TUR PÅ SPEJDERNES LEJR 2017 OG KIGGE PÅ HVORDAN DEN MODERNE LEJRPLADS SER UD. DET KAN SIGE NOGET OM, HVORDAN SPEJDERLEJRE BLIVER I FREMTIDEN. DU KAN OGSÅ FÅ INSPIRATION TIL FREMTIDIGE PROJEKTER I GRUPPEN.

TELTE I HØJDEN

STORE TÅRNE

I fremtiden kan det være, at vandet stiger, det regner hele tiden eller at der ikke er så meget plads på lejren.

Derfor kan det være smart at bygge teltene op i højden. Så er det næsten som at bo på hotel - men bare på en spejderlejr.

En ting, som du kommer til at se mere af i fremtiden, er tårne. Tårne er gode til at se sig langt omkring og holde vagt i. De er specielt gode, hvis nu der kommer oversvømmelser, så undgår du at stå i vand til knæene.

Du kan måske endda have tørre fødder, hvis der er tag på dit tårn.

SOLCELLER Det kan være, at din gruppe allerede har det. Ellers skal I overveje at skaffe det. Der var mange spejdergrupper, der havde taget solceller med.

De bruger solens stråler til at skabe strøm med, og de er smarte til at oplade mobiler eller andet elektronik, hvis du har det med.

11

H VA D

30 Å

R

VI

OM

?

S SP i e R

NKEN NNE OS TIL TA Æ V T A IL T T IS TIL VI SKAL V G TANGSALAT O R E F F Ø B T K ER OM INSE ENS MAD BLIV ID T M E R F .

N E AFTENSMAD EN. M VI KENDER D O S , LT E H E K IK

12

AF ANJA SØ

N D E RG Å R D

KØ D KUNSTIGT

PRUTTEGASSER

jemage derh d e s lø d ø e gør. re k er allered e jo indfø d n n r, u ie k il n m a M ge fa ordet i r der man kød på b e v a h m e. D e t e l a k s ye baner. vi stadig Men hvis ke i helt n n tæ i v l a n, s k fremtide der har iversitet, n u k s d n . Man r et holla oratorium b la t D e r e r de e å p fra det, laver kød ko og ud n e a fr r g jor t. De e ll muskelce tager bare f k ø d. a is v e tons v la e d n ka

I dag er vi over syv milliarder mennesker på jorden. Det er virkelig, virkelig mange.

Verdens befolkning ser ud til at vokse til 9,6 milliarder i år 2050, men til den tid kan vi lave langt mindre mad, fordi vi ikke har nok kornmarker og køer og den slags. Det vil jo betyde, at der så ikke er mad nok til alle.

Mennesker spiser i forvejen rigtig meget kød.

Men det er faktisk ikke det bedste for vores planet. Hvorfor? Fordi de dyr, vi spiser, først har spist en masse korn. De skal også drikke en masse frisk vand. Og når dyrene fordøjer maden, prutter de. Det er gasser, der ikke er gode for vores luft. Og så skal vi køre med dyrene, inden de slagtes, efter de er slagtet og når de til sidst skal hen til i butikken og hjem til os. Al den aktivitet varmer jorden endnu mere op.

HAVGRI S

E

Et firm a i Spa nien h ning p ar mås å, at vi ke og ikk avle gr ise. De e har nok jor så fundet en d til at vil l øs er jo m dy eget m fly tte landb ruget u rke korn og ere pla d på h ds . avet. D er

13

AF ANJA SØNDERGÅRD

m o e m m o d å p S

N E D I T M E R F INGEN KAN MED SIKKERHED VIDE, HVAD DER VIL SKE I FREMTIDEN, MEN ALLE KAN GÆTTE PÅ NOGET...

YV N MENNESKER FL I FREMTIDEN KA OG TELEPORTERE…

E

over at suse en tur Drømmer du om e fly venage eller komm st hu s en by or st de en en ke kan du opfin de i skole. Mås ryggen og or til at have på smar t lille mot r på hovedet? nogle propelle

RE N VÆ E L M I VIL H BLÅ…

N E D I er OR MT eller e å l I F RE S T E D E T F b n sk hede ser? Må e g i l RØ D I e e k

iv i vir s øjn an g mlen vad vore en vulk sfære i h r E h o ra are, atm r ud f det b tor t udb r i vores t gult. s ve ffe vil et nye sto ød og ha e r g man e himlen ør g og

I FREMTID EN SALTVAND VIL VI MENNESKE R I ST E D E T F OR FERSKV DRIKKE AND… Hvis vi lø

ber tør fo r fersk va der komm nd, altså er ud fra det, hanen, sk finde flere al vi måsk metoder e til at rens fra havet, e det salt s om v i m v and e nnesker jo drikke. Vi ikke kan kan godt rense det men ikke allerede i så meget dag, af gangen .

I FREMTID EN AF JORDEN BOR HALVDELEN S ANDEN PL BEFOLKNING PÅ EN ANET…

14

Hvis vi bli ver så ma nge menn på jorden esker , at vi ikke kan være vi få brug her, vil for minds t en ande at bo på. n klode

HVAD TROR DU, AT DER VIL SKE I FREMTIDEN? Det kan jo være, at vi udvikler os til at kunne helt utrolige nye ting!

S SLAG N… N E ER RD E VEND GE TIL JO N E D af MTI ILBA varm rr o f I FRE AURER T r alt no e S blive ender di slags DINO o de s kl er, v de n vore g lav n an Hvis , vi går o - eller e streme k ge et de r e alt d ske tilba e un å v e l m ne kan s om . dyr, ld or h o vejr f

Kryds & tværs JETTE BÜRGEL

U RRE JSE

NIELSEN

÷S

LE J R

SK AL

1

Ø D EL AGT

5 YD ER VÆ GG E

FØR V

VIND !

Graz at m

2

ug

LÆ

BR ÆND E SVAG T FØ RS TE BO GS TAV

3

TÆ PP E TO HÆ TT ER

TO EN S

4 I DE TT E ØJ EB LI K

6

IK KE JE G

DR IK

8 N EJ % J

JO RD LA G

FL OD I ITAL IE N

Find løsningen ve d at skrive bogstaverne, so m er mærket 1- 8 i felternes ne derste venstre hjørne. Send løsn ingen til kr ydsord@kfum spejderne.dk senest den 4. no vember 2017 og skriv dit navn , din adresse og din alder – Så er du med i konkurrencen om et sejt Grazatmug!

Vinder af Grazat -kryds i sidste nummer: Frida Be rg Larsen.

Frida er 9 år og bo r i Asaa.

Kodeordet var SO VE POSE R. Tak for alle svaren e

JE G SP EJ DE R

7

LØSNINGEN KA N

ST IR RE DU SE I NÆSTE N

UMMER.

15

ste t n æ r af e D me ler n um h an d t z a ø rd !

G ra N om

u p i d l K

Du skal bruge: - saks - snor - lukkeklips i metal - evt. hullemaskine

Lav din helt egen rum robotsprællemand. Klip den ud.

Få eventuelt nogen til at hjælpe dig med at sætte delene sammen med lukkeklips og snor.