Fagbladet KIROPRAKTOREN efterår 2021

TEMPLATENAVN: FO

FAG B L A D E T NR. 3 · EFTERÅR 2021

En formand takker af og ser tilbage 18

Hvordan går det patienter i pakkeforløb? 38

Styrk din mentale sundhed – det smitter 40

NYT UNIVERS TIL BORGERNE At vise, hvad kiropraktorerne ved, og hvad de gør. Det er formålet med det nye Kiropraktoren.dk, som sendes godt ind i danskernes bevidsthed med kampagne og magasin. 8

TEMPLATENAVN: LEDER

Vi har sat mange skibe i søen 10 år er det siden, at vi på generalforsamlingen besluttede at fordoble tidsrummet mellem generalforsamlingerne, så vi kunne holde Faglig Kongres i alle de lige år.

På grund af COVID-19 måtte vi desværre aflyse den femte Faglige Kongres, FK20, sidste år. Vi holdt et online DKF årsmøde fra lokalerne på Frederiksberg. Det viste sig at være godt besøgt af medlemmer bag skærmene, og det var alt i alt en god oplevelse. Det kan sagtens gøres igen. Men det kan altså ikke erstatte et live FK med tre dage med gang i den, både fagligt, socialt og politisk.

Heldigvis tyder alt på, at vi i år kan gennemføre et fagligt udvidet ­politiske årsmøde – tre dage, der kombinerer Faglig Kongres og vores generalforsamling og årsmøde. Jeg glæder mig meget!

Da vi indførte den nuværende årsmødestruktur, var jeg næstformand i DKF. Vi var vant til stort fremmøde til GF, så vi fulgte tilmeldingerne til den første kongres i stor spænding. Vi turde

www.kiropraktoren.dk

ikke håbe på det, vi har opnået. Jeg er overvældet af glæde og faglig stolthed over, at vi har kunnet ­etablere kongresserne, så de ikke er til at undvære.

Det er et privilegium, at vi kan blive ved med at samle så mange. Det siger noget om vores sammenhold. Vi er overordnet fortsat meget homogene som faggruppe. Faglighed og fagpolitik er vi fælles om at elske at diskutere. Når diskussionerne ebber ud, så fester vi sammen og hylder kiropraktikken og vores hverdag hver især. Kongresserne bringer ­klinikejere og ansatte, forskere og klinikere, offent­ lige og private, nord og syd, øst og vest i samme båd. Det er en kæmpe succes og en stor styrke.

I år takker jeg af efter 8 år som formand. Det gør jeg med store følelser, for jeg har elsket at være ­formand og synes jo slet ikke, jeg er færdig. Dog ­siger jeg også farvel med glæde, fordi jeg kan se, at vi står stærkt. Vi har sat mange skibe i søen, som sejler i den samme retning. DKF bringer kiropraktikken støt og roligt i den retning, jeg med bestyrelsen har kæmpet for. En supertanker, der ikke bare lige kommer ud af kurs, selv om der skiftes styrmand.

Historien om kiropraktik i Danmark er en succes­ historie. Det er jeg stolt over at være en del af.

Foto: Claus Boesen

www.danskkiropraktorforening.dk Udgiver Dansk Kiropraktor Forening, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør Tanja Skov Carlsen, tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & produktion Creative ZOO Forsideillustration Creative ZOO KIROPRAKTOREN nr. 4 2021 Udkommer medio december. Annoncedeadline 17. november Annoncer DG Media · Tlf.: 33 70 76 37 · epost@dgmedia.dk · www.dgmedia.dk/kiropraktoren

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

@kirolone @KiropraktorenDK

@DKF_kiropraktik @kiropraktorernes_videnscenter

Formand Lone Kousgaard Jørgensen.

2

Dansk Kiropraktor Forening

’Kiropraktorguide’ ’Kiropraktorernes Videnscenter’

TEMPLATENAVN: INDHOLD

INDHOLD VIDENSKAB

DKF

38 “Et år efter starten af forløbet var rygsmerterne i gennemsnit bedret fra 6,2 til 2,3, og bensmerterne var bedret fra 7,3 til 1,4.”

18 “Jeg har grinet, grædt, talt, givet, fået, diskuteret og kæmpet med utallige detaljer, som er usynlige for de fleste.

Jeg har lært en masse. TAK fordi jeg måtte.”

Kiropraktorernes Videns­ center har samlet data fra næsten 500 patienter med lumbal nervepåvirkning, som var inkluderet i kiroprakto­ rernes pakkeforløb.

Efter 8 år takker Lone Kousgaard Jørgensen af som formand.

FAGLIGT ÅRSMØDE 2021 14

Vi ses 11.-13. november!

Se det bugnende program med spor til ­kiropraktorer, klinikpersonale og studerende – og husk, du får rabat ved tilmelding senest 26. september.

4 Siden sidst 7 Nyheder fra DKF 8 Nyt univers til borgerne 12 Ny forskning på Kiroviden.dk 24 Forskning kommenteret:

Børn, rygsmerter og skærmee

25 Jobpotentialer i idrætskiropraktik 28 Spinalstenose i BMJ

42

En god idé

I Silkeborg tilbyder Lisbeth Lantto og Ole Hansens klinik nu genoptræning til byens borgere gennem fritvalgsordningen.

Opdateret NKR om hofte­artrose 36

De kliniske spørgs­ mål, hvor der er sket ændringer, drejer sig alle om efter, at patienter har fået foretaget en THA. Det an­befales alle kiropraktorer at opdatere sig på de nye anbefalinger med lidt øget fokus på støtteteksten til hver anbefaling.

30 Nyt fra videnscenteret 31 Efteruddannelse fra KVC 32 Nyt fra selskabet 34 Egenhåndtering 40 Styrk din mentale sundhed 44 Nyt fra KviK 46 Selfback-appen klar 48 #biomekker om mentorordningen 50 Nyt fra din kreds og region

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

3

TEMPLATENAVN: SIDEN SIDST

SIDEN SIDST

”Man kan ikke blive verdensmester på det mentale alene, men man kan sandelig smide det hele væk” Ordene er fra Kristoffer Henriksen, Danmarks første professor i sportspsykologi. Han holder til på Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, hvor hans forskning især drejer sig om talentudvikling.

Hans mål er at vise, at det er muligt at skabe miljøer, der på en og samme tid støtter op om udvikling, præstation og mental sundhed. Han var tilknyttet de danske OL-sejlere og deres trænere, og udtaler: ”Vi presser dem til træningen for at gøre dem klar til at møde noget, som de ikke er forberedt på. Pludseligt lange dage, hurtige skift, unfair omstarter. Alt sammen for at skabe en indstilling, der hedder: Den der klarer sig

bedst, er den der er klar til at tage imod det uventede. Den, som kan finde ro og ved, hvad vedkommende står på og står for, når alt det sker. Så i stedet for at

NYE REGLER OM AT FØRE JOURNAL 1. juli trådte ny bekendtgørelse om journalføring i kraft, og hver faggruppe har egen vejledning og egen underside på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.

I en årrække har styrelsen arbejdet på at opdatere reglerne for at understøtte, at alene nødvendige og relevante oplysninger journalføres. ”Ved kun at skrive det nødvendige og gøre det kort, er det på den ene side nemmere at føre journal og på den anden side mere sikkert at være patient, da alle omkring patienten nemt kan danne sig et overblik over behandlingen,” meddeler styrelsen.

4

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

prøve at finde kontrol, prøver vi at skabe accept og åbenhed og villighed.”

u S DU.dk

DKF har deltaget i arbejdet med sin jurist samt det mangeårige medlem og tidl. formand af Dansk Kiropraktor Råd, Nis Alnor. ”Hovedvægten er, at en journal skal indeholde navn og cpr-nummer, samt hvem der er behandler alt sammen noget, vi allerede kender fra vores hverdag. Det, der er nyt, er, at hver enkelt faggruppe har et fagspecifikt område, hvor det beskrives, hvad der skal indgå i en kiropraktorjournal. Denne del er skrevet af kiropraktorer,” fortæller Nis Alnor og uddyber: ”Noget, der har været særdeles vigtigt for ­Styrel­sen for Patientsikkerhed, har været at få ­fjernet ­meget af den autotekst, som efterhånden har ­fundet vej ind i journalerne, og som forvirrer mere, end det gavner, særligt ved behandlerskifte, dvs. fra en kiropraktor til en anden, eller fra kiropraktor til anden sundhedsfaglig.”

Styrelsen har informeret alle autoriserede sundhedspersoner via E-boks.

u s tps.dk/journalfoering

Fleksible arbejdspladser efter nedlukninger Sundhed.dk er en af de arbejdspladser, der indfører ordninger med hjemmearbejde efter COVID-19-nedlukningerne.

Sundhed.dk’s ansatte har fået mulighed for at indgå i en 2-2-ordning, hvor man arbejder hjemmefra 2 dage om ugen, møder på kontoret 2 dage, og så selv bestemmer, hvor man vil arbejde den sidste dag. ”Vi gør det her, fordi vi kan se, at det virker med hjemmearbejde og giver medarbejderne en bedre worklife-balance, hvor de kan fordybe sig mere derhjemme og spare en masse transporttid samtidig med, at de ­løbende møder op på kontoret og få et tættere samarbejde med kollegerne,” siger ­Morten Elbæk Petersen, direktør i Sundhed.dk.

Den nye ordning løser også et pladsbehov for Sundhed.dk, der under nedlukningerne er vokset i medarbej-

dere og faktisk ikke har plads, hvis alle møder fysisk på arbejde samtidig.

Sentia og Codan har også implementeret ordninger med hjemmearbejde, og samtidigt er der udgivet software, der hjælper med at administrere de såkaldt fleksible arbejdspladser. Fx har MyDesk

udviklet en app, som hver medarbejder bruger til at tilkendegive, hvor de udfører deres arbejde, samt hvad de har brug for fx plads i stille- eller gruppezone eller mad fra kantinen.

medarbejdere i ældreplejen går ­rigtig mange skridt hver dag og for den ­gruppe kan det være godt at få lagt nogle aktiviteter ind, hvor de kan sidde lidt ned. Modsat er er der andre, der sidder meget ned, for dem kan det være godt med mere bevægelse, under­ streger Maja Vilhelmsen.

Idekataloget indeholder konkrete ideer til, hvordan man kan få mere ­bevægelse ind i kerneopgaven. Det kan være erindringsdans, køre tur med ­borgerne i en rickshaw eller at gå og cykle i løbet af arbejdsdagen. Fysisk hvile kan fx handle om at sidde ned,

når man spiller banko eller spise med ­sammen med borgerne. Variationen får man ved at indføre mere hyppige skift mellem perioder, hvor medarbejderne hviler (fx sidder ned) og bevæger sig (fx går i rask tempo, cykler eller går på trapper).

Idekataloget er del af et større projekt, hvor man undersøger Guldlokprincippet i flere forskellige brancher, eksempelvis blandt pædagoger i ­børnehaver og industriarbejdere.

u s undhed.dk nyhed fra 4.august

Hvordan indretter man arbejdet som Guldlok?

Hos Det nationale forsknings­center for Arbejdsmiljø (NFA) står Maja V­ilhelmsen, videnskabelig assistent, bag nyt katalog med ideer til det, ­forskerne kalder Guldlok-princippet, som går ud på, at der hverken skal være for meget fysisk krævende ­arbejde, og heller ikke for lidt, men lige tilpas af begge dele henover hele arbejdsdagen. Målet er at få den rette balance mellem hvile, variation og ­bevægelse, så opgaverne gavner ­medarbejdernes sundhed.

– Hvile skal i denne sammenhæng ikke forveksles med pause. Mange

u n fa.dk/Goldilockswork KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

5

SIDEN SIDST

29 NYE KOLLEGER Kæmpe tillykke til de nye kiropraktorer, som forhåbentligt er de sidste, der går glip af den fysiske ceremoni. Dimissionen foregik på Zoom 25. juni, og alle kunne logge på via Facebook og se med.

Som dekan Ole Skøtt sagde i sin indledningstale, så har dette været endnu en årgang mærket af pandemien.

Nyuddannede Jakob Dersch afslørede i sin tale, at der har været dage med undervisning i underbukser hjemmefra og sagde. ’Hvem ved, om jeg har bukser på nu?’

Hans tale kredsede om de roller, som han og de andre nyuddannede skal spille, hvor de på en gang er klinikere, kolleger og ambassadører for faget.

”Nu er det tid til at tage bukserne på! TILLYKKE,” sagde han til sidst under en konfettikanon, hvorefter han gik et par skridt baglæns, så man kunne se, at han havde haft busker på under talen.

Studieleder Henrik Hein Lauridsen ønskede hver enkelt dimittend tillykke, og formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, Poul Erik Svendsen, holdt fest­talen. Han slog fast, at der er massivt brug for de nyuddannede og alle deres kompetencer.

Børn med rygsmerter har større risiko for overvægt – Vi fulgte 1080 normalt-vægtige børn i alderen 1113 år over en 2-årig periode. Af de børn der i begyndelsen af perioden led af smerter i ryggen, udviklede 5,3% overvægt, mens kun 1,6% af de, der ikke havde ondt i ryggen, blev overvægtige i løbet af de to år, vi fulgte børnene. Det betyder, at børn med rygsmerter har ca. 3½ gange større risiko for at blive overvægtige, fortæller Lise Hestbæk,

6

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

kiropraktor og professor ved Syddansk Universitet og seniorforsker på Kiropraktorernes Videnscenter i pressemeddelelse fra DKF. 20. juni fyldte resultaterne 2 sider i Politiken Søndag i artiklen ’Ondt i ryggen hos børn skal tages alvorligt’. Her udtaler Lise Hestbæk: ”Jeg havde forventet at finde en sammenhæng mellem børnenes rygsmerter og overvægt, men jeg må være ærlig og sige, at det kom bag på mig, at sammenhængen er så markant, som den er.”

Hvordan sætter du mennesket og ikke dets kulturelle baggrund i centrum?

I en travl hverdag konfronteres sundhedsprofessionelle med et utal af problemstillinger, hvoraf nogle er direkte afledt af kulturelle forskelligheder. Det kan være blandt kolleger, i mødet med patienter og pårørende – eller i form af politiske beslutninger, der former en bestemt kulturel omgangsform. Ved at forstå kultur som et dynamisk fænomen, der opstår i samspil mellem mennesker, præsenterer antologien Kultur for Sundhedsprofessionelle cases og teori, der viser, hvordan man som sundhedsprofessionel kan omgås sin egen og

andres kultur mere reflekteret, og blive bedre til at træffe fagligt velbegrundede og menneskeligt indsigtsfulde beslutninger.

Påstanden er, at bliver man bevidst om kulturens relevans for sit arbejdsområde, bliver man bedre til at sætte mennesket, og ikke dets kulturelle baggrund, i centrum. Bogen indeholder tekster fra Hanne B. Boelsbjerg, Salah ElMatari, Hanne Winther Fredriksen, Peter Hervik, Mathilde Meedom Hermansen, Carsten Juul Jensen, Mette T. Høybye, Lamies Nassri, Dorthe S. Nielsen, Morten Sodemann og Tine Tjørnhøj-Thomsen.

Lange pauser øger muskelmassen ”Med korte pauser på ét minut er den faktiske muskelrespons kortere. Hvis du derfor gerne vil maksimere din muskelvækst med dit træningsprogram, kan længere pauser mellem passene forøge chancerne for at have den muskelrespons, som du leder efter,” siger Leigh Breen, der er forsker hos University of Birmingham, til Sciencedaily.com, hvilket Videnskab.dk skriver om.

Forskerne anbefaler, at både nybegyndere og mere erfarne i vægtløftning holder pauser på mellem to-tre minutter mellem hvert sæt.

I et studie havde forskerne 16 mænd til at udføre forskellige

muskel-modstandsøvelser med enten ét minut eller fem minutters hvile imellem. Mændene fik derefter taget muskelbiopsier lige efter træningen samt fire, 24 og 48 timer efter.

Her så forskerne, at en proces, kaldet myofibrillær proteinsyntese, steg med 152% efter de længere pauser, mens den kun steg med 72% ved de kortere. Denne proces er ifølge forskerne med til at påvirke muskelvækst. Forskerne vil nu undersøge, om man kan se den samme effekt over flere måneder.

u v idenskab.dk

Nyheder Læs mere om hver nyhed på

u danskkiropraktorforening.dk/nyheder

COVID-19 ikke længere ­samfundskritisk Hvad det får af betydning for retningslinjer i sundhedsvæsenet, er uklart.

27. AUGUST

DKF bakker op om Copenhagen Pride 12. AUGUST Med regnbuelogo viser DKF opbakning til fejringen af mangfoldighed og lige rettigheder.

Copenhagen Pride, der i år er værter for WorldPride.

Færre søgte, men studiet er stadig populært Det kræver fortsat et højt gennemsnit at læse til kiropraktor. 112 nye studerende er klar.

3. AUGUST

Nævn øger retssikkerheden DKF har udpeget kiropraktorer til det nye Ankenævnet for Tilsynsafgørelser, som behandler klager over Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser om fratagelse af autorisation, indskrænkning af virksomhedsområde, arbejdsforbud og suspension.

30. JUNI

Især unge kom ikke til kiropraktor Patienttallet holdt nogenlunde stand i corona-året 2020, men nedgangen på ca. 3% kunne især ses blandt børn og unge. Det viser tal fra ­Danmarks Statistik 29. JUNI

Praksis for journalføring kortlagt Styrelsen for Patientklager har netop udgivet den første praksissammenfatning om normen for journalføring. Fire kiropraktorsager er nævnt.

24. JUNI

DNHF, korrespondancer og dato for henvisning Anvender du korrekte lokationsnumre, når du afsender korrespondancebreve? DNHF-hoved­ lokationsnummer og RefHost-numre kan ikke anvendes til korrespondancebreve.

22. JUNI

Mundbind skal ikke længere bæres i kiropraktorpraksis Efter et par dage med usikkerhed om KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021 7 brug af værnemidler, meddeler Sundhedsstyrelsen, at mundbind kun skal bruges når der er øget risiko for smitte.

14. JUNI

Nye formænd i udvalgene

A K T U E LT Tanja Skov Carlsen, redaktør, DKF

NYT UNIVERS TIL BORGERNE At vise, hvad kiropraktorerne ved, og hvad de gør.

Det er formålet med 360 graders relanceret site, nyhedsbrev og sociale medier. ­Kampagne skal sende det nye godt på vej ind i danskernes bevidsthed.

Næsten 10 år efter Kiropraktor­ guide.dk så dagens lys, er siden redesignet til ukendelighed og har fået nyt navn: Kiropraktoren.dk. Ligesom med Sundhed. dk skal endelsen ’.dk’ udtales.

Kiropraktoren.dk er en ­kommunikativ forstærkning af et besøg hos kiropraktoren – før, under og efter. Det skal hjælpe den, der har et problem i muskler eller led til at over­ veje om, kiropraktoren er en mulig­hed, og det indeholder ressourcer, som kiropraktoren kan bruge i sin kommunikation med patienter i og efter kon­ sultationen, og så indeholder det elementer, som støtter ­patienterne efter deres kiro­ praktorbesøg og forløb.

– Viden er omdrejnings­ punktet. Alle udgivelser fra ­Kiropraktoren.dk skal sende stærke signaler om kiroprak­ torernes høje vidensniveau, ­forklarer Anders Jørgensen, som er DKF’s bestyrelses­ ansvarlige for projektet.

8

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

Siden en opstartsworkshop i 2020 har DKF fra omkring års­ skiftet arbejdet med bureauet Creative Zoo frem til nu, hvor universet er klar. Det samme er en lanceringskampagne med en relanceret Facebookside og ­annoncekampagne, nyt nyhedsbrev og et magasin og plakater til klinikkerne.

– Kiropraktoren.dk er kiropraktorernes ansigt ud til omverdenen og bor­ gerne. Først og fremmest er siden til borgere, der har smerter eller interesserer Anders Jørgensen, sig for muskler og led, men som er medlem af både DKF’s og den er også gearet til, at Kiropraktik og fagprofessionelle fx læger Sundheds besty­ relser, er besty­ kan finde relevant infor­ relsesansvarlig for mation og få indsigt i den relanceringen af det nye univers til form for specialistviden, borgerne, der pri­ kiropraktorerne har. Det er mært er digitalt, også vores håb, at den en­ men også fysisk. kelte klinik kan bruge siden som vidensbase til patienterne eller deres egen hjemmeside og eller sociale medier, siger Anders Jørgensen.

” Symbolikken i identiteten kredser om tre centrale begreber for kiropraktorens virke; viden, bevægelse og problemløsning” Creative ZOO har hjulpet DKF med at udvikle det nye site.

– Vores analyser viste, at alt for mange oplever kiropraktik som magi og mirakler – når de eksempelvis kommer kravlende til og gående fra kiropraktoren. Andre oplever kiropraktik som hekseri og mørke kræf­ ter – fordi de frygter at blive knækket, og aldrig kan blive rettet op igen.

Sandheden er jo så langt fra magi og hekseri, som man kan komme. Derfor skaber vi nu rammerne, der kan rette på denne skævvridning, forklarer Jesper Vorre, kreativ ­direktør og partner i Creative ZOO. Formålet med Kiro­ praktoren.dk er at tale til borgerne på en fagligt velfunderet og forståelig

En visuel identitet består af farver, skrifttyper, logo og grafiske elementer.

Summen af de virkemidler afgør, hvordan et brand opfattes.

Grøn forstærker budskabet om sundhed, vitalitet og fremdrift Den meget særprægede skrifttype understøtter budskabet om, at der er tale om muskler og led, som måske ikke altid er så bøjelige og medgørlige, som vi kunne ønske os.

Nogle ser en labyrint, andre en hjerne.

Måske ser man også en bevægelse eller mangel på samme.

Et stærkt logo er åben for fortolkning og eftertanke. Vigtigst af alt er, at logoet har særpræg og relevans.

måde. Det er en seriøs stemme med relevant viden i en hurtig og overfladisk verden.

Den skal gøre alle klogere på, hvad en ­kiropraktor er og kan.

Hvad er baggrunden for den visuelle identitet?

– Som designere søger vi altid efter det unikke – det, som ingen andre kan kopiere. Ved kiropraktorfaget så vi hurtigt det unikke, nem­ lig at det ikke handler om at knække ryggen, men om at knække koden.

Om at drage de rigtige konklusioner og handle på baggrund af dem – vi skulle skabe en identitet, der var i stand til at for­ midle på en uformel og involverende måde.

– Det har været helt centralt af skabe en visuel identitet, der viser, at kiropraktor­ faget bygger på solid, fagligt funderet viden og praksis. Symbolik­

ken i identiteten kredser om tre cen­ trale begreber for kiropraktorens virke; viden, bevægelse og problemløsning, siger Jesper Vorre også.

– Ved kiropraktor­ faget så vi hurtigt det unikke, nemlig at det ikke handler om at knække ­ryggen, men om at knække koden, siger Jesper Vorre, kreativ ­direktør i Creative ZOO.

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

9

NYT UNIVERS OM MUSKLER OG LED

MAGASIN SOM LANCERING OG FORSØG For at sende det nye Kiropraktoren.dk godt ud over rampen udgiver DKF et blad til borgerne. Det indeholder tekster og reportager, der fortæller historien om kiropraktorernes virke; om kiroprak­ torklinikkernes tilbud, det høje videns­ niveau, tværfagligheden.

Bladet hedder det samme som sitet, Kiropraktoren.dk, og sendes i et relativt stort oplag til alle klinikker, der så skal give det til de besøgende i klinikken.

Magasinet udkommer dette efterår som et lanceringsprodukt, og pt. er det planen at udgive et nr. 2 i forsommeren.

Herefter vil DKF evaluere og afgøre ­magasinets fremtid.

DKF’s blad til medlemmer hedder ­stadigt KIROPRAKTO­ REN, men har fået fornavnet ’Fagbladet’. Klinik­ kerne vil fortsat modtage mere end et fagblad, som fremover måske primært er til personalerum eller lignende.

DKF’s nye blad, Kiropraktoren. dk, er til ikkekiropraktorer og skal lancere det nye univers til borgere. På forsiden står, at det er til borgere.

Bladet sendes i 50 eksemplarer til alle klinikker med plakater og en stander.

Målgrupper i prioriteret rækkefølge

1. Borgere, der kan finde fagligt, velfunderet viden om muskler og led 2. Borgere, der kan få svar på, hvad en kiropraktor er og kan 3. Borgere, der skal finde en kiropraktor og blive støttet i sit kiropraktorbesøg før, under og efter 4. Kiropraktorer, der kan bruge siden som hjælp til at formidle den faglige viden 5. Sundhedsfaglige, der kan finde og/eller formidle faglig viden om muskler og led 10

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

Redesignet nyhedsbrev De næsten 25000 abonnenter af Kiropraktorguides ny­heds­brev får en flot, redesignet nyheds­mail, altid med følgende typer indhold: 1. gode råd, 2. brugbare indsigter og 3. spændende nyhed – én gang om måneden. Faglig­ heden er i højsædet hver gang. Derfor er den første tekst som hovedregel enten gode råd eller brugbare indsigter – med fokus på noget, modtagerne kan bruge. Teksterne vil især stamme fra det nye borgerblad, Kiropraktoren.dk, og så fra Fagbladet Kiropraktoren.

MERE END ET SITE

14 sider om områder, kiropraktorer kan hjælpe borgere med Områderne er fx nakkesmerter, diskus­prolaps, skulder­ smerter, men også børn og spædbørn.

Hver underside indeholder en forside med en video, der introducerer til området, fx nakkesmerter, og så ­inde­holder det både en kort tekst, der hedder ’Overblik’, og en længere, mere detaljeret og nørdet tekst, der ­hedder ’Indblik’. På den måde kan forskellige typer ­besøgende med forskellige behov og forudsætninger finde relevant information.

Det er her, klinikkerne kan finde inspiration eller direkte copy paste ­formuleringer til information til ­patienter. Teksterne er fra Kiropraktor­ guide, der har været til eftersyn hos Kiropraktorernes Videnscenter.

Om kiropraktik Ord og billeder fortæller fakta om faget, klinikkerne, uddannelsen, forskningen. Det viste er blot kladder.

Find klinik Kortet med kiropraktor­ klinikkerne er stadigt en central feature.

Facebook ­Kiropraktorguides Facebookside forvandles til en ­Kiropraktoren.dkside, som vil køre ­annoncer i ­forskellige tempi hen over året.

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

11

TEMPLATENAVN: NY FORSKNING KIROVIDEN.DK

NY FORSKNING PÅ KIROVIDEN.DK Symptomer på lumbal spinalstenose er hyppige hos personer i GLA:D® Knæ, Hofte og Ryg Symptoms of lumbar spinal stenosis in people with knee or hip osteoarthritis or low back pain: a cross-sectional study of 10,234 participants in primary care.

J.J.Young, J.Hartvigsen, E.M.Roos, C.Ammendoli, A.Kongsted, S.T.Skou, D.T.Grønne, R.K.Jensen.

Symptomer, som normalt ­associeres med lumbal spinalstenose (LSS), er ret almindelig hos personer, som er i GLA:D®forløb for enten hoftesmerter, knæsmerter eller vedvarende rygsmerter. Det har James Young, kiropraktor fra Canada og ph.d.-studerende på SDU, vist i et nyt studie.

I studiet blev anvendt data fra 10.234 deltagere i de tre GLA:D® kohorter. Deltagerne besvarede et spørgeskema med 11 spørgsmål om symptomer, som ofte associeres med LSS. Deltagerne med vedvarende rygsmerter rapporterede oftere symptomer på LSS (11-71%) end dem, som var i behandling for hofteartrose (11-50%) og knæartrose (8-40%). På trods af, at selvrapporterede symptomer på LSS var ret ­almindeligt, opfyldte under 10% af deltagerne i alle tre grupper de fulde diagnostiske kriterier for LSS publiceret af Tomkins-Lane i 2016 og Genevay i 2018.

Det kan være en hjælp at kende omfanget af symptomoverlap, når man som kiropraktor ser alle tre patientgrupper. Artiklen kan downloades gratis via linket indtil 3. oktober 2021, hvorefter den bliver en betalingsartikel.

Tryghedsskabende kommunikation kan være gavnlig Reassuring Patients With Low Back Pain in Primary Care Consultations.

Does it Happen, and Does it Matter?

A ChiCo Cohort Study.

Gitte Simonsen, Tue Secher Jensen, Alice Kongsted.

Ved brug at data fra ChiCo-kohorten har Gitte Simonsen, Alice Kongsted og Tue Secher Jensen undersøgt forbindelsen mellem kommunikation ved behandling for rygsmerter hos en kiropraktor og udfaldet af behandlingen.

Studiet undersøgte fire aspekter af behandlerens kommunikation under konsultationen: Klinikerens forklaring om tilstanden; opbyggede klinikeren en relation til patienten ved at vise empati og interesse for patienten; en generel beroligelse, hvor klinikeren forsikrede om, at der ikke var grund til bekymring; en afdækning af problemet, hvor klinikeren lytter og opsummerer patientens rygsmerter. De fire aspekter af behandlerens kommunikation blev vurderet af patienterne efter en konsultation.

Studiet afslørede, at patienter, der opfattede kommunikationen som tryghedsskabende, var mere tilbøjelige til at få det bedre. Studiet inkluderede data fra 2056 patienter fra danske kiropraktorklinikker.

u Læs mere

bit.ly/3oJ3xUw

u Læs mere

authors.elsevier.com/c/1da5I3npMrQkYH

12

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

Annonc

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Bundsolid Professionel Dedikeret

Vi strækker os ekstra for kiropraktorer

Derfor skal du vælge Lån & Spar Vælg en bank, som er vild med din branche.

Du kan regne med, at vi er opdaterede på din hverdag. Vi er også mobile og holder møder, hvor det passer dig. I en af vores filialer, hjemme hos dig eller på klinikken.

Ring

3378 2388 eller gå på

lsb.dk/erhverv

Vi er branchenørder, så er det sagt! Derfor deltager vi løbende på seminarer for kiropraktorer og deltager på store messer rundt omkring i landet.

Vi kan simpelthen ikke lade vær’.

For jo bedre dialog vi har, desto bedre er vi til at rådgive og sparre med dig – og alle andre kiropraktorer.

Ring: 3378 2388 og hør, hvad vi kan gøre for dig – eller gå på lsb.dk/erhverv og læs om os eller book møde.

Annonce_Kiropraktoren_2021.08_200x250.indd 1

10.08.2021 11.25

FAGLIGT ÅRSMØDE 2021 Af Tanja Skov Carlsen, DKF

FAGLIGT ÅRSMØDE 2021

#KIROKONGRES

Torsdag og fredag er fyldt med ny viden, inspiration og samvær. Lørdag står den på politik om dagen. DKF holder en helt særlig generalforsamling med formandsskifte, og om aftenen slår vi os løs til den fabelagtige årsfest.

11.-13. november 2021 Odeon i Odense

u Tilmeld dig helst senest 27.oktober – early bird frem til 26.september: kiroviden.dk/fagligtarsmode

Kongressen foregår på Odeon, der ligger centralt i Odense.

HUSK, DIN KREDS HOLDER OGSÅ GENERALFORSAMLING

Hotel Comwell HCA er det primære overnatningshotel. Book senest 11. oktober for at være sikker på at få værelse: hotel. odense@comwell.com med koden: KIRO2021. Der er også ­lavet aftale med Hotel Odeon på den anden side af Odeon.

Book på hotelodeon.dk med koden: KIRO2021. Her skal du også booke 30 dage før for at være sikker på at få plads. Find priser under Kiroviden.dk/fagligtarsmode under ‘Praktisk info’.

14

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

KKF SJÆLLAND 4. OKTOBER KKF NORDJYLLAND 5. OKTOBER KKF MIDTJYLLAND 6. OKTOBER KKF HOVEDSTADEN 12. OKTOBER KKF SYDDANMARK 13. OKTOBER Medlemmer fra DKF’s bestyrelse deltager også.

Du tilmelder dig på kiroviden.dk

PROGRAM · FAGLIGT ÅRSMØDE 2021

#KIROKONGRES

TORSDAG 11. NOVEMBER 2021 08.00-09.00 REGISTRERING 09.00-10.00 VELKOMST OG ÅBNING • Lone Kousgaard Jørgensen, Dansk Kiropraktor Forening • Annette Roed, Kiropraktorfonden og Kiropraktorernes Videnscenter • Claus Dam Nielsen, Dansk Selskab for Kiropraktik Lone Kousgaard Annette Claus Dam Nielsen Jørgensen Roed 10.00-12.00 TAKE THAT SEAT – KVALITET I KIROPRAKTORPRAKSIS Moderator: Lars Igum Rasmussen, sundhedsredaktør, Politiken • Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen • Lise Hestbæk, Syddansk Universitet og Kiropraktorernes Videnscenter • Greg Kawchuk, Alberta University og Syddansk Universitet • Maja Barfod Hørsving, Rud Petersen Søren Lise Greg Maja Barfod 12.00-13.30 FROKOST Brostrøm Hestbæk Kawchuk Hørsving 13.30-15.00 EFTERUDDANNELSE Tag-selv-bord af Hvorfor røntgen De 24 karak- Neuromarketing Børn med hovedpine og mi­græthorakale teknikker i kiropraktorpraksis? terstyrker på din hjemmeside ne i kirop­raktorpraksis - del 1 15.00-15.30 PAUSE 15.30-17.00 EFTERUDDANNELSE Hjernen på Pakkeforløbene. Hvad over­arbejde synes ­patienter og ­kiropraktorer om dem?

Klinikejerens økonomi

Kvalitetsudvikling i klynger

Børn med hovedpine og migræne i kiropraktorpraksis - del 2

17.00-18.00 PAUSE OG PINDEMADDER 18.00-19.30 KIRO TED TALKS • Kliniker i ­forskningen • Hvad skriver kiropraktorerne på deres hjemmeside?

• E-health • Treating with­out hands? • Fodboldmedicin • TBA 19.30-21.00 VELKOMSTRECEPTION 20.00-21.00 TURNUSCAFE 21.00-24.00 MIDDAG – PÅ COMWELL HCA ELLER PÅ EGEN HÅND

FOR STUDERENDE

… deltager i Velkomst og åbning … deltager i Take That Seat – kvalitet i kiropraktorpraksis

Justering af øvre rygsøjle

Knæ-workshop: Det belastede led i midten … deltager i Kiro TED Talks … deltager i Velkomstreception, Turnuscafe og Middag

FREDAG 12. NOVEMBER 2021 08.00-09.00 REGISTRERING HOVEDSPOR

09.00-12.00 HVERDAGSEVIDENS Moderator: Lars Igum Rasmussen, sundhedsredaktør, Politiken • Jan Hartvigsen, Syddansk Universitet og Kiropraktorernes Videnscenter • Mette Bryde Lind, Gigtforeningen • Ulrik Sandstrøm, Sheffield Chiropractic Clinic • Jonas Loft, Westloft 12.00-13.30 FROKOST Jan Ulrik Hartvigsen Sandstrøm 13.30-15.00 EFTERUDDANNELSE Skulderworkshop:  Kropssprog Setting your Naturlig aldring i patient up muskler og led Den kolde skulder 15.00-15.30 PAUSE 15.30-17.00 EFTERUDDANNELSE Skriv kort Setting your Billeddiagnostik – og godt ­patient up hvad og hvornår? version 2.0

Albue-workshop: Det glemte led i midten

FOR STUDERENDE

… deltager i Hverdags­ evidens

v. Sagar ­Constantin

Mette Bryde Lind

Jonas Loft

DSK’s idrætsgruppe

Arbejdsfastholdelse og sygefravær – værktøjer, der hjælper

17.30-18.30 SPIS OG MINGL 18.30-20.00 POLITISK PANELDEBAT OM HØJAKTUELT EMNE 20.00-01.00 LATE NIGHT DINNER, MUSIK OG HYGGE

FOR KLINIKPERSONALE

Optimal ­kommunikation

Sagar Constantin

Kommunikation – fortsat

… deltager i Kropssprog

Klar til ­kropssprog v. Jesper

Persontyper og Kommu­ni­kation

Bergstrøm

Jesper Bergstrøm

v. Sagar Constantin

… deltager i Spis og mingl, Politisk debat og Late night dinner

LØRDAG 13. NOVEMBER 2021 08.00-09.00 REGISTRERING FOR STUDERENDE 09.00-12.00 DKF’S GENERALFORSAMLING … deltager i • Åbningstale • Formand Lone Kousgaard GeneralJørgensen fremlægger arbejde og resultater forsamling • Priser og løfteaflæggelse 12.00-13.00 FROKOST 13.00-15.00 DKF’S GENERALFORSAMLING • Beretninger • Evt. forslag fra bestyrelsen/medlemmer • Regnskab, budget og kontingent • Valg af bestyrelse og råd 18.00-19.00 AFSKEDSRECEPTION FOR AFGÅET FORMAND LONE KOUSGAARD JØRGENSEN 19.00-03.00 ÅRSFEST PÅ HCA COMWELL

u kiroviden.dk/fagligtarsmode u danskkiropraktorforening.dk/gf

FAGLIGT ÅRSMØDE 2021

VALG TIL RÅD OG ­BESTYRELSE

fondens eller videncentrets bestyrelse, poster eller opgaver i udvalg eller arbejdsgrupper. Det kan også være møder med eller oplæg for forsikringsselskaber, organisationer, politikere, med­ lemmer og deltagelse i netværk, konferencer m.v.

Dansk Kiropraktor Råd (DKR) består af 5 medlemmer og 2 ­suppleanter. Rådets væsentligste opgave er at rådgive medlemmer i klagesager og sager, der måtte blive rejst mod dem i deres egen­ skab af kiropraktor. På årsbasis er der ca. 40 sager, der af den ene eller anden grund involverer kiro­ praktorer og er relevante for DKR at involvere sig i, især som følge af, at medlemmer henvender sig for at få rådgivning og kollegial sparring.

DKF’s bestyrelse fra venstre: Jacob Toft Vestergaard, Christina Nielsen, ­Anders Jørgensen, Lone Kousgaard Jørgensen (formand), Michael Christensen (næstformand), Janni Bang og Pernille Popp. Foto: Claus Boesen.

Bestyrelsens opgave er at vare­ tage foreningens anliggender mellem generalforsamlingerne og holde medlemmerne løbende orienteret.

Bestyrelsen holder møde cirka 10 gange om året – de fleste gange på hverdage, 3-4 gange om

året i weekenden. Dagsordenen, som sekretariatet udarbejder for­ ud for møderne, fylder sjældent under 100 sider inklusiv bilag.

Hver af de 7 bestyrelsesmed­ lemmer har opgaver, som ud­ springer af deres ansvarsområde.

Det kan være poster i Kiropraktor­

• Hele DKF’s bestyrelse og hele Dansk Kiropraktor Råd er på valg på generalforsamlingen • Bestyrelsen og rådet skal stille forslag til hhv. ny fuldtallig be­ styrelse og nyt fuldtalligt råd, her­under forslag til ny formand • Medlemmer kan melde sig og stille op

• Senest 16. oktober offentliggør DKF lister med fuldtallig bestyrelse og fuldtalligt råd • Senest 30. oktober skal medlemmer, der vil stille op til bestyrelsen eller rådet, melde sig.

16

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

SÅDAN FORBEREDER DU DIG TIL GENERAL­ FORSAMLINGEN

HVAD HVIS MAN HAR ET FORSLAG? I det daglige kan du altid kontakte DKF med spørgsmål, undren, tanker, ideer eller forslag – om stort og småt. Til generalforsamlingen er det forslag af mere principiel karakter, der skal drøftes og evt. tages stilling til.

Det kan fx være ændring af DKF’s vedtægter. Vil du stille et forslag, skal det sendes ind på forhånd senest 21 dage inden forsamlingen.

Inden du sætter dig til tasterne, er det rigtigt smart at undersøge, om forslaget overhovedet passer til at skulle drøftes og evt. besluttes på en generalforsamling. Måske kan det gennemføres uden at komme på generalforsamlingen. Måske er det, du foreslår, allerede gennemført. Det kan du finde ud af ved at læse om emnet på DKF’s hjemmeside, fx læse vedtægterne, resultatrapporter eller dagsordner og referater fra tidligere generalforsamlinger. Du kan starte med at tage kontakt til DKF’s sekretariat eller medlemmer af bestyrelsen.

Det er godt at vide, at bestyrelsen udarbejder en skriftlig kommentar til evt. medlemsforslag.

Ofte meddeler bestyrelsen, om den er for eller imod forslaget og hvorfor. Kommentaren bringes i dagsordenen. Bestyrelsen stiller ofte selv forslag til generalforsamlingen.

• Kun forslag opført på dagsordenen kan vedtages • Ændringsforslag skal ligge inden for et oprindeligt forslags rammer • Senest 23. oktober skal evt. medlemsforslag sendes til DKF stilet til formanden • Senest 10 dage før udsender DKF dagsordenen

LÆS VEDTÆGTERNE

De kun ca. 15 sider gør dig meget klogere på generalforsamlingen og DKF.

TAG TIL GENERALFORSAMLING I DIN KREDS

Til KKF-kredsenes generalforsamlinger deltager DKF’s bestyrelse blandt andet for at informere om DKF’s general­ forsamling.

LÆS MATERIALET

Sekretariatet udsender en detaljeret dagsorden og en årsrapport.

Hvis noget er uklart, kan du finde flere informationer på hjemmesiden, i tidligere dagsordener/referater eller ved at kontakte sekretariatet.

TAG STILLING HJEMMEFRA

Sæt dig ind i beslutningerne, der skal ­træffes. Drøft for og imod med kolleger.

RESEARCH

Brug DKF’s hjemmeside, års­rapporter og kontakt sekretariatet, hvis noget er uklart.

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

17

A K T U E LT Af Christian Ankerstjerne, kommunikationschef, DKF. Foto: Claus Boesen

Efter 8 år som formand i Dansk Kiropraktor Forening er det snart slut. Nu ser Lone Kousgaard Jørgensen frem mod internationale opgaver – og ikke mindst mere tid til familie og fritid. Desuden er der nok nogle ansatte på klinikken i Sønderborg, der vil opleve en mere synlig ledelse, som hun håber, de vil synes om.

En formand takker af Da Lone Kousgaard Jørgensen i 2013 blev valgt til formand for Dansk Kiropraktor Forening, var det historisk. Lone er den første formand, der ikke er uddannet på Palmer i Iowa. Hun er uddannet fra Syddansk Universitet, og så er hun den første kvinde i formandsstolen. Desuden var alle bestyrelsesmedlemmerne for første gang også danskuddannede – og har været det lige siden.

Og nu, 8 år senere, falder Lone Kousgaard Jørgensen for reglen om, at en formand kun kan genvælges tre gange. Derfor er det tid til at se tilbage.

Generelt har Lone haft 8 gode, sjove og spændende år, og på intet tidspunkt har hun fortrudt, at hun i sin tid sagde ja til bruge al sin fritid på at være formand.

18

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

– Det har været fantastisk og en stor ære at være formand. Det har også været hårdt arbejde og mange møde- og rejsedage, men det har været det værd. Jeg vil gerne sige tak til alle medlemmer for opbakning og tiltro, slår hun fast.

Men selvfølgelig har der både været svære og ubehagelige opgaver undervejs. En af dem har været COVID-19 og nedlukningen i foråret 2020.

– Der var jeg ret glad for, jeg ikke var nystartet formand, men kendte både foreningen, opgaverne og DKF´s sekretariat så godt, som jeg gjorde. Der var virkelig brug for klar kommunikation mellem sekretariat, bestyrelse, medlemmer og formand, erkender Lone Kousgaard Jørgensen, og fortsætter: – Det var jo sådan noget, man ikke havde kunnet forberede sig på. Det ramte os bare fra det ene øjeblik til det andet. Senere har det vist sig, at den nedlukning, der ramte os og det øvrige sundhedsvæsen, nok var en overreaktion fra myndighedernes side, og de fik heldigvis løsnet restriktionerne relativt hurtigt.

Men skal man se, hvor alvorlig en sag det her var, og hvor meget den ­tyngede, kan man gå tilbage og se den video, jeg lavede i april 2020, da vi ikke vidste hvor længe, det ville vare, fortæller Lone Kousgaard Jørgensen – og glæder sig over, at det ser ud til, at de fleste klinikker er tilbage på normal produktion.

Erfaren formand

– Da jeg blev formand, havde jeg allerede siddet i bestyrelsen i 5 år, heraf de sidste tre som næstformand. Så jeg troede, jeg

vidste nogenlunde, hvad jeg gik ind til, fortæller Lone Kousgaard Jørgensen.

– Jeg var alligevel bekymret for, om mit vidensniveau var højt nok, og om jeg ville kunne svare spontant på alle de spørgsmål, der bliver stillet, fx på en generalforsamling. Jeg var egentlig ikke bange for, at jeg ikke kunne leve op til opgaven, men jeg er i virkeligheden ganske introvert.

Jeg vil helst være sikker på, at mine svar er korrekte og fyldestgørende, inden jeg siger noget, og så var jeg virkelig nervøs for at stå på talerstolen foran en stor forsamling. Jeg har gennem alle årene fået meget hjælp og god ­sparring af vores kommunika­ tionschef, Christian Ankerstjerne, og brugte især de første år også en ­retoriker til at hjælpe med klare formuleringer af budskaber og performance. Jeg føler mig meget mere rolig i talerrollen nu, og selv om jeg ikke er den fødte taler, så viser det sig jo, at jeg godt kan, når bare jeg øver mig. Det kræver for mig stadig stor forberedelse hver gang, der skal holdes en tale, konkluderer Lone Kousgaard Jørgensen.

En lignende udfordring har været at formå at komme helt op i helikopteren, så formands­ arbejdet ikke er gået med små­ sager og administration.

– Det tog noget tid at lære at skelne opgaver. Det er faktisk supernemt at være formand i DKF. Jeg skal bare have en holdning til alt. Vi har et dygtigt sekretariat til at klare stort set alt administration for bestyrelse og formand og betjene medlemmerne ved medlemshenvendelser. Den store udfordring er at navigere i hvor hen

– Jeg har grinet, grædt, talt, givet, fået, diskuteret og kæmpet med utallige detaljer, som er usynlige for de fleste.

Jeg har lært en masse.

TAK fordi jeg måtte.

Lone Kousgaard Jørgensen

forskelige holdninger og visioner bringer os, fortæller Lone Kousgaard Jørgensen og fortsætter:

Visioner, ikke drift

– Det var afgørende for mig at arbejde med de store linjer, med visioner og udvikling. Jeg har ikke blandet mig i administration, men observeret at sekretariatet prioriterede de rigtige opgaver i forhold til bestyrelsens strategi og handlingsplan. Det har været Jakob Bjerre, foreningens direktør i alle de år jeg har været formand, som har ledet sekretariatet.

Jeg har haft et fantastisk godt samarbejde med Jakob, og han skal også have stor ros og tak for mange diskussioner, kompetent sparring, samt klog og til tider møgirriterende, men rigtig rådgivning. Det er simpelthen sådan, at hvis man vil flytte en forening, så kræver det, at man løfter ­blikket og tager fat i de lidt mere langsigtede udfordringer.

Overenskomster

Inden sit formandskab havde Lone allerede siddet med ved bordet i forbindelse med to overenskomstforhandlinger med regionerne, herunder ikke mindst forhandlingerne i 2013, der resulterede i den første prolapspakke.

I løbet af formandstiden har Lone

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

19

A K T U E LT

– Det var afgørende for mig at arbejde med de store linjer, med visioner og udvikling. Jeg har ikke blandet mig i administration, men observeret at sekretariatet prioriterede de rigtige opgaver i forhold til bestyrelsens strategi og handlingsplan.

Lone Kousgaard Jørgensen

stået i spidsen for forhandlin­ gerne to gange.

– Forhandling af overenskomst er i mine øjne den væsentligste opgave for en bestyrelse og for DKF overhovedet. Men det er en meget tung proces. Man har så mange ting, man gerne vil, men at have baggrund, stof og viden/ data nok til at komme igennem med det, man drømmer om, kan være enormt svært, fortæller Lone Kousgaard Jørgensen og uddyber: – Vi kan ikke bare sidde på forhandlingsnatten og finde på noget nyt, så hele forarbejdet i månederne, ja årene, inden, er ­exceptionelt vigtige. Jeg synes, vi har fået rigtigt meget ud af for­ handlingerne, og når jeg ser tilba­ ge på resultaterne, bliver jeg blot mere og mere overbevist om, hvor meget overenskomsten definerer vores fag og virke i Danmark, og skubber faget og kiropraktorerne i den helt rigtige retning.

Første gang Lone stod i spid­ sen for en overenskomstforhand­ ling var i efteråret 2016. Fokus var dengang på en udvidelse af pakkeforløbene.

– Overenskomsten fra 2016 var meget omfattende, men vi fik godt styr på pakkeforløbene og ikke mindst lavet en tilskuds­ struktur, som jeg stadig er meget stolt af. Jeg er sikker på, de dan­ ner grundlag for flere forløb i

20

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

fremtiden, med lignende tilskuds­ struktur. En struktur, der gør det økonomisk lettere for patienterne at vælge kiropraktisk behandling, siger Lone Kousgaard Jørgensen.

Den næste overenskomst – den vi kalder OK21 – blev udsat et par gange. Først pga. pakke­ forløbene, som skulle løbes i gang, og til sidst pga. COVID-19.

OK21 blev også den første over­ enskomst, der blev sendt til ur­ afstemning.

– Min anden overenskomst kom blandt medlemmerne til at handle for meget om arbejds­ belastning og relevans af epikriser.

Jeg mener stadig, at det er en ­relativt lille og relevant ting, og det var heldigvis ikke noget, der ­væltede overenskomsten. Det væ­ sentligste i den overenskomst var, at vi fik lagt grobund for at skabe en kvalitetsenhed. Det er jeg me­ get tilfreds med, og det er noget, vi kommer til at høste resultaterne af de næste mange år, erklærer Lone Kousgaard Jørgensen.

Sammenholdet gør stærk

Dansk Kiropraktor forening har ca. 1000 medlemmer, heraf ca.

750 praktiserende kiropraktorer primært fordelt på klinikejere og ansatte samt en mindre gruppe offentligt ansatte.

– Vi har en stærk forening trods størrelse. Politikerne ken­

der os. Patienterne kender os.

Lægerne kender os efterhånden også. Men selvfølgelig kan vi ikke styre sundhedspolitikken alene, og alle er jo ikke enige med os, bare fordi de ved, hvem vi er, for­ tæller Lone Kousgaard Jørgensen.

I det hele taget mener Lone Kousgaard Jørgensen, at netop det stærke sammenhold i for­ eningen er afgørende for den vi­ dere udvikling for kiropraktikken.

– Når man kigger internatio­ nalt, kan jeg godt blive bekymret.

I alt for mange lande er kiroprak­ tik hverken autoriseret eller inte­ greret i sundhedsvæsenet – og slet ikke med i sundhedslovene.

Og i mange lande er der flere foreninger, der har svært ved at samarbejde, også politisk. Så står de stille. Når vi ikke har nogen at sammenligne os med interna­ tionalt, kan det faktisk godt blive svært at avancere yderligere, for­ tæller Lone Kousgaard Jørgensen.

Fremtiden for kiropraktik

Lige nu og her går det godt for kiropraktik i Danmark. Der er godt med patienter, og vi har et godt samarbejde med resten af sund­ hedsvæsenet. At blive kiropraktor er ensbetydende med jobsikker­ hed, og lønningerne er blandt de højeste i Danmark. Skal vi fast­ holde det billede, skal vi sørge for fortsat at udvikle faget.

– På den helt korte bane skal vi sørge for at kigge ind i den sundhedsreform, regeringen bar­ sler med. Hvor kan vi se os selv, og hvad kan vi byde ind med? I det hele taget skal vi være klar med vores input, så snart der bli­ ver talt om sammenhængen i det nære sundhedsvæsen, fortæller Lone Kousgaard Jørgensen, inden

hun løfter blikket og kigger lidt længere ud i fremtiden: – På den lidt længere bane skal vi fortsat arbejde med vores visioner og målsætning. Vi skal være de førende eksperter på ­bevægeapparatsområdet. Det skal vi med det uddannelses­ niveau, vi har. Måske skal vi på et tidspunkt udvide vores uddan­ nelsesniveau yderligere – med det mål, at ­kiropraktorer bliver og får en endnu mere tydeligt defineret rolle som eksperter på muskel- og ledsmerter, slår Lone Kousgaard Jørgensen fast.

Når kiropraktorens rolle ud­ vikler sig, vil kiropraktorernes opgaver også ændre sig, mener Lone Kousgaard Jørgensen.

– Vi skal stadig være kiro­ praktorer. Jeg mener, vi skal tage rollen, som dem, der visiterer og sender folk med muskelskelet­ lidelser i sundhedssystemet. Dvs. endnu mere fokus på diagnostik, udredning og viderehenvisning.

Men vi skal fortsat kunne slå koldt vand i blodet på patien­ terne og afprøve de muligheder, vi har i hænderne: behandling, der er lowtech og lowcost. Det er trods alt det, langt de fleste har brug for. Kun en lille brøkdel skal sendes hen, hvor der skal større indgreb til, og hvor det virkelig koster, forudser Lone Kousgaard Jørgensen.

– Det har været en fornøjelse.

Jeg har elsket både små og store udfordringer, for det er udfordrin­ gerne, der leder til succeser. Jeg har grinet, grædt, talt, givet, fået, diskuteret og kæmpet med utal­ lige detaljer, som er usynlige for de fleste. Jeg har lært en masse.

TAK fordi jeg måtte. Jeg håber, I alle har følt jer repræsenteret,

hvor jeg har været på vores alles vegne, vel vidende at mange ville have grebet tingene anderledes an. Det her var, hvad jeg formåede,

på en måde hvor jeg har været helt tro mod mig selv, og til enhver tid kunne se mig selv i øjnene, slutter den afgående formand.

BLÅ BOG Født 1972

Opvokset i Lintrup ved Rødding 1991 Student fra Ribe Statsseminarium og HF 1996 Stud.manu.

2002 Cand.manu., vinder af DKF’s specialepris 2002-03 Turnus hos Kiropraktorerne Kongevej i Sønderborg 2003 Ansat hos Kiropraktorerne Kongevej 2004 Formand for kiropraktorkredsen Sønderjyllands Amt 2006 Formand for kiropraktorkredsen Syddanmark (da de 15 amter blev omlagt til 5 regioner) 2008 Valgt ind i DKF’s bestyrelse 2013 Formand for DKF’s bestyrelse 2012 Direktør/medejer af Kiropraktorerne Kongevej 2021 Treasurer, Executive Council, European Chiropractor’s Union Dertil et hav af andre poster relateret til at være medlem eller formand for DKF’s bestyrelse Privat Bor i Nybøl med ægtefællen Henrik, som hun har tre børn med.

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

21

NYT REVOLUTIONERENDE LASERUDSTYR ASA MLS® PATENTERET KLASSE 4 LASERE

HØJ SIKKERHED

NYHED Klasse 4 Laser Peak Power 1000 Watt

• ASA MLS® Lasere overopheder ikke og skader ikke vævet • ASA MLS® Lasere kan holdes direkte på skaden under behandlingen

HØJ EFFEKTIVITET • ASA’s MLS® MiS laser leverer peak power op til 1000 Watt • ASA MLS® teknologi sikrer en ensartet og effektiv behandling af det skadede område

HØJ PRODUKTIVITET • Behandleren får frigivet hænderne, mens den fritstående laser behandler klienten • Hurtige behandlingstider, typisk mellem 3 og 10 minutter

-TEKNOLOGIEN MiS-laseren kombinerer ASA’s to patenteret teknologier: Hilterapia®- og MLS®-teknologi.

En meget høj, pulserende peak power kombineret og synkroniseret med en kontrolleret kontinuerlig power, optimerer laserens terapeutiske fordele uden at overophede eller skade vævet.

MiS: C1C10

ASA’s teknologi er udviklet til at overvinde begrænsningerne ved traditionel laserterapi.

Se flere tekniske specifikationer på www.asalaser.dk

ASA’s MLS®- og Hilterapia®-teknologi er begge patenteret i USA. ASA er certificeret i henhold til ISO1348 og ISO9001.

BOOK ET UFORPLIGTENDE MØDE MED EN AF ASA’S FORHANDLERE PÅ JERES KLINIK Telefon: 5186 0002 · Mail: kontakt@asalaser.dk · www.asalaser.dk

Følelsen af frihed

Kiropraktorernes pensionsordning er fornyet og forbedret Det er befriende at vide, at der er styr på økonomien, hvis man bliver for syg til at arbejde.

Dansk Kiropraktor Forenings pensionsordning i Danica er blevet fornyet og forbedret, så den giver et større økonomisk sikkerhedsnet, færre bekymringer og mere glæde i hverdagen for dig og din familie.

Du skal selv tage stilling til, om du vil overgå til den nye ordning og dermed sikre dit økonomiske fundament helt frem til folkepensionsalderen.

Kontakt os på +45 8813 9282 eller på dk-pension@willistowerswatson.com

FORSKNING KOMMENTERET

ER DER SAMMENHÆNG MELLEM BØRN MED RYGSMERTER, SKÆRMTID OG FYSISK AKTIVITET? Det er efterhånden velkendt, at rygsmerter også optræder hos børn fra en tidlig alder, og der har indtil nu været fokus på flere forskellige risikofaktorer, heriblandt skærmtid og fysisk aktivitet.

Af Kristina Boe ­Dissing, seniorforsker Der er i de senere år set et Kiropraktorernes Videnscenter ­stigende skærmforbrug blandt børn og unge, både i fritid og skole, hvor computere, tablets og mobiltelefoner er blevet en integreret del af hverdagen. En naturlig følge heraf er, at det resulterer i mindre tid til fysisk aktivitet.

Evidensen for effekten af fysisk aktivitet på rygsmerter er dog uklar, derfor er en øget forståelse af samspillet mellem skærmtid, Skærmforbruget er stigende blandt fysisk aktivitet og rygsmerter børn og unge, både væsentligt at fokusere på i fori fritid og skole.

24

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

hold til fremtidig forebyggelse af rygsmerter hos børn.

Dette studie er baseret på internetbaserede spørgeskemadata blandt mere end 45.000 11-årige børn fra Den Danske Fødselskohorte indsamlet mellem 2010-2014 (1, 2). De svarede blandt andet på spørgsmål om, hvor meget tid de brugte på computer, tv og anden skærm, forskellige aspekter af fysisk ­aktivitet, samt hyppighed og intensitet af rygsmerte (nakke, brystryg og lænd).

Studiet fandt øget risiko for at have moderat til svært ondt i ryggen, jo mere skærmtid der blev brugt. De børn, der havde mere end 6 timers skærmtid dagligt, havde markant højere risiko for at have svære rygsmerter, sammenlignet med de børn, der havde mindre end 2 timers skærmtid dagligt. Inaktive børn havde højere risiko for at have rygsmerter, end børn der var moderat aktive. Hos drenge med stort skærmforbrug, sås fysisk aktivitet at være associeret med færre rygsmerter. Den stærkeste association fandt man mellem rygsmerte og skærmtid, og man fandt endvidere, at associationen mellem rygsmerte og skærmtid var uafhængig af fysisk aktivitet, som derfor muligvis skal ses som to selvstændige risikofaktorer.

Derudover så man samme tendens mellem svær rygsmerte og fysisk aktivitet som i andre studier, nemlig at skifte fra lav til moderat aktivitet lader til at ­forebygge svær rygsmerte, hvorimod højt aktivitetsniveau øger risikoen. Der sås ikke nogen forskel mellem nakke-, brystrygeller lændesmerter.

Forfatterne konkluderer, at reduktion af skærmtid og øget fysisk aktivitetsniveau muligvis kan medvirke til forebyggelse af rygsmerter hos børn, specielt hos børn der har et stort skærmforbrug. Data anvendt i dette studie er fra 2010-2014, og ­udviklingen i anvendelse af skærme er kun eksploderet i tiden derefter, ­hvilket muligvis kan betyde, at det ser anderledes ud i dag. Det er dog ikke muligt at sige noget om årsagssammenhænge, hvilket fremtidige studier må vise. Udvikling af effektiv forebyggelse af rygsmerter er dog essentielt, da det potentielt set kan have store samfundsmæssige implikationer i forhold til det overordnede helbred og livskvalitet generelt.

1. Olsen J MI. Better health for mother and child – the Danish National Birth Cohort (DNBC), its structure, history and aims. Norsk Epidemiologi 2014;24 (1-2):37-8.

2. Joergensen AC, Strandberg-Larsen K, Andersen PK, et al. Spinal pain in pre-adolescence and the relation with screen time and physical activity behavior.

BMC musculoskeletal disorders 2021;22(1):393. doi: 10.1186/s12891-021-04263-z [published Online First: 2021/04/28]

A K T U E LT Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder Kiropraktorernes Videnscenter

UFORLØST BESKÆFTIGELSES­POTENTIALE INDEN FOR IDRÆTSKIROPRAKTIK Begrænset kendskab til kiropraktik blandt beslutningstagere i idrætsforbund og -foreninger blokerer for potentialer.

Nyt studie ser på idrætskiropraktorernes profil, og hvad der skal til for at gøre dem mere synlige for beslutningstagerne.

Studiet, som er fra Syddansk Universitet, undersøgte begrebet idrætskiropraktik og en forståelse af de emner, der er relevante for dets udvikling via interview med 7 udvalgte idrætskiropraktorer, mens karakteristika og holdninger til idrætskiropraktik blandt danske kiropraktorer blev søgt defineret via en spørgeskemaundersøgelse besvaret af 185 danske kiropraktorer.

Alle der har uddannet sig til kiropraktor, kan i princippet kalde sig idrætskiropraktor, da der ikke findes en særskilt idrætskiropraktoruddannelse. Men idræts-

– Forskerne konkluderer, at en forløsning af potentialet kræver et større fokus på en strategisk plan for, hvordan man kan få kiropraktorer tilknyttet tværfaglige behandlings­hold inden for bredde- og eliteidræt, blandt andet via mere uddannelse.

kiropraktorer vil hellere anerkendes som specialister end have en beskyttet titel, derfor vægter de ekspertstatus via videre/efter­ uddannelse og forskning og ved at blive mere involveret i idrætsrelateret praksis højt.

For at øge antallet af idrætskiropraktorer foreslår forskerne, at der udvikles avancerede universitetsstudier, der genererer empirisk viden om idrætskiropraktik og tilbyder de studerende erfaring i idrætskiropraktik via praktik.

Undersøgelsen afslørede også, at de ca. 8% af kiropraktorerne, der betegner sig selv som idrætskiropraktor, typisk er hankøn og behandler fuldtids- og deltidsprofessionelle idrætsfolk. For at ændre på kønsfordelingen foreslår forskerne, at man igangsætter initiativer, der øger antallet af kvindelige idrætskiropraktorer.

Idrætskiropraktorer er også betydeligt mere involverede som klinisk ansvarlige i frivilligt arbejde og idrætsforbund end kiropraktorer generelt; de benytter de samme behandlingsmodaliteter som kiropraktorer

generelt, dog med en hyppigere brug af chokwavebehandling, og idrætskiropraktorer samarbejder oftere tværfagligt med andre behandlere (kiropraktorer, ­læger og personlige trænere) end kiro­praktorer generelt. Det er et samarbejde, der bør fremhæves, påpeger forskerne i deres artikel.

Forskerne konkluderer, at en forløsning af potentialet kræver et større fokus på en strategisk plan for, hvordan man kan få ­kiro­praktorer tilknyttet tværfaglige behandlingshold inden for bredde- og eliteidræt, blandt ­andet via mere uddannelse.

u Corrie Myburgh, Julie Andersen, Nicklas Bakkely, Jakob Hermannsen, Marcus Zuschlag, Philip Damgaard & Eleanor Boyle.

The Danish sports chiropractic landscape: an exploration of practice characteristics and salient developmental issues chiromt.biomedcentral.com/ articles/10.1186/ s12998-021-00383-4 KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

25

Gør ultralyd til en leg med en dedikeret MSK scanner

Kampagnepris

135.000 (spar 25.000)

DuMed’s ultralydspakke indeholder • Sonimage MX1 mobil ultralydsscanner • 11-3 MhZ Lineær probe • Klinikvogn Pole-Cart FC

Kontakt Iman Andersen for mere information Telefon: +45 2434 5425 E-mail: ia@dumedgroup.com Alle priser i DKK og ex. moms

Går du i sort over dit regnskab?

Bliv klogere på din økonomi sammen med os.

Vi kommunikere med jer og ikke til jer!

Vi har en løsningsorienteret, pragmatisk og værdibaseret tilgang til regnskab og rådgivning, hvor tæt samarbejde, tilgængelighed og løbende dialog er omdrejningspunkterne.

Niels Nygaard Statsautoriseret revisor Tlf.: 23 61 36 41 nnygaard@deloitte.dk

KOM HELE VEJEN RUNDT MED NOVAX NOVAX tager udgangspunkt i jeres kliniks behov og understøtter jeres arbejdsgange

NOVAX ER JERES TOTALLEVERANDØR Kontakt os og hør mere på salg@novax.dk eller 87 424 424

www.novax.dk/kiropraktor

NOVAX A/S er en familieejet virksomhed med mere end 30 års erfaring med udvikling og levering af IT-løsninger til sundhedssektoren. Vi lægger vægt på, at vores kunder og medarbejdere kan mærke et særligt nærvær, og rammen for vores arbejde er, at jeres arbejdsdag skal være nemmere og mere effektiv.

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

27

A K T U E LT

Patienter med symptomer på lumbal spinalstenose skal tilbydes konservativ behandling i kiropraktorernes pakkeforløb, og henvises til kirurgisk vurdering ved manglende effekt. Det er aftalt med Danske Regioner.

DANSKE FORSKERE OPDATERER VIDEN OM SPINALSTENOSE I BMJ

Artikel i British Medical Journal er en klinisk opdatering henvendt til klinikere i primærsektoren, herunder kiropraktorerne i Danmark.

Artiklen opsummerer eksisterende kliniske retningslinjer og systematiske reviews om diagnostik og behandling.

Af Rikke Krüger Jensen, seniorforsker, Kiropraktorernes Videnscenter

28

I artiklen dækker lumbal spinal­stenose (forkortet LSS) både central stenose med tilhørende neuro­ gen claudicatio, recess eller foraminal stenose med ­radikulopati og kombinationer af disse.

Patienter med LSS har ben­smerter, som for­ værres ved gang og stand og lindres ved at sidde eller ved foroverbøjning. Hyppig­heden af LSS er

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

­omkring 11% i den almindelige befolkning og op­ træder primært hos ældre.

LSS bliver nogle gange beskrevet som en ­degenerativ sygdom, der uvilkårligt vil forværres over tid. Den antagelse er ikke understøttet af ­litteraturen. Derimod estimeres det, at 30-50% af patienterne med milde til moderate symptomer

blev anbefalet frem for konservativ behandling til trods for, at evidensniveauet var det samme. Den prioritering understøttes af det danske sundheds­ væsen, hvor konservativ behandling kræver en stor egenbetaling, mens operation er gratis. Det er både uhensigtsmæssigt og ikke i overensstemmelse med nyeste evidens.

Overenskomsten mellem DKF og Danske Re­ gioner giver mulighed for større tilskud til patienter med lumbal spinalstenose, som indgår i et særligt pakkeforløb, men der er fortsat en betydelig egen­ betaling, og tilbuddet er derfor langt fra tilgængeligt for alle patienter.

– BMJ er et af de mest vel­ansete medicinske tidsskrifter i verden, så det er et skulderklap til både os forskere, Institut for Idræt og Biomekanik og Kiropraktorernes Videnscenter, at BMJ kigger vores vej, når der skal gøres status og sættes retning.

Folderen om lumbal spinalstenose kan gives til patienter i pakkeforløb for tilstanden.

På bagsiden står, hvad forløbet indebærer.

Skriv til DKF, hvis du mangler nogle.

oplever spontan bedring af smerte og øget gang­ distance.

Diagnosen stilles primært ud fra anamnesen, og den kliniske undersøgelse vil ofte være normal.

Bensymptomer kan eventuelt provokeres ved gang­ test eller ved 30 sekunders lumbal ekstensionstest.

Billeddiagnostik er oftest ikke påkrævet, da sam­ menhængen mellem billeddiagnostiske fund og symptomer er meget usikker.

Førstevalg til behandling er information, patient­ uddannelse, træning, øvelser og manuel behandling, men henvisning til kirurgisk vurdering bør overvejes, hvis der er svære symptomer, neurologiske udfalds­ symptomer, eller hvis der ikke er bedring efter 3-6 måneders konservativ behandling.

Smertestillende medicin an­befales generelt ikke, fordi der ikke er god evidens for effekt og ellers kun i en kort periode og efter nøje overvejelse under ­hensyntagen til bivirkninger, især hos ældre men­ nesker.

En tidligere gennemgang af 10 publicerede ret­ ningslinjer for LSS viste, at blokader og kirurgi ofte

Rikke K Jensen, Biswadjiet S Harhangi, Frank Huygen, Bart Koes. Lumbar spinal stenosis. BMJ 2021

u bmj.com/content/373/bmj.n1581

SKAL DU KØBE ELLER SÆLGE PRAKSIS? Dit valg af rådgiver gør en forskel.

Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning omkring køb og salg af kiropraktorklinikker.

Mette er din aktive rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler og planlægning af ejerstruktur.

Mette Neve

PARTNER, ADVOKAT

M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

29

TEMPLATENAVN: NYT FRA KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER

NYT FRA CMT scorer høj impactfactor Det videnskabelige tidsskrift Chiropractic & Manual Therapies (CMT) imponerer endnu engang med sin impact factor. Da CMT fik en impact factor for første gang i 2020, var den på 1,512, men i 2021 har tidsskriftet gjort det endnu bedre med en impact factor på 2,073.

Impact factor er en måling af videnskabelige tidsskrifters og forskeres status på baggrund af citationer af artikler fra pågældende medier/ personer. Den opnåede impact factor bliver ofte brugt for at fastslå et tidsskrifts kompetencer og videnskabelige integritet.

En impact factor på mere 2,0 er et flot resultat og en stærk indikation af den stigende kvalitet og relevans af de publikationer, der bliver offentliggjort af CMT.

u Læs publikationer på CMT her chiromt.biomedcentral.com

ECCRE støtter 3 forskningsprojekter ECCRE har tildelt støtte til 3 europæiske forskningsprojekter i 2021: • Cecilia Bergström: Chiro­ practors’ experiences and views in the management of patients 55 years or older with musculoskeletal complaints.

• Cesar Hincapie: Spinal manual therapy versus nerve root injection for lumbar radiculo-

pathy: vanguard phase of the SALuBRITY randomised clinical trial • Janni Mikkonen: Clinical effec­tiveness of movement control exercises with and without specific breathing techniques for the treatment of chronic low back pain: An open-label pilot trial with 2- and 6-month follow-ups.

Næste ansøgningsfrist for støtte er 1. februar 2022.

Nyt redskab til udredning af lænde­ rygsmerter Charlotte Ibsen, fysioterapeut ved Region Midtjyllands ­forsknings- og konsulenthus DEFACTUM, har udviklet, afprøvet og evalueret et nyt redskab, som skal understøtte de sundhedsprofessionelle i en mere biopsykosocial og patient­centreret tilgang til at udrede patienter med lænderygsmerter. Redskabet består af tre dele. Første element er et spørgeskema (PRO-LBP), som afdækker både sociale, psykologiske og fysiske emner, som patienterne udfylder, inden de møder klinikeren. Det andet element er et spørgeskema til klinikeren (ClinRO-LBP). Inden klinikeren besvarer spørgeskemaet, har han eller hun mulighed for at se patientens besvarelse og derefter tilføje sine egne kliniske overvejelser. Det tredje element er en grafisk fremstilling af patientens funktionsevne (Patient profile LBP), på de områder, som ­patienten oplever som meget udfordrende. På samme måde indgår også klinikerens svar i den grafiske fremstilling.

Patient­profilen anvendes som afsæt for dialogen, når kliniker og patient mødes i konsultationen.

u Læs mere her bit.ly/3zMgkcO u Læs mere om ECCRE og ansøgning om støtte: kiroviden.dk/eccre 30

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

Efteruddannelse fra Af Asger Torning, kommunikations­ medarbejder Kiropraktorernes Videnscenter

MENS VI VENTER PÅ FAGLIGT ÅRSMØDE

Fagligt Årsmøde byder på et spændende program. Planlægningen af ­efteruddannelsesaktiviteter i 2022 er i gang – og så minder vi om, at du skal huske at registrere Systematisk Efteruddannelse Tilmeld dig kurser på Fagligt Årsmøde

Tilmeldingen til det faglige program på Fagligt Årsmøde er åben.

Du tilmelder dig hos Kiropraktorernes Videnscenter: kiroviden.dk/ fagligtarsmode og kan finde link på danskkiropraktorforening.dk/gf Vi præsenterer et flot og varieret efteruddannelsesprogram på Fagligt Årsmøde i november i Odense. Der vil være faglige aktiEFTERUDDANNELSESENHEDEN

Nanna Kent Sønderkær Højer Meyer.

Christensen, koordinator koordinator

Andreas Bue Tøllner, teamleder

Anette Ravn Nørregaard, koordinator

u Læs om Fagligt Årsmøde: kiroviden.dk/fagligtarsmode u Læs mere om Systematisk efteruddannelse: kiroviden.dk/efteruddannelse/ systematisk-efteruddannelse u Send dine forslag til efteruddannelseskurser til: Efteruddannelse@kiroviden.sdu.dk

viteter i plenum og mindre kurser.

Emnerne spænder vidt, så vidt at vi ikke kan præsentere dem alle her, men man kan læse om dem på Kiropraktorernes Videnscenters hjemmeside, og fx er de meget populære Kiro TED Talks igen på programmet, ligesom deltagerne på årsmødet også får mulighed for at møde kvalitetsenheden KviK og høre mere om deres arbejde.

Har du ønsker om nye værktøjer til redskabskassen, byder det faglige program også på mulighed for at få det ønske opfyldt. Vi kommer omkring alle den systematiske efteruddannelses 5 spor – ny viden, diagnostik, behandling, kommunikation og patientforløb, så det skulle være muligt at finde noget, der passer til lige præcis din interesse.

Brænder du inde med gode forslag til kurser?

Vi kigger også fremad i disse dage. Efter knap halvandet år med udfordringer på grund af COVID-19 har vi fuld fokus på at tilrettelægge et godt kursusudbud i 2022 til jer. Vi arbejder

hele tiden målrettet på at udvikle nye, spændende efteruddannelseskurser til kiropraktorer og administrativt personale i klinikkerne. Planlægningen af kursusår i 2022 er i fuld gang, og der er nogle spændende ideer på bordet. Men vi vil også gerne høre fra dig, der har et godt forslag. Send det til os og få medindflydelse på kursusudbuddet eller mød efter­ uddannelsesenheden til Fagligt Årsmøde til en uformel snak.

Husk at registrere Systematisk Efteruddannelse, som ikke er fra videnscenteret

Til sidst lige en vigtig reminder: Har du endnu ikke registreret din systematiske efteruddannelse i 2021, så skynd dig at få det gjort – deadline er 31. december. Du skal registrere den efteruddannelse, du har gennemgået i løbet af 2021, som ikke er udbudt af Kiropraktorernes Videnscenter.

Efteruddannelse fra Kiropraktorernes Videnscenter behøver du ikke bekymre dig om, den vil altid være godkendt som systematisk efteruddannelse og blive registreret automatisk.

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

31

Kiropraktorernes faglige selskab er et netværk af kiropraktorer, som arbejder for at fremme uddannelse, udvikling og videnskab gennem fx arrangementer, høringsvar og udarbejdelse af kliniske vejledninger.

Fokusgruppe i aldring Vidensdeling og synliggørelse af kiropraktorers tilbud til ældre.

Rikke Krüger ­Jensen, DSK’s be­ styrelse, seniorfor­ sker, Kiropraktorer­ nes Videnscenter,

32

Befolkningen i Danmark bliver ældre, og den demografiske ud­ vikling betyder, at der vil komme flere patienter med degenerative bevægeapparatsproblemer.

I 2006 var antallet af perso­ ner, som var 65 år eller derover omkring 800.000. I 2020 var tallet steget til ca. 1,1 million, og befolkningsfremskrivninger fra Danmarks statistik estimerer, at der i 2060 vil være ca. 1,6 million, som er 65 år eller ældre. (Figur 1)

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

Hvis man ser på aldersforde­ lingen af patienter i kiropraktor­ praksis, så er antallet af ældre patienter ikke steget med samme hastighed, som befolknings­ udviklingen tilskriver. (Figur 2) Det betyder, at der muligvis er et stort antal ældre, som ikke kommer til kiropraktor, selv om der kunne være et behandlings­ tilbud til dem.

Dansk Selskab for Kiropraktik (DSK) holdt i 2019 en Fagdag,

som netop omhandlede håndtering af den komplekse patient med ­fokus på ældre i kiropraktorpraksis.

Deltagerne tilkendegav, at der var interesse i oprettelsen af en fokus­ gruppe om den ældre patient.

Efterfølgende har efteruddan­ nelsesenheden på Kiroprakto­ rernes Videnscenter afholdt flere kurser om geriatri, som har været velbesøgte.

Der synes både at være et ”hul” hos kiropraktorerne til denne patientgruppe og samtidig en ­stigende interesse for aldring og den ældre patient.

DSK har derfor oprettet en fokusgruppe i aldring, som trådte sammen lige før sommerferien.

Styregruppen består af ­Lisbeth Hartvigsen, Kirsten Rolighed ­Møller, Nanna Isberg Larsen, ­Camilla Morthorst Hansen og Nis Alnor, og Rikke Krüger Jensen er DSK’s bestyrelsesrepræsentant.

Styregruppen ønsker bl.a. at arbejde med vidensdeling om, hvordan muskler og led påvirkes i de forskellige faser i aldrings­ processen, og om de specifikke problematikker, som kan knytte sig til behandling og håndtering af ­ældre patienter i kiropraktorprak­ sis. Desuden ønsker fokusgruppen at synliggøre for både kiroprakto­ rer, andre faggrupper og patienter, hvad vi som kiropraktorer kan ­tilbyde denne patientgruppe.

Styregruppen vil i den kommen­ de tid udarbejde en handlingsplan, som beskriver gruppens kort- og langsigtede mål.

Kilde: Danmarks statistik: statistikbanken.dk

Figur 1: Den røde firkant markerer udviklingen fra 2006 til 2020 i antal personer mellem 65-85 år i Danmark

Figur 2: Den røde firkant markerer udviklingen fra 2006 til 2020 i antal personer mellem 65-85 år i kiropraktorpraksis

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

33

A K T U E LT Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder, Kiropraktorernes Videnscenter

HVORDAN KAN KLINIKERE INTEGRERE STØTTE TIL EGENHÅNDTERING I DERES BEHANDLING? I en artikel i Brazilian Journal of Physical Therapy diskuterer Alice Kongsted, Inge Ris, Per Kjær og Jan Hartvigsen behovet for, at klinikere engagerer sig i at støtte egenhåndtering blandt ­patienter med rygsmerter og præsenterer indspark til hvordan.

Hvorfor egenhåndtering?

Forskerne påpeger, at de fleste mennesker med lændesmerter allerede håndterer deres tilstand og derfor bør gøres i stand til at gøre dette godt. En vigtig del af behandlingen af patienter med lændesmerter er understøttelse af patientens tiltro til egne evner.

Generelt er man mindre begræn­ set af lændesmerter i hverdagen, hvis man har tillid til, at man kan håndtere sine smerter. Ydermere fungerer effektiv behandling for lændesmerter bl.a. ved at for­ mindske frygt og øge patientens tiltro til sine egne evner, skriver de fire forskere.

34

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

Forskerne opstiller i deres artikel 5 principper for understøttelse af egenhåndtering: • Patienter udøver egenhånd­ tering det meste af tiden – gør dem i stand til at gøre det godt • Understøt patientens selv­ stændighed – optræd som en partner, brug en personcentreret tilgang og undgå stærk kliniker­ styring • Hjælp patienten med at ud­ vikle sin evne til at klare sig selv – bidrag med patientens positive oplevelser og forstærk dem • Det handler ikke kun om ryg­ smerter – ved at hjælpe patien­ ten med at håndtere sin smerte

til daglig, understøtter klinikeren patientens evne til at bevare et godt fysisk og mentalt helbred.

• Arbejdet med egenhåndtering kræver det rigtige set-up – ud­ dannede klinikere, tid til dialog og mulighed for fortrolighed er forudsætninger for at kunne ­understøtte egenhåndtering.

Principperne uddybes i original­artiklen.

Hvordan?

Egenhåndtering indebærer, at klinikeren involverer ­patienten i behandlingen, bl.a. ved at lade ­patienten være med til at ­planlægge sin egen behandling og tage del i ansvaret for, at ­behandlingen bliver gennemført.

Egenhåndteringsmodellen som beskrevet i artiklen kræver et samarbejde mellem kliniker og patient i tre kliniske processer i behandlingen: Planlægning, gennemførsel og evaluering. De kliniske processer indeholder 10 komponenter, som klinikeren bør benytte i sin supervision af en ­patients egenhåndtering, illustre­ ret i modellen på modsatte side.

Oversigt over komponenter, som klinikeren bør benytte i sin supervision af en patients egenhåndtering

De kliniske handlinger bliver beskrevet i artiklen. De kan op­ summeres således: • Lad patientens værdibaserede mål styre håndteringen – der skal være fokus på patientens værdibaserede mål og fælles beslutninger fremfor smerte og funktionsforstyrrelse.

• Hjælp patienten med at finde mening i sine symptomer – ud­ dan patienten omkring smerte og hvordan smerte opfører sig og hjælp patienten med at være mere positiv.

• Lær patienten at løse hverdags­ problemer – giv patienten den nød­ vendige indsigt til at kunne over­ komme forhindringer i hverdagen.

• Giv patienten redskaber til at håndtere smerte – fokusér på proaktive adfærdsteknikker.

• Evaluér patientens værdi­ baserede mål, handlingsplaner og forståelse af smerte – undgå at definere en succesfuld behandling som en behandling, der kurerer smerten for altid.

Hvad kræver det?

Integration af egenhåndtering i behandlingen stiller nogle krav til klinikerne, klinikken og sundheds­ væsnet.

De fire forskere opstiller i de­ res artikel følgende anbefalinger: • Først og fremmest skal klini­ kerne have stærke kompetencer inden for kommunikation, og de skal kunne arbejde med adfærds­ ændrende teknikker.

• Klinikkerne skal indrettes, så der er plads til understøttelse af egenhåndtering, bl.a. ved at have tid nok til dialogen med en patient og faciliteter, der gør det muligt for patienten at tale i fuld

fortrolighed, når denne betror be­ handleren personlige oplysninger.

• Sundhedsvæsnet bør under­ støtte klinikerne ved at sikre godtgørelse for den tid, klinikeren bruger på patientuddannelse og på at promovere adfærdsændring hos patienten.

• Integration af egenhåndtering i behandlingen kræver desuden, at klinikere er åbne over for at tænke på lændesmerter på en ny måde under en konsultation, hvor noget af ekspertrollen afgives fra kliniker til patient.

Egenhåndtering betyder ikke, at patienterne overlades til sig selv og ikke får behandling. Derimod sætter det dem i stand til at vide, hvornår de skal søge konsultation for at få en diagnostisk vurdering, lindring af symptomer eller råd­ givning.

Få mere viden om egenhåndtering

u Kiropraktorernes Videnscenter afholder 9. og 28. oktober kursus i egenhåndtering kiroviden.dk/kurser/egenhandtering-i-praksis med bl.a. Inge Ris Få uddybet pointerne i originalartiklen:

u Alice Kongsted, Inge Ris, Per Kjaer, Jan Hartvigsen. Self-management at the core of back pain care: 10 key points for clinicians. Brazilian Journal of Physical Therapy, 2021. sciencedirect.com/science/article/pii/S1413355521000538 KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

35

A K T U E LT Erik Poulsen, kiropraktor, ph.d., Hofteklinikken, ekstern lektor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk universitet

Opdatering af NKR for hofteartrose

Alle kiropraktorer opfordres til at orientere sig i de nye retningslinjer.

Sundhedsstyrelsen har opdateret sin nationale kliniske retningslinje (NKR) ’Hofteartrose: Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloplastik (THA)’, og den nye version udkom i juni 2021.

Baggrunden for op­ dateringen er ­begrundet med nye forsknings­ resultater siden den oprindelige version fra 2016, der har haft på­virkning på én eller flere af de kliniske punkt-spørgsmål, der ­udgør ­retningslinjen.

De kliniske spørgsmål, hvor der er sket ændringer, drejer sig alle om håndtering af patienter efter, at de har fået foretaget en THA, og ordlyden i for de 3 an­ befalinger er: • Tilbyd ikke rutinemæssig ­superviseret genoptræning efter THA, da effekten ikke er bedre end selvtræning efter instruktion.

• Overvej at tilbyde styrketræning til de patienter, som tilbydes et superviseret genoptræningsforløb efter THA. • Anvend ikke rutinemæssigt bevægerestriktioner efter THA, da risikoen for hosteluksationer muligvis ikke nedsættes.

36

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

Det anbefales alle kiropraktorer at opdatere sig på de nye anbefalinger med lidt øget fokus på støtteteksten til hver anbefaling. I støtteteksten redegøres for hvilke undergrupper, der kan have gavn af et superviseret gen­ optræningsforløb, eller hvor der er ­behov for instruktion i bevægelses­ restriktioner.

Vedrørende de kliniske spørgsmål i NKR’en, som omhandler håndtering af patienter med hofte­artrose i primærpraksis, er der ikke sket opdatering.

Ved gennemgang af litteraturen blev der ikke fundet nye forskningsresultater, som ville påvirke de oprindelige anbefalinger.

Det forventes at en kommende opdatering finder sted efter 3-5 år.

u SST.dk/NKR

Arbejdsgruppens medlemmer Fra de faglige selskaber: Holger-Henning Carlsen, praktiserende læge, Dansk Selskab for Almen Medicin Inger Mechlenburg, professor, Ph.d., dr.med., Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, Dansk Selskab for Fysioterapi Jane Schwartz Leonhardt, projektsygeplejerske, Ortopædkirurgisk afdeling, Dansk Sygepleje Selskab Lene Mandrup Poulsen, fysioterapeut, chefkonsulent, Gigtforeningen Pætur Mikal Holm, fysioterapeut, Ph.d., Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Dansk Selskab for Fysioterapi Søren Overgaard, Professor, overlæge, forskningsleder, Ortopædkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital, Dansk Ortopædisk Selskab Thomas Jakobsen, overlæge, Ph.d, Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Dansk Ortopædisk Selskab Erik Poulsen, kiropraktor, Ph.d., Hofteklinikken og ekstern lektor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk universitet, Dansk Selskab for Kiropraktik Fra Sundhedsstyrelsens sekretariat: Christoffer Bruun Korfitsen (metodekonsulent) Kirsten Birkefoss (søgespecialist) Lone Ramer Mikkelsen (fagkonsulent) Marie-Louise Kirkegaard Mikkelsen (projektleder) Simon Tarp (formand)

Gør som mere end 50 % af alle praktiserende kiropraktorer Vælg KirCACS som jeres journalsystem

”Mit ønske for fremtiden er at få endnu flere klinikker med i fællesskabet og med i den videre udvikling af et rigtig godt produkt.”

(Mette Reuther Madsen, Kiropraktisk Klinik ved Slottet)

Mere end 300 kiropraktorer bruger KirCACS - og der kommer hele tiden flere til

www.kircacs.dk info@kircacs.dk

PAKKEFORLØB

HVORDAN GÅR DET PATIENTER I PAKKEFORLØB FOR LUMBAL RADIKULOPATI?

I kiropraktorpraksis behandles patienter med lumbal rodpåvirkning i pakkeforløb, som beskrevet i overenskomsten indgået mellem Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening. Pakkeforløbet er et standardiseret behandlingsforløb, med undersøgelser og faste opfølgnings­tidspunkter samt et tæt samarbejde med patientens praktiserende læge. Indholdet er baseret på Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer.

Rikke Krüger Jensen, seniorforsker, Kiropraktorernes videnscenter

38

I 2018 påbegyndte Kiropraktorernes Videnscenter et forskningsprojekt, der inkluderede data fra patienter, som var i pakkeforløb i kiropraktorpraksis.

I alt inkluderede 35 kiropraktorklinikker fordelt på Region Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden patienter i projektet. De 5 mest aktive klinikker stod for ca. halvdelen af de inkluderede patienter.

Projektet har nu afsluttet ­dataindsamlingen, og er gået i gang med at analysere data fra patienterne. Samlet set inkluderede projektet næsten 500 patienter, og af dem havde 238 lumbal radikulopati.

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

Figur 1 viser ændring i rygsmerter (lysegrøn) og bensmerter (mørkegrøn) fra starten af forlø-

bet, ved 2-, 4- og 8-ugers opfølgning samt efter 52 uger. Projektdeltagerne angav deres smerter på en skala fra 0 (Ingen smerter) til 10 (Værst mulige smerter).

Et år efter starten af forløbet var rygsmerterne i gennemsnit bedret fra 6,2 til 2,3, og bensmerterne var bedret fra 7,3 til 1,4.

Figur 2 viser ændringen i ­fysisk funktionsniveau målt med Oswestry Disability Index. 0-20% er minimal funktionsbegrænsning, 21-40% er moderat, 41-60% er svær, 61-80 er invaliderende og 81-100% er sengebundet.

Figuren viser at deltagernes funktionsniveau bedres fra gennemsnitlig 40% funktions-

Figur 1

begrænsning (moderat) til 12% funktionsbegrænsning (minimal) over 52 uger.

Figur 3 viser, hvor mange ­procent af deltagerne som valgte de forskellige svarmuligheder, når de blev spurgt, hvordan smerterne havde ændret sig fra starten af behandlingen til 8 uger senere. I alt angav omtrent 3 ud af 4 (ca. 75%) af projektdeltagerne at ­deres ryg- og ben­smerter var ­blevet bedre eller meget bedre efter 8 ugers behandling.

Figur 2

Forbehold

Der er nogle usikkerheder, man skal tage forbehold for i for­ tolkningen af resultaterne. Der er ingen sammenligningsgruppe, og vi kan derfor ikke udtale os om behandlingseffekten ift. andre behandlinger eller ingen behandling.

Samtidig siger resultaterne kun noget om de patienter, som er inkluderet i projektet, og ikke om patienter som er i pakke­ forløb generelt, så resultaterne er ikke nødvendigvis repræsen­ tative for alle pakkeforløbs­ patienter.

Endelig ved vi ikke, om patienterne har gennemført pakkeforløbene, kun at de er inkluderet i pakkeforløb ved baseline.

Figur 3

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

39

A K T U E LT Af Tanja Skov Carlsen, redaktør, DKF

Skræddersyet tilbud:

Styrk din mentale sundhed – det smitter

Velliv Foreningen har doneret penge til visionært ­kiropraktorprojekt, som forebygger følelsesmæssig overbelastning i arbejdet med patienter. Det starter dette efterår og blander webinar, fysisk kursus og netværk.

De seneste par år er der kommet stigende krav til, at kiropraktorer har psykosociale kompetencer især i arbejdet med mennesker med længerevarende smerter og gener.

40

Første af sin art

Forløbet omfatter:

Projektet henvender sig til kiropraktorer i Danmark og tager afsæt i konkrete ud­ fordringer, tilgår dem praksisnært, og giver bud på muligheder for at fremme god mental sundhed, både hos den enkelte og ­kollektivt.

1) Tre webinarer november og ­december 2021

Alle kiropraktorer samt klinikpersonale kan tilmelde sig.

Indsatsen faciliteres af kiropraktor Anne-Lene Nielsen i samarbejde med Kiropraktorernes Videnscenter og med hjælp fra eksterne konsu­lenter.

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

2) Kursusweekend med stor del­ tager­involvering og praksisrelevante implementerbare værktøjer 3) Erfa-grupper, der etableres med henblik på at bringe deltagernes nye viden i spil hjemme i klinikkerne.

At mestre en biopsykosocial tilgang stiller andre og øgede krav til den professionelles forvaltning af egne mentale ressourcer.

Det er baggrunden for, at Velliv Foreningen har støttet kiropraktor Anne-Lene Nielsen, som søgte penge til et projekt, der skal fremme danske kiropraktorers mentale sundhed og psykologiske robusthed. Formålet er at forebygge mental overbelastning og støtte kiropraktorerne og deres kolleger i den professionelle hverdag.

“Der er behov for at stille skarpt på den mentale sundhed hos den ­professionelle, i en forebyggende indsats,” ­forklarer Anne-Lene Nielsen og ­stiller et retorisk spørgsmål: Hvor går man hen, i sin travle hverdag, med små ting, der handler om ’snigende’ belastning og begyndende mistrivsel?

Kiropraktor – og svarer på det selv: ­Anne-Lene Nielsen

Målet er, at grupperne bliver selvkørende – og ­støtter op om implementeringen ude i klinikkerne – og i hverdagen i lang tid fremover.

“Netværk og relationer er vigtige elementer i at have et godt mentalt helbred, og det er en vej til at undgå, at den enkelte går med sine ­udfordringer alene – for længe. Derfor kan kolleger med ­fordel deltage i kurset sammen og få et ekstrastort ­udbytte af forløbet,” slutter Anne-Lene Nielsen, som håber, at mange sammen med hende vil være frontrunners på den her nye måde at arbejde med trivsel på.

u Tilmelding åbner på Kiropraktorernes Videns­center “Alt for ofte bliver resultatet, at den enkelte går med sine udfordringer alene og for længe.”

Projektet bidrager med konkret viden, hånd­ gribelige værktøjer og implementerbare metoder, der kan hjælpe den enkelte med at sætte mental sundhed på dagsordenen i hverdagen – og med ­tiden skabe en større åbenhed om det.​

Mere end et kursus

Projektet er tilrettelagt som et form for forløb til kiropraktorer og klinikpersonale. Det falder i tre dele og bruger oplevelser og cases fra ens egen hverdag.

“Målet er at give indblik i og træne metoder, som styrker dit mentale beredskab, så du stadig har energi, når arbejdsdagen slutter, og bevarer glæden ved dit arbejde,” forklarer Anne-Lene Nielsen.

Del 1 foregår i november og december og består af 3 webinarer, som kan tages selvstændigt, når det passer den enkelte.

Del 2 er en kursusweekend i foråret 2022, hvor deltageren lærer at bruge værktøjer, der fremmer, styrker og støtter den mentale sundhed i hverdagen – både individuelt og kollektivt.

Del 3 er erfa/sparringsgrupper, som etableres i slutningen af forløbet for at sikre, at den enkelte kan bringe sin viden, og en spirende praksis, med hjem i klinikken. Der tilbydes faciliterende opfølg­ninger.

med frist i uge 40: www.kiroviden.dk

DANSK SELSKAB FOR KLINISK HYPNOSE tilbyder med start 10.-11. september 2021 et nyt forløb af 1-årig Praktisk uddannelse i Klinisk Hypnose 2021-22 - diplomuddannelsen.

Dansk Selskab for Klinisk Hypnose

Yderligere oplysninger på www.hypnoseselskabet.dk eller tlf. 40 11 06 44 FORSIDE

OM SELSKABET

UDDANNELSE OG KURSER

BEHANDLERLISTE

FAG OG FORSKNING

LINKS

MERE

FORSKNING:

DSKH's forskningsfond har bevilget 100.000 kr til et forskningsprojekt under European Society of Hypnosis Research Committe. Projektets hensigt er at påvise, hvordan patienter fra forskellige europæiske lande med hypnosebehandling kan forbedre sine symptomer. Målet er at dokumentere den kliniske anvendelse af hypnose i daglig praksis i forskellige lande.

KRONIK: UETISK ANVENDELSE AF HYPNOSE

Diplomuddannelsen 2020/21

Tobias Hamanns hypnoseshow på Bremen teater.

Nu har du igen mulighed for at deltage på DSKHs diplomuddannelseLæs mere her>>>

En ny generation af unge skal skræmmes af uetisk anvendelse af hypnose. Og det kan kun lade sig gøre på grund af stor og ulykkelig uvidenhed om hypnose. Hypnose er som mange andre uigennemskuelige fænomener som fx økonomi, jura og it omfattet af manglende viden.... Læs mere >>>

Læs omtalen her >>> Galleri med holdbilleder Vi har samlet en del holdbilleder, som nu ligger i et galleri her på siden. Måske er dit hold i blandt?

Ligger du inde med holdbilleder vi mangler, modtages dette gerne pr

http://hypnoseselskabet.dk/[20-11-2019 11:17:46]

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

41

En god idé Ny serie: Del en smart løsning. Det kan være hvad som helst; en genstand, en rutine, en god sætning …

Skriv til tsc@danskkiropraktorforening.dk, så tager vi den derfra.

Lisbeth Lantto og Ole Hansen ejer Silkebog Rygcenter & Idrætsklinik, og tilmeldte sig fritvalgsordningen i vinter.

UDBYD GENOPTRÆNING ­GENNEM FRITVALGS­ORDNINGEN

Silkeborg Rygcenter & Idrætskliniks motionscenter.

I Silkeborg Rygcenter & Idrætsklinik har de tilmeldt rygcentrets fysio­terapeuter til den ordning, som skal sikre, at borgere tilbydes genoptræning inden for 7 dage efter hospitalsophold.

Hvordan kan kiropraktorer hjælpe til med den genoptræningsopgave, som kommunerne overtog for mere end 10 år siden?

Svaret skal måske i første omgang ikke findes hos kiroprak-

42

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

torerne selv, men i kiropraktorklinikkerne – og i den såkaldte fritvalgsordning, der blev indført i 2018. Den sikrer, at en borger kan vælge genoptræning hos privat leverandør, hvis ikke kommunen

kan tilbyde opstart af genoptræningen inden for 7 dage. I dag har mange, hvis ikke de fleste klinikker ansat fysioterapeuter, og dem kan man tilmelde. Det er meget enkelt. Lisbeth Lantto og Ole

Fakta Sådan gør klinikken – og borgeren Man tilmelder klinikkens fysioterapeuter via www.mingenoptræning.dk Kommunen skal tilbyde opstart på genoptræning inden for 7 dage efter udskrivning fra hospital, men kan de ikke det, kan borgeren vælge privat leverandør. Vedkommende bestiller blot tid i klinikken og giver kommunen besked, så sender kommunen en bevilling.

Hansen, ejere af Silkeborg Ryg­ center og & Idrætsklinik, oplever, at det giver stor tilfredsstillelse at tage del i den opgave.

Lisbeth Lantto fortæller, at de har fået meget positiv feedback

fra patienterne, som er rigtig glade for ikke at skulle skifte klinik eller fysioterapeut efter et hospitalsophold. ”Klinikken tilmelder sig ord­ ningen på mingenoptræning.dk.

Det er klinikkens fysioterapeuter, der tilmeldes,” fortæller Lisbeth Lantto og Ole Hansen og ud­ dyber: ”Patienten bestiller blot tid ved jer, og giver kommunen be­ sked om, hvilken udbyder de har valgt, og så sender kommunen en bevilling.

Det frie valg omfatter tre niveauer af genoptræning, du som privat leverandør kan søge om at blive godkendt til at levere: basal genoptræning, avanceret genoptræning og rehabilitering på specialiseret niveau. Der findes 15 fagområder inden for den basale og 14 fagområder inden for den avancerede.

For at blive godkendt skal du være oprettet i Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR), stå i behandlingsstedsregisteret, have autorisationskode samt CVR-nummer.

Det er ikke et krav, at du har et ydernummer.

Herudover skal du opfylde følgende tre krav:

• FOREKOMST Du skal have tilstrækkelig relevant aktivitet til at opnå, vedlige­holde og udvikle erfaring og kompetencer.

• KOMPETENCER Genoptræningen skal varetages af autoriserede sundhedspersoner, primært ergoterapeuter og fysio­ terapeuter med kompetencer svarende til grunduddannelse og relevant erfaring.

• UDSTYR Du skal råde over almindeligt forekommende hjælpemidler og andet udstyr, som ikke kræver særlige kompetencer at anvende.

På avanceret niveau er skærpede krav til de udførende sundhedspersoners kompetencer og erfaring.

Kilde: Mingenoptræning.dk

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

43

NYT FRA KviK Her kan du følge arbejdet i Kvalitets­ enheden i Kiropraktor­ praksis (KviK), som blev ­etableret i april med OK21 og har til huse på Kiropraktorer­ nes Videnscen­ ter på Syddansk ­Universitet.

Af Dorte Rørmann, Line Lyskjær, Marlene ­Øllegaard Terkelsen og Andreas Bue Tøllner, kvalitetskonsulenter, Kvalitet i Kiropraktorpraksis (KviK), Kiropraktorernes Videnscenter

DIALOG PÅ DAGSORDENEN KviK har eksisteret siden maj. De første måneder havde vi fokus på at etablere enheden og indhente relevant viden om kiropraktorområdet. Siden har vi arbejdet med at definere og prioritere kvalitetsarbejdet gennem en række aktiviteter, som vi vil orientere jer om i det følgende.

For KviK har sommerens tema været dialog. Vi har haft det store privilegium at møde åbne døre, alle de steder vi har henvendt os.

En af hovedopgaverne i KviK er at udvikle en ny kvalitetsmodel, som naturligt tager udgangspunkt i overenskomstens formuleringer og forventninger, men også rammer tonen af det, som kiropraktorer finder hensigtsmæssigt, at kvalitetsarbejdet skal handle om.

Bag linjerne har vi valgt at gå meget systematisk til værk i beskrivelse og prioritering af indsatserne, så vi både bevarer overblikket i teamet, men ikke mindst giver andre samme mulighed for indsigt.

Indsatserne formuleres lige nu i hovedspor, som så i projektform beskrives mere detaljeret i aktiviteter, milepæle og succeskriterier.

Et eksempel er, at vi arbejder med at under­ støtte, at det bliver muligt for klinikkerne at arbejde med databåren kvalitetsudvikling. Herunder særligt diagnosekodning og epikriser.

Tak for jeres tid

Vi har været ude i praksis, og tak til de mange, som har sagt ja til at have os med på ’en kigger’ i klinik­ ken og gå i dialog om kvalitet, når der var mulighed i pauserne. Det har været meget inspirerende.

Først på sommeren mødtes vi med de andre kvalitetsenheder på praksisområdet på initiativ af DKF. Her deltog repræsentanter for psykologer, fysioterapeuter, praktiserende læger, fodterapeuter og speciallæger.

44

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

Vi er alle organiseret meget forskelligt, men har ikke desto mindre næsten samme opdrag i at skulle opbygge datadreven kvalitetsudvikling, klynge­ samarbejde og bruge erfaringerne fra akkreditering mv. Vi holder linjen varm med vores nye kollegaer på denne front og har inviteret dem til Odense til november.

KviK har mange samarbejdspartnere og vil frem­ hæve nogle af dem her.

Vi har holdt møde med MedCom, med det formål at skabe kontakt og samarbejde inden for bl.a. ud­ viklingen af epikriser og afdækning af kommunika­ tionsstandarderne i kiropraktorpraksis.

Hertil har vi mødtes med praksiskonsulenterne, hvor vi ligeledes etablerede kontakt. Vi er i dialog med IKAS, som har været særdeles hjælpsomme i at dele deres erfaringer med akkreditering på kiro­ praktorområdet.

Deres gode råd til fremtidens kvalitetsarbejde er bl.a. at holde det fortsatte fokus på den faglige kvalitet, journalføringen og opfølgning på prøvesvar (inkl. billeddiagnostik).

KviK er som bekendt fysisk placeret i Kiroprak­ torernes Videnscenter i Odense. Her har vi god og daglig kontakt til vores kollegaer inden for forsk­ ningen, efteruddannelse og billeddiagnostik.

Styregruppen er etableret

Styregruppen har nu holdt det første møde og skal fremadrettet sætte retningen for indsatserne i KviK. Styregruppens opgave er at prioritere og følge

“Du kan høre om de første initiativer fra KviK, og ikke mindst komme med dine refleksioner på, hvordan et klyngesamarbejde eller lignende koncept bedst muligt bidrager til faglig udvikling.”

arbejdet inden for kvalitetsmodellen for kiropraktor­ praksis, herunder det konkrete arbejde i KviK, samt snitfladerne og sammenhæng til opgaver i relation til systematisk efteruddannelse, billeddiagnostisk kvalitet og forskning.

Fra DKF har styregruppen følgende medlem­ mer: Lone Kousgaard Jørgensen, formand, Michael Christensen, næstformand, og Janni Bang, bestyrel­ sesmedlem.

Fra Danske Regioner har styregruppen følgende medlemmer: Tina Haar, funktionschef i Det Nære Sundhedsvæsen, Region Sjælland, Steen Vester­ gaard-Madsen, chefkonsulent i Koncern Kvalitet, Region Midtjylland, og Finn Sørensen, chefkonsu­ lent, faglig leder af SydKIP. Tina Haar er styregruppens formand.

Ses vi til årsmødet?

Vi holder workshop og har en stand

I takt med at planerne efter sommer bliver mere og mere konkrete, bliver dialog og inddragelse helt centralt.

Formålet er, at de forskellige indsatser er af­ stemte med det, som kiropraktorer finder væsent­ ligt, og at kvalitetsarbejdet har potentiale til at ­dokumentere resultater på praksisniveau.

Vi er både interesserede i hvilke områder inden for kvalitetsarbejdet, der har særlig interesse og som vil kunne gøre en forskel, hvilke modeller, der er realistiske, hvilke data der ville være hjælpsomme, erfaringer og ideer til inspiration.

De fire kvalitets­ konsulenter, ­Marlene, Line, ­Andreas og Dorte.

Inddragelse kan have mange former, men alt efter temaet forventer vi bl.a. dialog, planlægning af pilottest, virtuelle møder, roadshow og ikke mindst at møde jer til Faglig Årsmøde i november. Vi er til stede på Kiropraktorernes Videnscenters stand, så kom endelig forbi.

Til årsmødet afholder vi desuden en workshop med rig lejlighed til debat og inspiration. Deltag i drøftelser om de fremtidige planer for erfarings­ udveksling og kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis.

Du kan høre om de første initiativer fra KviK, og ikke mindst komme med dine refleksioner på, hvordan et klyngesamarbejde eller lignende koncept bedst muligt bidrager til faglig udvikling.

I KviK glæder vi os til at lytte til dit bud på dette.

På gensyn på årsmødet!

u kiroviden.dk/kvik KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

45

A K T U E LT Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder, Kiropraktorernes Videnscenter

ET SUPPLEMENT TIL ­KIROPRAKTORBESØGET En gruppe af forskere fra SDU, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet og de skotske universiteter University of Glasgow og Robert Gordon University har i samarbejde med TradeXpansion på Fyn udviklet en app, SELFBACK, der skal hjælpe patienter med deres egenhåndtering af rygsmerter.

Mange personer med lænderygsmerter oplever, at det kan være svært at håndtere rygsmerter på egen hånd efter besøget hos fx en kiropraktor. SELFBACK-appen er udviklet til at støtte egenhåndtering ved at give forslag til aktiviteter, som en person med lænderygsmerter kan lave på egen hånd for at håndtere sit rygproblem.

Supplement, ikke erstatning

Adjunkt Louise Sandal fra ­Institut for Idræt og Biomekanik på SDU

Louise Sandal har været en af drivkræfterne bag udviklingen af SELFBACK -app’en

46

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

er en af de forskere, der har ­arbejdet intenst med udviklingen.

– SELFBACK er udviklet som et supplement til den behandling, som patienten allerede får for sine lænderygsmerter, ikke som en erstatning for kontakten til kiropraktor, fysioterapeut eller egen læge. Effekten af app’en er undersøgt som et tillæg til behandling og ikke som erstatning. Den kan fx støtte patienter imellem besøgene hos deres kiropraktor, da den altid er tilgængelig og kan være en på­

– Vores studie viste, at 52% af dem, der brugte app’en i tillæg til vanlig behandling, opnåede en forbedring af deres lænderygproblem efter 3 måneders brug. Til sammenligning opnåede kun 39% af dem, der modtog vanlig behandling, en tilsvarende forbedring i samme tidsrum.

mindelse om, hvad patienten selv kan gøre, fortæller Louise Sandal om formålet.

Sådan virker den

– SELFBACK-systemet bruger kunstig intelligens til at skræddersy et program til den enkelte patient ud fra patientens svar på forskellige spørgeskemaer ved baseline/opstart. Herefter bliver brugeren en gang om ugen bedt om at svare på nogle få spørgsmål omkring deres rygproblemer.

Denne information kombinerer SELFBACK med information omkring, hvor fysisk aktiv patienten er, og hvilke træningsøvelser som patienten har lavet til en ”case”.

Denne case sammenlignes med viden fra tidligere cases, som har haft positivt udfald og kombineres med evidens-baseret viden omkring behandling af lænderygsmerter. På baggrund af dette sammensætter systemet et ugentligt program tilpasset til den enkelte, bestående af fx uddannelseselementer, info om og mål for fysisk aktivitet og forslag

til træningsøvelser, og app’en kan bruges som redskab til at se sin progression over tid.

Det gør app’en særlig velegnet til den selvstændige patient, der selv kan og vil håndtere sine rygsmerter ind imellem behandling hos fx kiropraktoren. På den måde kan SELFBACK-appen blive et vigtigt arbejdsredskab for både kiropraktoren, og en hjælp til ­patienten, der gerne selv vil håndtere sine smerter.

Foruden øvelserne indeholder app’en også mængder af information om rygsmerter, som giver brugerne en større viden baseret på den nyeste rygforskning. Den viden kan en patient bruge til at få ryddet nogle af de misforståelser, der findes om rygsmerter af vejen.

Hvor effektiv?

SELFBACK har vist gode resultater i tests undervejs i udviklingen.

– Vores studie viste, at 52% af dem, der brugte app’en i tillæg til vanlig behandling, opnåede en forbedring af deres lænderygproblem efter 3 måneders brug.

Til sammenligning opnåede kun 39% af dem, der modtog vanlig behandling, en tilsvarende forbedring i samme tidsrum. Effekten var fastholdt efter 9 måneder, og vi så en effekt på flere andre parametre (smerteintensitet, pain self-efficacy, sygdomsopfattelse) også. Her så vi små forskelle imellem grupperne, men til fordel for interventionsgruppen, og her var effekterne også fastholdt ved 9 måneders-opfølgningen, konstaterer Louise Sandal.

EU-støttet

Appen er udviklet i et EU-støttet forskningsprojekt, SELFBACK, som startede i 2016 og er af­ sluttet i foråret 2021. Projektet har været et samarbejde mellem universiteter, som har ekspertise inden for det kliniske område, altså med fokus på behandling og forebyggelse, og universiteter som har ekspertise inden for det tekniske område, dvs. udvikling og programmering af den kunstige intelligens, programmering af apps og lign.

Desuden har 2 mindre virksomheder deltaget i udviklingen af appen, og 19 primært fynske og enkelte jyske kiropraktor­ klinikker har deltaget i data­ indsamlingen.

– Projektets store styrke har ligget i de mange forskellige kompetencer, som har arbejdet sammen om et fælles mål. Det har

resulteret i en app, som både patienter og behandlere kan få stor glæde af i den daglige håndtering af patienternes lænderygsmerter, konkluderer Louise Sandal.

Hvor kan man finde app’en?

I øjeblikket foregår en proces med det formål at kommercialisere app’en, og TradeXpansion deltager i flere danske ­projekter, hvor SELFBACK-appen skal ­testes i andre kontekster.

Om projektet

u Video: youtube.com/watch?v=Cn7PCWI2x9o u Om projektet: selfback.eu u Artikel: bit.ly/3iOsjRT KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

47

TEMPLATENAVN: BIOMEKKER

#BIOMEKKER

Her møder du studenterorganisationen FNKS, Foreningen af nordiske kiropraktorstuderende, som samler de ­studerende på klinisk biomekanik på Syddansk Universitet.

INSIDE

Ved du, at Fagligt Årsmøde også er for studerende?

Alle kan være med til årsmødet, uanset årgang.

Det er en fantastisk mulighed for at komme ud og deltage i spændende faglige arrangementer på

STUDERENDE FORTÆLLER

studentersporet og opleve noget uden for studiet med sine medstuderende. Få meldt dig til før din studiemakker på Kiroviden.dk/fagligtarsmode

Hvordan er det at være med i mentorordningen?

PRIVAT PRAKSIS

” Jeg håber, at mentorordningen kan være med til at gøre skellet mellem studielivet og livet som kiropraktor mindre” I november, da mentorordningen blev annonceret på Blackboard, var jeg i den grad begejstret omkring konceptet. Et tilbud, der i min optik gav mulighed for at få stillet alle de spørgsmål, man ikke får stillet undervejs på studiet. Selvom man gennem adskillige fag er blevet undervist af søde og kompetente kiropraktorer, så tyer man mere til fx spørgsmål om, hvordan man kringler en Gonstead-listing frem for spørgsmål, der omhandler alt det, der er på den ­anden side af studiebøgerne og eksamenerne.

Grundet COVID-19-restriktioner blev det første mentorordningsmøde først afholdt i starten af juni.

Her var vi på besøg i klinikken i Aarup, hvor vores mentor Louise Rysgaard har sin daglige gang. Efter vi alle havde introduceret os for hinanden, fik vi set klinikken og fik fortalt, hvordan en typisk hverdag forløber. Eftersom graviditet en dag kommer på ­tapetet for mit vedkommende, fik jeg også spurgt ind til, hvordan det forholder sig i et så praktisk et fag som kiropraktik.

Alt i alt en rigtig god oplevelse indtil videre, hvor vi har et par møder mere i vente, inden årsskiftet.

48

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

Jeg håber, at mentorordningen kan være med til at gøre skellet mellem studie­livet og livet som kiropraktor mindre, når man får mulighed for at have mere kontakt og få inspiration fra praktiserende kiropraktorer.

Monica Aalykke Jensen er formand for gruppe 4 i mentor­ ordningen.

Ordningen • Et forum, hvor studerende på klinisk biomekanik kan møde og snakke med en erfaren kiropraktor, som kan være ansat i privat praksis, klinikejer, hospitalsansat eller ansat på universitetet.

SYGEHUS

“ Vores individuelle motivation for at melde os til mentorforløbet kom i lige så mange varianter, som vi var medlemmer i gruppen” For mig var motivationen for at tilmelde mig mentorordningen klar; jeg havde brug for mere viden omkring livet som kiropraktor, men på et dybere plan end det man når som observatør i hjørnet af behandlingsrummet.

Med mentorordningen er rammerne sat, så der er tid til at dykke ned i erfaringer og spørgsmål – også dem, der tager tid at formulere.

I vores gruppe, som tæller 8 kiropraktorstuderende, har vi afholdt et enkelt møde, og det var en stor succes.

Vores mentor, Anne Krog Kristensen, var meget engageret og skrev løbende stikord ned for at sikre sig, at vi nåede

• Hver gruppe mødes i alt 4 gange med mentoren inden for kalenderåret • Det koster 300 kr. pr. år

igennem alles spørgsmål og de cases, hun gerne ville dele med os.

Anne Krog Kristensen arbejder som kiropraktor på Ortopædkirurgisk afdeling på Vejle Hospital. Fælles for os alle i gruppen er, at vi er nysgerrige på “hospitalskiropraktorens” opgaver og dagligdag. Vores individuelle motivation for at melde os til mentorforløbet kom dog i lige så mange varianter, som vi var medlemmer i gruppen. Lige fra et ønske om at finde en vej til at styrke udbredelsen af viden om kiropraktik, og til at gøre en forskel for de patienter, vi oftest ikke ser i primærsektoren pga. eksempelvis socialstatus.

• Studerende melder sig til ved at svare på mail som fakultetet sender ud i efteråret, når man er på det pågældende studieår.

Bonusinfo: (for studerende på bacheloren) det støvede apparat i hjørnet af iLAB virker faktisk, og kan – med lidt kyndig vejledning – frembringe glimrende ultralydsbilleder af fx dine og dine medstuderendes biceps-sener  Mit håb for mentorordningen er, at den ud over at være et nært forum, hvor spørgsmål bliver besvaret med en ­praktisk gennemsigtighed i form af oplevelser fra mentorens hverdag – en hverdag, som til tider kan virke fjern for os studerende – også bliver et sted, hvor kiropraktorstuderende og kiropraktorer finder fællesskab. Et sted, hvor spirende ønsker og idéer for fremtiden får lov at gro i trygge omgivelser.

I september skal vi afholde vores andet mentormøde med Anne Krog Kristensen, som kommer til at foregå på hendes ­arbejdsplads. Vi glæder os til at se (med fingrene!), hvad hun arbejder med af udstyr og høre mere om Maria Voigt er formand for gruppe 2 det tværfaglige i mentorordningen og desuden medlem af samarbejde på Hands-on og Justeafdelingen. ringsmakkerne.

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

49

HVAD SKER I DIN KREDS OG REGION?

HOVEDSTADEN

SJÆLLAND

NORDJYLLAND

SYDDANMARK

Formand Jan Jensen jej.kirop@gmail.com

Formand Kirsten Sillehoved ks@kiropraktorsillehoved.dk

Formand: Susanne Bach susanne_bach@hotmail.com

Formand Sine Kiilerich kiilerich.sine@gmail.com

I Region H byder efteråret, ud over vores GF den 12. oktober, på medlemsmøde med læge Peter Götzsche. Dato og sted vil blive meldt ud senere. Derudover så har regionen fokus på, at alle klinikker får brugt pakkeforløbene. De klinikker, der ikke anvender pakkerne eller kun meget lidt, kan forvente en henvendelse med tilbud om hjælp til at komme i gang.

Vi har GF i KKF Sjælland mandag den 4. oktober kl. 18:30 på ”Malsk Spisehus”, Trelleborg Golfklub, Oksebrovej 13, Slagelse. Vi ønsker en fornyelse i bestyrelsen og ligeledes i det regionale samarbejdsudvalg (SU-udvalget), så vi søger interesserede medlemmer, der ønsker at stille op.

Der er ikke sket så meget nyt hen over sommeren her i Region Nord.

Vi afholder GF 5/10. Vi har afholdt bestyrelsesmøde 25/8, og her blev det klart, at alle i vores bestyrelse genopstiller til næste periode.

KKF Syd holder generalforsamling 13. oktober. Sæt kryds i kalenderen.

Kontakt gerne kredsforeningen, såfremt du ønsker at stille op til bestyrelsen. Mentorordningen for studerende er startet op igen, men har været forsinket grundet COVID-19 – se s. 48.

Der er udmøntet et nyt ydernummer i Odense.

– Jan Jensen

De to praksiskonsulenter, Trine Pal­lu­dan og Martine Bjerke, fortæller, at Region Hovedstaden har ændret praksis om definitionen af brugen af ydelse 3011. ”Dette betyder, at ydelse 3011 (introduktion til superviseret træning) nu kan bruges 2 gange pr. oprettet nyt forløb, og ikke som ­tidligere 2 gange pr. patient. Kontakt evt. praksiskonsulenterne ved spørgsmål eller tvivlstilfæld,” oplyser de.

De minder om, at klinikker med overenskomst uden eget røntgen­anlæg SKAL ­benytte deres sam­ arbejdsklinik, hvis der skal tages røntgen­ billeder - ikke hospitals­ væsenet. Dette alle steder i regionen med undtagelse af Bornholm.

50

KIROPRAKTOREN · EFTERÅR 2021

6. november har vi et fagligt oplæg/seminar med Jan Hartvigsen og kolleger, hvor lænderyggen og dens smerter ses i en ny og fremtidig vinkel. Vi mødes kl. 10:00 med det faglige indlæg og efterfølgende frokost.

Alle fra klinikkerne er velkomne (sekretærer, massører og fysio­ terapeuter og andre).

Invitation sendes ud senere.

– Kirsten Sillehoved

– Susanne Bach

Der er intet nyt fra ­SU-fronten, fortæller Anne-Sophie Hosbond, der er kiropraktorformand for det regionale sam­ arbejdsudvalg (SU).

MIDTJYLLAND Formand Henrik Frederiksen skrivtilhenrik@hotmail.com

Den lokale kiropraktorkredsforening hjælper med at formidle de politiske beslutninger fra DKF samt de lokale tiltag fra det regionale samarbejdsudvalg.

Dertil styrker de sociale, faglige bånd i regionen.

Vi glæder os til det første fysiske møde i lang tid til vores generalforsamling 6. oktober. I år vil vi have brug for flere nye medlemmer i kredsbestyrelsen. Så lad os endelig høre fra dig, hvis du vil være med.

– Henrik Frederiksen

Vi arbejder sammen med de øvrige regioner og Kiropraktorernes Videnscenter på de nye såkaldte ’epikriser light’, fortæller praksiskonsulent Jeppe Mølgaard Mathiasen.

– Sine Killerich

Den regionale praksiskonsulent Mikael Busse fortæller, at man er i fuld gang med at gennemføre tiltagene i praksisplanen: ”Vi er ved at være klar til at rette henvendelse ­omkring læseadgang til FKM til relevante ­instanser og arbejder med de øvrige målsæt­ninger i planen.”

Regionens rygkonsulent, kiropraktor, ph.d.

Lisbeth Hartvigsen, kan fortælle om spændende aktivitet: ”Vi har udsendt vores nye folder ”Forstå dine smerter i lænden” til alle praktiserende læger, kiropraktorer og fysioterapeuter samt jobcentre og kommunale genoptræningsenheder i regionen. Folderen er lavet i et samarbejde mellem Region Syddanmark og Rygcenter Syddanmark. Vi har samtidig lavet en video målrettet klinikere. Den forklarer, hvordan folderen kan bruges og giver således samtidig en kort opdatering vedrørende rygområdet. Vi har også lavet 3 korte patient-videoer om hovedbud­ skaberne i folderen. I folderen findes QR-koder til videoerne.”

Hun fortæller også, at man har startet projekt om opioid-forbruget i Region Syddanmark. Projektet målretter dels information mod praktiserende læger generelt, men der vil være særligt fokus på information og rådgivning til regionens ca. 20 lægepraksis, der ordinerer mest. Projektet kører det næste år. ”I oktober holder vi en faglig dag om håndtering af rygpatienter i praksissektoren. Målet er en debat om, hvilke (nye) tiltag/tilbud, der bør indgå i Region Syddanmarks rygforløbs­ program; hvad siger evidensen, hvad efterspørger borgerne, hvad mangler klinikerne, hvordan bruger vi bedst pengene osv. Der er inviteret forskere, klinikere, konsulenter, repræsentanter fra rygcenteret i Middelfart, kommunale repræsentanter, specialerådsformænd, administratorer, m.fl., i alt ca. 30 deltagere. Vi håber, at dagen er med til at informere, hvordan vi bedst bruger vores kræfter og midler i rygbehandlingen i regionen,” forklarer Lisbeth Hartvigsen.

Be din om skyt sætnin g fra kr./md

401

.

03.21. Codan Forsikring A/S, DK­1790 København V, CVR 1052 9638.

Hvem sikrer dig, hvis du bliver syg?

Hvad sker der med din virksomhed og livet derhjemme, hvis du selv eller din eneste medarbejder bliver syg?

Via vores samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening ved vi, at du og dine kollegaer i branchen er uundværlige for virksomhedens omsætning. Måske er du endda helt alene om at hente omsætningen hjem, men har du tænkt på, hvad der sker med din omsætning, hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke og skal sygemeldes?

Beskyt din omsætning fra 401 kr./md.

Med en sygedriftstabsforsikring kan du sikre din om­ sætning, hvis du eller en af dine ansatte bliver uarbejds­ dygtig på grund af sygdom eller ulykke. Du er sikret op til 29.686 kr. om måneden – ud over de offentlige sygedagpenge.

Vil du vide mere, kan du ringe til os på 33 55 31 90 eller sende en mail til erhverv@codan.dk.

Forsikring er værd at gøre ordentligt

Dansk_Kiropraktor_200x250_2021.indd 1

01/03/2021 11.39

Salg og service af kiropraktisk udstyr Salg af chockbølgeudstyr •

Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion

•

Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench

•

Cervical Chair, design Peter Gyrst

•

Service på alle typer borde

•

Gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager

•

Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling

•

Mulighed for leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk

www.flautomatic.dk Tel: +45 8644 5122 annonce kiropraktorerne 2019.indd 1

15-05-2019 12:28:43