5 minute read

Siden sidst

Next Article
Turnus

Turnus

Patientsikkerheden i fokus

Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet en rapport, som viser resultatet af mere end 5.000 sundhedsfaglige tilsyn i et bredt udsnit af området i sundhedsvæsnet fra 2017-2021. Rapporten gør status på patientsikkerheden på tværs af sundhedsvæsnet.

På kiropraktorområdet blev der gennemført 97 tilsyn i 2019. Det blev vurderet, at kiropraktorområdet ikke havde hverken større eller kritiske problemer. For hele 23 % af området var der slet ingen problemer, mens der var mindre problemer i 77 % af tilfældene.

30 % af fængsler og arresthuse blev vurderet til at have større eller kritiske problemer, mens det var 28 % af bosteder og 19 % af plejesektoren.

Rapporten konkluderede også, at mange aktører siden tilsyn har arbejdet på at optimere patientsikkerheden. Hele 67 % af de behandlingssteder, som havde større eller kritiske problemer blev vurderet til at have ingen eller kun mindre problemer i tilsynsopfølgningen.

uSe hele rapporten her: bit.ly/3sX6BiW

FOTO: LARS BERTELSEN

De nordiske lande skal samarbejde om håndteringen af sundhedskriser

D. 25. marts 2022 underskrev sundhedsminister Magnus Heunicke (S) en ministererklæring for samarbejde om sundhedsberedskab sammen med sundhedsministrene fra Sverige, Norge, Island, Findland og Ålandsøerne. Målet er at styrke samarbejdet om sundhedsberedskaber og forsyningssikkerhed, så de nordiske lande er endnu bedre rustet til fremtidige sundhedstrusler.

Med ministererklæringen har de nordiske lande nu forpligtet sig til at styrke og udvikle det europæiske sundhedsberedskabssamarbejde med nordiske styrkepositioner, samarbejdet med de nordiske sundhedssystemer gennem bedre udnyttelse af data og digitalisering og det nordiske tværsektorielle og grænseoverskridende samarbejde - og operationelle kapacitet.

De nordiske erfaringer vil kunne styrke det internationale samarbejde, da både EU og WHO arbejder på at forbedre det internationale samarbejde om sundhedsberedskab. Det er derfor, de nordiske lande arbejder sammen i et regi af Nordisk Ministerrod, så erfaringerne med sundhedsberedskabssamarbejde kan præge den europæiske og globale dagsorden.

FOLKEMØDET

Efter først aflysning i 2020 og derefter et amputeret program i 2021 tager Folkemødet revanche i 2022. Det hele går i gang torsdag den 16. juni kl 13 – og nærmest allerførst på programmet står DKF klar med en debat om nedslidning og pension.

Pension eller godt arbejdsliv. Hvad foretrækker du?

Når man er nedslidt, skal man kunne trække sig tilbage. Men hvad med de mange, der heldigvis ikke er slidt helt ned endnu og som gerne vil blive på arbejdsmarkedet, hvis de kan? Dansk Kiropraktor Forening tager den lidt upopulære debat om hvorvidt løsningen hedder pension eller udredning og vejledning. For hvad gør man egentlig, når man har haft et hårdt fysisk arbejde i 30 år, og kroppen gør ondt hver eneste dag? Er det ikke for nemt at sige, at det bare handler om at have det bedre fysisk?

Kiropraktorerne kan ikke hjælpe med tidlig(ere) tilbagetrækning, men vi har stort fokus på at være med til at fastholde folk i arbejde. Eller rettere: Være medvirkende til, at smerterne holdes så meget i ave, at man stadig kan arbejde. Men meget af debatten går på at få ret til at komme på (Arne)pension og mindre på, at man i samfundet – sundhedsvæsenet og i erhvervslivet – kunne eller burde investere i forebyggelse og hurtig konservativ behandling, der ville kunne give langt flere borgere et godt liv, også på arbejdsmarkedet. Og så ville man spare mange penge i forhold til sygedagpenge og tidlig pension. Penge der måske kan komme nogle andre til gode – fx dem der er slidt helt op.

uSe mere om folkemødet:

folkemoedet.dk

MADS CLAUS RASMUSSEN / RITZAU SCANPIX

Færre ældre fik opioider i 2020

Andelen af ældre som får opioider er faldet med tre procentpoint fra 20% til 17% i 2020, viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Det svarer til, at hver sjette boger på eller over 65 indløste mindst én recept på opioider. Det er en positiv udvikling, mener afdelingschef i sundhedsdatastyrelsen Mette Keis Jepsen. Netop receptindløsning på opioder stiger med alderen, og derfor er det stadig vigtigt at prioriterer fokus på behandlings og læringsindsatser målrettet opioider.

Region Sjælland har for eksempel i efteråret 2020 haft fokus på at gennemgå ordinationsmønstre på smerteområdet og iværksætte tiltag for at skabe mere opmærksomhed og bedre samarbejde på opioidområdet.

Ny Sundhedsreform

I marts præsenterede regeringen deres udspil til en sundhedsreform – et udspil som Dansk Kiropraktor Forening ikke var imponerede over, da der ikke var mange reelle reformforslag i buketten.

Den 20. maj er et flertal i Folketinget nået frem til en aftale – og selvom muskelledpatienterne ikke er kommet helt i fokus, er der blevet plads til kiropraktorerne og til en håndfuld initiativer, hvor kiropraktorerne kan komme på banen. ”Aftalen rummer mange fine og gennemtænkte initiativer”, siger Michael Christensen, formand i Dansk Kiropraktor Forening, ”det glæder mig meget, at kiropraktorerne er nævnt i relation til nærhospitalerne. Jeg kan også se flere gode muligheder for kiropraktorerne i aftalen.”

Som forventet indeholder aftalen et afsnit om oprettelse af op til 25 såkaldte nærhospitaler, der tilbyder sygehusfunktioner, og som kobles til det nærmeste akutsygehus. De tilbyder dog ikke sengepladser. For eksempel kan patienter, der har en kronisk sygdom eller psykisk lidelse få foretaget ”ukomplicerede undersøgelser” som røntgenbilleder og blodprøver. Kiropraktorerne blev bl.a. nævnt i forbindelse med nærhospitalerne, og at disse skal kunne rumme kiropraktorer.

Desuden er der i aftalen stærkt fokus på at styrke almen praksis samt mere fokus på kvalitet og sammenhæng for kronikere.

uLæs mere: bit.ly/3lI7rvX

ECU KONGRES I UTRECHT

Den 27.29. maj holdt den Europæiske kiropraktor Union (ECU) kongres i den hollandske by Utrecht. Udover det akademiske program, der i år tog udgangspunkt i Lancet artiklerne fra 2018, afholdtes der også generalforsamling i ECU, og det betyder at den danske bestyrelse var repræsenteret og holdt et bestyrelsesmøde undervejs.

Danske forskere som fx Susanne Lynge og Lise Hestbæk var desuden blandt deltagerne – og Lone Kousgaard Jørgensen, kasserer i ECU, havde ansvaret for en debat om sociale medier og fællesskaber blandt kiropraktorer. Hver måned sender Kiropraktoren.dk nyhedsbrev med tre tekster om viden, gode råd og en nyhed. Tilmeld dig selv på forsiden ved at scrolle ned – og del link og opfordring på sociale medier.

This article is from: