Ildhu 02 2015

KFUM-SPEJDERNE I Danmark

ILDHU 02 2015 Ledermagasin

H vad er fæl l es s kab?

KFUM-SPEJDERNE I DANMARK

s p e j d e r n et .d k /il dhu

sp e jd er n et .d k /i l d h u

s ammen s tår vi s tær kere

2

ILDHU NR 02 2015

KFUM-SPEJDERNE

Ledermagasin

Hvad e r

I Danmark

FÆLLESSKAB?

Som vi skrev i vores fødselsdagsnummer i marts, så har Ildhu haft et spændende og udviklingsrigt første år. I redaktionen synes vi, at dit ledermagasin skal fortsætte udviklingen. Derfor leger vi lidt med omfanget og papirkvaliteten i dette nummer. Det betyder, at du lige nu sidder med et magasin med lidt flere sider, så der er mere plads til de inspirerende artikler og de lækre billeder. Som du måske kan mærke, så er papiret også anderledes. Omslaget er lidt tykkere og papirkvaliteten er forandret. Vi synes nemlig, at dit ledermagasin skal have en mere grøn og miljøvenlig profil, der passer bedre til os grønne spejdere.

Ildhus dygtige skribenter har selvfølgelig skrevet spændende artikler til dig, som de plejer, men vi har også inviteret andre engagerede og dygtige spejdere til at skrive artikler i dette nummer. Fælles for dem alle er, at de vil dele deres entusiasme for deres projekter med alle os spejdere. I redaktionen håber vi, at du bliver lige så inspireret af deres engagement og ildhu, som vi er.

På de næste sider kan du blandt andet læse gode historier om,

Sandra Redaktør for Ildhu For mig er fællesskab følelsen af samhørighed. Følelsen kan opstå på forskellige måder, og nogle gange helt uventet.

Jeg tror, det handler om at føle, at andre ser os, forstår os og accepterer os. Det sker tit, når vi deler en oplevelse med hinanden, hjælper hinanden, græder sammen eller griner sammen. Følelsen af fællesskab og samhørighed kan også opstå, når vi smiler til hinanden, og når vi har øjenkontakt.

Så vi behøver faktisk ikke at kende hinanden for at føle, at der er en fællesnævner.

Katrine Skribent og redaktionsmedlem Fællesskab for mig er mange ting. Det kan være noget, der er blevet opbygget over længere tid, det kan være noget, som er opstået nærmest ud af det blå. Fællesskab findes mange forskellige steder. Men når man sidder den sidste aften på et kursus med en masse andre spejdere, der få dage forinden var fremmede, synes jeg for alvor, man kan mærke fællesskabet, og hvor meget vi kan, når vi er sammen.

LEDER A F RE DA KTØ R S A N D RA K . P E D E RSEN

hvordan vi, KFUM-Spejdere, er med til at skabe meningsfulde fællesskaber gennem KFUM-Spejdernes samarbejde med Folkebevægelsen mod Ensomhed. Vi giver dig også idéer til, hvordan du som spejderleder kan hjælpe småbørnsfamilier i byerne med at komme mere i kontakt med naturen gennem projektet Naturliv for småbørnsfamilier. Og vi deler spejderlederes erfaringer med dig, når de fortæller om Gilwell-kurserne og planlægningen af Spejdernes Lejr 2017, som har udfordret og udviklet dem som ledere.

Du kan også få gode idéer til det kommende spejderår, når vi tager fat på, hvordan du som spejderleder kan bruge det nye arbejdsprogram og KFUM-Spejdernes vision Sammen rykker vi verden - med vilje i dit spejderarbejde i hverdagen.

Sammen inspirerer og udvikler vi hinanden - med vilje!

Spejderhilsner fra ILDHU-redaktionen

Linea Skribent og redaktionsmedlem Fællesskab står meget tydeligt for mig, når jeg er spejder. Vi spejdere er virkelig gode til aktivt at skabe et fællesskab, hvor traditioner, lege og en fælles forståelse for måden at være sammen på går op i en højere enhed. Vi skaber et fællesskab.

Jeg føler mig altid velkommen i et spejderfællesskab, og her skabes der hurtigt tætte bånd, selv med spejdere man ikke kender. Fællesskabet betyder meget for mig, og jeg føler mig aldrig alene, når jeg er sammen med andre spejdere.

Therese Skribent og redaktionsmedlem Fællesskab handler for mig om at stå sammen med de mennesker, jeg trives med. Her kan vi sammen overvinde udfordringer og få det bedste frem i hinanden. I fællesskabet har vi alle ét fælles mål, nemlig at få opgaven løst hurtigt, godt og oftest med et smil på læben. Og når vi bagefter kan se hinanden i øjnene og være indforstået med, at vi alle gjorde vores bedste, knytter det os tættere sammen. I fællesskabet.

ILDHU nr. 2, juni 2015. Udgivet af KFUM-Spejderne i Danmark. Oplag: 6.600 eksemplarer. ISSN 1904-1950. Ansvarshavende redaktør: Sandra Pedersen. Redaktion: Kathrine Thørring, Linea Blom Nielsen, Therese Øvlisen. Art direction og grafisk design: KFUM-Spejderne Kommunikation, Grafisk designer: Juliane Holmstrøm. Tryk: PR Offset, Fredericia, www.proffset.dk. Forsidefoto: Christian Bloch. Foto indhold: Frederik A. Jørgensen, Johny Kristensen, Christian Bloch / Fotopatruljen. Icons: designed by Freepik.com. Fotos s. 4, 12, 14: Unsplash.com. Foto Artikler og andet indhold må citeres/gengives når kildeangivelse »KFUM Spejderne i Danmark – Ildhu« er angivet sammen med nr. og årgang. Ris, ros og forslag til indhold på ildhu@kfumspejderne.dk eller KFUM-Spejderne i Danmark, Wagnersvej 33, 2450 København SV, Tlf.: 70 10 26 66, info@kfumspejderne.dk. Yderligere oplysninger på www.spejdernet.dk/ildhu.

KFUM-SPEJDERNE I Danmark

3

ILDHU NR 02 2015 Ledermagasin

Fra n at io n al t il ...

INTERNATIONAL SPEJDER A F KAT RI N E T H Ø RRI N G

I år er der World Scout Jamboree for 23. gang - denne gang i Japan. Danmark har tre spejdere med i planlægningsteamet. En af dem er Richard Bjerregaard fra Skjoldhøj Gruppe, som her fortæller om sin udvikling fra national til international spejder.

Sydkorea, 1991. Det var første gang, Richard Bjerregaard var på et internationalt arrangement som spejder. Det var hans far, der først havde hørt om World Scout Jamboree i Japan, og som prøvede at overtale sin søn. Men Richard Bjerregaard var skeptisk i starten. ”Først sagde jeg nej og tænkte, at min far da måtte være skør. Men jeg blev alligevel interesseret og begyndte at finde informationer om lejren,” siger Richard Bjerregaard.

Interessen for lejren slog igennem, og sammen med en ven tog han til sidst af sted. Det blev starten på et liv som international spejder, som har ført Richard Bjerregaard vidt omkring i verden.

Fra korpslejr til Canada Oplevelsen i Sydkorea gav Richard Bjerregaard lyst til at give andre spejdere en ”once in a lifetime”-oplevelse. Derfor startede han som frivillig på korpslejre herhjemme i Danmark, og i 2007 var han først tropsleder ved World Scout Jamboree i England og senere medhjælper ved samme lejr i Sverige. Dernæst gik det over Atlanten til Canada, hvor Richard Bjerregaard var Head of Contingent for den danske delegation i en stor lejr for spejdere i alderen 18-25 år. ”Vi sendte den største danske delegation af sted med over 70 personer. Men inden

vi kunne komme af sted, var jeg med til at planlægge alt fra budget og PR til en rundrejse i USA,” fortæller han.

Den erfaring, Richard Bjerregaard tog med sig fra de store lejre, sikrede ham en plads i det japanske planlægningsteam.

Bindeledet mellem landene og lejrledelsen I planlægningsarbejdet arbejder Richard Bjerregaard tæt sammen med to japanere og en tysker som contingent support.

Sammen hjælper de deltagerlandene med at forberede sig inden lejren ved at svare på spørgsmål; alt lige fra hvor stort et flag må være til indretning af lejrplads. De skal desuden også forberede besøg fra landecheferne inden lejren. ”Under lejren er vi bindeleddet mellem landene og jamboreeledelsen, hvor vi hver morgen mødes for at holde dem orienteret. Vi er også ansvarlige for den daglige drift af det internationale center, der huser deltagerlandenes hovedkontorer og deres udstillinger om spejderne i deres land,” forklarer Richard Bjerregaard.

Når lejren efter sommer er overstået, skal han også stå for evalueringer og rapporter, som næste jamborees lejrledelse får gavn af. ”Når jeg er færdig i Japan, kan jeg se frem til om fire år, når jamboreen er i USA,” tilføjer Richard Bjerregaard med et smil.

Netværket får vokseværk Med årene og de mange internationale ture er Richard Bjerregaards spejdernetværk også vokset betydeligt ude i verden. Det kan ifølge ham bruges til at dele erfaringer og til at få ideer til nye, spændende aktiviteter.

Også mødet mellem forskellige kulturer tiltaler Richard Bjerregaard. ”Selvom spejder i nogle lande enten er en fritidsinteresse eller en del af skolegangen, så deler vi det samme fundament.

Det er helt fantastisk, hvordan der altid er masser at tale om, når to forskellige lande mødes,” siger han.

Kast dig ud i det Vil du prøve kræfter med internationale lejre ligesom Richard Bjerregaard, får du her hans ord for, hvordan det bedst kan lade sig gøre: ”Spørg dem, der har været afsted før eller spørg i administrationscentret. Søg jobopslagene fra lejrene, på den måde kan du tilegne dig erfaring. Jo større arrangementet er, jo mere tid tager det. Det er vigtigt med god opbakning hjemmefra, når man lægger så mange timer i det. Det er hårdt arbejde, men det er fedt – kast dig ud i det!”

En Head of Contingent er leder for den delegation, som et land sender afsted.

4

ILDHU NR 02 2015

KFUM-SPEJDERNE

Ledermagasin

I Danmark

S m å bø r n s fa m i lier s kal u d i..

NATUREN AF THER ES E KIES BY E ØV L I S E N

Naturliv for Småbørnsfamilier er et nyt projekt, der tilbyder naturoplevelser til børn og deres forældre. Håbet er at styrke de lokalsamfund, hvor der er størst behov.

”Jeg har fundet det!” råber en lille pige. Hendes storesøster løber begejstret hen til hende. Klemt mellem sine fingre holder hun et kort, der er blevet krøllet sammen under den ihærdige løbetur mellem posterne.

Deres far iagttager dem med et smil.

Forsigtigt vender og drejer de et æg med en tegning på. ”En bil med 1,2,3 prikker,” tæller lillesøsteren sig frem. Omhyggeligt noterer de det på bagsiden af kortet.

Pigerne og deres far er på påskeægsjagt i Kildeparken i Aalborg. De er ikke spejdere, men er i dag med til et arrangement gennem Naturliv for Småbørnsfamilier. ”Det er dejligt at komme ud, hvor børnene kan bruge deres fantasi,” siger Baris Guldiken, far til de to piger på seks og otte år.

De bor lige ved siden af parken, hvor KFUM-spejderne sammen med Ungdommens Røde Kors har slået et telt op og tændt bål. Det er sidste søndag i måneden, og dermed dagen, hvor familier uden at tilmelde sig på forhånd kan få en naturoplevelse.

Fællesskab i naturen Naturliv for Småbørnsfamilier er et samarbejde mellem KFUM-spejderne, Ungdommens Røde Kors samt Natur og Ungdom, som er støttet af Friluftsrådet og Nordea-fonden. Projektet henvender sig til småbørnsfamilier med børn i aldersgruppen tre til seks år. ”Den grundlæggende tanke bag projektet er at få småbørnsfamilier sammen i et fællesskab, hvor de kan få et tættere forhold til naturen.

KFUM-SPEJDERNE

5

ILDHU NR 02 2015

I Danmark

Ledermagasin

På den måde kan vi styrke lokalområderne,” siger projektmedarbejder Oliver Andersen.

Projektet rækker især ud til udsatte familier, der normalt ikke finder vej ud i naturen. På den måde får børnene oplevelser, og forældrene får mulighed for at indgå i et fællesskab.

Derfor bliver arrangementet i Aalborg afholdt i et socialt boligområde. ”Hvis en familie er udfordret på den ene eller anden måde for eksempel økonomisk eller socialt, kan det være svært at være en del af et foreningsfællesskab, hvis overskuddet ikke er der,” forklarer Oliver Andersen.

Samtidig pointerer han vigtigheden i, at familier, der ikke er udsatte, også kommer til arrangementerne.

For på den måde kan man bruge hinanden til at styrke fællesskabet.

Projektet startede med sit første arrangement i Aalborg i januar måned.

Nu kører det også i Herning og på Nørrebro i København.

Fuld aktivitet Et vindpust sender røg fra bålet ud over parken. Nysgerrigt vender børn og voksne blikket. Imens løber flere børn fra post til post med forhåbningen om et påskeæg, når opgaverne er løst.

De to piger fra før har allerede spist deres chokoladeæg og er nu i gang med at så karse i vat. Imens står deres far og snakker over en kop kaffe. ”10 sekunder igen!” råber en af arrangørerne til to drenge.

Med øjnene stift rettet mod æggene, der balancerer på en ske i deres hænder, løber drengene fremad med krogede rygge. Det ene æg falder til jorden, og vinderen er fundet.

Den ellers stille park er for en stund blevet fuld af liv.

God reklame Gruppeleder ved Øster Uttrup gruppe, Leo Gøttler, er med til arrangementet i Aalborg. Sammen med Morten Rasmussen og Ditte Larsen er han repræsentant for KFUM-Spejderne, der i dag samarbejder med tre fra Ungdommens Røde Kors.

Selvom det er Leo Gøttlers første arrangement, glæder han sig over det. ”Børnene sidder normalt derhjemme med deres mobiltelefoner og Ipads, men her har de mulighed for at se, at naturen faktisk kan være ret sjov.

Så kan de også skabe en følelse af sammenhold,” siger han.

Også forældrenes tilstedeværelse er vigtig.

Mere information om projektet Klik ind på naturlivforsmåbørnsfamilier.dk for at læse mere eller søge om penge. Du kan også følge projektet på Facebook.

”Det er en oplagt mulighed for at få en god snak med forældrene over en kop kaffe, hvor vi kan vække deres interesse for spejderlivet. Så vi får også god reklame for vores gruppe ud af det,” siger han.

Målstregen Imens de sidste børn får udleveret et kort over posterne, kommer en mor og hendes datter i mål. Stolt afleverer pigen de løste opgaver og får til gengæld rakt kurven med påskeæg. Efter omhyggeligt at have overvejet mulighederne vælger hun et lyserødt æg. ”Det er dejligt at komme ud og lave noget i stedet for bare at gå en tur,” siger pigens mor, mens hun spiser røræg fra bålet.

I løbet af tre timer har 15-20 børn og forældre været igennem påskeløbet.

Og de fleste med forventningen om at komme igen til det næste arrangement via Naturliv for Småbørnsfamilier.

Sådan kan du selv blive en del af projektet Du kan komme med i et lokalt netværk, hvor du sammen med frivillige fra de andre organisationer arrangerer gratis events for småbørnsfamilierne. Du kan også blive en del af projektet gennem Familiespejder. Her kan du komme med til workshops og få erfaring, viden og inspiration fra ledere, der allerede har startet en Familiespejderenhed.

Desuden kan du søge op til 10.000 kr. til aktiviteter med Familiespejder.

6

ILDHU NR 02 2015

KFUM-SPEJDERNE

Ledermagasin

I Danmark

G il wel l er fo r ALLE ...

LEDERE A F L I N E A B LO M N I E LS E N

I denne artikel sætter vi fokus på Gilwell-kurserne.

For hvad er Gilwell egentlig?

KFUM-Spejdernes ledere er gode til at deltage i uddannelser og uddanne andre ledere. Vi deltager på Linien Ud og sender vores spejdere afsted på Roland 1, Roland 2, Diamant, Diamant Extrem og ULK. Måske skal du og dine spejdere også på sommerkurser lige om lidt. Vi vil gerne uddannelse.

Men hvad kommer efter uddannelsestilbuddene på Linien Ud? Idéerne bag det Gilwell-kursus, vi har i dag, går tilbage til Baden Powell i 1919. Vi har mange uddannelser hos KFUM-Spejderne, og en lang række af dem giver os værktøjer til at forandre os selv. Gilwell-kurset er et internationalt anerkendt lederkursus blandt spejdere over hele verden, men Gilwell-spejderne er stadig spejdere ligesom alle os andre.

Gilwell fokuserer på, at du som deltager skal finde ud af, hvem du er.

Fundamentet for Gilwell er, at man skal lære at lede sig selv, før man kan lede andre. Derfor er spejderfærdigheder heller ikke i fokus på Gilwell.

Derimod skal du arbejde med at lære dig selv at kende og med at blive bevidst om, hvad der er vigtigt for dig selv.

Efter Gilwellkurset, hvor der er fokus på én selv, kommer TreperleGilwell, hvor der er fokus på, hvordan ledere kan lede andre ledere.

Gilwell-spejdere i hele verden bærer et Gilwell-tørklæde, perler og en lædersnøre til at bære perlerne i.

Antallet af perler kommer an på hvilket kursus, du har taget. I Danmark bærer Gilwell-spejdere to eller tre perler.

”Gilwell kan udfordre dig og give dig den vildeste personlige udvikling, hvis du er klar og tør åbne dig op – hver gang jeg tænker tilbage på Gilwell, giver det mig de vildeste kuldegysninger på grund af alt det sjove, spændende og hyggelige, vi var igennem sammen i patruljen. Gilwell handler om personlig udvikling – ikke om hvor meget du har nået i dit spejderliv, eller hvor gammel du er. Du vil elske det og savne det bagefter. Giv dig selv lov til at gøre det her for dig selv”, fortæller Maj Staun Poulsen, Kolding, der var på ToperleGilwell i 2014.

Vil du vide mere om Gilwell så gå ind på spejdernet.dk, klik på udddannelse og klik så på uddannelse for over 21-årige.

”Jeg tror på Baden Powells filosofi om at overlade verden en smule bedre til mine efterkommere, end jeg modtog den, og jeg har et ønske om at påvirke verden i en positiv retning. TreperleGilwell er motiverende og giver mig lysten til fortsat at være spejderleder og at hjælpe andre. Kurset giver en del ledelsesværktøjer og indsigt i, hvad det vil sige at være leder og at lede andre. TreperleGilwell giver mig mulighed for at inspirere og motivere andre. Ikke kun til spejder men alle steder, hvor jeg færdes. Det giver mig mulighed for at påvirke verden i en positiv retning. Det er måske kun et lille bidrag, men husk: Sammen rykker vi verden – med vilje”, fortæller Per Mortensen, Hjørring, der er i gang med TreperleGilwell lige nu.

Der er uddannet omkring 2500 Gilwell-spejdere i Danmark hos KFUM-spejderne.

KFUM-SPEJDERNE

7

ILDHU NR 02 2015

I Danmark

Ledermagasin

Ledere s ka l o g s å ha ve d et

SJOVT SAMMEN A F M A RT H A L I B AC H B URUP

Spejderledere gav hinanden kamp til stregen om at blive ”ægte dansker” på dette års satiriske voksendyst, Ali og Integrationen. Her fortæller arrangøren og en spejderleder om det helt særlige ved løbet.

Det er en lørdag formiddag i april.

Skyerne over Næsbycentret kan lække, hvornår det skal være, og 14 klaner står klar til at blive udfordret og underholdt. De mange klaner er forventningsfulde og spændte på, hvad der skal ske på årets dyst.

For en gangs skyld er de afsted for at hygge sig og have det sjovt - helt uden at stå for planlægning af aktiviteter eller indkøb.

Hele dysten foregik som et spil, hvor deltagerne ved at bruge en smartphone kunne byde med point på forskellige aktiviteter og dermed vinde retten til at deltage i aktiviteten. Deltagerne kunne gå til aktiviteter hos fire forskellige autoriteter: Pizzabager Hussein, Dorthe på kommunen, Præsten Arne og Volvo-ejerne Jens og Hanne.

“Både staben og deltagerne skal have en sjov oplevelse. Det har altid stået som centrum for det hele. Det er min holdning, at den bedste måde at få folk til at blive ved med at være spejdere er at give dem masser af sjove og gode oplevelser. Det håber jeg, vi har bidraget til”, fortæller arrangør, Fillip Marchman Rønne.

Inspiration og sammenhold Line Petersen fra KFUM-Spejderne i Åbyhøj deltog for andet år med Klan Løgridderne. Hun synes, det er fedt, at der er nogen, der har arrangeret noget for klanen. Så kan de få minglet på tværs, da de er ledere i forskellige enheder i gruppen. Klan Løgridderne er også taget på Ali og Integrationen for at øge sammenholdet, da der er kommet nye ledere til gruppen.

“Det er fedt at komme ud og prøve, at der er nogen, der har arrangeret

noget for os. Vi er alle sammen ledere til dagligt. Så det er fedt at komme et sted hen, hvor der er arrangeret noget for os”, fortæller Line Petersen.

Ud over sammenhold og hygge får hun også gode ideer til spejderarbejdet hjemme i gruppen.

“Nogle gange kan man også få inspiration til, hvad vi kan lave derhjemme. Vi har pioneret en hest. Det kunne man godt sætte børnene til”, fortæller Line Petersen.

For tredje år i træk har KFUM-Spejderne afholdt satirisk dyst for voksne spejdere. Hvert år er der en ny fortælling og et nyt navn til dysten. Årets dyst hed Ali og Integrationen og handlede om at hjælpe Ali med at blive integreret i Danmark. I 2014 hed dysten Prins Henrik og Kronen og i 2013 Zhang og Dynastiet.

Dysten skal give voksne spejdere mulighed for at deltage i noget, de ikke selv skal stå for planlægningen af, men som de bare kan deltage i og have det sjovt med.

Det er en dyst i strategi, opfindsomhed, kreativitet, fysik og samarbejdsevner.

8

ILDHU NR 02 2015 Ledermagasin

S S E K

B A

L

s a m m en s tå r v i s tæ r ke re

KFUM-SPEJDERNE I Danmark

FÆ L

KFUM-SPEJDERNE

9

ILDHU NR 02 2015

I Danmark

Ledermagasin

A F KAT RI N E T H Ø RRI N G

KFUM-spejderne er medlem af Folkebevægelsen mod Ensomhed, hvor vi sammen med mere end 60 organisationer i Danmark vil halvere antallet af ensomme i Danmark inden 2020. Læs mere på www.modensomhed.dk

Fællesskab findes i mange forskellige afskygninger, og der er ikke kun én måde at skabe det på. Derfor har vi samlet fire små fortællinger, hvor spejderfællesskabet har gjort en forskel.

Et tværkorpsligt samlingssted Katrine Gotfredsen, Rougsø gruppe Djursland: ”Ude på Djursland er vi en flok spejdere fra 16 år og opefter, der er fælles om en klan. En meget stor klan, nemlig Djurs Klanen. Denne klan er et tværkorpsligt samlingssted, hvor der er et stærkt fællesskab og sammenhold. Vi har det fedt sammen og holder klanmøder en gang om måneden for at styrke vores fælles interesser.

Selvom vi kommer fra forskellige korps, så arbejder vi godt sammen.

Vi synes, det er fedt at hjælpe andre spejdergrupper i lokalområdet, når de mangler hjælpere eller ideer til f.eks. et natløb eller aktiviteter på en lejr. Så står Djurs Klanen på spring og samarbejder om at løfte disse opgaver, som er blevet givet. Vi sørger for, at der kommer en fed og uforglemmelig oplevelse ud af opgaven, som kunne være natløbet. Alle er velkomne og får lov til at komme med deres egne meninger og holdninger.

På den måde giver Djurs Klanen et godt indblik i, hvordan fællesskabet kan udrette store ting i spejderlivet.”

Vi har en masse at lære af hinanden Anett Lassen, Thyregod gruppe “Vores gruppe er nabo til et asylcenter, der blandt andet huser drenge i alderen 14-18 år. Det passer jo godt med spejderne i vores gruppe. Så vi tænkte, at vi ville lave noget for dem, så de havde bedre mulighed for at blive en del af samfundet. Vi har lavet et forløb igennem et halvt år, hvor vi en gang om måneden samler de ti ældste af vores spejdere. Sammen med ti drenge fra asylcenteret laver de aktiviteter, hvor de skal samarbejde på kryds og tværs.

Der kan af og til være en sprogbarriere, men så må vi vise, hvad vi mener enten med fagter eller ved at gøre

det. Både vores spejdere og drengene fra asylcenteret lærer en masse nyt af hinanden.

I en lille by, hvor alle kender alle, kan det nemt skabe snak, at der er et asylcenter, men fordi vi har lavet disse arrangementer, er flygtningene blevet nogen, vi kender – det giver et andet billede af, hvad det er for et sted. Flygtningene får en identitet og er ikke bare nogen, der kommer fra et fremmed land.”

Med åbne arme Kristine Nymand Poulsen, Egedal gruppe “Jeg har altid vandret og været glad for naturen, så da en kollega tilbød, at jeg kunne tage med til klankollektiv, sagde jeg ja. Det var super fedt, men jeg tænkte ikke mere over det.

På det tidspunkt gik jeg i gymnasiet og spillede meget badminton. Vennerne i gymnasiet var ikke nogen, jeg tog med hjem, da vi boede langt fra hinanden. Dem jeg gik til badminton med var 25-30 år, og jeg var kun 17 år. Der skulle ske noget, og det der spejder var egentlig meget sjovt.

Jeg har altid haft en form for barriere over for andre mennesker og spekuleret på, hvad de synes om mig. Det har heller aldrig været min stærke side at få venner. I folkeskolen blev jeg mobbet og det var ikke så fedt ikke at have nogen venner med hjem efter skole heller.

Et klankollektiv er et kollektiv, hvor man bor sammen med sin klan i spejderhytten i en uges tid samtidig med, at man fortsætter sin normale dagligdag med for eksempel studie eller arbejde.

Men pludselig var jeg en del af et fællesskab med mennesker, som inviterede mig indenfor og som var

interesserede i at lære mig bedre at kende. Alle de mennesker, jeg mødte, var altid rigtig venlige og tog godt imod mig. Hos spejderne fandt jeg ud af, at der er plads til alle og plads til forskellighed. Det er lige meget, hvordan du ser ud eller er. Og det var virkelig rart at se den form for åbenhed.”

Alle har gang i vilde projekter Natasja Skjaldgaard, medlem af hovedbestyrelsen og beboer på Spejderkollegiet Dyssegård.

“For snart to år siden søgte jeg et ledigt værelse på Spejderkollegiet Dyssegård. Jeg var så heldig at blive valgt, og jeg har ikke fortrudt det siden. Man er stort set aldrig alene, og der er altid noget at lave. Man kan være med til at præge dagligdagen på kollegiet, og sjove ideer er der altid plads til. Ved at bo på kollegie så har du også valgt, at du gerne vil fællesskabet. Selvom vi alle har travlt, så laver vi mange ting - det kan være alt fra filmaften, fælles rengøring, gode diskussioner ude i køkkenet til at tage på fede ture sammen. Det er noget, vi sætter stor pris på.

Fællesskabet er fantastisk! Det er så fedt at bo med jævnaldrende, unge mennesker, der alle har gang i vilde projekter. Det, at vi alle har spejder som en fælles interesse, er med til at binde os sammen. Det er fedt at bo sammen med andre spejdere, fordi de kan relatere til, hvad du laver! På kollegiet er vi alle sammen engagerede i vores forskellige korps med styregrupper, udvalg, kurser, regionsledelse mv. Det gør, at vi alle sammen ved eller har en ide om, hvad de andre laver, og som oftest laver vi også projekter sammen. Vi knytter venskaber på tværs af alder, studier og korps, fordi vi er fælles om det at være spejder.”

10

ILDHU NR 02 2015 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE I Danmark

SPEJDER Sigurd Jensen fra Ribe har været aktivt medlem af KFUM-Spejderne i 50 år. I løbet af den tid har han set, hvordan organisationen har udviklet sig.

A F T H E RE S E K I E S BY E ØV L I S E N

Skæret fra det store bål blusser op foran Ulveungerne. De ved ikke, hvad der skal ske. Pludselig får de øje på en fremmed spejder, der sidder foran ilden. Udklædt som ridder holder han et sværd i hånden. Han gør tegn til Ulveungerne, at de skal knæle foran ham. Spændt gør de, som han siger. Imens de aflægger spejderløftet, lægger han sværdet på deres skuldre. Nu kan de rejse sig som spejdere.

For nylig fik den nu 59-årige Sigurd Jensen overrakt 50års stjernen. Han var en af Ulveungerne ved bålet, der for knap 50 år siden efter et år som ulveunge blev taget i ed som spejder. Og lige siden har det været en stor del af hans liv.

Kæft, trit og retning I 1965 startede Sigurd Jensen til spejder i Hviding-gruppe syd for Esbjerg. Dengang var spejderlivet noget anderledes, end det er i dag. Der gjaldt det om at kende sin plads.

”Hvis man ikke hørte efter de store, risikerede man at få en straf. Det var ikke ondt ment, men de skulle nok finde på noget. Det var kæft, trit og retning,” fortæller Sigurd Jensen.

Straffen kunne for eksempel være buksevand eller at skulle gøre gryder rene en hel uge.

Gruppen bestod udelukkende af drenge, og uniformen lignede noget fra militæret. ”Også religionen spillede en større rolle dengang. Vi startede hvert møde med andagt og sluttede med fadervor. Så vi tog en omgang i testamentet hver gang,” siger Sigurd Jensen.

Men nogle ting har ikke forandret sig i løbet af de 50 år, for eksempel er Ulvesangen helt den samme.

Sammenhold og havregryn Sigurd Jensen har både været leder, siddet i distriktet og været uddannelsesleder. I dag er han i bestyrelsen i Terp gruppe og Ribe gruppe. Undervejs i de 50 år har højdepunkterne været sammenholdet på turene og lejrene. Især husker han

en vandretur til Norge, hvor sammenholdet blev særligt udfordret.

“Vi gik i syv timer for at komme frem til de hytter, vi skulle få mad fra. Men da vi endelig nåede frem, var hytterne til vores store overraskelse låst – og ville først blive låst op et par dage senere. Så vi levede af havregryn i tre dage. Det var bestemt ikke interessant!

Men det var alligevel noget af en oplevelse, vi fik sammen,” fortæller han.

Selvom han har været leder flere steder, har han valgt at lade andre tage over. ”Jeg har den indstilling, at når man har været leder for noget i omkring fem år, så er det på tide, at der kommer nogle nye ind. Ellers gør man tingene, som man plejer. Og så bliver børnene væk,” forklarer han.

50-års stjernen sidder nu på Sigurd Jensens uniform.

Selvom han har været i KFUM-Spejderne i et halvt århundrede, har han ingen planer om at stoppe.

Sigurd Jensen (th) fik overrakt 50-års stjernen af distriktschef Niels Larsen ved årets nytårsappel. Foto: Betty Madsen

gen n em et hal vt år hu n drede

Tak for hjælpen!

pla n læg n i n g s vær ktø j

TIL LEDERE

Vi har lige gennemført en spørgeskemaundersøgelse og en ledertest. Ledere fra hele landet har kommenteret og bidraget til nye vinkler på forslag til mærker i alle aldersgrupper. I har givet os en masse værdifuld feedback.

Tak til jer alle!

AF CHR ISTIN A IN GE RS L E V PR OJEKTMEDAR BEJD ER N YT A RB E J D S P RO G RA M

Det er snart sommer, og det betyder, at det er tid til at planlægge programmet for næste år. Her får du en række værktøjer til, hvordan du som leder kan planlægge et spændende og meningsfyldt program trin-for-trin sammen med dine medledere.

Fem trin til hjælp I arbejdsprogrammet er der en beskrivelse af fem trin til at udvikle et godt program til spejderne. Hvis de fem trin bliver fulgt, er der stor sandsynlighed for, at gode aktiviteter bliver endnu bedre, og at spejderne bliver udviklet mest muligt. Det giver glade børn, og det tiltrækker og fastholder medlemmer. Der er altså en masse gode grunde til at se nærmere på de fem trin.

Kan gennemføres på et aftenmøde De fem trin er lige som trædesten over en å, fra den ene bred til den anden bred. Du og dine medledere har ikke nødvendigvis brug for alle trædestenene. Måske har du kun brug for en enkelt af dem. Hvis du vælger de trin, du har brug for, så kan de gennemføres på et aftenmøde.

KFUM-Spejderne står på to ben: Uddannelse og Arbejdsprogram.

KFUM-Spejdernes nye Arbejdsprogram erstatter Arbejdstræet og er lige nu under udvikling.

Vil du hjælpe med at teste nye mærker?

Alle ledere, der har lyst til at engagere sig mere i udviklingen af mærkerne, kan melde sig til en spejdertest, der skal køre til september. Som leder skal du planlægge og afholde et par møder ud fra et mærkeoplæg, og derefter indsamle feedback fra spejderne. Er det noget for dig, så skriv en mail til:arbejdsprogram@kfumspejderne.dk

Trin 1: Hvorfor? Hvad er målsætningen?

Det første trin går ud på, at I formulerer nogle mål for, hvad spejderne har brug for at øve og udvikle. Er der for eksempel noget, som de trænger til at få genopfrisket?

Udvælg de fem vigtigste mål til programplanlægningen (rækker cirka til et halvårsprogram).

Nogle af målsætningerne ligner måske hinanden. Det kan du blive helt skarp på ved at tjekke, hvilken læringszone de hører under (kapitel 1 i hæftet om Nyt arbejdsprogram).

Trin 2: Find på aktiviteter Brainstorm idéer til aktiviteter.

Tre gode værktøjer til at lave en brainstorm er personassociation, billedassociation eller spejdermetoden (for eksempel learning by doing). Personassociation går ud på, at man for eksempel kan spørge, hvilke aktiviteter Anders And kunne finde på at lave. Billedassociation går ud på, at man får inspiration ved at kigge på billeder af for eksempel en paraply, et forstørrelsesglas eller en fodbold. Spejdermetoden kender I selvfølgelig, så der bruger I de ord, vi altid bruger til at skabe associationer og inspiration.

Trin 3: Udvælg aktiviteter Nogle aktiviteter har høj værdi for spejderne, men er svære at realisere.

Andre har ikke så høj værdi, til gengæld er de lette at realisere og vækker altid begejstring. Det er en rigtig god idé at lave et godt mix.

Trin 4: Kan aktiviteterne blive endnu bedre?

Det er en god idé at kvalitetssikre de aktiviteter, du har udvalgt. Måske kan de blive endnu bedre.

Her kan I spørge jer selv: Er spejdermetoden til stede? Eller kan den komme det? Er niveauet højt nok?

Er aktiviteterne udfordrende? Er de attraktive? Er de brugbare? Favner de alle spejderne? Er der noget, der skal justeres?

Trin 5: Planlægning af detaljerne Så skal detaljerne planlægges. Hvor lang tid tager aktiviteten, hvad skal indkøbes osv. Hele ledergruppen behøver ikke at være involveret i dette trin.

Du kan også læse om de fem trin i kapitel fire i hæftet ”Konceptet for nyt arbejdsprogram”. Hæftet blev omdelt med korpsudsendelsen sidste sommer. Det kan bestilles gratis på www.55nord.dk, og du kan også læse det online på arbejdsprogram. spejdernet.dk

12

ILDHU NR 02 2015 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

É N R E T N I N G

Sammen rykker vi verden – med vilje

Ko mpas s et peger i

I Danmark

KFUM-SPEJDERNE

Ledermagasin

På de kommende sider tager vi lige nogle skridt længere ind i skoven, for at vise dig, hvilken retning, vi er på vej i. Vi skal sætte rammerne for flere af de initiativer, der skal understøtte det lokale og det nationale arbejde. Her kan du få noget inspiration, lidt perspektiv på den retning, som vores arbejde tager og viden om, hvad der kommer i den nærmeste fremtid.

Noget af det har du sikkert læst eller hørt før, andet kan være ny inspiration.

A F K IM VIGGO P ED ERS EN , MED LEM A F HOVED B ESTYRELS EN OG MIC HA EL A AGA A RD S EEB ERG, FORMA N D FOR HOVED B ESTYRELS EN

Når vi står sammen og fokuserer på vores indsats og fremtid, kan vi meget mere, end når vi står alene eller er få om tingene.

13

ILDHU NR 02 2015

I Danmark

Siden maj 2014 har KFUM-Spejderne haft den nye vision, der minder os om, hvad vi rigtig gerne vil være super gode til i 2020. Nu er vi godt på vej til at gøre visionen til konkrete tiltag sammen med distriktscheferne, de eksisterende arbejdsgrupper for udvikling og profil og jer ledere rundt om i landet.

I efteråret 2013 lød spørgsmålet ”Hvad er KFUM-Spejdernes bidrag i 2020?” rundt om i hele landet. Svaret blandt jer ledere var, at vi vil rykke verden, og det skal ske med vilje. Vi vil som ledere, enheder og spejdergrupper give vores børn og unge mod, styrke og fællesskaber til, at de kan være med til at gå forrest i at udvikle den verden, som vi kender. De skal føle anerkendelse og stolthed over deres bidrag til den nære spejderverden, lokalsamfundet, det danske samfund og resten af verden.

Hvordan kan vi rykke verden?

De næste tre år vil vi især arbejde med tre fokusområder:

Dygtige ledere skaber stærke fællesskaber, spejdergruppen som lokalt kraftcenter og vi rækker ud over os selv. De tre fokusområder skal hjælpe os alle, når vi skal udleve vores vision lokalt. De vil også danne rammen for flere af de initiativer, vi allerede ser og vil se i fremtiden. Fokusområderne skal støtte det gode spejderarbejde nu og i fremtiden, hvor vi gerne vil nå nye målgrupper og stå stærkere både som KFUM-Spejdere og som spejderbevægelse.

Dygtige ledere skaber stærke fællesskaber Det er afgørende, at vi skaber stærke fællesskaber. Det er med til at gøre os til dygtige ledere, der kan være rollemodeller for vores spejdere. Vi skal motivere dem til at tage ansvar og handle selv uafhængigt af deres alder. Det er vigtigt for deres udvikling og de oplevelser, vi giver dem.

Vi tror på, at dygtige ledere er nøglen til at skabe stærke og meningsfulde fællesskaber

Vær med fra starten – Invitér en frivillig strategiambassa- dør på besøg – Invitér din distriktschef og hovedbe- styrelsen ud til et arrangement – Deltag i Åben Odde, der løbende giver inspiration til udvikling af spejderarbejdet – Hold øje med spejdernet.dk, Ildhu og KFUM-Spejdernes arrangementer – Tag på Landstræf og få samtidig en god oplevelse sammen som ledere

for børn og unge. Det gode spejderarbejde skal være mere attraktivt og tilgængeligt for flere.

Spejdergruppen som lokalt kraftcenter Spejdergruppen har i mange tilfælde en vigtig rolle i at skabe et sted i lokalsamfundet, hvor tingene sker, og hvor der er god energi blandt børn og unge, ledere og forældre. Det er muligt på grund af spejdergruppens netværk og ildsjæle, der bakker op og viser et fælles engagement om spejderidéen og spejdersagen.

Vi tror på, at vi i fællesskab skal styrke spejdergrupper, distrikter og centre til at blive attraktive kraftcentre, som kan tiltrække nye målgrupper, spejdere og samarbejdspartnere.

Vi rækker ud over os selv Vi spejdere er gode til at bygge, pionere, lave særpræg, tage på lejre og være i skoven.

Men vi kan også være gode til at give vores spejdere perspektiv på samfundet og gøre

en forskel. Når vi sætter mere fokus på, at vi også skal række ud over os selv, får vi givet spejderne udsyn og mellemfolkelig forståelse, social og miljøbevidst ansvarlighed samt muligheden for at sætte aftryk i samfundet med vores ord, handlinger og værdier.

Vi tror på, at den enkelte spejder skal og vil tage medansvar for at gøre verden lidt bedre.

På den måde vil den enkelte spejder også opleve stolthed over at bidrage til og at være en del af noget større og meningsfuldt. Det vil vi gøre ved at række ud over os selv og arbejde på tværs af spejdere, ikke-spejdere, kulturer, og landegrænser.

Næste gang du får Ildhu ind af brevsprækken, får du også en sej, lille bog, hvor du kan læse mere om strategien og meget mere om, hvordan du og dine medledere kan omsætte den til handling.

Glæd dig!

14

ILDHU NR 02 2015 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

N a tu r l iv o g s pejder l iv

PÅ LANDET OG I BYEN AF KIM VIGGO PED ERS E N , M E D L E M A F H OV E D B E STY RE LS E N O G M ICHAEL AAGAAR D S EE B E RG , FO RM A N D FO R H OV E D B E STY RE LS E N

Nyere tendenser smelter sammen med KFUM-Spejdernes ønske om at rykke verden ved at skabe flere fællesskaber, lader spejderne få flere gode oplevelser i fællesskab med andre og få et udsyn og perspektiv på deres liv, evner og samfundet.

I Danmark

KFUM-SPEJDERNE

ILDHU NR 02 2015

Inspiration til at række ud over os selv og være kraftcentre for udvikling, fællesskab og forandring

I Danmark

Ledermagasin

I de seneste par år er der begyndt at tegne sig nogle tendenser, hvor vi spejdere for alvor kan komme i spil.

Der er mange muligheder for, at vi kan række ud over os selv og være lokale kraftcentre. Vi kan for eksempel spille en rolle i at inkludere andre, når flere flytter på landet. Vi kan indgå partnerskaber med andre, så vi med Danmarks første nye friluftspolitik giver flere en naturoplevelse og bruger naturen som social løftestang til både udfordringer og gode oplevelser. Vi kan også være med og søge mere fællesskab med andre institutioner og foreninger, når folkekirkens rum og position i lokalsamfundene fornyes og udvikles.

Byd din nye nabo velkommen Ifølge Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter var det i 2014 kun halvt så mange som i 2012, der flyttede væk fra landet. Der var altså flere, der flyttede ud på landet. Når voksne flytter ud til mere plads, følger der oftest også børn med.

Lokalt kan det være en oplagt anledning til at snakke igennem, hvilke tiltag I gør for at byde nye familier velkomne til lokalsamfundet, hvad enten det er i byen eller på landet. I kan se på, hvad I gør for, at de kan få øjnene op for naturen tæt på, hvor I bor. I kan også hjælpe med at skabe fællesskaber med andre og vise familierne, hvad deres børn og unge kan få af spejderoplevelser.

Brug naturen til fællesskaber og oplevelser Danmark har fået sin første friluftspolitik, som handler om, hvordan

naturen kan være med til at styrke vores livskvalitet og sundhed, og hvordan vi kan have et samspil med naturen.

Vi har faktisk også haft repræsentanter for KFUM-Spejderne med i arbejdet, og der er kommet nogle fine retninger på indsatsen i fremtiden.

Naturen skal spille en større rolle for os og være tættere på os både i byen og på landet. Vi kan bruge naturen til at lære mere og til at gå på opdagelse. Vi kan bruge friluftslivet til at skabe engagement og fællesskaber mellem unge og ældre. Vi kan bruge naturen som social løftestang og hjælpe andre til nye oplevelser.

Nationalt følger KFUM-Spejderne med og byder ind, når vi kan. Lokalt kan vi også overveje at danne partnerskaber med andre i vores distrikt eller lignende for at løfte nogle af områderne med støtte fra puljerne.

Hos Naturstyrelsen er der mulighed for at søge om midler i de to puljer: Lokale Grønne Partnerskaber og Den Sociale Naturpulje.

Nytænk de traditionelle fællesskaber Færre kommer til højmesserne, men der er stadig rigtig mange, som vægter de kirkelige traditioner og det fundament, som vores samfunds værdier er bygget på. I de større byer er der megen kirkelig aktivitet, og der bliver dannet nye frikirker, som vokser.

Kirkelige foreninger og beslutningstagere har talt om, hvordan kirken kan spille en større rolle i landdistrikterne, hvordan kirken kan

15

tænkes mere ind i civilsamfundet, og hvordan kirken både kan skabe nye fællesskaber og være med i fællesskaber, der allerede eksisterer.

Nationalt indgår KFUM-Spejderne i partnerskaber og dialoger om, hvordan vi kan skabe nye muligheder for, at kirker og spejdere kan finde mere at samarbejde om. KFUM-Spejderne er også tilknyttet den danske folkekirke, og det er derfor naturligt, at vi samarbejder med kirken.

Sammen vil vi etablere fællesskaber i byerne, sætte perspektiv på livet og præsentere vores børn og unge for det kristne budskab.

Lokalt er det ligesom i grupperådene og gruppeledelserne, at kirkens menighedsråd tager initiativ til, hvad der skal ske, og hvem man samarbejder med.

Skab udvikling, fællesskab og forandring Vi kan gøre brug af vores styrker, vores plads i de lokale samfund og ikke mindst spejderarbejdet. Det giver os mulighed for at skabe sunde, dannende og oplevelsesrige vilkår for børn og unge. Så vi kan hjælpe dem med at udvikle sig til selvstændige, reflekterende og handlende mennesker.

På landsplan følger vi udviklingen, og såvel ansatte som frivillige arbejder på at skabe gode rammer for, at vores grupper har midler og inspiration til at engagere lokalområderne.

16

ILDHU NR 02 2015 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE I Danmark

N y t s pej der n et .d k

ER I LUFTEN AF CHR ISTIAN BR U U N

I vinter kom et splinternyt kfumspejderne.dk online, og nu kan du glæde dig over et helt nyt spejdernet.dk. Det nye spejdernet.dk byder blandt andet på et nyt design og nem adgang fra mobil og tablet.

1. juni 2015 gik det nye spejdernet.dk i luften og erstattede det ni år gamle spejdernet.dk. Og selvom meget er nyt på spejdernet.dk, så er det stadig stedet, hvor ledere læser nyheder fra KFUM-Spejderne, finder inspiration til spejderarbejdet og orienterer sig i rekrutteringsmateriale, love og regler. Med det nye spejdernet.dk skal man også glæde sig over en hjemmeside, som igen er tidssvarende.

Det er den, ved at designet gør det let at finde rundt på siden på både computer, mobil og tablet, og ved at søgefunktionen virker igen. Alle de nye tiltag på spejdernet.dk bygger på ønsker fra en større forundersøgelse, som blev lavet i foråret 2014 blandt 3.000 medlemmer.

To nye hjemmesider på et halvt år Det nye spejdernet.dk kommer cirka et halvt år efter, at kfumspejderne. dk så dagens lys. De to sider ligner hinanden, men der er forskelle både på indholds- og designsiden. Først og fremmest henvender kfumspejderne. dk sig til ikke-spejdere, som gerne vil lære mere om KFUM-Spejderne.

Spejdernet.dk er derimod mere målrettet ledere og forældre, som kan finde artikler om KFUM-Spejderne, pakkelister og aktiviteter på siden.

Indholdet på spejdernet.dk bliver lavet i et samarbejde mellem ansatte på administrationscentret og en frivillig redaktion.

Skriv til 25.000 spejdere Har du lyst til at bidrage og lave spændende indhold til over 25.000 KFUM-Spejdere, så kan du også være med til at udvikle vores nye spejdernet.dk. Om du har erfaring med at skrive eller fortælle historier er ikke vigtigt. Det drejer sig om lysten. Som en del af redaktionen vil du være med i processen fra idé til færdigt produkt, og du vil med garanti få mange spændende oplevelser med redaktionen eller på egen hånd, når du er ude for at samle materialer til den næste historie.

Vil du være med, så skriv en mail til kommunikationskonsulent abigail@ kfumspejderne.dk

Tidslinje Marts 1997 Domænet spejdernet.dk bliver købt Maj 2000 spejdernet.dk er blot et domæne, som viderestiller til kfumscout.dk December 2006: spejdernet.dk - den gamle version- går i luften September 2014: Hovedbestyrelsen godkender udviklingen af et nyt spejdernet.dk Juni 2015: Det nye spejdernet.dk er online

KFUM-SPEJDERNE

I V L B BL

LS E N

LI

N

EA

NIE OM

AF

KL

Ledermagasin

Dan m ark

U

17

ILDHU NR 02 2015

I Danmark

"Klubliv Danmark er en rigtig god mulighed for grupperne. Ordningen skaber rammerne for styrkelse af gruppernes økonomi, så det kan mærkes.

Samtidig vil Klubliv Danmark styrke sammenholdet lokalt, fordi både forældre, bedsteforældre, slagteren, købmanden og frisøren let kan støtte deres lokale KFUM-Spejdere direkte," siger projektchef i KFUM-Spejderne, Morten Grouleff.

Alle spejdergrupper er allerede tilmeldt ordningen - men alle grupper skal gå ind og aktivere sig her: http://www.klublivdanmark.dk/klubber/aktiver/ KFUM-Spejdere og andre privatpersoner kan registrere deres Dankort hos Klubliv Danmark. På den måde kan de donere mikrosponsorater til den lokale spejdergruppe, hver gang de handler i en butik, der er registreret hos Klubliv Danmark Butikker og virksomheder kan registrere sig hos Klubliv Danmark som sponsorer. Det er en god idé for spejdergrupper at opfordre lokale butikker til at være med! Hver gang en kunde derefter handler hos dem, så går der et beløb til for eksempel den lokale spejdergruppe (det bestemmer kunden selv).

18

ILDHU NR 02 2015 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE I Danmark

KFUM-SPEJDERNE

ILDHU NR 02 2015

I Danmark

Ledermagasin

Vo res Un gd o m m e n s

Den 1. april sejlede en færge med en stor gruppe KFUM-Spejdere ud til Middelgrundsfortet i Øresund. Med ombord på færgen var der også en masse medlemmer og ansatte fra de fire andre danske spejderkorps. Vi tog derud sammen for at få overdraget nøglerne til øen. Hen over de næste år skal vi i fællesskab omdanne fortet til et aktivitets- og samfundslaboratorium for og af børn og unge fra hele Danmark. Vi kalder det Ungdommens Ø.

I næste nummer af Ildhu kommer du igen med til Ungdommens Ø på øens første sommercamp, der byder på eventyr, sved og fællesskab.

19