Nr. 3 Juni 2020

LILLE HUND 22. årgangjuni 2020

Formand

Marie Petersen, tlf. 4072 4759 canis.minor.club@gmail.com

Næstformand

Moni Mathiesen

Modtagelse af anmeldelser til udstilling: tlf. 2257 1687 efter kl. 16.00 monidk2@gmail.com

Online tilmelding via KSS hjemmeside: www.canis-minor.dk

Kasserer

Hanne Nielsen, tlf. 2028 9118 mitz@oncable.dk

Sekretær

Ulla Hansen, tlf. 2349 3938 kun 9-18 ulla-hansen@postkasse.com

Bestyrelsesmedlem & team manager

Søren Lauritsen, tlf. 6120 0023 mail@naturedogs.dk

Medlemskartotek: Webmaster webmaster@canis-minor.dk

KSS kontingent 2020 årligt kr. 425,Husstand kr. 175,Hvalpekøbere kr. 150,(kun via indmeldelse fra opdrætter). Indmeldelse efter 1. juli kr. 200,Interessemedlemmer kr. 350,(medlemmer der vil støtte KSS). Udenlandske kr. 505,Konto 9741 - 0003342441

Forsidehunden: Yorkshire Terrier Bagsidehunden: Chihuahua, korthåret

Copyright: Klubben for Små Selskabshunde

Gengivelse af artikler fra Lille Hund er kun tilladt efter forudgående skriftlig tilladelse og med kildeangivelse.

ISBN: 1603-7251

Deadlines:

Februar deadline 10. januar April deadline 10. marts Juni deadline 10. maj September deadline 10. august December deadline 10. november

Der vil fremover ikke blive rykket for stof til bladet - så noter venligst ovenstående datoer i din kalender.

OBS OBS

Alt materiale til Lille Hund bedes sendt til følgende e-mail adresse: lillehund@canis-minor.dk

Annoncepriser

1/1 side i farver ................ 1.000,- kr. Ikke medlemmer ............. 1.500,- kr. 1/2 side .............................. 600,- kr. 1/4 side .............................. 350,- kr. Rubrikann. max 25 ord .. 100,- kr. Ikke medlemmer ............. + 50% Ikke trykkeklare annoncer + 10% Betaling til konto 8010-0001590331 samtidig med bestilling.

Redaktør: Marie Petersen

Udsendelse af Lille Hund: Hanne Nielsen

Ansvarshavende: Marie Petersen

Indhold

Nyt fra klubbens racer Udstillinger 2020

American Toy Fox Terrier

Bichon Frise

Bichon Havanais

Terrier

Chinese Crested

Coton de Tulear

Griffon Bruxellois/Belge/Brabancon

17., 18. og 19. juli: Vejen. 1 udstillinger pr dag

5. september: Torshavn /Færøerne: 2 udstillinger

17. og 18. oktober: Køge (Toywinner lørdag - specialudstilling søndag) 28.november: Middelfart: 1 udstilling

Info fra Bestyrelsen:

Lhasa Apso.............................................. 49 Löwchen .................................................. 32

De tre KSS udstillinger i Vejen samt de to KSS udstillinger på Færøerne er aflyst pga. Covid-19 Alle udstillere der har tilmeldt til KSS udstillinger vil modtage det fulde beløb retur. Hold øje med klubbens hjemmeside herom.

Prazsky Krysarik

47 Russkaya Tsvetnaya Bolonka

12 Tibetansk Terrier

Vi er naturligvis meget kede af situationen men slutter 100% op om de beslutninger som Danmarks regering tager for at sikre os allesammen så godt som muligt.

Vi håber at se rigtig mange af Jer til KSS’s næste udstilling i Oktober

Nyhedsbrev

Covid-19 info og udstillinger m.v. Som tidligere orienteret er klubbens udstillinger i Hasmark, Vejen og på Færøerne aflyst. Bestyrelsen følger nøje med i Regeringens udmelding, og vi har tænkt os at følge de beslutninger, der bliver meddelt herfra. Vi ønsker ikke på noget område at bringe vores udstillere, vores dommere og ringpersonale samt arbejdsteam i nogen form for risiko i forbindelse med den meget utilregnelige sygdom, som hele verden er ramt af. De pålagte begrænsningen for forsamlinger er i skrivende stund stadig 10 personer og 1 meters afstand samt med påbud om adgang til håndvask og afspritning tilgængelig.

Vi modtager og ser på diverse medier kreative forslag til afholdelse af udstillinger. Vi er meget glade for alle disse forslag, der jo fortæller, at I savner udstillingerne lige så meget, som vi gør. Konklusionen er dog, at vi afventer DKK’s udmeldinger og agter at følge disse. Lige nu er DKK’s sidste anbefalinger til klubber og medlemmer fra 15.05.2020 at finde her https://www.dkk.dk/nyheder/2020/nyhedsbrev-til-dkk-s-kredse-lokalafdelinger-specialklubber-instrukt%C3%B8rer.

Der er længe til oktober og dermed vores næste udstilling i Køge, så vi kan jo håbe, at alt til den tid er som det plejer – men det er rigtig svært at spå om fremtiden med en Coronavirus stadig så nærværende. Yderlige kan vi informere om, at klubben ikke bare kan invitere danske dommere til at dømme på en ad-hoc udstilling. En dommer må ikke dømme den samme race indenfor 1 år, og der er ingen danske dommere og kun ganske få skandinaviske dommere, som ikke har dømt klubbens racer inden for det sidste år - måske ikke på klubbens udstillinger men så på en DKK udstilling.

Vi har også bemærket det nye tilbud om on-

line-udstillinger. Det er bestyrelsens opfattelse af klubbens medlemmer og udstillere for en stor del kommer til klubbens udstillinger for hyggens og samværets skyld. Når de online udstillinger, som ikke er adgangsgivende til noget og dermed kun for sjov, samtidig koster 199,- kr. pr. tilmeldt hund har vi, efter at have set klubbens medlemmers reaktion på diverse online medier, valg at se bort fra denne ide.

Vi håber stadig, at vi kan lykkes at slutte året af med de planlagte udstillinger i oktober og vores juleudstilling i november 2020. Vi må nok konkludere, at juleudstillingen ikke vil indeholde det overdådige julebord med præmier i hobetal, da indkøb af disse jo understøttes af klubbens udstillinger hele året. Men bestyrelsen tænker at glæden over at kunne komme til udstilling vil overskygge manglen af vores årlige julebord. Skulle det utænkelige ske, og der ikke kommer flere udstillinger i år vil bestyrelsen overveje at suspendere såvel Årsvindere samt Racevindere for året 2020, som andre klubber allerede har besluttet og meddelt.

Generalforsamling:

Klubbens generalforsamling med det tilhørende valg til bestyrelsen, som blev udsat med DKK’s accept, er stadig udsat på indtil videre ubestemt tid. Ingen kender valgresultatet inden generalforsamlingen, hvor de afgivne stemmer vil blive talt op. Da vi forventer, at klubbens generalforsamling vil blive med mere end 50 personer, og det derfor kræves, at forsamlingsforbuddet bliver hævet væsentligt, er en dato for nuværende næppe inden for rækkevidde. Det meldes rettidig ud til alle medlemmer, hvornår generalforsamlingen kan afholdes.

Økonomi: Klubbens økonomi er bestyrelsen ikke bekymret for. Den nødvendige beslutning med hensyn til klubbens medlemsblad, som nu kun findes online på Klubbens hjemmeside, og de

dermed sparede udgifter til bladet kommer klubben til gode i disse tider. Klubbens manglende udstillingsindtægter opvejes for en stor del af de dertilhørende manglende udgifter. Der har naturligvis være udgifter i forbindelse med de aflyste udstillinger, som klubben har måtte afholde, men det vil ikke være noget, der bringer klubben i økonomiske problemer.

Situationen i Holland:

Den Hollandske regering/- Kennel Klub har meldt ud, at en række racer er blevet forbudte i Holland.

Fra starten ville forbuddet komme til at gælde for hele 17 af racerne i KSS. Det er dog endt med færre racer tilhørende KSS: boston terrier, griffon racerne, japanese, king charles spaniel, mops, pekingeser og shih tzu. Allerede fra dag 1 har klubben været på banen.

Dengang snakken begyndte på FB om alle de forbudte racer, havde Klubbens formand et møde med FCI`s direktør Yves De Clercq. Han var lige så rystet over den Hollandske udmelding som alle vi andre, og han lovede at arbejde hårdt for sagen. Både FCI`s præsident Tamas Jakkel, formand for FCI`s Europasektion Jørgen Hindse samt det øvrige FCI arbejder ihærdigt på, at den hollandske situation ikke breder sig til andre lande. Holland har en del dyreaktivister både som medlemmer af bestyrelser og som klub-bestyrelsesformænd og som medlemmer i den hollandske regering. KSS har haft flere møder med DKK om situationen. Vi er helt trygge ved, at FCI som hundeverdenens øverste myndighed tager affære i denne kedelige sag. Holland kan nok ikke reddes, men bare de øvrige FCI lande ikke kommer i samme situation, må hundeverdenen være tilfreds. Bulldogklubben og KSS har afholdt et velbesøgt BOAS-møde. Her lovede Jørgen Hindse, at der snarest muligt vil blive uddannet dyrlæger til at foretage diverse BOAS-tests på mops. På grund af Corona, har dette desværre stået stille. Klubben havde ellers planlagt

de første tests til at blive afholdt i forbindelse med udstillingerne i Vejen i juli. Klubben opfordrer MEGET til, at alle klubbens opdrættere arbejder ihærdigt for sundheden i vores racer. Vi ved aldrig, hvornår der står en dyreaktivist ved ringsiden eller hjemme på din egen grund og filmer en usund hund (dette er allerede sket flere gange i Sverige. Trist – men sandt).

Bestyrelsen håber at alle klubbens medlemmer og familie alle har det godt, og at de, der eventuelt måtte være blevet ramt af Corona sygdommen, er kommet godt over det. Vi vil samtidig gerne opfordre til, at I indsender indlæg og billeder til klubbens medlemsblad: Lille Hund med emner som: Hvad får i tiden med jeres hund(e) til at gå med, hvilke kreative ideer har gjort hverdagen til noget, der er værd at huske.

Hold modet oppe - sammen - hver for sig

Med venlig hilsen Klubben for Små Selskabshunde Pbv. Marie Petersen Formand

Chihuahua

Racerepræsentant: Susanne Johansen tlf. 3054 0892

susanne@dkk-chihuahua.dk

Suppl.: Sarah Rosenqvist Wejlemann tlf. 6069 0408 fogelbergsarah@gmail.com

Hvalpekøbere

Sidst skrev jeg lidt om hvalpekøb. Denne gang handler det mere om hvalpekøberne. Hvordan ved man, at man har fundet den rigtige familie, som passer lige til den hvalp, som man har. Chihuahua´er er meget forskellige af sind. Tilføjer man prægning og miljø, så kan de dække lige fra den meget stille Chihuahua, som man nærmest ikke bemærker er der, til den opsøgende aktive, som altid tager del i det, som man laver.

Den stille og forsigtige type passer bedst til hjem, hvor ejer er stille og rolig. Kommer de ud i et uroligt hjem, kan de let ende som angstbider. De mere aktive er til børnefamilierne og til dem, som har hund i forvejen. Det er aldrig enten eller. Langt de fleste Chihuahua er lidt en mellemting. Hvis man snakker muntert til dem og driller lidt, uden at det bliver for meget, så får man en glad og trofast Chihuahua meget hurtig. Min mest benyttede sætning er ”Lad være med at ynke den. Den er ikke lavet af glas. Giv den muligheden for, at få succes i

at stå på egne ben”. Hvalpekøberne er mindst lige så forskellige som hvalpene. Hvis de altid talte sandt og ikke fortier ting, som er meget væsentlige, så ville det være let nok at finde den rigtige hvalp til den rigtige familie. Sådan er den virkelige verden bare ikke. Mit favorit hjem til en hvalp er en familie, som har en lille hund i forvejen. Det værste bud på et hjem er et ungt par, som ingen erfaring har med hunde, og som tror, at alle hvalpe er trofaste og renlige fra dag et. Nogle gange så fungerer det bare ikke i det nye hjem. Når det sker, så køber jeg hunden tilbage. Hvis man ikke smiler hver dag, fordi man elsker sin lille Chihuahua, så er hunden i det forkerte hjem. Det er efterhånden sket et par gange, at der kom et problem, som ikke kun var en udfordring.

For mit vedkommende har problemet eksempelvis været;

1) Et ældre ægtepar, hvor hunden var rædselsslagen over for konen, og derfor kun ville være ved manden.

2) Et ungt par med en stor og meget afslappet tung hund. Hvalpen ville ikke dele, så den gøede hele tiden for, at få den anden hund væk. 3) En autistisk pige på 6 år får en hvalp. Den kan bare ikke læse hende, så den foretrækker storesøster.

4) Manglende tålmodighed. I stedet for at kalde på hunden, jagter man rundt efter den. Når man så fanger den, ja så bider den fra sig af skræk.

5) Hvalpen er ikke renlig 9 uger gammel, selvom at den kommer ud…. efter ejeren har badet, fået tøj på og lagt makeup. Heldigvis har jeg suverænt flest gode oplevelser med hvalpe, som er kommet ud i nye hjem, hvor de er elsket og har plads, som en del af familien. Mange af mine hvalpekøbere er blevet venner/veninder, faktisk så er en af mine bedste veninder en, som købte hund for 11 år siden. Før købet, kendte vi ikke hinanden, nu snakker vi sammen mindst 1 gang om ugen.

Susanne Johansen

Shih Tzu

Racerepræsentant: Ulla Hansen tlf. 2349 3938 (9 til 18) ulla-hansen@postkasse.com www.shihtzudanmark.dk

Suppl.: Dorthe Knak Tornvig tlf. 2992 1613 - dortheknak@gmail.com

Velkommen til gruppe 2’s sider i juni 2020 ”Kært barn har mange navne”, som jeg skrev i sidste indlæg. Shih.tzu, Løve hund, Tempelhund, er den tibetansk eller kinesisk? Blandet med hvad i Tibet og/eller i det kejserlige palads i Peking. Det tror jeg aldrig, vi med sikkerhed vil få at vide. Jeg har skrevet til HH Dalai Lama, for at høre, om han evt. kunne svare på nogle spørgsmål. Han selv og hans mange forgængere opdrættede jo små hunde, som er relateret til vores Shih tzu. Men alt hvad jeg har læst og set gamle billeder af, så er det Tibetansk Terrier og Lhasa Apso, der blev opdrættet i Potala-templet i Lhasa, hovedstaden i Tibet. Men som tiderne går, bliver mere og mere gammelt materiale digitaliseret, især på universiteter verden orden. Kinesisk og tibetansk litteratur og kunst har altid fascineret den vestlige Verden, og Løve hundene var også en del af kunsten og af religionen Dengang ”Shih tzu kou” kom til Europa i 1930’erne ville man også gerne vide noget. Men de få oplysninger som de første opdrættere i Europa fik, var mundtlige, beretninger fra personer, som havde været i Tibet eller Kina. Det var desværre i høj grad militærfolk, opdagelsesrejsende, i Tibet og Kina og diplomater i Kina. England især stod stærkt i Kina militært. Og nogen fandt frem til noget interessant. Men den historiske klarhed, som racerne Lhasa Apso (Tibet), Tibetansk Spaniel (Tibet) og Tibetansk Terrier (Tibet) og pekingeser (Kina) har, har vi ikke helt med Shih tzu. Jeg vil gerne gengive en artikel fra DKK’s medlemsblad Hunden fra 1950. ”Den hedder ” SHIH-TZU”, den tibetanske

Løve hund. Den er skrevet af Gertrud Wedege, kennel Lindevangen Shih tzu, en af de første opdrættere i Danmark.

”I de relativt få år, vi har kendt denne lille hund, har den skiftet navn og standard flere gange, og der har været stor uenig om dens oprindelse. Tidligere var en Lhasa Apso, Lhasa Terrier og Shih-Tzu en og samme hund, men nu er det fastslået i England, at Lhasa Apso og Shih tzu skal bedømmes hver for sig på udstillinger og have hver sin standard. Lhasa Terrieren er jo som bekendt en noget større hund og må ikke forveksles med Shih tzu eller Apso. Da der i England er meget stor interesse for tibetansk opdræt, er der dannet ”The Tibetan Breeds Associations”, hvis formand er den kendte Lady Mona Brownrigg, og det har gavnet racen meget, at der er kommet faste regler. Der er jo megen mystik om den lille løve hunds oprindelse, hvad der jo ikke gør den mindre interessant.

Om dette skriver den kendte engelske Shih tzu opdrætter fru Sheila Bode i ”Dog World”, maj 1949:

Denne fascinerende lille hund, kendt som Shih tzu, hvilket betyder ”løve” på kinesisk (udtales sheed zoo), er kommet fra Kina, hvor den omtales som ”the tibetan lion dog”. Indtil Manchu dynastiets fald i 1908 brugte de forskellige Dalai Lamas at give disse hellige hunde som gave til kejseren i Kina, hvor de blev opdrættet sammen med pekingeseren i det kongelige palads. De er i de tidlige kinesiske skrifter beskrevet som dækket af hår helt ned til jorden, således at det er umuligt at se, hvad der var hoved og hvad der var hale.

For nylig er det fra autentisk tibetansk side hævdet, at Shih tzu i Tibet kaldes Døds drage hunde (The Death Dragon Dog), og at opdræt af disse hellige hunde stadig finder sted i klostrene og holdes forbunden med de tibetanske begravelsesritualer, hellige og strengt afsondrede der.

Tibetanerne tror på reinkarnation i disse hunde og de behandles, som om de forskellige personer har taget ophold i deres legeme.

Den løvehovede dragehund er opdrættet og afrettet til forskellige særlige pligter og da disse adskiller sig vidt fra den kinesiske religions ceremonier, var det af hensyn til kejserens og enkekejserinden Tzu-Hsi’s følelser, at de kinesiske gesandter specielt forandrede navnet til ”the sacred Lion Dogs, da de ville have været skrækslagne for at få en ”Døds drage” som gave.

Da nu engang denne myte var begået, måtte den fortsættes.

Under alle forhold nævnes Shih tzu altid under det omskiftede navn i de kinesiske skrifter. Trods forskellen gennem de forløbne år, på klima, foder, almindelig behandling og omdannelse efter kinesisk karakter, adskiller Shih tzu ’en sig kun ganske ubetydeligt fra den oprindelige ”Death Dragon”, frembragt i klostrene i Tibet.

Hvorom alting er, vidner dens historie altid om det samme: At dens store tiltrækning ligger i dens hengivenhed, mod og intelligens. Er der i grunden mere at berette om så sjælden og herlige lille hund?

Jeg har selv kendt denne race i 10 år og ved, at foruden den vidunderlige karakter, der i grunden adskiller sig meget fra andre småhunde, er det en sund og meget hårdfør hund. For mit vedkommende har starten af dette opdræt været forbundet med store vanskeligheder, da jeg fik hundesyge i min kennel og de små blev smittet.

Men de havde en forbløffende evne til at ville komme sig og klarede sig fint, Selv en tæve, der blev lam efter hundesygen blev helt rask og har siden fået dejlige sunde hvalpe.

Pelsen er et problem, når disse hunde er i flertal, da de jo gerne vil lege og dette går for sig under meget livlige former, det kan da ikke undgås, at de bliver filtrede og til tider endda nappes totter ud på den ellers så pragtfulde lange pels.

Men for den enkelte stuehund er det såre let med en gang daglig børstning at holde pelsen smuk. En mere fornem og ædel lille hund findes ikke. Den er aldrig uvenlig overfor frem-

mede, gør ikke af andre hunde, kan leve side om side med hvilken som helst anden. Race uden nogen form for fjendskab. Det var ønskeligt, om flere ville tage dette opdræt op, så den lille Shih tzu kunne blive mere kendt, selv om den aldrig bør blive en almindelig hund, det ville være synd for så sjældent og mærkeligt lille dyr.

I tidligere tid var der fastsat en vægt på 20 engelske pund (den indiske standard 1901), men denne størrelse må vist siges at være rigelig.

I England ligger vægten i dag omkring 12-18 pund, og da det jo skal være en kompakt lille hund, skal den jo også have tyngde. Af foder til disse hunde er det bedste ikke for godt, og de skal have meget kød, for at få den lange pels.

Der er efterhånden en del opdrættere i England, som har taget denne race op, Fra før sidste verdenskrig huskes Lady Brownrigg, hvis lille ”Ta-chi of Taishan” blev den første engelske champion af denne race. Mrs. Sheila Bode er også en meget kendt opdrætter og har ligeledes fået certifikat på sine Shebo hunde. Der blev tillagt omkring 65 Shih tzu hvalpe forrige år, så i England er racen jo i stærk fremgang. I Norge findes jo en del af racen, som takket være fru ambassadør Kauffmann også er kommet os til gode i Danmark. Her er vist stambogsført ca. 20 Shih tzu i Dansk Kennel Klub.

I Norge var det fru Adele Heyerdahl, der tog fat på at opdrætte Shih-tzu, Ligeledes har fru konsul Grum haft en del hvalpe og fru Norman er også kendt for sit opdræt.

For mig selv, der egentlig ikke brød mig om små hunde, var det en stor oplevelse at se, hvorledes en meget stor hunds ædle karakter, kan være i en lille bitte Løve hund.” Gertrud Wedege, kennel Lindevangen, Birkerød.

Til artiklen hører to billeder. Det ene er af to hanner, der sidder ved siden af hinanden. Det er Ch. Aidzo III og Tiny, begge opdrættet i Norge og importeret af Gertrud Wedege.

Det andet er et billede af tre Shih tzu på en bænk. Det er Gertrud Wedeges eget opdræt, fra venstre til højre Lindevangen Shih Tzu Kou (139014), Lindevangen Choo-Li (139012) Lindevangens Foo-Tai (139013). Bl.a. Lindevangens Shih Tzu Kou blev stamtæve i den svenske kennel Larcings og Lindevangens Foo-Tais fik også hvalpe. Så langt tilbage i alle jeres hunde er med sikkerhed CH. Aidzo III og Lindevangens Shih Tzu Kou og Foo-Tai.

I har undret jer over, at racens standard har hjemland i England. Det var en tilfældighed, som skyldtes, at der var adskillige aktive opdrættere, som satte sig sammen og kom frem til en

beskrivelse af racen, som blev kaldt Shih tzu. Standarden kunne lige så let have haft hjemland i Norge eller Danmark, men der var få opdrættere dengang, Forfattere til de bøger om Shih-tzu, som er skrevet mellem 1960 til 1980’erne og senere har haft mulighed for at læse mere om løvehunde, og de antager, at kinesiske generaler når de var på krigstogt i Tibet, som krigsbytte har taget små hunde med tilbage, og givet dem til de kinesiske kejsere, som så hen af vejen måske en enkelt gang med krydsning af en pekingeser, frembragte den race, som i dag er vores dejlige Shih tzu, Efter sigende skulle der foreligge et hav af scrolls om Shih tzu og pekingeser, i arkiver i Palace Museum, som nu danner rammen om fremvisning i Peking af de store rigdomme, kejserne havde. På disse scroll var tegnet billeder af hver hund og noteret alle mulige oplysninger om farve, vægt, og hvalpe. Meget lidt er kommet frem om detaljer, men til en gæst fra vesten har den sidste kejserinde Cixi bl.a. oplyst, at ud af et kuld på fire hvalpe, var der kun en, der skulle være god nok til videre avl.

Copyright Merete C. Kjær

Tibetansk Spaniel

Racerepræsentant: Jeane Sørensen

tlf: 2232 3185 - cimcill@gmail.com

Suppl.: Anja Julie Arnergård tlf. 2383 7272 - anja@kennelarnergaard.dk

Livet med en PRA3 syg hund

Der er i dag stadig delte meninger i forhold til, om gentesten på PRA3 virker eller ej. På et tidligere racemøde havde vi dette emne oppe og vende. For at imødekomme alles ønsker, blev der på mødet imellem os aftalt, at hvis blot en af forældrene i kuldet var testet fri, behøvede modparten ikke være gentestet for PRA3. På denne måde lavede ingen PRA3 syge hvalpe, hvilket jo i bund og grund er det mest vigtige. Ligeledes fandt man en fælles løsning, som virkede for alle. Gentesten er frivillig at få taget og ikke en anbefaling fra DKK. Ydermere er der delte meninger omkring brugen af PRA3 bærer i avl eller ej. DKK forklarede os i sin tid, at det var rigtigt vigtigt, vi gjorde brug af PRA3 bærer; en bærer er jo ikke PRA3 syg, denne vil aldrig selv udvikle sygdommen, og ej heller kunne lave PRA3 syge hvalpe med en testet fri. Jeg er en af de opdrættere som oplevede en PRA3 syg hund helt tæt på livet. Ud af de 4 test påviste i dkk (PRA3 syg), lever der blot en enkelt endnu. Denne hund bor hos mig. Han var blot 12 uger gammel i 2013, da jeg modtog resultatet på gentesten. Det var en

meget stor kamel at sluge. Sad og kiggede ned på den lille pelsklump med gentestresultatet i hånden. Jeg vidste, hans liv måske var kort. Denne hvalp skulle have været rejst til Norge hos en anden opdrætter. Og heldigvis var han ikke kommet af sted inden, testresultatet kom. Jeg ringede til Claus Bundgaard på Anicura i Aarhus for at høre ham, om han ville bruge min hanhund til forskning. Claus ville rigtig gerne følge min hanhund. På den måde fik vi også muligheden for at se, om gentesten virkede, hvilket vi, godt nok i et andet tilfælde på Fyn, i forvejen havde fået bekræftet. Min hvalp var et halvt år gammelt ved første øjenlysning. Der blev fra hver kontrol taget billeder af øjnene, så vi kunne følge øjnenes udvikling af sygdommen. De første gange var alt, som det skulle være. Ingen tegn på blindhed eller noget. Det var rart at følge lidt med i, hvornår der skete ændringer, samt hvilke ændringer, der var tale om. Har man ikke prøvet at have en blind hund før, så går der mange tanker igennem ens hoved. Vi besluttede os for herhjemme, at så længe hunden var glad og frisk, så skulle han have lov til at leve. Tiden gik, og da han var ca. 1 1/2 år gammel begyndte forandringerne stille og roligt at ske. Hundens øjne mistede evnen til at trække sine pupiller sammen, hvilket Claus havde oplyst os omkring ville ske. Pupillerne blev større og fyldte næsten hele den brune farve ud. At øjnene bliver mælkehvide ved PRA er ikke korrekt. Det mælkehvide er Katarakt, som meget

Vores hanhund Bølle Bob som 12 uger gammel

Bølle Bob i en alder af næsten 7 år, og hvor man kan se han stadig har brune øjne

ofte følger med ved PRA. Altså giver PRA ikke i sig selv disse mælkehvide øjne. På billederne hos dyrlægen af hundens øjne, kunne man se, hvordan blodkar i hans øjne nærmest svandt hen. De blev til meget tynde tråde, man næsten ikke kunne se. Min hanhund blev gradvist mere og mere blind. Modsat de fleste PRA syge hunde, var han i en alder af 3 år ikke helt blind. Han startede med ikke at kunne se rigtigt i mørke. Derefter kom så tusmørket. Lige efter bogen. Vi mærkede ikke rigtigt til, at han mistede synet mere og mere. Han var en lige så glad hund, som han altid havde været. I en alder af 5 år skulle han være blind i forhold til forskerne på AHT i UK. Og selv om det ikke kan ses, så var han helt blind, eller så godt som næsten blind i alderen af 5 år.

Vi flyttede til et ældre hus for 1 1/2 år siden, som vi stod og skulle renovere. Vi havde vores bekymringer i forhold til, hvordan hanhunden skulle tage flytningen samt alle de nye ting. Han tog det i stiv arm, og vores bekymringer var unødvendige. Efter kort tid byggede vi om, og alt blev anderledes. Udover lige at skulle hjælpes ud de første gange, så har det heller ikke været et problem med en blind hund og ombygning. Vi er fascinerede over alle de sanser, en blind hund bruger for at finde rundt. Folk, der ikke ved, han er blind, de anser det ikke, for han kan følge lyden med sine

øvrige sanser, således at han ”kigger” lige ind i dit ansigt. Altså kan det være meget svært at se, om en hund er blind. Hvis man ikke vidste bedre, så kunne en blind hund bare gå for at være lidt klodset. I dag er vores hanhund stadig en utrolig glad og frisk hund på snart 7 år. Han går sammen med de andre hunde uden problemer. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi turdet håbe på, at tingene udartede sig så godt for ham. Vi skal dog tage vores forholdsregler, når vi har haft hvalpe, og de er helt små, for han har brug for et sted, hvor han ved, han ikke bliver forstyrret, når han sover eller bare vil have lidt ro. Han er god til at sige til, når han gerne vil have pause fra hvalpene. Ellers bliver der ikke taget nogle forholdsregler for ham i dagligdagen. Vi kan flytte rundt og lave om, og han klarer så flot hver gang. Derudover elsker han at have gæster, hvilket kommer til udtryk ved at bagdelen kører vildt fra side til side af glæde. Faktisk er han den hund af mine, som alle hvalpekøberne gerne vil have med hjem. Selv når jeg ikke har nået at fortælle om hans blindhed. Hos os er han lige så værdifuld, som de andre hunde, og vi knuselsker ham utroligt højt. Jeg er glad for, at vi i dag kan genteste for PRA3, så man kan undgå at lave flere PRA3 syge hunde. For selvom vi har en hanhund, der lever helt uden problemer, så er det ikke alle, der har været lige så heldige at opleve det sam-

Bølle Bob som han ser ud i dag

me med denne øjensygdom på deres hunde. Derfor er vi taknemmelige for, at vores dreng tager tingene så fantastisk Ganske kort fortalt om PRA3 (Progressive Retinal Atrophy), samt lidt om gentesten for PRA3.

PRA3 betyder fremadskridende nethindesvind og er en arvelig øjensygdom i øjets nethinde. Når hunden fødes fungerer nethinden normalt, men begynder senere at svinde hen. Sygdommen starter med “natteblindhed”, hvor hunden ser dårligt i tusmørke. Gradvis tabes også synet om dagen også, og hunden ender med at blive helt blind i en ung alder. Det varierer fra hund til hund, hvornår den totale blindhed indtræffer. I de mere fremskredne stadier ses hos nogle racer ofte grå stær (katarakt) som en følgesygdom. Denne form for grå stær må ikke forveksles med arvelig katarakt, der også findes hos mange racer. Vi ved der ud over PRA3 findes flere typer af

PRA i vores race. Vi har dog kun muligheden for at genteste for den mest aggressiv PRA3 type. Gentesten for AHT udkom i år 2013. For at DKK vil registrere gentesten, skal den være lavet hos en dyrlæge. Ved en gentest deles testresultaterne op i følgende: Vi har i Danmark på skreven stund er der registeret hos DKK 4 som er registeret ”PÅVIST”, ca. 27 registeret ”BÆRER” og ca. 165 registeret ”FRI”. Ved en kombination hvor begge forældre er registeret som ”FRI”, Bliver afkom automatisk registeret som ”FRI VIA ANER”. Alle gentest resultaterne som DKK har registeret, ligger på ”DKK hundeweb”. Man kan læse mere om gentesten på ”Animal Health Trust i UK”. Skabelonen er venligst lånt af ”Tibetan Spaniel Network” og oversat til dansk.

Til sidst vil jeg ønske jer alle sammen en rigtig god sommer.

Således ser gentestens resultater ud.

Sandsynlighederne i % ved de forskellige gentestet kombinationer.)

Japanese

Racerepræsentant: Jeanne Tribler tlf. 4230 0357 - jeatri@gmail.com

Suppl.: Mette Mortensen tlf. 2066 4262 mette@japanell.dk

OBS! Medlemsmødet i vejen d 18-7-20 er aflyst, vi prøver om vi kan holde et på et andet tidspunkt. Et Lille suk !!! Savner at få stof fra jer til bladet, det kunne f.eks. være billeder, en sjov historie om din hund, eller andet der vedrører vores race i kan sende det til jeatri@gmail.com

God sommer pas på jer selv og hundene hilsen Jeanne

Nu gør det ikke spor at man bliver lidt beskidt tænker Big Bang for vi har jo ferie fra udstillingerne

Hm, når der nu ikke er udstilling hvad skal tiden så gå med? Jo man kan altid hækle endnu et tøjdyr til Japaneseren det er blevet til en hel del efterhånden

Så er det blevet sommer, og hvalpene kan komme med ud og opleve den store verden. (Arkivfoto: Mette Mortensen)

Frederik har fundet sin helt egen måde at undgå fluer og myg

Pekingeser

Racerepræsentant: Jeanne Munch-Knudsen tlf. 2683 4529 jeannemunchknudsen@hotmail.dk Suppl.: Moni Mathiesen tlf. 2257 1687 - monidk2@gmail.com

Pekingeser

14.07 1995- 14.07 2020

I år er det 25 år siden jeg hentede min første pekingeser. Det foregik med toget til Tølløse og i en pose på maven sad hun. Maveposen eksisterer endnu, ligeså er den vand skål der blev købt ind til min første pige forsat i brug dagligt. I år får jeg, om covid-19 tillader, mine første danske Champions af eget opdræt. 25 år med pekingesere har været en rejse uden lige. En fantastisk rejse. Og ja er forsat en rejse.

Pekingeseren er en skøn race. En herlig familiehund, klog og tænkende. Har både nok i sig selv samtidigt med at dens familie betyder alt og de nyder ophold i sofaen såvel som i haven. Pekingeseren er en race der trives som enehund og i flok Her kommer nabobørn på besøg. Spiller bold

og ser tv med hunde. De holder vagt som få, men er ellers ikke gøende. Det er meget personlighed i en lille krop, så meget at det nok ikke er muligt at undvære dem

25 år med en race som på alle måder har haft stor indflydelse på hvordan jeg i dag bor og lever. Fra de første år i en etværelses på vestegnen i Kbh., fik bil så vi kunne komme rundt. Og nu bor vi i et stort gammelt hus med en fantastisk have og går desuden på fjerkræudstilling med de orpington høns som bor i haven. Og har en efterhånden nydelig samling af pekingeserkunst. fra mine fine hæklede køkkengardiner til bøger og porcelænsfigurer men mere herom en anden gang 25 år ja tænk hvad den togtur medførte. I 2006 blev DKK Kennel Joyful Treasure´s en realitet. I 2013 blev der købt hus på landet. Har på 25 år sagt farvel til 2 hunde. Dejligt at have valgt en race fra linjer der er sunde og langt levende. Tak til kennel Lewek, Mai- Lai og Kisci. Rikke Jensen Joyful Tresure’s

a world without dogs aren’t a world worth living in........g

Russkaya

Bolonka

Racerepræsentant: Heidi Vestergaard tlf. 2679 5169 - ci-chib@live.dk Suppl. Dorthe Delendorff Eriksen tlf. 2062 8594 - bolonkabeauty@gmail.com

”super-hund”.

Hej alle Bolonka folk

Det må siges at have været et stille forår, ingen udstillinger og med sommeren lige om hjørnet bliver vores udstillings år meget stille. Til gengæld er der mange af os der har en masse tid med vores hunde og det er da herligt. Mht. Vores racemøde, kan vi blot håbe på at det kan finde sted i løbet af efteråret. Vi vil ønske alle en rigtig god sommer og et snarest gensyn.

Dorthe og Heidi

Vi ved alle, at den tidlige socialisering er af afgørende betydning for hvalpens udvikling, men faktisk har tiden før hvalpen er tre uger gammel også stor betydning. Karen Frost giver her en beskrivelse af det såkaldte Super Dog Program, som kan være med til at give hvalpen endnu bedre start på livet.

Tekst: Karen Frost Knudsen

I slutningen af 1960’erne forsøgte det amerikanske militær at avle/træne sig frem til en

De brugte schæfere, men havde i begyndelsen mange problemer med, at de hvalpe, der kom ud af avlsprogrammet, var sky, bange, forvirrede og ikke brugbare som militærhunde. Den viden vi har i dag om vigtigheden af socialisering var dengang stadig ny. Scott & Fuller udgav i 1965 bogen Genetics and the Social Behavior of the Dog, som bygger på mere end 13 års forskning. Den viden tog det amerikanske militær til sig og de begyndte efterhånden at gøre mere ud af socialiseringen. De udviklede også det, der i dag kaldes The Biosensor Program eller The Super Dog Program. ”Det der sker før fødslen og i de første tre uger af hvalpens levetid har vist sig at have en enorm betydning for hvalpens udvikling.” At det er vigtigt at socialisere en hvalp, er der efterhånden ingen oplyste hundeejere, der er i tvivl om. Der er bred enighed i forskerkredse om, at socialiseringsperioden begynder omkring hvalpens tredje leveuge og slutter et sted mellem 12. og 16. uge og at den har en enorm indflydelse på, hvordan hvalpen senere kommer til at udvikle sig. Fordi socialiseringsperioden har så stor en indflydelse på den voksne hunds adfærd og fordi hvalpens hjerne i det tidsrum er gearet til at lære, har der ikke været så meget fokus på tiden før socialiseringsperioden. Men det der sker før fødslen og i de første tre uger af hvalpens levetid har vist sig at have en enorm betydning for hvalpens udvikling. Jeg læste om The Biosensor Program og besluttede mig for, at det skulle mine hvalpe udsættes for, hvis jeg nogen sinde skulle lave et kuld hvalpe. Det fik jeg så i foråret og alle hvalpene gennemgik programmet. Før jeg kommer med mine egne erfaringer med det, vil jeg lige give et indblik i den viden, man har om hvalpens tidlige udvikling.

Før fødslen

Det der bestemmer, hvordan en hund i sidste ende kommer til at opføre sig, er et samspil mellem de gener, hvalpen bærer og de oplevelser den får i løbet af livet. Hunde er enormt

Tsvetnaya

modtagelige for læring og specielt tidligt i livet har det hvalpen oplever stor adfærdsmæssig betydning. Man kunne tro, at hvalpen, så længe den ligger i maven på tæven, kun er påvirket af det, der ligger i generne, men allerede her kan hvalpen påvirkes af det miljø, der omgiver den. Miljøet er begrænset, men de hvalpe der ligger ved siden af og tævens fysiologiske tilstand kan have betydning for hvalpens senere udvikling. Kort før fødslen frigives der hos hanhvalpene en kortvarig høj koncentration af testosteron, som medvirker til, at hanhvalpens hjerne forberedes til at kunne udvise hanhundeadfærd (bl.a. parringsadfærd, urinmarkering osv.). Denne kortvarige testosteronpåvirkning kan påvirke tævehvalpe, der ligger ved siden af, eller mellem to hanhvalpe. Fra mus og marsvin er det et veldokumenteret fænomen. De hun mus, der i foster- tilstanden har ligget mellem to han mus, udvikler adfærdstræk, der ellers er knyttet til han mus. Man siger, at de er blevet maskuliniseret. Det samme gælder med stor sandsynlighed også for tævehvalpe. Tævehvalpe fra kuld med overvejende hanhvalpe kan påvirkes, så de senere i livet har lettere ved f.eks. at udvise typisk hanhundeadfærd. En del forfattere spekulerer bl.a. på, om tæver, der har let til aggressiv adfærd, urinmarkerer ved at løfte ben mv., er blevet maskuliniserede (se Lindsay vol. 2, s. 210). Tævens fysiologiske tilstand i drægtigheden kan også have stor betydning for hvalpens senere adfærd. Specielt i den sidste del af drægtigheden, er der risiko for, at stress hos tæven kan have konsekvenser for hvalpene. De fleste forsøg er gjort med rotter og mus og her er der en klar tendens. Mødre, der er udsat for stimuli, der udløser voldsomme frygtreaktioner eller stress, får afkom, der er mere følsomme senere i livet. Hanrotter af stressede mødre har desuden en lavere grad af hanrotteadfærd og det ser ud til, at der også er en effekt på, hvordan dyr af stressede mødres stressrespons ser ud. Disse resultater ser også ud til at gælde hunde. Tæver, der er stressede i den

sidste del af drægtigheden, føder hvalpe, der er mere følsomme over for stress. ”Hunde er enormt modtagelige for læring og specielt tidligt i livet har det hvalpen oplever stor adfærdsmæssig betydning.”

Tiden lige efter fødslen Hvalpe bliver født meget hjælpeløse og uden mulighed for at sanse ret meget. De eneste sanser, der er funktionelle, er smagssansen og følesansen.

De fødes blinde, døve, uden lugtesans og med en meget begrænset motorik. De har også en dårlig temperaturregulering og opretholder kropstemperaturen ved at ligge tæt på tæven og de andre hvalpe. Man inddeler hundens udvikling i fem stadier: den neonatale periode, fra fødsel til øjnene åbnes ved ca. 13. dagen, overgangsperioden, fra øjnene åbnes til ørerne åbnes og hvalpen kan høre omkring 21. dagen, socialiseringsperioden, fra ørerne åbnes og til ca. 14 uger, den juvenile periode, fra ca. 14 uger og til kønsmodning og den voksne periode fra kønsmodning og frem. I den neonatale perioder er hvalpens evne til at lære hæmmet, dels fordi den ikke kan modtage ret mange sanseindtryk, dels fordi dens hjerne er underudviklet. Evnen til effektivt at sende information fra krop til hjerne, fra hjerne til krop og internt i hjernen skyldes i høj grad, at de nervefibre, der står for transporten af informationen, er myeliseret, dvs. dækket af et isolerende lag. De elektriske signaler, vores nervesystem benytter sig af, sendes af nervefibre (ledninger). Nervefibre er dog ikke er særlige effektive til at lede elektriske impulser. Ved at isolere nervefibrene med et lag af myelin forbedres evnen til at lede elektriske impulser. Det betyder, at nervefibrene kan transportere information fra et sted til et andet væsentligt hurtigere og mere effektivt. Det er bl.a. noget af det, der sker i socialiseringsperioden.

Håndtering af nyfødte hvalpe

Selvom nyfødte hvalpe har en meget begrænset indlæringskapacitet, betyder det ikke, at

det er ligegyldigt, hvad der sker. Forsøg med rotter har vist, at mødre med rotteunger, der ikke bliver forstyrret på nogen måde, havde et dårligere stressrespons end dem, der blev håndteret. Som voksne havde de ikke-håndterede rotter sværere ved at få koncentrationen af stresshormonerne høj nok og når koncentrationen kom højt op, havde de også problemer med at få koncentrationen ned igen. Det ideelle er at have et stressrespons, hvor koncentrationen af stresshormoner stiger hurtigt og voldsomt, men som også falder igen forholdsvist hurtigt, når den stressende stimulus forsvinder. Det er det man ser hos håndterede rotter. De håndterede rotter var også mindre frygtsomme og mere aktive end de ikke-håndterede. Ikke alle forsøg er lavet med rotter. Tilbage i 1966 lavede Fox & Stelzner (se Lindsay vol. 1 s. 38) en serie af eksperimenter, hvor de håndterede hvalpe fra de blev født til de var fem uger gamle. Hvalpene blev udsat for kulde, blinkende lys, lyde og fysisk håndtering. De håndterede hvalpe var bedre til at løse problemløsningsopgaver, da de blev testet senere end de ikke- håndterede og havde et bedre stressrespons. Der er altså bred enighed om, at det at håndtere hvalpe er en fordel. Det er dog ikke sådan, at man bare skal gå i gang med at håndtere hvalpe. For meget stimulering kan nemlig også være et problem og give problemer senere i livet. Ifølge en undersøgelse af Nemeroff (se Lindsay vol. 1 s. 118) separerede

han rotter fra deres mødre periodisk fra fødsel til de var 21 dage gamle. Effekten var, at disse rotter senere i livet var mere følsomme overfor stressende begivenheder. Med andre ord: håndtering er godt, men med måde. Så vidt jeg ved, er der ingen, der ved præcist, hvor meget er nok og hvor meget der er for meget. Som en del af det amerikanske militærs Biosensor Program, blev der udviklet en række øvelser, som skulle optimere hvalpens udvikling og øge sandsynligheden for, at hvalpen efterfølgende kunne bruges i militæret. Ifølge Dr. Carmen Battaglia sker der er del neurologisk udvikling fra hvalpen er tre dage til den er 16 dage.

I denne periode kan hvalpen kun die, kravle, har begyndende lugte- og synssans og kan ikke selv regulere sin egen legemstemperatur. Ved at udføre fem forskellige ”øvelser” med hvalpen i denne periode, kan man ifølge Dr. Battaglia stimulere den neurale udvikling.

The Biosensor Program

1. Taktil stimulation: Hold hvalpen i en hånd og før en vatpind ind mellem hvalpens tæer. Hvalpen behøver ikke at reagere på stimulationen. Stimuler kun imellem tre og fem sekunder.

2. Hoved holdt oprejst: Hold om hvalpen med begge hænder, så hovedet er støttet af fingrene. Vend hvalpen så dens hoved er placeret lige over rygraden i en oprejst position. Hold positionen imellem tre og fem sekunder.

3. Hoved vendt nedad: Hold stadig med begge hænder og hold godt fast. Vend hvalpen så dens hoved vender ned mod gulvet. Hold positionen imellem tre og fem sekunder.

4. Ligge på ryggen: Hold hval- pen så dens rygrad hviler i håndfladerne og snuden peger mod loftet. Lad hvalpen ligge imellem tre og fem sekunder.

5. Temperaturpåvirkning: Placer hvalpen med maven/poterne nedad på en klud der er fugtig og har været i køleskabet i

mindst fem minutter. Lad hvalpen bevæge sig frit. Lad den ligge på kluden imellem tre og fem sekunder. Dr. Battaglia understreger vigtigheden af kun at udføre øvelserne én gang om dagen og aldrig i mere end tre–fem sekunder. De fem øvelser skal udføres for en hvalp af gangen og hver øvelse må kun udføres én gang om dagen imellem tre og fem sekunder. Nogle hvalpe vil protestere over at blive håndteret, mens andre nærmest sover sig igennem det. Det ser ikke ud til at have nogen betydning. Effekten af denne tidlige stimulering er ifølge Dr. Battaglia, at hjernens kapacitet øges og derved giver disse hvalpe et mentalt forspring. Der er ikke meget anden litteratur omkring lige præcist denne specifikke måde at stimulere hvalpe på, men der er mange forsøg, der understøtter, at tidlig stimulering er godt for hvalpen. Ifølge Dr. Battaglia har The Biosensor Program fem fordele:

• Forbedret kardio-vaskular performance (hjerterytme)

• Stærkere hjerteslag

• Stærkere binyrer

• Bedre tolerance overfor stress

• Bedre modstandskraft mod sygdomme Derudover ser det ud til, at de stimulerede hvalpe er mere aktive og undersøgende end de ikke stimulerede hvalpe.

Egne erfaringer

Jeg fik som tidligere nævnt et kuld labradorhvalpe i foråret. Jeg havde læst om The Bi-

osensor Program tidligere og besluttede, at mine hvalpe skulle gennemgå programmet. I forbindelse med at jeg vejede dem dagligt, udførte jeg de fem øvelser på hver hvalp fra de var 3 til 16 dage. Nogle af dem protesterede, men det var ikke nødvendigvis de samme hver gang, men tendensen var klart, at jo ældre de var, jo mere protesterede de. Specielt i begyndelsen sov mange af dem igennem de første fire øvelser og vågnede først op, da de blev lagt på noget koldt. Det skal lige bemærkes, at det at være vågen i den alder ikke betyder så meget. Måler man hvalpes EEG (udtryk for deres hjerneaktivitet) kan man næsten ikke se forskel på, om de sover eller er vågne. Ud over at hvalpene blev udsat for The Biosensor Program havde jeg et omfattende socialiseringsprogram for dem. Jeg havde et princip om, at de stort set hver dag skulle opleve noget nyt. Nogle dage var det et nyt stykke legetøj, andre dage kunne det være en tur i en indkøbsvogn eller det at komme op at gå på en trampolin. Alle hvalpe var, igennem hele den del af socialiseringsperioden jeg havde dem, nysgerrige, undersøgende og velafbalancerede. Uanset om de oplevede noget nyt sammen eller alene. Hvalpene er nu lidt over fem måneder gamle og den tilbagemelding jeg har fået indtil videre er, at de alle er utroligt rolige og svære at bringe ud af fatning. Om det så skyldes genetik (begge forældre-dyr er rolige hunde, selvom de begge er af arbejdslinjer), The Biosensor Program, socialisering eller bare rent held er ikke til at sige, men skal jeg have hvalpe igen, kommer jeg helt klart til at bruge The Biosensor Program.

Malteser

Racerepræsentant: Christina Rosenhøj Tindbæk tlf. 9392 0132 - crt@hotmail.dk Suppl.: Manon W Lauritsen tlf. 3121 2828 - mail@maltese.dk

Fra RR: COVID19 hærger desværre stadigvæk og mange af os lever et meget anderledes liv med vores hunde og hinanden. Jeg håber at I alle har det godt og holder humøret højt. I denne udgave har en af mine kommende hvalpekøbere skrevet et flot opslag, som jeg er blevet opfordret til at dele. Signe har været rigtig uheldig med sin første malteser, som desværre måtte tage afsked med livet kort tid efter de fik hende, grundet arvelige sygdomme. Signe har ventet 1 år på min venteliste, inden der endelig kom en lille pige til hende. Jeg håber at I vil læse hendes opslag, malteser-opdrættere, såvel som andre opdrættere.

Skrevet af Signe Lykke Justesen, I weekenden besøgte min kæreste og jeg vores kommende hvalp. Vi er så heldige at vi skal have hvalp fra skønne Christina. Selvom vi havde en fantastisk eftermiddag og aften sammen med Christina og hvalpene, måtte vi sande på turen hjem, at vi da 110% tidligere aldrig har set en rigtig malteser og aldrig har været i et mere kærligt og perfekt hundehjem. Et år er næsten gået siden vi måtte sige farvel til vores 14 uger gamle malteser hvalp Alma. En lille, glad og meget legesyg hvalp, som desværre viste sig at være meget syg. Da vi havde haft hende i 7 dage, viste hun første gang tegn på sygdom, og det blev til yderligere 3 uger daglige besøg hos dyrlæger rundt i Danmark. En levershunt, som er en medfødt fejl der opstår ved avl på forkerte gener, var det der skulle tage hende fra os. Med hendes 700 g, var hun umulig at hjælpe. Hun havde simpelthen ikke noget at stå imod med og til sidst gjorde hendes sygdom hende svagere og svagere for hver time der gik... Inden vi købte Alma, havde vi været i 10+

”malteser” hjem. Vi havde set på hvalpe og vi havde set på voksne hunde og havde sågar været på internatet efter noget helt tredje. Vi har oplevet lidt af hvert og har altid haft en uro i maven, heldigvis sagde vi pænt ”nej tak” til alt undtagen Alma.

Vi har været i et hjem hvor hundemor var rædselslagen og meget usoigneret.

Vi har været i et hjem hvor hundemor ikke ville have at vi kom i nærheden af hende og hendes hvalpe.

Vi har været i et hjem, hvor hundehvalpene var meget forskellige steder i både udviklingsstadie og vægtmæssigt, så stor forskel at den ene største vejede 1 kg og løb rundt og de 2 små vejede 750 g og stadig kravlede rundt.

Vi har været i et hjem hvor min kæreste blev bidt i buksebenet, da vi trådte ind på grunden og det var den hund personen ønskede at sælge til os.

Vi har set og prøvet en del, vi har set hvalpe, hvor man tydeligt kunne se var noget galt og så var der lille Alma, hvor alt virkede perfekt. Men hun skjulte på noget, der skulle tage hendes liv.

På billedet ser i Alma i hendes sidste dage, 14 uger gammel og 700 g. På billederne under ser i Christinas smukke hvalpe, 5 uger gammel og de er omkring 800 g. Der er så tydelig forskel på de 2, ikke nok med vægten siger en forskel kontra alderen, men hele muskulaturen er en del anderledes!

Jeg kunne blive ved med at uddybe dette og forsvare vores valg omkring købet af Alma, hvordan vi passede på, havde styr på kontrakter, forsikring, så billeder af ”stamtavler” samt papirer på 0/0 patella, og ikke købte af en hvalpefabrik, men en almindelig dansk familie, som ikke reklamerede med at det var mini maltesere osv. osv.

Men sagen er, vi havde ikke 100% ro i maven da vi hentede hende, vi havde kun 90% ro i maven. I alle de andre hjem var det tydeligt at noget var galt, men her var det ikke. Måske troede vi at de sidste 10% var nervøsitet og glæde til at hente Alma hjem, eller måske

har vi først fundet ud af senere, at vi ikke var 100% sikre....

Så hvad kunne vi have gjort for at få den sidste, men meget store 10% ro i maven?

Jo, vi kunne have sikret at vi købte en hund med en stamtavle fra DKK, en hund, hvor opdrætter skal overholde bestemte regler, en opdrætter der har taget kursuser i hvorledes man passer hund. En opdrætter der kun avler på det bedste af det bedste. En opdrætter hvor hunde er hele deres fritid og verden, og ikke blot en familie der synes det kunne være sjovt

at få hundehvalpe. En opdrætter der laver lange lister til kommende hvalpekøber med gode råd, en opdrætter der tager dig i hånden hele vejen. En opdrætter der vil skrive med dig hver uge i et helt år, fordi du er på venteliste og glæder dig så meget. Det er en opdrætter der med sikkerhed giver dig 100% ro i maven. Tusind tak Christina, fordi du har valgt os til at være kommende hundeforældre til en af dine dejlige og sunde hundebabyer. Jeg beklager meget det lange opslag, håber nogle har nået hele vejen hertil. Hvis du har nået hertil, så vil jeg bare gerne sige KÆMPE TAK til du gad at læse vores historie

En stor, stor tak til Signe, for at belyse en anden side af det at købe hvalpe, for selv et hyggekuld kan blive sygt og sætte hvalpekøberen i en rigtig dårlig situation, for de er ikke dækket af de samme garantier, som når man køber en hvalp med DKK-stamtavle.

Lone Nøhr har skrevet lidt til dette blad omkring en trist oplevelse, som heldigvis vendte sig til en god historie i sidste ende.

Skrevet af Lone Nøhr Ifølge os er malteseren den bedste race vi kunne ønske os, sød, kærlig, venlig, tålmodig, godmodig, selskabelig, utrolig evne til at tilpasse sig miljøet, bare den har sin ejer tæt på sig. Og selvfølgelig som opdrætter gør vi alt muligt, for at sikre os hvalpene kommer til det rigtige hjem, også selvom vi undersøger og Lærer hvalpekøber om, det at have hund, vil der desværre være enkelte der falder igennem faldgruben.

Det vi frygter som opdrætter skete, vi fik en besked fra en tidligere hvalpekøber at hunden som var købt som familie hund, ikke ville kunne bruges til avl, og efter de havde ombestemt sig til at ville avle, ville de ikke have hunden mere, og den var nu 8 måneder og de ville have vi skulle hente den nu KL 23 om aftenen. Den mest forfærdelige besked vi kunne få, at de ikke ønskede han mere, hvordan kan man pludselig ikke holde af sin bedste ven, og tydeligt efter snak med dem, kunne vi mærke hunden ikke var velkommen og de havde ”smidt ham på ud af deres familie” ikke holder af den. Selvfølgelig gjorde vi dette, efter nøje overvejelser. Hvilken hund ville vi få tilbage? Vi havde bange anelser, da vi hentede den, kunne vi se han manglede kærlighed, tillid, bange for at køre bil, utryg, da vi kom hjem kunne han genkende hjemmet og gik i gang med vene sig til sine nye omgivelser. Om morgenen tog vi ham til dyrlægen, som fortalte os at hans hale havde været brækket, altså f.eks. klemt i en dør af hans familie. Desuden havde

han ikke været tilset af dyrlæge med dette, så halen var groet forkert sammen. Og tydeligt har han haft ondt, uden behandling. Vi observerede at han manglede derfor tillid til mennesket. Han var blevet meget utryg, manglede kærlighed og omsorg. Vores tanker kørte, hvordan kan man bare ”smide” sin elskede hund ud, dur ikke, ud? Hvordan kan man behandle sin nærmeste bedste ven sådan? Det er så ubegribeligt, at man kan behandle sin hund på denne måde. Helt ufatteligt. De er altid så trofaste og uendelig med kærlighed. Kærlighed uden ende får man fra dem. Og svar hvorfor får vi aldrig. Efter tilvænning og masser af tillid og kærlighed, og fortsættelse af adfærdsbehandling, fandt han sit evige hjem, hvor han er så elsket, og ønske hunden. Den kærlighed han giver sin ejer, er som tak for, give ham det sikre og tilgivende absolut bedste hjem, hvor han er ønsket. Ejer har brug for ham og han har brug for sin ejer, de støtter hinanden i tykt og tyndt. Det perfekte match.

Et år efter han skiftede hjem er lykken for nye ejer og hunden en solstrålehistorie, både hunden og ejer er vokset sammen til en tæt familie, det bedste der skete for hunden, han fandt sin familie, han kunne give sin kærlighed til. I disse tider med de utrolige mange henvendelser, giver dette også os extra arbejde på at sikre vores hvalpe på bedst mulige måde.

Bichon Frise

Racerepræsentant: Inge N. Selsmark tlf. 2588 2540 inge.nybo@gmail.com

Suppl.: Kolla Ævarsdottir tlf.: 3053 3236 inge.nybo@gmail.com

Aflysning af årskonkurrencer

Vi har i vores Facebookgruppe stillet spørgsmålet, om vi trods de mange Corona aflyste udstillinger skulle gennemføre vores årskonkurrencer eller ej. Der var bred opbakning til, at vi aflyser vores interne konkurrencer i år. Der er jo ikke noget ved at blive guldhund, hvis der på årsbasis er halvt så mange udstillinger som normalt – eller færre. Vi glæder os til at genoptage konkurrencerne i 2021.

Kolla og Inge

Hejsa med jer!

Af Ninna Groot Bicia

Lidt om giraffer og krokodiller

Avl er et fælles ansvar for tæve- og hanhundeejerne.

Jeg får ofte opringninger fra søde mennesker, som har en ”klappehund”. Altså ikke avlsgodkendt eller tjekket på nogen måde. Og et af de spørgsmål, jeg får, er: ”Jeg har en sund, voksen hanhund og vil gerne, at han nu bliver far til nogle hvalpe. Så jeg vil lige høre, hvor ofte han kan parre?”

Jo, en sund, voksen hanhund kan parre omkring 3 gange pr. uge eller hver anden dag, uden at hans sædkvalitet forringes. Men så er det, at min etik i forhold til avlen kommer forbi mit gamle opdrætterhjerte. Måske skulle spørgsmålet snarere lyde: ”Hvad er bevæggrunden for at sætte min hund i avl? Ved jeg, hvad jeg selv ønsker at gøre med mine linjer, og hvad tillader min moral?”

Vi har efterhånden frie tøjler til at gøre, hvad vi selv finder bedst. Og selv om nogle af os holder fast i de gamle normer, er der også flere

og flere, der letter på det. Dette er ikke ment som en anklage, men hvad man kan se ud fra en let og simpel søgning på Hundeweb.

Kend forhistorien

Har man en hund med titler, ja så skal den da også benyttes i avl, så snart det er muligt. Og vores genpool i Danmark er ikke stor. Derfor risikerer vi at lukke os selv lidt inde, hvis vi alle går samme vej, fx ved at bruge de samme hanhunde igen og igen. Avl er ikke blot at sætte to hunde af samme race sammen. Det kræver også, at man kender forhistorien. Hvad er der tidligere kommet ud af disse hunde, hver for sig, og hvad har de givet videre? Når man som tæveejer skal finde en hanhund, skal den gerne ”rette op” på tævens eventuelle mangler. Som fx hvis man har en tæve med lang ryg – med gode, lange ben – skal man ikke parre med en han, som har en meget kort ryg og korte ben. Her vil man få et kuld, som er lidt giraffer og lidt krokodiller. I stedet skal man finde en korrekt bygget han med rigtig ryglængde og rigtig benlængde. Og husk, at hvalpene arver fra begge forældre! Ingen hunde er perfekte – der vil altid være noget, man kunne ønske bedre.

Råd og vejledning Jeg har oplevet lidt af hvert, siden jeg fik mit første kuld i 1994. Som ny opdrætter benyttede jeg mig af hjælp fra ”de gamle” – og jeg blev vejledt lidt skævt i starten. Jeg havde en gennemsnitlig tæve med fint pigment, gåpåmod og en medium pels. Jeg blev vejledt til en han, som ikke var stærkt pigmenteret, med en kanon stor pels og et lidt tilbageholdende temperament. Resultatet blev rigtig megen pels på de små, en god portion viljestyrke og et virkelig ringe pigment. Heldigvis var pigmentet ikke så vigtigt for hvalpekøberne, men jeg skal da love for, at jeg de næste år måtte hjælpe dem en del med de store pelse! Med en mindre tæve blev jeg rådet til en alt for stor hanhund. De gav flotte hvalpe sam-

men, men nok ikke dem, som man ville ønske at se på en udstilling dengang. De havde meget lange halse og utroligt flotte lange ben. Dog var en tæve helt, som hun skulle være. Hun blev solgt til en familie, som senere valgte at få et kuld hvalpe. Det gav virkelig nogle afkom i alle retninger. Når vi sælger vores hvalpe, kan vi vejlede, men ej bestemme. Her er eller bør det være op til en dommer at afgøre, om en hund skal godkendes eller ej. For skader det racen, at den hund får et enkelt kuld?

Jeg var så heldig at komme i lære hos skønne, garvede opdrættere i flere lande. Samt at have modet til at gå egne veje. Det har gjort, at jeg har sagt farvel til hunde, som ikke skulle videre i avl. Men avl er med til at forme flere generationer fremadrettet, og selv om det er en hobby, er vi ansvarlige for hvalpene langt ud i fremtiden. Derfor er det vigtigt for både hanhunde- og tæveejere vigtigt at tænke etik og moral ind i opdræt. Vær åbne om tidligere kuld, hvalpe, dyrlægebesøg mv., så vi kan træde ind i næste generation på en rigtig god måde.

Nyt blod

Avl kan kræve lidt søgning efter nyt blod eller linjer, der er lidt længere ude. Men hvis vi nu fik vores hvalpekøbere til at slå et slag for racen ved at få hundene avlsgodkendt direkte hos KSS, uden at lokkerne behøver at sidde som til en udstilling – og hvis hundene så også fik en knæattest og en øjenlysning – så ville vi hurtigt have en bredere palet af hunde at benytte i avl!

Ja, jeg skrev øjenlysning, som måske for nogle er gået lidt i glemmebogen de seneste år. Det er synd. Jeg stod selv forrest for at øjenlysning skulle være et arbejdsredskab for vores skønne race. Jeg ved, at det koster penge, men ikke at gøre det er vel lidt som at spille russisk roulette. Vi ved jo, at der er øjensygdomme i racen. Hvis vi kan være åbne og ærlige og hjælpes ad, når vi skal have en parring, både som

tæve- og hanhundeejere, vil det gavne vores smukke, fantastiske race fremadrettet. Jeg har selv stået i den situation, at en hanhundeejer ikke oplyste mig om alle fakta, og det er bare ikke fair, hvis vi skal fremad og ikke et par skridt tilbage. Jeg glæder mig til at møde jer alle igen, når vi igen må forsamles!

Hundens Tænder Af Bettina Starup Mentz Tandproblemer kan give alvorlige helbredslidelser. Pas derfor godt på din hunds tænder. En Bichon frisé skal have saksebid samt et fuldt tandsæt dvs. 42 tænder. Dog tolereres et tangbid. Overbid / underbid er diskvalificerende fejl (på en udstilling / avlsgodkendelse). Hunden skifter tænder fra 4-månedersalderen. Det er vigtigt at lære hvalpen at få kigget på tænderne og blive pillet i munden. Hvis det bliver til en god vane, så er grunden lagt til senere at kunne kigge og børste efter behov. Også i forhold til dyrlægebesøg.

Hold også øje med, at hvalpen taber alle sine mælketænder. Især hjørnetænderne på de små racer sidder ofte fast, selv om den blivende tand er på vej ud. Hvilket kan give sår i ganen eller fejlbid, hvis de sidder forkert. Du skal helt ind og tjekke kindtænderne, da disse kan sidde som trykknapper / en skal oven på den blivende tand. Hunden kan bære på arveanlæg, der giver risiko for tilbageholdte mælketænder.

Hvis mælketænderne ikke falder ud af sig selv, så er det vigtigt at få dyrlægen til at fjerne dem hurtigst muligt (i fuld narkose selvfølgelig).

Det er også meget vigtigt at holde øje med, om biddet er korrekt. For eksempel kan både overog underbid give alvorlige problemer hos nogle hunde, og det er væsentligt nemmere at behandle problemet, mens hunden endnu er ung.

Sådan forebygger du tandsten

Der findes mange ting, man kan købe til hunde for at hjælpe med at holde tænderne rene.

For eksempel tandstensforebyggende foder, tyggeben og legetøj til hunde. Ingen af de produkter kan erstatte effekten af få børstet tænder, men de kan supplere tandbørstningen. Og hos hunde, som man ikke kan få lov til at børste tænder på, vil brugen af nogle af produkterne være bedre end slet ikke at gøre noget. Det gælder om at holde en god mundhygiejne og at undgå tandsten og tandkødsbetændelse, hvilket er smertefuldt for hunden. Især de små racer har tendens til at få tandsten tidligt. Langt den hyppigste årsag til tandkødsbetændelse er, at hunden ganske enkelt bruger sine tænder for lidt. Hunden er fra naturens side skabt som et rovdyr og har derfor fået kraftige tænder, der kan flænse og tygge, f.eks. hud, knogler og råt kød. I moderne hundefoder kan der være for få fibre og for lidt struktur, og det betyder, at hunden ikke får brugt sine tænder tilstrækkeligt.

Hold løbende øje med hundens tænder, evt. hver gang I vasker eller børster hunden. Tjek for belægninger på tænderne, tandsten, knæk-

kede eller skadede tænder, slidte tænder og lugt fra hundens mund.

Hvis der er problemer, som skal undersøges nærmere, er bedøvelse af hunden nødvendig. Under bedøvelsen undersøges alle tænder grundigt. Har dyrlægen mistanke om parodontose, eller er der knækkede tænder, skal hunden oftest røntgenfotograferes. Derved kan dyrlægen vurdere skaden på tanden eller dens rod og se, om der er tegn på parodontose eller tandrodsbetændelse. Tandproblemer kan betyde, at bakterier ”vandrer” fra munden til hjertet og giver betændelse i hjerteklapperne. God tandhygiejne handler altså ikke ”bare” om tænderne!

Der findes dyrlæger, der har speciale i tænder bl.a. Tanddyreklinikken i Måløv. Tanddyrlæge Jens Ruhnau har lavet en youTube-video, der viser, hvordan man børster tænder på sin hund.

https://www.youtube.com/watch?v=5cdgaMCQrGk&sns=fb&fbclid=IwAR2h5gzrUQrJ27eo3k74Fn6uThs-ncDSLiP0HINuFcasvuIe6m-2yzOIezw

Bichon Havanais

Racerepræsentant: Helle Bekker tlf. 2424 3132 - bekker.helle@gmail.com

Suppl.: Charlotte Højland tlf. 4240 1611 c_hoejland@hotmail.com

Træning med en Bichon Havanaise Skrevet af Jo-Ann Flarup Nielsen

I sommeren 2019 fik jeg en 7 måneder gammel Havanaise hvalp, en dejlig tæve ved navn Tesla.

Jeg har tidligere haft Rhodesian Ridgeback (også kendt som afrikansk løve hund). Jeg har trænet stort set alt med mine Ridgeback gennem 20 år. Ja, og det skulle jeg da også med min lille nye ”tæppetisser”. Jeg brugte de første måneder på at opnå kontakt med hende, det krævede en masse tålmodighed og godbidder. Vi brugte det meste af tiden på at socialisere med andre hunde, og at kunne holde kontakt til mig også fremmede steder.

Da vi havde fået rimelig kontakt, begyndte vi at træne rally lydighed. Det foregår ved at der stilles en masse skilte op med nogle øvelser på, og dem skal man så i den rækkefølge de er nummeret, gennemføre på tid. Det er en rigtig sjov sport som mine Ridgeback elskede, ja og det samme gør Tesla. Ridgeback og Havanaise har en del tilfælles rent træningsmæssigt. De fanger lynhurtigt hvad man vil have dem til. Man kan så gøre det 2-3 gange, og så synes de ikke længere det er sjovt. Der er det sværeste lige at ”tage sig selv i nakken” og stoppe, når det nu lige går så godt.

I januar 2020 opdagede vi så en (for mig) helt ny sport. Jeg har set den udført en enkelt gang, med en Ridgeback af mit opdræt. Det er noget som hedder færdighedsprøve, og det er egentlig optakten til ”dog dancing” og en del af dette reglement.

Prøverne består af en masse tricks, i klasse 1 er der 10 el. 11 tricks. Man må vælge en øvelse fra, eller tage alle 11. Man får så 1-5 point i

hver øvelse, og til sidst regnes gennemsnittet ud. Man skal have 3 point ud af de 5 for at bestå.

Man skulle tro det var rigeligt med discipliner for os, men næh, vi skal da prøve det hele. Tesla har prøvet at gå schweiss (blod) spor og hun er FANTASTISK med næsen. Det var mine Ridgeback også, men de er jo også jagthunde, og skabt til det. Tesla er en selskabshund og jo ikke fremavlet til at skulle kunne gå schweiss spor. Men hun fangede det lynhurtigt og synes tydeligvis også dette er sjovt. Vi har startet op med en masse små spor med rigelig med blod. Først i kort snor så jeg kunne gå op og støtte hende og efterfølgende i den lange sporline, hvor hun skal arbejde mere selvstændig.

Vi har også trænet lidt Nose Work. Det går ud på at finde lavendel dufte. Det er s super godt til at gøre hunden dejlig træt i hovedet. En af mine store drømme er et komme til at træne ”rigtig” lydighed med hende, og tage nogle LP prøver. Det er store øvelser de fleste, så vi arbejder meget med træning i momenter. F.eks. apporten. der har jeg brugt bag-

læns kædning, hvor jeg startede med at hun skulle røre apporten med næsen, så at hun skulle røre den med tænderne. Da det sad, så trak jeg mit ”dygtig” så hun langsomt sad med apporten længere og længere tid. Herefter er jeg fortsat med at hun skulle samle apporten op fra gulvet og først til sidst har jeg smidt med apporten.

Her er havanaisen betydelig nemmere end Ridgeback. Tesla har altid løbet glad ud efter apporten (eller sin bold).

En ting som er skønt ved havanaisen, er at den ikke er så vandskræk/kuldskær som Ridgeback. Det var en kamp at få mine Ridgeback til at ligge på vådt græs, ja til tider bare at få den til at sidde på det. Tesla er stort set lige glad. På det sidste når hun allerede er våd, både sidder og dækker hun uden problemer. Tesla var trænet til udstilling da jeg fik hende, så det var nemt at gå videre med det. Vi har vedligeholdt ringtræningen, og brugt den meget som socialisering med både hunde og mennesker. Ja og når man står og venter, er man da nødt til at træne lidt tricks Vi går også til ”kropskontrol”. Man kunne måske også kalde det ”hunde fitness”. Her skal hundene kravle og balancere på en masse forskellige ting. Det er noget Tesla synes er rigtig sjovt, særligt når der kommer en lind strøm af godbidder, og dem bruges der mange af til denne træning. Jeg oplever at Tesla er mere madglad end Ridgeback, og det er jo skønt når man gerne vil træne.

Kort sagt, så er havanaisen en fantastisk lille hund at træne med. Jeg vil vove den påstand, at med den rette træning, så er der ingen grænser for hvad man kan lære denne skønne race!

Bolognese

Racerepræsentant: Katrine Toft Gregersen tlf: 2720 2622 mail@waginns.dk Suppl. Karina Lykke Andersen tlf. 2680 6957 karinalykke1975@gmail.com

Coton de Tulear

Racerepræsentant: Jes Ryberg tlf.: 2074 5800

jesryberg@gmail.com

Suppl.: Charlotte Sølvsten tlf.: 2164 4514 charlotte@madagaskarhunden.dk

God sommer - Vi ses på den anden side Af Jes Ryberg

Kære alle

Så fik man da lige set hvor mange penge og hvor meget tid man bruger på hundeudstillinger, for nu er huset snart fuldstændig moderniseret og der er stadig penge på bankbogen. Men vi er sikkert en del, der savner livet omkring ringen og lad os håbe, at vi hurtigt vender tilbage til mere normale tilstande og kan komme i gang med udstillingerne igen. Jeg håber, at I alle er kommet godt igennem covid-19 perioden og nu skal til at nyde sommeren, selvom den måske også er blevet ændret i forhold til dine planer.

UDSTILLING

Lige nu ser det ud til, at første KSS-udstilling bliver udstillingen i Køge 17. & 18. oktober, hvor der både er specialudstilling og Toy Winner. Husk sidste frist for tilmelding er 14. september.

Hvis du har været tilmeldt en af de aflyste udstillinger i foråret, så skulle pengene nu være tilbageført til din konto.

COTONSKUE

Coton-skuet d. 29. & 30. august er stadig på tapetet omend det vil kræve, at det bliver tilladt at forsamles op til 100 mennesker ellers bliver skuet udsat til næste år. Vi vender tilbage i starten af juni, når myndighederne har fastlagt maks. antallet af forsamlede mennesker.

RACEKOMPENDIE

Der arbejdes nu i seks forskellige grupper med udfærdigelsen af forskellige emner til det

endelige racekompendie og jeg håber, at alle grupper kan være færdige med et oplæg inden sommerferie. Måske de sidste par måneder har givet flere muligheder for at få skrevet lidt på emnerne, så vi snart kan gå i gang med at få sammensat det til et færdigt opslagsværk. Den store efterspørgsel, som vi i Corona perioden har set, har ikke gjort det mindre vigtigt, at kunne udlevere et kompendie, hvor nye hvalpekøbere kan læse meget mere om Coton.

DISKUSPROLAPS

Målet er, at få en DNA-test der kan fortælle, om en hund får diskusprolaps!.

Det har vi ikke i dag, men det vil være målet for det vi sætter i gang nu og indtil vi har DNA-testen (hvis den kommer). Indtil da skal vi vælge det bedste alternativ for fremtidig avl i vores race, hvor vi tager hensyn til både hunde, avlere og hvalpeejere.

Der skal ikke være tvivl om, at de seneste måneders fokus på diskusprolaps i vores race, har givet anledning til mange bekymringer, forskellige meninger og mange spørgsmål omkring om forståelsen af problemerne omkring diskusprolaps. Så hvis du sidder og er forvirret omkring diskusprolaps, så er du ikke den eneste.

Vi har brugt de seneste måneder på at få styr på hvilken vej vi skal tage og uanset hvilken vej vi vælger og uanset hvor stort problemet den enkelte synes det er, så er der ingen tvivl om, at vi skal gøre noget.

Vi går i gang med et frivilligt og egen betalt rygscreeningsprogram for hunde i alderen 24 - 48 måneder, hvor man får taget røntgenbillede og efterfølgende får en såkaldt K-vurdering af antallet af forkalkninger i ryggen. Vi har lagt os op ad, og har fået stor hjælp, fra gravhundeprogrammet.

Lige nu afventer vi en godkendelse af rygscreeningsprogrammet fra DKK’s Sundhedsudvalg, som vi forventer vil godkende vores ansøgning på deres næste møde i juni 2020. Herefter vil vi straks kunne iværksætte screeningsprogrammet.

Vi er i gang med at skrive vejledninger, så ingen er i tvivl om hvad der skal ske og hvordan det kommer til at foregå. Alt kommer til at ligge på klubbens hjemmeside og bliver delt i vores Facebook-gruppe.

ONLINEMØDE

Det bliver omfattende at skrive det hele her, så vi planlægger at afholde en online præsentation i Facebook-gruppen hurtigst muligt efter DKK’s Sundhedsudvalgs junimøde hvor vi håber på godkendelse. Indkaldelse vil derfor

ske direkte i Facebook-gruppen. Mødet vil blive optaget, så du efterfølgende kan se det, hvis du ikke har mulighed for at deltage online. Der vil selvfølgelig blive mulighed for at stille spørgsmål efter præsentationen, ligesom vi meget gerne modtager spørgsmål på forhånd, som ønskes besvaret. Er du ikke medlem af vores facebookgruppe, så kontakt mig.

Jeg vil ønske jer alle en fantastisk sommerpas på hinanden og hold afstand.

Löwchen

Racerepræsentant: Janni Pedersen

lions.of.denmark@gmail.com

Suppl. Jesper Olsen - tlf. 2224 5407 Jesper-olsen1986@hotmail.com

Vi vil starte med at gøre jer opmærksomme på at mens I læser denne lærerige artikel, skal I have i baghovedet, at der er nogle forskelle på den amerikanske racestandard og FCI’s racestandard. Det vil sige at der vil være nogle ting i denne artikel, som ikke passer på Löwchen i Europa som bliver bedømt efter racestandarden udfærdiget af FCI. Det gør dog ikke artiklen mindre spændende ;) Gini har selvfølgelig givet tilladelse til at vi har oversat den og vi har den originale artikel ;) God læselyst.

Löwchen artikel

Af Gini Denninger, USA, Kennel Ashford

Oversat af Isabella og Janni, kennel Lions of Denmark

Den søde hund der boltrer sig med fantastisk ”Joy de viv” igennem nonsporting ringen med sit løveklip, er en charmør! Den er også kendt som Löwchen, denne race er overraskende nok en af hundeverdenens største ”drengepiger”. Sjov, kærlig, energisk, praktisk, men samtidig elegant og smuk, det er en hund der er med på næsten alt. De sidder gerne på sofaen og soler sig i opmærksomheden hele dagen, mens de holder øje med deres ejere eller bliver spottet sprudlende på marken mens den leder efter noget interessant at spise! De gør det godt i udstillings-, lydligheds- eller agilityringen, såvel som til andre optrædende begivenheder. Löwchen er virkelig en allround hund i en lille pakke. Historie kan spores tilbage til før renæssancetiden i Europa. De tidligste tegn på racen var et maleri fra 1422. De stammer sandsynligvis fra en type hunde der kom fra det vestlige Østen som Tibet. Denne hund blandede sig

med lokale hunde i regioner, der nu er kendt som Belgien, Tyskland og Holland. Spidshunde og terrieragtige hunde blandet med denne hund fra Østen, skabte den livlige, intelligente og sjove hund vi kender i dag. I lang tid troede

Madame Bennert

man at racen stammede fra Bichon familien, men der er ingen beviser der støtter op om dette. Et faktum er dog at racen allerede var anerkendt i videnskabelige skrifter så tidligt som 1555, lang tid før Bichonerne. Racen er blevet krediteret af FCI til at være en fransk race, på baggrund af den sparsommelige information der var tilgængelig da Madame Bennert, kvinden der reddede racen fra udryddelse, ansøgte om at få dem optaget i FCI’s raceregister.

En tur gennem museer rundt omkring i verden viser en skattekiste af raceeksempler. En af det 16. århundredets største kunstnere, Albrecht Dürer fra Nuremberg, som faktisk ejede en Löwchen, Liesle, og også mange andre tyske og hollandske renæssancekunstnere, er der mange fantastiske eksempler på at racen er brugt i kunstværker. Og, ej at forglemme, er der det smukke ”Lady and the unicorns” tapet på Cluny museet i Paris, Frankrig. Det der er så specielt er at Löwchen i dag stadig ligner gårsdagens Löwchen. Hvad gør denne race så speciel? Udover deres charmerende personlighed, så kommer de i en pakke med en lille atletisk krop med effektive, jordvindende bevægelser samt et elegant udseende. En vigtig egenskab en Löwchen skal have er at være moderat i alt. Dette er ikke en race af ekstremer, såsom ekstreme vinkler, ekstrem klipning eller pelslængde, eller overdrevent hoved. Uvidende observatører i racen vil måske påstå at det er klipningen der definerer racen. Men de kunne ikke være mere forkerte. En uklippet Löwchen vil for det utrænede øje være svær at identificerer. Men, bevæbnet med forståelse for hvilke kvaliteter denne race besidder, er det nemt. Dette er de træk en dommer bør kigge på, når h*n dømmer Löwchen, for at give den rette placering i ringen. Hovedet spiller en stor rolle når man skal identificere racen. Det klassiske Löwchen hoved har en overdådig pels der indrammer hovedet, øjne der skinner af en optimistisk personlighed, som reflekterer glæde. Når man lægger

sine hænder på hunden, skal man kunne mærke et kranium der er robust og velbygget. Man beslutter om det er et korrekt kranium ved at stille sig selv disse spørgsmål: Er næsepartiet kortere end skallen? Er bredden af skallen svarende til længden? Har hunden nok stop, uden at være for overdrevet? Er næsepartiet bredt? Er selve næsen fremtrædende nok? Er øjnene mørke og runde? Hvis svaret til alle de spørgsmål er ja, så er vi godt i gang. Racens skalle skal være bred, aldrig smal og lang. Toppen af skallen skal være relativt flad, ikke afrundet ligesom på en Chihuahua. Set forfra er den bredeste del af skallen, mellem ørerne. Frau Ostertag, den berømte tyske grundlægger af kennel Livland, forklarede at skallen skal se firkantet ud oppefra, altså bredden mellem ørerne er svarende til længden fra nakkeknuden til stoppet. Når man kommer forbi ørerne begynder skallen at runde meget forsigtigt. Stoppet er moderat; ikke for brat

hvilket skaber et hårdt kvadratisk udseende, ej heller skrående hvilket vil resultere i et langt ansigt. Næsepartiet er 2/3 af skallens længde. På et tidspunkt tillod den amerikanske standard at næsepartiet havde samme længde som skallen, dette giver ikke et pænt ansigt til denne race. Hvis næsen er for lang, vil racen ligne Pudler og hvis den er for kort vil den ligne Lhasa Apso. Næsepartiet skal også have en længde og en bredde der tillader de større end forventede tænder, denne race besidder. Det ønskede bid er saksebid med fuldt tandsæt. Det er ikke usædvanligt for Löwchen at mangle tænder, døm hunden ned ifølge graden af manglende tænder. Hjørnetænderne skal altid være der! Næsen er mørk, men dybden på farven kommer an på pelsfarven. En brun Löwchen har altid en brun næse, ikke sort. Pigmentet på næsen bør være komplet. Pigmentet omkring øjnene er også komplet. Denne race kræver ikke at huden omkring øjnene er sort, ligesom på Bichon’erne, hvor den pigmenterede hud fremhæver øjnene. Et af kendetegnene på Löwchen er dens runde øjne. De SKAL være runde. Et lyst rundt øje er mere at foretrække end et mørkt mandelformet øje. Vælg aldrig mørkere mandelformede øjne, selvom det strider imod alt hvad vi har lært; at mørke øjne er at foretrække. I denne race er det ikke sådan. Mandelformede øjne er strengt forbudt. De runde øjne er et kendetegn der hurtigt kan forsvinde hvis dommere og opdrættere ikke følger denne regel. I USA er øjnene vokset til at være mere fremtrædende, takket være de mange udenlandske hunde der ligger bag de amerikanske blodlinjer. De lidt større øjne er en behagelig effekt og forbedring. Udstående øjne er ubehagelige og ukorrekte. Forvent at ørerne falder tæt til hovedet, en smule over øjenniveau, med masser frynser. Hvis ørerne er for lavt ansat får hunden et surt udtryk; for højt ansatte ører skaber et sødt udtryk, men det er ligeså forkert som for lavt ansatte ører. Til sidst skal hovedet have en vidunderlig pels der blødgører alle vinkler og hjælper med at

give hunden et behageligt udseende. Effekten skal være ligesom en manke omkring hovedet. Nogle Löwchen har hvad man vil kalde for et åbent ansigt, mindre pels i hovedet i varierende længder. Nogle hunde kan have tyndere pels omkring øjnene; hunde med meget mindre pels eller kortere pels i ansigtet i forhold til en fuldpelset Löwchen. Dette er et sjældent syn i udstillingsringen i dag, grundet den store vægt der er på større pelse. En racespecialist vil ikke trække hunden ned på dette, da de forstår hvad det er og de personligt forstår vigtigheden i det. Hunde med dette kaldes ”Smootchens”, dette er en variation af Löwchen med pelse der spænder fra den ekstremt udseende spaniellignende hund henover en ruhåret terrier-lignende hund, til en fuldpelset Löwchen med tyndere pels i hovedet og på sokkerne eller en fuldpelset hund der kun vokser til en bestemt længde og som har et åbent ansigt. Denne term er ikke nævnt i nogen racestandard men er kendt af dem der er i racen. Man kunne skrive en hel artikel om Smootchens alene. Siden Madame Bennerts tid, har opdrættere fået at vide, at for at bevare den rigtige pelsstruktur, skal man beholde disse Smootchens i sit avlsprogram. Et nøgletræk man skal huske når man bedømmer Löwchen er at man skal kigge efter et hoved med en bred, flad skalle, næseparti 2/3 af skallen, store runde øjne er et must og kendetegn for racen, større end normalt næse og tænder for en hund på den størrelse, og manken der kroner ansigtet. Der er intet mere betagende end at se en Löwchen i fuld show pels, der bevæger sig rundt i ringen. Pelsen bølger for hvert skridt. Löwchens show pels behøver ikke den samme pleje som andre langpelsede racer kræver. Hvis den er af god kvalitet og er regelmæssigt børstet og vasket, så vil pelsen vokse til en dejlig længde der bølger når den bevæger sig. Madame Bennert instruerede Frau Ostertag i at racen skal have en lang, bølget pels. Racestandarder verden over afspejler hendes tidlige instruktioner. Den amerikanske standard

kræver en lang, ret tæt pels, der er moderat blød i strukturen. Den kræver også et moderat bølget udseende. Selv hvis pelsen er føntørret, vil en dommer kunne finde bølger, hvis der er nogle, på undersiden af ørerne, da fugten fra det indre ører vil genindføre de naturlige bølger selvom pelsen er blevet føntørret helt lige. Pelsen skal være sund og skinnende i udseende, ikke skrøbelig eller tør. En Löwchens pels består af to forskellige slags pelshår blandet sammen. De skal være ligeligt fordelt. Når du undersøger en Löwchen, løft en tot pels fra skulderen, læg den hen over dine fingre og spred den ud. Du burde kunne se en 50/50 blanding af pels med større diameter og en meget fin pels. Hvis der er en uligevægt vil pelsen enten være for hård eller for blød. De tykke hår giver pelsen styrke, mens de fine hår giver den volumen. Med den rette balance af de tykke og fine hår samt bølgerne giver det den rette volumen samt struktur. Pelsen bør aldrig være flad, lige, kruset eller Bichon/Puddel-agtig i struktur. Et afslørende tegn på ukorrekt pels er hvis der ikke er meget bevægelse i pelsen når hunden er i bevægelse. Hvis pelsen er for kort eller med forkert struktur vil den ikke bevæge sig på en tiltalende måde. Nogle mener at pelsstrukturen er farverelateret. Det er ikke sandt. Enhver farve hund kan have korrekt eller ukorrekt struktur. For eksempel, der er cremefarvede hunde med vidunderlige pelsstrukturer og cremefarvede hunde med forfærdelige, bomuldsagtige pelse. Dette omhandler alle farver i racen. Husk at alle farver, en hund kan have, er tilladt i Löwchen. Det samme med farvemønstre. Der

er parti-colour, tai colour, ensfarvet Löwchen. Vi har endda fundet dominofarvet og brindle - begge ekstremt sjældne. Mange, hvis ikke de fleste Löwchen, bærer det falmende gen, hvilket gør rene, solide farver til en sjældenhed. Dermed er en solid farvet Löwchen ekstrem usædvanlig og værdifuld for racen, når du dømmer kan du se dette som et plus hvis alt andet er af ens kvalitet på de hunde du skal vælge imellem. Tre steder i racestandarden, bliver der lagt stor vægt på at pelsen skal være uklippet, at man ikke må forme eller klippe pelsen. Det bliver desværre ignoreret og på trods af protester om det modsatte, er dette kommet på mode blandt nogle entusiaster. Så meget at det er kommet på tale at man skal fjerne diskvalificeringen fra racestandarden, som specifikt forbyder ”formning eller klipning af pelsen”. Hvis en hund har en korrekt pels, vil der faktisk ikke være nogen grund til at lave nogle former for forbudt grooming, da en lang, velplejet pels er ekstremt attraktiv. Diskvalificeringen blev skrevet ind i standarden, da medlemmer af LCA (Löwchen Club of America), på det tidspunkt standarden blev skrevet, ikke ønskede racen skulle blive overstylet og svær at ordne til udstillingsringen; så meget at en nybegynder ikke skulle have problemer med at konkurrere mod andre hunde der krævede trimning på professionel plan, for at blive lagt mærke til af dommerne. På nuværende tidspunkt er racen mest owner-handled (ejer der fremviser sin egen hund) med få professionelle handlere der viser hunde for klienter. Mange entusiaster forventer at dette vil ændre sig, hvis man fjerner diskvalificeringen fra racestandarden. Hvis racen ender med at blive massiv formklippet, vil pelsstrukturen måske ændre sig så den har brug for endnu mere formklipning, hvilket i løbet af nogle år vil ændre racens udseende fuldstændig. Uldet eller på anden måde blød/kruset pels er meget uønsket men egner sig godt til formklipning. De tidligere opdrætters frygt for overdrevet formklipning vil dermed blive en realitet.

Hvalpepels er en undtagelse da de ser meget lige ud, afrundede og ikke er lange nok til at bølge; hvilket kan få det utrænede øje til at tro en hvalp er blevet formklippet. En dommer vil sandsynligvis ikke diskvalificere en hvalp grundet mistanke om formklipning. Selvom racestandarden rynker på brynene over en formklippet pels, så er det ligeså forkert at en pels er blevet behandlet på en sådan måde at den når overdrevne længder. Racen er atletisk og der vil i mindre grad være nogle steder pelsen knækker grundet deres aktivitet. Hovedsagen er at pelsen ikke må være så lang at den når jorden, fordi den har været wrappet eller hunden lever på tråd bund. Nøgleordene som man skal huske når det gæl-

der pelsen er for det første; racen er i løveklip. Det er en diskvalificering at formklippe/style den lange pels med saks, barberblade, sten eller på nogen anden måde. Löwchens pels ses i alle farver og mønstre, alle farver er tilladt og racestandard foretrækker ikke en farve fremfor en anden. Alle pelse skal være bølgede. Den ønskede pels har et ligeligt fordelt mix af de to forskellige slags pels. Den ene fin - den anden grovere, og pelsen skal være lang nok til at bølge når hunden bevæger sig. Hvalpe skal ikke diskvalificeres for at have pelse, der ser formklippet ud.

Fortsættes i næste blad….

Griffon Bruxellois/Belge/ Petit Brabancon

Racerepræsentant: Lone Jørgensen tlf: 2440 7507 - mail@karmdal.dk

Suppleant: Kim Kenny Quinn Thygesen tlf: 4079 4304 - quinn-pickpocket@mail.dk

I denne tid er vi alle udfordret af Corona situationen, som har sat en stopper for rigtig mange aktiviteter. KSS udstillingerne er aflyst langt frem i tiden, og mange har nok også måttet undvære deres hundetræning og hyggestunder med deres hundevenner. Nu begynder det hele heldigvis at lysne lidt, og vi kan så småt begynde at ses igen og den udendørs hundetræning er også startet flere steder. Men tænk sig, hvis man ikke havde haft hund. Hvor må det have været skrækkeligt for alle de, der har isoleret sig, helt alene og uden dyr. Jeg har hørt fra mange hundeejere, at de i sær i denne tid har priset sig lykkelige for deres 4 benede ven, og det har andre også fået øj-

nene op for. Jeg tror aldrig, at jeg har oplevet at efterspørgslen på hvalpe, har været så stor som den er lige nu, og det er her, at vi som opdrættere skal holde tungen lige i munden, og være kritiske med vores spørgsmål til de kommende hundeejere, så der ikke er hvalpe, der ender i hjem, hvor de ikke burde have været. Jeg hører også lige nu, at priserne stiger voldsomt på hvalpe, også på blandingshvalpe. Min personlige mening er, at vi skal holde fast i vores nuværende prisniveau og ikke lade os lokke ud i de voldsomme prisstigningen. Hvalpe skal ikke være en masseproduktion, hvalpe skal kun komme til verden, når vi har tid, lyst og overskud til at præge dem til en god start i livet. Indenfor griffonerne synes jeg faktisk, at vi er rigtig gode til ikke at lade os lokke ud i en masse ekstra kuld, og det er godt for racen.

Med ønske om en god sommer og på glædeligt gensyn

Lone, racerep.

KSS udstillinger Hillerød 2020

I weekenden 15.-16. februar afholdte KSS 4 udstillinger i Frederiksborg Centret i Hillerød. Det var et par hyggelige dage med god stemning omkring og i ringen. Jeg glædes altid over, hvor gode vi i griffonracerne er til at holde stemningen og tonen positiv.

Bedst i racen: Mdac’s Hit The Road Jack ejet af Lone Jørgensen

Bedst i modsat: Ru-Paul’s Courtney Act, svensk ejet

Bedste junior: Ala Haves I need Ingolf ejet af Nina Wæhrens Axelsen

Opdrætsklassen Just Staffmania med Petit Brabancon blev Bedst i show i opdrætsklasse og Nina Wæhrens Axelsen blev 4. bedst i parklasse i Bedst i show.

Udstilling 2.

Griffon Belge (6 tilmeldte i racen)

Bedst i racen og Bedste junior: Ru-Paul’s Tea With Tati, svensk ejet

Bedst i modsat: Brage ejet af Lene Østergaard Hansen

Udstilling 1.

Griffon Belge (6 tilmeldte i racen)

Bedst i racen og Bedste junior: Ru-Paul’s Tea With Tati, svensk ejet Bedst i modsat: Brage ejet af Lene Østergaard Hansen

Bedste hvalp: Cremetoppen’s Olivia-Sophie ejet af Susanne Fjordside

Griffon Bruxellois (12 tilmeldte i racen) Bedst i racen: Manticorns Git, svensk ejet Bedst i modsat og Bedste junior: Wiberg Emil fra Lønneberg ejet af Bettina Tronborg Ingersen

Bedste baby: Stjernegriffoner Gaia ejet af Lene Østergaard Hansen

Bedste hvalp: Kjærsgaard Chivas ejet af Else-Marie Kjærsgaard Henriksen Petit Brabancon (15 tilmeldte i racen)

Bedste hvalp: Cremetoppen’s Olivia-Sophie ejet af Susanne Fjordside

Griffon Bruxellois (9 tilmeldte i racen)

Bedst i racen: Manticorns Git, svensk ejet

Bedst i modsat og Bedste junior: Ru-Paul’s Moses Smell The Roses, svensk ejet

Bedste baby: Stjernegriffoner Gaia ejet af Lene Østergaard Hansen

Bedste hvalp: Kjærsgaard Chivas ejet af Else-Marie Kjærsgaard Henriksen

Petit Brabancon (16 tilmeldte i racen)

Bedst i racen: Just Staffmania Hot Spot ejet af Laura Frithioff

Bedst i modsat: Ala Haves Holy Havana ejet af Gry Have

Bedste junior: Ala Haves I need Ingolf ejet af Nina Wæhrens Axelsen Opdrætsklassen Just Staffmania med Petit Brabancon blev 3. bedst i show i opdrætsklasse, Griffon Bruxellois Stjernegriffoner Gaia blev 4. bedste baby i Bedst i show og Nina Wæhrens Axelsen blev 4. bedst i parklasse i Bedst i show.

ming beauty Else ejet af Pia og Gitte Willumsen Berg

Bedst i modsat: Hoepfner Kaere Kim HjørdisDennis ejet af Sus Høpfner

Bedste baby: Stjernegriffoner Gaia ejet af Lene Østergaard Hansen

Bedste hvalp: Kjærsgaard Chivas ejet af Else-Marie Kjærsgaard Henriksen

Petit Brabancon (10 tilmeldte i racen)

Bedst i racen: Mdac’s Hit The Road Jack ejet af Lone Jørgensen

Bedst i modsat: Ala Haves Holy Havana ejet af Gry Have

Griffon Bruxellois Stjernegriffoner Gaia blev 4. bedste baby i Bedst i show og Lene Østergaard Hansen med griffon Bruxellois blev 4. bedst i parklasse i Bedst i show.

Udstilling 4

Griffon Belge (5 tilmeldte i racen)

Bedst i racen: Brage ejet af Lene Østergaard Hansen

Bedst i modsat: Hoepfner Juliane ejet af Sus Høpfner

Bedste hvalp: Cremetoppen’s Olivia-Sophie ejet af Susanne Fjordside

Griffon Bruxellois (7 tilmeldte i racen)

Udstilling 3

Griffon Belge (5 tilmeldte i racen)

Bedst i racen: Hoepfner Juliane ejet af Sus Høpfner

Bedste hvalp: Cremetoppen’s Olivia-Sophie ejet af Susanne Fjordside

Griffon Bruxellois (8 tilmeldte i racen) Bedst i racen og bedste junior: Wiberg Fla-

Bedst i racen: Hoepfner Kaere Kim HjørdisDennis ejet af Sus Høpfner

Bedst i modsat: Moulin Rouge Zvezdnyj Alians ejet af Nina Wæhrens Axelsen

Bedste baby: Stjernegriffoner Gaia ejet af Lene Østergaard Hansen

Bedste hvalp: Kjærsgaard Chivas ejet af Else-Marie Kjærsgaard Henriksen

Bedste junior: Karmdal Marvella ejet af Lone Jørgensen

Petit Brabancon (10 tilmeldte i racen)

Bedst i racen: Mdac’s Hit The Road Jack ejet af Lone Jørgensen

Bedst i modsat: Ala Haves Holy Havana ejet af Gry Have

Bedste junior: Ala Haves I need Ingolf ejet af Nina Wæhrens Axelsen Petit Brabancon Mdac’s Hit The Road Jack blev 3. Bedst BIS i show, Griffon Bruxellois Stjernegriffoner Gaia blev 3. bedste baby i Bedst i show, Lene Østergaard Hansen med Griffon Bruxellois blev 3. bedste parklasse i show.

I samme weekend blev de Mest vindende i KSS 2019 hædret med flotte blomster, rosetter og diplom. I vores race blev der ydermere givet meget store og meget flotte rosetter sponsoreret af Kennel Hoepfner ved Sus Høpfner.

De mest vindende i 2019 i vores racer var: Griffon Belge: Afrodite opdrættet og ejet af Lene Østergaard Hansen med 26 point. Griffon Bruxellois: Hoepfner Kaere Kim HjørdisDennis opdrættet og ejet af Sus Høpfner med 31 point Petit Brabancon: Mdac’s Hit The Road Jack opdrættet af Heidi Sparvath og ejet af Lone Jørgensen med 48 point.

Mops

Racerepræsentant: Marianne Ladegaard tlf. 2961 1836 - mladegaard67@gmail.com Suppl.: Charlotte Nielsen tlf. 2635 4380 - nielsenc@gmail.dk

For 25 år siden opdrættede jeg ruhårede foxterriere og var vokset op med racen. Startede med at udstille som 10 årig, fik kennelmærke som 20 årig og havde stor succes med både opdræt og avl.

En polsk opdrætter havde et stort ønske om at bruge 2 af mine hanner, men det var en stor udskrivning, på det tidspunkt var lønningerne meget små i Polen.

Nogle af mine venner havde et stort ønske om at få en mops, så jeg aftalte med den polske opdrætter at hun fandt en mops med stamtavle og den pris gik lige op med 2 parringer. Moppen var på det tidspunkt sjælden i Dan-

mark, ja nærmest umulig at opdrive.

Da jeg modtog stamtavlen på hvalpen, fandt jeg ud af at faderen var dansk fra kennel Nutkin.

Efter aftale tog jeg til Polensbåden i København og hentede hende.

Racen kendte jeg ikke til, men blev noget overrasket da der kom en lille sort mops med en kæmpe rød sløjfe drønende hen til mig. Mine venner havde talt meget om en gul mops, så stor var deres forbløffelse, og de havde ikke nogen lyst til at få en sort mops. Nu var jeg ejermand af en sort moppepige der hed Sheba.

Jeg tog hjem og ringede til Britta Husted kennel Danpug, på det tidspunkt den førende kennel i Danmark.

Hun var så venlig at invitere mig til Dianalund og se hendes smukke mops og vurdere Sheba. Hun syntes om Sheba, dog var der lidt småting

hun påpegede så som en noget stor næserynke og lidt tynde benstammer. Britta foreslog mig jeg solgte hende gennem Berlingske Tidende, så jeg satte annonce i og ventede spændt på at finde et godt hjem til hende.

Der ville gå 5 dage inden annoncen kom i ,så hun skulle bo hos mig.

Foxterrierne drønede hun rundt med, jeg tror ikke de opfattede hende som en hund.

Hun knyttede sig stærkt til mig og hylede, når jeg gik bare i 5 minutter. Hun fulgte mig konstant, og endte med at sove i sengen ellers var der ingen nattero.

Hun elskede at køre i bil og sad på forsædet og stirrede beundrende på mig. Tiden nærmede sig og annoncen kom i. Der var mange mange opringninger om den lille sorte moppehvalp. Men det gik jo ikke Sheba hoppede og danse-

de rundt, hvis hun ikke var oppe hos mig og kyssede mig kærligt i øjnene. Jeg måtte sige nej, det var umuligt at forestille sig tilværelsen uden den lille sorte pige.

Hun blev hos mig og blev dansk champion, der var på det tidspunkt kun få mops der blev udstillet.

Hun fik 3 kuld hvalpe, desværre kun hanner, men en af dem blev købt af Bo Lasthein og blev den første champion i mops, jeg opdrættede.

Hun var i høj grad medvirkende til jeg skiftede race i løbet af nogle år. Hendes store personlighed og kærlige sind glemmer jeg aldrig, hun døde mæt af dage næsten 14 år gammel.

Birgit Selory

Stafetten går til Henrik Børgesen

Sammenhold og hygge efter slut udstilling Fra Bornholm 2018

16 -

Boston Terrier

Racerepræsentant: Tue Drachmann tlf. 4060 0284 - tued@yahoo.com Suppl.: Pernille Møller Jensen - tlf. 5357 1707 pernille.m.jensen@hotmail.com

Kære Boston Terrier folk

Jeg håber at I alle, to og firbenede har det godt, er ved godt helbred, og ikke er alt for påvirkede af den nuværende COVID-19 situation i Danmark.

COVID-19 har allerede haft store konsekvenser for os alle og har ført til aflysning af udstillinger, træning og alle mulige andre hundesportsbegivenheder, såvel som andre

17 -

Kromfohrländer

Racerepræsentant: Anita Hawwa Tlf.: 28 59 42 15 anita.hawwa0@gmail.com

Suppl.: Christina Spangsberg christina@spangsberg.org

Hvalpetid igen

Efter kalenderen skulle Coco starte sin løbetid start januar, men det synes hun ikke, så vi måtte vente og informerede hanhundeejeren. Da vi skulle helt til Dortmund og besøge hanhunden, fik jeg testet hende for, hvornår hun ville have ægløsning. Ægløsning ville være tirsdag, så vi regnede med parring torsdag, men Coco var først klar fredag og kun fredag. Vi krydsede alle fingre for hvalpe og heldigvis

arrangementer som vi alle i større eller mindre grad deltager i til hverdag. Jeg håber at den ekstra tid hjemme som mange har haft i den senere tid, trods alt har kunnet nydes med jeres firbenede venner. Jeg håber at situationen snart bliver bedre så vi alle kan mødes igen omkring vores dejlge hunde, ved den ene eller anden lejlighed. I skrivende stund ser det heldigvis ud til at situationen går i den rigtige retning, så lad os krydse fingre for, at det ikke varer alt for længe inden vi igen kan ses, men selvfølgelig er ”hundeaktiviteter” ikke den højeste prioritet i denne tid.

Mange venlig hilsener Tue.

kunne vi efter 24 dage se hvalpe, da hun blev scannet.

21. april 2020 voksede vores familie med 4 hvalpe, 3 tæver og 1 han.

Vores Coco klarede det hele, som var hun født til moderrollen. Dette er Coco’s andet kuld hvalpe, så helt uerfaren er hun ikke. Veerne startede tidligt om formiddagen og kl. 17 var alle fire hvalpe ude, alle var slikket rene, moderkagerne var blevet spist og 4 små pussenusser lå og spiste hos deres mor. Første kuld var meget ens i aftegninger og farve, men disse 4 hvalpe var vidt forskellige i aftegninger og farve på pletterne. Den første var næsten helt hvid, så hendes første kælenavn var Snehvide. Nummer to havde fine tan far-

vede pletter og lidt flere af dem. Nummer tre var også lys og med få pletter, men flere end Snehvide. Sidste hvalp kom ud og var stort set sort over det hele, men da Coco havde fået slikket hende fin og ren kunne vi se at hun havde en masse hvidt, men pletterne så næsten sorte ud. Nu er hvalpene fire uger gamle og de lyse er blevet mørkere i farven og den mørke er blevet lysere i farven. Det har været en underlig tid, for med Co-

vid-19 har vi ikke kunnet vide, om det ville blive muligt for de kommende hvalpe ejere, at besøge Coco og hvalpene inden de skulle flytte, men det er heldigvis faldet på plads. Det bliver spændende og lidt trist at se de fire hvalpe flytte hjemmefra. De er nogle dejlige charmerende krudtugler og vi kommer til at savne dem, men heldigvis kan vi følge dem på afstand.

Christina Spangsberg

18 -

Chinese Crested

Racerepræsentant: Henrik Futtrup tlf. 3172 3756 - futte1978@gmail.com Suppl.: Dorte Falk Mattisson tlf. 3123 9481 - dortefalk@me.com

Kære allesammen

Jeg håber i alle er friske og har det godt under denne rådne epidemi. Håber virkeligt snart den er ovre og vi kan begynde med små udstillinger igen. For mit eget vedkommende har den stået på nødberedskabsholdet på jobbet i ZOO. Som hunde folk kender i jo alt til at dyrene jo sta-

digt skal passes. Endelig er det blevet muligt at komme i gang med fælles træning af hundene på vores normale træningshal. Og lad os bare sige 2 og 4 benede er utroligt glade for det. Ellers så er vi i gang med at arrangere Handler Kursus med instruktør så skulle der være nogle af jer der trænger til at komme ud og få lidt fif og tricks så har vi fået en super dygtig handler til og komme og undervise. Så sig endelig til hvis i vil høre mere om dette og trænger til en hyggelig dag med hundefolk og hunde.

Mvh Futte

Tibetansk Terrier

Racerepræsentant: Hanne Mathiasen tlf. 4036 3213 - mail@cheerio.dk

Suppl.: Tine Boutrup - tlf. 2893 3511 tineboutrup@hotmail.com

”Remember that sometimes not getting what you want is a wonderful stroke og luck”. Citat Dalai Lama.

Corona-virus

Indrømmet, der er øjeblikke, hvor jeg synes, det er en tung tid, vi lever i. Jan og jeg er i risikogruppe, så vi tager alle forholdsregler for at undgå smitte. Men jeg prøver at holde fast i, at vi er raske, vi har hus, have og ikke mindst Sii-re, som er en kilde til glæde hver dag. Mange har tunge byrder at bære med syge pårørende og/eller store økonomiske problemer. Derfor kan vi tage Dalai Lamas citat til os. Der er ingen grund til at fortvivle over en aflyst hundeudstilling, en familiefest eller en ferie i udlandet, som må vente. Når vi alle er forsigtige, tror (håber) jeg på, at livet normaliseres snart.

som bare ville have lidt underholdning i en svær tid. Nogle opdrættere har været udfordret af udrejseforbuddet. En planlagt parring måtte opgives eller udsættes. Et par har fundet alternative avlspartnere indenfor landets grænser. Heldigvis var der hanner, der var friske på en pige på et afbud. Der er hvalpe på vej.

TT World Congress

Her er vist nogen, der glemmer at holde afstand

Hvalpe

I medierne har vi hørt hvordan efterspørgslen på hvalpe er steget gevaldigt. Det samme har opdrætterne oplevet. De har kunnet sælge mange flere, end de har. Det er dejligt, at der er interesserede hvalpekøbere. Jeg er sikkert på, at opdrætterne kan sortere de hjem fra,

I slutningen af april besluttede komiteen af udsætte kongressen til næste år. Det kom ikke som en overraskelse. Nu forventes den at blive afholdt den 11. og 12. september 2021. Så har vi tid til at glæde os! Bidraget fra Danmark til kongresrapporten bringes herunder. Søde venner - Husk at bidrag i form af billeder og tekst til disse spalter modtages med taknemmelighed.

Hanne Mathiasen

Denmark

Shows

The TT scene in Denmark

The Tibetan Terrier Club of Denmark celebrated its 40th jubilee, afterwards it was dissolved. So sad!

In 2018 we joined The Club for Small Companion Dogs. A club that consists of 24 different breeds. Leaving little room for each breeds’ customs and traditions. We are now known as The TT Group with a breed representative and a substitute. It is indeed a challenge to keep the breed afloat. But we are trying our best.

The Internet

The TT Group run a website with all sorts of information for breeders and TT fanciers. The website can be found at: www.dkk-tt.dk Check it out - it is made as a blogg and it is easy to get in an English version. Also we have a fb group.

Each year The Danish Kennel Club arrange 6 international and 4 national shows. The Club for Small Companion Dogs arrange app. 10 shows. They are located in different parts of Denmark. Entries vary from but a few to 30 TT. After our Club closed we regrettably no longer have Specialty Shows judged by breed specialists. Danish judges are educated by the Danish Kennel Club. Most puppies are sold as family dogs and the owners are not easily persuaded to show their pets even though they might have great show potential.

TT breeding

TT puppies registred by the Danish Kennel Club

• 2013 - 59 puppies (5 imports)

• 2014 - 46 puppies (5 imports)

• 2015 - 51 puppies (7 imports)

• 2016 - 56 puppies (3 imports)

• 2017 - 55 puppies (3 imports)

• 2018 - 16 puppies (2 imports)

• 2019 - 32 puppies (3 imports)

We have few but dedicated breeders. All in all 18 registred. The breeders are producing sound and true TT type. The modern trend of overtype and over styling has not gained popularity on the Danish TT scene, neither has breeding for colour or other untypical fashion whims. Occasionally we have judges who pick their BOB - not for true type - but for having flash and dash enough to impress in the group competition. Breeders always x-ray for hip dysplasia, test for patella luxation and eye test their stock and most make use of the DNA tests (PRA, LL, CCL and RCD4). Some breeders choose to test the puppies mentality in order to be able to make the best match between the puppies and the owners. Inbreeding with a coefficient higher than 6.25% is discouraged by the Danish Kennel Club. The same applies to the excessive use of stud dogs. We have no recent studies of the health status of the TT. We see odd cases of cancer, allergies and deafness, but in general we feel that we can still boast of having a healthy breed and we enjoy our dogs normally get very old. About half of the breeders breed only “pure Lamleh”. The resolution adopted by the last congress, stating “We shall all work as one united TT community - regardless of blood lines”, has not yet gained acceptance.

Social events

We continue to arrange social events of differents sorts. We meet and have a jolly time - and we might even learn a thing or two. And the TT have a ball!

The TT Group in Denmark

Hanne Mathiasen - Breedrepresentative Tine Boutrup - Substitute

Tibetan Terrier World Congress 2020 - Denmark 1

The Tibetan Terrier Club of Denmark 1977 - 2017

Prazsky Krysarik

Racerepræsentant: Heidi Ravn tlf. 22 93 35 55 . heidiravn88@gmail.com Suppl.: Karina Nielsen - Tlf.: 2078 1967 noname_nielsen@hotmail.com

Sommertræf ved Hedeland

Endelig ser det ud til at Danmark lukker forsigtigt op igen, og derfor planlægger vi nu træf, i håb om at vi endelig må samles. Træffet er for alle med interesse i racen Prazsky Krysarik. Det frarådes at medbringe større hunde, men der skal gøres opmærksomt på, at stedet er et offentligt sted, hvor der kan dukke andre hunde op.

Vi hører meget gerne fra jer, hvis I ønsker at deltage, så vi har en idé om hvor mange der ønsker at deltage.

Vi mødes ved P-pladsen og går samlet til hundegården kl. 11.10. Vi glæder os helt vildt til hundehygge og snak igen, samt forhåbentlig at kunne byde vores nye medlemmer velkommen.

Mvh. Prazsky Krysarik Gruppen

Yorkshire Terrier

Racerepræsentant: Kontakt klubben

på telefon 74 87 15 88 - 74 43 02 20

Pigmentering i vores race

Farver, pelskvalitet og pigmentering hænger sammen, der er forskellige varianter af dette. Men som regel følges korrekt pelskvalitet, farve og pigmentering ad. Ligesom en yorkie i sort uldpels ofte mangler dette eller har pigmentering i svag grad. Når vi taler om pigmentering, så menes der øjenrande, næse og snudeskaft, samt negle og trædepoter. Og i den ideelle verden, så er alt dette sort som kul.

Her er et par eksempler.

Billede nr. 1 er ikke den kønneste yorkie, men illustrere fint de mørke øjenrande. Det ligner, at den har en stærk eyeliner på. Samt kulsort næse og huden omkring snudeskaftet er også mørkt.

Billede nr 2. Her begynder der at komme lyse øjenrande.

Billede nr 3. Ja, her mangler der noget pigmentering på selve næsen.

Lhasa Apso

Racerepræsentant

Rikke Maj Lindholm tlf. 6080 4909 rikkemajlindholm@gmail.com

Suppl.: Gitte Juel Widstrup tlf. 5337 2510 - gitte.widstrup@gmail.com

Memeni’s Lhasa Apso Præsentation af Kennel Memeni og Gesa Engelkes

Det hele startede i 2005, hvor min gamle hund på 14,5 år døde (Gordon Setter) og savnet var stort. Søgen på en ny bedste ven blev sat i gang, dog efter en lille hund, som både kunne være i en cykelkurv, ikke fæl dede og med et mindre energi behov.

Her dukkede Lhasa Apso’en op på skærmen, nøj - sådan en måtte jeg eje, og ikke langt fra mig var der hvalpe. Jo jo de havde oveni købet en stambog, men ikke at jeg skulle bruge det til noget. Hvalpen var så nuttet og da der var så mange hunde, måtte jeg jo også redde den fra at bo i en stald.

Året efter købte jeg nr. 2 fra samme sted, jeg vidste jo stadig ikke bedre. I 2007 var jeg

på min allerførste første udstilling og mange fulgte efterfølgende. I 2009 måtte jeg jo eje min egen hanhund. Kennelmærke blev søgt og det blev til Memeni’s Lhasa Apso. Navnet er sammensat af mine tre børns navne ’Melanie’ - ’Melissa’ - ’Niclas’. Alt hvad der kunne læses, ses og høres om Lhasa Apso fik jeg suget til mig, og jeg ville bare gøre det så godt jeg overhovedet kunne. Det har ikke altid været nemt, har kostet mange dyre lærepenge, mange skuffelser, men glæden af at være ejer af en eller flere Lhasa’er lyser det hele op.

I 2018 savnede jeg konkurrence på udstillinger og udfordringer overfor mig selv, så lysten til at flytte over i DKK vok-

Men uha alle de snobbede DKK bitches, pyt ...... jeg satser…. Indmeldelse i DKK, opdrætter uddannelsen, ansøgning af Kennel mærke, så var jeg i gang. Så kom dagen af min 1. udstilling i DKK, jeg var rædselsslagen, men hold nu op alle de snobbede bitches, var de sødeste, meget imødekommende og helt nede på jorden. Et helt igennem fantastisk sammenhold af alle i vores gruppe, glæden til at komme afsted til udstillingerne er stort, både for konkurrencegenet, men bestemt også for det sociale. Savnet i denne her Corona tid er stort ............. Pas på jer derude

American Toy Fox Terrier

Racerepræsentant

Janni Pedersen - tlf. 6061 8106 lions.of.denmark@gmail.com

Suppl.: Isabella Olsen - tlf. 2991 6001 lions.of.denmark@gmail.com