Grazat 02 2016 by KFUM-Spejderne i Danmark

KFUM-SPEJDERNE

GRAZAT 02 2016

Grazat

MEDLEMSBLAD FOR B Æ V E R E & U LV E

Få energi fra sol og vind

HVAD ER DRIVHUSEFFEKT?

TEMA Miljø

KFUM-SPEJDERNE I DANMARK

s p e j d e r n e t . d k /g r az a t

FRIVILLIGE HJÆLPER NATUREN

Bladet udgives af KFUM-Spejderne i Danmark Wagnersvej 33 2450 København SV Tlf: 70 10 26 66 Grazat@kfumspejderne.dk

VIND! Grazat mug på side 15

ISSN: 2246-1574 Oplag: 10.000 Ansvarshavende redaktør Julie Bauer Larsen, kommunikationskonsulent Redaktører Christina Kjergaard Sofie Ann Lyngø Pallesen Redaktion Christina Kjergaard Aminna Midtgaard Johansen Jette Bürgel Nielsen Sofie Ann Lyngø Pallesen Natasha Landerloos Anja Søndergård Forsideillustration: Anne-Marie Fagerlund Krogh og Colourbox Andre fotos: Colourbox Design og illustration Anne-Marie Fagerlund Krogh KFUM-Spejderne Kommunikation

KÆRE KSNE O V Dette nummer af GRAZAT handler om miljøet. Det er et emne, som vedrører alle. Hvordan passer man på miljøet? Hvad sker der med miljøet? Det af nogle af spørgsmålene, som vi arbejder med i denne udgave af bladet. Her i GRAZATredaktionen gør vi det som altid med børnebrillerne på. Derfor er artiklerne ikke altid lige alvorlige, men forhåbentlig er de sjove og lærerige.

Hilsen

Grazat redaktionen

Tryk PR Offset, Fredericia Artikler og andet indhold må citeres/ gengives når kildeangivelse »KFUMSpejderne i Danmark-Grazat« er angivet sammen med nr. og årgang. Dette nummer og de gamle numre kan læses online på spejdernet.dk/grazat Idéer og kommentarer kan sendes til grazat@kfumspejderne.dk

OLD H D IN Den årlige affaldsindsamling Hvad er drivhuseffekten DIY – Lav din egen magnet Vild med bøger Få energi fra sol og vind Spar på energien Økologi er godt for dyr og natur Frivillige hjælper naturen Kryds og tværs – konkurrence

02 02

Hvilke ting skal i hvilken affaldsspand?

03 04 06 08 10 11 12 14 15 16

Vo xp

e n r e d j r k a s l d r e l e m a p s S

I ESBJERG SAMLER KFUM-SPEJDERNE AFFALD.

Hvert år mødes spejderne en dag for at samle det affald sammen, som folk har smidt rundt omkring. Det synes mange af spejderne er sjovt. Både fordi de er sammen med vennerne, og fordi de passer på naturen.

ALBERTE, 9 ÅR: ”Jeg synes, det er sjovt at samle affald ind med spejderne. Så bliver vores by bare så flot”.

Grazat har spurgt nogle af spejderne om, hvordan der er at samle affald sammen.

JAKOB, 8 ÅR: ”Det er vigtigt at passe på naturen, for det kan også skade dyrene, hvis vi ikke gør det. De spiser nemlig affaldet, som I smider over det hele”.

SIGNE, 8 ÅR: ”Det er rigtig sjovt at samle affald med sine venner. Så beskytter vi byen”.

DENNIS, 9 ÅR: ”Det er sejere at passe på naturen end at smide affald over det hele”.

HVAD ER DRIVHUSEFFEKT? AF SOFIE ANN LYNGØ PALLESEN

DU HAR SIKKERT HØRT DE VOKSNE SIGE DRIVHUSEFFEKT ELLER DRIVHUSGAS. MEN HVAD BETYDER DET? HVAD GØR DET VED MILJØET? OG KAN DEN STOPPES?

Drivhuseffekten har fået sit navn efter et drivhus. Drivhusgasser oppe i rummet fanger varmen fra solens stråler på samme måde, som et drivhus ude i haven. Det er godt, når man skal plante tomater. Drivhusgasser har altid varmet jorden op, så mennesker kan leve her. Det er det, der kaldes drivhuseffekten.

I dag er drivhuseffekten blevet er problem. Det er den, fordi vi har forurenet så meget, at der er kommet for mange drivhusgasser. Når vi brænder olie og kul af, kommer der drivhusgasser. Det får temperaturen på jorden til at blive for høj.

FORURENING GIVER GIVER DRIVHUSGASSER

Når temperaturen stiger, smelter isen på Nordpolen og Sydpolen. Så stiger vandet i havene, og folk der bor tæt på havet er nødt til at flytte, fordi deres huse bliver oversvømmet. Mange af dyrene i havet kan heller ikke overleve, når vandet bliver varmere. Og når isen smelter, bliver isbjørne og pingviner også hjemløse.

HJEMLØSE ISBJØRNE

Lav d in ege magn n e t t il køles kabet A F CH

R IS T I N

A K JE

RG A A

Y I D ! S E LV T E D GØR

GE NBRU E G E AT MÅD LER PÅ T R d, SMA avan KAPS d o s n et en lave e drukk t r a a l i h u en t r du Når d kapsl e g et. Nå u r b b a k u s e, at køle kan d tjekk et til n e g k s a u du h flot m den , skal n e eten d n r g e a v m la nder du ve e vej. rigtig

DET SKAL DU BRUGE 1 LIMPISTOL 1 MØTRIK (CA. 6 MM HØJ) 1 MAGNET 1 KAPSEL SANDPAPIR

SÅDAN GØR DU

Tag dit sandpapir og slib bagsiden af kapslen og magneten.

Lim møtrikken fast på magneten. Læg gerne noget lim inde i møtrikken, så holder den bedre.

Læg en klat lim i bunden af kapslen og sæt møtrikken med magneten fast.

Vupti! Så er der flotte magneter til køleskabet.

BÜR

E ET T A F J SEN L NIE GEL

DRENGEN, DER LÆRTE AT TÆLLE / MÅNEN OG TRÆMANDEN Hvis du vender bogen den ene vej, kan du læse om en dreng, der tæller alting. Han vil tælle til det højeste tal i verden. Men han finder ud af, at der er andet i livet end tal.

Huda Haddadi, Kambiz Kakavand & Nazli Tahvili (illustrator), Forlaget Alfa 2012

Hvis du vender bogen den anden vej, kan du læse om en dejlig planet og de mennesker, der bor på den. De vil bygge en stige helt op til månen. Men er det i orden at misbruge Jorden for at bygge et højt tårn? BOGEN HENVENDER SIG TIL DE YNGSTE GRAZAT-LÆSERE OG TIL MINDRE SØSKENDE (4-7 ÅR)

ENGELBERT H OG DEN SIDSTE CHANCE I bogen møder vi Gud, der er træt af, at menneskene passer så dårligt på sig selv, hinanden og Jorden. Der er krig og forurening, og det synes Gud ikke er godt. Derfor sender han en engel, der hedder Engelbert H ned på Jorden for at stoppe det, så jorden bliver et rart sted at leve. Engelbert H får syv dage til at redde Jorden. Ellers vil Gud lade Jorden gå under. Kan Engelbert H mon nå at redde Jorden? Det begynder ikke godt, for den første dag får han stjålet sin telefon og bliver slået af to bøller. BOGEN ER MEST TIL DE ÆLDSTE GRAZAT-LÆSERE. (9-12 ÅR)

I Italien bliver der hvert år holdt verdensmesterskab for børnebøger Både Drengen, der lærte at tælle og Månen og træmanden har vundet guld.

Kim Fupz Aakeson & Per Dybvig (Illustrator), Dansklærerforeningens Forlag 2006.

De fleste børnebøger vi læser i Danmark er enten skrevet på dansk eller oversat fra svensk, fransk eller engelsk. Både Drengen, der lærte at tælle og Månen og træmanden er skrevet i Iran og oversat fra sproget persisk. Det er meget sjældent.

Solceller er store, sorte firkanter, som kan sidde pĂĽ taget af huse. De kan forvandle solens varme til strĂ¸m. Det sker ved at solens varme strĂĽler rammer elektroder inde i solcellen. Her bliver varmen lavet om til strĂ¸m, som kan bruges i huset.

Naturens kræfter kan bruges til at lave ny energi. Vindmøller bruger vind og solceller bruger sol. Men hvordan virker de? AF AMINNA MIDTGAARD JOHANSEN

Vindmøller er høje master, som laver vind om til energi. De tre vinger på vindmøllen drejer rundt, når der kommer vind.

Ledninger

Vingerne sidder fast på en rotor, som laver bevægelsen om til strøm. Strømmen bliver ført hele vejen ned gennem ledninger. Ledningerne ender på et kraftværk, som sender strømmen videre til vores huse.

Spar på ! n e i g r e en AF ANJA SØNDER

GÅRD

du gang al du r e v k H dt , s r n e. akte yset tæn ten. t n o l ntak stikk haft Sluk T V eller or stikko et ef har s at slukk e hus k

al i du sk ngen r å n , r ui c ykle dleder d r u d s e u . Hvi in ell ven, yklen søge en b e nz c r g e a g T ru be eller iler b t. skole sgasser. B ner mege e u r drivh som foru , l e s die

utfem min å p d a ind. et b ber dig de. Tag æ a s b u e t d r år Tag ko n de t , n k f or v a lu et . s g n o a ter på v d u d r e r pa Sådan s

JORDTIMEN

Sluk for varmen, når du lufter ud. Hvis du åbner vinduet, mens du har varme på, ryger alt varmen ud. Det er spild af energi at lade varmen flyve ud af vinduet.

5 Spis m indre k ø d. D e lave kø t forure d, f o r d ner i d y re n og lave e skal kø meget at s om til res og mad. slag tes

Der bliver gjort mange ting for at spare på energien i hele verden. En af tingene er Earth Hour, som betyder jordtime. Det er en time hvert år, hvor hele verden slukker for lyset for at spare på strømmen. Næste gang, der er Earth Hour for hele verden er den 25. marts 2017. Men du kan for eksempel aftale med dine spejderkammerater, at I selv laver jeres egen jordtime og hygger jer uden at bruge strøm.

Øk AF

i g o l o

N SØ

R DE

GÅ

t f or d y r og d o g na t er ur

Almindelige landmænd bruger noget, der hedder kunstgødning. Det er en slags kunstig mad til planterne, så de kan vokse. Der bliver brugt meget kunstgødning, og det er med til at forurene vores vand.

ØKOLOGI ER HELT NATURLIGT

På økologiske gårde er der også regler om, hvordan dyrene skal have det. De skal have frisk luft, plads og naturlig mad. Køerne kommer ud på græs.

DET ER LIDT DYRERE

En økologisk landmand må ikke bruge kunstgødning. I stedet bruger han naturlig gødning.

Det er kun en lille del af Danmarks gårde, der er økologiske. Det betyder, at der ikke bliver lavet lige så meget økologisk mælk, korn eller kød som ikkeøkologisk.

Det forurener ikke, så planterne bliver sundere, og vandet bliver ikke forurenet.

Derfor er det også lidt dyrere at købe de økologiske ting. Det koster mere at have et økologisk

Du har nok set, at der står økologiske varer i dit supermarked. Ved du, hvad forskellen er på dem og de normale varer? Økologi skåner både dyr, natur og miljø.

landbrug, fordi der skal være mere plads og dyrere foder til dyrene. Til gengæld sparer vores vand for en masse gift og er med til at give dyrene er dejligere liv, inden de bliver til din mad.

e g i l l i v i r F er naturen p l jæ S

AF NATA SHA L ANDERLOO

N R VI E N, DE R A O H ATI RK MA GANIS N OAH I DA JØOR OAH. ra N uper- e f L N e I s ig M DER frivill rerne i er, hvilk m a v o HED an dd k å

sto er p ang v is m En g rmærk På dem e få, h . n te klis ederne an kun k m mar mme . ede n do r lav ar i e syg e made d t er v n em, s p is te d , hvad d amme d n s y e g e v l i . e al b kr af n vi at s vet idst Til s n, selv åde ka ad er la e m mad På den vores m ED . d n a de se, hv NM E R g TU i da io n I NA isat sn D a U g IE ing or M KO FAMIL k miljø ur fredn æns t DIN en dan rks Na asse sp ksne. a d m n vo m En a er Dan aver en ørn og n du l d b a , hed ing. De r både ulten k eer til d n i o p f e a e r g t d re n fo atu e tin aturka nde go n d n fi /n om de e re ldre n.dk På d ne foræ lære m . i n n og d an I ka t på de d r d o o hv eg as s og p

Ligesom man kan være spejderleder, kan man også arbejde frivilligt med andre ting. Man kan for eksempel være med i en miljøorganisation. Det er en gruppe mennesker, som gerne vil fortælle alle, at vi skal passe godt på naturen. For eksempel ved at køre mindre i bil eller spare på strømmen.

Kryds og tværs AF JETTE BÜRG

EL NIELSEN

FØRS TE BOGS TAV I ALFABE TE T

VOKALER

DE T MA N SK AL HUSK E AT SLUKK E FØR MA N GÅ R

DENGANG

VOKA LER IKK E EN AL MINDE LIG ELP ÆR E

FØR

HJÆLP

2 SJÆL LA ND SK BY ME D MUSIK FES TIVAL

EF TER U

EF TER

OS 6 EF TER K

ENER PARKERING

EF TER

LAG I JORDEN

LØSNINGEN KA N DU SE

TAGFAT 3

KR AF T

VIND!

Grazat mug

FØR TO

I NÆSTE NUMM ER.

Find løsningen ve d at skrive bogstaverne ned, som er mærket 1-8 i ce llernes øverste højre hjør ne. Send løsningen til grazat@kfumspej derne.dk senest den 1.sept ember 2016 og skriv dit navn , din adresse og din alder – Så er du med i konkurrencen om et sejt GR AZ AT-mug! Løsningen på kr yd s& tværs’en i sidste GR AZ AT var: Reoler. Vinderen blev fundet ved lodtrækning, og det blev Cecilie Weinreich Rask, der er 8 år og fra Taastru p. Tillykke Cecilie! Der er et GRAZAT mug på vej til dig.

. . g . n i t e k l i SKAL I HVILKEN v H AFFALDSSPAND? d at s me t en o p l Hjæ ffald. Sæ mer kom re a sorte affaldet ige , så rigt streg ed i den and n des p skral

METAL

MAD

PAP & PAPIR

FLASKE

Det næs te num mer GR A a f ZAT til at kommer ha om m ndle ad .