7 minute read

Fokuspunkter i 2023

Udvalget for Sundhed og Voksne i Odder Kommune, Jobcenter Odder og Ungeenheden i Odder har fastsat fem fokuspunkter for 2023, som vil blive prioriteret højt i indsatsen.

En værdig sagsbehandling

I Odder Kommune betyder en værdig sagsbehandling blandt andet, at:

medarbejderne har en respektfuld tilgang til borgerne

medarbejderne er godt forberedte til alle møder med borgerne

medarbejderne er lovmedholdelige i alle opgaver

I sommeren 2021 gennemførte Odder Kommune en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der aktuelt havde eller havde haft kontakt med jobcentret eller ungeenheden i 2021. Besvarelserne viste blandt andet, at fl ertallet af borgerne: var tilfredse med deres forløb i jobcentret eller ungeenheden

oplevede, at der var et klart formål med samtalerne, og at de fi k tilstrækkelig rådgivning oplevede, at de havde indfl ydelse på aftalerne om deres forløb

oplevede, at medarbejderne var velforberedte og mødte borgerne med en venlig og respektfuld tone

Spørgeskemaundersøgelsen viste imidlertid også, at mindre end halvdelen af borgerne oplevede, at der blev talt om borgerens cv, og at samtalerne fi k borgerne til at se nye muligheder for uddannelse eller job. I efteråret 2022 har jobcentret og ungeenheden derfor gennemført et kompetenceudviklingsforløb for at styrke medarbejdernes fokus på cv, uddannelse og job.

I sommeren 2022 skrev beskæftigelsesministeren til alle landets kommuner med en opfordring til at sikre, at syge borgere behandles værdigt og ikke kommer i klemme i jobcentrene. Jobcenter Odder har ikke haft enkeltsager i medierne, og Ankestyrelsen hjemviser årligt kun få sager på beskæftigelsesområdet til Odder Kommune. Men efter ministerens henvendelse har jobcentret styrket fokus på, at der tages det fornødne hensyn til borgernes helbred i alle sager, så borgerne oplever en værdig sagsbehandling. Endelig ønsker Udvalget for Sundhed og Voksne at inddrage borgerne mere direkte i udviklingen af beskæftigelsespolitikken i Odder. I 2022 har udvalget inviteret et antal borgere i ressourceforløb til dialogmøde, hvor udvalget hørte borgernes erfaringer med jobcentret og borgernes ideer til indsatsen fremover. Udvalget for Sundhed og Voksne vil invitere nye borgergrupper til dialogmøder i 2023.

En styrket indsats for unge

I Danmark skal ungeindsatsen være en sammenhængende, kommunal indsats, der sikrer en tværgående koordinering på tværs af kommunens uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsats. Den unge og den unges forældre skal møde kommunen som én samlet instans, og kommunen skal sikre den nødvendige støtte og sammenhæng i overgangene mellem grundskole, uddannelse og beskæftigelse. Målet med den kommunale ungeindsats er, at alle unge får den nødvendige støtte til at gennemføre en uddannelse eller opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

I Odder Kommune er ungeindsatsen forankret i Ungeenheden, der varetager indsatsen for unge mellem 15 og 29 år. I beskæftigelsesindsatsen får de unge en individuel, sammenhængende og koordineret indsats, og alt efter den enkeltes behov tilrettelægges indsatsen på tværs af faglighederne i ungeenheden.

De seneste år har antallet af unge på offentlig forsørgelse ligget stabilt i Odder Kommune. Udvalget for Sundhed og Voksne og Det Lokale Beskæftigelsesforum i Odder Kommune ønsker derfor at styrke ungeindsatsen for at hjælpe fl ere unge i uddannelse og job. Inspireret af Hjørring Kommune ønsker udvalget og LBF i 2023 at sætte ungeindsatsen på den politiske dagsorden og skabe et bredt samarbejde mellem de kommunale forvaltninger, skoler, uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder om at styrke indsatsen for børn og unge fra 0. klasse til det 30. år. Indsatsen kan blandt andet indeholde obligatorisk erhvervspraktik i folkeskolen, individuel uddannelsesvejledning til alle og samarbejde med virksomhederne om virksomhedsnær undervisning, erhvervspraktik, lærepladser, introjob og praktikforløb.

En styrket indsats for borgere i jobafklaring

Som følge af Covid-19 pandemien er antallet af borgere i jobafklaring steget markant i Odder Kommune. I løbet

Fokuspunkter i 2023

af 2022 er antallet stabiliseret, men niveauet er fortsat højere end i perioden før Covid-19. Samtidig har mange af borgerne efter en lang periode uden for arbejdsmarkedet behov for en ekstra indsats, før de kan raskmeldes og vende tilbage til arbejdsmarkedet.

I samarbejde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har jobcentret derfor lavet en analyse af job afklaringsforløbene i Odder Kommune. På baggrund af analysens resultater har jobcentret udarbejdet en handlingsplan for at hjælpe borgerne i jobafklaring hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet.

Handlingsplanen indeholder:

Aktiv borgerinddragelse.

En højere grad af jobrettet fokus i sagsbehandlingen. Herunder styrket brug af CV og jobmål.

Styrket fokus på raskmelding til job, uddannelsesforløb eller voksenlærlingeforløb.

Styrket brug af kurser og opkvalifi cerende forløb samt lønnede timer. Styrket fokus på brancheskift.

Individuelt tilpassede beskrivelser af skånebehov ved konkrete praktikker.

Styrket administrativt arbejde med sagsgange, skabeloner, henvisningsskemaer og registreringspraksis.

En styrket indsats for personer med funktionsnedsættelser

Beskæftigelsesministeren har valgt at fortsætte målet om, at fl ere personer med handicap skal i job. Udvalget for Sundhed og Voksne, jobcentret og ungeenheden vil også fortsat styrke den lokale indsats for borgere med funktions nedsættelser.

I 2023 eller i 2024 vil Udvalget for Sundhed og Voksne igen afholde et dialogmøde med Handicaprådet i Odder, hvor udvalget og rådet kan drøfte mulighederne for at hjælpe fl ere borgere med handicap i job. For at styrke den lokale indsats vil jobcentret og ungeenheden sikre en faglig viden blandt medarbejderne og sikre fokus på koordinering på tværs af afdelinger og med eksterne samarbejdsparterne. Som et led heri vil jobcen-

Fokuspunkter i 2023

tret og ungeenheden sikre, at borgerne inddrages i egen sag, så borgerne oplever, at det kommunale beskæftigelsessystem reelt understøtter borgernes muligheder for at komme i uddannelse og job.

Konkret vil borgere med funktionsnedsættelser blandt andet blive tilbudt en personlig jobformidler, der kan etablere en virksomhedsrettet indsats med fokus på ordinære timer. Herigennem kan borger og virksomhed hjælpes til at se mulighederne ved at ansætte en borger med funktionsnedsættelse.

Herudover vil jobcentret og ungeenheden have bredt fokus på at vejlede borgere og virksomheder om mulighederne i de handicapkompenserende ordninger. Endelig vil jobcentret have et særligt fokus på borgere i fl eksjobordningen, da borgere i denne gruppe netop har en funktions nedsættelse.

I den virksomhedsrettede indsats vil jobcentret løbende drøfte mulighederne for ansættelse af borgere med funktionsnedsættelser med de lokale virksomheder. Tilsvarende vil jobcentret deltage i landsdækkende kampagner med fokus på handicap og job, hvis sådanne gennemføres i 2023.

Mere virksomhedsrettet aktivering

I anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen er aftaleparterne enige om, at kommunerne i højere grad skal anvende de redskaber, der bedst hjælper borgerne tilbage i beskæftigelse. Ifølge aftaleparterne skal kommunerne fremover prioritere virksomhedsrettede tilbud, ordinære løntimer og ordinær uddannelse.

Kommunerne vil fortsat kunne anvende tilbud om øvrig vejledning og opkvalifi cering, hvis det vurderes givende for den enkelte borgers ledighedsforløb. Men øvrig vejledning og opkvalifi cering vil ikke længere være et ret- og pligttilbud, og det vil ikke tælle med i vurderingen af jobcentrenes indsats gennem fokusmålet for aktivering.

Som følge heraf vil Jobcenter Odder styrke den virksomhedsrettede indsats yderligere fra 2023. Her vil jobcentret have særligt fokus på virksomheder i de brancher, hvor der aktuelt er eller der i fremtiden forventes at blive behov for mere arbejdskraft. Jobcentret vil dels understøtte virksomhedernes rekruttering af arbejdskraft og dels samarbejde med virksomhederne om en virksomhedsrettet indsats og lønnede timer til de borgere, der har behov for det.

Fokuspunkter i 2023

Herunder vil jobcentret arbejde for at udvikle et forpligtende samarbejde med fl ere lokale virksomheder. Det vil understøtte, at fl ere ledige kan tilbydes en virksomhedsrettet indsats, at fl ere borgere kommer i uddannelse og job, og at virksomhedernes behov for arbejdskraft imødekommes.

Som et led heri vil jobcentret styrke samarbejdet med virksomheder og faglige organisationer om opkvalifi cering, uddannelse og job inden for brancher, hvor der er eller forventes at blive mangel på arbejdskraft. Det vil eksempelvis være et styrket samarbejde om uddannelse og rekruttering til social- og sundhedsområdet.

Samtidig vil jobcentret styrke den virksomhedsrettede indsats ved at udvide kendskabet til virksomheder lokalt i Odder Kommune og til virksomheder i de omkringliggende kommuner. Her vil jobcentret dels opsøge nye virksomheder løbende som en del af den daglige virksomhedskontakt og dels gennemføre en virksomhedskampagne blandt et større antal virksomheder.

Herudover vil jobcentret opfordre ledige borgere til at anvende Odder Kommunes vikarbank, hvor interesserede borgere kan stille sig til rådighed for vikariater på kommunens arbejdspladser. Vikarbanken giver de kommunale arbejdspladser nem adgang til et overblik over mulige nye medarbejdere, og de ledige borgere har nem adgang til at tilkendegive deres interesse i kommunale stillinger.

Endelig vil jobcentret fortsat samarbejde med de omkringliggende jobcentre om rekruttering til virksomhederne, brancherettede forløb og eventuelt jobmesser og kampagner for at sikre størst mulighed for bevægelse på arbejdsmarkedet. Jobcentret og ungeenheden vil dog fortsat anvende vej ledning og opkvalifi cering i det omfang, det kan bidrage til, at borgerne vender hurtigere tilbage til arbejds markedet. Jobcentret og ungeenheden vil først og fremmest prioritere ordinære og erhvervsrettede uddannelsesforløb, men kompetenceafklaringsforløb, stress- og mestringsforløb vil også blive anvendt i det omfang, det er relevant – og ofte i kombination med en virksomhedsrettet indsats.

Herunder vil jobcentret og ungeenheden have særligt fokus på opkvalifi cering til de ledige med færrest formelle kompetencer og til de sygemeldte, der har behov for et brancheskift.

Jobcentret og ungeenheden vil prioritere:

Ordinær uddannelse til de unge

Uddannelsesløft

Voksenlærlingeforløb

Jobrotationsforløb

Korte erhvervsrettede kurser

Brancherettede forløb

Tidlig kompetenceafklaring

Styrkelse af basale færdigheder i læsning, skrivning, regning, it og engelsk

This article is from: