Ildhu 1 14 issue

Page 1

KFUM-SPEJDERNE I DANMARKS LEDERMAGASIN

Landsmøde ’14 Din vej til indflydelse

Distrikterne

Hvad kan du bruge dem til?

Nyt navn

Energisk, ivrig og begejstret

ILDHU NR. 1 / 2014 · 1


2 · ILDHU NR. 1 / 2014

KFUM-SPEJDERNE I DANMARKS LEDERMAGASIN

KFUM-SPEJDERNE I DANMARKS LEDERMAGASIN

Velkommen til ILDHU!

D

u sidder nu med den allerførste udgave af vores nye ledermagasin. Vi fejrer nytåret med at give dit ledermagasin nyt navn, nyt design og nyt format.

LEDER VED SANDRA PEDERSEN

Ildhu substantiv, fælleskøn BØJNING -en UDTALE ˈILˌHUˀ BETYDNINGER

I løbet af efteråret har vi spurgt jer, hvad jeres ledermagasins nye navn skulle være, og I er kommet med mange gode og sjove idéer. Syv navne har været til afstemning. Med 22 % af de 375 stemmer faldt jeres valg på ILDHU. ILDHU kan give mange associationer. Det kan være den ildhu, vi som spejdere viser, når vi løser opgaver og engagerer os: Energisk, ivrigt og begejstret. Det kan også være det bål, vi så ofte har siddet rundt om

Det at være energisk, ivrig og begejstret, når man arbejder med noget KILDE: DEN DANSKE ORDBOG

sammen. Magasinet ILDHU er for, om og til dig, som er spejderleder. ILDHU skal være et sted, hvor du kan inspirere andre og blive inspireret af andre. ILDHU er spejderledernes magasin, hvor du blandt andet kan finde repportager fra uddannelser og kurser,

gode historier fra grupperne, værktøjer til spejderlederen, rejsebeskrivelser, anmeldelser af grej og meget mere. Her på redaktionen glæder vi os til at inspirere dig, og derfor vil vi også meget gerne høre fra dig, hvis der er emner, du vil have, vi tager fat på. Du kan altid skrive til redaktionen på ildhu@kfumspejderne.dk. Vi har længe glædet os til at sende første nummer af ILDHU ud til jer. God fornøjelse og god læselyst med første udgave.

Nyt arbejdsprogram på vej

KFUM-Spejdernes arbejdsprogram og dermed også vores mange aktiviteter og mærker er under udvikling, og mange frivillige har allerede sat deres præg med forslag til retning og konkrete idéer, senest på en workshop på Åben Odde i februar. Hvis du har en god idé til det nye program eller vil vide mere om, hvordan du kan komme til at få indflydelse, er du meget velkommen til at kontakte projektmedarbejder Iben Schmidt Jensen på iben@kfumspejderne.dk. Se arbejdsprogram.kfumspejderne.dk

Gruppelederkonference i november 2013 · Foto: Johny Kristensen

Spejderhilsner fra ILDHU-redaktionen

Mød ILDHUs redaktion

Mere end 100 gruppeledere delte deres erfaringer

Billedet har er fra Gruppelederkonferencen – et nyt arrangement skabt for at give rum til, at alle de gode gruppeledere rundt i landet kan mødes og udveksle erfaringer og få ny viden. Med mere end 100 deltagere var arrangementet en stor succes, som vil blive gentaget.

Åben Odde i november 2011 · Foto: Johny Kristensen

Har du brug for en facilitator? De nyuddannede uddannelsesfacilitatorer står klar til at hjælpe dig, hvis du som leder har brug for lidt støtte til at få gang i den nye kompetencebaserede uddannelse. Du kan læse mere om uddannelsen og facilitatorerne på spejdernet.dk/kompetencer.

Sandra Pedersen, 31 år

Linea Blom Nielsen, 21 år

Skribent og redaktionsmedlem

Skribent og redaktionsmedlem

Pernille Jordansen, 24 år

Katrine Thørring, 20 år

De kristne værdier og lysten til at være ét med naturen er også en del af mig, og siden jeg lærte KFUM-Spejderne at kende, har jeg mange gange tænkt: Hvorfor har jeg ikke været spejder, siden jeg var lille? Jeg startede som frivillig for KFUM-Spejderne i december 2012 og kom hurtigt i gang med at skrive artikler og redigere. Jeres selskab og engagement giver energi, og det er en inspirerende udfordring at arbejde med kommunikation som redaktør for KFUM-Spejdernes ledermagasin.

Jeg har været spejder siden 1998. Først i Vigar stamme i 13 år, hvor jeg også var bæverleder, dernæst i Silkeborg, hvor jeg var juniorleder og rover. Dette gav mig en masse spejderenergi. For tiden er jeg juniorleder i Ordrup Gruppe. Jeg holder meget af at være på store lejre og afprøve nye grænser. Jeg har for eksempel været frivillig på SEE 20:10 og forpioner på Spejdernes lejr. Jeg er med i redaktionen, fordi jeg elsker at skrive især på en utraditionel måde. Herudover ville jeg prøve at være spejder på en anden måde end at være leder.

Lige nu er jeg ikke tilknyttet nogen gruppe, da mit uddannelse tager det meste af min tid. Desuden har jeg lidt mistet lysten til at være spejder i det daglige, men synes stadig det er en fed fritidsbeskæftigelse. Jeg har været spejder i 15 år, har nogle af mine bedste venner gennem spejder og prøver altid at få spejderarbejdet ind i mit liv. Jeg er med i redaktionen, da jeg gerne vil være journalist. Jeg kan mærke, at jeg får lysten mere og mere igen til spejder, så hvem ved – lige pludselig er jeg nok spejder fast igen.

Jeg har været spejder i 12 år, og nu er jeg enhedsleder for juniorspejderne i Svendborg gruppe. For mig er det bedste ved at være spejder fællesskabet og alle de oplevelser man får. Jeg er med i redaktionen for at prøve noget nyt og udfordre mig selv.

Redaktør for ILDHU

ILDHU NR. 1 / 2014 · 3

Skribent og redaktionsmedlem

ILDHU nr. 1, februar 2014, 12. årgang. Udgivet af KFUM-Spejderne i Danmark. Oplag: 6.800 eksemplarer. ISSN 1904-1950. Redaktion: Sandra Pedersen, Kathrine Thørring, Linea Blom Nielsen og Pernille Jordansen. Tryk: PR Offset, Fredericia, www.proffset.dk. Design: Malene Hald, malenehald.dk. Forsidefoto: Johny Kristensen. Artikler og andet indhold må citeres/gengives når kildeangivelse »KFUM Spejderne i Danmark – Ildhu« er angivet sammen med nr. og årgang. Ris, ros og forslag til indhold på ildhu@kfumspejderne.dk eller KFUM-Spejderne i Danmark, Wagnersvej 33, 2450 København SV, Tlf.: 70 10 26 66, info@kfumspejderne. dk. Yderligere oplysninger på www.spejdernet.dk/ildhu

Facilitatoruddannelsen på Houens Odde i november 2013 · Fotos: Johny Kristensen


4 · ILDHU NR. 1 / 2014

3

KFUM-SPEJDERNE I DANMARKS LEDERMAGASIN

KFUM-SPEJDERNE I DANMARKS LEDERMAGASIN

ILDHU NR. 1 / 2014 · 5

spændende emner på programmet

Her kommer en kort introduktion til nogle af de emner, du kan glæde dig til at diskutere på landsmødet den 10.-11. maj på Hotel Nyborg Strand. TEKST: KATHRINE THØRRING · FOTO: JOHNY KRISTENSEN, JAKOB VIBE, ANDERS KONGSTED

1. Tid til forandring?

Landsmøde 2012 · Foto: Johny Kristensen

Landsmøde 2014:

Så samles vi igen Landsmødet er lige om hjørnet, og her fortæller formand for KFUMspejderne, Jens N. Nielsen, hvad vi kan forvente os på dette landsmøde. TEKST: KATHRINE THØRRING

Du må gerne have høje forventninger til Landsmødet 2014, for der er mange spændende ting på programmet. Det vil være et landsmøde, hvor vi er højt oppe i helikopteren med en stor lup. Der vil være plads til nogle gode grundlæggende debatter, hvor vi sammen skal tage stilling til fundamentet for KFUM-spejderne og spejderarbejdet i flere år - også mere end bare to år frem i tiden”, fortæller Jens N. Nielsen. Vær beredt Der er flere vigtige ting, som skal tages op på landsmødet 2014. Derfor er det en god idé, at vi gør noget af det spejdere gør bedst og kommer beredt. Drøft de forskellige punkter og forslag med hinanden i grupperådet og i lederstaben. Hvad mener vi? Hvad er vigtigt for os? Som en del af forberedelsen kan det være en god idé at kigge på www.spejdernet.dk/ vision2020. Her kan I læse om rammen og

baggrunden for korpsets kommende vision. Lovforslag og andre materialer til Landsmødet 2014 kan ses på www.spejdernet.dk/ landsmøde. Tre ting at se frem til “Jeg vil nævne tre ting, som jeg især ser frem til. Det første er debatten om lovændringsforslag til korpsets vedtægter, det andet er

den fælles samtale om korpsets vision, og endelig ser jeg også frem til at få hilst og snakket med nye og gamle ledere og venner – om stort og småt og ikke mindst om korpsets fremtid,” siger formanden.

Guide til landsmøde-nybegyndere – hvad går det ud på?

Landsmødet er det tidspunkt, hvor vi samles fra hele landet både nye og gamle ledere for at træffe beslutninger om både retningen og rammerne for vores spejderarbejde. Landsmødet er der, hvor vi spejdere er med til at bestemme, hvad vi vil med vores fællesskab, og hvad Hovedbestyrelsen skal arbejde for i de kommende år. Landsmødet er også der, hvor deltagerne er med til at vedtage ændringer i korpsets vedtægter, som er med til at sætte rammen for spejderarbejdet. Det er med andre ord på landsmødet, at vi i fællesskab har mulighed for at få indflydelse på vores fælles fremtid.

Skal kravet om lederes medlemskab af Folkekirken eller et andet anerkendt kristent trossamfund fjernes samtidig med at opgaven med at forkynde præciseres? Baggrunden for dette forslag er, at medlemskab af folkekirken på ingen måde er en sikring af, at vores formål om at forkynde opnås. Samtidig er der en stadig større del af danskerne, som i dag har fravalgt at være medlem af Folkekirken. Endelig kan det være et krav, som i praksis er svært at håndhæve. I hovedbestyrelsen er der derfor ønske om at ændre lovene, så der i stedet for fokuseres på formålet – nemlig at sikre, at forkyndelsesopgaven løftes i grupperne. Se alle lovforslag på spejdetnet.dk/landsmøde

2. Nyt uniformsdesign Uniformen er en vigtig del af vores kultur og historie som spejdere, og samtidig skaber den fællesskab. Det skal den blive ved med. Vores nuværende uniformsskjorte er mere end 20 år gammel, og på landsmødet i 2012 blev det besluttet, at en ny uniform skulle være klar til landsmødet i 2014. Nu er det endelig tid til at vise det nye design frem. Vi har samarbejdet med erhvervsakademi Sydvest i Sønderborg om designet af den nye uniform. Det har gennem det seneste år været muligt at få indflydelse på processen blandt andet ved spørgeskemaer, regionale møder og workshops på Åben Odde. “Den nye uniform er for projektgruppen blevet et hjertebarn, og det glæder vi os til at vise frem på både Linien Ud og landsmødet”, fortæller Pernille Jensen, som er formand for den projektgruppe, der har arbejdet med at forme den nye uniform.

3. Vision 2020 KFUM-spejdernes nye vision skal vise den retning, vi som organisation i fællesskab tror på, er den rigtige for vores arbejde fremadrettet. I visionsarbejdet er der blandt andet hentet inspiration fra vores spejderkollegaer i England, som i de seneste år har arbejdet meget med deres vision med stor succes. I løbet af 2013 har der været mulighed for at komme til åbne møder og komme med sine bedste bud og inputs til fremtidens spejderarbejde og selvfølgelig bidrage til udviklingen af den nye vision, som bliver udgangspunktet for landsmødets største indholdsdebat. Læs mere på spejdernet.dk/vision2020


6 · ILDHU NR. 1 / 2014

KFUM-SPEJDERNE I DANMARKS LEDERMAGASIN

KFUM-SPEJDERNE I DANMARKS LEDERMAGASIN

ILDHU NR. 1 / 2014 · 7

Hvad kan du bruge dit distrikt til? Distrikterne er en central del af KFUM-Spejdernes ledelse, men hvad kan du egentlig bruge dem til? Og kan du få mere ud af distriktet, end du gør i dag? Hør her, hvad distriktschefer og gruppeledere fortæller. TEKST: LINEA BLOM NIELSEN

“Vores samarbejde med distriktet er blevet styrket af en dedikeret distriktschef, som har været med til at facillitere netværksmøder, hvor vi mødes og sparer med hinanden. Hun er altid til stede til møderne og klar med kvalificereret input set fra korpsets side. Dette har gjort, at båndet mellem gruppeleder og distriktschef er blevet styrket, og jeg har personligt brugt min distrikschef til at spare med i et par særlige sager fra vores gruppe.” CHARLOTTE HØEGH, GRUPPELEDER, ST. BLICHER GRUPPE

“For tre år siden opfordrede vores distriktschef Silkeborg søspejdere til at afholde et distriktsarrangement. Søweekenden blev et rigtig stort hit, og vi blev i november 2013 på distriktsmødet opfordret til at forsætte eventen. Det har været rigtig dejligt at blive skubbet i gang af vores distriktschef.” PEDER LYKKEBERG, GRUPPELEDER, SILKEBORG GRUPPE

“Inden Vesterbrospejderne kunne åbne dørene for de første medlemmer i 2012, lå et meget langt forarbejde med planlægning, finansiering, etablering og meget andet. Her var Hafnia Distrikt en meget stor hjælp. Distriktschefen brugte adskillige timer på at lytte til initiativgruppens idéer og sdet første budget blev lavet sammen med distriktets kasserer. Tilmed forærede distriktet den nye spejdergruppe 20.000 kroner til opstarten.” MARIE RAHR KRUSE ØSTERHOLT, GRUPPELEDER, VESTERBROSPEJDERNE.

Dit regionale servicecenter KFUM-Spejdernes distrikter er regionale samlinger af spejdergrupper – typisk omkring 15-20 grupper. Det betyder, at den enkelte gruppe nemt kan få hjælp og støtte fra de andre grupper og fra distriktsstaben. Distriktsstaben består af en distriktschef (DTC), flere distriktsassistenter (DTA), en kasserer og en uddannelsesansvarlig (DTU). Niels Gustav Jørgensen, DTC for Midtjyske Distrikt fortæller: “Flere steder vælger man at sige at distriktet skal bestå af et medlem fra hver gruppe, imens man andre steder vælger dem, der har lyst”.

Viden og sammenhold på tværs Distrikterne skal hjælpe grupperne med at lave det bedst mulige spejderarbejde for børn og unge: “Formålet med distriktet er at knytte de regionale grupper sammen i et arbejdsfællesskab, hvor de kan støtte og udvikle hinanden. Dette arbejde drives af distriktsstaben. Staben er tættere på grupperne end korpset er og kender deres behov for hjælp, støtte og deres potentiale for udvikling”, fortæller Frederikke Laumann, som er DTC i Nordjyske Distrikt. Frederikke Laumann uddyber: “Distriktsstaben kan formidle viden på tværs af grupperne og mellem grupper, hovedbestyrelse og udviklingskonsulenter. Staben kan løse konflikter og vanskeligheder sammen med grupperne. Staben holder på den gode måde lidt øje med grupperne og ser hvilke behov de har”.

Hjælp og støtte Distrikterne vil gerne hjælpe, støtte og sparre med grupperne om deres udfordringer. Det er grupperne, der styrer hvad distriktsstaben skal lave, og hvad de skal hjælpe med. Distriktschef Heidi Lydeking fra Ole Rømer Distrikt fortæller: “Distriktsstaben er en inspirationskilde til grupperne med informationer fra korpset til grupperne og omvendt. Vi hjælper meget gerne med udvikling. Vi hjælper med at opbygge og styrke sammenholdet grupperne imellem, og vi hjælper og vejleder gerne, hvis der opstår problemer, men også i det daglige arbejde. Vi hjælper grupperne med at styrke og bruge hinandens ressourcer på tværs af grupperne og skabe samarbejde på tværs”.

Arrangementer i dit lokalområde Distriktsstaben står for at afholde arrangementer i løbet af spejderåret. Her er det distriktsstaben, der er tovholdere sammen med grupperne. Distrikterne afholder både arrangementer for spejderlederne og for spejderne. De afholder lokale arrangementer som patruljeleder/ patruljeassistentkursus, fælles aktiviteter for alle grupper, forskellige workshops, distriktsturneringer, fælles lejre, inspirationsdage og mange andre arrangementer. Du kan løbende læse om arrangementerne på dit distrikts hjemmeside eller på arrangementskalenderen.

Uddannelse Det er frivillige fra distriksstabene, der sidder i KFUM-Spejdernes uddannelsesråd og bestemmer, hvilke ungdomskurser, der skal laves i løbet af et spejderår.

Eksterne relationer

Styregrupper med projektgrupper

Hovedbestyrelse

Forholdet mellem grupper, distrikter, hovedbestyrelse og styregrupper. Grafik: Morten Grouleff

Grupperne Distrikter


8 · ILDHU NR. 1 / 2014

KFUM-SPEJDERNE I DANMARKS LEDERMAGASIN

Tilmeld spejderne til ungdomskurser nu Skal dine unge spejdere på kursus og have et løft og en oplevelse for livet, så de er klædt på til at hjælpe med at lede arbejdet hjemme i gruppen? Ungdomskurserne i påsken og sommerferien giver masser af muligheder for, at spejderne kan blive klogere på sig selv, deres spejderarbejde og deres evner som ledere, så der er god grund til at få meldt dem til. Se alle ungdomskurser og læs mere om hvert enkelt kursus her på scoutzone.dk/arrangementer.

Diamant Extrem i Thy, 2013 · Foto: Johny Kristensen

Glæd dig til finalen i DM i Spejder I løbet af foråret deltager patruljer fra hele landet i DM i Spejder. verFinalen foregår på Houens Odde Spejdercenter den 7.-8. juni. Læs mere på dmispejder.dk.

Kalender

Husk, at du kan se alle kommende spejderarrangementer på scoutzone.dk/arrangementer. Du kan blandt andet læse mere om den næste store event for de uniformerede korps i Aalborg (DUKA) i juni, et udfordrende træklatreinstruktørkursus over tre weekender og en ny stribe tilbud til voksne spejdere.

Udpluk fra kalenderen Linien Ud

7. MARTS–16. MARTS · ROSKILDE

Fjeldgruppens samariterkursus 14. MARTS – 16. MARTS · FREDERICIA

Knivkursus junior

14. MARTS – 16. MARTS · GLUMSØ

Træklatreinstruktørkursus weekend 1 22. MARTS · HVALSØ

Kampen om Det Ukendte

4. APRIL–6. APRIL · GLAMSBERG

DM i Spejder

4. APRIL–6. APRIL · NÆSBYCENTERET

Træklatreinstruktørkursus weekend 2 5. APRIL–6. APRIL · HVALSØ

Distriktskonference DM i Spejder på Houens Odde, 2012 · Foto: Christian Buhl

5. APRIL–6. APRIL · HOUENS ODDE


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.