Ildhu 02 2017

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

TEMA GRUPPEN

PÃ¥ va lg fo r 4 2 m i ll io n er s pejdere

KFUM-SPEJDERNE I DANMARK

s p e j d e r n et .d k /il dhu

sp e jd er n et .d k /i l d h u

KFUM-SPEJDERNE I Danmark

LEDER

#02 JUNI 2017

GRUPPEN

Udgiver KFUM-Spejderne i Danmark Oplag: 9.500 eksemplarer. ISSN 1904-1950

Det Ildhu, du sidder med i hånden nu, handler om det at være i en gruppe. Alle spejdere er i en spejdergruppe, og vi udlever vores spejderliv i gruppen, enheden eller patruljen.

I dette nummers refleksion, som du kan læse på side 4-5, har vi fået Mads Christensen, også kendt som Blærerøven, til at fortælle, hvordan han har oplevet det at være en del af en gruppe, i hans tilfælde særligt fra sin tid i Forsvaret.

Mads Christensen mener, at alle børn og unge kan lære meget af at arbejde i en gruppe.

Du kan også læse på side , om hvordan uskrevne regler og traditioner kan påvirke din gruppe, eller om hvilken betydning forventningsafstemning kan have i gruppen.

Du kan læse om Pia Melin Mortensen på side 22-24, der stiller op til at blive valgt ind i Verdenskomiteen i august.

Og selvfølgelig kan du blive inspireret til, hvad du kan opleve på Spejdernes Lejr 2017.

God læselyst og god sommer til jer alle.

Ansvarshavende redaktør Anna Prai Kommunikationskonsulent Redaktør Linea Blom Nielsen Redaktør Margrethe Løkkegaard Hansen Redaktion Alma Skjold Knudsen Redaktion Anders Fabrin Lund Redaktion Sofie Lindgaard Nielsen Redaktion Louise Nørregaard Redaktion Kirstine Bruun-Schmidt Grafisk design Anne-Marie Krogh Forsidefoto Christian Bloch Hansen Fotos Mads Barner-Christensen, pressefoto s. 4 Henning Holm Madsen s. 6 Tine K. Andersen s. 6 Christian Bloch Hansen s. 7 Espergærde gruppe s. 8 Lisbeth Birkelund Simonsen s. 12, 16 Jesper Toft s. 13 Slotsgruppen s. 14 Johny Kristensen. s. 14, 15, 25, 27 Gorm Dalbøge Bersan s. 18 Thomas Bang s. 22 Bjørn Eidnes s. 28

Illustrationer Colourbox Foto, artikler og andet indhold må citeres/gengives, når kildeangivelse »KFUM Spejderne i Danmark – Ildhu« er angivet sammen med nr. og årgang

Rigtig god fornøjelse, Redaktionen

Tryk proffset.dk Ris, ros og forslag til indhold ildhu@kfumspejderne.dk

Linea Blom Nielsen

Margrethe Løkkegaard Hansen

Alma Skjold Knudsen

KFUM-Spejderne i Danmark Wagnersvej 33 2450 København SV Tlf.: 70 10 26 66 / info@kfumspejderne.dk Vil du vide mere? www.spejdernet.dk/ildhu Næste udgave Oktober 2017

Anders Fabrin Lund

Sofie Lindgaard Nielsen

Louise Nørregaard

Kirstine Bruun-Schmidt

INDHOLD

F LY G T N I N G E I N V I T E R E S PÅ SPEJDERNES LEJR 2017

AT V Æ R E E L L E R I K K E VÆRE STOR GRØN SPEJDER

4

26

4

At være eller ikke være stor grøn spejder

6

Spejdernes Lejr vil være bæredygtig

8

Derfor er forventnings­a fstemning vigtig

1 0

Balancen mellem stimuli og ro

1 2

Udfordrer I gruppens uskrevne regler?

1 3

Grøn spejder i blå uniform eller blå spejder i grøn uniform

14

Fotos: En gruppe er mange størrelser

16

Hvordan bliver et Ildhu til?

18

Flygtninge inviteres på Spejdernes Lejr 2017

20

Der er mulighed for grin undervejs

22

På valg for 42 millioner spejdere

25

Ungesiderne – GEÅ

26 Giv Et År-spejdere slipper kreativiteten løs 28

Flashback

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

3

AT VÆRE ELLER

IKKE

VÆRE

STOR

GR ØN

SPEJDER 4

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

REFLEKSION

AF MADS BA R N ER-CH R I STEN SE N, OGSÅ KENDT SOM BLÆRERØVEN. FORFATTER, LIVSSTILSEKSPERT OG FOREDRAGSHOLDER

Da jeg var dreng gik jeg til spejder i en kort periode. Jeg elskede livet i skoven med bål, hule, økse, vandreture og en skarp kniv i bæltet.

Jeg var ikke helt så vild med det religiøse spejderliv. Den spejdergruppe jeg var i, gik meget op i bøn flere gange om dagen, salmesang og læsning af det Ny Testamente. Jeg har for så vidt ikke noget dårligt at sige om kristendom, men dengang var det bare irriterende fyldstof, når jeg meget hellere ville kaste med økse og lave snobrød.

Som teenager var jeg pige-spejder i en hel del år … Hø hø hø …

Da jeg som ung mand kom på session, meldte mig jeg straks frivilligt, fordi jeg var fast besluttet på at tilbringe et år hos Livgarden i det, jeg tænkte var De Store Grønne Spejdere.

I 1984 stod jeg således foran kasernen med karseklippet hår, nye løbesko i tasken og min grønne indkaldelsesbillet i hånden. For mennesker, som kun har et begrænset kendskab til militærlivet, kan det være svært at forstå, hvad der er den store mening med tingene, andet end at lære unge mennesker at slå ihjel, men her vil jeg fortælle om et herligt element som militærtjenesten OGSÅ indeholder, nemlig en stærk fællesskabsfølelse!

Da jeg var dreng, var der ved spisebordet meget snak om solidaritet, fællesskab og den kollektive tanke, men det var først, da jeg blev soldat, at jeg oplevede på egen krop, hvad de fine ord betød.

Det var som rekrut, soldat og garder, at jeg gjorde mine første rigtige erfaringer med fællesskab, samarbejde og gruppe-identitet.

En gruppe i sam­a rbejde kan overvinde forhindring­e r, som er uoverstigelige for selv den stærkeste, klogeste og hurtigste individualist

I takt med at jeg udviklede mig i militær sammenhæng, blev sergent og senere officer, blev gruppedynamik, samarbejde og fællesskab mine daglige arbejdsredskaber og dér oplevede jeg, hvor fundamentalt bedre resultater, man kan opnå, når man i en gruppe arbejder sammen om et fælles mål.

Skal der graves en masse huller, slæbes en masse udstyr fra a til b, vedligeholdes et køretøj eller kokkereres en kæmpe stor omgang millionbøf, er devisen altid den samme: Det bliver bedre, når man tilsætter en god dosis gruppearbejde.

I mine næsten ni år i militæret, havde jeg mine bedste karakterskabende oplevelser dér og benytter mig stadig dagligt af teknikker, metoder og procedurer, som jeg lærte som Store Spejder.

Der er sikkert mange andre gode måder at lære fællesskab på. Nogle finder oplevelsen i en sportsklub, i skolen eller på arbejdspladsen. Men der er desværre også en masse børn og unge, som aldrig rigtigt får hul på konceptet om, at enighed gør stærk. At en gruppe i samarbejde kan overvinde forhindringer, som er uoverstigelige for selv den stærkeste, klogeste og hurtigste individualist.

Hvis jeg var enevældig konge, ville jeg indføre 12 måneders værnepligt for samtlige unge mennesker. Jeg ville begrænse geværdelen til et absolut minimum og i stedet koncentrere mig om at lære nationens ungdom at arbejde sammen mod fælles mål, at udvise og udøve solidaritet, at bære de svage, lytte til de kloge, følge de hurtige, favne de ensomme, rumme de skøre og opdage og finde sig selv som eger i livets hjul. ■

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

5

ARTIKEL

Spejdernes Lejr vil være bæredygtig Vi skal sammen forsøge at gøre Spejdernes Lejr til den mest bæredygtige spejderlejr i verden, og derfor inviteres alle grupper til at opspare CO₂. Det kan gruppen gøre ved at deltage i konkurrencer og samtidig sætte fokus på bæredygtighed i fællesskab.

AF LOUISE NØRREGAAR D

Robert Baden Powell havde som bekendt en mission om, at vi skal efterlade denne verden en lille smule bedre end vi fandt den. Derfor har Spejdernes Lejr valgt at invitere alle spejdergrupper til at sætte spor. Det kan de gøre ved at spare på deres CO₂-udslip, sortere affald, udtænke et nyt miljøkoncept eller noget helt fjerde. Det er i GloFo, at rammerne om den bæredygtige lejr er blevet til. GloFO er en sammentrækning af Globalt Fokus, og teamet står for nogle af før-, under og efteraktiviteterne til Spejdernes Lejr. Du kan også være med til at fokusere globalt.

Tanken er, at den mængde CO₂ der udledes, når 40.000 spejdere tænder bål, transporteres til diverse aktiviteter og laver mad, skal være så neutral som mulig i det globale regnskab. GloFo startede i februar 2017 og slutter i oktober 2017. Du kan stadig nå at være med, bl.a. i konkurrencer, der sætter fokus på forbrug og ansvar.

Læs mere om konkurrencerne og hent også beskrivelse og ark til at registrere CO₂-spor på: www.spejderneslejr.dk/da/glofo Spørgsmål kan sendes til glofo@sl2017.dk

6

Optjen CO₂ ved at registrere den energi, du har sparet INDEN lejren Målet er, at Spejdernes Lejr bliver den mest bæredygtige i verden. En af måderne at opnå det, er bl.a., at spejderne skal registrere deres egen husstands CO₂-vaner. Det har de kunnet i en ræk-

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

ke uger henover foråret og den sidste inden lejren er uge 23 her i juni. Her har spejdere landet over stadig mulighed for at optjene CO₂ ved at spare på deres forbrug derhjemme ved at gøre noget andet end de plejer. Det kan være at bruge tørretumbleren mindre eller tage cyklen til spejder, på arbejde og i skole.

Sæt spor lokalt – Hit med ideerne En anden opgave går på at sætte spor lokalt gennem tre fokusområder: ressource- og affaldssortering, social bæredygtighed og energi. Du kan være med ved at bruge energi og ressourcer på en bæredygtig måde. I kan udvikle idéer til en mere bæredygtig hverdag.

Det kan være til en fysisk ting, et koncept, en leg, kommunikationsmateriale eller noget helt femte. Det kan være nye måder at løse en lille eller stor udfordring – på en bæredygtig måde, i spejdernes dagligdag, i lokalsamfundet eller generelt hos befolkningen, f.eks. undgå madspild, opladning af batterier, effektiv gadebelysning, holde på varmen/kulden. ■

KFUM-SPEJDERNE

Når bedste venner går til spejder AF KIRSTIN E BR U U N - S CHM IDT

Vi kender vist alle til, hvilke udfordringer der er, når bedste venner starter til spejder sammen. Hvad skal man gøre? Skal man skille dem ad eller holde dem sammen? Hvordan fastholder man den ene, hvis den anden holder op?

Hos Strandboerne i Vallensbæk/ Brøndby Strand kender de godt til situationen med bedste venner, der kan resultere i både jalousi og usikkerhed.

Astrid Hansen er gruppeleder. Hun fortæller, at hos dem holder de dem i samme familie/bande, så længe de er små, men skiller dem ad, når de bliver teenagere. Som lille kan det være godt at have en ven at støtte sig op ad. Derimod kan det hos større børn være en hæmsko i at lære de andre i gruppen bedre at kende.

i Danmark

Jo mindre børnene er, des mere skal forældrene involveres i håndtering af jalousien, der kan opstå hvis det ene barn får andre venner, forklarer Astrid: “Det er svært at tage hånd om, men ved at inddrage forældrene synes vi, at vi i gruppen er ret gode til at løse jalousiproblemer”.

Der er dog ikke det samme behov for forældreinddragelse ved teenagere, men derimod er der brug for nogle gode snakke, hvor følelserne bliver

italesat og de får forklaret, at der også er andre til spejder, de kan være sammen med.

Når det kommer til at fastholde, hvis den ene holder op, bruger Astrids gruppe den metode at sende “efterladte” spejdere på kursus, hvor de møder andre spejdere fra hele Danmark.

“På kurser møder de en masse nye spejdere, som kan være med til at gøre det sjovt igen, og de får skabt venskaber på tværs af grupper.” ■

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

7

ARTIKEL

Derfor er forventnings­ afstemning vigtig AF SOFIE LINDGAA R D N IELS EN

Som ledere er vi gode til at finde på fede aktiviteter og være der for spejderne. Vi finder på nye aktiviteter og planlægger på livet løs. Men tager vi os altid tiden til at samle tropperne og i fællesskab blive enige om, hvor vejen skal føre os hen?

Værktøjer – Brug konsulenterne Korpset har en række udviklingskonsulenter rundt om i landet. De er ansat til at hjælpe og udvikle arbejdet i grupper og distrikter og projekter. Brug konsulenterne til længerevarende processer, løbende rådgivning eller afklaring.

Find dem også på spejdernet.dk https://spejdernet.dk/konsulenterne

8

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

Oscar Pröschold er gruppe- og flokleder i Espergærde gruppe. For fire et halvt år siden sad han og fire andre tropsspejdere tilbage i gruppen med en nedbrændt hytte. En drøm om at genopstarte gruppen og få en ulveflok blev født, og siden da har de fem unge spejdere arbejdet målrettet på at få drømmen til at gå i opfyldelse - dog ikke uden op- og nedture.

Oscar Pröschold fortæller om forløbet.

“Da vi i sommeren 2015 inviterede til indvielsesfest for vores nye spejderhytte, var det som om, vi havde ramt bunden. Næsten ingen dukkede op, selvom vi havde inviteret rigtig mange og spredt budskabet i hele området. Heldigvis dukkede Lars Dybdahl fra vores distrikt (red. Hjorte Distrikt) op. Han så en gejst hos os og rakte os en tiltrængt hjælpende hånd. Lars satte os i kontakt med en anden gruppe, der lå i Hillerød, og som havde erfaringer med at opstarte en ulveenhed. Allerede her begyndte vi at forventningsafstemme i lederstaben og grupperådet, men særligt da korpsets udviklingskonsulent, Jakob Frost, kom og hjalp os, fik vi skåret ind til benet på, hvad vi ville og fik sat nogle realistiske mål. Noget, der virkelig åbnede mine øjne, var da Jakob satte fokus på os “store spejdere”, der drev gruppen, men i en spejder- og ikke en lederkontekst. Nogle af os var begyndt at miste interessen, da spejderarbejdet udelukkende kom til at handle om ledergerningen. Vi havde ikke fået snakket igennem, hvad vi hver især

KFUM-SPEJDERNE

Som frivillige gør vi tingene, fordi vi gerne vil, og synes, det giver mening – måske netop derfor er det endnu vigtigere at sætte tid af til at forventningsafstemme ...

gerne ville personligt, og hvad vi ville lægge i gruppen, kontra hvad vi gerne ville have tilbage fra gruppen. Det hjalp Jakob os med, og uden den forventningsafstemning havde gruppen nok ikke kørt så godt som den gør i dag, hvor vi blandt andet har en god ulveflok.”

Som de oplevede i Espergærde Gruppe, bliver resultatet ofte bedre, hvis man har afklaret sine forventninger med hinanden, før man går ind i et større projekt.

Som frivillige gør vi tingene, fordi vi gerne vil, og synes, det giver mening - måske netop derfor er det endnu vigtigere at sætte tid af til at forventningsafstemme, så alle er enige om, hvilken vej man gerne vil gå og i fællesskab kan løfte opgaven. ■

i Danmark

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

9

N E C N A L M BA E L L ME G R O O I L U STIM S T IN E A F K IR

BRUUN

-SCHM

ID T

Børn bliver stimuleret hele tiden, men hvornår er det ok, og hvornår skal man holde en pause?

I denne artikel vil vi prøve at belyse de positive aspekter ved ro og fordybelse.

10

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

ARTIKEL

Hvordan skaber man balancen mellem stimuli ogro. Det har Ildhu talt med Lisbet Lentz om. Hun er til dagligt direktør for Velfærd og Undervisning i Ishøj kommune, men er i høj grad også KFUM-spejder og har i mange år været spejderleder og primus motor på mange spejderaktiviteter.

“På den ene side er det fascinerende, at vi har et liv i højt tempo med mange aktiviteter, men hvis vi skal have krudt til det, skal vi finde energien inde i os selv. Vi skal kunne restituere for at kunne være aktive. Det kan man gøre ved at sidde om et lejrbål og kigge ind i de dansende flammer eller f.eks. tage ud i ørkenen. Det at kunne være i sine egne tankebaner er en form for meditation.”

For mange gør roen, at vi får energi til at være aktive. Derfor er det så vigtigt, at børn ikke bliver stimuleret hele tiden, men også får plads til at hvile i sig selv. Lisbet mener, at der er spændende ting at finde i stilheden: “Vores hjerne giver os alle mulige impulser, som vi måske ikke bliver opmærksomme på, hvis vi ikke tager os tid til at lytte til de interessante ting, som vores underbevidsthed gerne vil sende os.”

Hvad du måske ikke ved er, at du som spejderleder allerede skaber et rum for børnene.

“F.eks. er ritualet med at starte et møde med spejdersangen og afslutningen med spejderbønnen med til at skabe rum for refleksion.”

Gennem ritualet er der plads til, at individet kan være en del af fællesskabet.

I afslutningsbønnen beder vi sammen, men når man beder, skaber man et rum, hvor man kan være i sig selv i gruppen. Helt konkret har Lisbet også en opfordring til andre spejderledere, som er: “..at udtænke metoder til, hvordan man giver plads til, at det enkelte individ også kan gå ind i sig selv og gå i fordybelse med det, de laver”.

Nogle gange på en lejr kan der være meget tid til refleksion, f-eks. i de lidt kedelige hverdagsopgaver. Her kan man så vælge: Skal man starte en leg, eller skal man bruge f.eks. opvasken til at tale sammen. Der er det ved at en opvask, som Lisbet siger: “… man står ved siden af hinanden og udfører en opgave. Ved at gøre dette er man ikke konfronterende, som hvis man for eksempel sidder eller står over for hinanden.

Du kan altså som leder bruge det som et redskab til at tale med dine spejdere og skabe et rum, hvor man kan føle sig hørt. Det er derfor vigtigt at understrege, at man ikke skal frygte tidspunkter uden aktivitet. ■

Hvad er stimuli?

Stimuli (i flertal), betyder påvirkninger fra omgivelserne, som registreres af sanseorganerne.

Det handler her om det miljø, vi befinder os i, og som vi kan opfatte og reagere på, f.eks. synsindtryk, lyde og lugte.

Vores hjerne er heldigvis så smart indrettet, at den kan beslutte, hvilke stimuli den skal sortere fra og hvilke den skal reagere på, viderebearbejde og evt. lagre i hukommelsen. Lidt ligesom en fotograf, der vælger at stille skarpt på et bestemt objekt i linsen og først tager et billede, når motivet passer ham.

Hvis du f.eks. brænder fingrene på en kogeplade, er det en skadelig stimulus, som du vil reagere på. Hjernen har nemlig lært at forholde sig til, hvad der kan opfattes som en fare, f.eks. voldsom støj eller smerte. Men også det at at blive konstant udsat for, hvad der synes at være uskadelige stimuli, såsom synsindtryk, samtaler, bevægelser og sceneskift, kan overvælde hjernen. Dermed bliver vi overstimuleret og har svært ved at finde ro i kroppen og det kan være skadeligt i længden.

Kilder: Denstoredanske.dk og liv.dk

i Danmark

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

11

ARTIKEL

UDFORDRER I GRUPPENS USKREVNE REGLER?

Vi plejer...

Sid

s

ga e t

... g n

AF LOUISE NØRRE GAAR D

Mange grupper har deres egne uskrevne regler eller traditioner – ting som gruppen gør fordi sådan har gruppen altid gjort. Men gives der også plads til forandring og nye ledere, der skal kunne se sig selv i rammerne. Her er skribentens egne erfaringer.

n nu? a d r o v H

DA JEG VALGTE AT BLIVE ULVELEDER HOS KFUMSPEJDERNE, TRÅDTE JEG IND I EN ”GAMMEL” GRUPPE MED MANGE DYBE TRADITIONER. JEG HAVDE IKKE TIDLIGERE VÆRET SPEJDERLEDER.

12

I spejderbevægelsen er der plads til alle, men hvordan inkluderes nye medlemmer i gruppen og hvordan finder man ud af hvilke traditioner gruppen har, når man ikke kender gruppen? Det kan være, at man er ny, eller kommer fra en anden gruppe med andre traditioner.

Nogle grupper har en blandet lederstab, andre har en ung eller en ”moden” lederstab. Så er der dem, der har haft den samme gruppeleder i en længere periode, mens andre har haft løbende udskiftning af deres gruppeleder. Alt sammen er med til at gøre gruppen til det, den er, og give den de traditioner, der hersker i gruppen.

I de enkelte enheder og patruljer kan der også være traditioner og uskrevne regler, som man skal lære at følge. Det kan være særlige optagelsesritualer el-

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

ler der er navne eller råb, der går i arv fra patrulje til patrulje.

Da jeg valgte at blive ulveleder hos KFUM-Spejderne, trådte jeg ind i en ”gammel” gruppe med mange dybe traditioner. Jeg havde ikke tidligere været spejderleder. Uskrevne regler og traditioner år efter år i en gruppe kan både havde sine fordele og ulemper. En fordel kan være, at konceptet til en tur kan genbruges fra tidligere, og dermed kan det være nemmere at være ny leder.

Uanset om du er ny eller har været i din gruppe altid, så prøv at tænk på hvilke traditioner og uskrevne regler din gruppe har – hvilke kan udfordres og formes lidt anderledes og hvilke giver mening at forblive uændret. ■

KFUM-SPEJDERNE

Grøn spejder i blå uniform Eller blå spejder i grøn uniform AF LOU IS E N ØR R EGAAR D

Nogle spejdere vælger at have en todelt uniform - Hvad kan årsagen være?

Ildhu har talt med en af dem, som går i blandet uniform.

I december 2015 blev ”Spejderne” skabt, en fælles forening for de fem anerkendte spejderkorps i Danmark og Sydslesvig. Med denne forening er det blevet synligt, at de forskellige spejderkorps, grundlæggende har samme formål – at gøre børn og unge mennesker beredt til livet.

i Danmark

en del af Det Danske Spejderkorps (DDS) og er godt involveret i spejderarbejdet der. Uniformen kom for alvor på tegnebrættet i forbindelse med planlægning til Spejdernes Lejr 2017, hvor Ole er tilmeldt som DSS.

Fordomme mellem korpsene har altid bestået, men med tiden er de blevet færre, og vi er blevet mere fælles. For Ole Jensen er det i hvert fald blevet på et særligt punkt.

Ole fortæller, at hans hjerte er grønt, men da han deltager som blå på Spejdernes Lejr, var det en oplagt mulighed for at lave sin uniform tofarvet – noget han længe har haft lyst til. For et års tid siden tog han til syerske med sine to nyindkøbte uniformer og fik dem syet sammen.

Ole Jensens uniform er halvt blå og halvt grøn.

Den blå del af uniformen kommer fra Dansk Spejderkorps Sydslesvig (DSS) og den grønne halvdel er fra KFUM-Spejderne. Ole har været grøn spejder i 25 år, men for 2-3 år siden blev han

Selvom uniformen er lavet til Spejdernes Lejr 2017, har Ole jævnligt brugt uniformen og har modtaget mange positive bemærkninger. ■

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

13

14

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

EN GRUPPE ER MANGE STØRRELSER I den sorte boks er det øverste billede til venstre fra Slotsgruppen, hvor gruppens spejdere hjælper hinanden.

Lige nedenunder er det ulveenheden fra Vonsild Gruppe. Øvrige billeder er fra påskens kurser, hvor nye grupper opstår på tværs af landet. ■

i Danmark

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

15

Har du en god historie?

Som du nu ved, kan alle sende artikelideer ind til Ildhu. Dette betyder, at har din gruppe lavet noget, som du tænker, andre kunne bruge som inspiration eller har du noget, du kunne tænke dig at læse om i næste Ildhu, er du altid velkommen til at skrive ildhu@kfumspejderne.dk. Husk blot, at processen

16

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

er lang, så hvis din ide er god, går der nogle måneder, før den kommer i bladet.

Hvis du har lyst til at være med til at bestemme, hvilke artikler der skal med i magasinet, har vi altid plads til flere i redaktionen - skriv en mail, og så hører du fra redaktørerne Linea og Margrethe.

KFUM-SPEJDERNE

ARTIKEL

Hvordan bliver et Ildhu til?

AF SOF IE LIN D GAAR D N IELS EN

Lige nu sidder du med et magasin i hånden, som er skrevet af en frivillig redaktion. Måske er du nysgerrig på, hvad der ligger bag udgivelsen, eller også har du undret dig over, hvorfor det ikke altid er seneste nyt, der er med! Her giver vi dig et indblik i, hvordan et Ildhu bliver til.

i Danmark

STEP 1

STEP 2

STEP 3

– et blad bliver til:

– skrive, skrive, skrive!

– det ligger i detaljen:

Ildhu udgives fire gange om året. Cirka tre måneder før magasinet udkommer, mødes redaktionen. Her vender vi egne ideer til artikler, taler om, hvad der foregår ude i det danske spejderland og kigger på de indkomne forslag, vi har fået sendt fra grupper, distrikter, Hovedbestyrelsen mm. Som du måske kan forestille dig, er der flere ideer end der er sider i magasinet, så for at skabe en rød tråd, finder vi et tema, som en del af artiklerne passer ind under.

Når vi har fundet ud af, hvad der skal med, fordeler vi, hvor mange sider hver artikel skal være på og hvem der skal skrive hvilke.

Nu begynder det sjove, nemlig at interviewe, researche og tage alle de gode historier og lave dem om til artikler til oplysning og inspiration. Til denne del har vi omtrent halvanden måned.

Som oftest skriver vi artiklerne alene, men nogle gange skriver vi i par, hvor vi enten mødes eller ringer sammen.

Vi samarbejder også med de frivillige i Fotopatruljen, så der også er noget at se på i magasinet.

Efter deadline for artikelskrivningen er nået, begynder redigeringsprocessen.

Først bruger vi to uger på at redigere selve indholdet og derefter giver vi alle artiklerne videre til grafikeren, som sætter bladet op og sikrer, at bladet ser drønlækkert ud, når det bliver trykt. ■

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

17

s e r e t i v n i e g n i r j n t e g L y s l e F n r e d j e p S å p 2017 18

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

ARTIKEL 1 UD AF 2

AF LIN EA BLOM N IELS EN

Har du hørt om den tværkorpslige arbejdsgruppe “Nye danskere - Nye spejdere”, som arbejder med at håndtere flygtningesituationen?

Arbejdsgruppen er med på Spejdernes Lejr 2017 sammen med Dansk Flygtningehjælp Ungdom, DFUNK. Ildhu har interviewet Anne Schramm fra De grønne pigespejdere, der er en del af arbejdsgruppen.

I spejderbevægelsen er der plads til alle, og vi rækker gerne ud over os selv. Siden efteråret 2015, hvor flygtningestrømmen landede på de danske motorveje, har spejderbevægelsen fundet sammen for at finde ud af, hvordan vi bedste kunne hjælpe de flygtninge, der kom til landet.

Refugee Response De første skridt blev taget allerede kort efter at flygtningene begyndte at gå langs motorvejene.

De fem danske spejderkorps arrangerede i Danmark et seminar kaldet Refugee Response, hvor spejdere fra hele Europa kom til Danmark, for i fællesskab at blive klogere på, hvordan spejdere kunne hjælpe de flygtninge, der kom til de europæiske lande.

Den sidste dag på seminaret samlede de forskellige lande sig for at komme frem til ideer, som kunne bruges i Danmark til at håndtere den situation, der var her. Her stod det klart for den danske delegation, at arbejdet langt fra var slut efter seminaret. Derfor blev der dannet en arbejdsgrupper på tværs af korpsene, som skulle fortsætte arbejdet.

Arbejdsgruppen blev forankret hos KFUM-Spejderne og fik navnet “Nye danskere - nye spejdere”, som også er navnet på deres Facebookside.

Nydanskere med på kursus I juli 2016 afholdt to frivillige, Alma Skjold Knudsen og Christina Gottlieb Danielsen, fra KFUM-Spejderne, sammen med deres stab et Roland 1, hvor de inviterede nydanskere til at være en del af kurset, hvor spejderarbejdet var samlingspunktet.

i Danmark

På Spejdernes Lejr 2017 har arbejdsgruppen igen tænkt sig at invitere nydanskere med til vores tværkorpslige spejderlejr. Til dette arbejde er de blevet økonomisk støttet af Tuborgfondet og har indgået et samarbejde med DFUNK (Dansk Flygtningehjælp Ungdom). Formålet på lejren bliver dels at skabe synlighed omkring deres arbejde med flygtninge i spejderbevægelsen, dels at vise, det selvfølgelig er muligt, at flygtninge kan deltage til spejder og på en kæmpe spejderlejr. Alt dette kan føre til, at spejdere og spejderledere rundt om i landet får lyst til at invitere flygtninge med til et spejdermøde samt give nydanskere en god oplevelse. Målgruppen er 17- 25 årige.

Med til det meste De frivillige fra DFUNK og nydanskerne skal på Spejdernes lejr prøve kræfter med at bygge deres egen lejrplads; de skal på et løb rundt på lejren med fokus på demokrati, og som spejdere også kan deltage i, være med til lejrbål sammen med spejdergrupper og deltage i lejrens øvrige aktiviteter. Arbejdsgruppen og DFUNK glæder sig rigtig meget til at opleve deres projekt blive til virkelighed på Spejdernes Lejr 2017, og de glæder sig til at møde de fem korps.

I næste nummer af Ildhu får du en opfølgning på, hvordan det er gået på Spejdernes Lejr 2017. Så glæd dig til at læse med i oktober. ■

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

19

ARTIKEL

DER ER MULIGHED FOR GRIN UNDERVEJS AF ANNA PRAI

Jungiansk Type Index – Umiddelbart kunne det lyde lige teoretisk nok at tage op i ledergruppen, men faktisk er det et enkelt værktøj til at udvikle det gode samarbejde. En af korpsets udviklingskonsulenter har uddannet sig i at udføre JTI-tests, og nu kan han bookes til at komme til jer og gennemføre et forløb. ”Med JTI får man indblik i, hvordan man er både ens og forskellig, og hvordan I som ledere arbejder bedst sammen. Man får samtidig et fælles sprog til at tale om, hvad netop ligheder og forskelligheder betyder i samspillet.”

Udviklingskonsulent Kristian Rostgaard, som er certificeret i at udføre JTI-testen, er klar til at komme ud til grupper, der ser gavn af at få indblik, i hvordan dynamikken er mellem deres ledere. ”Jeg vil tage udgangspunkt i at få afklaret de enkeltes typer, men også ledergruppen som helhed.

Det handler mest om, hvordan man får gruppens forskelligheder til at supplere hinanden og blive til synergi i stedet for, at de skaber konflikt og udfordringer i samspillet med hinanden. ” En god oplevelse sammen JTI kan være med til at rykke ved ens selvindsigt og åbne op for overvejelser om kompetencer, handlemønster, begrænsninger og udviklingsmuligheder. Det kan vise, hvem der med fordel kunne arbejde sammen i forskellige typer af opgaver. ”De vil opleve, at de bliver bedre som team, og så er det samtidig også en god oplevelse at have sam-

20

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

men. Der er mulighed for grin undervejs – af én selv og de andre.”

Kristian Rostgaard fortæller, at det først og fremmest kræver, at man har lyst til at indgå i en lidt dybere snak om personlighed. ”Fokus er på samarbejdet i gruppen, og man lærer om sin egen type og får et indblik i, hvilken præference man selv og de andre har. ” Korpsets øvrige udviklingskonsulenter samt projekt­ medarbejdere har også selv deltaget i et JTI-forløb.

Kirstine Mose Schade, som er projektmedarbejder for Arbejdsprogram, var med: ”JTI hjælper til, at man bliver mere opmærksom på sig selv, og hvilke behov man har i forskellige situationer. Det gør også, at man ved, hvorfor man i teamet fokuserer på forskellige ting eller arbejder på forskellige måder”, fortæller hun.

Sådan foregår det: I laver en aftale med udviklingskonsulenten om et arrangement en hverdagsaften eller ved en lederweekend, og sætter en tidsplan. Alle, der vil være med, skal nogle uger forinden udføre testen

→

KFUM-SPEJDERNE

JTI er baseret på fire dimensioner: Ekstroversion vs. Introversion handler om, hvorfra du henter din energi og inspiration. Er det mod udadvendthed, kontakt og kommunikation eller mod indadvendt fordybelse og eftertanke.

Sansning vs. Intuition handler om, hvordan du opfatter verden og henter informationer.

Er det ud fra fakta, detaljer og konkret viden eller forstår du verden ud fra helheder, mønstre, principper og abstrakte teorier.

individuelt, og den tager højst en times tid, ofte mindre. Antal deltagere kan være f.eks. 7-10 personer, men kan også være en større gruppe. Det er vigtigt at pointere, at alle, der udfylder testen, også deltager ved mødet, da det er den samlede gruppe, der er i fokus.

Hvad kan JTI gøre for gruppeledelsen?

• Blive mere bevidste om jeres personlige præferencer • Større bevidsthed om, hvordan man samarbejder bedre med de andre i gruppen.

• Større forståelse af, hvordan jeres forskelligheder kan bidrage positivt til samarbejdet.

Hvad er JTI? JTI eller Jungs Typeindikator test – er en test, der fortæller noget om, hvilke præferencer du har som menneske. Det kan være med til at vise dine styrker og udfordringer og også give et indblik i, hvilke arbejds- og samarbejdssituationer du vil finde dig mere eller mindre tilpas i. ■

i Danmark

Tænkning vs. Følen handler om, hvordan du vurderer situationer og træffer beslutninger.

Er det ud fra en logisk og objektiv overvejelse eller træffer du beslutninger på baggrund af følelser, holdninger og værdier.

Vurdering (J) vs. Opfattelse (P) går på, hvordan du går til opgaver i livet generelt. Foretrækker du at være struktureret og velplanlagt med fokus på orden eller har du en mere spontan og fleksibel tilgang til planlægning.

Når du har taget en JTI-test, får du en typekode på fire bogstaver, der viser dine præferencer inden for de fire dimensioner, f.eks.: ISFP-typen, der har fokus på at drage omsorg for andre mennesker.

ENFP-typen, der har fokus på at undersøge alle muligheder inden man tager en beslutning.

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

21

ARTIKEL

På valg for 42 millioner spejdere

JEG VIL JO EGENTLIG BARE GERNE GØRE ARBEJDET AF ANNA PRAI

Pia Melin Mortensen er blevet spurgt, om hun vil stille op på valg for Danmark til Verdenskomiteen i WOSM, som er organisationen for drenge- og pigespejdere i hele verden.

Målet er at blive valgt til en central post der sætter retning for spejderbevægelsen, og hvor ansvaret for at påvirke politikker, strategier og aktiviteter følger med. Valget sker ved Verdenskonferencen til august i år og Ildhu har stillet skarpt på Pias vej dertil.

Hvordan kom du ind på det internationale spejderarbejde?

Som frivillig på Næsbycentret blev jeg ret tidligt involveret i et arbejde med at udvikle forskellige netværk for europæiske spejdercentre. Da jeg blev valgt ind i Hovedbestyrelsen første gang, var mit første hverv at være uddannelsesleder, og så har jeg bevæget mig mere og mere over på den internationale front siden da. Nu sidder jeg i en arbejdsgruppe direkte under WOSM, hvor vi arbejder med programstof.

F.eks. er vores nye miljøprogram lavet i WOSM- arbejdsgruppen, og er så oversat til en dansk kontekst med et fælles mærke, der binder os alle sammen.

Hos KFUM-Spejderne arbejder vi internationalt på mange forskellige niveauer – lokalt i gruppen, f.eks. ved at have venskabsgrupper eller benytte arbejdsprogrammer, der er blevet til

22

via projekter fra Mongoliet og Tunesien. På Spejdernes Lejr og korpslejre er udenlandske spejdere også stærkt repræsenteret. På den sidste lejr i 2012 var der ca. 5.000 internationale gæster.

Det er et kulturelt møde og erfaringsudveksling helt tæt på.

Hvor ser du værdien i internationalt spejderarbejde?

For mig personligt giver det en ekstra dimension at møde andre kulturer og få andre perspektiver på det at være spejder. På jamboree bliver jeg altid tilpas kulturelt udfordret af oplevelser, der ændrer mit syn på måder at gøre ting på, og giver større medmenneskelig forståelse. Det er det, der er det stærke. At man mødes ligeværdigt i spejderregi med nogle fælles værdier, hvilket gør, at man kan starte samtalen et helt andet sted i et trygt forum.

På et politisk plan har vi valgt at være medlem af en verdensorganisation, så ligesom det er vigtigt, at vores medlemmer deltager i landsmødedemokratiet og sætter retning for KFUM-Spejderne, er det også vigtigt, at de danske spejdere sætter retning for Europa og for verdenen. Det er en demokratisk indflydelse, vi skal bruge.

Og så prøver vi også at deltage aktivt på de områder, hvor vi har noget særligt at byde ind med, som f.eks. partnerskaber – det er vi ret gode til i Danmark. Faktisk har KFUM-Spejderne lidt af en niche-kompetence, fordi vi har så stor erfaring med både de erhvervsmæssige partnerskaber, men også f.eks. hele Tunesien-projektet, som ikke kun handler om udveksling af spejdere og programstof, men om at tage ansvar for et samfunds udvikling.

Der er vi en ressource for Europa, der spørger os, hvordan de skal gribe det →

KFUM-SPEJDERNE

Om Pia Melin Mortensen Hun blev første gang valgt ind i KFUM-Spejdernes hovedbestyrelse i 2012 og er senest genvalgt ved Landsmødet 2016. Hun startede som syvårig bæver i Sct. Clemens Gruppe. Hun har været frivillig i Næsbycentret siden 2004 og er i dag tilknyttet Virum-Sorgenfri Gruppe. Hun er 28 år gammel, og når hun ikke rejser land og riger rundt i spejderregi, er hun til daglig projektkonsulent i et lille konsulenthus, hvor hun arbejder med forandringsledelse for større virksomheder.

Om Verdenskonferencen Verdenskonferencen afholdes for 41. gang i 14.18. august 2017 i Aserbajdsjan i Euroasien. Verdenskonference er det besluttende organ inden for WOSM. Konferencen holdes hver tredje år.

Under verdenskonferencen kommer de nationale foreninger til enighed om fælles målsætninger og samarbejde landene imellem. Danmark har som medlem seks stemmer (delegerede).

Hvert land kan derudover sende en stor gruppe af observatører med på konferencen. I år bliver det ca. 25 i alt fra Danmark, hvoraf ca. 10 er fra KFUM-Spejderne. Der er valg på tredjedagen til Verdenskomiteen. Her får kandidaterne godt tre minutters taletid, og så stemmer de delegerede.

Ugen før afholdes et ungdomsforum, Youth Forum, 7.-10. august, hvor unge spejdere forholder sig til og behandler mange af de samme emner som ved konferencen, men med et ungeperspektiv. Her vælges seks deltagere kaldet Youth Advisers til at sidde med i Verdenskomiteen, men uden stemmeret. I år sender Danmark fem på Youth Forum, der også kommer med på konferencen.

Om Verdenskomiteen Den svarer til vores hovedbestyrelse - bare for hele verden. Den består af 12 frivillige, der vælges for tre år ad gangen. Man kan maks. sidde i seks år. De vælges uden hensyn til nationalitet, alder eller køn, men der er tradition for, at alle regioner er repræsenteret, og at der ikke er for mange fra én region. Lige nu sidder der fire fra Europa, hvilket anses at være et højt antal.

Verdenskomiteen repræsenterer verdenskonferencen. Verdenskomiteen har minimum tre møder om året, og hvert medlem bliver derudover tilknyttet et strategiområde med relevante arbejdsgrupper. Man besøger også verdensjamboreen, som også er hvert tredje år. →

i Danmark

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

23

ARTIKEL - FORTSAT

an. På samme måde skal vi trække på den viden, de har i andre lande. Det kræver, at vi er synlige og deltager aktivt på det niveau for at kunne få den læring.

Hvad går Verdenskonferencen ud på?

Det går ud på at blive enige om retningen for de næste år. På konferencen stemmer vi om en treårsplan. Den siddende verdenskomite forbereder forinden et oplæg, med input fra regioner og arbejdsgrupper, og udsender et udkast. Så arbejder man sig frem mod at blive enige om indholdet via amendments (ændringsforslag), debatterer videre på konferencen og stemmer så for planen, når man er nået til enighed. Derefter beder verdenskonferencen den nyvalgte komite om at arbejde med den og eventuelle resolutioner for de næste tre år. Det gør de ved at lave en række arbejdsgrupper, både på regionsniveau, og på internationalt niveau.

Hvordan er det at føre valgkampagne?

Kampagnedelen er nok den største personlige udfordring for mig. Jeg vil jo egentlig bare

Danish Scout Council En paraplyorganisation som repræsenterer de danske spejderkorps i forhold til WOSM

KFUM-Spejderne i Danmark 28.000

Det Danske Spejderkorps 36.000

Illustrationen viser, hvordan de fem spejderkorps i Danmark indgår i de to verdensorganisationer. WOSM optager både piger og drenge, mens søsterorganisationen WAGGGS i hovedreglen kun er for pigerne.

•

•

•

24

KFUM-Spejderne er kun medlem af WOSM, fordi vi der har både vores drenge og piger repræsenteret. Der gør os til det største danske korps i WOSM set i forhold til medlemstal.

De mandlige medlemmer fra Det Danske Spejderkorps, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig er medlem i WOSM gennem Danish Scout Council.

De kvindelige medlemmer fra de samme tre korps samt De grønne pigespejdere er medlem i WAGGGS gennem Pigespejdernes Fællesråd Danmark.

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

gerne sidde i komiteen for at lave arbejdet.

Det politiske spil er ikke det attraktive for mig. Og helt principielt er vi imod at lægge mange penge i at føre en stor og glorværdig kampagne, for så gør man det svært for ikke-bemidlede lande at stille op. Men det kræver selvfølgelig et rigtig stort netværk og at være et kendt ansigt blandt nogle af de vigtige beslutningstagere. Jeg er blevet spurgt, fordi jeg langt hen ad vejen har det netværk, fordi jeg i forvejen rejser meget til både konferencer, jamborees, seminarer og særligt WOSM-arbejdsgruppen, men også via netværkene for spejdercentrene.

Hvad ville det betyde, hvis du blev valgt?

Det ville i hvert fald betyde, at jeg fortsat skal have mange skype-møder på alle tider af døgnet på grund af tidsforskellene. Det kræver sit at få f.eks. El Salvador og Malaysia til at være med på samme opkald. Det er klart, at fokus vil være mere ude i verden end hjemme, men jeg kan være med til at gøre den strategiske kobling til det nationale arbejde endnu stærkere.

WOSM World Organization of the Scout Movement 42 mio. medlemmer

Danske Baptisters Spejderkorps 1.000

Hvordan ser du dine chancer?

Der er mange gisninger lige nu om, hvem der stiller op. Mit bud er, at der bliver mellem 16-20 kandidater. Jeg havde ikke kastet mig over projektet, hvis ikke jeg så en realistisk chance, men intet er givet. Jeg vil gerne vælges for mine kompetencer, men der er relativt få kvinder, der stiller op, og det er jo både godt og skidt. Nogle konservative lande vil ikke synes om, at en ung kvinde skal med i komiteen, mens andre lande vil synes, at det er en styrke. Mange faktorer spiller ind på sådan et valg. Men som det ser ud lige nu, er vi fire europæere og det er mange. Alle seks regioner presser jo på for at få indflydelse, særligt dem, der har de højeste økonomiske bidrag pr. medlem, såsom USA og Storbritannien. Vi i Norden skal også blive enige om en kandidat , for det er urealistisk at få to nordiske kandidater valgt samtidig. Karin Albæk fra Finland har siddet i komiteen i de sidste seks år og skal derfor stoppe i år. ■

WAGGGS World Association of Girl Guides and Girl Scouts 10 mio. medlemmer

Dansk Spejderkorps Sydslesvig 500

Danish Scout Council (DSC) Kun en national spejderorganisation fra hvert medlemsland kan optages i WOSM. Hvis et land har mere end et spejderkorps, skaber de en forening for repræsentation. Derfor blev DSC (tidligere Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere) oprettet tilbage i 1962.

Rådet tager stilling til alt, hvad der i fælleskorpslig regi skal foregå internationalt, bl.a. om Danmark skal stille med kandidater til konferencer, komiteer og arbejdsgrupper.

PFD Pigespejdernes Fællesråd Danmark

De grønne pigespejdere 4.200

DSC skal bl.a.: • Repræsentere danske interesser i WOSM • Viderebringe viden om WOSMs programarbejde til de respektive danske korps.

• Koordinere deltagelse og engagement i WOSM- aktiviteter og andre internationale projekter, f.eks. verdensjamboreer og Moots, som er en stor international lejr for rovere.

Danish Scout Council består af 10 medlemmer med stemmeret samt en observant fra Danske Spejderkorps Sydslesvig samt Færøerne + The international Commissioner, IC. Når vi kommunikerer med WOSM, gør vi det formelt gennem vores IC. Det er pt.

Kristian Kvist fra DDS. Formanden for rådet er Jens Nygaard Nielsen fra KFUM-Spejderne.

KFUM-SPEJDERNE

ARTIKELSERIE

GEÅ KFUM-Spejderne giver hvert år fire engagerede spejdere mellem 18-24 år mulighed for at arbejde fuldtid som spejder. De fire stillinger fordeler sig på to stillinger på Houens Odde Spejdercenter og to på Spejdercenter CPH. Næste års fire GEÅ’ere er netop ansat.

De starter alle 1. august.

Anna Hillerup og Christian Solgaard - Houens Odde Iben Zethsen og Ea Forchhammer - Spejdercenter CPH Man kan søge igen i januar, så tænk over, om det ikke kunne være noget for dig næste år.

, u læse om rne kan d e d si e t, g e n g r no Her på u jdere er fo g Et År-spe r haft gan a h hvad Giv g e årgan st e n n e se d n om hvad de ke mindst kter, og ik . i af proje Å af GE neration næste ge e gesidern lyst af Un se læ d o Rigtig g

i Danmark

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

25

ARTIKEL

GIV ET ÅR-SPEJDERE SLIPPER KREATIVITETEN LØS AF MARGRE TH E LØKKEGAAR D HAN S EN

Hvert år bliver der valgt fire nye Giv Et År-Spejdere, som i løbet af deres etårige ansættelse har mulighed for at kaste sig ud et projekt af forskellige skala. De vælger selv konceptet.

Ildhu har talt med to af GEÅ’erne, Frederik Hessellund og Rikke Thomasberg, og har fået et indblik i, hvad de har brugt krudt på det seneste år.

FREDERIKS PROJEKT

Frederik er ansat som som “GEÅ Aktivitet og Udvikling” på Houens Odde Internationale Spejdercenter. Han har valgt at lave nogle Escape Rooms som sit projekt, som kan flyttes rundt på spejdercentret efter behov.

– Projekterne vælges generelt ud fra, at de skal have en værdi for korpset, have en værdi for centret, hvis man er tilknyttet der, og så skal det have en værdi for mig selv. Så det gik jeg også tænkte lidt over, fortæller Frederik.

Aktiviteten er både for spejdercentrets kunder og for spejdere, der gerne vil prøve teambuilding. Rummet kan have to hold á 12-14 deltagere i gang på samme tid.

Frederik er også ved at være klar til sommerens centerlejr med en anden aktivitet, hvor deltagerne ikke bliver lukket inde, men i stedet skal finde en våbenkasse et sted på Houens Odde. →

Centerleder Karsten Mulvad kastede på et tidspunkt en bold op for Frederik om, at Escape Room-konceptet kunne fungere godt i vinterhalvåret, fordi det foregår indendørs.

- Så gik jeg og tyggede lidt på det og synes egentlig, at det lød som en rigtig god idé. Så jeg valgte at gribe den og begyndte at planlægge det i november, fortæller Frederik om aktiviteten, der har fået navnet The Dark Room.

I The Dark Room bliver deltagerne lukket inde og skal finde en måde at komme ud på. Der er hints, der skal findes, og logik-opgaver, der skal løses.

26

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

E s ca p e Ro o m

Det er typisk et rum, hvor deltagerne bliver lukket inde i et bestemt tidsrum og skal bruge små hints, koder og udfordringer.

Nogle ting i rummet er snyd, andre åbner op for en ny opgave. Når opgaverne er løst inden for tiden, får deltagerne nøglen til at kunne komme ud af rummet.

KFUM-SPEJDERNE

Hvis du har l y s t til at høre mere

om deres projekter, kan du kontakte de fire GEÅ’ere, der fortsætter indtil udgangen af juni.

Find dem på spejdernet. dk/om-os/kontakt-os/ medarbejdere Klik på Giv-Et-År-Spejdere i oversigten.

RIKKES PROJEKT

Rikke er ansat som “GEÅ Projekt” på Spejdercenter CPH. I hendes stilling er der langt større fokus på proces og faser for et projekt, og derfor brugte hun også rigtig meget tid på at gennemarbejde sine forskellige idéer. Hun valgte at udvikle Distrikts Dysten – et arrangement på tværs af flere distrikter, hvor formålet for de unge i distrikterne er at få kontakter i andre grupper.

"Jeg ville genskabe noget, som gavner samarbejdet og kommunikationen på tværs af distrikterne og på tværs af enhederne. Jeg kommer selv fra fra et distrikt, hvor der ikke er så mange aktiviteter på tværs af grupperne, hvis man er junior og opefter. Ved events som DM i Spejder kan jeg mærke, at folk virkelig går op i det og får et netværk, der er større end deres egen

i Danmark

gruppe, og det gør, at de unge bliver ved med at være spejder", fortæller Rikke om sit valg.

Dysten er for juniorspejdere og opefter og foregår på en weekend. Deltagerne dyster i klassiske spejderfærdigheder som for eksempel knob, koder og pionering, men der er et særlig fokus på samarbejde.

Konceptet er færdigudviklet, og første arrangement løb af stablen den 31. marts til 2. april på Spejdercentret Thorup Hede i Dronninglund, nord for Aalborg. 29 deltagere fra fire forskellige distrikter havde tilmeldt sig, og de blev fordelt i hold på tværs af distrikterne.

men blev fordelt på tværs af enheder.

Det harmonerede dog godt med ideen om, at de skulle lære nye mennesker at kende i stedet for at være sammen med folk fra egen gruppe", fortæller Rikke, der fremhæver, at noget af det sværeste faktisk har været at få folk med på at prøve noget helt nyt som dette.

Tanken er nu, at Distrikts Dysten skal leve videre. I løbet af 2017 har flere spejdercentre allerede planlagt at afholde arrangementet, og ellers vil dysten først blive genoptaget i 2019 for at undgå at ramme oven i DM i Spejder. ■

"Antallet gjorde, at de ikke dystede i distrikter som tanken oprindeligt var,

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

27

FLASHBACK

Den fø rs te s an g bo g Lige nu er KFUM-Spejderne ved at lave en revideret version af sangbogen, men vidste du, at KFUM-Spejdernes sangbog har mindst 94 år på bagen?

Den 15. april 1923 udkom for første gang “Den grønne sangbog” med 229 sange til både pige-og drengespejderne. Den var korpsets sangbog helt frem til 1976, og den blev udsendt i mange oplag gennem årene.

De første GEÅ’er blev ansat

Aktiviteter for byspejdere eksisterede allerede i 1987. I Østjylland startede projektet “Spejderarbejde i Storbyområder”.

Den bestod blandt andet i en lederskole, nyt arbejdsstof og at få integreret familiespejder. Projektet blev en succes, og korpset ansatte to diakoni-årselever, som vi i dag kalder Giv Et År-spejdere. Disse GEÅ’er var ulønnede heltidsmedarbejdere, der særligt arbejdede med et projekt, så der er sket meget og alligevel ikke siden de første GEÅ’er blev ansat for ansat for 30 år siden.

Landslotteriet så dagens lys Korpset første landslotteri var i 1923 i form af en tal-gættekonkurrence. Vinderne fik otte guld-20-kroner (lavet af 90 % guld og 10 % kobber.) Spejderen, der solgte vinderlodsedlen, fik en cykel. Her ses en lodseddel fra Rosenvænget Gruppe fra 1959 med præmier af alskens slags.

Sådan l ø d s pejder l oven i 1915 En spejder taler altid sandhed og sviger aldrig sit ord En spejder skal være trofast En spejder skal være nyttig og hjælpe andre Alle spejdere er gode kammerater En spejder er høvisk i al sin færd En spejder er dyrenes ven En spejder er lydig En spejder er frejdig En spejder er sparsommelig En spejder er ren i tanke, ord og handling Der er da sket lidt gennem de mere end 100 år. Det er oplagt at tage en snak med dine spejdere om, hvordan sætningerne i den gamle spejderlov kan bruges i dag, og hvordan de ville være i stand til at leve op til loven.