Grazat 03 2016

KFUM-SPEJDERNE

Grazat

GRAZAT 03 2016

MEDLEMSBLAD FOR B Æ V E R E & U LV E

s p e j d e r n e t . d k /g r az a t

TEMA MAD

KFUM-SPEJDERNE I DANMARK

Bladet udgives af KFUM-Spejderne i Danmark Wagnersvej 33 2450 København SV Tlf: 70 10 26 66 Grazat@kfumspejderne.dk

VIND! Grazat mug på side 15

ISSN: 2246-1574 Oplag: 10.500 Ansvarshavende redaktør Julie Bauer Larsen, kommunikationskonsulent Redaktører Christina Kjergaard Sofie Ann Lyngø Pallesen Redaktion Aminna Midtgaard Johansen Jette Bürgel Nielsen Natasha Landerloos Anja Søndergård Forsideillustration: Mathias Vestergaard Andre fotos: Colourbox Illustration: Colourbox og Anne-Marie Krogh

KÆRE KSNE O V

Dette nummer af Grazat handler om mad. Der er en opskrift, som børnene kan lave til spejder eller hjemme i køkkenet med lidt hjælp. I kan også læse om fremtidens mad, madallergier og vegetarer. Noget, som kan være lidt svært at forstå, når man er barn. Som altid har vi her i Grazat-redaktionen børne­brillerne på. Derfor er artiklerne ikke altid lige alvorlige, men forhåbentlig er de sjove og lærerige.

God appetit!

Hilsen

Design og illustration Anne-Marie Fagerlund Krogh KFUM-Spejderne Kommunikation

Grazat redaktionen

Tryk PR Offset, Fredericia Artikler og andet indhold må citeres/­ gengives når kildeangivelse »KFUMSpejderne i Danmark-Grazat« er angivet sammen med nr. og årgang. Dette ­nummer og de gamle numre kan læses online på spejdernet.dk/grazat Idéer og kommentarer kan sendes til grazat@kfumspejderne.dk

OLD H D IN Mad i fremtiden Allergi for mad Den sejeste madpakke Lav din egen ratatouille Vild med mad-bøger Mad i kroppen Hvad har kroppen brug for Mad fra hele verden Det regner med frikadeller Vegetar eller veganer

02 02

Kryds & tværs Hvilken mad spiser hvilke dyr?

03 04 05 06 08 10 11 12 13 14 15 16

I FREMTIDEN CHRISTINA KJERGAARD

Har du tænkt på hvilket mad, du kommer til at kunne spise i fremtiden?

Det har vi her på Grazat.

Derfor vil vi give dig en top 3 over det vildeste fremtids-mad.

3D PRINTER Kender du en 3D printer? Det er en maskine, der kan printe i 3-D, så man for eksempel kan lave LEGO selv. Den bruger plastic til at printe med. Men måske den vil kunne printe mad i fremtiden. Så skal du bare taste dine livret ind og vente på, at den bliver printet.

ROBOT-BIER Tænk, hvis man kunne lave robot-bier, som du selv kan styre. Så kan du få honning uden at blive stukket.

MAD PÅ TUBE Synes du, at astronauter er seje?

Det synes vi hvert fald. Astronauter kan ikke spise rigtig mad i rummet.

Derfor har de mad på tube med. Det skal vi også spise i fremtiden. Tænk at spise pasta med kødsovs ud af en tube. Rimeligt vildt!

03

Allergi

FOR MAD NATASHA LANDERLOOS

Har du også undret jer over, at nogle af dine venner ikke må spise en eller flere ting, fordi de ikke kan tåle dem? Det hedder en allergi.

Du har måske hørt om allergi, fordi nogen ikke kan tåle katte eller hunde. Men allergi kan også være, når man ikke kan tåle noget, man spiser.

04

Der er også noget, der hedder gluten-allergi. Det er en allergi, hvor man ikke kan tåle hvede. Det vil sige, at man ikke kan spise normalt brød.

Der er nogen, som ikke kan tåle mælk. Det hedder laktose-allergi. Hvis man ikke kan tåle mælk, kan man drikke en særlig laktose-fri mælk.

Den s

kke pa

m e t s a e d j e

Vi har madpakker med i skole hver dag.

Hvordan laver man den sejeste madpakke på hele skolen?

AMINNA JOHANSEN

SJOVE ANSIGTER

FJOLLEDE ÆG

INDIANERSPYD

Hvis man skal have tomater, agurk eller peberfrugt på maden, så kan man lave et ansigt med dem. Så kan agurkerne være øjne og en skive peberfrugt som mund.

Mange kan godt lide at få et æg med i madpakken. Men ser de ikke lidt kedelig ud? Så kan man tegne fjollede ansigter på skallen med en tusch. De kan blive super seje! Man kan også tegne andre ting på dem.

Grøntsager kan godt være kedelige.

Men man skal jo spise dem. Prøv at lave spyd med dine forældre eller en anden voksen. Man skærer grøntsagerne ud i tern og sætter dem fast på et spyd. Nu kan man lege indianere og spise sunde ting samtidig!

05

Lav din egen

RATATOUILLE ANJA SØNDERGÅRD

HAR DU SET TEGNEFILMEN RATATOUILLE? RATATOUILLE EN TRADITIONEL FRANSK RET, SOM DU SELV KAN LAVE. DU FÅR OPSKRIFTEN LIGE HER.

id t alt Star ske at va aver d e m du l n e ind de r der, me r m o n. hæ n k ade . Så m d i a r m terie b ak e k k i

DET SKAL DU BRUGE: 2 løg 1 stor squash/courgette 1 stor aubergine 1 stor rød peber 800 gram blommetomater 2-3 fed hvidløg Salt og peber Olivenolie Udstyr: 1 pande 1 stor gryde

e. . agern rne i tern s t n ø e r t g a e all tom 1. Skr yallt andet end S kæ

2. Va

6

løge rm pan n de n Bag e til de efte e r g op m e d yl l varm r ska l du denbru idt olive e sa p n e. noli utte mm e. Sv en m lø it s ed li gene i gr yd dt o lie. en p å sv ag

3.

Svits nu s quash på panden, in bløde og ly dtil de er sebrune.

Kom dem sammen m over i gr yd ed løgene en bagefter.

rø d ine og n. g r e b u e med a men i gr yd mme m a a s s t e e l 4. Gør.rSdå ender det he p ebe

op i t d e m dt u P . r o t ykke R ør g tore s g peber. s i e salt o atern r tom t hvidløg, æ k S 5. en og tilsæ gr yd t. rund

6. Lad det sim

re i cirka 2 0 minutte

r.

7. Så er de r ratato eller bu uille! Se lgur og r vér me ev t. sala d ris, pa t eller fa s ta lafler.

7

BÜR

GE

TE JET EN EL S L NI

Mad

LÆR OM MUSLIMERNES RAMADAN Ayses Ramadan er let at læse.

Forfatteren er muslim og vil gerne være med til at fortælle om, hvordan muslimer lever i Danmark.

I denne bog skal hovedpersonen Ayse for første gang være med til at faste under ramadanen. Når man faster, må man ikke spise noget i løbet af dagen, og det kan godt være svært. Når fasten er slut, holder Ayse og hendes familie en stor fest, som hedder Eid. AYSES RAMADAN, ÖZLEM CEKIC, GYLDENDAL 2014

08

Ramadan er muslimernes vigtigste højtid. I en måned må de ikke spise, mens det er lyst udenfor. Derfor spiser de kun to gange om dagen - morgenmad før solen står op og aftensmad efter solen er gået ned igen.

Efter fasten holder de en stor fest. Børn, ældre og syge skal ikke faste. Under ramadanen skal man også vise næstekærlighed. Det kan man gøre ved at hjælpe andre eller give penge til nogen, der ikke har så meget.

RASMUS KLUMP OG PANDEKAGERNE Rasmus Klump er med i rigtig mange bøger og tegnefilm. Her får du historien om vores allesammens pandekage-glade ven.

Rasmus Klump begyndte som en tegneserie i en dansk avis i 1951. Den blev hurtigt populær i udlandet også og solgt i over 30 millioner eksemplarer. I 1952 udkom den første bog. Den hedder Rasmus Klump bygger skib.

Det er ægteparret Carla og Vilhelm Hansen, der har skabt Rasmus Klump. De fandt på navnet, fordi deres underbo havde en hund, der hed Klump.

I 2001 havde Rasmus Klump 50-års fødselsdag. Det blev blandt andet fejret med, at der blev lavet et frimærke med Rasmus Klump.

Rasmus Klump er en bjørn i røde bukser med hvide prikker. Han hjælper alle dem, han møder. Han er også god til at bygge ting, og han er aldrig alene. Han har en masse venner som pingvinen Pingo, sælen Skæg og pelikanen Pelle.

Næsten alle Rasmus Klump-historier slutter med, at vennerne tager hen til Rasmus Klumps mor og spiser pandekager.

VIDSTE DU, AT RASMUS KLUMP ER OVERSAT TIL ANDRE SPROG?

På Grazat håber vi, at du får lyst til at læse en af de mange Rasmus Klump-historier. Og hvem ved, måske får din mor også lyst til at lave et stort fad pandekager til dig og dine venner.

På engelsk hedder han Bruin.

På svensk hedder han Rasmus Nalle.

På fransk, tysk, italiensk og portugisisk hedder han Petzi.

RASMUS KLUMP, CARLA OG VILHELM HANSEN FORLAGET CARLSEN

09

I MAD E N P P O R A

N SØ

DE

R

RD GÅ

AN

J

K

Når vi har spist, ryger maden ned i maven og senere ud i toilettet. Men hvad sker der undervejs?

Maden havner i mavesækken, som er fyldt med stærk syre.

Den laver maden om til en stor blanding, der minder om grød.

Mavesækken er 40 centimeter lang på en voksen.

2

Det hele starter i munden. Her bliver din mad blandet med spyt, så den er nemmere at synke. Så ryger maden ned i spiserøret, som cirka er 45 centimeter langt. Her hjælper muskler med til at skubbe maden videre ned i kroppen.

1

4 Maden ender bagefter i den 1½ meter lange tyktarm. Den opsuger vandet i maden. Herfra fortsætter maden til endetarmen.

3 Så kommer maden til tynd­ tarmen. Her bliver den brudt ned til mindre stykker, så den nemt kan blive optaget i blodet som energi. Tyndtarmen er 5-6 meter lang.

Madens tur gennem kroppen kaldes fordøjelse. Det tager omkring et døgn for maden at nå fra munden og ud af endetarmen.

Sund og god mad flere gange om dagen er vigtigt for dig og din energi!

10 010

5 Den del af maden, som kroppen ikke kan bruge, ender i endetarmen og ryger ud i toilettet.

6 Galdeblæren, leveren og bugspytkirtlen hjælper også med til fordøjel­sen. De hjælper med at slå maden i mindre stykker maden og skille kroppen af med affald fra maden.

HVAD HAR KROPPEN BRUG FOR? VORES MAD ER INDDELT I TRE GRUPPER: PROTEIN, FEDT OG KULHYDRATER. KULHYDRAT For at holde din krop sund og rask skal du have cirka 10-20 procent af din energi fra protein, 45-60 procent fra kulhydrater og mindre end 33 procent af din energi fra fedt.

Men hvordan finder man så ud af, hvad maden er lavet af?

Grazet har lavet en nogle eksempler på, hvilken mad der er lavet af hvad.

Kulhydrater giver energi. Musklerne bruger kulhydrater, hver gang du bevæger dig. Der findes forskellige slags kulhydrater. Gode kulhydrater kommer fra rugbrød, pasta, frugt og havregryn. Der er også kulhydrater, som man ikke skal have for mange af.

De kommer fra sukker i slik, kager og sodavand.

FEDT

PROTEIN

Fedt er med til at bygge kroppen op og er vigtig energi til kroppen. Der findes mange forskellige slags fedt.

Nogen er sundere end andre. Sundt fedt kommer for eksempel fra avokado, nødder og solsikkeolie eller olivenolie. Det usunde fedt er i smør, ost og mælkeprodukter.

Kroppen bruger protein til at bygge muskler. Der er sundt protein i bønner, linser og ærter. Der er også protein i æg og kød.

PROTEINER

FEDT

KULHYDRATER

Sunde mærker Grøntsager og groft brød er godt for fordøjelsen, fordi der er mange gode fibre og vitaminer i. Hvis du vil gøre noget godt for din krop, er det en god ide at spise meget grønt og masser af fibre.

Når du er med ude og handle, kan du kigge efter to mærker på maden.

Nøglehulsmærket og fuldkornsmærket. De gør det nemt at vælge sundt. Mad med de mærker har lavt indhold af fedt, sukker og salt og højt indhold af fuldkorn og fibre.

11

Mad fra hele verden SOFIE ANN LYNGØ PALLESEN

Vidste du, at Danmark er en af få lande i verden, der spiser rugbrød?

Vidste du, at man spiser den giftige fisk fugu i Japan?

Den skal laves af en særlig kok, så man ikke spiser de dele af fisken, der kan slå ihjel.

12

Vidste du, Skotlands national­ret haggis serveres i en dyremave?

Vidste du, at man spiser store edderkopper i Cambodja?

De er på størrelse med din hånd. Man vender dem i en krydret dej og steger dem i olie.

Vidste du, at nogen svenskere spiser retten surströmming?­­­Den er lavet på sild, der gærer­­­i mindst 3 -4 måneder i en dåse.

Sildene­­­ lugter råddent, når man åbner dåsen.

I Tyskland hedder rugbrød pumpernickel, og i Finland hedder det limppu.

DET REGNER FRIKADELLER MED

SOFIE ANN LYNGØ PALLESEN

Prøv at tænk, hvis hvor maden regner ned fra himlen. Sejt ikke?

Det sker for Flint i tegnefilmen Det regner med frikadeller.

FLINT ER OPFINDER Lige siden Flint var en lille dreng, har han drømt om at blive en rigtig videnskabsmand. Hans far forstår ham ikke. Han vil hellere have, at Flint hjælper til i hans fiskebutik. Men Flint opfinder en maskine, der kan trylle vand om til mad. Og så er hans drøm opfyldt.

KÆMPE MADSTORM Men ikke alt går efter planen. Snart må Flint redde hele verden fra en kæmpe madstorm, fordi maskinen løber løbsk.

EN FILM, SOM GØR DIG SULTEN

Original titel: Cloudy with a chance of meatballs (2009) Anbefales til alle over syv år Spilletid: 1 time 38 min.

Sony Pictures Animation Copyright UIP (United International Pictures)

Det regner med frikadeller er en sjov film, som kan ses af både store og små.

Den handler om, at alle er noget værd.

Og det er en film, som gør dig sulten.

Det regner med mere end bare frikadeller, når Flints maskine går løs. Så hav snacks klar, når du ser tegnefilmen.

13

RD

g e V et a r e lle r veg aner A ANJ

SØ

N

R DE

GÅ

Nogen vælger ikke at spise kød. De kaldes vegetarer eller veganere. Ved du, hvad forskellen er?

VEG E

TA R

, f frug t lever a r e å d s , en r og etar er ødder. Der e r æg, En veg n g s p is e korn o ælk og m pis e r r grønt, e k drik getar s e m v o n s E . nogle ke alle et er ik ød eller fisk. d n e m ikke k

14

VEG

AN E R En vegan er prøver at undgå dyr. Der fo at skade r spiser en veganer ik En vegan ke kød. er k øber h eller ikke lavet af d tøj, som e yr. Vegan r ere lever af grønt. D der for ku e spiser ik n ke kød og ikke æg o heller g mælk. D e køber hell ting, der e er ikke r testet på dyr.

Kryds og tværs JETTE BÜRGEL

NIELSEN

BA ND EOR D

HU RT IG MA D

5

+1 JULEMAD

6

FØ RS TE BO GS TAV

10

2 VO KA LE R

2

DYR

1

VIN Gra D! zat mu g

3 RE TN IN G MO DE RN E

7

4

8 EF TER D

Find løsningen ve d at skrive bogstaverne ned, som er mærket 1-9 i ce llernes øverste højre hjør ne. Send løsningen til grazat@kfumspej derne.dk senest den 1.Nove mber 2016 og skriv dit navn , din adresse og din alder – Så er du med i konkurrencen om et sejt Grazat-mug!

EF TE R U

MAGE TIL

TÆRTE

FØR Ø BINDEORD

FE RN IS

L A ND L A DE

9 RYGE LØSNINGEN KA N DU SE

9

I NÆSTE NUMM ER.

Tak for alle svaren e på Grazat-­kryds. Man ge af jer havde fund et det rig tige kodeord, som var SO LV AR M E. Vinderen af den super­ seje Grazat-mug er denne gang:Jonas Hans en, der er 8 år og fra Eg tved.

Stor t tillykke til Jo nas!

15

H

m n a e d k . l . i .

SPISER v HVILKE DYR? eg r t s S æt dyret em m e ll et m a d og d s p ise r den

Det næs te num mer Graz a f at at ha komme r til ndl vilde e om det veste n.