1 minute read

Verdens kongressen til København

VERDENSKONGRESSEN TIL KØBENHAVN I 2025

Dansk Kiropraktor Forening deltog lørdag den 21. maj i World Federations of Chiropractics bestyrelsesmøde i London. Formålet med DKF’s tilstedeværelse var at præsentere vores bud på afholdelse af WFC’s Biennal Congres (Verdenskongressen) i København i forbindelse med DKF’s 100 års fødselsdag i maj 2025.

Præsentationen gik lige efter planen, og det var en synligt imponeret bestyrelse for WFC, der blev introduceret for både København og dansk kiropraktik. En del af præsentationen fokuserede også på markedsføring og partnerskaber med henblik på at tiltrække så mange deltagere som muligt – både her fra Danmark, men også fra resten af verden. Det forventes at mindst 1000 kiropraktorer fra hele verden deltager i kongressen.

Efter præsentationen drøftede WFC’s bestyrelse det danske bud, og et par dage efter bekræftede WFC, at Danmark får værtskabet. Det kommer du til at høre meget mere om.

I 2023 afholdes Verdenskongressen i Gold Coast i Australien.

uLæs mere: bit.ly/3awvxYn

Formand Michael Christensen præsenterer det danske bud.

Nyheder

Læs mere om hver nyhed på u danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Sentinel er på gaden

20. MAJ Nu sker det. Sentinel er på gaden, og DKF’s bestyrelse har besluttet at anvende Kiropraktorfondens genanvendelsesmidler til at give klinikkerne et tilskud til implementering af Sentinel på 5.000 kr.

Ny formand i Patienterstatningen

17. MAJ Patienterstatningen har valgt ny bestyrelse, og formanden er Karsten Uno, der var bestyrelsesformand for NIKKB (nu Kiropraktorernes Videnscenter) fra 20022018.

Misvisende statistik for afsendte epikriser

22. APRIL Der har ifølge MedCom været en diskrepans mellem statistik på antallet af afsendte og modtagne epikriser og faktiske forhold.

Kiropraktorer stadig blandt landets højest lønnede

22. APRIL Kiropraktorer tjener i gennemsnit 725.000 kr. om året – men mange nyuddannede er med til at holde gennemsnittet nede.

Ny efteruddannelseskonsulent

1. APRIL Kiropraktorernes Videnscenter har ansat Majbritt Johansen som deres nye efteruddannelseskonsulent. Majbritt har en BA i kiropraktik og Cand. Scient. i idræt & sundhed.

Flere kvinder arbejder som kiropraktorer

8. MARTS Der er kommet flere kvindelige kiropraktorer. Ved årtusindeskiftet var fire ud af ti kiropraktorer kvinder. I dag er det seks ud af ti.

Ny konsulent til overenskomst og uddannelse

4. MARTS Sekretariatet har fået ny medarbejder. Nyuddannede Louise Larsen er ansat som konsulent og skal deles med Christina Munk Eriksen om arbejdsopgaverne.

This article is from: