Ildhu 03 2017 by KFUM-Spejderne i Danmark

KFUM-SPEJDERNE I Danmark

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

TEMA

To n ye fas te t il tag : - Fo r man ds kabet s k l u mme - G r u ppes tafet

KFUM-SPEJDERNE I DANMARK

s p e j d e r n et .d k /il dhu

UDSYN

LEDER

UDSYN #03 OKTOBER 2017

Årets tredje Ildhu kredser sig om temaet Udsyn - og det har vi valgt at tolke på flere måder. En måde er i ordets bogstavelige betydning: at kunne se ud, f.eks at gå fra blot at overskue sin egen lejrplads til at tage et luftfoto af en hel lejr. Det giver et overblik - også i overført betydning. Det kan være at se udad for bedre at forstå os selv som individer, gruppe, korps og i international kontekst. Connie Hedegaard, forhenværende EU-klimakommissær og minister i Danmark og tidligere spejder, reflekterer over det at have udsyn på side 4-5, bl.a. med gode pointer om det at rejse ud i verden, kan være med til at give viden om, hvordan andre lever, og dermed udvide ens horisont. På side 16 kan du læse et nyt fast tiltag i Ildhu - Formandskabets klumme - hvor Morten Trampedach Junget kommer ind på, hvordan f.eks. Spejdernes Lejr giver os spejdere en unik lejlighed til at se, hvad vi kan tilbyde omverdenen og give flere børn mulighed for at blive en del af vores spejderverden. Du kan også læse anden del af historien om engagerede spejdere, der ville invitere flygtninge med på Spejdernes Lejr dels for at skabe synlighed om spejderbevægelsens arbejde og muligheder for at integrere flygtninge og nydanskere. Det er win-win for alle parter. Vi håber, at efterårets magasin er med til at give dig udsyn.

Udgiver KFUM-Spejderne i Danmark Oplag: 6.400 eksemplarer. ISSN 1904-1950 Ansvarshavende redaktør Anna Prai kommunikationskonsulent Redaktør Linea Blom Nielsen Redaktør Margrethe Løkkegaard Hansen Skribent Alma Skjold Knudsen Skribent Sofie Lindgaard Nielsen Grafisk design Juliane Holmstrøm Forsidefoto Kurt Gabs Fotos Christian Bloch Hansen Emil Kvistbo Anders Brandt-Jacobsen Johan Stauner Bill Kirstine Mose Schade Jesper Larsen Lisbeth Birkelund Simonsen Kathrine Tjørved KFUM-Spejderne i Vonge-Kollemorten Karen Damsgaard Bruhn Illustrationer Juliane Holmstrøm Foto, artikler og andet indhold må citeres/ gengives når kildeangivelse »KFUM-Spejderne i Danmark – Ildhu« er angivet sammen med nr. og årgang Tryk proffset.dk Ris, ros og forslag til indhold ildhu@kfumspejderne.dk

Rigtig god læselyst Redaktionen

KFUM-Spejderne i Danmark Wagnersvej 33 2450 København SV Tlf.: 70 10 26 66 / info@kfumspejderne.dk Yderligere oplysninger www.spejdernet.dk/ildhu Næste udgave November 2017

Linea Blom Nielsen

Margrethe Løkkegaard Hansen

Alma Skjold Knudsen

Sofie Lindgaard Nielsen

Kunne det være dig? Bliv skribent for Ildhu. Skriv til: ildhu@kfumspejderne.dk

INDHOLD

VERDEN ER IKKE DE ANDRE

GODE HISTORIER

EN SPEJDERGRUPPE BLIVER TIL

Verden er ikke de andre - tag ansvar for det, du tror

Engager unge med metoder fra Tunesien

Vi er ikke alene i verden

1 0

Gør det selv-event blev til forårsfest

1 2

Spejder som voksen

1 3

Vi bakker hinanden op

Landstræf 2017

Tag spejderarbejdet ud af spejderhuset

Det med Gud - men hvordan?

Bliv flere spejdere

Få hjælp til at planlægge dine spejdermøder

En smagsprøve på dansk spejderliv

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

Verden er ikke de andre Tag ansvar for det, du tror på

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

CONN Y H E D E GA A R D , B E STY R E LS E S KV I N D E 5 7 år, o pvo k s et i H o lbæ k . Var s p ej d er h o s K F UK ( i d a g D e g rø n n e p iges p ej d e re) f ra h u n va r o t te t il 1 9 å r. Gi ft , h a r to s ø n n er, b o r i d a g i H eller u p. F hv. E U- k lim a ko m m is s æ r o g m in is ter i D a n mark , i p er io d en 2 0 0 4 t il 2 0 0 9 va r h u n m ilj ø mi nis ter o g h eref ter k lim a - o g en erg im in is ter. I d ag h a r h u n d ivers e fo r m a n d s - o g b es t y relse spo s ter, b l.a . er h u n i b es t y rels en i M id d elgrun d s fo n d en s id en m a r t s 2 0 1 5 o g fo r m a n d fo r d e n in ter n a t io n a le m ilj ø fo n d , K R Fo u n d a t io n . Ti d l . ko n s er va t iv fo lket in g s p o lit iker, j o u r n a lis t og re d a ktø r.

KFUM-SPEJDERNE

REFLEKSION

Connie Hedegaard giver sit bud på, hvad udsyn er for en størrelse, hvordan vi kan bruge den til at engagere os og få resultater i det, der er vigtigst at gøre noget ved.

Jeg har som barn og ung levet og åndet for spejderbevægelsen. Og som patruljefører eller tropleder får man lidt mere ansvar, hvor det ikke kun handler om egne behov og hvad man selv skal, men hvordan gruppen kan spille sammen og få fællesskabet til at fungere. Værdier, dels fra spejderlivet og fra mine forældre, har ligeledes givet mig troen på, at det faktisk er muligt at skubbe tingene i en bestemt retning, og at man kan få noget ud af at engagere sig. Det har jeg gjort lige siden – som minister, klimakommissær og i det internationale arbejde. Det tager somme tider længere tid end man synes, det burde. Men det kan lade sig gøre. Forstå de andre Man får udsyn ved at gå ud i verden og møde mennesker – og hver gang får man lidt flere facetter på hvordan andre lever, hvilke vilkår og præmisser de lever under, hvilke udfordringer de har og hvordan deres bud på løsninger er. Man behøver selvfølgelig ikke at rejse helt til Langtbortistan for at forstå, hvordan det er for de andre. Hvis man bare holder sig alment orienteret og løfter blikket, er det min erfaring, at det er relativt nemt at engagere sig. Det kan være i det lokale fællesskab, en miljøforening eller noget helt andet. Bare man ikke er ligeglad, og at samfundet ikke er de andre, men noget, man føler sig en del af. Du skal ville noget For at gå ud og møde de andre, er det også vigtigt, man har gjort sig tanker om, hvad det er for et fundament, man selv står på, og hvad der er vigtigt for én selv at kæmpe for. At man ikke bare lader sig flyde med og blive påvirket af det ene og det andet. Vi udsættes jo for en evig strøm af spam med indtryk, tilfældige input og folk, der vil lægge beslag på vores tid. Det er vigtigt at sige ”Stop. Der er noget, der er vigtigere for mig og det vil jeg fokusere mere på ”. Ved at gøre sig de tanker, får vi langt mere ud af at gå ud i verden og møde de andre. I sidste ende handler det om at have forståelse for og tiltro til ens egne evner og kende sine egne værdier – og ikke kun være iagttager af ens eget nære samfund.

i Danmark

Gensidigt afhængige Der er en tendens til for tiden at kigge indad og kun indad, men vi lever jo i en verden, der i høj grad hænger sammen. Det, der sker det ene sted, påvirker, hvad der sker et andet sted. Det er naivt at tro, at vi kan sidde som individer eller små fællesskaber uden ansvar for det, der foregår omkring os. Derfor er det nødvendigt at løfte blikket og se, om der er noget, vi kunne blive inspireret af hos andre, og om vi har noget at bidrage med til de andre. Jeg arbejder jo meget med miljø og klima, og her er det meget tydeligt, at vi er gensidigt afhængige af hinanden og har mange store fælles udfordringer. Det er afsindigt vigtigt, at verden forstår, at vi får taget ordentligt fat på tingene i tide. Det er jo ikke nok kun at påpege problemerne, men også at komme med løsninger. For vi har alle sammen en stemme. Den kan blive hørt - eller ikke blive hørt. Det er svært at vide, hvor man får det fra – det, at man intuitivt kan sige: ”Ej, det her går ikke.” Jeg er vokset op med den bevidsthed, at hvis man synes, noget er for galt, så må man gøre noget ved det. Og dem,der sætter sig ind i tingene, så de har argumenterne, præger udviklingen. Det er vigtigt at huske på i en tid, hvor det er fristende at sige: ”Jeg orker ikke at følge med i alle de frygtelige ting, der sker i verden. Det er alt for uoverskueligt. Kan jeg ikke bare slå blikket ned og lukke mig ind i mit eget nære liv?” Nej, siger jeg. Vi, der er privilegerede med ressourcer og kræfter, skal kende vores ansvar, og hvad vi kan bidrage med. Selvfølgelig skal vi ikke tage alle verdens byrder på os, men måske vælge et par områder. Og så viser det sig jo gang på gang, at somme tider skal der ikke så mange til at gå sammen om at lave eller ændre noget - hvad det så end er. ■

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

ARTIKEL

Engager unge med metoder fra Tunesien Hvordan engagerer man børn og unge til at tage del i samfundet? Kompetencer inden for demokrati og debat kan kun få lov til at blomstre, hvis der er plads og mulighed for at øve sig. Du kan som leder være med til at gøre børn og unge stærkere samfundsborgere ved at anvende simple metoder fra spejdere i Tunesien. AF FRE D E RI K K E N Ø RRI N G L E V I S O N

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

Det er essentielt efter debatten at lade deltagerne sætte ord på, hvad de oplevede.

Du er måske nok bekendt med KFUM-Spejdernes internationale partnerskab med Les Scouts Tunisiens, som er den nationale spejderorganisation i Tunesien Der er i den sammenhæng afholdt tunesiske Youth Forums , hvor demokrati og ytringsfrihed har været nogle af de centrale emner. På disse kurser er deltagerne blevet trænet i at bruge deres stemme i et demokratisk forum, hvilket senere skal lade dem forstå vigtigheden af deres deltagelse i samfundet. Ved at skabe et trygt rum, hvor det er i orden at begå fejl, får deltagerne en unik mulighed for at øve sig i at bruge deres stemme. Følgende aktiviteter tager udgangspunkt i frivilliges erfaringer fra partnerskabet. Du kan tage koncepterne og bruge øvelserne som de er, eller du kan lade dig inspirere og videreudvikle dem, så de passer til netop dine spejderes behov. Refleksion Både før, under og efter en aktivitet er det vigtigt at give deltagerne mulighed for at reflektere over deres oplevelser og erfaringer. Dette er de tunesiske spejdere gode til, og det kan du også bruge aktivt.

i Danmark

Aktivitet: Spejlvendt debat Inddel deltagerne i to grupper og vælg et aktuelt emne, som I har lyst til at diskutere. Det ene hold skal være for emnet, og det andet hold skal være imod. Hvert hold får et par minutter til at forberede så mange argumenter som muligt, hvorefter de skal stå over for hinanden og diskutere. Du bestemmer selv som instruktør, hvor meget struktur der skal være på debatten. Efter 5-10 min. skal du ændre på rollerne og holdene skal nu indtage den modsatte position af hvad de gjorde før. Dette skaber forvirring, men deltagerne er også mere forberedte, da de kender det andet holds modargumenter, og deltagerne har (forhåbentlig) mere overskud til at komme med velovervejede argumenter i anden runde. Det er essentielt efter debatten at lade deltagerne sætte ord på, hvad de oplevede. Var det svært at finde på argumenter? Hvad skete der, da holdene skiftede holdning? Aktivitet: Dialog på tværs Del deltagerne op i grupper af tre og

tre. Nævn et relevant emne og bed deltagerne i første runde om at udtrykke deres holdning til hinanden. I anden runde kan kun én person sige sin mening, én skal lytte og den sidste person skal observere. Man bytter roller, så alle får mulighed for at udtrykke sig. Her er det vigtigt til sidst at reflektere over fordele/ulemper ved første og anden runde. Formålet med øvelsen er at få deltagerne til at forstå, at der findes forskellige måder at udtrykke sin mening på. I første runde taler alle måske i munden på hinanden, er helt stille eller måske er der nogle, som dominerer snakken, og resten giver hurtigt udtryk for at være enige. I anden runde får hver deltager mulighed for at udtrykke sig. Til gengæld har man ikke mulighed for at ændre sin holdning undervejs. Tal om øvelsen bagefter. Hvilken form for dialog kunne de bedst lide? Hvorfor? Er der andre måder som fungerer bedre? Det kan være med til at skabe motivation for deltagelse, og du kan selv afgøre hvad sværhedsgraden skal være. ■

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

VI ER IKKE ALENE I VERDEN AF AN D RE A S B A ST RUP L A RS E N & KAT RI N E T H Ã&#x2DC; RRI N G

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

ARTIKEL

Spejderverdenen er væsentligt større end vi lige går og forestiller os, især når vi tænker over, at der foregår spejderarbejde i over 200 lande og der er mere end 50 millioner spejdere på verdensplan. Og at det internationale samarbejde er blevet en vigtig og givende del af spejderarbejdet i Danmark.

Hvordan sikrer vi sammenhæng og samarbejde for spejderne på tværs af landegrænser, kulturer, religioner og sprog? Et svar er World Organization of the Scout Movement - eller WOSM i daglig tale. Du har deres logo siddende på din uniform. Det er det lilla mærke lige ved siden af KFUM-Spejdernes logo. WOSM er, på samme måde som KFUM-Spejderne, stort set drevet af frivillige kræfter på flere niveauer. Ligesom vi har distrikterne, er WOSM opdelt i seks regioner, hvor Danmark hører under den europæiske. I regionerne findes både arbejdsgrupper og bestyrelse, der gennemfører beslutninger. WOSM mødes hvert tredje år til deres generalforsamling, World Scout Conference. Her arbejder de med organisationens vision, regler m.m, ligesom der er valg til World Scout Committee. (Det svarer til vores hovedbestyrelse – bare for hele verden, og hvor danske Pia Melin Mortensen fra KFUM-Spejderne blev valgt ind i august i år). På konferencen deltager delegerede fra alle lande på samme måde som spejdergrupperne sender repræsentanter til Landsmødet. SIA – internationalt spejderi For at sikre sammenhæng i arbejdet med KFUM-Spejdernes internationale relationer, valgte hovedbestyrelsen efter Landsmødet i 2016 at oprette SIA, dels for at give endnu flere spejdere en international oplevelse og dels for at sikre, at korpset fortsat er en aktiv del af det internationale samarbejde. SIA koordinerer KFUM-Spejdernes deltagelse i internationale events, konferencer, kurser og projekter, ligesom det er vores bindeled til WOSM. Derudover inkluderer arbejdsgrupper under SIA

SIA = Styregruppen for Internationale Aktiviteter

bl.a. vores tunesiske partnerskab, udviklingen af et nyt internationalt korpsprojekt samt den Internationale Arbejdsgruppe (INTAG). Vær med Måske virker spejderarbejde på internationalt niveau som en uoverskueligt størrelse at kaste sig ud i, men det behøver det ikke være. Jeres gruppe kan let prøve kræfter med det internationale spejderarbejde. Her er tre hurtigt tips til, hvordan gruppen kan komme i gang. - JOTA-JOTI: Jamboree on the Air - Jamboree on the Internet finder sted i oktober. Her mødes spejdere i hele verden og chatter over internettet, snakker over radio, spiller spil og møder nye kulturer. I kan enten lave det til en weekendtur i den lokale spejderhytte eller melde jer til et af de arrangementer, som bliver afholdt på spejdercentre rundt i landet. Læs mere på jotajoti.info - Venskabsgruppe: Mange kommuner og byer har venskabskommuner eller -byer i udlandet, så hvorfor ikke udnytte dette? Find ud af, hvilke venskaber jeres lokalsamfund har uden for landets grænser, og tag kontakt til en spejdergruppe det sted. Bliver det en succes, kan I evt. arrangere en sommerlejr til udlandet, hvor I besøger dem, eller I kan invitere dem på besøg hos jer. - Verdensjamboree: Den kender du nok allerede, men vidste du, at flere lande byder internationale deltagere velkomne på deres egne nationale lejre, ligesom vi gjorde på Spejdernes Lejr. Her kom 4.500 deltagere fra udlandet. Skriv en e-mail til INTAG, hvis du er i tvivl om, hvordan I tilmelder jer: intag@kfumspejderne.dk ■

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

ARTIKEL

GØR DET SELV-EVENT BLEV TIL FORÅRSFEST A F C H RI ST I A N B RUUN

Et gør det selv-event hos KFUM-Spejderne i Vonge-Kollemorten udviklede sig til en forårsfest med lokalområdet. "Det er få midler, der gør, at vi pludselig kommer rigtig langt", siger gruppeleder.

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

KFUM-Spejderne og jem & fix er fælles om at arrangere lokale events i hele landet, hvor der er fokus på mødet mellem familie og lokalsamfund. Som spejdergruppe kan I arrangere lokale events med gør det selv-aktiviteter, hvor børn, unge og evt. deres forældre mødes med lokalsamfundet.

Rosa Kjær Jørgensen er gruppeleder i Vonge-Kollemorten Gruppe nord for Vejle. Sammen med grupperådet sagde hun i foråret ja til at lave et gør det selv-event i byen. Jem & fix betalte materialerne og hjalp med at synliggøre eventet i byen. "Det skulle bare have været et lille event, som kunne gøre os synlige i lokalområdet", siger Rosa Kjær Jørgensen. Men det blev meget mere end det, da Rosa Kjær Jørgensen til et repræsentantskabsmøde i Vonge og Kollemortens lokalråd nævnte spejdernes gør det selv-event. "Jeg blev ringet op af en initiativgruppe, som var med til mødet. De var ved at arrangere indvielse af nye overnatningshytter i byen, og ville høre, om vi ikke skulle slå de to arrangementer sammen og holde en forårsfest", siger Rosa Kjær Jørgensen, som var med på idéen. 70 gæster til brunch Derfra gik det stærkt, og 20. maj var der inviteret til forårsfest. På programmet stod indvielsen af de nye overnatningshytter, og så bød på spejderne på brunch, loppemarked og gør det selv-aktivitet, hvor gæsterne kunne lave deres eget stigegolf-spil. Og det var noget, som trak folk til. "Vi havde fået materialer til at lave 75 spil, og på dagen fik vi cirka lavet halvdelen af spillene. Man

i Danmark

kunne se, at folk havde det sjovt. Både børn og voksne var i gang med at save og hamre. For nogle var det nærmest en ægteskabsprøve", siger Rosa, som også kunne glæde sig over 70 solgte billetter til spejdernes brunch. Mere samarbejde i lokalområdet Efter sommerferien skal spejderne i gang med at bygge stigegolf-spil af de resterende materialer, så de ikke går til spilde. "Vi bruger nogle møder på at bygge spil med spejderne, og ellers mødes lederne og grupperådet til en byggedag, hvor vi samler de resterende spil. Dem bruger vi som præmier til vores juletombola", siger Rosa. Alt i alt har Rosa Kjær Jørgensen og resten af gruppen haft en god oplevelse med at lave gør det selv-event med jem & fix, og de er klar igen. "Opgaven blev lidt større, end vi først troede. Det er vores egen skyld, men viser, at det er få midler, der gør, at vi pludselig kommer rigtig langt", siger Rosa Kjær Jørgensen, som nu glæder sig til endnu mere samarbejde med resten af lokalområdet. Samtidig har de haft kontakt til mange nye mennesker i byen, som nu kender mere til gruppen, end de gjorde før. Læs mere på spejdernet.dk/projekter/jem-fix/ ■

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

VOXPOP

SPEJDER SOM VOKSEN

Roland 1 FOR VOKSNE

- en helt ny verden AF S O F I E L I N D GA A RD N I E LS E N

Solen skinnede, næsetipperne var røde og smilene store. I Kristi Himmelfartsferien var 34 voksne samlet for at deltage på Roland 1 for voksne på Flamsted Centret. Patruljelivet blev dyrket og da kurset lakkede mod enden, var det ikke længere til at vurdere, hvem der havde været spejder længe og hvem der kun lige var begyndt. For i fællesskab kunne de klare alt. Ildhu har været på pletten og spurgt tre deltagere, der først er blevet spejdere som voksne, om det at komme ind i spejderbevægelsen som voksen.

RIKKE AASBJERG

JONATHAN KNUDSEN

JESPER RAABJERG LARSEN

3. Lyngby gruppe

Sydhavnen gruppe

Skivehus gruppe

Hvad tænkte du om spejder, før du selv blev spejder?

Hvorfor vil du gerne være en del af spejderbevægelsen?

Hvordan oplevede du det at komme ind i spejdergruppen?

“Spejdere var nogle friluftsnørder, og nu er jeg selv rigtig meget nørd - altså jeg læser fysik - men det er på en anden måde. Jeg kommer også fra landet, så jeg kunne ikke helt forstå pointen, for der tænder alle jo bål alligevel, men så flyttede jeg til Lyngby og så gav det mening.

“Der er i forhold til samfundet, det, at man tager alle børn ind og kan give dem nogle oplevelser. Og så er det de holdninger der er for spejder, hvor man skal komme ud og prøve noget anderledes, hvor man kan blive ret udfordret og prøve noget, man aldrig har prøvet før.”

“I vores gruppe er der flere ledere, som ikke har en lang spejderbaggrund. Jeg har oplevet alle lederne som værende meget åbne og imødekommende. I starten var jeg ikke så meget med i planlægningen af program, men bare ekstra hænder til at hjælpe med afviklingen af de ugentlige møder. Men de har virkelig bakket godt op om mig.”

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

GRUPPESTAFET

s hu

sta

Vi bakker hinanden op AF S O F I E L I N D GA A RD N I E LS E N

Der findes små og store grupper i spejderland. Der findes byspejdere, spejdere til søs og spejdere langt ude på landet. I føljetonen ”Gruppestafet” bevæger vi os rundt i Danmark og finder de gode historier.

NYT TILTAG

Vi starter i det københavnske med Vestamager Gruppe, hvor Michael Rosenquist er gruppeleder. Gruppen er på 201 medlemmer og ligger tæt på Amager Fælled.

GRUPPESTAFET I de kommende numre af Ildhu vil vi finde de gode historier hos grupper i korpset. Derfor introducerer vi GRUPPESTAFETTEN. Vi spørger ledere, hvad deres gruppes styrker er og hvad de gerne vil give videre fra deres gruppe. Til sidst vælger lederen, hvem stafetten skal hen til næste gang. Målet er at skabe inspiration og vise de mange måder at være KFUM-Spejdergruppe på.

Hvad er godt ved Vestamager Gruppe? “En af de bedste ting ved min gruppe er, at vi har en fantastisk lederstab. De er åbne for nye ting, og efterhånden har de sammen opbygget et program, som kan gentages cirka hvert tredje år. Lederne er en enhed i sig selv – på tværs af enhederne. Hvis for eksempel en leder hos ulvene bliver syg, kan en tropsleder godt komme og give en hånd. Derudover har vi en forældreenhed, De Sorte Pantere, og de fungerer som en slags støttegruppe. Når vi er afsted på tur, kan vi snildt komme op på 120-130

mennesker, og det kan godt give udfordringer i forhold til rammerne. Her hjælper De Sorte Pantere med at ordne det praktiske, som for eksempel booke hytte, sørge for bustransport til hytten og lave mad til spejderne. Det er rigtig rart at have dem.” Hvem skal have stafetten næste gang? “Det kunne være sjovt at høre om en gruppe i Aarhus. De er også byspejdere, men hvordan gør de der? Måske vi kunne få inspiration derfra.” ■

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

LANDSTRÆF 2017 September 2017 blev der afholdt landstræf på Gram Slot, hvor spejderarbejdet kun var for ledere. Her var mulighed for at at lave mad af insekter, høre foredrag, grine, lege, lære og pleje sig selv i spa og sauna. Ren lederpleje. Vi ses på Gram Slot i 2018 til landsmøde.

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

i Danmark

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

KLUMME

Tag spejderarbejdet ud af spejderhuset A F M O RT E N T RA M P E DAC H J UN G E T

NYT TILTAG

FORMANDSKABETS KLUMME Vores formandskab for KFUM-Spejdernes bestyrelse oplever mangt og meget i spejderland og har meget på hjerte. I Ildhu bringer vi fremover en klumme skrevet af en af formændene. Denne gang hører vi fra Morten Trampedach Junget og pladsen vil gå på skift mellem Morten og medformand Peter Stubkjær Andersen.

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

“Vi rækker ud over os selv” er et af de tre punkter i KFUM-Spejdernes strategi. Det er det, fordi vi vil, at såvel den enkelte spejder som spejdergruppen tager medansvar for at gøre verden lidt bedre, og derved oplever at være en del af noget større og meningsfuldt. Netop det at gøre spejderarbejdet vedkommende er så vigtigt, for at vi lykkes med det, vi ønsker at opnå. Spejderarbejdet bliver mere relevant og giver lokalsamfundet værdi, når vi tager spejderarbejdet ud af spejderhuset. På Spejdernes Lejr havde vi besøg af repræsentanter fra mere end 70 af landets kommuner. Over 40 borgmestre valgte at prioritere en dag midt i deres ferie på at styrke broen mellem dem, kommunen og spejderne. Det gjorde de, fordi de oplever, at spejderarbejdet er relevant for unge, og fordi vi har et unikt fritidstilbud til kommunens unge. Det skal vi være stolte af, men også tage meget seriøst. Vi skal gribe muligheden, der er lige nu, til at styrke samarbejdet med kommunerne og sammen med andre

lokale spejdergrupper give endnu flere børn og unge muligheden for at møde spejderarbejdet. Hos de fem danske spejderkorps har vi et fælles ønske om at række ud til langt flere børn og unge. Vi har i den fælles forening “Spejderne” et mål om, at der i 2025 er 150.000 børn og unge, der agerer efter spejdernes metoder og værdier, selvom de måske ikke er medlem af et spejderkorps. Ungdomsøen er et eksempel på, hvordan vi når det mål. Når øen åbner i foråret 2019, får vi en unik platform til at række ud til nye grupper af unge og give dem oplevelser baseret på spejdermetoden. Det, at vi rækker ud og møder andre børn og unge, er forudsætningen for at lykkes med dette mål, hvad enten det er lokalt i spejdergruppen, f.eks invitere til fællesspisning, nationalt med Ungdomsøen eller globalt, f.eks. når danske spejdere tager til Tunesien for at uddanne unge i iværksætteri og skaberånd. God fornøjelse med at række ud. ■

KFUM-SPEJDERNE

ARTIKEL

Hvad handler det om?

Det med Gud men hvordan?

’Det med Gud - men hvordan?’ handler om værdiformidling og kristendomsformidling. Center for Ungdomsstudier (CUR) følger, hvordan vi gør det, og er nysgerrige på, hvordan værdier og kristendom formidles i KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, FDF og KFUM og KFUK. I foråret 2017 har CUR videreudviklet tre forskellige værktøjer: Tankestarter, Ledersamtalekort og #gulpåske, som er blevet prøvet ude blandt 40 forskellige grupper. Projektet er støttet af Y´s Men Region Danmark. Læs mere på spejdernet.dk/nyhed/faa-snakken-igang-om-gud eller www.cur.nu

AF INA AN D R EAS EN OG S U ZETTE M U N KS GA A RD , CUR, CEN TER FOR U N GD OM SSTU D IER

En gruppe spejdere stimler sammen på gulvet i små grupper omkring ’Tankestarteren’ - et stort kvadratisk ark med billeder og spørgsmål. Spejderne har lige hørt om det at ´gå på dybt vand´ i fortællingen om Jesus, der går på vandet, og Peter, der ryger i med begge ben. Det er en fortælling, der bl.a. handler om at turde gå ud af sin comfort zone og turde tro. ”Årh – han er modig! Det ved jeg ikke, om jeg turde!” siger en af spejderne spontant og peger på tankestarterens billede med en surfer i en stor bølge. En pige peger på et spørgsmål i hjørnet og læser op: ”Hvornår har du sidst været modig?” Straks går snakken blandt spejderne, der er ivrige efter at fortælle om de gange, de var modige i forhold til edderkopper, en mørk kældertrappe, et aftenløb, eller dengang de skulle gå over kirkegården alene. Med spørgsmålene starter den ene tanke den næste om det at turde, at være bange og at have mod. ”Det er jo ikke så tit, at vi har den slags snakke med spejderne – andet end når

der lige kommer noget op – det var fint at høre, hvad der rører sig i hovederne på dem.” lyder det fra en leder i Lystrup Gruppe. Rum for refleksion Spejderfællesskabet synes at have en særlig evne til at skabe rum for refleksion og samtale om livsemner. Særligt, hvor det kombineres med aktivitet, opstår der stjernestunder blandt både yngre og ældre spejdere. Det er en af de erfaringer, der er blevet gjort i ´Det med Gud, men hvordan?´– et projekt om værdiformidling og kristendomsformidling. Det kræver mod af både ledere og børn at indgå i eksistentielle, åndelige og religiøse samtaler, hvor man ikke har alle svarene. Men når spejderlederen tør spørge ind, også uden at have parate svar, opstår der rum for refleksion og plads til tale om emner, som voksne i andre arenaer af børns hverdags- og fritidsliv ikke nødvendigvis tør spørge ind til. ”Da vi snakkede med spejderne om det at frygte, så var der flere, der sagde, at de var bange for døden. Egentlig skylder vi børnene, at der er tid til den

slags snakke og vi tør dem”, siger en leder fra Nordlys Gruppe. Ledersamtalekort til ledermøde Andre spejdergrupper har afprøvet Ledersamtalekort om intentionen med spejderarbejdet og hvordan der formidles værdier og kristendom. Selv om mange ledere giver udtryk for, at de mangler sprog og viden omkring det med Gud og ikke føler, at de er klædt på til at indgå i samtaler omkring religiøse emner, opdagede mange ledere, at de alligevel pludselig sad og deltog i en snak om det med Gud, fordi samtalekortene gav en anledning til det. Samtalekortene består af 20 kort med spørgsmål, der skaber rum for refleksion og samtale om intentionen med spejderarbejdet, og om hvordan vi formidler værdier og kristendom. ”Ved I hvad – sådan en snak som vi har nu her, det er da så fedt! Helt ærligt! Det giver da mening uden at det bliver højtragende,” sagde en leder i Dalum Gruppe, der har prøvet at bruge Ledersamtalekortene. ■

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

Bliv flere spejdere Kunne jeres gruppe godt bruge flere spejdere eller flere frivillige ledere? Så læs mere om en ny spejdergruppe i Sydhavnen, der er gået fra nul til 41 medlemmer i løbet af det første år. Og mød Højdevang Gruppes gruppeleder, Malene Foldager, der havde viljen og modet til at starte en næsten lukket gruppe op igen og nu blomstrer. Begge grupper har været en del af projektet “Flere spejdere i København”. Erfaringer fra projektet med at starte nye grupper og om generelt at blive flere, deles nu med resten af KFUM-Spejderne, så endnu flere kan starte op. Historierne kan findes som podcasts, videoer og artkler på spejdernet.dk/blivflerespejdere. Det toårige projekt har haft til formål at starte nye eller genstarte spejdergrupper. Projektet er primært finansieret af Tårnby KFUM-Spejdernes Støtteforening og midler fra kommunale puljer.

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

ARTIKEL

En spejdergruppe bliver til AF KATHR IN E TJØRVED

Som en del af projektet ”Flere spejdere i København” oprettede vi en spejdergruppe i Sydhavnen. Gruppen er kommet langt siden deres første møde på en græsplæne foran Spejdercenter CPH i starten af 2016. Nu kigger vi tilbage på det første år.

Forberedelser Inden første møde fik vi lavet et koncept for opstart af gruppen. Det lød: Familiespejder for børn i alle aldre og deres forældre hver anden lørdag, og derudover ville vi starte en ulveenhed fra august. Herefter oprettede vi en hjemmeside og facebookside. 10 dage før første spejdermøde satte vi et stort banner op på græsplænen foran Spejdercenter CPH med invitation. Til det første møde ville vi undersøge, om der var grobund for en forening, og om de fremmødte havde lysten til at drive en spejdergruppe. Første spejdermøde I april deltog cirka 20 familier til første familiespejdermøde. Vi lavede plankefisk, så børn og voksne kunne få lidt smag for spejderlivet. Den spæde start To uger senere mødtes familiespejderne igen, denne gang til krible krable-aktivitet, som var en stor succes. Familierne var nu selv med til at bestemme aktiviteter. Vi vedtog at lave sæbekassebiler, og nogle af forældrene tilbød at hjælpe med værktøj og know-how. To lørdage i træk blev der bygget biler og afholdt sæbekasseløb. En leder til gruppen I maj søgte spejdergruppen efter en gruppeleder. Eva Jensen svarede på vores annonce om at komme >

i Danmark

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

ARTIKEL

SPEJDER I SY DH AVN EN Gruppen er pt. 41 medlemmer, hvor godt 12 er voksne frivillige og ledere. Følg med i gruppens udvikling på facebook.com/spejderisydhavnen.

i mesterlære som gruppeleder dagen efter den var slået op. Hun havde ingen spejdererfaring, men ville gerne komme i lære. Eva er nu både ulveleder og gruppeleder hos Sydhavnen. Formaliteterne på plads I maj blev der afholdt stiftende generalforsamling efter et spejdermøde, hvor der blev valgt både bestyrelse og et navn til gruppen “Spejderne i Sydhavn”. Ulvene bliver til Familiespejder-enheden blev delt, så der nu både var en familiespejder og en ulveenhed. Kristian, som havde en dreng, der skulle starte som ulv, svarede på et opslag på Frivilligjob.dk og startede som ulveleder. Ulveløb og skoleaftaler I oktober deltog ulvene i deres første løb: Tintin-løb på Kastellet. Derudover lavede grup-

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

pen aftale med Miniatureskolen, så deres lokaler kunne benyttes til spejdermøderne. Her er der både bålplads, insekthotel, bistader og andre brugbare materialer. Nye rammer I december flyttede gruppen sine ting til den lukkede børnehave ved siden af Spejdercenter CPH og fik dermed mere plads. Ulvelederne inviterede til forældremøde med fællesspisning for børn og voksne. Efter spisningen snakkede forældre og ledere om, hvordan forældrene kunne hjælpe. Vi havde også juleafslutning og ønskede hinanden god jul og på gensyn til januar.

Foreningsliv Vi holdt Frivilligdag på Spejdercenter CPH i april. Her arbejdede vi mere med vores nye forening i Sydhavnen, og om eftermiddagen pionerede alle i fællesskab et spisebord. Lederudvikling Gruppeleder Eva Jensen og flere andre fra gruppen var på Roland 1 for voksne på Flamstedcentret i maj og vendte tilbage med fornyet energi og med mere indsigt i spejderlivet. ■

Gruppen vokser I februar 2017 slog vi gruppemøde og fastelavnsfest med tøndeslagning sammen. Flere forældre blev valgt ind i vores grupperåd, som pludselig var ret stort.

KFUM-SPEJDERNE

ARTIKEL

Gruppeleder med mod til at spørge om hjælp AF KATH RINE TJØ RVED

Malene Foldager stod for halvandet år siden som eneste leder i Højdevang Gruppe. Men når børnene stadig er der, giver man ikke så nemt op. I dag kan gruppen takke Malenes fandenivoldskhed for en blomstrende fremgang.

Hun havde aldrig forestillet sig selv som gruppeleder. Ikke desto mindre har hun med netop den kasket formået at vende Højdevang Gruppe rundt. Da Malene til sidst var gruppens eneste leder, var det hendes beslutning, om Højdevang gruppe skulle lukkes eller ej. Kunsten at spørge om hjælp Malene, der allerede har prøvet at lukke en gruppe, stod foran at skulle gøre det igen. “Jeg ville ikke være med til at lukke endnu en gruppe. Ikke uden at prøve at genstarte først.” Malene siger selv, at hun aldrig kunne have gjort det alene, men som gruppeleder er hun god til at finde hjælp, selvom hun synes, det kan være svært: “Det kræver, at du ved, at du har brug for hjælp, og at du ved, hvem du skal spørge.” Med mange år som spejder har Malene et netværk i korpset. Da hun i anden sammenhæng mødte projektlederen Marie Rahr Østerholt fra ”Flere spejdere i København”, var det ikke med den store

i Danmark

plan, da hun spurgte om hjælp: “Jeg tænkte: Red os! Kan vi komme med i det her projekt? ” Og gennem projektet har gruppen nu fået en håndfuld nye ledere og en masse nye spejdere. Gruppen er ikke længere ved at dreje nøglen om og kan se fremad. Der er nu overskud til at glæde sig over fremgangen: “For to år siden havde jeg bestemt ikke forestillet mig, at vi skulle 41 mand afsted på Spejdernes Lejr 2017, men det skulle vi. “ Højdevang Gruppe regner med at udvide med en juniorenhed efter sommerferien, så de har rum til endnu flere spejdere. ■ H ØJ D E VA N G G R U P P E B L E V G E N STA RT E T I 2 0 1 6 S O M D EL A F P ROJ E KT E T ” F L E RE S P E J D E R E I KØ B E N H AV N ”, M E N E R M E RE E N D 7 0 Å R GA M M E L . D E E R PT. 6 6 M E D L E M M E R O G H O L D E R TIL I H ØJ D E VA N G K I RK E S M E N I G H E D S H US PÅ A M AG E RB RO .

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

w w w .s p e jd

e rn e t .d k /a

k ti v it e te r

FÅ HJÆLP TIL AT PLANLÆGGE DINE SPEJDERMØDER AF KIRSTIN E M OS E S C H A D E

Aktivitetsdatabasen på spejdernet.dk/aktiviteter har fået et ansigtsløft og er blevet gjort nemmere at bruge. Dette gør, at du, som leder, meget nemmere kan få hjælp til at planlægge dine møder og finde inspiration. Databasen er lavet sådan, at du hurtigt kan finde både aktiviteter og mærker. Du kan søge på netop de kompetencezoner, som I skal arbejde med i din enhed på de kommende spejdermøder. På den måde er det nemt at finde konkrete aktiviteter til mærker. Du kan også vælge at søge med fritekst, hvis du leder efter noget meget konkret. Du kan søge på bestemte enheder eller tidsintervaller, hvis du søger bredere. Du kan også vælge at kombinere alle disse ting og dermed få en meget specifik og målrettet søgning. Aktivitetsdatabasen er et besøg værd, da der er masser af muligheder i de aktiviteter, der ligger der i dag.

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

Databasen bliver hele tiden opdateret med nye aktiviteter. Du kan allerede nu på nogle af mærkesiderne finde helt konkrete aktiviteter til det givne mærke. Dette vil blive udvidet endnu mere, så der vil være aktiviteter tilknyttet hvert mærke. Det er disse aktiviteter, som også findes overordnet beskrevet i de hæfter, der er blevet udgivet med Palettens mærker i løbet af de seneste år. For at få endnu flere aktiviteter i aktivitetsdatabasen, må du, som leder, meget gerne bidrage med dine bedste aktiviteter. Du kan nemt dele både aktiviteter og mærker, som I laver hjemme i gruppen, så andre kan få nye input og blive inspireret. På denne

KFUM-SPEJDERNE

KR. 198,-

NYE MÆRKER

Køb Paletten-Håndbogen Hvis du vil vide mere om arbejdsprogram og Paletten, kan du købe Paletten-Håndbogen på 55nord. dk til din gruppe. I bogen er alle Palettens mærker, gennemgang af Paletten og hjælp til brug af Paletten samlet for at gøre dig bedre klædt på til at bruge arbejdsprogrammet og blive en endnu bedre spejderleder.

måde sikrer vi sammen det bedst mulige spejderarbejde hos KFUM-Spejderne. Hvis du ikke helt er med på, hvordan du deler dine aktiviteter og mærker, kan du få hjælp på spejdernet.dk ved at søge på artiklen ”Så nemt uploader du aktiviteter til aktivitetsdatabasen”. Denne artikel tager dig trin for trin gennem forløbet med at indsende. ■

i Danmark

Nye mærker Har du set de nye færdighedsmærker; Øksebeviset og Flaget? Find dem i aktivitetsdatabasen.

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

ARTIKEL

EN SMAGSPRØVE PÅ DANSK SPEJDERLIV AF AN N A PRAI

Stakkevis af kløvet brænde, tørklædebytteri og aftensmad med nabospejderne. 19 unge nydanskere fik utallige indtryk, da de i to dage var med på en dansk spejderlejr for første gang.

”En lille pige spørger mig, om vi skal bytte tørklæde. Hvad mener hun med det?” For enhver spejder giver det helt sig selv, hvis nogen spørger om at bytte tørklæder, men når man ikke er spejder og ovenikøbet er helt ny til danske normer, kultur og sprog, så kan det være svært at vide, hvad man skal gøre i den situation. Lily Bahnsen fortæller, at nydanskernes orange tørklæder var meget eftertragtede hos de andre spejdere på Spejdernes Lejr – og da hun og de andre fra projekt ’Nye danskere – nye spejdere’ fik forklaret nydanskerne, hvad det gik ud på, var der da også flere af dem, der valgte at bytte tørklæder. 19 unge mænd i alderen 15 til 31 år havde valgt at tage imod tilbuddet om at deltage på Spejdernes Lejr for nogle dage. De har været flygt-

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

ninge, nu nydanskere, og de fleste kom hertil i 2015, især fra Syrien og Iran. På lejren skulle de prøve kræfter med at bygge deres lejrplads op, sove i telt, være på et løb med fokus på demokrati, og ellers deltage i lejrens andre aktiviteter. De kendte ikke nogen i forvejen, heller ikke hinanden indbyrdes. ”Det var fantastisk for mig. Det var første gang i mit liv, jeg sov i telt, og det var ikke koldt”, fortæller 23-årige Shah, der er fra Afghanistan, men i dag bor i Farsø, Nordjylland. Han har været i Danmark i tre år, og ville rigtig gerne på ferie rundt og opleve Danmark og møde nye mennesker. Et frirum Man kan have forestillinger om, hvordan flygtninges rejse til Danmark har set ud. Men det gælder også den anden vej. Shah skulle sove i telt for første gang og samtidig forstå, at det er noget, vi gør her, >

KFUM-SPEJDERNE

Danish Scout Council består af 10 medlemmer med stemmeret samt en observant fra Danske Spejderkorps Sydslesvig samt Færøerne + The international Commissioner, IC. Når vi kommunikerer med WOSM, gør vi det formelt gennem vores IC. Det er pt. Kristian Kvist fra DDS. Formanden for rådet er Jens Nygaard Nielsen fra KFUM-Spejderne.

I sidste nummer af Ildhu skrev vi om invitationen til flygtninge i Danmark til at komme på Spejdernes Lejr. Ildhu har talt med arbejdsgruppen Nye danskere - nye spejdere, en række af de nydanskere, der var med, samt spejdere, der mødte dem i løbet af deres lejrophold.

i Danmark

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

fordi vi har lyst og ikke fordi vi er fattige og er nødt til det – som det er tilfældet, hvor han kommer fra. Frirum Alma Skjold Knudsen er spejder, frivillig i arbejdsgruppen og en af lederne på lejren. Hun fortæller, at de i gruppen slet ikke talte om, hvor de hver især kom fra andet end hvor de bor i dag. ”Vi har ikke spurgt ind til deres fortid. Spejderlivet er fritid, og det skulle derfor ikke handle om den vej, de har været på hertil. Så hellere give dem et frirum, hvor de bare kan få lov at være på lejr.” Gruppen af nydanskere var med to dage på lejren, men der var mange overvejelser forinden om antal dage, økonomien, men også de personlige hensyn, fortæller Alma. ”En lejr som denne giver et sandt overload af indtryk, og hvis man både skal nå at kapere det og samtidig lære hvad spejderarbejde er, bliver det ret uoverskueligt. Det var derfor tænkt som en smagsprøve. Så kan de tage hjem og stadig have lyst til at tage afsted igen.” En stor flok unge mænd, som aldrig har været på spejderlejr og ikke kender nogen. Det kan virke som en overvældende opgave for enhver spejderleder. ”Det var berigende at se, hvordan de hurtigt fandt sig til rette i de omgivelser, de blev sat i, og tog del i det hele”, fortæller Alma. Jesper Høy, der også var med som spejderleder, oplevede det samme. ”De var meget udadvendte og nysgerrige på, hvad der foregik og havde stort gåpåmod.” Nabomad Nydanskerne fik bogstaveligt talt også smag for, hvordan det er at være en del af en spejdergruppe på spejderlejr. Begge aftener fik de mulighed for at tilberede og spise aftensmad med andre

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

grupper. I grupper af 3-4 personer blev de inviteret indenfor. Spejdergruppen ’Skjoldungerne’ fra Det Danske Spejderkorps i Hvalsø havde besøg af fire nydanskere til at være med til at lave og spise aftensmad den ene aften. Det var alle 15-16 årige, dels fra Syrien og fra Iran, og spejderleder Maria fortæller. ”De var imødekommende, nysgerrige og snaksalige. Børnene tog rigtig godt imod dem og viste dem hvordan vi gjorde ting, f.eks. hente vand. Børnene oplevede det mere som at introducere dem til spejder end at møde flygtninge. Vi talte kun dansk sammen og talte om livretter og den slags. Og de hjalp os med at hugge en masse brænde.” Spejderleder Lily fortæller, at aftensmadarrangementerne viste sig nok at være den største succes. ”Åbenheden og opmærksomheden fra nabogrupperne har været stor. De var så gode til at tage imod os”. Omid er en nydanskerne og var også ude og at spise hos en nabogruppe. Han er 29 år, bor i Vejle og har været i Danmark i seks år. Han kunne rigtig godt lide at sidde ved bålet om aftenen, ligesom han syntes om besøgene hos nabogrupperne – en fra Roskilde-området og den anden aften med spejdere fra Kolding. ”Det var fantastiske mennesker. Vi snakkede godt sammen og det var rart at spise med. ” Mødet med danskere Noget, der var meget vigtigt for nydanskerne, var netop, at de fik mulighed for at møde danskere. Jesper fortæller, at inden de tilmeldte sig, spurgte de meget ind til, hvem der var med. ”De ville gerne møde nye mennesker og især danskere. De havde ikke lyst, hvis der kun ville være andre udlændinge.” Sådan havde Omid det. Han så invitationen til nydanskerne via et Face-

book-opslag, og tænkte, at han ville prøve noget nyt, lære lidt mere om den danske kultur og møde nye venner. ”Det var en stor oplevelse for mig. Jeg kastede mig ud i noget, jeg ikke vidste noget som helst om. Jeg pakkede bare min rygsæk og tog med.” Helikopterblik Arrangementer som denne kan måske føre til, at spejdergrupper rundt om i landet får lyst til at invitere nydanskere med til et spejdermøde. Men også at nydanskerne får øjnene op for, hvad spejderlivet kan betyde for deres liv i Danmark, forklarer Alma: ”Vi vil gerne åbne spejderverdenen op. Forhåbentligt har vi givet de 19 nydanskere en god oplevelse ved at invitere dem med på lejren, og de fortsat vil føle sig velkomne i spejderbevægelsen.” Dertil supplerer Lily: ”Hvilken spejdergruppe vil ikke gerne have en engageret 18-årig ind i gruppen? De ved bare ikke nødvendigvis, hvordan de skaber kontakten. Det kan møder som dette hjælpe til. Vi er kommet ud til overvældende mange flere mennesker end hvad vi troede, vi ville.” Arbejdsgruppen har da også store visioner for projekter i fremtiden. Ideen med at introducere spejderarbejdet som en vej til en integration slutter bestemt ikke på en græsmark i Sønderborg. ”Disse unge mænd kommer med mange gode kompetencer, man måske ikke kan skaffe lokalt. De ville være gode for spejdergruppen – ligesom nydanskerne får et netværk og en sund fritidsinteresse. Og hvis vi tager helikopterblikket, er det godt for Danmarks fremtid. De unge mænd får jo også en familie en dag med børn, hvor de så kan sige til dem – du skulle prøve at være spejder. ” ■

KFUM-SPEJDERNE

Nydanskere på Spejdernes Lejr 2017 Efter seminaret Refugee Response, arrangeret af de fem danske spejderkorps, hvor spejdere fra hele Europa kom til Danmark for at finde ud af, hvordan spejdere kan hjælpe flygtninge i Europa, opstod arbejdsgruppen “Nye danskere - nye spejdere”. Arbejdsgruppen besluttede bl.a. at invitere flygtninge med på Spejdernes Lejr 2017 sammen med Dansk Flygtningehjælp Ungdom, DFUNK, der har været med til at formidle kontakten mellem nydanskerne og arbejdsgruppen. Projektet er blevet økonomisk støttet af Tuborgfondet, der har dækket nydanskernes deltagergebyr, telte, grej og pr-materiale. Formålet med opholdet var at skabe synlighed omkring spejderbevægelsens arbejde med flygtninge og nydanskere, og vise, hvordan nydanskere kan blive integreret via spejderlivet. Nydanskerne var på lejren 26.-28. juli. De boede sammen i Lejre kommunes kvarter i telte. I lejren boede også flere fra arbejdsgruppen, Alma Skjold Knudsen fra KFUM-Spejderne, Lily Bahnsen fra Det Danske Spejderkorps og Jesper Høy fra Det Danske Spejderkorps. Derudover var Signe Degn Jørgensen (tidl. KFUM-spejder) og Morten Sigaards (FDF) med på lejren. Arbejdsgruppen består foruden Alma og Lily, af Anne Schramm fra De grønne pigespejdere samt Line Udengaard fra KFUM-Spejderne.

i Danmark

ILDHU 03 2017 Ledermagasin

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE