Ildhu 04 2017

KFUM-SPEJDERNE i Danmark

ILDHU 04 2017 Ledermagasin

H el e december på

TEMA AT VÆ R E SAMMEN

ét s pejder mø de

N y tå rs ret i

s p e j d e r n et .d k /il dhu

sp e jd er n et .d k /i l d h u

bå l et s s kær

KFUM-SPEJDERNE I DANMARK

LEDER

AT VÆRE SAMMEN I årets sidste nummer af Ildhu er temaet “At være sammen”.

For hvis der er noget, som spejdere er gode til, er det at være sammen. I året, der er gået, har mange deltaget både i Spejdernes lejr i Sønderborg og ikke mindst Landstræf på Gram Slot. Men vi er også sammen til daglig, til vores spejdermøder, spejderweekender, kurser og andre spejderrelaterede aktiviteter, som vi deltager i hen over et år.

I dette nummer sættes der derfor fokus på samværsreglerne, som er gode at have i grupperne. Du vil kunne læse om en gruppe, der oplevede det værst tænkelige - krænkelse af børn - og som i fællesskab alligevel er kommet godt videre.

Udover samværsregler er vi også sammen på andre måder, og specielt her op til jul og nytår. Derfor har vi da både lavet en julekalender til spejdermøde og et bud på, hvad du kan lave af mad over bål fx til nytår.

I gruppestafetten er vi taget en tur til spejdere i udkanten af Aarhus, der ser ud til ikke at lade sig begrænse af noget, og så er det Peter Stubkjær fra formandskabet, der reflekterer over værdien af fællesskabet.

Vi ønsker jer derfor alle god fornøjelse med det sidste Ildhu for i år, og god jul og godt nytår. Vi ses i det nye år, hvor vi endnu en gang skal være sammen om det, vi alle elsker at være - spejdere.

#04 NOVEMBER 2017

Udgiver KFUM-Spejderne i Danmark Oplag: 6.400 eksemplarer. ISSN 1904-1950 Ansvarshavende redaktør Anna Prai kommunikationskonsulent Redaktør Linea Blom Nielsen Redaktør Margrethe Løkkegaard Hansen Skribent Alma Skjold Knudsen Skribent Sofie Lindgaard Nielsen Grafisk design Juliane Holmstrøm For- og bagsidefoto Christian Bloch Hansen Fotos Christian Bloch Hansen s. 2, 6, 8, 11, 14, 15 Kirstine Mose Schade s. 2 Turbine Forlaget s. 4 Johny Kristensen s. 9, 12, 14, 15, 21, 22 Tim Riediger s. 14, 15 Anders Brandt-Jacobsen s. 14, 15 Frederik Dahl Kehlet s. 14, 15 Steen Larsen s. 14, 15 Inger Marie Mulvad s. 17,18 Gorm Dalbøge Lausen Bersan s. 23 Jakob Vibe s. 24 Pernille Bille Tvedt s. 26, 27 Fejl og rettelser Redaktionen beklager manglende kreditering af fotos taget af Andreas Bastrup Larsen og gengivet i Ildhu 03 2017.

Side 14-15 - Landstræf 2017.

Side 23 - Paletten Håndbog.

Foto, artikler og andet indhold må citeres/ gengives når kildeangivelse »KFUM-Spejderne i Danmark – Ildhu« er angivet sammen med nr. og årgang

Rigtig god læselyst Ildhu-redaktionen

Tryk proffset.dk Ris, ros og forslag til indhold ildhu@kfumspejderne.dk

Linea Blom Nielsen

Margrethe Løkkegaard Hansen

KFUM-Spejderne i Danmark Wagnersvej 33 2450 København SV Tlf.: 70 10 26 66 / info@kfumspejderne.dk Yderligere oplysninger www.spejdernet.dk/ildhu Næste udgave Marts 2018

Sofie Lindgaard Nielsen

Alma Skjold Knudsen

Kunne det være dig?

Bliv skribent for Ildhu.

Skriv til: ildhu@kfumspejderne.dk

INDHOLD

ÅRET DER GIK...

AT V Æ R E S A M M E N

I BILLEDER

DET FRYGTEDE OPKALD

14 4

Meningen med at savne andre

6

At komme hinanden ved

8

Fællesskab og samvær(d)

9

Det sker ikke for os

1 0

Få hul på snakken

1 1

Regler skal give mening

1 2

Vi skal ikke tie men tale det ihjel

14

Fotoreportage: Året der gik

16

Det frygtede opkald

19

Har I indhentet børneattest?

21

Vejen videre

22

Hvis ulykken rammer

23

Gruppestafet: Vi begrænser os ikke

24

Løs 24 juleopgaver på 2 timer

26

Nytårsmad i bålets skær

16

ILDHU 04 2017 Ledermagasin

3

"Summen af minderne med dem, der betyder noget for mig, har givet retning for den fremtid, som jeg ønsker at udleve".

4

ILDHU 04 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

REFLEKSION

Meningen med at savne andre

Jon Jensen har, siden han var dreng, drømt om at prøve kræfter med overlevelse i den fri natur på egen hånd. Han meldte sig til tv-programmet ”Alene i vildmarken” ud fra en idé om at finde ind til kernen af det, der virkelig tæller. Og den fandt han.

I et hverdagsliv præget af rutiner og materiel overflod havde jeg længe sukket efter chancen for at trække stikket og prøve mig selv af i et eventyr, som jeg ikke kendte på forhånd. Det skulle komme til at betyde mere, end ord kan beskrive. Det at finde mening i at savne og stadig fastholde isolationen viste sig som en udmattende konflikt i mit sind.

Efter de første tre uger med stor succes indledte jeg nu en personlig kamp mod kedsomhed, savn og ensomhed. En proces, der på sin vis var lammende, men som gav mig mulighed for at skabe mening og finde vej til en erkendelse af, at et liv med større personlig frihed kræver et bevidst valg.

I vildmarken var det savnet til samværet med min familie, og det at dele mine oplevelser og følelser med andre, der trængte sig mest på. Jeg fandt ud af, at det er i samvær med andre, jeg finder min styrke og dér, jeg finder inspiration til at udleve nye ideer. Det var ikke bare samvær med hvem som helst, men præcis de personer, som jeg har delt værdifulde minder med gennem livet.

Mens jeg var alene i vildmarken, genkaldte jeg minder fra samværet med andre i lignende situationer, når jeg sad ved bålet, byggede mit shelter, fiskede, stod ved vandfaldet eller gik tur i fjeldet.

Det at kunne genkalde minder bliver nærmest et overlevelsesinstinkt, som pludselig tæller i et meget mere menneskeligt perspektiv som fx at savne at stå tidligt op og gå på job, sige godmorgen og at grine med andre.

Nok er det et helt basalt behov for at blive tanket op af andres energi, men det er jo samtidig helt egoistisk, fordi det kommer til at handle om, hvad jeg selv har brug for. Samvittigheden meldte sig også for det savn, jeg påførte min familie. Men min

i Danmark

stædighed og min idé om at gå planken ud overskyggede lysten til at forlade vildmarken.

Det var spændende for en stund at prøve kræfter med at være alene, men inden længe manglede jeg simpelthen input fra andre. Fx manglede jeg mine nærmeste til at hjælpe med at vende humøret, når jeg var trist eller uoplagt, bare med en kommentar eller et kram. I vildmarken slap energien fra eget system efterhånden op, når kedsomheden, savnet og ensomheden virkelig meldte sig.

Samværet med andre på jobbet, i familien, i gruppen mv. kan udfordre ens ideer. Det kræver samarbejdsevner og forhandling at være en del af flokken, men det er også i samvær med andre, at ideer og kundskaber bliver bekræftet og afprøvet – og får større værdi, fordi samspillet netop bekræfter det personlige bidrag og giver en større tilfredshed, når store som små opgaver løses. ■

Jon Lindberg Jensen Deltager i DR3’s programserie ”Alene i Vildmarken 2016.” I programserien blev 10 danskere efterladt alene i den barske natur i Nordnorge uden ly og mad. Hver for sig skulle deltagerne klare sig så længe som muligt med et minimum af udstyr. Den deltager, der klarede sig længst tid, vandt programmet. Det gjorde Jon Jensen med sine 45 dage alene.

Jon er 36 år, mekaniker og bor i Saltum med sin kone og datter. Han bruger sin fritid i naturen til fiskeri og jagt og teambuilding-kurser, som han afholder for børn og udsatte unge i sit firma Lindberg Troupers.

ILDHU 04 2017 Ledermagasin

5

ARTIKEL

6

ILDHU 04 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

ARTIKEL

At komme hinanden ved A F S O F I E L I N D GA A RD N I E LS E N

At have et godt lederfællesskab er for mange af os en stor motivation for at dukke op uge efter uge. Ligesom vi udfordrer patruljen for at styrke sammenholdet, er det vigtigt at tage sig tid til at styrke fællesskabet i blandt lederne. Uanset om det er 10 minutter på jeres kommende ledermøde eller om I vælger at afholde en lederdag, har vi samlet nogle øvelser, som I kan bruge hjemme i gruppen.

Hvor meget toiletpapir skal du bruge?

Formålet med denne øvelse er at lære lidt om hinandens liv ud over det, man får mulighed for til spejdermødet. Lederne samles i en rundkreds og øvelsen introduceres med at en rulle toiletpapir sendes rundt. De får til opgave at tage så meget toiletpapir som de skal bruge, men de får ikke at vide til hvad. Når alle har taget den mængde toiletpapir de skal bruge, fortælles det, at for hvert stykke toiletpapir de har taget, skal de fortælle en ting om dem selv, som de andre endnu ikke ved.

Kan du se mig?

Ideen med øvelsen er at se hinanden i øjnene og bagefter have en refleksion i fællesskab over, hvordan oplevelsen var. Øvelsen introduceres ved, at man skal gå rundt imellem hinanden i stilhed. Når man så finder en at have øjenkontakt med, stiller man sig over for hinanden og holder øjenkontakt så længe man har lyst til det. Øjenkontakten afsluttes ved, at en af parterne enten smiler, blinker, nikker, rører på skulderen eller lignende for at sige tak for nærværet. Derefter går begge parter videre og finder en ny at have øjenkontakt med. Dette fortsættes indtil den leder, der har sat øvelsen i gang, afslutter den.

For at øvelsen rykker lederne tættere sammen, er det vigtigt, at lederne har en fælles refleksion over, hvordan det føltes og hvad det betød at

i Danmark

have øjenkontakt i længere tid. Øvelsen kan også meget vel give anledning til en dialog om kommunikation.

Massagecirkel med et twist Du kender måske nok i forvejen massagecirklen - den er i hvert fald guld værd efter en lang dag på tur, når man lige skal være lidt ekstra søde vedover for hinanden. Men den bruges sjældnere som opstartsaktivitet. Prøv næste gang at lave denne øvelse, inden I skal have en dialog i lederstaben, som du på forhånd godt ved kan blive lidt intensophedet, at lave denne øvelse. Så har I nemlig allerede fysisk rørt ved hinanden og grint sammen, hvilket vil få jer til at være rykket tættere sammen som fællesskab.

I stiller jer i en cirkel og alle vender sig mod højre, så I kan give hinanden massage på ryggen. I kan enten vælge at éen styrer massagen og resten følger med (husk arme, ben og nedre ryg) eller det kan være frit. Alle bliver altså masseret på éen og samme tid. Når I er færdige med at nyde massagen, bliver I stående, men går såmåske et par skridt ind mod centrum af cirklen. I skal nu forsøge at sætte jer ned på hinandens lår/knæ.

Det kan ikke garanteres, at det går godt, men sjovt er det i hvert fald! ■

ILDHU 04 2017 Ledermagasin

7

KLUMME

Fællesskab og samvær(d) A F P E T E R ST UB K J ÆR A N D E RS E N

FORMANDSKABETS KLUMME Vores formandskab for KFUM-Spejdernes bestyrelse oplever mangt og meget i spejderland og har meget på hjerte. I Ildhu bringer vi fremover en klumme skrevet af en af formændene. Klummen vil gå på skift mellem Morten Trampedach Junget og Peter Stubkjær Andersen.

8

ILDHU 04 2017 Ledermagasin

Når jeg triller (eller ræser) på cykel hjem fra et velafholdt spejdermøde, har jeg nogle gange en særlig følelse af samhørighed og mening.

Jeg tror, det er fordi, jeg sammen med andre har været med til at rykke noget i en positiv retning.

Det flugter rigtigt godt med, at det mest værdifulde i spejderarbejdet for mig er det fællesskab, der opstår, når vi som ledere er sammen om at lave aktiviteter for andre.

For det giver bare et bedre kendskab til menneskene bag at arbejde sammen om at løfte store mål – både når det er sjovt og når det er svært. Det er ikke uden grund, at vi beskriver samværet i spejderarbejdet som Danmarks stærkeste fællesskab.

På Landstræf i september holdt Nanna Muusmann, chef for Vollsmose Sekretariatet, et inspirationsoplæg. Hun fremhævede de to S’er og de to R’er som afgørende for det meningsfyldte, frivillige arbejde: Det skal være Sjovt og Spændende for at tiltrække både børn og voksne. Og skal man fastholde folk i det frivillige arbejde, skal man kunne

opnå Relationer og Resultater, som ikke findes andre steder. Det giver for mig en god og enkel ramme for at diskutere det spejderarbejde, vi er en del af.

Hvorend man er spejderleder, om det er tropsstaben, i gruppen, i distriktet eller i et projekt under korpset, kan det give god mening at tage en drøftelse af lederfællesskabet: Hvad er sjovt og spændende i spejderarbejdet og hvilke relationer og resultater er vigtige for den gruppe mennesker, der er samlet i fællesskabet? Man kunne også gå videre og spørge: Hvordan skaber vi trygge rammer for alle – nye og erfarne? Hvordan giver vi plads til hinandens forskelligheder? Hvordan skaber vi tilpas udfordring for alle? Hvor henter vi inspiration til læring og nytænkning? Den gode samtale om disse spørgsmål kan være med til at styrke fællesskabet og skabe klarhed om det fælles mål.

God fornøjelse med drøftelser af jeres lederfællesskab! ■

KFUM-SPEJDERNE

DET SKER IKKE FOR OS

TEMAARTIKEL

TEMA AT VÆRE SAMMEN

AF ANN A PRAI

De næste 12 sider i dette Ildhu handler om at skabe trygge rammer for børn, unge og voksne i alle grupper, på spejdercentre og i uddannelsesforløb.

Fokus vil være på værdien i at lave samværsregler.

Samværsregler kan bruges til at undgå mobning, respektere personlige grænser, sikre ordentlig omgangstone, også på de sociale medier m.m.

Men reglerne skal i høj grad også være med til at forebygge overgreb eller krænkelser af seksuel karakter.

For vi kan ikke komme udenom, at der sker overgreb på børn og unge. Det sker hos alle børn- og ungdomsorganisationer. Også hos os. Men vi kan faktisk gøre ret meget for at undgå, at det sker.

Det ligger os alle – frivillige og ansatte i KFUM-Spejderne - stærkt på sinde at sikre, at børn og unge altid kan have tillid til os, og at forældrene er trygge ved at sende deres børn til spejder. Samværsregler og børneattesten er nogle af værktøjerne til at skabe trygge rammer for spejderarbejdet. Det kan du læse meget mere om på de næste sider.

i Danmark

Hvad kan gruppen gøre?

Det er vigtigt, at gruppen sørger for at lave samværsregler og indhenter børneattester på alle, der tager del i spejderarbejdet og har et lederansvar for børn og unge.

Hvordan gør I det?

• Hent guiden i at udarbejde samværsregler på spejdernet.dk/overgreb. Følg trinene og lav samværsregler, der passer til jeres situation.

•

Find ud af, om I har indhentet børneattester på jeres ledere og hjælpere, som reglerne foreskriver. Indhent attesterne, hvis ikke.

Se side 19 og 20 for hvordan du gør det.

•

Tal i gruppeledelsen om at få udpeget en person, der kan stå for at indhente børneattester og være koordinator for gruppens samværsregler. ■

ILDHU 04 2017 Ledermagasin

9

TEMAARTIKEL

FÅ HUL PÅ SNAKKEN Den bedste måde at opnå det gode fællesskab, men også at undgå at overskride personlige grænser, er ved at have en fælles forståelse af, hvordan I omgås hinanden. Det er også vigtigt at få skabt en atmosfære i gruppen, hvor det er naturligt og accepteret at tale om, hvordan både den enkelte og gruppen lever op til de fælles spilleregler, I har aftalt.

Første skridt dertil er at starte dialogen. Det kan guiden til at udarbejde samværsregler hjælpe med. Guiden består af to dele:

En introduktion til krav, hensyn og overvejelser, I skal kende for at udarbejde reglerne samt en drejebog for, hvordan I helt lavpraktisk får sat jer sammen og taler jer frem til regler, der passer til jeres gruppe.

Scenarier og skabelon til at få formuleret de samværsregler, I er blevet enige om.

Der er mange scenarier, der kan udvikle sig til en misforståelse eller kedelig sag, hvis man er i tvivl om, hvad reglerne er, eller man ikke på forhånd har aftalt, hvordan det bedst håndteres. Derfor er det vigtigt, at I taler om situationer, der kunne opstå i jeres gruppe.

Det kan I gøre ved hjælp af 14 konstruerede, men dog realistiske scenarier, som kan hjælpe til at tage hul på debatten og finde en fælles fremgangsmåde til at håndtere lignende situationer. Med til anden del hører en skabelon.

I kan udfylde undervejs og bruge til at formidle til alle relevante, når reglerne er på plads – også ledere, der kommer til senere.

Denne del beskriver også, hvordan f.eks. man kan lave baggrundstjek af nye ledere, og giver også de basale forholdsregler for, hvad du som leder skal undgå, f.eks.: • at sove alene med et barn/ung eller være alene med barnet, hvor ingen kan se jer.

• at der er låste døre, når du er sammen med et barn/ung.

• at acceptere en adfærd, du ikke finder i orden, også selvom det synes at være kulturen i gruppen, og andre ikke stiller spørgsmålstegn ved det.

Guiden til samværsregler finder du på: spejdernet.dk/overgreb

Sammen skaber vi tryghed Samværsregler for:

Samværsregler

Ved overnatninger

Intimsfæren

(Hjælp til toiletbesøg, badning, vådliggeren mm.)

Ved fotografering

Omgangstonen (også på de sociale medier)

Når tvivlen opstår

________________

Vi skal altid..

S A MVÆ R S G UI D E

Vi må aldrig…

Vi stræber efter at …

Det er helt okay at…

Udarbejdet den:

10

ILDHU 04 2017 Ledermagasin

Deltagere:

KFUM-SPEJDERNE

TEMAARTIKEL

REGLER SKAL GIVE MENING - ellers bliver de ikke overholdt Vidste du, at samværsregler er noget, alle grupper opfordres til at lave og snart bliver et krav? Har jeres gruppe lavet samværsregler?

Hvis ikke, så har det aldrig været nemmere at gå til. På spejdernet.dk ligger en guide, der trin for trin vejleder jer til at få sat ord på og skrevet ned, hvordan I bedst kan aftale, hvordan I omgås.

Generalsekretær Thomas Kirkeskov er en del af korpsets kriseberedskab og også en af dem, der bliver kontaktet først, hvis nogen fra korpset bliver anmeldt eller der er mistanke om strafbare handlinger. ”Overgreb og krænkelser mod børn er ubehagelige ord, som vi som bevægelse, korps og grupper ikke ønsker at blive associeret med. Men vi bliver ikke desto mindre nødt til at forholde os til dem.

Vi må som korps ikke benytte os af strudse-metoden og stikke hovedet i sandet, fordi det er et ømtåleligt emne.”

-

Spejderlivet handler om menneskelige relationer og tillid til hinanden, men generalsekretæren har den holdning, at man skal være opmærksom på, at det ikke udvikler sig til misforståede hensyn eller vi undgår ubehaget ved ømtålelige samtaleemner.

i Danmark

”Der skal være åbenhed, dialog og klare regler.

Fordi krænkelser sker - også mere end hvad der lige kommer frem i lyset. Derfor er det vigtigt at sige til hinanden - og spejderne - hvad reglerne er i jeres gruppe, så alle kan være medspillere i at håndhæve dem.”

Thomas Kirkeskov siger om udsigten til at lave bestemmelsen om, hver gruppe skal lave egne samværsregler og ikke nødvendigvis få et sæt standardregler fra korpset. ”Man kan ikke lave standardregler, som alle så skal følge, fordi der er ingen facitliste her. Hver gruppe er forskellig – og forskelligt sammensat og med mennesker med vidt forskellige personligheder, som firkantede regler ikke kan rumme. Regler bliver heller ikke overholdt, bare fordi de er der.

De bliver overholdt, fordi de giver mening for den enkelte, og i fællesskabet og den mening bliver først skabt, når vi taler sammen om tingene”. ■

ILDHU 04 2017 Ledermagasin

11

Vi skal ikke tie...

MEN TALE DET

IHJEL Overgreb sker, og når de gør, så lander sagerne ofte på Flemming Didriksens bord.

Han er efterforsker ved politiet - men også leder af en spejdergruppe. Hans erfaringer fra begge verdener kan hjælpe til finde balancen mellem kontrol og tillid – og tage hensyn til spejdervirket.

12

ILDHU 04 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

AT VÆRE TEMAARTIKEL SAMMEN

”Der kommer mange anmeldelser om overgreb ind – flere end man lige tror. Det kan ikke undgås, for pædofile tiltrækkes af de miljøer, hvor børn og unge færdes. Det gælder alle foreninger. Vi oplever, at det er mennesker, som forstår at udnytte situationer, de ofte bevidst selv har skabt. Det er svært at gardere sig imod”.

Flemming Didriksen ved, hvad han taler om. Han er til daglig kriminalassistent ved Nordsjællands Politi i Helsingør. Han er en af dem, der bliver kontaktet, når der er mistanke om blufærdighedskrænkelse eller anden form for overgreb mod børn eller unge. ”Vi må nok erkende, at vi vil aldrig kunne forhindre, at overgreb sker, men vi kan tage enkle forholdsregler for at forhindre meget af det”.

flåter fra kroppen. Man skal bare huske at fortælle, hvad man gør – også til forældrene - så der ikke opstår misforståelser. ” Børnenes dilemma Kriminalassistenten har stor indsigt i krænkernes adfærd og karaktertræk, men kan ikke komme med en beskrivelse, der så kunne sætte alarmklokker i gang hos andre. ” Vi har specielle typer og sære snegle i spejderverdenen.

Det gør dem på ingen måde til krænkere af børn. Man har lov til at være speciel. Men ledere skal stille spørgsmål til sine ledere, og det skal de kunne tåle.”

"Fælles ansvar bliver tit

Det er svært at fastslå en bestemt adfærd, fortæller Flemming videre, men han ser, at det meget ofte er dedikerede personer, der har viet hele deres liv til spejder – og det er altid nogen, som børnene forguder, hvilket sætter dem i et endnu større dilemma – børnene ved godt, at hvis de siger noget, så får lederen ballade. ”Man kan ikke bebrejde sig selv, hvis man ikke har set noget eller barnet ikke har sagt noget. Det er helt normalt, at børn ikke fortæller de voksne om krænkelser – især drengene – hverken til kammerater, forældre eller ledere”.

ingens ansvar"

Snør maskerne ind I sin fritid er Flemming gruppeleder hos Halsnæs Gruppe, og hos dem har de udpeget en børneattest-ansvarlig, altså én, der står for at indhente børneattest på alle relevante personer. For som han udtrykker det: ”Fælles ansvar bliver tit ingens ansvar”.

Han ser, at attesten giver god mening og er et vigtigt redskab, og de fornyer dem som minimum hvert tredje år. ”Børneattesten skal bruges rigtigt. Det er som et stort net, hvor maskerne i sig selv er store, og som vi skal have snøret ind. Man må derfor gerne gøre mere end loven kræver”.

Finde balancegangen Flemming ser det også lige så vigtigt at sige til hinanden – og spejderne - hvordan det trygge samvær skal se ud og hvad reglerne er i gruppen, så alle kan være medspillere i at håndhæve dem. Han er lige så opsat på at sikre, at vi ikke får skabt nogle regler, som ødelægger det, spejder går ud på. ”Vi skal gøre det besværligt for potentielle krænkere, uden at det besværliggør spejderlivet. Det er den balancegang, vi altid skal gå efter. Mødet mellem voksne og børn er vigtig at have. Det nytter ikke at sige, ledere aldrig må være alene med et barn eller vi f.eks. ikke kan fjerne

i Danmark

Kodeks til børnene Det stemmer også overens med en undersøgelse fra 2016 lavet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der har set på en række faktorer omkring vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark. Rapporten peger på, at seksuelle overgreb fortsat er tabuiserede og noget, som børn og unge holder for sig selv. Undersøgelsen fastslår dog, at kammeratskabsgruppen er vigtig, når børn og unge alligevel vælger at fortælle om overgreb. Der er derfor god grund til også at klæde spejderne på til denne rolle ved at italesætte og inddrage børn og unge i at lave et fælles kodeks for det gode samvær og italesætte at sætte grænser, også for den fysiske kontakt. ■

ILDHU 04 2017 Ledermagasin

13

2017 FOTOREPORTAGE Ã…RET DER GIK

DET

F RYGT E D E OPKALD ”På én måde har jeg haft lyst til, at ingen skulle vide det, så vi kunne glemme sagen og komme videre, og på den anden side har jeg haft lyst til at råbe det ud i hele verden. Når det kan ske nærmest for øjnene af mig og i vores gruppe, så kan det ske alle steder”.

16

ILDHU 04 2017 Ledermagasin

TEMAARTIKEL

Karin er leder for en spejdergruppe, som hun selv har været med til at starte, da hun flyttede til et nyt område i Nordsjælland. Hun har altid selv været spejder og været meget engageret på både gruppe-, distrikt- og korpsniveau. Sammen med andre forældre, der har haft eller har børn i gruppen, har de bygget gruppen op med en yderst velfungerende og robust lederflok.

Men det, der bare ikke må ske, skete. En af deres ledere krænkede flere af børnene seksuelt og det hændte hen over en årrække, før han blev afsløret.

Han kom til gruppen i 2010. En ung fyr med en praktisk tilgang til spejderarbejdet og masser energi og fritid at give af. ”Vi var godt klar over, at der var noget med hans adfærd, som vi skulle være opmærksomme på. Både ledere og forældre og børnene – på deres måde – kunne se, at han er lidt anderledes og udfordret på det sociale. Men børnene synes bare, han var top-cool. Spejder var hans liv – han kunne alle knob og havde en masse mærker. På den måde bidrog han med noget, som vi andre ikke kunne på samme måde”.

En hård, men nødvendig beslutning Men en efterårsdag sidste år får Karin den opringning, man frygter at få. En af forældrene fortæller, at deres barn havde oplevet noget, der var ubehageligt og grænseoverskridende. De var selv i tvivl om, hvad der var sket, og i første omgang blev beslutningen, at lederen ikke længere kunne være hos dem og blev også meldt ud af korpset, som reglen er for den slags situationer. ”Når man ikke kan kende forskel på, hvad man må og hvad man ikke må – selv i en gråzone – så kan man ikke være leder”.

Men sagen eskalerede. Flere forældre til børn, der havde oplevet krænkelser, dukkede op. De anmeldte lederen og han blev sigtet og anholdt – og dømt godt 10 måneder senere. ”Vi har i ledergruppen været hele følelsesregistret igennem, fra kæmpestor vrede, til sorg og frustration.

En ting er, at det er rigtig svært, når man oplever et menneske bryde den tillid, man har vist, men jeg synes, det har været endnu sværere, at nogen ikke har kunnet have tillid til mig. Fordi man har jo andre folks børn i sin varetægt, og man har sagt, at alt var godt.

Forældre har haft tillid til, at jeg har været med til at skabe en god ramme for deres børn”, siger Karin og fortsætter:

OBS Dette er historien om en spejdergruppe, der havde en lederassistent, der begik overgreb mod flere børn. Det kan være hård kost at læse, men forhåbentlig giver det en forståelse for, hvor vigtigt det er tale sammen – børn og voksne – om personlige grænser, og aftale fælles spilleregler for det nære samvær Sagen kort Forældre til et barn, der går til spejder, kontakter gruppelederen kort efter en hyttetur. Barnet har fortalt om en episode med en spejderleder, som giver forældrene anledning til at reagere.

Sagen udvikler sig hurtigt, og lederen bliver anmeldt, sigtet og anholdt. Undervejs i efterforskningen kommer flere anmeldelser til fra andre forældre, også uafhængigt af hinanden. Anklageskriftet lyder på overtrædelser af paragraffer for blufærdighedskrænkelse, andet seksuelt forhold end samleje med et betroet barn under 12 år og besiddelse af børneporno. Han havde en nyligt indhentet ren børneattest. Han dømmes skyldig med en straf på 1 år og 3 mdr. ubetinget. Han må ikke beskæftige sig med børn under 18 år – på ubestemt tid. Han må ikke bo med drengebørn under 15 år i fem år.

”Jeg kan blive så vred over, at han overskred den grænse, han tydeligvis godt vidste var der. Men jeg bliver også nødt til at betragte ham som et sygt menneske. Det er en drift, som jeg ikke forstår, men vi er oppe imod noget, som er derude, også hos andre.

Det er ikke rart at tænke på, men det er jeg nødt til at erkende og bære det med mig, ligesom alle mulige andre voldsomme ting, der sker i samfundet. Hvis man skal videre, er man nødt til at tro på, at det er en minoritet. Vi skal bare være mange nok, der er stærke og går imod, så det gode overvinder.”

Stor opbakning Og spejdergruppen har netop været velsignet med både positive og gode kræfter til at klare sig igennem. ”Jeg synes, vi har haft en ret fantastisk forældregruppe. Der har været et virkeligt positivt samspil med vores forældre og opbakning fra vores grupperåd. Alle har vist stor opbakning til os og sagt, at det kan vi ikke bære nogen skyld for – at vi skal komme videre, og >

ILDHU 04 2017 Ledermagasin

17

TEMAARTIKEL

ikke afholde os fra at lave godt spejderarbejde. Det hjælper også, at vi kender hinanden godt, ligesom mange af os i forvejen arbejder i den pædagogiske verden. Forældrene oplever veluddannede, ordentlige mennesker, de kan have tillid til”.

Brug beredskabet Allerede da de første forældre fortalte om en mulig krænkelse, tog gruppeledelsen straks fat i korpsets kriseberedskab, for de vidste, at de fik brug for støtte. ”Det var rigtig godt, at der var et beredskab, som stod der med det samme og tog det alvorligt. Jeg synes, at vi fik rigtig god sparring og de rette råd fra start. Det hjalp os til at håndtere situationen”.

Gruppen har holdt mange forældremøder og haft mange individuelle samtaler med forældre. Karin og lederne har i det hele taget været så tilgængelige som muligt og brugt utrolig meget tid på sagen. ”Jeg måtte sige til mine egne børn, at jeg nok skulle forklare dem senere, hvad det hele handlede om, men at jeg var nødt til at være meget væk. Det kommer jo så tæt på, at det bliver man bare nødt til. Man sidder med forældre til børn, der er blevet krænket, så det handler også om at kunne se sig selv i øjnene og sige, at man har gjort tingene ordentligt. ” Hun ved, at forældrene med børn, der blev udsat for krænkelser, har en grundlæggende bekymring for resten af deres børns opvækst. ”Vi har samtidig et stort hensyn at tage til børnene. Vi har valgt fra start, at det kun er mig og grupperådsformanden, der ved, hvilke børn det handler om. Nogle af dem går jo stadig til spejder. De har ikke brug for, at deres kammerater og omverdenen ved alt mulig om dem og ser på dem i sådan en sammenhæng”.

Regler er vigtige Sagen har også bevirket, at lederne ser helt anderledes på, hvordan de f.eks. planlægger en weekendlejr.

Før havde de aldrig skænket det en tanke, hvem der lagde sig i hvilke sovesale eller shelters. ”Det kan ikke blive anderledes, at vi nu har et andet fokus. Selvfølgelig skal man lave regler i gruppen, når man skal afsted sammen, om hvordan vi sover sammen. Der er ingen voksne, der sover alene med børnene mere”, fortæller hun.

Hun siger også, at man skal tænke sig godt om, men at man heller ikke kan lave al praksis om. Ellers bliver

18

ILDHU 04 2017 Ledermagasin

det rigtig svært at håndtere situationer, som at hjælpe børnene med at skifte fra vådt tøj eller hjælpe dem på toilettet midt om natten. ”Vi har lederne imellem på ingen måde mistillid til hinanden. Vi kigger ikke på hinanden og tænker: det kunne være… Det handler mere om, at forældrene ved, hvordan vi gør det – og også hvis der skulle komme anklager, så har vi gjort, hvad vi kunne. Men jeg er da generelt blevet langt mere observant, end jeg har været før.”

Det kan ske hos alle Hun bakkes op af efterforskningslederen af overgrebssagen, kriminalassistent Flemming Didriksen, der tilmed er gruppeleder i anden spejdergruppe i Nordsjælland. ”Det har været rigtig godt for os, at Flemming har haft stor forståelse for det at være spejder og f.eks. ved, hvordan overnatning foregår. Han har hele vejen igennem bakket os op og forsikret os om, at det kan ske alle steder, og at vi ikke må lade os gå på af det mere.”

Mangler nuancer i pressen Karin er også rigtig glad for, at de har kunnet vælge at være åbne omkring sagen – både internt i gruppen, men også til andre grupper og i distriktet. ”Det synes jeg er rigtig vigtigt. Man skal virkelig sørge for at få talt sammen om, hvad man har oplevet, og man skal også have lov at blive vrede sammen”.

Hun har også en lyst til at advare – eller forklare – folk at det kan ske. ”Ja, fordi det er så frygteligt, og vi har brug for nogle andre nuancer, end dem man får i Ekstra Bladet. Tit, når det kommer i pressen, bliver alle udstillet som nogle fjolser, og at vi ikke har gjort vores arbejde godt nok. Men vi er en velfungerende gruppe med ordentlige mennesker - og alligevel gik det galt.”

Men Karin er også kommet videre. Nu tænker hun ikke over sagen, hver gang hun tager til spejder mere. ”Gruppen er kommet videre. Vi har været på Spejdernes Lejr, og det var god oplevelse. Og vi har gode planer for gruppens udvikling. Man er nødt til at gå fuldt og helt ind i det, og sige, at vi tror på det, hvis man gør.

Og der har forældregruppen hjulpet os langt på vej. Vi tror på det”. ■

KFUM-SPEJDERNE

TEMAARTIKEL

HAR I INDHENTET BØRNEATTEST? En børneattest er en straffeattest, som indeholder oplysninger om visse seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år. Børneattester er en måde at sikre, at vi hos KFUM-Spejderne ikke har tidligere straffede personer i kontakt med vores spejdere.

Hvem skal der hentes attester for?

Det er lovpligtigt at indhente børneattest fra Det Centrale Kriminalregister på personer, der har direkte kontakt med og ansvar for børn under 15 år, og hvis kontakten har karakter af fast tilknytning.

Der skal indhentes samtykkeerklæring fra alle medlemmer og medhjælpende ikke-medlemmer over 15 år. En ny samtykkeerklæring skal indhentes, hvis man f.eks. skifter til anden enhed i gruppen, skal fungere i en kursusstab, skal være jobber på Spejdernes Lejr eller skifter til en ny gruppe i korpset.

Hvornår skal attesten hentes?

Den skal indhentes hurtigst muligt for alle, der forventes at deltage regelmæssigt i spejderaktiviteter, og senest: - tre uger efter, at personen har fungeret og fortsat skal fungere i en sammenhængende periode på mere end en uge eller når personen har hjulpet til i spejderarbejdet mindst tre gange inden for tre måneder – forudsat at personen fortsat skal være tilknyttet gruppen/centret.

Kilde: Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest - BEK nr.572 af 04/06/2014

Har kontakten en enkeltstående eller kortvarig karakter, er det ikke nødvendigt at indhente attest, f.eks. forældre, der kører børn på lejrtur i ny og næ eller håndværkere, der går i spejderhytten i et par dage.

Hvem skal indhente børneattesterne?

Det er den lokale gruppe, der har ansvaret for at indhente attest, MEN det skal ske gennem korpskontoret – altså via Medlemsservice.

Hvem gør hvad?

Gruppelederen, kassereren eller anden medlemsansvarlig anmoder om en børneattest via Medlemsservice. Når der er rekvireret en attest, modtager personen besked i sin e-Boks og skal med Nem-ID godkende, at børneattesten indhentes hos Rigspolitiet. Medlemsservice sender besked til gruppen, at svaret fra Rigspolitiet er i orden og registreret på medlemmets stamkort i medlemssystemet. Det hele tager ca. 10 dage.

Er du i tvivl om forløbet, kan du kontakte Linda Lindahl på lindahl@kfumspejderne.dk Fortsættes næste side >

Hav de sidste 4 cifre fra personnummer klar.

Fødselsdato er indtastet i Medlemsservice.

i Danmark

ILDHU 04 2017 Ledermagasin

19

TEMAARTIKEL

Fortsat fra side 19 "Har I indhentet børneattesten?"

KEND REGLERNE Hvad med familiespejdere?

På Landstræf 2017 var der en aktivitet om netop at skabe det trygge samvær i gruppen. Her stillede en af deltagerne spørgsmål om, hvordan man skulle gribe det an med børneattester i forhold til familiespejderenheden. Her var meldingen, at hvis børnenes forældre er til stede, så behøver man ikke at indhente attest. Men lige så snart en forælder har ansvar for et andet barn, og barnets forælder ikke er med, f.eks. weekendlejr eller hyttetur, skal der indhentes børneattest, fordi denne så bliver medhjælpende ikke-medlem.

Straffeloven

Hvad med spejdercentre og kursusstabe?

De fleste ledere er tilknyttet en gruppe, der derved har ansvaret for at indhente attest, men det er både et spejdercenters og en uddannelsesstabs ansvar at sikre, at der er indhentet børneattest på ledere, der skal indgå i aktiviteter, hvor de har ansvar for børn og unge.

Serviceloven

”Træner- og skolelærerparagraffen ” Det er strafbart at have seksuel omgang med en person under 18 år, hvis man er betroet at undervise eller opdrage eller have anden form for herredømme i kraft af status eller alder. (§ 223) Dette gælder også for spejderledere. Det har ingen betydning for lovligheden, at personen under 18 år selv er villig til eller selv opfordrer til seksuelt samvær.

Du har som spejderleder pligt til at underrette kommunen, hvis du får kendskab til vold, overgreb, mishandling, vanrøgt eller anden nedværdigende behandling af et barn eller en ung, om det er fra forældres, undervisers eller anden opdragers side. (§ 154) At få kendskab til skal forstås som at være ret sikker på.

Spejdergruppen er omfattet af den almindelige underretningspligt, og I skal derfor reagere og foretage underretning til kommunen (socialforvaltningen), hvis I får mistanke om, at et barn ikke trives på grund af et af de nævnte forhold.

Men en spejderleder er ikke nødvendigvis uddannet fagperson eller ansat, og derfor har vi ikke såkaldt skærpet underretningspligt. ■

20

ILDHU 04 2017 Ledermagasin

TEMAARTIKEL

VEJEN VIDERE A F T H O M A S K I RK E S KOV

Vi er en tillidsbaseret organisation, men vi er ikke og må aldrig blive blinde over for den risiko, at grænser overskrides.

Den forebyggende indsats er nøglen, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at komme krænkelse til livs, bl.a. ved at: få større opmærksomhed på at undgå krænkelser og seksuelle overgreb, aftale, hvordan vi skaber nogle gode og trygge rammer, der kan forebygge overgreb, vide, hvordan vi skal handle, hvis en ulykke, krise eller mistanke om overgreb opstår, kende de lovmæssige forhold og overholde korpsets bestemmelser.

Hovedbestyrelsen vil i løbet af foråret tage stilling til, hvordan den kan bidrage til at forebygge og sikre, at vores bestemmelser er de rette redskaber, f.eks. om vi skal gøre det obligatorisk at udarbejde samværsregler i grupperne og holde dem ajour løbende.

Derudover er vi gået ind i et samarbejde med de øvrige spejderkorps, FDF og andre børne- og ungdomsorganisationer for at forene kræfter og skabe fælles viden og produkter på området.

i Danmark

Jeg ved, at vores spejderledere gør en formidabel indsats sammen med børn og unge hver uge året rundt – helt frivilligt. Jeg ved, at I tager det ansvar, som påhviler jer, meget alvorligt. Det er også vigtigt, at vi ikke oplever en mistænkeliggørelse på grund af enkeltsager. Derfor må vi gøre alt, hvad vi kan, for at alle, der er tilknyttet vores spejderbevægelse, kan være trygge i mødet med børn og unge. ■

Bliv klogere online På spejdernet.dk kan du dykke ned i temaet og læse om børneattest, regler og ansvar. Du kan hente værktøjer til forebyggelse, f.eks. guiden til at udarbejde samværsregler, samt links til mere generel viden om emnet: spejdernet.dk/overgreb

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

21

HVIS ULYKKEN RAMMER Kriseberedskabet står klar til at hjælpe, hvis ulykken rammer eller en krise opstår.

Selv om det heldigvis er meget sjældent, der sker ulykker af mere alvorlig karakter, er det rart at vide, hvem man skal kontakte. Kriseberedskabet bliver kontaktet i mange sammenhænge. Det kan være, hvis det er sket en ulykke til et spejdermøde eller lejrtur, f.eks. et barn eller voksen kommer alvorligt til skade. Det kan være efter en brand i spejderhytten, en overtrædelse af knivloven eller ved mistanke om krænkelse af et barn.

Hvis du som frivillig oplever et alvorligt uheld, en ulykke eller en anden situation, som kan opfattes som en krise, skal du kontakte en fra korpsets kriseberedskab. Er du i tvivl, om det kan betegnes som en krise, så hellere ring en gang for meget end for lidt.

Beredskabets rolle er at sørge for, at krisen bliver håndteret efter korpsets retningslinjer – også i samarbejde med korpsets udviklingskonsulenter og de involverede parter.

Kriseberedskabet er sammensat af personer med forskellig faglig baggrund. Beredskabet består pt. af generalsekretæren, administrationschefen og en kommunikationskonsulent. I første omgang vil beredskabet tage en snak med de involverede for at få afdækket hændelsesforløbet. Afhængig af krisen kan beredskabet derfra overtage styringen.

Beredskabet kan sørge for at: · afdække hændelsesforløbet · foranstalte krisepsykolog, hvis det er relevant · have kontakt med medier, lokalsamfund og myndigheder · afklare forsikringsspørgsmål · løbende følge op på situationen.

22

ILDHU 04 2017 Ledermagasin

KRISEBEREDSKAB Hvis du som frivillig oplever et alvorligt uheld, en ulykke eller en anden situation, som kan opfattes som en krise, skal du kontakte en fra korpsets kriseberedskab.

Generalsekretær Thomas Kirkeskov 22 22 94 20 Administrationschef Jan Tolstrup 22 22 94 31 Kommunikationskonsulent Lisette Leth-Andersen 23 45 83 71 kriseberedskab@kfumspejderne.dk spejdernet.dk/om-os/kontakt-os/kriseberedskab

KFUM-SPEJDERNE

GRUPPESTAFET

År

Sk

hu

s

ive

Vi begrænser os ikke A F M A RG RE T H E LØ K K E GA A RD H A N S E N

Der findes små og store grupper i spejderland. Der findes byspejdere, spejdere til søs og spejdere langt ude på landet. I føljetonen ”Gruppestafet” bevæger vi os rundt i Danmark og finder de gode historier.

I sidste nummer af Ildhu besøgte vi Vestamager Gruppe, der sendte stafetten videre til en gruppe i Aarhus. Vi kontaktede Flammegruppen KFUM-Spejderne i Stavtrup, der ligger sydvest for Aarhus. Gruppen har 112 medlemmer, og ordet føres af gruppeleder Krista Thomsen.

Hvad er I gode til? ”Vi er alle enige om, at vi er rigtig gode til at ikke at lade os begrænse. Der er en kæmpe tillid mellem gruppeleder, kassereren og lederne i gruppen, og det betyder, at når der er en leder, der får en idé, får han eller hun lov til at føre sin idé ud i livet, uanset hvor fjollet det måske kan virke.

For eksempel skulle vi i forbindelse med en aktivitet lave skåle ud af kokosskaller, og så var der der en leder, der fik den idé, at vi skulle bruge indmaden i kokossen til at lave noget mad. Vi kastede os derfor ud i at lave kokossuppe.

i Danmark

Det smagte ikke særlig godt, men så fik vi prøvet det, og det var sjovt.”

Hvis du skulle give et råd til en anden spejdergruppe, hvad skulle det være? ”En af mine ledere kom med et råd, som jeg selv også er meget enig i. I skal opfordre jeres spejdere til at deltage i så mange ungdomskurser som muligt. Kurserne giver sammenhold og følelsen af, at det er fedt at være storspejder. Det er en måde at fastholde dem som spejdere, fordi de får et stort netværk på tværs af landet. Det gør det nemmere at fortsætte til spejder, også selvom man flytter til en anden ende af Danmark.”

Hvem får stafetten næste gang?

“Det kunne være spændende at høre, hvordan KFUM-Spejderne Bruddal i nærhede af Skive gør det. Det er en gruppe, man ikke så tit hører fra”. ■

ILDHU 04 2017 Ledermagasin

23

Løs 24 juleopgaver på 2 timer AF S O F I E L I N D GA A RD N I E LS E N

Julen er rundt om hjørnet, og det betyder, at der snart er juleafslutning hos spejderne.

Her er en skabelon til et julemøde, som du kan tilpasse til lige netop dine spejdere.

24

ILDHU 04 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

S ÅDAN G ØR D U Mødet tager udgangspunkt i en julekalender og alle de ting, der skal gøres klar til den 24. december. For at kunne nå igennem 24 dage på to timer og fejre juleaften, tager hver dag kun tre minutter. I aktiviteten er der lagt op til, at spejderne blot skal være færdige med alle 24 opgaver, når de rammer juleaften, men du kan også gøre det sådan, at spejderne skal være færdige med hver opgave inden for de tre minutter.

De 24 opgaver kan blive præsenteret på forskellige måder. Her kommer tre: 1. I mange hobbyforretninger kan man op til jul købe julekalendere med låger, hvor man selv kan lave, hvad der gemmer sig inde bag lågerne.

2. Skrive opgaverne op på en tavle.

3. Have en powerpoint kørende, der skifter hver 3. minut.

O P GAV ER 2 4 DAG E / 2 T I ME R

H VAD D U S K AL B RUG E :

1.

Tag nissehuer på og kom i julestemning ved at synge julesange

· Guirlandepapir, musetrappepapir og julehjertepapir

2.

Skriv ønskeseddel til julemanden

· Nissehuer

3.

Lav en gave til far

· Saks og lim

4.

Lav den længste guirlande

· Grødris og mælk

5.

Tilberede 1 liter risengrød

· Smør

6.

Flet det største julehjerte

· Sæbespåner

7.

Konkurrence: Hvem kan spise flest pebernødder på tre minutter

· Ingredienser til småkagebagning og konfekt

8.

Lav en julestjerne

· Pebernødder

9.

Lav en gave til mor

· Avispapir eller gavepapir

10. Bag småkager til julemanden 11. Lav en snemand ud af sæbespåner 12. Gør jer klar til at deltage i luciaoptog 13. Opfør luciaoptoget 14. Lav en gave til bedste 15. Kast med smørklatter efter risengrøden 16. Spis risengrøden 17. Lav havregrynskugler 18. Flet det mindste julehjerte 19. Lav en gave til lillebror/søster 20. Lav en så lang musetrappe som muligt 21. Stil småkager og mælk klar til julemanden 22. Lav konfekt 23. Pak alle jeres hjemmelavede gaver ind 24. Fejr juleaften Når de 24 dage er gået, og spejderne har løst alle opgaverne, kan I fejre “juleaften” i fællesskab ved at danse om juletræet og hygge med alle de lækre ting, de har lavet, mens I får sagt god jul til hinanden og på gensyn i det nye år. ■

i Danmark

ILDHU 04 2017 Ledermagasin

25

N

D

Y

S R M Å T A

I B ÅL ETS SK Æ R AF CHR IST I A N B LO C H H A N S E N O G P O UL T E S C H

December er nu godt i gang, og den kolde tid har fået mange til at lægge bålhyggen på hylden. Men for en måned, hvor fællesskabet og hyggen er i fokus, er det oplagt at tænde bålet, ikke blot til pynt og varme, men til at lave mad over det.

Julemad vil sjældent blive lavet over bål, da de fleste nok sidder om flæske- eller eller andestegen med vores familier. Nytårsaften vil det derimod være oplagt at mødes med klanen eller gamle spejderkammerater og få gang i det helt store glødebål og så bruge dagen på at lave årets hofret.

Læs her, hvordan du kan lave alt fra forret til den afsluttende kransekage over bål. Yderst til højre er en ingrediensliste, som I kan klippe ud, når I skal købe ind.

26

ILDHU 04 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

KRANSEKAGE RØGET LAKS Fisk hører sig nytår til, så hvad med varmrøget laks til forret.

I skal bruge en helside laks. Skaf en relativ frisk gren på godt en meter, og som er 3-4 cm tyk, samt fire små pinde på 30 cm.

Flæk den lange pind to tredjedele ned. Laksen skal sættes ned i rillen, så rygraden dækkes af pinden på hver side af fisken.

Halen skal vende op mod den åbne del af pinden. Hver af de fire korte pinde skal nu sættes ind mellem pinden og fisken, så de små og den store pind ligger vinkelret på hinanden. To pinde sættes på forsiden og to pinde på bagsiden af fisken, og ingen af de fire pinde skal være direkte ud for hinanden. Pindene er til for at støtte fisken. Til sidst snøres ståltråd om den store pind der, hvor halen er, så den flækkede pind strammes om fisken.

Sæt pinden i jorden ca. 20 cm fra bålet og lad den læne skråt ind over. Når laksen ikke længere ser rå ud, er den færdig.

Servér laksen med citron og en dressing rørt op med krydderurter.

Nytåret er lig med kransekage. Ælt æggehvider og flormelis ind i marcipanen. Form dejen til 2½ cm tykke pølser, og hvis de ikke er helt nemme at få pæne, så lad dem stå og tørre i en god times tid, og herefter er de lettere at forme.

Læg kransekagerne i en foliebakke. Læg nogle stormpløkker i bunden af en dyb bradepande og sæt foliebakken på pløkkerne. Sæt herefter bradepanden ind i et godt lag gløder, og læg en anden bradepande over som låg. Du har nu lavet en varmluftsovn. Hold øje med kransekagerne og tag dem af, når de er let gyldne.

INGREDIENSLISTE Røget laks

TRYLLESTEG Til hovedret skal serveres steg, og for at få en mør og lækkert steg, skal den pakkes ind i trylledej. Trylledej laves ved at blande salt, mel og vand. Stegen krydres og pakkes ind i to cm tyk dej. Pakken af kød og dej placeres i gløderne og vendes efter en halv time. Tjek temperaturen på stegen, hvis du vil være sikker på, at den har fået nok varme.

Serveres med bagekartofler lavet på samme måde som stegen, samt en god og lækker kryddersmør.

ÆBLE"KAGER" Desserten består af æbler fyldt med brun farin. Udhul æblerne med en kartoffelskræller eller urtekniv, så kernehuset fjernes. Skær ikke hele vejen igennem æblet. Bland smør og brun farin, og fyld det i æblerne.

Læg æblerne i en gryde, hvori der ligger 2 cm sand, som er dækket til med bagepapir. Sæt gryden med låg ind i et tykt lag gløder. Lad dem stå i 20-30 minutter.

i Danmark

1 hel lakseside 1 citron 1 creme fraiche Forskellige krydderurter

Tryllesteg Trylledej 1/3 salt 2/3 (hvede)mel Vand Maden Steg - 200 gram pr. person Krydderier Bagekartofler Smør Krydderurter

Æble”kager”

Store æbler - 1 pr. person Brun farin - 20 gram pr. æble Smør - 10 gram pr. æble

Kransekage

500 gram marcipan 100 gram flormelis 100 gram æggehvider

ILDHU 04 2017 Ledermagasin

27

28

ILDHU 02 2017 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE