Ildhu 02 2016

KFUM-SPEJDERNE I Danmark

ILDHU 02 2016 Ledermagasin

s p e j d e r n et .d k /il dhu

sp e jd er n et .d k /i l d h u

Tu n e s ie n : Kv i n d e r ka n o g s å væ re le d e re

G r ib de u n ge

Ungesider Br ug e n tu to r til at h o ld e på d e unge

KFUM-SPEJDERNE I DANMARK

LEDER

#02 JUNI 2016

FOKUS PÅ

MANGFOLDIGHED

Udgiver KFUM-Spejderne i Danmark Oplag: 6.600 eksemplarer. ISSN 1904-1950 Ansvarshavende redaktør Julie Bauer Larsen, kommunikationskonsulent

Du sidder nu med det nye Ildhu-magasin, hvor temaet er; Mangfoldighed – vi rækker ud. Mangfoldighed er en vigtig del af vores samfund, og det har vi fokus på i denne udgave.

Redaktør Linea Blom Nielsen Redaktør Pernille Jordansen Ravn Redaktion Alma Skjold Knudsen Redaktion Anders Fabrin Lund Redaktion Sofie Lindgaard Nielsen Redaktion Louise Nørregaard Grafisk design Anne-Marie Krogh

I uge 17 var KFUM-Spejderne en del af Danmark spiser sammen, hvor vi rakte ud til vores næste og skabte fokus på ensomhed. Og i vores partnerskab med de tunesiske spejdere rækker vi også ud – endda udover vores egen landegrænse.

Det kan du læse om inde i bladet.

Forsidefoto Johny Kristensen Fotos Christian Bloch Hansen s. 4 Johny Kristensen s. 6, 13, 17 Hans Ole Kofoed s. 12 Steen Larsen s. 17 Emil Bjerglund Pedersen s. 18 Jakob Vibe s. 21 Lasse Skov s. 22 Nikolaj Sommerlund Hvolbøll Pedersen s. 23

Vi har også valgt at sætte spot på en spejdergruppe, som rækker ud. I Vrå skaber de mangfoldighed, når spejderne tager ansvar og rækker ud til flygtninge på det lokale asylcenter.

Spejderarbejdet skaber nogle rammer, som er helt unikke.

I rammerne kan vi mødes ligeværdigt, og alle kan deltage.

De åbne rammer er med til at gøre, at vi som frivillige lykkes, og det skal vi blive ved med.

Illustrationer Colourbox Foto, artikler og andet indhold må citeres/gengives når kildeangivelse »KFUM Spejderne i Danmark – Ildhu« er angivet sammen med nr. og årgang

Ildhu handler derfor både om, hvordan vi rækker ud til andre, men også hvordan vi selv udvikler os i organisationen.

Tryk proffset.dk Ris, ros og forslag til indhold ildhu@kfumspejderne.dk KFUM-Spejderne i Danmark Wagnersvej 33 2450 København SV Tlf.: 70 10 26 66 / info@kfumspejderne.dk

God læselyst, Redaktionen.

Yderligere oplysninger www.spejdernet.dk/ildhu Næste udgave September 2016

Linea Blom Nielsen

Pernille Jordansen Ravn

Alma Skjold Knudsen

Anders Fabrin Lund

Sofie Lindgaard Nielsen

Louise Nørregaard

REPORTAGE

LIGESTILLING I TUNESIEN:

Kvinder kan også være ledere AF S O F I E L I N D GA A RD N I E LS E N

Meget er muligt, når tunesiske og danske spejdere mødes i Future Leaders of the World FLOW. Ligestilling er et følsomt emne i Tunesien, men 45 engagerede spejdere mødtes til et seminar for at tage hul på dialogen. Ildhu bringer en reportage fra Tunis. ➔

i Danmark

ILDHU 02 2016 Ledermagasin

3

4

ILDHU 02 2016 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

Future Leader Of the World (FLOW) er et partnerskab mellem KFUM-Spejderne i Danmark og Le Scouts Tunisiens. Samarbejdet startede tilbage i 2008. FLOW startede i 2013 og kører frem til slutningen af 2017.

Træerne er grønne og solen skinner fra en skyfri himmel. Alleen er pyntet med tunesiske flagguirlander, så langt øjet rækker. Som man står der, er det svært at forestille sig, at for blot seks år siden stod folk her og kæmpede. De satte deres liv på spil for at ændre den verden, de levede i. De kæmpede for demokratiet og deres rettigheder.

Tunesernes overraskelse er til at føle på, da danskerne fortæller, at KFUM-Spejderne ikke direkte arbejder med køn og ligestilling, og at de i lige så høj grad som tuneserne håber på at blive inspireret af seminaret.

Når ærlighed er vejen frem En mand kigger skyldigt ned mod jorden, mens han Kvindeligt lederskab skal styrkes forklarer, hvorfor han tror, at unge piger stopper Her står vi seks år senere, og meget har ændret sig med at være spejdere. Han siger, at kvinder tager i Tunesien. Den sidste weekend i april tager Les mere ansvar derhjemme og i familien, så de ikke Scouts Tunisiens et stort skridt mod mere ligestilling har lige så meget fritid. Han siger også, at mændemed afholdelsen af seminaret Styrkelse af kvindeligt ne bør tage sig sammen og tage del i ansvaret. lederskab. Seminaret er en del af FLOW, og tre danske spejdere er rejst til Tunis for at være med.

Som seminaret skrider frem, og folk åbner sig op, begynder en ærlig dialog omkring, hvordan flere Stemningen er forventningsfuld med en snert af kvinder kan få lederroller på nationalt og regionervøsitet fredag aften, da seminarets står for dø- nalt plan i spejderorganisationen. ren. Det er tydeligt, at kvinderne sidder i den ene del af lokalet og taler dæmpet, mens mændene Resultatet af hårdt arbejde samler sig ovre i hjørnet og snakker højlydt.

Mod seminarets slutning er det ikke til at tage fejl af, at weekenden har været en succes. Alle holder I Danmark kan vi heller ikke alt i hånd, smiler og danser med en fornyet glæde Som aftenen skrider frem og første session om over, at de i løbet af seminaret har været med til ligestilling mellem mænd og kvinder kommer i noget skelsættende. I fællesskab har de udarbejgang, blander deltagerne sig på tværs af køn. det et regelsæt for, hvordan der kan opnås mere ligestilling hos spejderne. Nu sendes regelsættet Snakken fortsætter livligt længe efter, at solen er videre til den tunesiske hovedbestyrelse i håbet gået ned. Lørdag morgen indtager de tre grøn- om, at de vil tage det til sig. ■ ne uniformer scenen for at fortælle om, hvordan KFUM-spejderne arbejder med køn og ligestilling.

i Danmark

ILDHU 02 2016 Ledermagasin

5

"I was told, that I was welcome" WAS IM

6

ILDHU 02 2016 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

REPORTAGE

DET ER JO BARE BØRN A F A L M A S K J O L D K N UD S E N

Det regner, da jeg en tirsdag aften i april ankommer til spejderhytten i Vrå. Jeg skal mødes med gruppeleder Troels Larsen til en snak om flygtninge, og om hvordan spejderne i den lille nordjyske by rakte hånden ud, da der kom nye indbyggere til byen.

Vråspejderne samles hurtigt til opstart. En lille hånd griber min, og straks er jeg hevet med ind i kredsen. Medina kigger op på mig og smiler. Efterfølgende spørger jeg Troels, hvad de som gruppe har gjort for at få børn som Medina med til spejder, han svarer: ”Vi er i en unik situation her, fordi det er så nemt.

De er jo lige derovre.”

Glæde og gode oplevelser Da jeg spørger Troels, hvad der i første omgang motiverede gruppen til at invitere børnene fra asylcenteret, tager han sig god tid, før han svarer. ”I den her lille by kunne vi, da asylcenteret kom, selv bestemme om det skulle være en succes eller ej. Og hvis vi med udgangspunkt i vores spejderbaggrund, tænker: Det her har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikker godt, så kan det kun blive en god oplevelse”.

Da jeg efterfølgende spørger ham, hvorfor de bliver ved, fortæller han:

”Hvorfor er vi spejdere? Hvorfor bliver vi ved? Det er da, fordi vi kan lide det. Sådan har jeg det også med dem her. De giver mig glæde. Vi har børn i junior- og ulvealderen, som har sørget for deres mindre søskende, mens de flygtede. De bliver jo enormt voksne af det. Der er glæden jo netop at lære dem at lege igen. For et 12-årigt barn skal ikke ”De går i skole sammen, hvorfor skulle de så ikke være voksen”. ➔ kunne være spejdere sammen?”

Gruppen har, siden asylcenteret på den anden side af vejen åbnede i 2013, givet omkring 30 børn og unge muligheden for at deltage i spejdermøderne.

Det betyder, at Troels og resten af gruppen har set venskaber opstå.

i Danmark

ILDHU 02 2016 Ledermagasin

7

”Tag det første skridt.

Faren er, at man ofte overtænker tingene. Man bliver bange for, hvordan andre opfatter én ..."

Gør som børnene Wasim er samme aften til sit første spejdermøde. Jeg spørger ham, hvorfor og han svarer: ”I was told that I was welcome”.

Da jeg stiller Troels samme spørgsmål, forklarer han: ”Det vi gør, er bare helt almindelig spejder.

Der er ikke noget hokus pokus eller hemmelige ingredienser. Asylansøgerne har ikke nogen tradition for børneaktiviteter kulturelt set, derfor er vi nødt til at opsøge dem. Det kræver lidt kulturforståelse, men det giver helt basalt nogle små oplevelser, hvor man bare tænker, at det kan jeg køre på i årevis”.

Da jeg beder Troels om et godt råd, jeg kan få med på vejen lyder svaret: ”Tag det første skridt. Faren er at man ofte overtænker tingene. Man bliver bange for, hvordan andre opfatter én. Kommer jeg til at overtræde grænser og virke respektløs? Men som jeg ser det, er det respektløse netop ikke at komme folk i møde, så sårbar som man nu engang er. Vi voksne er nødt til at følge børnenes eksempel. For dem er der intet problem, de kan godt”. ■

8

ILDHU 02 2016 Ledermagasin

NATURLIV FOR SMÅBØRNSFAMILIER

RYKKER VERDEN – MED VILJE A F ST E P H A N I E K J Æ RS GA A R D PR OJEKTMEDAR BEJD E R PÅ N AT URL I V FO R S M Å B Ø RN S FA M I L I E R

Naturliv for Småbørnsfamilier bliver mere og mere udbredt, og her følger en beretning fra en af de frivillige spejdere i projektet. Poul Tesch synes, at det er både motiverende og udfordrende at være med. Og så rykker det verden – med vilje. ➔

ILDHU 02 2016 Ledermagasin

9

SYNES DU, AT PROJEKTET LYDER INTERESSANT, OG KUNNE DU TÆNKE DIG AT HØRE MERE OM, HVORDAN DU KAN ENGAGERE DIG I NOGET LIGNENDE, KAN DU SENDE EN MAIL TIL NATURLIV@ KFUMSPEJDERNE.DK.

Naturliv for Småbørnsfamilier er nu i gang i 15 større byer landet over. En af byerne er Odense, hvor Poul Tescher frivillig. Projektet er et samarbejde mellem KFUM-Spejderne, Ungdommens Røde Kors og Natur og Ungdom. Målet er at få ikke-naturvante småbørnsfamilier ud i naturen gennem gratis events i lokalområdet. Den sidste søndag i hver måned mødes familierne og spejderlederne i Odense til aktiviteter for hele familien.

Styrker distriktet og spejdercenteret “Jeg kan godt lide samarbejdet med de andre organisationer, og det er dejligt at mærke, at vi gør en forskel. Det føles faktisk som om, vi rykker verden”, fortæller Poul og fortsætter:

spejdercenteret Port Arthur, som står for de månedlige events, fordi det giver et godt samarbejde i distriktet, og hele distriktet kan nyde godt af projektet. Senere hen kommer Port Arthur også til at kunne nyde godt af, at frivillige fra centret har deltaget i projektet, fordi vi vil kunne tilbyde flere aktiviteter til familiespejdere end førhen”.

Poul Tescher vil anbefale at tage del i Naturliv for småbørnsfamilier, fordi det giver synlighed til gruppen, god inspiration og en masse oplevelser.

Han synes særligt godt om, at der er få begrænsninger i projektet. Det udfordrer kreativiteten og giver større engagement. ■

“Samtidig får jeg inspiration til spejderarbejdet i gruppen, og distriktets fællesskab bliver styrket.

Vi har valgt at lade det være Fionia Taskforce og

10

ILDHU 02 2016 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

FAMILIESPEJDERNE SKABER STÆRKE FÆLLESSKABER AF H AN S HEN R IK HALVBJØR N , G RUPP EASS ISTEN T HOS BIS PEBJER GS P E J D E RN E

Naturen og friluftslivet danner rammen, når BispebjergSpejdernes familiespejdere mødes hver anden lørdag. ”Det er vigtigt, at vi oplever naturen, leger og laver mad over bål. Sammen forundres vi over, hvad der sker med naturen gennem året,” fortæller Lea Dalby Brown, der er familiespejderkoordinator.

For ti år siden stod BispebjergSpejderne over for lukning, men gruppen besluttede at sætte massivt ind på medlemshvervning. Dog på en noget utraditionel måde ved at fokusere på forældrene og på at bygge gruppen op nede fra. Svaret på begge dele var familiespejdere, og derfor startede gruppen spejderarbejdet for forældre og deres 0-6-årige børn.

for det – og det, at forældrene er ansvarlige for aktiviteterne er centralt for vores arbejde,” fortæller Lea. Forældrene står i dag i kø for at planlægge aktiviteterne. De nyder at mødes omkring friluftslivet og at dele ud af deres egne passioner. Forældrene dyrker fællesskabet så meget, at de selv hiver flere familier med, og derfor er hvervning til enheden unødvendig. Deres forpligtelse over for fællesskabet følger endda med, når børnene rykker til en større enhed og dermed er mission med at bygge gruppen op nedefra en succes. ■

”Det første halve år havde vi spejderledere til at planlægge aktiviteterne. Siden har forældrene stået

i Danmark

ILDHU 02 2016 Ledermagasin

11

I VIKINGERNES KØLVAND PÅ ROSKILDE FJORD

AF ALLA N M U N C H M O RT E N S E N , S A N KT A N D RE A S G RUP P E

Tilbudet om at låne to meginjoller kvit og frit de næste to år af Det Mobile Søcenter var en oplagt mulighed for at opdyrke interessen for sejlads i vores gruppe.

Vi fik hurtigt nedsat et lille sejladsudvalg, hvis opgave er at opsætte klare regler for sejladsen.

Blandt andet fik vi lavet sikkerhedsinstrukser og logbog, ligesom der blev arrangeret flere endagsture for de interesserede voksne i gruppen. På den måde fik vi øvet godt sømandskab og blev fortrolige med jollerne.

I Vikingernes Kølvand I foråret 2014 startede vi sejlads med juniorerne, og der blev afholdt flere fælles endagssejladsture for både juniorspejderne og deres familier.

Indsatsen kulminerede med juniorernes sommerlejr 2014. Vi havde lånt yderligere to meginjoller fra Arresøcentret, og under temaet I Vikingernes Kølvand stod vi ud fra Roskilde by med 15 forventningsfulde juniorer og fire ledere.

Det blev en fantastisk tur. Første dag sejlede vi til Frederikssund med frokostpause på Eskildsø i Roskilde Fjord. Vi overnattede hos KFUM-spejderne i Frederikssund. Dag to stævnede vi ud fra Frederikssund og rundede Kronprins Frederiks Bro i fin stil med kurs mod Frederiksværk. ■

I KAN OGSÅ LÅNE TO SEJLKLARE MEGINJOLLER I TO ÅR. LÆS MERE PÅ SOESPEJD. KFUMSPEJDERNE.DK

12

ILDHU 02 2016 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

INTERVIEW

Paletten – H VA D E R D E T ?

AF S O F I E L I N D GA A RD N I E LS E N

Halvdelen af Palettens mærker er udkommet, og spejdere rundt omkring i landet er begyndt at tage de sekskantede mærker. Men hvordan skal Paletten bruges, og hvilke krav stiller det til os som ledere? For at få svar har vi interviewet projektmedarbejder på det nye arbejdsprogram Kirstine Mose Schade.

Hvad er Paletten?

Det nye arbejdsprogram er delt op i tre dele, nemlig Paletten, færdighedsmærkerne og andre mærker. Færdighedsmærkerne er de mærker, hvor spejderne får udviklet nogle konkrete færdigheder, såsom at bruge en kniv og lave mad over bål.

Hvornår har spejderne bestået et af Palettens mærker?

Grundlæggende kan man sige, at spejderne har taget et mærke, når de har opnået et fremskridt og udviklet sig inden for de læringsmål, som mærket indeholder. Fokus skal være på den enkelte spejders kompetencer.

Kategorien andre mærker dækker over alle mærker, der ikke er et færdighedsmærke eller et af Palettens mærker.

Det kan være et sommerlejrmærke eller miljøskabermærket.

Som leder oplever man nogle gange, at spejderne ikke udvikler sig i samme tempo. I sådan et tilfælde må man give mere støtte til dem, der har brug for det, så alle i enheden har udviklet sig og kan få mærket samtidig.

Palettens mærker er der, hvor spejdernes kompetencer udvikles. Modsat færdigheder kan en kompetence altid udvikles mere, og mærkerne er med til at sikre det fremadskridende program.

i Danmark

Hvilke krav synes du, det nye arbejdsprogram stiller til os som ledere?

Personligt synes jeg, at det nye arbejdsprogram gør det virkelig fedt at være spejderleder. Det stiller krav

til, at jeg tænker selvstændigt, er nytænkende og overvejer, hvordan jeg bedst formidler mit budskab videre til spejderne. Aktiviteten skal i langt højere grad tilpasses spejderne i enheden.

Det stiller krav til, at vi som ledere også forsat udvikler os. ■

Vidste du, at det er meningen, at spejderen i løbet af sin tid i enheden skal nå at alle otte Palette-mærker for enheden?

ILDHU 02 2016 Ledermagasin

13

SNAPSHOTS FRA

DANMARK SPISER SAMMEN FOTO A F : ST E E N L A RS E N O G J O H N Y K R ISTENSEN

14

ILDHU 02 2016 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

i Danmark

ILDHU 02 2016 Ledermagasin

15

SØG PENGE TIL AT RYKKE VERDEN 16

ILDHU 02 2016 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

AF AND ERS FABR IN LU N D

I har garanteret en masse gode ideer til aktiviteter, der kan rykke verden - både for spejderne i gruppen og for lokalsamfundet. Men hvor skal pengene til aktiviteterne komme fra?

Ildhu har sat gruppeleder Torben Stenstrup fra Herlufmagle Gruppe stævne til en snak om fundraising. Når Torben ikke er i fuld gang i Herlufmagle gruppe, er han partner i Foreningsudviklerne, og han har blandt andet skrevet en bog om fundraising. Her giver han gode råd til alle, der gerne vil søge penge til fede aktiviteter, der kan rykke verden.

“Når man skal søge penge hos en fond, er det vigtigt, at gruppen forklarer, hvem aktiviteten vil glæde - altså om det er eksempelvis flygtninge, lokalsamfundet eller gruppen selv. Fonde ofte er interesseret i at hjælpe, hvis det også passer med deres egne formål.

Fonde er ikke ens - det betyder, at nogen kun giver penge til udviklingsprojekter, hvor andre måske er forankret i lokalsamfundet og har fokus på lokal udvikling”.

Hvilke fonde kan du søge til hvad?

• Mangler gruppen nye borde eller stole til hytten? Her kunne en fond som,Tuborgfondet eller Foreningen Østifterne være en god ide.

• V il I gerne lave aktiviteter, der kan fremme udelivet for gruppen og i lokalsamfundet? Så kan I søge hos Friluftsrådet eller Lokale- og Anlægsfonden.

• I kan finde en oversigt over puljer, fonde og EU-programmer på www.puljeguiden.dk. Her er også en masse artikler og guider skrevet af landets førende eksperter. Det eneste, det kræver, er at få et login fra kommunen. ■

❰ KFUM-Spejderne har også to puljer, hvor I kan søge penge til at udvikle gruppen eller til at lave aktiviteter, der passer ind i vores vision. Du kan læse om både Udviklingspuljen og Visionspuljen på www.spejdernet.dk under Værktøjer.

i Danmark

ILDHU 02 2016 Ledermagasin

17

Vi sender rigtig mange unge afsted på uddannelse. De kommer hjem med fornyet energi og en masse gåpåmod til at være spejdere.

Men hvordan griber vi de unge, når de kommer hjem?

Læs med her og få nogle gode råd til, hvad du som leder kan gøre for dine spejdere.

18

ILDHU 02 2016 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

GRIB DE UNGE AF LIN EA BLOM N IELS E N O G S O F I E L I N D GA A RD N I E LS E N

Engagement At bibeholde spejdernes engagement er en kunst, men efter kurset er de på et højdepunkt. Spørg ind til deres drømme og hør, om de har lyst til mere spejderarbejde enten i spejdergruppen eller et andet sted i organisationen. Hvis de er interesserede i at hjælpe til i gruppen, kan de for eksempel blive lederassistent. Hvis de vil lave noget korpsaktivt, TIP: Det er en god ide at overveje, om dialogen skal er det en god ide at kontakte Administrationscentages med alle, der har været afsted eller med den teret for at høre mere om mulighederne. enkelte spejder.

Næste skridt Nysgerrighed Efter snakken med spejderne, skal I sammen finde Nu er du klædt på til at snakke med dine unge ud af, hvad næste skridt er. Det kan være meget inspejdere. Et godt sted at starte kan være at spørge dividuelt, hvad de ønsker, og derfor er det vigtigt Hvordan var kurset? og hvad fik du ud af kurset? Det at lytte til deres ønsker. Det kan være en god ide at er vigtigt både at snakke om kurset i dybden, men se på, hvilke kurser der kommer efter det kursus, også at høre om selve oplevelsen af kurset. de lige har været på.

Inden du går i gang med at snakke med dine unge spejdere, er det en god ide at have sat dig ind i, hvilket kursus de har været afsted på. På www.spejdernet.dk kan du læse om kurset, og hvad formålet har været. Det er nemmere for dig som leder at starte en dialog med spejderen, hvis du har kendskab til kursets grundlag.

TIP: Bed spejderen om at tage kursusbeviset med spejderen skal nemlig selv udfylde, hvad de har lært på kurset. Det bliver skrevet ind i deres kursusbevis.

i Danmark

TIP: Tilbyd, at spejderne kan lave en aktivitet for deres egen eller en anden enhed. Det kan være, de har fået nogle gode ideer med hjem fra kurset. ■

ILDHU 01 2016 Ledermagasin

19

Ungesiderne er i denne omgang dedikeret til de unge, der ikke kun er ledere eller spejdere, men bruger en stor del af sin tid på at være spejder.

Den første artikel handler om det kommende Folkemøde på Bornholm, hvor Spejderne sammen har rekrutteret unge mennesker (Young Spokes Persons). Deres rolle er at være vores stemme på Folkemødet.

Har du en god historie til Ungesiderne, så skriv til os på ildhu@kfumspejderne.dk.

Velkommen til de unge!

20

UNGE FORTÆLLER OM SPEJDERLIVET TIL FOLKEMØDET AF PE R N ILLE JOR DAN S EN RAVN

Solen står op over Bornholm. Politikere, journalister, kommunikationsmedarbejdere og diverse interesseorganisationer står op til en ny dag på Folkemødet. Alle gør klar til en dag i demokratiets tegn og til at tegne en fremtid for Danmark. For at påvirke den fremtid, har Spejderne sendt nogle unge ambitiøse mennesker af sted for at fortælle, hvad vi tænker.

Young Spokespersons (YSP) er unge spejdere mellem 15-18 år, der alle har interesse for demokrati. Derfor har de meldt sig som YSP på Folkemødet 2016. YSPerne er Spejdernes stemme

udadtil. Det er dem, der skal snakke med meningsdannere, politikere, journalister og samarbejdspartere. De skal få Spejderne helt med på beatet og helt frem i frontlinjen.

Hvorfor Folkemødet?

Spejderne er på Folkemødet for at skabe fokus på hvilken forskel, spejder­ bevægelsen gør for det danske demokrati. Det er vigtigt, da vi så på den måde er sikre på, at både politikere, medier og andre organisationer ved, hvor vigtig spejderbevægelsen er for fremtiden og for ungdommen.

Folkemødet afholdes fra 15 juni-19 juni 2016.

Folkemødet på Bornholm har eksisteret siden 2011.

Spejdernes største aktivitet løber af stablen om lørdagen, hvor mange kendste ansigter medvirker i Spejderdysten.

ILDHU 02 2016 Ledermagasin

21

BRUG EN TUTOR TIL AT HOLDE PÅ DE UNGE AF LO UI S E N Ø R R E GA A R D

I Verninge Gruppe er strukturen i spejder/seniorpatruljen lidt anderledes end de fleste andre steder. Når seniorerne bliver 18 år og skal træde ud af patruljen, bliver de tilbudt at være tutor for deres gamle patrulje.

En tutor er bindeled mellem tropsleder og patruljefører, når der skal planlægges og gennemføres patruljemøder og ture. Tutoren rådgiver patruljelederen og -assistenten og deltager også i spejdermøderne.

Jeppe Høstrup er tutor for den patrulje, han har været en del af siden 6. klasse.

Han fortæller: “Det er trygt for en ny patruljeleder at have den tidligere patruljeleder (tutoren) at støtte sig til. Det er med til, at vi unge fortsætter som spejdere, fordi der er en funktion, hvor vi kan blive i

22

SÅDAN FUNGERER TUTOR-ORDNINGEN:

patruljen. Vi er ikke nødvendigvis klar til at slippe den, bare fordi vi er blevet 18 år”.

Vivi Høstrup - tropsleder for Verninge Gruppe, fortæller: “Det aflaster spejder/seniorlederne, når der er andre voksne, som har en del af lederansvaret for patruljen.

Samtidig giver det mig som gruppeleder mere tid til at koncentrere sig om forældre, koordinering og overordnet planlægning”. ■

ILDHU 02 2016 Ledermagasin

• • • •

Månedlige stabsmøder med planlægning Udfyldelse af plan for hvert kommende møde Tropsleder godkender planen Tutor deltager i alle spejdermøder, planlægning og ture

KFUM-SPEJDERNE

PÅ DYBT VAND OG BAG TREMMER AF LO UI S E N Ø RRE GA A RD

Mød to af de unge spejdere, der har været med Spejder-Rejser i Portugal.

Nikolaj Pedersen fra Egtved Gruppe var med på turen som rejseleder - og han var også idémager bag turen.

Idéen opstod, da han sammen med en portugisisk søspejder snakker om at komme og besøge hendes lokale spejdergruppe. Et år og en masse planlægning senere ankommer 11 danske spejdere – to frivillige guides og ni deltagere til Lissabons lune gader en sen lørdag aften.

Det havde ikke været det samme uden tørklæde Christian Persson var med på turen, som var hans tredje tur med Spejder-Rejser. Han synes, det er rigtig spændende at rejse lige netop med Spejder-Rejser:

i Danmark

”Med Spejder-Rejser oplever man både et stort fællesskab samtidig med en befriende rejseform, som sætter oplevelserne i perspektiv. Det synes jeg, gør rejsen unik. Det havde ikke været det samme på egen hånd uden tørklæde”.

Turen bød på mange oplevelser: Lige fra mødet med lokale søspejdere, redningsaktion af den portugisiske kystvagt og overnatning i et tidligere fængsel, som nu fungerer som spejdercenter.

Turen gav mulighed for, at deltagerne gennem spejderverdenen kunne opleve et andet land og en anden kultur helt tæt på. ■

ILDHU 02 2016 Ledermagasin

23