Dansk Selskab for Kiropraktik

Af kiropraktorerne Mette Buus Beck, Jan Nordsteen og Maria Ehs Nielsen, Fokusgruppe for Socialkiropraktik, DSK

Generalforsamling den 5. maj – formanden fortsætter

Dansk Selskab for Kiropraktik har afholdt generalforsamling torsdag d. 5. maj, og det har medført to nye ansigter i bestyrelsen. De to nye bestyrelsesmedlemmer er Mathilde Bil Pedersen, der er kiropraktor hos FlicFlac samt Anna Stolpe der er kiropraktor i Aurehøj klinikken. Begge har tidligere erfaringer med bl.a. foreningsarbejde i FNKS og i vores fokusgrupper.

I samme ombæring siger vi tak til Trine Palludan og Melker Johanson, som har valgt at stoppe i bestyrelsen for denne gang. Vi siger jer en stor tak for jeres arbejde og engagement.

Generalforsamlingen blev også stedet for vedtagelsen af en række vedtægtsændringer, som alle har det formål at lægge op til en større professionalisering af DSK. Det er et arbejde, som bestyrelsen har været i gang med i et års tid og som vil være en længere proces, men som altså nu har taget sin spæde start. Det betyder bl.a. at formanden potentielt kan være formand i op til 8 år, uden at de tidligere år som bestyrelsesmedlem tæller ned i årene, hvor man kan sidde som formand.

Bestyrelsen mødes inden sommerferien og lægger planer for, hvordan resten af året skal se ud. Derefter vil der være et bestyrelsesseminar lige på den anden side af sommerferien.

På vegne af bestyrelsen Claus Dam Nielsen, formand DSK

SOCIAL ULIGHED I SUNDHEDSVÆSNET

Kvaliteten af en konsultation mindskes, jo lavere socialøko nomisk status patienten har. Det konkluderer en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, som undersøger social ulighed i sundhedsvæsnet.

Forskellen viser sig ved manglen på tid og personale, som i højere grad påvirker kommunikationen med patienterne med lavere socialøkonomisk status, fordi de kan opfatte konsultationerne som stressende.

Samme patientgruppe kan opleve skam over deres symptomer, som kan betyde, at de er stille i konsultationen, hvilket påvirker behandlingsforløbet. Derudover oplever denne patientgruppe i mindre grad at modtage information om behandling og ydelser, er oftere forvirret over de informationer, de modtager, og har sværere ved at forstå det mediciske sprog, hvilket kan betyde, at de tager en mere passiv rolle i konsultationer.

Faktorer som økonomi påvirker i højere grad også denne patientgruppe, idet manglen på penge eller transport kan afholde dem fra at opsøge sundhedsvæsnet.

uSe hele rapporten her: bit.ly/3LZ6hap