12 minute read
Turnus
Af Christian Ankerstjerne
FRA MESTERLÆRE TIL STRUKTURERET FORLØB
Optaget af turnuskandidater er fordoblet på få år – og det giver udfordringer og vil på sigt medvirke til at skabe forandringer.
Michael Vaarst
er formand for turnusudvalget. For at kunne praktisere selvstændigt skal de danske kiropraktor gennemføre et turnusforløb. Forløbet varer ligesom hos lægerne (og tandlægerne) et år og ligger typisk umiddelbart efter gennemførelsen af det 5-årige studium i klinisk biomekanik. Turnusforløbet er ikke obligatorisk, men nødvendigt for at kunne arbejde selvstændigt.
Men modsat lægerne er der ikke krav om at turnus er to-delt, fx med et halvt år i almen praksis og et halvt år på en sygehusafdeling, og det giver både nogle muligheder og udfordringer for de kommende turnus-kiropraktorer. – Den helt store forskel på turnus hos kiropraktorerne og lægerne er, at kiropraktorerne driver et liberalt erhverv, mens både almen praksis, og i særlig grad sygehusafdelingerne, er en del af det offentligt finansierede sundhedsvæsen, fortæller Michael Vaarst, der er formand for turnusudvalget, der er det organ, som varetager den teoretiske del af turnustjenesten i samarbejde med Kiropraktorernes Videnscenter. – Det betyder, at vi ikke kan forlange, at klinikker tager turnuskandidater ind. For det skal simpelthen passe med ressourcer og økonomien for klinikken. Men vi kan opfordre, og det gør vi selvfølgelig, fastslår Michael Vaarst.
For få år siden var turnuskandidater en eftertragtet vare i hele landet – og især de kiropraktorer, der lå uden for de store byer havde svært ved at tiltrække turnusserne. Men i løbet af de sidste par år er billedet vendt. De større årgange har betydet, at de nyuddannede kiropraktorer har skullet arbejde noget hårdere for at få en turnusplads. Det er en situation, som vi har oplevet tidligere her i Danmark. – Vi er gået fra ca 25-30 turnusser om året til i år 53. Det er en stor stigning, men vi ser, at standen foreløbig har været i stand til at aftage alle. Det synes jeg faktisk er ret imponerende, fortæller Michael Vaarst.
Men det er ikke kun antallet af turnussøgende, der har forandret sig. De unge kiropraktorer har en anden tilgang og forventning til turnusforløbet end man havde tidligere. – Udviklingen har gjort, at tutorerne har måtte ændre tidligere vaner og praksis i forbindelse med at være turnusklinik. Vi har derfor oplevet, at der har været situationer, hvor man er gået skævt af hinanden. Tidligere
så vi, at folk opfattede turnussen som en slags mesterlære, så man kunne lære noget mere, men nu er der en større gruppe, der ønsker, at det bliver sat mere i system og bliver struktureret på en anden måde, siger Michael Vaarst og fortsætter: – Vi ved, at der kan komme perioder, hvor turnuspladserne ikke svarer til antallet af kandidater, men rådet fra mig vil være, at man er nødt til at være noget mere opsøgende. Ingen ønsker et lodtrækningssystem som det hos lægerne, hvor der er opstået et handelssystem, så de mest velstillede slipper for at tage til provinsen. Men vi kommer ikke til at kunne tvinge en kiropraktor til at tage en turnuskandidat, det er simpelthen umuligt, slutter Michael Vaarst.
ÆNDRINGER TIL ”TURNUSBEKENDTGØRELSEN” PÅ VEJ
Turnusområdet er reguleret i Bekendtgørelse om
tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor, som mere mundret betegnes Turnusbekendtgørelsen. Heri fastsætter Sundhedsstyrelsen på vegne af Sundhedsministeriet reglerne for kiropraktorernes turnustjeneste.
Den væsentligste ændring i bekendtgørelsen består i, at kravet til at blive tutor sænkes fra 3 års erfaring fra klinik med overenskomst til 2 års erfaring. Det bliver således lettere for kiropraktorer at få tutorgodkendelse.
DKF har rejst dette forslag i Uddannelsesrådet, hvor det er blevet drøftet med de øvrige medlemmer i rådet, som repræsenterer Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Regionernes Lønnings og Takstnævn, Syddansk Universitet og Kiropraktorernes Videnscenter.
Der ændres ikke ved kravet om, at klinikken skal have røntgenanlæg.
Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket i gang med at færdigbehandle ændringerne. Det forventes, at den nye bekendtgørelse kan træde i kraft i løbet af sommeren. Bekendtgørelsen er sidst ændret i 2009.
LANGT DE FLESTE KIROPRAKTORER GÅR NÆRMEST DIREKTE FRA SKOLEBÆNKEN TIL TURNUS
Men hvor turnusser for få år siden var svære at få fat i for klinikkerne, betyder de nye store årgange at turnuspladserne er mere eftertragtede.
MÅLRETTETHED OG FODARBEJDE GAV EN TURNUSPLADS
Emma overlod ikke noget til tilfældighederne, da hun skulle i turnus.
Da Emma Blom Engelsholm var ved at være færdig med specialet, havde hun allerede bestemt sig. Hun havde netop købt en lejlighed i København og var derfor fast besluttet på at finde en turnusplads i Hovedstadsområdet. Men hun sad ikke bare med hænderne i skødet og håbede på det bedste. – Jeg deltog i Turnuscafeen på årsmødet ca. et års tid før, jeg skulle i turnus. Det var her, jeg første gang mødte en af ejerne fra den klinik, jeg nu er i turnus hos. Og derefter holdt jeg kontakten, mens jeg også kontaktede og besøgte andre klinikker i hovedstadsområdet, fortæller hun.
– Det var vigtigt for mig at lande det rigtige sted. Et sted hvor jeg følte, at jeg kunne lære noget. Og så var det også et mål i sig selv at være et større sted, hvor det tværfaglige betyder noget og er en del af dagligdagen.
Opstarten var nervepirrende
Da Emma så den 1. februar 2022 for første gang trådte ind af døren på klinikken som kiropraktor med ansvar for egne patienter, var det ikke uden sommerfugle i maven. Inden den første patient ankom var hun blevet introduceret til journalsystemet og alt det praktiske, men bag døren i konsultationen var hun på egen hånd. – Jeg var faktisk ret tryg, selvom jeg selvfølgelig også var spændt. Jeg fik et par patienter med det samme, og så var det sådan set bare om at gå i gang. Man ved jo godt, når man starter, at man ikke er en dygtig behandler endnu, og man ved, at der sidder kolleger inde ved siden af, der er dygtigere. Det gjorde mig lidt nervøs – især i forhold til erfarne patienter, mens jeg følte mig mere sikker overfor nye patienter, husker hun.
Heldigvis kommer erfaringen og roen hurtigt, og Emma oplever en stor personlig udvikling.
– Der er sket meget de sidste 3 måneder. Det handler jo også lidt om selvtillid – jo tryggere man er, jo bedre performer man. Jeg håber og forventer, at jeg udvikler mig tilsvarende de næste 9 måneder også, erklærer hun.
I det hele taget er det især ’behandlingsdelen’, der har været mest udfordrende, mens selve mødet med patienten og undersøgelsen har været mindre nervepirrende. – Samtalen og forklaringen er lige så vigtig som behandlingen, men det kan godt glide lidt i baggrunden, fordi jeg er så fokuseret på at blive dygtigere til selve behandlingsdelen, siger Emma Blom Engelsholm, der er blevet overrumplet over hvordan hendes egen krop har reageret på det fysiske arbejde. – Jeg er overrasket over, hvordan min egen krop har reageret. Jeg har været øm over det hele – og har både haft hold i nakken og lænden. Men det er jo en naturlig reaktion på at gå fra at være en stillesiddende studerende til at have et fysisk arbejde.
Da Emma startede, var der lidt langt i mellem patienterne, hvilket gav mere ro og overskud. Det skyldtes, at opstarten faldt sammen med en lidt mat periode hos kiropraktorerne i starten af året. – Det er først nu, efter knap tre måneder, at min kalender er fyldt godt op. Jeg kører 30 minutter pr patient, mens mine erfarne kolleger kun har et kvarter. Det er godt at have tiden, og patienterne synes også, at det er dejligt. Det giver også mulighed for at indhente, hvis man kommer lidt
bagud. Jeg er spændt på at se, om det bliver svært at skære tiden ned, når jeg går tilbage til normalen, fortæller hun.
Det sociale og det faglige er vigtigt
Med i alt 15 kiropraktorer er Kiropraktik i Centrum en relativt stor klinik, og det giver mulighed for at både sociale og faglige arrangementer på tværs af klinikken. Det sætter Emma pris på. – Jeg var med til julefrokosten, inden jeg startede 1. februar. Det var virkelig fedt at komme ind på holdet, allerede inden jeg gik i gang. Det gjorde det nemmere at starte. På det faglige plan har vi hver tirsdag et forløb med en af ejerne for at lære mere nyt, behandlingsteknikker osv. Så vi ikke kun har patienter, men også mulighed for at snakke med hinanden og komme igennem nogle emner. Klinikken prioriterer, at vi bliver dygtigere. Vi er ikke bare overladt til os selv, fortæller hun.
At forlade universitet og komme ud på en klinik, betyder også noget for den måde, man opfatter sig selv på. Fx holder klinikken åbent om lørdagen, og det betyder, at Emma er i vagt hver anden lørdag. – Man har pludselig fået et ansvar for flere end sig selv – for kolleger og patienter. Man kan ikke vise overfor patienterne, hvis man har en dårlig dag. Der skal man vise overskud, også de få dage hvor humøret ikke er i top. Det er jo det, der er professionalisme, siger hun.
Sideløbende med hverdagen i klinikken skal de turnusstuderende også deltage i turnuskurser i løbet af året – med omtrent et kursus om måneden. På kurserne gennemgås en lang række forskellige emner lige fra sundhedsloven til mere kendt stof om det fysiologiske. – Det er dejligt at møde mine gamle medstuderende og få talt med dem om de forskellige erfaringer og høre om, hvad de laver og tænker. Jeg synes, det er et rart afbræk fra klinikken – man får lige lidt ro i hovedet og tid til, at det man har oplevet på klinikken falder på plads.
Selvom om Emma kun har været i gang med sin turnus i tre måneder, er hun ikke i tvivl om, at hun gerne vil fortsætte i den samme klinik, når turnusperioden er slut. – Det er dejligt at være tryg et sted, og jeg har måske opbygget en patientskare. Mange af mine kolleger er blevet ansat efter turnus. Det er nok også derfor, de har så mange krav til deres turnusassistenter, inden de starter, siger hun.
I det hele taget er Emma glad for sit turnusår og har svært ved at forestille sig, hvordan det skulle været gået uden den mere rolige introduktion til klinisk arbejde. – Det er et rart år at have, inden man er helt færdiguddannet – det er en god overgang fra universitet til klinik. Når man er i turnus, er det lidt nemmere at gå ind til kolleger og spørge om ting, man er i tvivl om. Jeg er i hvert fald utroligt glad for min turnus plads og den hverdag, jeg har fået på klinikken, slutter hun.
Uddannelsespolitisk læserbrev: HVORNÅR STARTER VI DEBATTEN OM TURNUSÅRET?
Kære kolleger, kære DKF
For alle os, der arbejder i klinikkerne, er vores tid som kiropraktorer startet med turnusåret. Gennem tiden er mange turnusassistenter blevet fastansatte i den klinik, de startede i. Når kemien er der, og klinikken går godt i spænd med det nye skud på stammen, er det oplagt at forlænge kontrakten. Turnuskandidaterne har været velkomne hænder i klinikkerne, hvor man flere steder har travlt. Politisk øjnede man mulighederne i patienttilgangen. Derfor besluttede man at øge optaget på studiet, så arbejdsstyrken kan matche patienternes behov. Logik for burhøns at følge de gængse spilleregler for udbud og efterspørgsel.
Udfordringen er, at man politisk har lagt en stor indsats i den ene ende af spektret og glemt at gøre noget ved det resultat, der kommer ud i den anden ende. Man har øget antallet af studiepladser fra 90 til 120 årligt. Det ønskede resultat er lige rundt om hjørnet, og vores fag vokser. Vi uddanner i disse år flere arbejdsdygtige kiropraktorer, end der går fra på pension.
Det må tale for sig selv, at når vi bliver flere kolleger i faget, har vi brug for at frisætte de frie markedskræfter. Der skal findes nye veje, åbnes andre klinikker, nogle skal måske søge ind i hospitalsvæsnet eller helt andre muligheder, vi ikke kender endnu. Den udvikling bliver helt naturlig, når der kommer flere af os, og konkurrenceelementet bliver relevant. Den fuldt arbejdsdygtige kiropraktor er dog afhængig af én central ting: Retten til selvstændigt virke. Den kan som bekendt kun opnås ved at gøre turnustjeneste i de private klinikker med ydernummer, eget røntgenanlæg og en godkendt mentor.
Hvordan sikrer vi, at der er turnuspladser til alle de nyuddannede?
For to år siden var arbejdsløsheden 3% blandt nyuddannede kiropraktorer (Ifølge UddannelsesZoom fra Uddannelses og Forskningsministeriet i 2020). Der er lav ledighed i vores fag. Skal det blive ved med at være sådan, skal vi finde turnuspladser til dem, der kommer efter os. Dette skal derfor betragtes som et oplæg til debat, så vi kan komme problemet i forkøbet. Hvordan kan vi engagere flere klinikker til at tage turnusassistenter? Hvordan sørger vi for, at turnusassistenterne får patienter nok i hænderne? På den årgang der bliver færdig til sommer, har kun fem ud af 30 fundet en turnusplads. Måske det var på tide, at vi nedsætter en arbejdsgruppe med fokus på turnusåret.
Med venlig hilsen Louise Ramsing, Turnusassistent
NYT MEDLEMSTILBUD
Hvad har Dansk Kiropraktor Forening med dit valg af bank at gøre?
Lån & Spar er ejet af bl.a. Dansk Kiropraktor Forening. Det betyder jo ikke, at du absolut skal vælge os. Bare at det er en god ide lige at tjekke de fordele, du får som medejer.
3% i rente* på din lønkonto Ud over de økonomiske fordele er vi en bank som alle andre. Du kan bruge os til det hele – fra lønkonto til investering. Alt fra opsparing til realkredit og råd givning om boligkøb.
Vores rødder er i faglige fællesskaber At tage ansvar for hinanden ligger i vores DNA. Lån & Spar tager klima, bæredygtighed og etik alvorligt. Godt hjulpet på vej af en engageret bestyrelse, som også ønsker at give medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening særligt favorable vilkår
Giver det mening? Ring 3378 1910 – eller gå på lsb.dk/dkf og book et møde.
* 3% i rente på op til 50.000 kr. kræver medlemskab af Dansk Kiropraktor Forening og afsluttet uddannelse. Indestående over 50.000 kr. forrentes med 0%. Du skal betale negative renter, hvis dit samlede indlån overstiger 100.000 kr. Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kredit vurderes ud fra). Rente satserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye real kreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit – se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.