Ildhu 01 2017

KFUM-SPEJDERNE I Danmark

ILDHU 01 2017 Ledermagasin

TEMA

" D E T E R I S Æ R DE N T E K N O LO G I S KE KULT U R, D E R A D S K I L L E R S I G F RA L I V E T H E R OG I M E XI CO" A NA PAU LA PIN E DA, VO LO N TØ R PÅ H OU E N S OD D E

A r tike ls er i e o m m o b n i n g – al l e har et an s var

KFUM-SPEJDERNE I DANMARK

s p e j d e r n et .d k /il dhu

sp e jd er n et .d k /i l d h u

HA’ DET GODT

LEDER

#01 FEBRUAR 2017

HA’ DET GODT Det er vigtigt at have det godt med det, man laver. Hvis man har det godt, kan man nemmere give den gode energi videre. Forskere siger, at det at gøre noget godt for andre giver positiv energi til én selv, så man har det godt. Det kan du blandt andet læse i Refleksion af psykolog Thomas Markersen på side 4-5.

Men som leder har man også et ansvar for, at børnene har det godt til spejder. Mobning kan i nogle tilfælde findes til spejder, og det kan som leder være svært at stoppe, hvis man ikke ved hvordan. Vi har samlet en pakke med tre artikler, der fokuserer på mobning.

På side 9 kan du læse Hans Henrik Halvbjørns oplevelser som barn med mobning i folkeskolen, og hvordan spejder var fristedet for daglige angreb. Det er en stærk historie. På side 7 kan du læse spejder og skoleleder Stine Kirk Jensens gode råd, så du ved, hvordan du kan forholde dig til mobning i din gruppe.

Vi håber, at denne udgave af Ildhu kan give dig inspiration til at genfinde eller bevare din glæde ved spejderarbejdet.

Udgiver KFUM-Spejderne i Danmark Oplag: 6.500 eksemplarer. ISSN 1904-1950 Ansvarshavende redaktør Julie Bauer Larsen, kommunikationskonsulent Redaktør Linea Blom Nielsen Redaktør Margrethe Løkkegaard Hansen Redaktion Alma Skjold Knudsen Redaktion Anders Fabrin Lund Redaktion Sofie Lindgaard Nielsen Redaktion Louise Nørregaard Grafisk design Anne-Marie Krogh Forsidefoto Christian Bloch Hansen Motiv: Søren Fotos Anders Kongsted s. 2 Andreas Larsen s.13 Anne-Marie Krogh s. 6, 12, Christian Bloch Hansen s. 2, 4,5,9 Emilie Christensen s.3, 23 Frederik Hessellund Søgaard s. 24 Instagram: bogensespejderne, bispebjergspejderne, slotsgruppen, kfumherlufmagle, kfumspejderne s.14-15 Jakob Vibe s.10 Jesper Jon s.5 Jesper Toft s. 22 Johny Kristensen. s. 3,11, 12, 18, 26 Kirstine Mose Shade s. 2, 20 Lisbeth Birkelund Simonsen s. 12, 17 Martin Marinov s. 8 Patricio Soto s. 19 Tobias Simonsen s. 22 Illustrationer Anne-Marie Krogh

Rigtig god fornøjelse, Redaktionen

Foto, artikler og andet indhold må citeres/ gengives når kildeangivelse »KFUM Spejderne i Danmark – Ildhu« er angivet sammen med nr. og årgang Tryk proffset.dk Ris, ros og forslag til indhold ildhu@kfumspejderne.dk

Linea Blom Nielsen

Alma Skjold Knudsen

Anders Fabrin Lund

KFUM-Spejderne i Danmark Wagnersvej 33 2450 København SV Tlf.: 70 10 26 66 / info@kfumspejderne.dk Yderligere oplysninger www.spejdernet.dk/ildhu Næste udgave Juni 2017

Sofie Lindgaard Nielsen

Louise Nørregaard

Margrethe Løkkegaard Hansen

INDHOLD

AT S KU L L E S LÅ OP MED SIN GRUPPE

23 4 6 1 0 1 2 1 3 1 4 16 18 19 20 22 23 25 26 27

E X P LO R E R ISLANDS

26

At have det godt Mobning – alle har et ansvar

SPEJDER GAV MIG ET FRIRUM FOR MOBNING

Sammen kan vi endnu mere Kort nyt

9

Et lokalt kraftcenter bliver hædret på Fyn #Voresbidrag Tips til bedre forældrekontakt Sommer for de yngste spejdere Spejdernes Lejr 2017 Spejdere på efterskole Ungesiderne At skulle slå op med sin gruppe Oplev verden som volontør Explorer Islands – mens vi venter på Ungdomsøen!

Vil du være med til at skrive for ILDHU?

ILDHU 01 2017 Ledermagasin

3

REFLEKSION

AT HAVE DET GODT AF THOM AS BJAR KE M A RK E RS E N , C A N D . PSYC H . AUT. PSY KO LO G

Man har i den psykologiske forskning fundet frem til tre komponenter, der udgør det gode liv: Nydelse, Engagement og Meningsfuldhed – herunder at gøre noget for andre.

Meningsfuldhed er den komponent, der er forbundet med størst lykkefølelse.

Frivilligt arbejde gør dig gladere Det er så meningsfuldt og dermed sundt at gøre noget for andre, at de, der deltager i frivilligt socialt velgørende arbejde, faktisk lever længere.

Man kan altså blive lykkeligere af at gøre noget for andre end at gøre noget for sig selv. Det kaldes helper’s high.

Denne selvopofrelse eller transcendens af selvet, når man hengiver sig til meditation og bøn, opleves som meget meningsfuldt.

opmærksomhed, så vi bliver mere intuitivt nærværende. Dette giver en fornemmelse af en mere ubrudt sammenhæng mellem én selv og verden; en fornemmelse af én selv som en del af et større hele, Det opleves som dybt meningsfuldt. Det er individuelt hvad der giver mening i livet – og også hvordan man bliver en del af naturen.

Skriv dagbog og bliv lykkelig Forskningen viser, at vi generelt bliver lykkeligere af at skrive dagbog. Når man reflekterer over dagen sker tre ting: Vi anerkender vores følelser og får en bedre fornemmelse for hvad der er godt og mindre godt for os. Vi får et mere afslappet forhold til stærke følelser, hvilket sikrer et bedre overblik i kritiske situationer. For det tredje giver vores refleksioner os en mulighed for at omdanne noget af dagens “kaos” til orden, således at vi får mere ro i sindet og klarhed over vores værdier.

→

Naturen gør os nærværende Naturen frakobler vores logisk dirigerede

4

ILDHU 04 2016 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

T H O MAS BJARK E MARK E RS E N ARB E JDE R T IL DAG L IGT MED MOT IVAT IO N , L E DE LS E O G PE RS O N L IG U DVIK L IN G S OM COAC H O G U N DE RVIS E R B Å D E I S E LVST Æ N DIG RE G I O G FOR AT W O RK . DK S KO L E N . H AN E R E N AF DE F IRE PSY KO LO G E R PÅ T V-P RO G RAMME T G O ’ MO RGE N DAN MARK .

Meningsfuldhed er den komponent, der er forbundet med størst lykkefølelse.

Glæde ved retning og mål Der er megen glæde forbundet ved at sætte sig mål og kunne mærke, at man er på rette vej.

Samfundskritikere kan angribe vores trang til at sætte mål og udvikle os selv, for i stedet at anbefale os at stå stille og tage nej-hatten på.

Men den kritik er jo paradoksalt nok et udtryk for deres eget mål og egen fremdrift. Ligesom da eksistentialisten Sartre i sin alderdom erkendte, at han havde fundet det meningsfuldt at skrive om livets meningsløshed, kan man ikke komme uden om, at vi som mennesker “vil noget”. ■

i Danmark

ILDHU 04 2016 Ledermagasin

5

MOBNING ALLE HAR ET ANSVAR AF LINE A B LOM NI ELS EN

Alle kan blive ramt af mobning. Vi har derfor alle sammen et ansvar overfor hinanden. I en børne- og ungdomsorganisation som KFUM-Spejderne, har vi ledere et stort ansvar over for hinanden samt de børn og unge, vi har med at gøre. Få nogle konkrete råd med på vejen mod et mobbefrit samfund.

6

ILDHU 01 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

ARTIKELSERIE OM MOBNING

DE VOKSNE SKAL TAGE ANSVARET Stine Kirk Jensen er aktiv spejder, tidligere lærer og i dag afdelingsleder på en skole. Hun fortæller om sine erfaringer med mobning, hvordan det fungerer godt, når voksne tager ansvaret. Med det mener hun, at den voksne skal snakke med børnene og de unge om, hvad der er sket og herefter tage ansvaret, hvis de andre børn og unge spørger. Dem der mobber eller er blevet mobbet, skal henvise til den voksne, der har taget sig af situationen.

Alle skal hjælpe med at undgå mobning Det er vigtigt, at den voksne ikke kun tager fat i den der mobber og den der er blevet mobbet. Alle har et ansvar - også dem, som stod ved siden af og så mobningen foregå.

Når den voksne har håndteret situationen omkring mobning, er det vigtigt, at den voksne viser børnene, de stadig godt kan lide børnene, selvom de har gjort noget forkert. Det er menneskeligt at fejle.

Spejdermetoden kan modvirke mobning Vi mennesker træner til mange ting fx et marathon, et cykelstævne eller en boksekamp. Men Stine Kirk Jensen mener, at man skal træne børn og unge i god adfærd og konfliktløsning. Hun fortæller, at spejdergruppen kan opsætte regler for, hvordan man opfører sig i forskellige situationer til spejder. Efter man har opsat nogle regler, er det vigtigt at gentage dem for spejderne flere gange.

Men hvad kan du gø re s o m l eder ?

Ledere kan være med til at hjælpe spejderne, der er udsat for mobning og også dem, der mobber.

Her er en række bud på hvordan du som leder kan hjælpe spejderne samt være med til at håndtere mobning: • • •

• Når spejderne udviser god adfærd, kan det være en god ide at give en belønning, så spejderne forstår, at det, de gjorde, var rigtigt. Det kan ligeledes være en god ide at opsætte konsekvenser, hvis spejderne ikke udviser god adfærd. Konsekvenser kan aftales i samarbejdet med spejderne, så de ved, de hvad der sker, hvis de bryder den gode måde at være sammen på.

•

•

Lav et rollespil over en mobbesituation, og spil det for jeres spejdere.

Opsæt regler for opførsel til spejder - gerne i samarbejde med spejderne selv.

Tag fat i spejdernes skole. Del viden omkring situationer, I har oplevet til spejder. Vi kan lære af hinanden, hvis vi bare tør tage initiativ til at videndele.

Tag mobning op i spejdergruppen - det kan både være i grupperådet, ledergruppen eller i hele spejdergruppen.

Vær rollemodel for dine spejdere - har du selv oplevet mobning, så fortæl din historie til spejderne.

Søg inspiration. Fx i bogen "Grib konflikten" eller på hjemmesiden antibulli.dk, som nok har fokus på boldspil, men indeholder mange gode øvelser, du kan lave med spejderne.

Det er ikke altid nødvendigt for børn og unge at få hjælp af en leder/voksen. I spejdermetoden lærer de at hjælpe hinanden. I patruljesystemet lærer spejderne af hinanden, og de får et sammenhold, hvor de kan søge hjælp ved mobning, fortæller Stine Kirk Jensen. ■

i Danmark

ILDHU 04 2016 Ledermagasin

7

ARTIKELSERIE OM MOBNING

Med hjælp fra en teatertrup prøvede Vesterbrospejderne alle roller i en typisk mobbesituation. De oplevede herved, hvilke ubehagelige følelser det gav i kroppen, og kunne på den måde bruge det til at finde ud af, hvordan de fremadrettet undgår situationen.

TEATERTRUP SPILLEDE PÅ FØLELSERNE VED MOBNING AF LIN EA BLOM N IELS EN

Hos Vesterbrospejderne havde de et problem med en ulveflok, som ikke opførte sig pænt over for hinanden.

Rollespil og undervisning hjalp til at løse det.

Vesterbrospejderne ønskede at give le­­ dere og spejdere redskaber til at undgå mobberi, og derfor arrangerede gruppen et kursus for lederne, som de bestilte hos organisationen Fri for mobning.

Det er et firma, som primært henvender sig til skoler og børnehaver. De afholder kurser og udvikler materialer, man kan bruge i arbejdet med børnene.

Senere på en gruppetur havde de inviteret teatertruppen "Det Andet Scenarie" med. De lavede aktiviteter for alle aldersgrupper. Gruppeleder Marie Rahr Kruse Østerholt fortæller om aktiviteterne: “Aktiviteterne tog i høj grad udgangspunkt i teater for de ældre og leg for de yngste. Ideen var, at børnene skulle

8

ILDHU 01 2017 Ledermagasin

have ind i kroppen, hvordan det føles at være udenfor, at holde andre udenfor, og hvordan det er at iagttage andre blive holdt udenfor. Og med den oplevelse skulle alle spejderne så finde ud af, hvordan de kunne undgå sådanne oplevelser, som ikke er rare”.

Teatergruppen viste også selv et teater­ stykke, der handlede om følelser og menneskemøder, som indimellem kan være svære. Marie Rahr Kruse Østerholt fortæller, at spejderne virkelig levede sig ind i både aktiviteterne samt teatergruppens optræden. Siden Vesterbrospejderne satte fokus på mobning, har lederne benyttet sig af de redskaber, som de lærte, og der har siden ikke været tilsvarende problemer i gruppen. ■

KFUM-SPEJDERNE

ARTIKELSERIE OM MOBNING

SPEJDER GAV MIG ET FRIRUM FRA MOBNINGEN FORTALT TIL LIN EA BLOM N IELS EN

Ildhu viderebringer en personlig vinkel på det at blive mobbet.

Hans Henrik Halvbjørn fra Hovedbestyrelsen og BispebjergSpejderne fortæller sin historie.

“Jeg blev mobbet rigtig meget, da jeg gik i folkeskolen. Det stod på fra 2.-7. klasse. Primært handlede det om, at jeg havde et meget voldsomt temperament, og det var sjovt at få mig til at blive sur, smække med dørene og gå min vej. Jeg har den dag i dag ikke forstået, hvad meningen bag mobningen var, selvom jeg i dag er sikker på, at der var en. Mobningen har sat dybe spor i mig, og når nogen kalder mig alt andet end mit navn, får jeg associationer til tiden med mobning.

Accept og respekt til spejder Jeg husker meget af min folkeskoletid som en tid i konstant frygt. Jeg kunne aldrig vide mig sikker. Jeg lærte mig selv ikke at stole på nogen, og det var nemmest at holde mig for mig selv og være så usynlig som muligt. På den måde kunne jeg undgå det værste.

Men til spejder var det hele en anden sag. Det var et frirum, hvor jeg kunne være den, jeg var og blive både accepteret og respekteret. Det er svært for mig at sige, hvad der lige gjorde det.

i Danmark

Måske det var fordi det var en anden kontekst og en anden konstellation af mennesker – og fordi alle på et eller andet plan var der frivilligt. I hvert fald gav det mig et pusterum, hvor jeg kunne være sammen med andre og bare være mig selv.

Jeg vil være glad!

Accepten af mig som menneske opbyg­ gede en smule selvtillid, som har hjulpet mig videre. Det er i hvert fald klart tilfældet fra omkring 15-års alderen, hvor jeg begyndte at tage på ungdomskurser.

Den eneste, der kunne få mig ud af mob­­ ningen, var mig selv. Jeg besluttede mig for, at jeg ville være glad og se positivt på verden. For at kunne det, var jeg også nødt til ikke at lade mobningen gå mig på mere - et råd, som jeg altid har fået af de voksne, jeg er gået til, men som jeg altid har hadet, for det var jo mig, der var offeret. På trods af det, er det virkelig det eneste og bedste råd, jeg kan give til andre i lignende situationer.

Til gengæld vil jeg meget inderligt bede alle, der spotter mobning om at tage offeret seriøst. Mobning gør så ondt psykisk, at man slet ikke kan forestille sig det. Jeg kan ikke tælle de gange, jeg er kommet grædende hjem fra skole – det gør at jeg har vanvittig svært ved at stole nok på folk til, at jeg tør dele mine følelser og inderste tanker med dem.

Mobning påvirker stadig mit liv, og jeg hader, at jeg ikke er ikke er kommet fri af det endnu.

Spejderlederen kan gøre en forskel Jeg er spejderleder, fordi jeg tror på, at vi som spejdere kan være med til at opbygge den selvtillid, som også mobbeofre har så inderligt behov for. Jeg tror på, at vi ved at acceptere og respektere børnene som de er, er med til at give dem en bedre tilværelse. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de fællesskaber, som vi tilbyder hos spejderne, gør en kæmpe forskel for børn og unge, der bliver mobbet. Det ved jeg, fordi jeg har været der selv”. ■

ILDHU 01 2017 Ledermagasin

9

ARTIKEL

SAMMEN KAN VI ENDNU MERE AF KI RST I N E B RUUN - S C H M I DT

10

ILDHU 01 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

ARTIKEL

Føl g m ed på www.spejderne.dk

Spejderne blev stiftet af de fem danske spejderkorps i 2015. Men hvem er Spejderne egentlig? Hvordan er organisationen opbygget? Hvad betyder den nye forening for spejdergrupperne rundt omkring i Danmark? Hvad vi kan forvente i fremtiden? ILDHU har mødt direktør Thea Hass for at få svar på spørgsmålene.

De fem spejderkorps i Spejderne har i alt mere end 68000 medlemmer. Ved at samarbejde i en samlet forening, kan vi nå mål, som ingen af de fem korps ville kunne alene, forklarer Thea Hass:

hvad spejderbevægelsen har at byde på. På den måde kan vi både tiltrække flere nye spejdere og give andre børn og unge mulighed for at opleve, hvad vi vil og kan”, fortæller Thea Hass.

“Vi er allesammen Spejderne. Når vi arbejder sam­ men, kan vi udvikle nye aktiviteter, som kan medvirke til at styrke spejderbevægelsen i Danmark og række ud til flere børn og unge end dem, vi når ud til nu”.

Vi løfter i fællesskab På papiret er den eneste ansat i Spejderne lige nu Thea Hass. Men en lang række arbejdsgrupper bestående af både ansatte og frivillige fra de fem korps er i fuld gang med at drive de konkrete aktiviteter, som pt. fylder i Spejderne.

Flere skal kende glæden ved spejderarbejdet I spidsen for Spejderne står en bestyrelse med medlemmer fra hver af de fem spejderkorps. Bestyrelsens arbejde er at sætte retningen for det fælles arbejde.

“Bestyrelsen skal sikre, at vi finder de rigtige mål at gå efter. Et stort mål er gøre det mere tydeligt,

i Danmark

“Det største projekt lige nu handler om Explorer Islands, som skal være spydspids i arbejdet med Ungdomsøen, indtil øen åbner i 2019. Desuden arbejder vi blandt andet med Folkemødet og en ny fortælling om, hvad det vil sige at være spejder i nutidens Danmark”, fortæller Thea Hass. ■

ILDHU 01 2017 Ledermagasin

11

KORT NYT

Inspiration til oplevel­s er i naturen

Svanemærk dine spejdere

Nu kan du høste erfaringerne fra projekt Projekt Naturliv for småbørnsfamilie, som byder på masser af inspiration til lokalt samarbejde og naturaktiviteter for de yngste og deres familier. Erfaringsmaterialet hedder “Oplevelser i naturen – et inspirationshæfte ” og det kan findes på issuu.com, når du søger på "Naturliv for småbørnsfamilier".

Projektet var et samarbejde mellem KFUM-Spejderne, Ungdommens Røde Kors og Natur & Ungdom og blev afsluttet ved udgangen af 2016 ■

NATURLIV FOR SMÅBØRNSFAMILIER

NATURLIV FOR SMÅBØRNSFAMILIER

KFUM-Spejderne har indledt et samarbejde med Miljømærkning Danmark, som står bag det kendte svanemærke. Formålet er at gøre spejdere mere bevidste om deres valg som forbrugere - det gør en forskel for miljø og klima, hvis man tænker over, hvad der ryger i indkøbskurven.

I løbet af foråret udkommer et aktivitetsmateriale, som vil blive sendt ud til alle grupper med korpsudsendelsen.

Med til aktivitetsmaterialet hører et svanemærke til uniformen. ■

HVOR SKAL SCOUTZONE BEVÆGE SIG HEN? 1

Natur ungdom

Måske du allerede har be­ mærket det – og hvis ikke, så har dine unge spejdere måske. Websitet scoutzone.dk samt nyhedsbrevet er lukket ned for nu. Men fortvivl ikke. Scoutzone lever stadig videre på Facebook, Instagram og Snapchat.

Den frivillige re­daktion bag Scoutzone vil i den næste tid bruge krudt på at finde ud af, hvordan mediet bedst ram-

12

Uddannelse for voksne oplevelser i naturen spejdere

– et inspirationshæfte

Marts er den helt store måned for KFUM-Spejdernes voksenuddannelse. Tag et kig i arrangementskalenderen på spej3 dernet.dk/kalender og find et kursus for dig! ■ E r f a r i n g e r f ra N a t u r l i v fo r s m å b ø r n s f a m i l i e r

mer vores store målgruppe på 12-17-årige. Så bliv ikke overrasket, hvis de rækker ud til netop din gruppe eller distrikt for at høre, hvad spejderne kunne tænke sig at vide – og hvordan – om alt det, der betyder noget for dem. Har du selv forslag eller ideer, så send dem endelig til scoutzone@ kfumspejderne.dk. ■

ILDHU 01 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

ARTIKEL

5. juni 2016 blev Højfyns Friluftscenter indviet med besøg af Statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Et lokalt kraftcenter bliver hædret på Fyn

Allerede i 2010 udsprang de første idéer til et nyt spejdercenter i Tommerup. Spejdergruppen valgte at gå sammen med den lokale skole og børnehave, og sammen har de stået i spidsen for det, der i dag hedder Højfyns Friluftscenter.

Flot hæder - både lokalt og nationalt Friluftscentret består af den centrale base på spejdernes grund - denne virker også som spejderhytte og omdrejningspunkt i de ugentlige spejdermøder.

Ud over den centrale base er der etableret et klasseværelse i skoven og et naturværksted ved børnehaven.

AF LOUIS E N ØR R EGAAR D

I Tommerup ligger Højfyns Friluftscenter.

Her har spejdergruppen formået at blive et samlingspunkt for lokalsamfundet, og det har skabt synlighed og begejstring om spejderarbejdet.

i Danmark

5. juni 2016 blev Højfyns Friluftscenter indviet med besøg af statsminister Lars Løkke Rasmussen. Tommerup Gruppe har siden fået flotte anerkendelser med på vejen, da de i december modtog hele to kåringer. Dansk Ungdoms Fællesråd kårede dem til Årets Ungdomsforening 2015, og ved Assens Kommunes årlige foreningsaften blev de kåret som Årets Forening 2016. Stort tillykke! ■

ILDHU 01 2017 Ledermagasin

13

#VORESBIDRAG bispebjergspejderne Vi gør klar til kursus i #bispebjergmetoden for Hafnia Distrikt på søndag. Alt er efterhånden ved at være på plads, og vi glæder os så meget til at øse ud af vores erfaring.

bogensespejderne På en råkold januar aften blev der dystet i båltænding på tid. Her har de ældste spejdere fået det handicap, at de kun må bruge 1 hånd hver. Så skal der arbejdes sammen!

linelundudengaard Sidste weekend (10.-11. dec) blev brugt på weekendtur med seniorspejderne. Her foreviget, lige til årets julekort.

slotsgruppen 4 fra gruppen har i dag været på kursus og fået nye tanker med hjem! Tak til @bispebjergspejderne for et spændende kursus!

14

ILDHU 01 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

slotsgruppen Lederne, grupperåd og forældre repræsentanter afslutter en dejlig dag i gruppens tegn med nytårskur og les lancier. kfumherlufmagle En af de vigtigste færdigheder som spejder er at lave bål.

kfumherlufmagle Når vinden rusker i træerne og regnen stille drypper ned er der ikke noget bedre end at have friluftszonen til spejdermøderne, så vi kan være udendørs hele året.

kfumspejderne INSTAGRAM TAKEOVER! De næste 10 dage har vi fire GEÅ'er æren af at være i Uganda I kan følge med på vores fantastiske rejse her.

i Danmark

ILDHU 01 2017 Ledermagasin

15

ARTIKEL

Tips til bedre forældrekontakt A F M I A ST E N B E RG

Hvorfor er forældrekontakt så vigtigt? En undersøgelse foretaget af KFUM-Spejderne i Danmark viser, at tæt kontakt til forældrene kan være med til at få gruppens medlemstal til at stige.

Det er altid sjovest at være i en gruppe eller enhed, hvor man er omgivet af mange spejdere. En KFUM-Spejdernes undersøgelse viser, at succesfulde grupper, der har vokset omkring 25% på et år, har middel eller stort fokus på forældrekontakt. Du får her fem tips til, hvordan I kan arbejde med forældrekontakten i gruppen.

Forældrearrangementer Forældrene kan med fordel inviteres til fire årlige arrangementer, hvor der vil være fokus på KFUM-Spejdernes værdier og formål. Det kan for eksempel være julehygge eller et Sankt Hans bål.

Forældrene skal få en fornemmelse af, at deres børns deltagelse gavner dem og at børnene er med til at rykke verden. Opmærksomheden skal primært være rettet mod de voksne, da børnene

16

ILDHU 04 2016 Ledermagasin

altid hygger sig. I kan til arrangementet inddrage forældrene i nogle simple spejderaktiviteter, så de får en personlig tilknytning og bliver aktiveret. ”Børnene skal nok få en god oplevelse af sig selv.

Vores opgave er, at forældrene får en god oplevelse og går derfra med en fornemmelse af, hvad spejderarbejdet handler om”, fortæller Yvonne Kamper, som er gruppeleder i Bispebjerg Gruppe, der har arbejdet meget med at skabe god kontakt til forældrene.

“Sørg også for jævnligt at inddrage forældrene i gruppens arbejde. Det skal være nemt og sjovt for dem at deltage”, fortsætter hun. →

KFUM-SPEJDERNE

I n ddragel s e i akt iviteter Ønsker I at inddrage forældrene i de ugentlige spejdermøder, kan I hænge en aktivitetsseddel op i hytten. Her kan forældrene fortælle, hvad de er gode til og dermed byde ind til og hjælpe med møderne.

Sådan kan I inddrage forældrene Inddragelse i ugemøder Inddragelse kan ske ved, at forældre sørger for, at børnene har materialer med til mødet. På den måde bliver spejderlederne fri for at bruge mange ressourcer på at finde materialer til fx 30 børn.

Inddragelse i weekenderne Mange forældre melder sig til at bage kage og køre til og fra arrangementer. Men de kan inddrages endnu mere. Forældrene kan inviteres med på jeres næste bævertur og få en god og personlig oplevelse med deres børn og hele enheden. På den måde kan I som spejderledere også få et tættere forhold til forældrene og de kan få større indsigt i, hvad man laver som spejder. ■

i Danmark

O pret en Facebo o k- s ide Undersøgelsen viser, at knap 80% af de succesfulde grupper har en Facebook-side. Med en Facebook-side kan gruppen og enhederne hurtigt og nemt uploade billeder fra diverse ture og møder, samt skrive relevante opdateringer.

ILDHU 04 2016 Ledermagasin

17

SOMMER FOR

DE YNGSTE SPEJDERE

AF F R ED ER IK HESS ELLU N D S ØGA A RD

Sommeren 2017 er for mange grupper lig med at være på Spejdernes Lejr.

Men for gruppens yngste kan oplevelsen måske blive overvældende. Så er der heldigvis stadig masser af alternativer til gode sommerudflugter.

På spejdernet.dk/kalender kan du finde en oversigt over alle sommerende centerlejre og øvrige tilbud til både små og store spejdere.

En af mulighederne er at tage på Mini Centerlejr i Kristi Himmelfartsferien på Houens Odde. Her sørger de frivillige houmænd for gode oplevelser til de 6-11 årige deltagere.

“Houens Odde ønsker at være der for alle aldersgrupper, og derfor har vi lavet dette koncept. Vores aktiviteter bliver skaleret så de passer, og programmet er i den grad i den rigtige spejderånd”, fortæller han. ■

Peter Mains, der er lejrleder for Mini Centerlejr, fortæller, at det er en god måde for de helt unge at besøge Houens Odde og opleve, hvad der er mulighed for her:

18

ILDHU 01 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

SPEJDERNES LEJR

Spejdernes Lejr 2017 skal booste fortællingen om Sønderborg AF CHR ISTIAN BR U U N

Sønderborg Kommune har mange drømme for, hvad Spejdernes Lejr skal betyde for byen på sigt. Men vigtigst af alt handler værtskabet om at give spejderne en god oplevelse i byen, siger kommunens projektleder, Mikkel Harritslev.

Dybbøl Mølle, krigen i 1864 og Als. Sådan er der sikkert mange, som tænker, når de hører om byen Sønderborg. Men Sønderborg Kommune vil også gerne vise de 40.000 spejdere, som deltager på Spejdernes Lejr 2017, noget af alt det andet, som sker i kommunen.

"Vi har en ambition om at være CO2-neutrale i 2029. Den ambition vil vi gerne gøre håndgribelig for spejderne, så de kan være med til at sætte deres aftryk på, hvordan vi gør ambitionen til virkelighed", siger kommunens projektleder, Mikkel Harritslev.

Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen, og lejrens bestyrelsesformand, Grete Fristrup, underskrev partnerskabsaftalen i september 2014, og siden har kommunen været i gang med forberedelserne til lejren.

blandt andet aktiviteterne, som skal hjælpe virksomhederne til at tænke CO2-neutrale løsninger og lære spejderne om det spor, som CO2 sætter på verden.

Også grænselandets historie og nutid vil præge de aktiviteter, som spejderne kommer til at arbejde med på lejren. Men vigtigst af alt skal spejderne have en god oplevelse på Spejdernes Lejr.

"Hvis vi giver spejderne og deres gæster lyst til at vende tilbage til Sønderborg, så er vi kommet langt med at sætte området på landkortet for andet end Dybbøl Mølle", siger Mikkel Harritslev. ■

I løbet af ugen kommer spejderne til at lave aktiviteter med virksomheder i kommunen. Det er

i Danmark

ILDHU 04 2016 Ledermagasin

19

ARTIKEL

SPEJDERE PÃ… EFTERSKOLE AF S OF IE LIN D GAAR D N IELS EN

20

ILDHU 01 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

ARTIKEL

SPEJDEREN PÅ EFTERSKOLE Karoline Lundegaard Mandrup er 15 år og går i 9. klasse på Efterskolen Solgården. Hun tog på efterskole for at komme lidt væk fra den normale dagligdag og være med i et stort og tætknyttet fællesskab. Hun har været i Rækker Møl­le Gruppe i ni år.

Holder du kontakt med spejderne derhjemme?

“Det gør jeg lidt. Nogle gange, når vi har forlænget weekend, tager jeg med til spejdermøderne. Hvis spejderaktiviteterne passer ind i min kalender, så er jeg med. “ Hvordan tror du det bliver at komme tilbage til gruppen, når du er færdig på efterskolen?

“I vores gruppe tager næsten alle på efterskole i 9. og/eller 10. klasse. Det er ligesom der, skellet går mellem spejder og hjælpeleder, så jeg tror, det bliver lidt anderledes.

Hvis du skulle give et tip til en leder, der har en spejder på efterskole, hvad skulle det så være?

“Send en direkte besked til spejderen med en invitation til et spejdermøde eller gruppeweekend, sådan at spejderen kan se, at de faktisk gerne vil have, man kommer tilbage!

Det bedste tip er nok bare at være sådan en skør og fjollet leder, så de kommer tilbage helt af sig selv. Det virker i hvert fald på mig.”

i Danmark

Hvis du er trops- eller seniorleder, kender du garanteret godt udfordringen, når en eller flere af spejderne er taget på efterskole og dermed er væk fra gruppens fællesskab i et helt år. I Rækker Mølle Gruppe er det normalt, at store dele af årgangen drager på efterskole. Ildhu har interviewet både en spejder og en leder, for at høre om deres erfaringer.

LEDEREN Mads Peter Nygaard er seniorleder og gruppeassistent i Rækker Mølle Gruppe.

Hvad gør I for at holde på de spejdere der er på efterskole fra enheden?

“Vi inviterer dem til alle de arrangemen­ter, der er i gruppen. Vi laver også seniordøgn, hvor vi mødes til midnat fre­dag og slutter igen til midnat lørdag. Seniorene bliver udsat for en masse forskel­lige ting blandt andet skinnecykler midt om natten, opgaver i spøgelseshus, omgås sikkerhedssystemer og masser af hygge - helst uden mere end et par timers søvn.”

Når efterskoleåret er færdigt, kommer spejderen så tilbage til gruppen?

De fleste har lyst til at komme tilbage helt af sig selv. Vi inviterer dem til de første møder efter sommerferien, og de får en invitation til at starte i vores distriktsklan, Klan Båtnagger.

Hvis du skulle give et tip til en anden leder, der har en spejder på efterskole, hvad skulle det så være?

“Bliv ved med at invitere ham/hende til arrangementer i gruppen og måske lave en speciel weekend kun for seniorene. Både hygge og oplevelsesløb. Husk at sende programmer og invitationer til dem, så de husker, spejder stadig er der! Brug facebook og lav en gruppe til at dele og generelt bare holde kontakt.” ■

ILDHU 01 2017 Ledermagasin

21

ARTIKELSERIE

ellige t på forsk e e det god v a h n fordrend a d k u Du kan være t e t d e n D e m godt af. måder – u får det d m so så g t, e kan o at finde d , men det e så stille g li e sk n ka atisk. ere dram ske lidt m tonsens his ie Christe il m E s le se il skulle sk Du kan læ det er at n an a m rd t, o v e e får d rie, om h r man ikk å n , e d p o p g en fra sin gru endte som Men som drømmer. g. beslutnin e ngesidern gave af U d u e e n iv n g e n som ka Vi har i d t artikler, d dig n e u b iv t g e de kan samlet n. Måske o ti a ir sp dig ny in t godt? f have de følelsen a e! gesidern lyst på Un se læ d o g Rigtig

22

ILDHU 01 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

ARTKEL

At skulle slå op med sin gruppe AF MAR GR ETHE LØKKEGAAR D HAN S EN

Det er svært at skulle tage skridtet og flytte fra sin gruppe – uanset om flytningen skyldes studiestart i en anden by, dårlig stemning i gruppen eller forventninger, der ikke bliver indfriet. Emilie Christensen fra Odense oplevede selv, hvor svær sådan en beslutning kan være.

i Danmark

Da Emilie for cirka tre måneder siden tog be­slut­ningen om at slå op med sin gruppe på Fyn, fordi hun savnede flere spejderfaglige aktiviteter, var det ikke en uovervejet beslutning.

– Det tog mig nærmest to uger at tage mig sammen til at skulle stå foran mine spejdervenner og fortælle, at clanen ikke længere var, hvad jeg ville, siger Emilie.

"Det tog mig tre måneder at beslutte mig. Først og fremmest spurgte jeg min clan, om de var villige til at tilføje mere spejderfaglige aktiviteter på møderne.

Det var de, men de havde ikke entusiasmen, fortæller Emilie, som havde været tilknyttet gruppen i omkring et år, og derfor var blevet gode venner med clanmedlemmerne."

Hvorfor tror du, det er så svært at ”slå op” med sin gruppe?

"Jeg tror, det er fordi, man føler, at man forråder sine spejdervenner en smule.

Nu har man været selv været med til at bygge den struktur i sin gruppe, så kan man godt føle, at man stikker dem lidt i ryggen ved at sige, I er ikke gode nok, jeg vil have nogen, der er anderledes."

Emilie valgte, at hun ville finde en clan, hun kunne dele sin glæde ved de gode gamle spejderaktiviteter med. Beslutningen fortalte hun om på et clanmøde.

Selvom Emilies clanmedlemmer var kede af at høre nyheden, kunne de godt forstå hende. Emilie ses stadig med flere af clanspejderne. ■

GODE RÅD

•

Vær ærlig over for din gruppe – hvis ikke de ved, du ikke er glad, så kan de ikke hjælpe dig.

•

Find ud af, om det er gruppen, der skal imødekomme dig eller dig, der skal imødekomme gruppen.

•

Hvis gruppen ikke vil imødekomme dit behov, hvad så? Mærk efter, hvor vigtigt det er for dig.

•

Undersøg, om der er andre grupper, der kan tilbyde det, du mangler fra din nuværende gruppe.

ILDHU 01 2017 Ledermagasin

23

Du kan ogs å b live volon tør Mange spejdercentre i hele verden nyder godt af frivillig arbejdskraft fra volontører.

Tænker du, at det er noget for dig at komme ud og opleve mere af spejderverdenen på denne måde, så kan du undersøge mulighederne for at lave en aftale. Start evt. med at læse mere på disse internationale hjemmesider. rovernet.eu/site/esvp-map Hvis du ønsker at være spejder-volontør europa.eu/youth/volunteering Hvis du vil være EVS-volontør (European Voluntary Service)

Ana Paula Pineda fra Mexico har været volontør på Houens Odde siden august 2016. Hun valgte at være volontør for at komme væk hjemmefra og for at blive mere selvstændig.

24

ILDHU 01 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

ARTKEL

OPLEV VERDEN SOM VOLONTØR AF FRED ER IK HESS ELLU N D S ØGAAR D , GIV-E T- ÅR S PEJD ER PÅ HOU EN S OD D E

På Houens Odde Internationale Spejdercenter er der altid folk 24 timer i døgnet. Det lyder vildt, ja, men lad mig forklare.

Houens Odde er Nordeuropas største spejdercenter, og derfor kræver det også folk til at få dagligdagens opgaver klaret. Foruden de ansatte på kontoret, pedellerne og køkkenpersonalet, så er der Giv-Et-År-spejdere og internationale volontører. Volontørerne er ofte spejdere i deres hjemlande, men det er ikke et krav for at blive det.

Som volontør på Houens Odde hjælper du med mange forskellige opgaver. Alt fra at tømme skraldespande til at afvikle aktiviteter for de virksomhedskunder, der kommer dertil.

Fra Mexico til Kolding Ana Paula Pineda fra Mexico har været volontør på Houens Odde siden august 2016. Hun valgte at være volontør for at komme væk hjemmefra og for at blive mere selvstændig. Mange af hendes spejderkammerater fra Mexico havde været volontører i London, men Ana Paula valgte Houens Odde for at prøve noget andet, og nu kan hun fortælle sine kammerater om et andet spejdercenter med muligheder. ”Her er rart at være, også fordi alting fungerer godt. Jeg oplever mange forskelligheder i forhold til Mexico, men det er især den teknologiske kultur, der adskiller sig fra livet her og derhjemme,”

Godt for både volontører og gæster Susanne Christoffersen er sekretær på Houens Odde og den ansvarlige for volontørerne. Hun fortæller, at ordningen giver en masse for både volontørerne og gæsterne på Houens Odde.

Når man bor og arbejder tæt sammen med seks andre unge mennesker, lærer man samtidigt andre kulturer at kende, man lærer om sociale og kulturelle forskelligheder, og så har man en hel unik chance for at få venskaber, der rækker ud i verden.

Men det er ikke kun volontørerne, der får noget ud af at være på Houens Odde. Det gør spejdercenterets mange gæster også. Særligt når der er centerlejre på Houens Odde, kan man se, hvordan spejderne synes, det er spændende og sjovt at møde og snakke med en volontør: At høre om hvordan det er at være spejder i Mexico eller Tyskland, høre om hvilke spejderaktiviteter man laver dér, eller hvordan man holder lejrbål. Det er sjovt at se, hvor interesseret der lyttes, når volontøreren med stolthed fortæller om sit hjemland.

Så hvis man stiller spørgsmålet: hvorfor volontører på Houens Odde? Så er svaret: Fordi vi ønsker verden skal komme til Houens Odde - og Houens Odde skal møde verden! ■

Ana Paula er glad for, at hun får muligheden for at lære sproget på en sprogskole i Kolding, og at det internationale bofællesskab fungerer så godt.

i Danmark

ILDHU 04 2016 Ledermagasin

25

ARTIKEL

EXPLORER ISLANDS – mens vi venter på Ungdomsøen!

AF TH E A HASS , D IR EKTØR FOR S PEJD ER N E

Vil du være m e d t i l a t s ka b e E x plo rer I s la n ds t i l s o m m er ?

Så skriv til Kasper Rolle på kasper@spejderne.dk

26

ILDHU 04 2016 Ledermagasin

Det gamle Middelgrundsfort i Øresund skal omskabes til Ungdomsøen – en ø for alle unge i Danmark med Spejderne som vært.

Nordea-fonden har givet 120 millioner kroner til at bygge øen om, og det sker frem til 2019.

KFUM-SPEJDERNE

Mens vi venter på, at øen åbner, vil Spejderne gerne invitere alle unge til at være med til at forberede Ungdomsøen. Dwet sker ved, at vi laver en række Explorer Islands rundt om i landet. Det skal ikke forstås som fysiske øer, men en form for laboratorium skabt af og for unge, hvor spejdere i fællesskab med andre unge får mulighed for at arbejde med egne projekter og ideer inden for emnerne samfundsliv, bæredygtighed, friluftsliv og entreprenørskab.

Skab drømmesamfundet Explorer Islands er laboratorier, hvor unge med forskellige interesser og fra forskellige fællesskaber kan bidrage med deres projekter og drømme for et fremtidigt samfund, som de kan se sig selv i.

Explorer Islands skal foregå inden for en række dogmer: • Vi tager afsæt i spejdermetoden, • det skal foregå tæt på naturen, • det skal indeholde noget nyt, og • det skal altid ske i samarbejde med mindst én anden samarbejdspartner, som ikke er spejdere.

Explorer Islands er åbne for alle unge, men det vil typisk være spejdere, der tager initiativ til at skabe dem.

De første Explorer Islands åbner til sommer på Roskilde Festivalen og på Spejdernes Lejr 2017. Når Ungdomsøen åbner i 2019, vil projekter og metoder fra Explorer Islands blive overført til Ungdomsøen til glæde for alle unge i Danmark. ■

Vil du være med til at skrive for ILDHU? Ildhu søger gode hoveder og motiverede spejderhjerter. Brænder du for at fortælle den gode historie fra spejderland? Har du lyst til at være med i en engageret redaktion?

Eller kender du en i din gruppe, der kunne have lyst til at prøve kræfter med redaktionelt arbejde. Så kom straks til tasterne.

L I DT O M D I G Hvis du vil være med i vores redaktion, så er det allervigtigst, at du har: • Lyst til at arbejde med journalistiske værktøjer (du behøver ikke at være faguddannet) • Lyst til at indgå i et team med resten af redaktionen.

• Mulighed for at deltage i fem til seks møder om året. Møderne bliver som regel holdt i København, Odense eller Aarhus. Du får transportomkostninger refunderet. Der er også mulighed for at være med på Skype.

V I T I L BY D E R : • Indflydelse på og ansvar for egne opgaver. Du kan skrive om det, du synes er spændende!

• Godt kendskab til, hvad der rører sig i KFUM-Spejderne – i hele landet.

• Mulighed for faglig udvikling og sparring med redaktionens øvrige medlemmer og KFUM-Spejdernes kommunikationskonsulenter.

• En ung, nysgerrig og hyggelig redaktion (de fleste af os er i 20’erne, men der er ikke nogen aldersgrænse).

Skriv til os!

Lyder det som dig og har du lyst til at være med?

Så send os fluks en e-mail, hvor du skriver lidt om dig selv og hvorfor du gerne vil være med i ILDHUredaktionen­­­.

Send til Ildhu@kfumspejderne.dk Vi glæder os til at høre fra dig.

i Danmark