Kommunikatøren nr. 3/2008

kommunikatøren 3

I

Juni

|

2008

tema Klimakommunikation

interview Hvad Obama gør rigtigt

Klima- og energiminister connie hedegaard Vil omstille hele samfundet

Leder | Krigens pris

Af Ole Schmidt Pedersen, formand for Dansk Kommunikationsforening

Krigens

”

Alle med det mindste kendskab til bladudgivelse forudsagde, at det aldrig ville gå. Alligevel var der ingen af de ansvarlige, der trådte på bremsen

2

Efter sommerferien kan vi notere en af de mest besynderlige mærkedage i dansk presses historie. Den 17. august er det to år siden, at den første husstandsomdelte gratisavis, 24timer fra JP/Politikens Hus blev sendt på gaden. Kort tid efter trådte også Nyhedsavisen og Det Berlingske Officin ind i krigen om gratisavismarkedet.

Dengang som nu er det svært at forstå den irrationelle tankegang, der drev generalerne i bladhusene. Alle med det mindste kendskab til bladudgivelse forudsagde, at det aldrig ville gå. Alligevel var der ingen af de ansvarlige, der trådte på bremsen.

Krigens første tragikomiske eksempel så vi med Berlingskes udgivelse af Dato. Avisen blev skabt på en uge, men hvad der kommer let går også let, og allerede syv måneder efter udløb Dato og lukkede med et tab på omkring 200 mio. kr. Senere fulgte tilsvarende økonomiske tømmermænd hos Nyhedsavisen, som både har indskrænket, omlagt distributionen, gennemført fyringsrunder og skiftet ejer. Seneste udvikling i krigen var meddelelsen i maj om, at MetroXpress overtager 24timer fra JP/Politikkens Hus, som længe har blødt økonomisk.

Hvad fik bladhusene så ud af de strategiske beslutninger, de tog i 2006.

Jooeh totalt set er det nok lykkedes at øge antallet af avislæsere i Danmark, men prøv at spørge redaktørerne på betalingsaviserne, ikke mindst Ekstra Bladet og BT, hvor sjovt det har været. Økonomisk har oprustningen været en katastrofe.

I en periode med bragende højkonjunktur har gratisaviserne kostet skønsmæssigt en mia. kr. i direkte tab, og her taler vi altså om tab i en branche, der hvert år modtager knap to mia. kr. i statsstøtte.

Men så har de store investeringer vel givet et afkast i form af produktudvikling og en ny og bedre journalistik? Nej, vel! Eneste lille undtagelse er Nyhedsavisen, som lejlighedsvis har taget tilløb til at sætte en redaktionel dagsorden, men det er kun blevet til spredt fægtning, og det sørgelige resultat er, at gratisaviserne under ét har affødt ligegyldighed over det journalistiske indhold og irritation hos nogle over papirmængden i brevkassen.

Nu er krigen snart slut, og mon det så ikke snart er tid til eftertænksomhed på chefredaktørgangene.

Kommunikatøren | Juni 2008

Kolofon | Indhold

4

tema Klimakommunikation Alle taler om vejret Den ubekvemme sandhed, som Al Gore satte fokus på i sin film, synes og mærkes

5

Connie Hedegaard vil omstille hele det danske samfund I kampen for klimaet er der en kæmpe kommunikationsopgave i at flytte holdninger og handlinger

8

Danmark som klimaland - en global udfordring Det ikke er nok at tale om vejr og vind i en snæver dansk debat

10

Kommunernes kamp om klimakalven Hvis fokus i klimaarbejdet og -kommunikationen er på det strategiske forspring, venter der måske et nyt vindmølleeventyr

12

Medieret klimakommunikation Polariseringen mellem forskernes opfattelse af naturen som enten skrøbelig eller robust har præget klimadebatten i medierne igennem de sidste 20 år og deler de politiske løsninger

14

Virksomhederne skal op i gear Markedet og ændringer i vores forbrug skal være med til at ændre klimaproblemerne

17

Climate Change and Corporate Communication: The Special Case of the US The current US Administration and many international business leaders have been in denial. This has put US companies in an awkward position

18

Kampagne Offentlig kampagne med gennemslagskraft På tre måneder lykkedes det at få 96 procent af danskerne gjort opmærksomme på, at dækningen af den offentlige rejsesygesikring var blevet ændret

Kommunikatøren | 3 juni 2008 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Lisbeth Eckhardt-Hansen (ansv.)

Direktoratet for FødevareErhverv Gitte Holmstrup (red.)

Dansk Kommunikationsforening Kristian Eiberg RelationsPeople A/S Pernille Hermann Post Danmark Merete Wagner Hoffmann Nomeco A/S Lotte Holm IT- og Telestyrelsen Amanda Justesen Køge Kommune Jon Kiellberg Arbejdsmarkedsstyrelsen Peter Mose Ingeniørforeningen i Danmark Laura Gade-Rasmussen UngKom Per Rystrøm Operate A/S Kresten Schultz Jørgensen Lead Agency Kontakt redaktionen Telefon: 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer Ultimo august Deadline for artikler 20. juni Annoncer og labels Sekretariatet Sonja Sukstorff Telefon: 3393 9098 Fax: 3393 9068 dansk@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, sekretariatschef Gitte Holmstrup, projektleder Merete Kabel, projektmedarbejder Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098 Fax: 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk Forside Klima- og energiminister Connie Hedegaard Forsidefoto Lisbeth Thorlacius

20

22

UndersØgelse Employer branding på tværs af landegrænser Fra Canada til Tyskland, fra Italien til Sverige er det at kunne skabe sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv den allervigtigste kvalitet ved en fremtidig arbejdsplads

24

Sommersvederen Test din viden om forkortelser med tre bogstaver

25

Boganmeldelser Forstå kropssproget og bliv bedre til at kommunikere Lobbyisme i EU Helt begribelig branding Lad gå videre Betonlaboratoriet Er vi en god arbejdsplads?

Alle noter er skrevet af Lotte Holm og Lisbeth Eckhardt-Hansen Layout og produktion KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.000 ISSN 1399-6878

interview Hvad Obama gør rigtigt Det er første gang i historien, at vi ser en så stor og effektiv organisering af græsrodsarbejdet i amerikansk valgkamp, mener den demokratiske kampagneveteran Joe Hansen

27 29 30

Kommunikatøren | Juni 2008

4

10

Det er første gang i historien, vi ser en så stor og effektiv organisering af græsrodsarbejdet i amerikansk valgkamp, og det har også givet enestående resultater i forhold til fundraising.

Kampagneveteran Joe Hansen

> 20

medlemmer i nye joB nye medlemmer gUide til Branchen

3

Temaintro | Klimakommunikation

alle taler om vejret

Kampen for klimaet er sat igennem for fuld styrke herhjemme. Alle taler om vejret, og Kommunikatøren taler med i dette tema, hvor vi sætter fokus på klimadagsordenen. Den ubekvemme sandhed, som Al Gore satte fokus på i sin film, synes og mærkes. Herhjemme har regeringen skiftet gear. Danmark skal være en frontløber, der sætter klimaet højere op på verdens dagsorden.

I 2009 er København vært for FN’s klimakonference.

Klimatopmødet bringer en række globale problemstillinger på den politiske dagsorden og sætter spot på energiforbruget i Danmark. Vi skal tænke og handle energibevidst, så vi kan inspirere resten af verden og nå i mål med en klimaaftale, når verden mødes til klimakonference i København i 2009. Og vi skal vise vores klimakompetencer frem for ti-tusindsvis af politikere, organisationer og virksomheder, der kommer til Danmark for at tale om, hvad vi skal gøre ved klimaforandringerne.

Hvis operationen lykkes, bliver det fremover Copenhagen, Denmark der bliver nævnt i stedet for Kyoto, når talen falder på internationale klimaaftaler.

Danmark bliver kendt som klimaland, og konferencen bliver begyndelsen til at vise omverdenen, hvordan dansk teknologi og danske løsninger mindsker udslippet af drivhusgasser, og hvordan befolkningen tilpasser sig klimaforandringerne.

Men inden da er der en kæmpemæssig kommunikationsopgave i at flytte holdninger og handlinger hos både befolkningen og virksomhederne, så vi kan omstille samfundet til bæredygtig vækst og vise verden, hvad vi duer til. I temaet her ser vi på, hvordan ministerier, ambassadører, medier, virksomheder, kommuner og organisationer arbejder med at løfte opgaven.

COP15 – FNs klimakonference

Visuelt udtryk for klimakonferencen

Danmark er vært for FNs klimakonference – COP15 - i 2009. COP står for Conference of Parties, det vil sige partskonference. Det er det øverste organ for FN’s Klimakonvention. Konferencen varer i to uger fra den 30. november til den 11. december 2009. Der kommer ministre og embedsmænd fra 189 lande. Herudover deltager et stort antal organisationer. Det overordnede mål for dansk værtskab for FN’s klimakonference i 2009 (COP15) er at indgå en ambitiøs og global klimaaftale for perioden efter 2012. Læs mere på www.cop15.dk

4

God læselyst – til alle, som vil nedsætte udslippet af kuldioxid og tage ansvar for fremtiden.

Lisbeth Eckhardt-Hansen

Troels Faber & Jacob Wildschiødtz fra Tegnestuen NR 2154 vandt både ære og pris på 100.000 kroner i konkurrencen om en visuel identitet for klimakonferencen, som blev udbudt af Udenrigsministeriet i samarbejde med Dansk Design Center.Vinderlogoet vil blive bearbejdet, så det kan bruges i alle tænkelige sammenhænge før, under og efter klimakonferencen. Juryen udtaler blandt andet: ’Det vindende forslag er markant og på én gang et både enkelt og komplekst symbol. Enkelt, fordi symbolet er en stiliseret klode. Komplekst, fordi der i det visuelle udtryk kan findes mange tolkningslag’. Læs mere på www.ddc.dk

Kommunikatøren | Juni 2008

Tema | Klimakommunikation

connie hedegaard vil omstille det dansKe samFUnd I kampen for klimaet er der en kæmpe kommunikationsopgave i at flytte holdninger og handlinger hos både befolkningen og virksomhederne i Danmark og i udlandet Af Lisbeth Eckhardt-Hansen

Det er nødvendigt at omstille til energieffektive løsninger og bæredygtig vækst. Det melder Connie Hedegaard klart ud som minister for det yngste og nyeste ministerium i Danmark. Hun brænder for sagen og giver bolden op til dialog om, hvordan vi finder nye veje til bæredygtig vækst. Vi skal tænke og handle energibevidst, så vi kan inspirere resten af verden og nå i mål med en klimaaftale, når verden mødes til klimakonference i København i 2009.

Bæredygtig vækst Der skal fuld fart på videnspredningen, mener ministeren, som selv går forrest i kommunikationen og bærer sine budskaber frem i pressen, i virksomhedernes direktionslokaler, hos brancheorganisationer og foreninger.

- Folk skal forstå, at der er et problem. Det næste er at forstå, at det er rigtigt dyrt at vente med at løse problemet. Jo længere vi venter, jo større bliver omkostningen miljømæssigt, sikkerhedspolitisk og økonomisk.

- Kloden har behov for, at vi finder energieffektive løsninger. Klimafor-

Kommunikatøren | Juni 2008

andringerne presser den dagsorden frem. Men klimaet er ikke den eneste driver. Befolkningstilvæksten i Indien, luftforurening og vejrtrækningsproblemer i Beijing, olieprisernes himmelflugt, de stejle efterspørgselskurver efter energi og en lang række andre komplekse forhold er alt sammen med til at presse på for mere begavede løsninger.

- Bæredygtig energi skal også til for at brødføde verdens voksende befolkning. Presset på klodens ressourcer vokser. I dag er vi 6,4 mia. mennesker på kloden. Ved dette århundredes midte bliver vi 9 mia.

Vi skal altså have fundet de intelligente løsninger, der kan give alle del i verdens goder, siger Connie Hedegaard.

Alle skal involveres Connie Hedegaard vil bruge klimakonferencen som en anledning til at rydde op og få orden i eget hus, inden gæsterne står der. Det er en enestående mulighed for at vise danske løsninger frem for verden, og frem for alt er det en god og relevant anledning til at komme i gang med at løse opgaven selv.

- Skal vi have løst en så kompleks opgave, så skal vi have alle med.

I vores moderne samfund er det forskere, der finder facts, embedsmænd kommer med bud på tekniske løsninger, ildsjæle og NGO’erne, der får problemerne på dagsordenen, og politikere, som træffer beslutning på et oplyst grundlag, siger hun.

Befolkningen skal tage ansvar Det er ministerens ambition at gøre klimaet til en bred dagsorden.

Befolkningen i et demokrati skal involveres, da det er forudsætningen for at mobilisere andre kræfter.

Ministeren peger på 1 ton mindrekampagnen, som har til formål at få danskerne til at tage ansvar for fremtiden og nedsætte CO2-udslippet.

Det er en stor og vigtig kommunikationsopgave at skabe forståelse for, at det er nødvendigt at ændre adfærd.

- Det handler om generationskontrakten. Vi har fået givet noget i arv, som vi skal passe på og give videre til dem, der kommer efter os. Her mener jeg, at vi har brug for at gøre op med et par årtier, hvor vi har været meget fokuseret på forbrug, forbrug, forbrug. Jeg tror, at klimadagsordenen kan bane vej for et større paradigmeskifte, hvor mennesker bliver lidt mere bevidste om deres ansvar: Hallo – måske er der også hensyn at tage til de generationer, der kommer efter os, og til dem, der bor andre steder end os. Måske kan vi ikke bare tænke egoistisk og forbrugerorienteret.

- Det er jo uretfærdigt, at de, der mærker klimaforandringerne mest, er afrikanerne og sydøstasiaterne, mens sådan nogle som os og amerikanerne ikke bliver lige så hårdt ramt, selv om vi har bidraget til problemet med mest CO2 udslip, siger Connie Hedegaard.

Ministeren vil have forbrugere til

5

>

Tema | Klimakommunikation

at købe energimærkede produkter, opdrage deres børn til at slukke for computer og musikanlæg i stedet for at lade det stå standby og i det hele taget handle energibevidst i både stort og småt.

- Hvis ikke vi kan vise, at det er muligt at få befolkningen til at træffe nogle fornuftige valg, hvem kan så?

Vi er trods alt et af verdens rigeste, mest veluddannede og mest energiforbrugende samfund, siger Connie Hedegaard.

Indsatsen er begyndt at virke Næsten halvdelen af danskerne kender i dag 1 ton mindre-kampagnen.

Midtvejsevalueringen viser, at 80 procent af danskerne er helt eller delvist enig i, at alle har et personligt ansvar. Men Connie Hedegaard er ikke helt tilfreds: - Folk er blevet mere optaget af sagen. Men viden og holdninger skal også omsættes i mere handling, understreger hun.

Erhvervet skal i omdrejninger I Klima- og energiministeriet har man også satset på at involvere virksomhederne blandt andet med et erhvervsklimapanel, som er etableret i samarbejde med Wonderful Copenhagen og en række førende virksomheder. Her drøfter man brandingdimensionen af værtskabet for FNs klimakonference samt titusinder af gæsters besøg fra hele verden.

- Erhvervsklimapanelet bruger vi til at finde gode måder at udnytte det udstillingsvindue, vi får til resten af verden, så vi kan vise danske løsninger frem. Men jeg lægger vægt på, at det også bliver brugt til at skabe løsninger, der rækker ud over 2009.

- Det rykker nu. Frontløbervirksomhederne er i fuld gang. Novo, Grundfos, Danfoss er i gang, og remsen er længere. Men der er for mange, som endnu ikke har tænkt klimahensynet konsekvent ind i deres strategier. Danske virksomheder skal tage sig sammen og rykke hele vejen med rundt. Ministeriet har fået hjælp af Danmarks Miljøundersøgelser og Århus Universitet til at udvikle redskaber, som kan gøre det

6

Kommunikatøren | Juni 2008

Tema | Klimakommunikation

mere enkelt for små og mellemstore virksomheder at komme i gang. Der er fx et klimakompas og en CO2beregner på vej. Og ministeren har personligt rejst rundt til organisationer og virksomheder for at tale klimaet på direktionernes dagsorden. Klimaet står også som centralt krav i Regeringens redegørelse for virksomhedernes samfundsansvar – rapporten om Corporate Social Responsability.

Connie Hedegaard er tilfreds med at være katalysator for nye partnerskaber mellem virksomheder, myndigheder og forskere inden for forskellige brancher.

- I stedet for gammeldags konkurrence mellem virksomhederne, skal vi vænne os til at pulje kræfterne, så vi i fællesskab kan finde frem til, hvad Danmark skal byde på i forhold til resten af verden, siger Connie Hedegaard.

Dialog med græsrodsonisationer Samspillet med græsrodsorganisationerne eller NGO’erne fylder også på ministerens dagsorden.

- Vi sørger for, at vi har en meget transparent proces, så NGO’erne ved, hvor vi er henne i forhandlingerne, og så vi ved, hvad de er optaget af nationalt og internationalt. Vi skal have en god dialog med NGO’erne. De har stort kendskab til den internationale debat, og det er glimrende, at NGO’er i Indien presser deres regering, før vi indgår en klimaaftale, ligesom det er glimrende at tage en snak med industriorganisationerne om, hvad de kan

bidrage med. NGO’erne præger samtidig den danske offentlighed, og de vil selvfølgelig puste os i nakken.

Fint nok. Jeg hører ikke til dem, der siger ’smagsdommere, nej tak’. Jeg synes tværtimod, det er vigtigt at bruge NGO’ernes input og få dem ind i beslutningsprocessen, siger Connie Hedegaard.

Pressen Pressebriefinger og kontakt med journalister er en vigtig opgave.

Journalister fra blandt andet Berlingske Tidende, JyllandsPosten og Ritzau er opdateret med faktuel viden om, hvad klimatopmødet går ud på.

Hvad skal der forhandles om? Hvor er knasterne i forhandlingerne?

Hvad er det politiske perspektiv osv.

Mediearbejdet giver bonus.

- Jeg oplever, at pressen er kommet op i omdrejninger. Der er mange flere hits i 2007, end der var i 2005. Men jeg synes, vi i Danmark har brugt uforholdsmæssigt mange kræfter på at diskutere, om der overhovedet er klimaproblemer. Der var nogle år, hvor Lomborg-skepsis prægede pressedækningen. I dag er der flere, der sætter fokus på, hvad der vil ske, hvis vi ikke får standset klimaforandringerne. Klimaforandringen bliver taget alvorlig i takt med, at der er flere og flere naturkatastrofer i verden, og at FN’s klimapanel melder problemet tydeligt ud, siger Connie Hedegaard.

Hun appellerer til, at pressen holder fast i fagligheden, når de dækker en kompleks sag som klimaforandringerne.

Kickstart af en ny industriel revolution er nødvendig

’Det her er måske verdens største kommunikationsopgave’. Sådan lød det fra Erik Rasmussen, da han beskrev den udfordring, der ligger i at prøve at få verden til at forstå og at ændre adfærd på klimaområdet. Erik Rasmussen har været med til at starte Copenhagen Climate Council, der er et globalt netværk af virksomheder og forskere, og som er støttet af blandt andet Mandag Morgen.

Erik Rasmussen mener, at ’kloden er i en undtagelsessituation’, og at der er brug for en femte revolution på det industrielle område.

- Den femte industrielle revolution skal skabe bæredygtighed ud af de første fire, og den skal drives af innovation og nye løsninger. Bliver revolutionen total, kan den også være med til at lukke kløften mellem rig og fattig, fortæller Erik Rasmussen. Som et led i denne revolution har Copenhagen Climate Council etableret et netværk af internationale forskere og virksomheder, der sammen skal udvikle en aktivitetsplan hen imod større bæredygtighed og Kommunikatøren | Juni 2008

- Der er desværre en tendens i pressen til at gøre alt lige faktuelt.

Det er det ikke. Det kammer over, hvis vi hver gang skal finde et modsynspunkt til FN’s klimapanel. Klimaforandringerne er et hamrende komplekst emne. Hvis pressen skal dække det her fornuftigt, så kræver det en ret stor faglighed - ellers kan det resultere i nonsens-artikler.

Det kan have ret svære konsekvenser, fordi man så bilder folk ind, at verden hænger mere forsimplet sammen, end den gør, siger Connie Hedegaard.

Klimapolitik Ministeren tror ikke, at klimadagsordenen er en flygtig trend: - Jeg tror, klimadagsordenen bliver ved med at optage os, indtil vi har fundet veje til at mindske CO2udslippet, siger Connie Hedegaard.

På spørgsmålet om vi har et ministerium for klima og energi, når FN-konferencen er vel overstået, og hele verden refererer til København i stedet for Kyoto, når talen falder på klimaet, svarer hun med et smil: - Ingen kan vide, om der er brug for et særligt klimaministerium på langt sigt. Men jeg kan garantere, at vi har en klimapolitik, som der skal arbejdes videre med efter konferencen, siger Connie Hedegaard. n

ll Læs på www.kommunikationsforening.dk DKFs gå-hjem-møde ”Klima på dagsordenen” i april.

en positiv klimaforandring. Virksomhederne skal fungere som kickstartere af den femte revolution og selv være ’løftere’ af initiativerne. Der er ikke tid til at vente på, at forskningen alene kommer med nye løsninger - der må innovation og nye partnerskaber til, mener Erik Rasmussen. For at kunne starte en revolution må man udnytte et optimalt tidspunkt, og det er nu, mener Rasmussen og refererer til den debat, Al Gores bog fx har været med til at skabe.

Erik Rasmussen tror på de positive muligheders magt. - Kan man ’bevise’, at et liv kan være attraktivt i et bæredygtigt samfund, kan der opstå en ny livsstil, siger han, og fortæller, at Copenhagen Climate Council også har planer om at udgive film, bøger osv., der kan vise, at et bæredygtigt liv og samfund kan være fantastisk.

Læs mere om Copenhagen Climate Council www.copenhagenclimatecouncil.com.

7

Tema | Klimakommunikation

danmarK som – en gloBal UdFordring Af Thomas Søsted, Cand.ling.merc. i virksomhedskommunikation

Klimakonferencen rykker nærmere, og vi er som værtsland så småt ved at indstille os på at komme i verdens søgelys, når COP15 rammer landet i december næste år. Men ifølge ambassadør Klavs A. Holm, der er den øverste myndighed i Udenrigsministeriets Public Diplomacy afdeling, nytter det ikke noget blot at tale om vejr og vind i en snæver dansk debat. Hvis klimatopmødet skal blive en succes, kræver det, at man også formår at generere debat på den globale scene og kommunikere med de mange ikke-statslige aktører, såsom de udenlandske medier, virksomheder, NGO’er og interesseorganisationer.

Danmark som rollemodel Danmark skal være rollemodel. Vi står over for en globalpolitisk udfordring, der består i at kommunikere budskabet om Danmark som klimaland. Globaliseringen er et ræs mellem nationer, så det handler altså om ’nation branding’ og om at formidle vores værdier og identitet ud på en anderledes og overraskende måde, fortæller Klavs A. Holm.

Man opfordrer derfor fra centralt hold de danske repræsentationer i udlandet om at udnytte den stigende mediekonvergens og anvende nyere fænomener som facebook og weblogs i bestræbelserne på at skabe opmærksomhed omkring Danmark og COP15. Derudover lobbyer Udenrigsministeriet også via mere traditionelle kanaler og uddeler

8

såkaldte klimapenge til afholdelse af konferencer, foredrag, virksomhedsevents, mv.

En tosporet formidlingsmodel Men det handler ikke kun om globale CO2 reduktioner og miljøansvar. Den udenrigspolitiske kommunikationsstrategi falder i høj grad sammen med de handelspolitiske og kommercielle interesser. Handelspolitisk chef, Svend Roed Nielsen fra Danmarks Eksportråd kan således fortælle, at der, sideløbende med regeringens nationale dagsorden om at opnå en global klimaaftale, er planlagt 70 konkrete handelsfremstød i 2008.

- Denne tosporede formidlingsmodel er nødvendig, da budskabet om et globalt miljøansvar ikke sælger alene. Økonomisk bæredygtighed er en del af dagsordenen, fremhæver Svend Roed Nielsen.

Fokus på den kinesiske elite I Kina er klimaspørgsmålet ikke indenrigspolitisk som i Europa og USA, og man kan derfor ikke spille på den indenrigspolitiske opinion med henblik på at lægge pres på myndighederne. Man risikerer højest at løbe panden mod den kinesiske mur. - I et land med statskontrollerede medier er mekanismerne for anvendelsen af Public Diplomacy anderledes. Den primære målgruppe er særligt eliten i det kinesiske samfund, herunder universitetsfolk, virksomhedsledere og partimedlemmer, som har indflydelse på topledelsens beslutninger, forklarer Han fortæller endvidere, at indsatsen derfor heller ikke har karakter af pres, men består af en række håndgribelige budskaber, hvoraf én af de vigtigste er, at vi i Danmark har indhøstet erfaringer og udviklet

teknologier til at nå, hvad mange kinesiske beslutningstagere intuitivt anser for uforenelige – nemlig fortsat høj økonomisk vækst og substantielle bidrag til en løsning på klimaforandringerne. Ambassaden bruger både de trykte medier, film om Danmark samt mere generelle kampagner i forsøget på at formidle budskabet om COP15 og klimaforandringerne.

Pt. er de ved at udarbejde en konkurrence blandt kinesiske skoleelever.

Kommunikativ balancegang i Brasilien I Brasilien oplevede man en omfattende energikrise i 2001, der betød, at spørgsmålet om energisikkerhed blev placeret højt på den nationale dagsorden. I dag er Brasilien således et af de førende lande inden for vedvarende energi og har i øvrigt oplevet 26 kvartaler i træk med økonomisk vækst. Når det gælder de globale spørgsmål, er interessen dog stadig mindre bredt funderet i befolkningen sammenlignet med Danmark. Generalkonsul, Nicolai Prytz fra Det Danske Generalkonsulat i São Paulo mener derfor, at det er vigtigt at finde den rette balancegang mellem globale miljøforhold og den nationale energisikkerhed i kommunikationen. - Det er en stor udfordring effektivt at sikre bevidsthed om globale spørgsmål – herunder klimaspørgsmål – i den brede befolkning. Det hænger blandt andet sammen med, at avismarkedet er temmelig regionaliseret – også agendamæssigt – og derfor kan dække vidt forskellige temaer afhængigt af, om du fx befinder dig i São Paulo eller Rio de Janeiro. En del af udfordringen består dermed i, med landets 190 mio. indbyggere

Kommunikatøren | Juni 2008

Tema | Klimakommunikation

og det regionaliserede mediebillede in mente, at identificere det rigtige medie i forhold til den målgruppe, man ønsker at nå. For at skabe opmærksomhed omkring COP15 kræver det altså, at vi dyrker en tæt kontakt med medierne, beretter Nicolai Prytz.

Argentinske virksomheder tager selv affære I nabolandet Argentina gælder en helt anden dagsorden, da det politiske system slet ikke anerkender, at landet er midt i en energikrise på grund af manglende investeringer i energisektoren. Forholdet til pressen og de ikke-statslige aktører er essentielt ifølge lederen af handelsafdelingen i Buenos Aires, Jacob Bachmann. - Vi har rigtigt gode presserelationer og får ofte vores budskaber igennem den vej. Det er et vigtigt parameter i forhold til at skabe debat i samfundet, og det er samtidig et væsentligt kommunikationselement i brobyggelsen til de argentinske virksomheder, der i høj grad interesserer sig for indtjeningsmulighederne i energi- og miljøsektoren. Mange virksomheder handler nu på egen hånd og venter ikke på, at regeringen løser energiforsyningsproblemet. Jacob Bachmann pointerer, at klima- og energiminister Connie Hedegaards forventede besøg i september er en oplagt mulighed for at promovere den danske energimodel og de danske virksomheders kompetencer.

Det er en kompleks kommunikationsudfordring at manøvrere i det globalpolitiske landskab. Public Diplomacy lader dog til at være nøglen, der i første omgang skal tvinge dørene op til forhandling. Det bliver spændende at følge udviklingen.

Kapløbet er startet. n

Kommunikatøren | Juni 2008

- I et land med statskontrollerede medier er mekanismerne for anvendelsen af Public Diplomacy anderledes, siger 1. Ambassadesekretær på Den Danske Ambassade i Beijing, Christian Brix Møller.

- I Brasilien er energisikkerhed højt placeret på den nationale dagsorden. Den store udfordring er effektivt at sikre bevidsthed om globale spørgsmål – herunder klimaspørgsmål – i den brede befolkning, mener generalkonsul, Nicolai Prytz fra Det Danske Generalkonsulat i São Paul.

- Hvis budskabet om Danmark som klimaland skal trænge igennem, kræver det, at man også formår at generere debat på den globale scene og kommunikere med de mange ikke-statslige aktører, mener ambassadør Klavs A. Holm, Udenrigsministeriets Public Diplomacy afdeling.

- I Argentina handler mange virksomheder på egen hånd og venter ikke på, at regeringen løser energiforsyningsproblemet, siger Jacob Bachmann, lederen af handelsafdelingen i Buenos Aires, der bruger presserelationerne til at skabe debat i samfundet og bygge bro til de argentinske virksomheder, der i høj grad interesserer sig for indtjeningsmulighederne i energi- og miljøsektoren.

Udenrigsministeriets Public Diplomacy afdeling

- Budskabet om et globalt miljøansvar sælger ikke alene. Økonomisk bæredygtighed er en del af dagsordenen, mener handelspolitisk chef, Svend Roed Nielsen, Danmarks Eksportråd.

varetager Danmarks forhold til den brede offentlighed i udlandet. Hovedformålet med danske Public Diplomacyaktiviteter er at skabe viden blandt udenlandske medier, interesseorganisationer, store virksomheder, NGO’er og andre opinionsdannere om danske værdier og synspunkter for derigennem at styrke Danmarks indflydelse.

9

Tema | Klimakommunikation

Danmark danser om klimadonten, som var den det bedste bud på en ægte guldkalv i 100 år. Vor tids svar på vindmølleeventyret. Virksomheder, medier, organisationer og myndigheder - alle kigger de på klimatopmødet i København i 2009 som en unik mulighed for at positionere sig. Nationalt og internationalt

KommUnernes Kamp om KlimaKalven Af kommunikationsrådgiver og partner Kasper Westphal Pedersen, Operate A/S

Det gælder også landets kommuner. Kommunernes Landsforening (KL) offentliggjorde i april en undersøgelse, som viser, at 67 pct. af kommunerne er i gang med en klimaindsats. 22 pct. har taget beslutningen om at arbejde med klima.

Samsø er uafhængig af fossile brændstoffer. Frederikshavn vil være selvforsynende med vedvarende energi.

København vil være hele verdenens Miljømetropol, og det betyder, at CO2-udledningerne skal reduceres med mindst 20 pct. i 2015. Otte kommuner har sluttet sig til initiativet ’Klimakommuner’, som Danmarks Naturfredningsforening lancerede sidste år. 18 kommuner var med, da WWF tidligere på året gennemførte ’Sluk lyset Danmark!’- kampagnen.

Listen kan let fortsættes et godt stykke endnu.

Stor kommunikationsudfordring De mange ambitioner og løfter gør kommunikationsopgaven til en ekstraordinær, strategisk udfordring. Hvordan trænger man igennem støjen i en tid, hvor Børsen hver

Vagthunden er stadig nødvendig

Er der overhovedet brug for organisationerne i en tid, hvor politikere og offentlighed er gået så massivt ind i miljøkampen, som de er? Sådan lød spørgsmålet på et gå-hjem-møde i Dansk Kommunikationsforening 21. april 2008. For Kim Carstensen fra Verdensnaturfonden er der ingen tvivl. - Organisationerne skal gøre klimaforandringerne konkrete og vedkommende. De skal fx fortælle om konsekvenserne for de fattige, som nødhjælpsorganisationerne gør det. De skal være med til at vise løsninger, så folk kan finde ud af, hvad de kan gøre. Og så har organisationerne en vigtig rolle som vagthunde. De skal demonstrere, at det kan betale sig at agere. De skal få virksomheder til at tage ansvar. - Mange

10

uge kan lave et helt tillæg med gode historier om, hvad virksomheder og kommuner gør på området?

Mange kommuner kaster sig ind i klimakampen ud fra opfattelsen af, at vi alle skal bidrage, hvis udviklingen skal vendes. Men de fleste har også en slet skjult dagsorden, nemlig branding af kommunen. Folk skal helst opdage indsatsen. Og med folk tænkes der som minimum på borgerne i kommunen og lokalpressen – men også gerne den landsdækkende presse og partifællerne inde på Christiansborg.

Opmærksomheden kommer langt fra af sig selv. Der er ikke længere noget opsigtsvækkende i en energisparekampagne på byens rådhus. Der skal en større pakke af initiativer til, som strækker sig over længere tid, og som har reel betydning for klimaet. Hurtige initiativer, som er lavet til ære for topmødet, er grundlæggende ikke særligt interessante. Og så skal der være en strategisk tilgang til kommunikationen om indsatsen. Klimainitiativerne skal være en del af en stærk, kommunikerbar, billedskabende fortælling. Ellers forsvinder indsatsen i glemslen.

danske virksomheder ved ikke, hvor stort et CO2-udslip de selv bidrager med, eller de synes, at de allerede har gjort meget. Men der er stadig mange muligheder. Man kan fx bruge sine indkøb strategisk, så man presser en leverandør til en klimavenlig indsats, fortæller han, og nævner Novo Nordisk, der er den første danske virksomhed, der har indgået en aftale med Verdensnaturfonden om at reducere CO2-udslip. Læs mere på www.kommunikationsforening.dk.

Kommunikatøren | Juni 2008

Tema | Klimakommunikation

Klimalaboratoriet Energy Island Samsø er et godt eksempel på en billedskabende fortælling. Det er enkelt og forståeligt, at en ø har gjort sig selvforsynende med vedvarende energi. Det er da også lykkedes for Samsø at brænde igennem internationalt.

Albertslund er et andet eksempel. Kommunen har i mange år været langt fremme på miljøområdet og arbejder også på en klimaplan.

Men det, at der allerede gøres meget på klimaområdet, og at der i fremtiden vil blive gjort endnu mere, er ikke opsigtsvækkende. Det er, hvad vi forventer af Albertslund.

Albertslund har derfor valgt at skabe en klimafortælling, der tager afsæt i byens historie – det, der gør Albertslund til noget unikt. Albertslund blev skabt på en mark, hvor man lavede arkitektoniske og byplanmæssige eksperimenter og skabte en by, som vakte international opsigt for 30 år siden. Nu skal store dele af byen renoveres, og Albertslund har muligheden for igen at komme til at vække international opsigt med et klimaeksperiment i stor skala. En hel by, hvor livet leves, samtidig med at vi finder svar på klimaudfordringerne.

Byens mange fremtidige klimainitiativer går derfor under overskriften ’Albertslund – Danmarks klimalaboratorium’. Det eksperimentelle og afprøvningen i stor skala er blevet en rettesnor for indsatsen. På den måde har kommunikationsstrategien været med til at forme klimainitiativer og generere nye ideer.

Et nyt vindmølleeventyr?

Når kommunikationsrummet er støjende – og det er det, når vi taler klimainitiativer – er det afgørende, at kommunikationen tænkes ind fra projektets start. I stedet for at spørge: ’Hvordan kan vi kommunikere vores klimaindsats?’, bør spørgsmålet lyde: ’Hvordan kan vi lave en klimaindsats, som kan kommunikeres?’

Der er rigtig mange gode grunde til, at kommuner kommunikerer om deres klimaindsats. Borgernes og de ansattes forventninger. Besparelser på el og materialer.

Tiltrækning af nye borgere og medarbejdere. Alt sammen legitime årsager. Men den store værdi ligger på den lange bane – ikke på re-brandingen af kommunen som en særlig grøn og ansvarlig oase i Danmark. Værdien ligger i, at kommuner (og virksomheder) får taget fat på en central opgave, som de alligevel skulle i gang med, før alle andre:

Klimabevægelse

Klimabevægelsen er en nystiftet folkelig bevægelse, der kæmper imod global opvarmning og for en seriøs klimapolitik i Danmark og på internationalt plan. Alle kan blive medlem af klimabevægelsen, hvis de kan tilslutte sig bevægelsens grundlag, at global opvarmning er et fælles problem, som skal løses på en måde, der er solidarisk og retfærdig, både lokalt og globalt. Klimabevægelsen blev stiftet søndag den 2. marts 2008 og har siden fået lokalgrupper i Lejre, Kolding, Odsherred, Randers, Vestsjælland og Århus.

Kommunikatøren | Juni 2008

At håndtere klimaforandringerne som en del af forretningsstrategien. Om en årrække vil kommuner i andre lande skulle igennem samme øvelse. Men vi er blevet provokeret til at komme et hestehoved foran.

Et hestehoveds forspring var afgørende for vindmølleeventyret. Hvis fokus på klimaarbejdet og kommunikationen er på det strategiske forspring, ikke på de kortsigtede brandingmuligheder, venter der måske alligevel et nyt vindmølleeventyr. Et klimaeventyr, hvor danske kommuner kan vise omverdenen, hvordan det gode liv kan leves, samtidig med at CO2-udledningerne reduceres og byen tilpasses klimaforandringerne. n

Bevægelsen opretter temagrupper efter behov og interesse. Der er fx oprettet en gruppe som ser særligt på at finde nye veje til renere rejser, som belaster klimaet mindre. Andre vil gøre noget ved energiforbruget i boliger eller arbejde med events og aktioner.

Læs mere på www.klimabevaegelsen.dk

11

Tema | Klimakommunikation

Polariseringen mellem forskernes opfattelse af naturen som enten skrøbelig eller robust har præget klimadebatten i medierne igennem de sidste 20 år.

Polariseringen har i høj grad delt de politiske opfattelser af, hvordan klimaspørgsmålene skal tackles

medieret KlimaKommUniKation Af lektor, dr.phil. Oluf Danielsen, Kommunikation, Roskilde Universitetscenter

I Myanmar omkom tusinder af mennesker på grund af en voldsom cyklon. Det samme skete i New Orleans på grund af orkanen Katarinas hærgen. Danske ministre har inviteret indflydelsesrige politikere til Grønland, for at de med egne øjne kan se, at isen smelter. Meget milde vintre og meget varme og våde somre i Danmark er et oplagt samtaleemne blandt danskerne.

Oluf Danielsen Oluf Danielsen forsker i medieret klimakommunikation. Han analyserer klimadebatten med udgangspunkt i presseklip fra danske aviser, som han har samlet i 20 ringbind, der dækker perioden 1990 frem til i dag. Pressematerialet stammer fra Politiken, Information, Weekendavisen, Berlingske Tidende og JyllandsPosten. Indsamlingen af researchmateriale fortsætter til klimakonferencen er overstået i 2009.

12

Medierne har beskrevet det hele i detaljer, og som læser ligger det lige for at tage mediernes reportager om ekstreme vejrsituationer som bevis på, at den menneskeskabte drivhuseffekt er en realitet.

Naturen er sårbar Forskerne bag FN’s klimapanel har spillet klart ud. Den menneskeskabte drivhuseffekt vil forårsage stigende temperaturer, hvorfor udslippene af drivhusgasser skal reduceres.

Forskerne opfatter dog næppe de ekstreme vejrbegivenheder som lige så direkte beviser for drivhuseffekten, som mediernes journalister gør i reportagerne. De ved alt for godt, at klimaet har udvist store variationer i fortiden.

Bag klimapanelets anbefalinger ligger en opfattelse af naturen som sårbar eller skrøbelig. Allerede for mere end ti år siden anbefalede forskerne at reducere udslippene af kuldioxid og de andre skadelige klimagasser. Dengang var det usikkert, om den menneskeskabte drivhuseffekt kunne konstateres. Miljøpolitisk var der tale om at bruge forsigtighedsprincippet for på lang sigt at opretholde en bæredygtig natur.

Naturen er robust Anbefalingerne fra FN’s klimapanel står imidlertid ikke uimodsagt. Internationalt findes mange forskere, der forholder sig yderst skeptisk til dokumentationen for det menneskelige bidrag til den globale opvarmning. Skeptikerne henviser ofte til forskning, der viser, at klimaet gennem tiderne har udvist meget store variationer længe før den industrialiserede livsform med dens påvirkning på miljøet.

I Danmark har sol-forskere de seneste to årtier arbejdet på at vise, at det er variationer i solens opførsel, der skaber klimatiske udsving. De finder, at der er en sammenhæng mellem disse variationer og dannelsen af skyer. Mængden af skyer spiller en rolle for temperaturen på jorden.

Det kender vi alle på en solrig dag med solbadning, men også på langt sigt spiller mængden af skyer ind på klimaet. Sol-forskernes resultater er dog ikke blevet accepteret af forskerne bag FN’s klimapanel. Med udgangspunkt i naturlige klimatiske forandringer ligger der hos solforskerne en opfattelse af naturen som robust.

Kommunikatøren | Juni 2008

Tema | Klimakommunikation

Naturen er regulerbar Imellem de to positioner befinder en tredje naturopfattelse sig, nemlig at naturen er regulerbar. Forskellige politiske vurderinger udspiller sig her. Det er fx Kyoto aftalens fastsættelse af grænser for udslip af klimagasser med tilhørende kvotesystem, der muliggør international handel med ret til bestemte udslip. Teknologiske løsninger er også en del af reguleringen. For politikere med et robust syn på naturen foreslås kuldioxid lagret i gamle olieboringer, mens det fra politikere med et syn på naturen som skrøbelig især har været vedvarende energi og energibesparelser, der har været i fokus.

Politikere og andre med et robust natursyn opfatter naturen som ressourcer, der skal udnyttes til gavn for mennesket, og markedet er i virkeligheden det bedste regulerende princip. Cost-benefit analyser, som fx Lomborg har udført, bekender sig til det robuste natursyn. Helt modsat møder vi en dybdeøkologisk naturopfattelse som så skrøbelig, at naturen bør have egne rettigheder. I virkelighedens verden placerer dybdeøkologien sig uden for spillet om regulering. Det er en position, som ikke har markeret sig med nogen styrke i den danske klimadebat.

Kan kommunikation påvirke befolkningens praksis i hverdagen?

Nationale parlamenter og EU tager sig af de overordnede reguleringer, hvad enten der er tale om teknologiske løsninger, handel med kvoter eller om at tilrettelægge kommunikationskampagner til befolkningen.

I vinteren 1973-74 var søndagskørsel og julebelysning m.v. ikke tilladt på grund af svigtende olietil-

Klima-debatten er kun trendy i kort tid

Bag FN’s klimapanels anbefalinger ligger en opfattelse af naturen som sårbar eller skrøbelig.

førsler fra OPEC-landene. Det førte til besparelser på især rumopvarmningen i årene efter. Hvis en liter benzin kommer op over 20 kroner, vil det sikkert også medføre ændringer i transportmønstrene. Politisk regulering og udefra kommende hændelser kan påvirke praksis.

Klima- og Energiministeriet beder os via informationskampagnen ’1 ton mindre’ at nedsætte udslippet af kuldioxid. Kampagnens hjemmeside er fyldt med viden, blandt andet i form af gode råd for at kunne

Klima-hypen er over os, og debatten drøner derudad. Men cool it. Det går over. Sådan skriver Jesper Bo Jensen, der er fremtidsforsker, i sit indlæg på Kommunikationsforum. Jesper Bo Jensen mener, at klimadebatten topper lige nu, men at den allerede efter sommer vil begynde at tone ned. For sådan er cyklussen i alle trends. Det begynder med en bekymring blandt de få, der så bliver overtaget af trendsættere som Bono og Leonardo DiCaprio, hvorefter det bliver til en sag for alle, som man ser det nu. Alle er for klimaet, fra den forstokkede, den politisk bevidste forbruger og den

Kommunikatøren | Juni 2008

tage ansvar for fremtiden. Kommunikationsfolk ved alt for godt, at der kan være langt fra at modtage eller opsøge viden til at ændre praksis.

Måske er det ikke kommunikation om klimaspørgsmålene, men den enkeltes opfattelse af naturen som enten robust eller skrøbelig, der har indflydelse på, om hun eller han vil arbejde på at ændre hverdagens praksis i en klimavenlig retning? n

klimakorrekte virksomhed. Men som alle forbrugerfænomener er klima-hypen flygtig. Den varer faktisk højst et par år, mener Jesper Bo Jensen. Forbrugerne orker ikke at engagere sig i en politisk sag ret længe ad gangen, og trendsætterne søger nye veje, når en sag er blevet et massefænomen. Når klimakonferencen åbner i 2009, er danskerne altså allerede på jagt efter nye tendenser.

Læs mere på www.kommunikationsforum.dk

13

Tema | Klimakommunikation

virKsomhederne sKal op i gear De klimaproblemer, verden har i dag, er skabt af markedskræfter og overdrevent forbrug. Markedet og ændringer i vores forbrug skal være med til at ændre det Af Kristian Eiberg og kommunikationsrådgiver Martin Lidegaard, RelationsPeople

Da Ronald Reagan flyttede ind i Det Hvide Hus tog han de solfangere ned, som hans forgænger Jimmy Carter havde installeret på taget.

I dag er der anlagt flere haver på toppen af flere amerikanske skyskrabere, blandt andet i Chicago.

Symbolikken er klar. De to initiativer, som har 20 år i mellem sig, har en meget begrænset effekt på klimaet, men de er eksempler på, hvor meget anderledes vi i dag tænker klima, og på at det er nødvendigt at skabe en sammenhæng mellem, hvad vi siger og tænker, og hvad vi faktisk gør.

Klimastormen driver ikke over For de danske virksomheder er de følgende spørgsmål retoriske: Er dette en storm, der vil blive ved med at rase, eller er det hele overstået med COP15 i København 2009? Er disse måneders bombardement om klima fra medier, netværk, politi-

Forbrugernes appetit på bæredygtige fødevarer vokser

kere og konsulenter et forbigående fænomen, eller vil det rent faktisk vare ved? Vil man også om to år kunne finde 33.000 hits på Infomedia om ’klima’? Vi tror, det varer ved. Der går ikke en uge, uden en ny videnskabelig rapport viser, at det står endnu værre til med klimaet, end vi troede i sidste uge. Energipriserne taler deres eget sprog. På tre år er oliepriserne firedoblet, og på et år er kulpriserne tredoblet. Der kunne være krusninger i priserne, men eksperterne er ikke i tvivl. På længere sigt går priserne én vej: Opad. Efterspørgslen og forbruget i Kina og Indien gør det simpelthen nødvendigt for virksomheder at tænke nyt. Helt nyt.

Derudover er der meget, der peger på, at erhvervsledere over hele verden har forstået, at miljøet er det socio-politiske emne, som vil have størst betydning for virksomhederne de kommende år.

Det er ved at blive trendy at handle bæredygtigt. Nye forbrugersegmenter i blandt andet USA, Japan og Danmark vil helst købe sæsonens økologiske varer, der er produceret i regionen. Og der er vækst i antallet af nye miljø- og energibevidste forbrugere, som går under navnes LOHASIANS, der er en forkortelse for Lifestyle og Health and Sustainability. Ifølge undersøgelser fra analysebureauet Wilke tilhører 7,3 pct. af den voksne og indkøbsansvarlige befolkning dette segment i Danmark. I USA er der tale om 16 pct. af de voksne forbrugere, og i Japan er det 29,3 pct., der køber bæredygtigt ind. Læs mere på www.wilke.dk

14

Den store udfordring er den tilsyneladende mistillid i befolkningerne om virksomhedernes generelle vilje og evne til at bidrage til at løse problemer i samfundet. Selvom klimaproblemet optager befolkningerne, så er det også klart for dem, at netop virksomhederne er med til at skabe miljøproblemet.

Klimabrand og forretningsmæssig succes kan gå hånd i hånd For rigtig mange virksomheder er det derfor nødvendigt at analysere, hvilken betydning klimaforandringer kan og bør spille for virksomhedernes forretningsstrategi.

For mange virksomheder – også danske – kan det at skabe tillid til kunder og andre interessenter og at skabe et stærk klimabrand gå hånd i hånd med forretningsmæssig succes. Vestas, Novozymes, Daniscos, Rockwool og Danfoss er klare eksempler. For disse virksomheder er klimakommunikationsstrategien

Regeringens klimapanel vil hjælpe erhvervslivet med miljøet

Regeringens erhvervsklimapanel skal rådgive regeringen om miljøet op til klimakonferencen i 2009 og vil hjælpe virksomhederne med at passe bedre på miljøet. Der er konkrete planer om at etablere klimakompas i form af en hjemmeside, der han hjælpe virksomhederne med at mindske CO2-udledningen og forslag til at etablere en række partnerskaber med investorer, forbrugere, butikker og rederier for at sætte mere fart under udvikling af klimavenlige løsninger. Økonomi- og erhvervsminister Bent Bendtsen er formand for panelet, som også består af udenrigsministeren, klima- og energiministeren, videnskabsministeren og miljøministeren sammen med en række førende erhvervsledere og videninstitutioner.

Kommunikatøren | Juni 2008

Tema | Klimakommunikation

helt enkel: Talk the walk!

For de virksomheder, der ikke har energibesparelser, alternativer til kemikalier eller alternative energikilder som hovedaktivitet, er der også en stor interesse for at få en stemme i klimadebatten. Befolkningernes mistillid til virksomhederne som gode borgere kan nemlig ikke bare påvirke deres opfattelse af virksomhederne, men også deres adfærd som forbrugere.

Her er udfordringen at få ’license to operate’ ved at forklare, hvordan virksomheden i hele sin værdikæde har taget konkrete og målbare initiativer, der kan begrænse miljøbelastningen.

I dette arbejde støder virksomhederne - lidt forenklet - på en række problemer.

Manglende viden Alle ved, at klimaet er vigtigt. Men betydeligt færre ved, hvad man som virksomhed rent faktisk kan gøre ved det. De færreste virksomheder ved, hvad de selv udleder af CO2, og endnu færre, hvad der kan gøres for at få udslippet ned, og hvor god en forretning det i øvrigt kan være.

Konsulentfirmaet McKinsey & Co gennemførte en undersøgelse blandt erhvervsledere, der viser, at over 60 pct. af erhvervslederne mener, at klima bliver strategisk vigtigt for virksomhederne. 70 pct. af erhvervslederne mener, at det har betydning for corporate branding og omdømmeledelse, og 80 pct. forventer at agere på det (McKinsey Quarterly survey on climate change, December 2007). Men langt færre gør det.

Over en tredjedel har slet ikke klima med i deres overordnede overvejel-

Klimakonsortiet skal forberede ambitiøs erhvervsudvikling

Virksomhederne må analysere, hvad klimaforandringerne betyder for forretningen.

ser. Herhjemme spurgte Berlingskes Nyhedsmagasin 1700 erhvervsledere om det samme, og her svarede 90 pct., at klima vil udgøre en større ledelsesmæssig udfordring, men 60 pct. af de adspurgte direktører havde svært ved at se, hvordan de skal få deres virksomhed til at belaste klimaet mindre.

Manglende handling Det erkendte pres fra befolkningerne på virksomhederne skaber naturligvis et pres for at handle hurtigt og genvinde den legitimitet, der er truet. Men handling skal komme før ord. Behovet for at melde sig under klimafanerne kan dukke op i kommunikationsafdelingen, der på baggrund af omdømmeanalyser eller henvendelser fra eksterne interessenter rejser sagen internt. En anden variation over samme tema er

Klimakonsortiet er et nystiftet partnerskab mellem staten og en række af erhvervslivets organisationer. Formålet er at skabe opmærksomhed om danske virksomheders klimavenlige produkter og teknologier frem til FN’s klimakonference i Danmark. - Det bliver en uhyre vigtig opgave at sørge for, at medlemmerne i 2010 har en klar oplevelse af, at klimakonsortiet har været en god investering i fremtiden, siger nyudnævnt direktør for klimakonsortiet Finn Mortensen til Dansk Kommunikationsforening. Finn Mortensen

Kommunikatøren | Juni 2008

topchefen, der pludselig dukker op i marketing- eller kommunikationsafdelingen og uddeler baller over, at man endnu ikke har meldt sig på klimafronten, hvorefter de kommunikationsansvarlige får besked på hurtigt at melde noget ud – uden at der i øvrigt er taget beslutning om at ændre virksomhedens adfærd endsige sat penge af til analyse og kommunikation i forhold til klima.

Det skaber frustration i kommunikationsafdelingerne. Man kan som bekendt ikke risikofrit kommunikere noget, man ikke har.

Emnets udviklingshastighed Klima er et ungt tema, der flytter sig meget hurtigt. Hvad der var politisk og videnskabeligt korrekt i går, er det ikke i dag. Det er behandlingen af biobrændstoffer det bedste eksempel på.

kommer fra en stilling som erhvervsredaktør på Berlingske Tidende.Bag klimakonsortiet står Fonden til Markedsføring af Danmark og Dansk Industri, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Landbrugsrådet og Vindmølleindustrien. Konsortiet ønsker at samarbejde bredt med virksomheder og forskere om konkrete aktiviteter, som kan mindske udledning af drivhusgasser. Læs mere på www.kommunikationsforening.dk om Text 100 og DKFs klimakonference i maj.

15

>

Tema | Klimakommunikation

For bare et år siden var det godt for klimaet og udtryk for miljømæssig ansvarlighed, hvis man som virksomhed satsede på bioethanol. I dag har første generations bioethanol vist sig at være en katastrofe både for klimaet, ulandene, resten af miljøet og fødevarepriserne. Gårsdagens helte er dagens skurke.

Klima er altså ikke noget let tema at håndtere. Men der er ingen vej udenom.

Og det er et tema med enorme muligheder. Ud over at de fleste virksomheder - meget konkret - kan tjene på selv at spare på energien, kan brandingværdien næppe undervurderes, især ikke i et længere perspektiv.

Hvilke faktorer, der påvirker den enkelte virksomhed, og hvordan den skal tilrettelægge sin klimakommunikation, afhænger naturligvis af en række specifikke forhold. Vi vil alligevel pege på tre ting, man skal undgå, og tre ting, man skal huske at gøre, hvis man som virksomhed skal manøvrere mere sikkert i klimadebatten. Reglerne er lige så enkle som afgørende.

3 indlysende fejl 1. At begrænse klimakommunikationsstrategien og alle de understøttende aktiviteter til kun at løbe til 2009, hvor COP 15 afholdes i København. Det kræver store investeringer at få en ’share of voice’.

Effekten af denne investering er svær at dokumentere og desværre er mødet i København ikke enden, men kun endnu en begyndelse på den omstilling, som verden skal igennem.

Virksomheder mangler strategier for klimakommunikationen

2. Undgå at sælge noget, som virksomheden ikke har. Befolkningerne har grundlæggende lille tillid til virksomhederne i forhold til læsningen af samfundsmæssige problemer.

Der er meget greenwashing, og der vil blive endnu mere fokus på det element, endnu flere NGO’er, internationale blogs og kritiske journalister, der – med god grund – vil afprøve virksomhedernes udtalelser og politikker i forhold til virksomhedernes egen praksis.

3. Gå ikke ind i klimakommunikation uden en analyse af virksomhedens egen potentielle og unikke position i forhold til andre virksomheder. Husk en analyse kan også munde ud i, at virksomheden slet ikke skal engagere sig kommunikationsmæssigt i klimaet. At gå ud i klimastormen uden en analyse, er som at sende Bambi på isen.

3 regler for klimakommunikation 1. Skab en rød tråd mellem klimakommunikationen og virksomhedens corporate brand. Hvad er det præcis for et løfte, som virksomheden kan give? Hvordan hænger det sammen med virksomhedens forretningsstrategi – ’does it practice what it preaches’? I den forbindelse skal man ikke undervurdere det interne perspektiv med mobilisering af medarbejderne.

2. Opfat klima som en vindersag, ikke en tabersag. Fremtidens markeder er astronomiske, hvis man også er så heldig at have et produkt, der kan bruges til at løse problemerne med den globale opvarmning.

Kun 32 pct. af virksomhederne har en strategi for klimakommunikationen. Det viser en undersøgelse, som GCI Mannov har foretaget blandt 45 af landets førende aktører på klima-, miljø- og energiområdet i april måned. Undersøgelsen viser, at ni ud af ti virksomheder bruger klimaet i deres kommunikation, men at 78 pct. af dem mener, at de kunne gøre det bedre. Virksomhederne prioriterer klimaet højt i kommunikationen, men mangler strategi, originalitet og erfaring med international public relations. Læs hele undersøgelsen på www.kommunikationsforening.dk

16

3. Tænkt differentiering. Hvordan kan kommunikationen understrege det, der differentierer virksomheden i forhold til andre. Støjen er – og bliver stor. Så for at trænge igennem, skal man være præcis og kreativ.

Laver man sit forarbejde ordentligt, kan virksomheden, dens kunder og ansatte få rigtigt meget ud af det. Det betyder faktisk noget, hvad danske virksomheder gør. En del af de klimaproblemer, verden har i dag, er skabt af markedskræfter og overdrevent forbrug. Markedet og ændringer i vores forbrug skal være med til at ændre det. Klimaet er alt for vigtigt til at overlade til politikkerne. n

ll Læs et par andre interessante analyser, der belyser hvilken betydning blandt andet klimaet har og bør have for borgeres, politikeres og erhvervslederes beslutninger. Begge har været præsenteret for erhvervsledere og politikere i Danmark i løbet af foråret. ’The Rise of the Multipolar World’ på www.accenture.com/Global/Research_and_ Insights/Policy_And_Corporate_Affairs/ Multi-PolarWorld.htm ‘Shell Scenarios to 2050’ på www.shell.com/home/content/aboutshell/ our_strategy/shell_global_scenarios/shell_ energy_scenarios_2050/shell_energy_scenarios_02042008.html Det Texas-baserede bureau EnviroMedia har lanceret hjemmesiden www.greenwashingindex.com, hvor forbrugere blandt andet kan kommentere på ‘grønne’ reklamekampagner.

Klima-cup for firmaer

Berlingske Tidende, mandag Morgen og PriceWaterHouseCoopers er gået sammen om at finde de virksomheder, der er bedst til at håndtere klimaudfordringen. Jagten på Danmarks bedste klimastrategier er sat ind. Målet er at finde rollemodeller og udvikle best-practise inden for forskellige virksomhedssegmenter. De bedste klimastrategier skal synliggøres, så de kan bruges som inspiration for at udvikle nye standarder og normer for virksomhedernes klimaaktiviteter. Den første uddeling af klimaprisen vil finde sted i slutningen af 2008.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren | Juni 2008

Tema | Klimakommunikation

Kommentar:

climate change and corporate commUnication: the special case oF the Us

By Kevin Flowers, Director, Environmental Resources Management (ERM)

Driven by consumers and policy makers, global recognition of climate change has increased, putting companies under pressure to provide goods and services with low ‘carbon footprints’. Unfortunately, the current US Administration and many international business leaders have been in denial. This has put US companies in an awkward position and created some interesting challenges for communications and PR executives in these companies.

The complexity of the climate change issue and how to manage it from a company perspective pose enormous communication challenges in their own right. Then, try to imagine charting and navigating a communication pathway for your company if it has no stated climate change policy, no clear climate change strategy and management framework, no greenhouse gas (GHG) emission reduction targets, and, most likely, still does not even have a good handle on the direct and indirect GHG emissions from its operations, products and services – its ‘carbon footprint’.

This is currently the situation faced by many US corporate communications executives, operating in a society of ‘citizen media’, 100 million blogs and some very attentive investment analysts. Greenwash does not go unnoticed for long.

To make matters even more interesting, the availability of cheap oil and low energy prices in the US for much of the last century has created an environment where many companies, products and services are woefully energy inefficient when compared to their European and Asian counterparts. So not only has being in denial left many US companies far behind in the game in terms of understanding the impact of climate change on their business and how to control it. The lack of any incentive to be energy efficient – at least until the recent hike in oil and gas prices – has left them facing a much bigger hill to climb than many of their competitors elsewhere around the globe.

Not all of the blame for this situation can be placed on the shoulders of US companies. In contrast to Europe, the lack of US consumer awareness and pressure related to climate change, combined with little regulatory impetus (e.g. no GHG emission trading schemes) from the federal government kept the issue off the radar of most US company boardrooms. There was little apparent business or compliance risk associated with the climate change issue.

Kommunikatøren | Juni 2008

Clearly, all of this is now beginning to change rapidly. So what are the communications officers of US companies to do? Well, first and foremost they need to work closely with their core senior management team to help ensure that the company builds a clear understanding of how climate change can affect it. This will require the company to calculate and manage its carbon footprint, get to grips with how changes in the climate might impact its operations and value chain (e.g. increased water scarcity, more frequent storms, etc.), and identify opportunities for gaining a competitive advantage.

Next, they must help clarify the company’s climate change objectives, targets, strategy, and risk management framework, and ensure this is clearly communicated to key stakeholders – particularly the investment community.

They must be careful to avoid the temptation of greenwash, making promises that might not or won’t be kept, and, last but not least, they need to make sure that what the company says via its advertising campaigns, product labelling and information, website, annual reports and presentations by senior executives aligns with what the company is actually doing and intends to do with respect to reducing its carbon footprint. n.

Kevin Flowers Kevin Flowers er direktør for Group Strategic Services hos Environmental Resources Management (ERM) i New York. Hans kommentar er personlig og afspejler ikke nødvendigvis ERMs officielle holdning.

17

Kampagne | Offentlig kampagne med gennemslagskraft

På tre måneder lykkedes det at få 96 procent af danskerne gjort opmærksomme på, at dækningen af den offentlige rejsesygesikring var blevet ændret

oFFentlig Kampagne med gennemslagsKraFt Af kommunikationschef Claus Christoffersen og presserådgiver Søren Skovbo Nielsen, Danske Regioner 1. jan

uar æ

Informer danskerne om de nye regler for rejseforsikring.

Så præcist lød opgaven for Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner op mod årsskiftet 2008, da Folketingets beslutning om at ændre dækningen for rejsesygesikringen skulle til at træde i kraft. Og en kampagne var der god grund til at gennemføre. For bag de bureaukratiske ord om en ny dækning for rejsesygesikringen, gemmer der sig en konkret og faretruende virkelighed for de tusindvis af danskere, der hvert år tager på ferie i udlandet.

Virkeligheden er, at danskerne ikke længere får dækket udgifter til lægebehandling på store rejsedestinationer som Tyrkiet, Kroatien og Egypten og ikke længere får dækket hjemtransporten ved uheld uden for de nordiske lande. En enkelt rejse til sydens sol i Tyrkiet uden en forsikring kan således ruinere en hel familie, hvis lille Per bliver kørt ned og skal på hospitalet til behandling.

Fra OBS til moderne kampagner For ti år siden ville opgaven have været mere overkommelig. Hvis det offentlige havde besluttet sig for at informere om en lovændring med væsentlig betydning for borgerne, ville et par filmklip i OBS-udsendelserne på DR have levet både op til de faglige krav om en moderne informationskampagne og tilfredsstille politikernes efterspørgsel efter folkeoplysning. Anderledes er det heldigvis i dag, hvor oplysning til borgerne spiller en større rolle, og kravet om effekt også er kommet ind i de offentlige kampagner. Ikke mindst på grund af kontraktpolitikken, som har styrket politikernes behov for forventningsafstemning med borgerne.

Effektfuld kampagne En indledende analyse i november 2007 viste, at 67

18

procent af danskerne allerede kendte til, at reglerne ville blive ændret, og at 66 procent kendte til indholdet af ændringerne. Tre måneder senere viste en slutundersøgelse, at 96 procent af danskerne var bekendt med, at reglerne var blevet ændret, og at 80 procent kendte indholdet af ændringerne. For en offentlig kampagne med et budget på fire millioner kroner må resultatet siges at være tilfredsstillende.

Massekommunikation er stadig afgørende Kampagnen bestod af flere elementer. For at være sikre på at nå bredt ud, blev der for det første udsendt et postkort til alle danske husstande i november måned 2007, hvor indholdet af ændringerne var beskrevet på en pædagogisk måde. Der var luget ud i det juridiske skoleridt, og den modtagerorienterede formidling var højt prioriteret.

For det andet nåede vi danskerne via dagbladsannoncer i de store avisers rejsesektioner. For det tredje blev der produceret et indstik med ændringerne, som bliver sendt til de 1,8 mio. danskere, der i 2008 får nyt sundhedskort.

Dertil kom en folkeudgave af reglerne, som blev trykt i 400.000 eksemplarer og distribueret til alle rejsebureauer, regioner, kommuner, apoteker og biblioteker. Den samlende kommunikationsplatform var kampagnehjemmesiden www.nyerejseregler.dk, hvor alle kunne finde mere materiale om regelændringerne.

PR-kampagne med kant Erfaringen fra rejsesygesikringskampagnen er, at man ikke kommer uden om en effektiv PR-kampagne. Hvis en kampagne med så bred en målgruppe skal lykkes i den moderne medievirkelighed, er det selvfølgelig afgørende, at den elektroniske og trykte presse også gengiver kampagnens budskab. Her var vi begunstiget af to forhold.

For det første, at medierne i høj grad interesserede sig for ændringerne af rejsesygesikringen, da det blev opfat-

Kommunikatøren | Juni 2008

Fra 1 . janu a du ta ger p å Efter nytår tr æ lige re jsesy ges Rejse sygesi kring ter. F or de t førs hand t ling i E U Schw -lan eiz og andre s

Kampagne | Offentlig kampagne med gennemslagskraft

dansk, engelsk, tyrkisk, arabisk og bosnisk/kroatisk/ serbisk. Folderen blev sendt til samtlige kommuner med henblik på uddeling via borgerservicecentre, integrationsråd, integrationskonsulenter og minoritetsforeninger.

Dertil kom, at folderen blev distribueret til alle sprogcentre, samt til beboere i Vollsmose, Gellerupparken og Mjølnerparken

Rejse jsesy syges g ikringen

Har du tjek på hvem der betaler regningen?

1. jan

uar æ

ndre

Fra 1 . janu ar 20 du ta 08 bø ger p r du tæ å skitu Efter nke d r, som nytår ig om merfe træd en ek rie elle er et e rejs stra g nyt sæ esyge r and ang, re rejs t regle sikrin inden g. er til r nem udlan For d lig i k det. raft fo et an esyge det m r den sikrin land å du o ffe gen – selv nt– bort or de ændre betale set fr t førs udlan r reg a rejs din h te d e le k t. Du r på an du ng i er til jemre vil do Færø p EU-la to o jse, h k rt u g fort n få fra de væse erne nden vis d dækk sa n og G z og e n tli t , u kom o få dæ ge p rdiske Færø et ud rønandre u k mer e n k la g rn et me k ifter til nde i små e, G til sk ru europ k rønla S d ra ade læ g e ft ifter til gebe hvad nd, Is af sæ æisk i d h e sta rli la je e g n mtran nye re e reg d, N ter so www le sorge, g r. le m f.e r bety .nyere ks. A der fo jsere ndorr r din gler.d a. re jse på k

r rejs

esyg

esikr

inge

n reg

ler

tet som en art informationsforpligtelse. For det andet, at forsikringsselskaberne havde en selvstændig interesse i at skabe omtale af ændringerne på grund af et øget kommercielt marked for rejseforsikringer. Det faktum, at en tredjepart som forsikringsselskaberne meldte sig på banen som en selvstændig aktør, var således også en medvirkende årsag til, at budskabet nåede bredt og massivt ud til danskerne.

Direkte målgruppekommunikation Selv om kampagnens budskab nåede bredt ud via massekommunikationen, var det ikke nok i sig selv. For regelændringerne rammer især de unge, der i mindre grad end andre tegner en rejseforsikring. Og de rammer i særdeleshed de nydanskere fra eksempelvis Tyrkiet, Egypten og Kroatien, som nu ikke længere får dækket lægehjælp, hvis de kommer ud for en ulykke på ferien i deres hjemland. Derfor var en del af kampagnen målrettet disse to grupper. Til de unge blev der udarbejdet go-cards til cafeer, og plakater til kollegier, samt en videosekvens med spektakulære skistyrt på YouTube, der ultrakort fortalte om den manglende dækning af hjemtransport.

Over for indvandrerne blev der fremstillet en folder, hvor hovedtrækkene af ændringerne var forklaret på

Kommunikatøren | Juni 2008

Effektmåling og tilpasning af kampagnen Selv om 80 procent af danskerne efter kampagnen mente at kende indholdet i reglerne, så viste slutanalysen i februar, at der alligevel var huller i det reelle kendskab.

Det var ikke i tilstrækkelig grad slået igennem, at man ikke længere får dækket lægehjælp i Tyrkiet, Kroatien og Egypten. Derfor blev der iværksat en opfølgende kampagne i slutningen af foråret 2008, som blev målrettet danskere, der rejser til disse tre lande.

Fra borgeroplysning til kontraktpolitik Kampagnen for den offentlige rejsesygesikring dokumenterer, at offentlige kampagner gør en forskel, og at man kan nå stort set hele befolkningen. Det kræver imidlertid, at en lang række kommunikationskanaler – også de utraditionelle – bringes i anvendelse, samt at temaet appellerer til medierne og kan generere og appellere til en løbende mediedebat.

Tidligere var offentlige kampagner ofte motiveret af ønsket om at advare, forebygge og påvirke adfærd. I de kommende år vil vi formentlig se en stigende brug af offentlige kampagner om regelændringer og indretningen af den offentlige sektor. Det hænger sammen med, at kontraktpolitikken er blevet et politisk mantra. Borgerne skal ganske enkelt vide, hvad de kan forvente af den siddende regering. Og til det formål er der fra politisk hold brug for kontinuerligt at informere borgerne om, hvad de kan forvente af de offentliges serviceydelser. n Kampagnen Følgende eksterne bureauer bidrog til kampagnen: Operate, Public, XponCard og Datagraf.

ll Læs mere om kampagnen på www.sundhed.dk Søg på sygesikring og kampagnemateriale.

19

Interview | Hvad Obama gør rigtigt

hvad oBama gØr rigtigt Barack Obamas kampagne i forbindelse med primærvalgene i USA har vakt opmærksomhed verden over for sin nytænkning og effektivitet. Obamas kampagnefolk har nytænkt måden at aktivere frivillige kræfter og effektivisere fundraising på, og resultaterne taler for sig selv. Rostra Kommunikation inviterede den demokratiske kampagneveteran Joe Hansen til Danmark, hvor han fortalte om de nye værktøjer og metoder i amerikansk valgkamp Af partner Asbjørn Haugstrup og kommunikationsrådgiver Nanna Wang Carlsen, Rostra Kommunikation

Mange politikere og kampagnefolk herhjemme retter i disse dage blikket vestpå mod Barack Obama og hans kampagneteam, som ser ud til at have cementeret Obamas sejr over Hillary Clinton ved Demokraternes primærvalg i USA. For når over en million amerikanere har doneret penge til Obamas kampagne, så er det ikke bare en god historie, der i sig selv giver Obama endnu mere vind i sejlene. Det er også en nyhed, som får kampagnefolk over hele verden til at spidse ører og spekulere over, hvad det er, Obama og hans team gør rigtigt.

Obamas kampagne vækkede også vores interesse, og derfor inviterede vi Joe Hansen, demokratisk kampagneveteran og ven af huset, til København og bad ham fortælle om de værktøjer og nye metoder, som Obamas kampagne benytter sig af. Branchefæller, politikere og journalister var inviteret til at lytte med en eftermiddag i april, hvor Joe Hansen fortalte om webkommunikation, mobilisering af frivillige og fundraising, som Obamakampagnen har nytænkt og derigennem opnået enestående resultater.

Obama everywhere Logger man sig ind på Barack Obamas kampagnewebsite mybarackobama.com, kan man i nederste højre hjørne finde rubrikken Obama everywhere, som på mange måder er sigende for Obama-kampagnens webstrategi. Joe Hansen forklarer: - Barack Obama er bogstaveligt talt overalt. Under rubrikken Obama everywhere på hans website finder du en liste på ikke mindre end 16 førende sociale netværkstjenester, hvor Obama er aktiv. Så det er ikke kun i kraft af

20

de kilometervis af annonceplads, som hans kampagnefolk køber. Obama er også til stede i alle de førende sociale netværkstjenester.

Obama nøjes altså ikke med at være til stede på de store kendte netværkstjenester som Facebook og Myspace, men også på fora for afroamerikanere, asiatiske amerikanere, homoseksuelle, kristne og mange flere. Tilstedeværelsen på de mange forskellige tjenester har ikke bare en vigtig signalværdi og bringer Obama i kontakt med en bred målgruppe. Den tager også konsekvensen af brugernes adfærd på nettet, forklarer Joe Hansen: - Når Obama er aktivt til stede på netværkstjenesterne, opsøger han brugerne, hvor de allerede er. Det giver en mere organisk og mindre kommerciel kommunikation, fordi brugerne her er åbne over for en mere spontan tovejskommunikation.

Nyskabende græsrodsarbejde Men det er i forhold til græsrodsarbejdet og mobilisering af frivillige, at Obamas kampagne for alvor er nyskabende, mener Joe Hansen. Via internettet tildeler Obamas kampagneledere de lokale græsrødder opgaver og giver dem værktøjerne til at løse dem. Det kan fx være at kontakte et antal personer i nærområdet og fortælle dem om Barack Obamas holdninger og kvaliteter. Kampagneledelsen forsyner græsrødderne med trykt kampagnemateriale og navne og adresser på de personer, som kampagneledelsen ønsker at komme i kontakt med. På den måde er de lokale netværksgrupper i stand til at operere på egen hånd, længe før Obama og hele hans kampagneteam kommer til området.

Kommunikatøren | Juni 2008

Interview | Hvad Obama gør rigtigt

- Det er første gang i historien, at vi ser en så stor og effektiv organisering af græsrodsarbejdet i amerikansk valgkamp, og det har også givet enestående resultater i forhold til fundraising. Mere end en million amerikanere har indbetalt støtte til Obamas kampagne via internettet.

Det er helt enestående, forklarer Joe Hansen.

Votebuilder.com Demokraterne er allerede i gang med at videreudvikle denne metode og gøre græsrodsarbejdet endnu mere uafhængigt af den centrale kampagneledelse. Partiet har lanceret tjenesten votebuilder.com, hvor alle kan oprette sig som brugere og deltage i Demokraternes kampagnearbejde.

Tjenesten er baseret på fem moduler. Det første modul er en stor database, som rummer demografiske data herunder også om politisk tilhørsforhold og interesseområder om potentielle vælgere. Ud fra denne database udvælges 25 personer i brugerens nærområde, som man ønsker at kontakte. Det andet modul er et link til Google Earth, hvor de 25 adresser er plottet ind. Det tredje er et politisk modul, som fortæller brugeren, hvad han eller hun skal sige til hver enkelt af de 25 personer. Det fjerde modul giver brugeren adgang til print selv-materiale, som brugeren selv kan tilpasse til formålet og lokalområdet.

Endelig giver det femte modul brugeren mulighed for at give feedback til systemet om, hvordan de 25 personer reagerede på henvendelsen.

- Votebuilder.com vil udbygge, effektivisere og uafhængiggøre græsrodsarbejdet i et uset omfang. Det, som også gør tjenesten interessant i en dansk kontekst, er, at den er udviklet på baggrund af eksisterende teknologi, så det er ikke særlig omkostningsfuldt at udvikle værktøjet og tage det i brug, fortæller Joe Hansen.

Microtargeting i Danmark?

Feedbackmodulet i votebuilder.com bidrager til at skabe det finkornede billede af meget små demografiske grupper, som kampagnelederne bruger til at opnå en høj grad af målretning til ekstremt snævre segmenter - det, som kaldes microtargeting. Når microtargeting er så effektivt, skyldes det, at man i USA har en tradition for intensiv brug af kvalitative og kvantitative test i alle faser af en kampagne. Det giver kampagnelederne mulighed for at vide præcis, hvordan man mest effektivt skal kommunikere sit budskab til et meget snævert segment.

- Microtargeting er ikke særlig udbredt i Danmark, og man kan spørge sig selv hvorfor, siger Joe Hansen og fortsætter: I et land, hvor forskellen på succes og fiasko for et parti kan være, om man får 6,5 eller 8 procent af stemmerne, er det meget mere aktuelt at kunne tage ejerskab over de små segmenter, som ultimativt kan afgøre, hvem der får regeringsmagten. Derfor burde netop danske partier overveje, om ikke de skulle investere meget mere i kvalitative og kvantitative undersøgelser, som gør det muligt at identificere og kommunikere effektivt til de afgørende mikrosegmenter.

Votebuilder.com forventes at være fuldt udviklet, når præsidentvalgkampen for alvor skydes i gang efter Demokraternes partikonvent i september, hvor partiets præsidentkandidat officielt udpeges.

Fakta om Joe Hansen Joe Hansen har en amerikansk mor og en dansk far og har boet i Danmark som barn og ung. Han har arbejdet professionelt med amerikansk politik siden 1983 og har blandt andet været leder af the Democratic Senatorial Campaign Committee, som hjælper demokratiske senatorer med at føre valgkamp. Han har været rådgiver for blandt andet John Kerry, Al Gore og Bill Clinton og er i dag partner i direct mail-virksomheden Ambrosino, Muir & Hansen, som pt. har 17 amerikanske senatorer og 12 guvernører som kunder. n

ll mybarackobama.com Barack Obamas kampagnesite, hvor man kan finde listen over sociale netværkstjenester, hvor man kan møde Barack Obama barackobama.com Barack Obamas fundraisingsite votebuilder.com Demokraternes onlinetjeneste for græsrødder hansen@amhmail.com Joe Hansens direct mail-virksomhed, Ambrosino, Muir & Hansen.

- Det er første gang i historien, vi ser en så stor og effektiv organisering af græsrodsarbejdet i amerikansk valgkamp, og det har også givet enestående resultater i forhold til fundraising. Mere end en million amerikanere har indbetalt støtte til Obamas kampagne via internettet.

Det er helt enestående, forklarer partner Joe Hansen, direct mailvirksomheden Ambrosino, Muir & Hansen.

Kommunikatøren | Juni 2008

21

Undersøgelse | Employer Branding på tværs af landegrænserne

employer Branding landegrænser Af partner og direktør Charlotte Støvring, GCI Mannov

Har medarbejdere de samme præferencer på tværs af landegrænser? Er der nationale forskelle i jobsøgningskanaler? Og på de kvaliteter, man lægger vægt på i forhold til sin kommende arbejdsplads? Det er nogle af de spørgsmål, vi har forsøgt at få svar på i en international benchmark om employer branding og intern kommunikation gennemført af GCI Mannov i samarbejde med søsterselskaber i ni lande i Europa og Nordamerika

Den store interesse for employer branding er i høj grad et dansk fænomen, som naturligvis skyldes presset på det danske arbejdsmarked, hvor adgang til kvalificeret og tilstrækkelig arbejdskraft er blevet forretningskritisk for mange virksomheder. Spørger vi vores kolleger i Sverige, er employer branding stort set ikke noget, man taler om.

I England kender man begrebet, men hvad er det egentlig? Og i USA – alle trends moderland - er det et begreb, der spirer, men som endnu ikke har ført til udvikling af et egentlig modelapparat eller management buzz.

Mobiliteten på arbejdsmarkedet i alle de lande, vi har undersøgt, er tilsyneladende meget stor. I gennemsnit er det op mod halvdelen af de adspurgte, der har overvejet et

22

jobskifte internt eller eksternt inden for de sidste tre måneder. Mindst medarbejderomsætning er der i Tyskland, hvor kun en tredjedel har antennerne ude i forhold til et jobskifte. Mens canadierne ligger i front med 54 procent, der holder et vågent øje med jobmulighederne.

Foretrukne kanaler i jobsøgningen: website og personlige kontakter Mønstrene i jobsøgningen er nogenlunde ens i de ti lande, vi har undersøgt, dog med mindre variationer. Firmaets website kommer ind som en klar nummer et, når det gælder informationssøgning om en eventuelt kommende arbejdsplads i alle 10 lande. Personlig kontakt til medarbejdere i virksomheden og netværk i branchen indtager de næste pladser, når medarbejdere ønsker at skaffe sig viden om forholdene på en potentiel arbejdsplads.

Danskerne er dog lidt anderledes på dette punkt. Vi er tilsyneladende ikke de store netværkere, når det gælder jobsøgningen. Markant

færre danskere end fx amerikanere henvender sig til medarbejderne i et firma for at høre om forholdene eller bruger deres netværk i branchen. I stedet er det helt tydeligt, at vi stadig sværger til de gode gamle travere i form af stillingsannoncer i de trykte medier og jobopslag på nettet.

Men vi kommer altså ikke uden om virksomhedens website, når vi taler employer branding. Eller rettere virksomhedens JOBSITE. Det site, som er indrettet specielt med medarbejderne for øje, og som giver indblik i virksomheden som arbejdsplads. Ingen anden målgruppe søger information på websitet i samme udstrækning som potentielle ansøgere – dyb information, viden og indsigt langt ind i firmaets kultur og sjæl og basal viden om, hvad arbejdspladsen kan tilbyde, hvad angår karriere, personlig udvikling og arbejdsmiljø.

Desværre må vi konstatere, at langt de færreste danske virksomheder indtil videre har formået at udnytte websitets potentiale i employer brandingen. Det er synd og skam.

Websitet er helt klart den fortrukne kanal til information om en kommende arbejdsplads Tools used 3,36

Newspaper advertising TV and radio stories

3,1

Newspaper articles

2,89 3,23

Social networking sites 2,7

Webcasts/podcasts/tv and radio stories

2,37

Public blogs/chatrooms/forums

2,65

Company blogs/chatrooms/forums

2,77

Input from friends/peers in the industry

3,89

Newspaper advertising 3,28

Discussions with company HR officials

3,67

Discussions with employees from the company (not HR)

4,08

company website 1

2

Would not use at all

3 Mean

4

5

Would always if available

Kommunikatøren | Juni 2008

Undersøgelse | Employer Branding på tværs af landegrænserne

Men det stærke fokus på employer branding vil uden tvivl føre til en voldsom udvikling på dette område i den nærmeste fremtid. Ikke mindst de unge – @-generationen, der er opvokset online – forventer at finde alle de oplysninger, de har brug for på virksomhedens jobsite.

At websitet samtidig nyder stor troværdighed må understøtte denne prioritering. Ifølge undersøgelsen opfatter vi den information, vi får fra de nuværende medarbejdere i firmaet, som den allermest troværdige. Det siger næsten sig selv. Men websitet bliver vurderet som den kanal med den næsthøjeste troværdighed og dermed som et stærkt medie i employer brandingen.

Undersøgelsen viser også, at kollegerne nu har overhalet chefen som den vigtigste interne kommunikationskanal på arbejdspladsen. Det gælder i Danmark, men også i en række af de andre lande, undersøgelsen har med. Fra den meget hierarkiske og topstyrede organisering, hvor vi har opereret med top-down kommunikation, ser vi nu bevægelsen mod fladere, projektorienterede organisationer, hvor kommunikationen mellem kolleger bliver af stor betydning.

Vi skal altså være meget opmærksomme på den ligeværdige dialog mellem mennesker, både når det handler om at tiltrække og fastholde medarbejdere. Vi kan ikke længere forlade os på en stærk,

CSR – Corporate Social Responsibility. Virksomhedens ansvarlighed er uden af tvivl af høj og stigende betydning for medarbejderne i deres valg af arbejdsplads. I undersøgelsen scorer ansvarlighed højere end andre overordnede firmaparametre som fx mission, vision, strategi og værdigrundlag. Særlig vigtig er social og miljømæssig ansvarlighed for medarbejdere i USA, Sverige og Danmark. n

topstyret kommunikation, men skal forholde os til et komplekst netværk af kommunikationsveje, hvor de nuværende medarbejdere bliver virksomhedens vigtigste ambassadører.

Work-life balance er en nøglekvalitet på arbejdspladsen At fleksibilitet og work-life balance er vigtigt - og forventeligt - for danske medarbejdere er ikke overraskende. Men at work-life balance er den arbejdspladskvalitet, medarbejdere i alle ti lande tillægger størst betydning, er måske lidt en overraskelse. Fra Canada til Tyskland, fra Italien til Sverige er det at kunne skabe sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv den allervigtigste kvalitet ved en fremtidig arbejdsplads.

Vi har i undersøgelsen givet respondenterne mulighed for at vægte betydningen af 15 forskellige forhold vedrørende en kommende arbejdsplads. Og som sagt er der slet ingen tvivl om det allervigtigste.

Det er work-life balance. Men i det hele taget er det forhold omkring den individuelle arbejdssituation, de adspurgte tillægger størst betydning som fx et samarbejdende arbejdsmiljø, mulighed for læring og åbenhed over for nye ideer, som alle er blandt topscorerne på ranglisten i alle de lande, vi har med i undersøgelsen.

Først på femtepladsen finder vi en mere firmamæssig parameter:

ll På www.slideshare.net/mannov kan du se undersøgelsen i sin helhed.

På www.kommunikationsforening.dk kan du læse mere om undersøgelsen i artiklen Ny viden om intern kommunikation i et internationalt perspektiv.

På www.marketmagazine.dk kan du læse artiklen Employer Branding: I krydsfeltet mellem kommunikation, HR og marketing.

Fakta om undersøgelsen GCI Mannov står bag GCI Employee Communication Barometer 2007. Undersøgelsen, er gennemført som en repræsentativ online rundspørge blandt personer med tilknytning til arbejdsmarkedet - og omfatter således alle jobtyper i både private og offentlige virksomheder, store som små. I alt 5.057 interviews (500 per land). Hovedtemaerne i undersøgelsen er intern kommunikation og employer branding. Undersøgelsen blev gennemført i december 2007 i ti lande: Danmark, Sverige, UK, Tyskland, Frankrig, Italien, Tyrkiet, Slovakiet, Canada og USA. Gersdorff research har fungeret som uafhængig analyserådgiver for GCI Mannov, og dataleverandøren er Survey Sampling International (SSI).

Work-life balance er den allervigtigste faktor, når vi skal vælge ny arbejdsplads. Ikke bare i Danmark, men i de ti lande, som undersøgelsen omfatter Most important fundamentals Top-rate performance review system Opportunity to work on a number of different projects Openness to new ideas Exposure to cutting-edge projects

3,72 3,76 4,07 3,49 3,31

Leading company within the industry Innovative work environment Collaborative work environment Access to best technology Learning opportunities Flexibility/work-life balance Accessible leadership High ethical standards and active corporate social responsibility programme Corporate values in action Clear vision and strategy of the company Corporate image

3,93 4,16 3,85 4,14 4,22 3,93 3,95 3,82 3,89 3,61 1

2

3

4

5

Mean

Kommunikatøren | Juni 2008

23

Sommersvederen

Det er nok en myte, at man mister hjerneceller, når man holder ferie. Men hvorfor tage chancen? Her er lidt til at holde hjernen i gang med på en varm sommerdag: Gæt, hvad forkortelsen står for

sommersvederen:

FFo [Find ForKortelsen] ABS

RAF

AMU

REM

BMI

ROM

BMX

SEK

BNP

SFO

BUM

SMS

B2C

SOS

NAB - Non Alkoholic Bear

CBS

TAP

LUS – Lederudviklingssamtale

CIA

TQM

CMS

UFO

CPR

USB

CRM

USD

CSR

UVM

Organismer

DKF

VFM

GMO - Genetisk Modificerede

DOS

VIP

Tjenestemændenes Fællesråd

DUT

VVS

DVD

WWW

EVT

ØMU

PBS - Payment Business Services ODS – Ordbog over det Danske Sprog NGO - Non-governmental LIX – Læsbarhedsindex IOC – International Olympic Commitee HRM – Human Ressource Management HKH - Hans/Hendes Kongelige Højhed HIV - Humant Immundefektvirus FTF - Funktionærernes og FOA – Fag og Arbejde Monetære Unio

FBI - Federal Bureau of Investigation

ØMU - Den Økonomiske og

FAQ – Frequently Asked Questions

WWW – World Wide Web

of the United Nations

VVS - Varme, Ventilation, Sanitet

FAO - Food and Agriculture Organisation

FBI

VIP - Very Important Person

FOA

Personale TAP - Teknisk og Administrativt SOS - Save Our Ship/Souls

CMS – Content Management System

SMS – Short Message Service

CIA - Central Intelligence Agency

SFO - Skolefritidsordning

CBS – Copenhagen Business School

SEK – Svenske Kroner

B2C – Business to Consumer

ROM - Read Only Memory

BUM - Bestiller-Udfører-Model

REM - Rapid Eye Movement

BNP - Bruttonationalproduktet BMX - Bicycle Moto Cross

Armee Fraktion RAF - Royal Air Force eller Rote

BMI – Body Mass Index

PMS - Præmenstruelt Syndrom

AMU - Arbejdsmarkedsuddannelse

PVC - Polyvinylchlorid

ABS – Anti-lock Brake System

PMS

CPR – Centrale Personregister

PVC

TQM - Total Quality Management

PET

CRM – Customer Relationship

PBS

UFO - Unidentified Flying Object

ODS

CSR – Corporate Social Responsibility

NGO

Management

NAB

USD - USA-Dollar

LUS

USB - Universal Serial Bus

LIX

DKF - Dansk Kommunikationsforening

IOC

DOS - Disc Operating System

HRM

VFM – Velfærdsministeriet

HKH

UVM – Undervisningsministeriet

HIV

DUT - Det Udvidede Totalbalanceprincip

GMO

DVD - Digital Video Disc

FTF

EVT - Efter Vor Tidsregning

FAQ

(oprindeligt: Pengeinstitutternes

FAO

BetalingsSystemer)

24

Se svaret nederst på siden

PET – Politiets Efterretningstjeneste

Nogen elsker dem, og andre elsker at hade dem. Lige meget, hvilket af de to hold man er på, så må man konstatere, at de breder sig, og at der hver dag kommer nye til. Jeg taler om de millioner af forkortelser med tre bogstaver, der florerer inden for alle fagområder. På engelsk har man oven i købet lavet en forkortelse af fænomenet, der kaldes TLA (Three Letter Acronym).

Forkortelser kan være praktiske, fordi de sparer tid, og man slipper for lange og besværlige ord. Men forkortelser er også indforstået kodesprog, og hvis man ikke lige ved, hvad forkortelsen dækker over, kan man være hægtet helt af.

Alligevel vrimler det med forkortelser i vores dagligdag. Nogle af disse bruger vi aktivt, men langt de fleste er en del af vores passive ordforråd. Og selv om vi måske har set eller hørt dem mange gange, så ved vi egentlig ikke, hvad bogstaverne står for. Men vi har en fornemmelse af, hvad begrebet dækker. Det gælder for eksempel WC, som er en forkortelse for Water Closet. Det er nok de færreste, der ved det, men det udgør jo ikke noget kommunikationsproblem.

Så er der de mindre logiske. Ved du eksempelvis, hvad SUM er en forkortelse for? Det står for Ministeriet for sundhed og forebyggelse - en forkortelse, der gav lidt mere mening, da ministeriet blot kunne nøjes med at hedde Sundhedsministeriet.

Men hvad siger du til disse forkortelser? Du kender sikkert de fleste – men ved du også, hvad de er en forkortelse for?

God sommer. Redaktionen.

Kommunikatøren | Juni 2008

Boganmeldelse | Noter

Forstå Kropssproget - og Bliv Bedre til at KommUniKere!

loBByisme i eU Af Kresten Schultz Jørgensen

helt BegriBelig Branding Af kommunikationsrådgiver Jens Chemnitz Povelsen, Alfred Kommunikation

Af Annette Bjerre Ryhede, underviser RUC og ARTIKULATION

Det er god latin at anmelde en bog på dens egne præmisser. Man kan således ikke

Mester Mollerup har gjort det igen. Per Mol-

beskylde et æble for ikke at være en pære,

lerup, designguru på den globale bane, har

Kropssproget er et modersmål. Vi taler og

ligesom det ikke forekommer rimeligt at

skrevet Brandbook, så vi nu får det skåret ud i

lytter til det uden at tænke over, at vi gør det.

fortælle en forfatter, at netop denne anmelder

pap, hvad branding er for en størrelse:

Det går ligesom af sig selv. Men også moders-

hellere ville have læst en anden bog.

målet har en grammatik, som kan inspirere til

Derfor det loyale først: Bogen ’Lobbyisme

Branding betyder udvikling og vedligehold af brands. Branding skaber symbolske

større personlig udstråling og evne til at læse

i EU’ er en vidende og engageret debatbog om

merbetydninger, som taler til følelserne, styr-

den andens krop, så mødet bliver mere men-

lobbyismens rolle i EU-systemet. Forfatteren

ker virksomheders og produkters image og gi-

Bert Tinggaard Svendsen argumenterer fra en

ver interesserede og loyale kunder. Branding

både demokratisk og teoretisk synsvinkel for,

skaber værdi for kunder og virksomheder.

neskeligt og ’forrykkende’.

Sådan begynder Johan Borghäll sin bog ’Kropssproget’, som består af korte tekster

at lobbyismen er på fremmarch, og at lobby-

illustreret med fotos for at understrege poin-

ismen primært tjener kommercielle interes-

terne. Den lever til fulde op til sit formål om

ser på bekostning af folkelige, demokratiske

mantra om enkelhed - begået en bog, der kort

at inspirere. Vi kommer godt rundt om krops-

hensyn. Bogen giver også konkrete eksem-

og koncist gør branding-begreberne særdeles

sproget via forfatterens livlige og meget tale-

pler: EU-systemets manglende frihandel og

begribelige.

sprogsprægede tekst, hvor man præsenteres

Europas lave vækstrater skyldes begge dele

for øvelser til selv at træne sig i at blive bedre

ureguleret lobbyisme; erhvervsinteresserne,

handler branding om både følelser og fornuft.

til at læse andres kropssprog, til at blive mere

der forsvarer og beskytter protektionismen og

Følelserne styrer os som forbrugere, men

opmærksom på sit eget kropssprog og mere

planøkonomien.

ekspressiv i sit eget kropssprog og dermed en bedre og mere levende kommunikatør.

Vel er der skrevet og sagt meget om branding, men Per Mollerup har - tro mod sit eget

Som det understreges af bogens undertitel

følelserne rummer et element af fornuft.

Som debatbog er ’Lobbyisme i EU’ et

Per Mollerup ser et brand som en levende

engageret indlæg. Som bidrag til disse års

organisme, hvor ikke mindst en nøje planlagt

udvikling af et paradigme om lobbyisme

udvikling af brandet har afgørende betyd-

forskere i kropssprog og kroppens psykologi,

og public affairs er bogen derimod mindre

ning for vores følelser omkring et brand. Her

men deres viden formidles let og æggende.

nyttig. Der er som bekendt ingen tvivl om, at

fører Per Mollerup os hurtigt og overskueligt

Det gælder fx det overraskende forskningsre-

den professionelle erhvervslobbyisme er på

gennem processen med analysen af marked,

sultat fra Ray Birdwhistell, der har påvist, at

fremmarch, og at der er brug for både teore-

kunder og konkurrenter, strategien for at vinde kundernes opmærksomhed, brand

Teksten er fuld af henvisninger til

65 pct. af al social betydning udtrykkes gen-

tiske og praktiske overvejelser om, hvordan

nem kroppen. ’2/3 af det menneskelige møde

offentligheden i almindelighed og kommuni-

identity i forhold til andre brands, feedback og

bliver altså fortalt gennem kroppen’, skriver

kationsbranchen i særdeleshed skal gebærde

den videre udvikling.

Johan Borghäll. Som underviser i mundtlig

sig i forhold til de nye tendenser.

formidling og retorik skal jeg være den sidste

Tinggaard Svendsens bog er i den

Darwin-læren om arternes overlevelse - det er ikke de stærkeste, der overlever, og

til at benægte, hvor stor en del kropssproget

henseende et partsindlæg og et skræmmebil-

ikke de mest intelligente, men dem, der bedst

- heriblandt stemmen - betyder for mundtlig

lede. Lobbyismen er roden til alt ondt. Well,

tilpasser sig forandring - gælder også for

kommunikation og formidling. Kropsspro-

andre analyser kan så minde os om, at der jo

brands. Her skelner Per Mollerup mellem

get skulle jo meget gerne understøtte ens

også er andre dimensioner i udviklingen. Med

den udviklingsbestemte ændring, hvor man

budskab, fx at vise ro, styrke og ærlighed, når

et enkelt eksempel: At samarbejdet mellem

tilpasser sig en verden i konstant bevægelse,

man proklamerer, at det går rigtig godt. Det

politikere og organiserede interesser - uden

og ændringen for ændringens skyld, som skal

skyldes, at de kropslige budskaber er en del af

at være udemokratisk - også kan handle om

tilgodese kundernes behov for fornyelse. At

den samlede afkodning og modtagelse, så de

videndeling, kvalificering af beslutnings-

det ikke er lige nemt at hente forståelse for

er bestemt værd at give et eftersyn, hvis man

grundlag og dialog.

ændringer kan fx bladhuse og bryggerier tale

vil kommunikere klart face-to-face.

med om. Per Mollerup henviser til, at mange Lobbyisme i EU

af de ledende brands for 25 år siden stadig

Af Gert Tinggaard Svendsen

er i toppen, og det er de mest af alt, fordi

ikke tænker over eller havde glemt, hvor

Forlaget

virksomhederne har brugt branding - ikke

meget egentlig betyder.

Samfundslitteratur 2008

som et ’konceptuelt slumretæppe’, men som

140 sider, 168 kr.

et forandringsværktøj uden at give køb på det

Jeg er sikker på, at bogen for mange vil åbne op for en kommunikationsform, man

Kropssproget Af Johan Borghäll Syddansk Universitetsforlag 2007 80 sider, 99 kr.

overordnede sigte.

Brandbook er et fremragende eksempel på, hvor meget der kan siges med få ord. Også en del typiske Mollerup-opfindelser som

Kommunikatøren | Juni 2008

25

>

Boganmeldelser | Noter

er en ny serie om videndeling, især i relation

’hyldegod’ og ’hjemmegod’ (om emballager).

kulturen, hvis den gode kommunikation skal

At det alligevel er blevet til i alt 173 sider i

sikres. Ved at fremanalysere kulturen sikrer

til samspillet mellem det private erhvervsliv

lækker indpakning skyldes det omfattende

du, at det i det mindste er et bevidst valg

og den offentlige forskning. Første nummer

illustrationsmateriale. En del af eksemplerne

fortsat at bekræfte netop de mønstre og den

sparker serien i gang med en debat om det

stammer fra Per Mollerups egen virksomhed

kultur.

principielle i universiteters bidrag til den

Designlab, og de er valgt - som han selv

Og så er der faktisk sjældent en klar be-

fremhæver - fordi de var lige ved hånden,

skrivelse af lederens kommunikative ansvar,

økonomiske udvikling.

og fordi de er gode. Sådan lyder det fra en

og han får sådan set heller ikke en ærlig be-

Kerneydelse eller biprodukt?

mand, der har stået for herhjemme at brande

sked fra sine omgivelser i organisationen – det

De to forfattere til det første nummer i serien,

blandt andet home-kæden, den københavnske

forhindrer magtforholdet mellem lederen og

Kevin Cullen (Glasgow University) og Tom

Metro, Dansk Journalistforbund, Codan og

medarbejderne. Men ledere er ikke overladt

Hockaday (Oxford University), mener begge,

Københavns Lufthavn - og som er teknologi

til frit i luften at bedømme egen kommunika-

at universiteter bidrager til den økonomiske

doktor (Lunds Universitet 1995) og nyligt

tive indsats. Anna Katrine Lund giver med

udvikling, og at de derfor skal have en form

udnævnt til professor ved Oslo Universitet.

bogen en stribe bud på, hvordan der kan ar-

for økonomisk støtte. Økonomisk udvikling er

bejdes med lederes kommunikation. Ikke som

ikke ’self-sustainable’.

Brandbook - branding,

et quick fix, men som konstruktiv sparring og

følelser, fornuft.

rådgivning i hverdagen. Og som eksemplet fra

går på, om det er universiteternes primære rolle at bidrage til den økonomiske udvikling

Uenigheden mellem Cullen og Hockaday

Af Per Mollerup

TDC elegant demonstrerer, er det ikke nød-

Per Mollerup og Børsens

vendigvis et spørgsmål om mere information,

(det mener Cullen), eller om denne overførsel

Forlag 2008

men kan være et spørgsmål om, at der skal

er et biprodukt, som selve forskningen og

176 sider, 350 kr.

ryddes op i ordstrømme, og at organisatio-

undervisningen – der i sig selv er sam-

nens ledere skal slå ørerne ud og lytte til, hvad

fundsudviklende – fører med sig (det mener

der bliver sagt til ledere i dagligdagen.

Hockaday).

hvem var det nU, som sagde ’lad gå videre’?

værktøjer, så nu er det sådan set bare et

Af kommunikationsrådgiver Margrethe Lyngs

spørgsmål om at få den interne kommunika-

Cullen er ansvarlig for Glasgow-universitetets

Mortensen, lyngs kommunikation

tion prioriteret og få sat lederudviklingsar-

’commercialisation strategy’, og universite-

Anne Katrine Lund leverer en række

Megatrend: kommercialisering

bejdet i gang i samarbejde med HR. Mange

terne bliver også på dansk grund udfordret

ledere forklarer, at de ikke har tiden, men den

på megatrenden. Technology Transfer-serien

rigtige forklaring ser ud til at være, at kom-

har derfor sin fulde berettigelse. Hæfte 1 om

munikation stadig ikke rigtigt er set som en

den økonomiske udvikling er et velskrevet og

bundlinjefaktor. Med denne bog er der ikke

meget engageret første bidrag til serien.

rigtig flere gode undskyldninger tilbage.

Joeh, det var jo i H.C. Andersens historie om en fjer, der blev til fem høns. Og nogenlunde

Lad gå videre

Technology Transfer 1

sådan betragter Anne Katrine Lund den

- Bedre strategisk ledelseskommunikation

– Technology Transfer and

interne kommunikation i de store organi-

Af Anne Katrine Lund

Economic Development

sationer. Hun peger på, at der ikke er styr

Gyldendal Business 2008

redigeret af Gert Balling og

på historierne. Hverken dem, der er forsøgt

168 sider, xxx kr.

og ledere, eller den, der uden for ledelsens påvirkning, flyver rundt i organisationen på rygtebasis.

Det har Anne Katrine Lund uden tvivl ret i og beklageligt nok, for der er god evidens for,

Mikkel Svoldgaard Gadsbøll Forlaget Hovedland 2008,

styret af organisationens kommunikationsfolk

BetonlaBoratoriet Af cand.mag. i dansk og kommunikations-

38 sider, 99 kr.

medarbejder Stephan Sabinsky,

er vi en god arBejdsplads?

Bech-Bruun Advokatfirma

Af projektmedarbejder Merete Kabel, Dansk Kommunikationsforening

at hvis virksomheden faktisk havde styr på den interne kommunikation, ville den kunne forbedre bundlinjen.

Nu er det sikkert let nok at overbevise kommunikatører om dette synspunkt, men hvorfor gør vi så ikke noget ved den interne kommunikation?

Aalborg Portland satser på forskning og udvikling, kunne man læse i Børsen i maj.

Med stigende efterspørgsel efter arbejdskraft

Virksomheden deltager i et europæisk

er det mere end nogensinde relevant for virk-

points, men vi forholder os ikke seriøst til den

forskningssamarbejde, hvor virksomheder og

somheder at stille sig selv det spørgsmål.

kommunikationskultur, vores arbejde er en

universiteter deler viden inden for cement-

Employer branding er emnet i seneste

samlet del af. Holdningen er klar hos forfat-

forskning. Aalborg Portlands eget ’Cement-

udgave af Børsens KORT TIL VIDEN. Bogen

teren: Kommunikationsfolk skal ville noget

og Betonlaboratorium’ samarbejder fx med

gennemgår de fire faser i udviklingen af en

med arbejdet og involvere sig i at påvirke

fem ph.d.-studerende. ’Technology Transfer’

employer branding-strategi: organisering

Vi gør jo sådan set en masse ved at sende nyhedsbreve, e-mails, lave events og power

26

Kommunikatøren | Juni 2008

Medlemmer i nye job | Af Sonja Sukstorff

af opgaver og ansvar, definition af strategigrundlag, analyse samt strategilægningen. Bogen skifter fra de mere overordnede perspektiver på employer branding og helt centrale spørgsmål, virksomheden skal afklare, for at kunne formulere en klar strategi, til de mere praktiske opgaver som valg af samarbejdsparter og udarbejdelse af jobannoncer. Undervejs gives eksempler på, hvordan blandt andre Danica Pension, Dong Energy og Microsoft Danmark arbejder med employer branding.

Helt grundlæggende handler employer branding om at sørge for overensstemmelse mellem den virkelighed, medarbejderne oplever, ledelsens visioner og omverdenens opfattelse. Men også om at fokusere målrettet på den type medarbejdere, man gerne vil tiltrække. For det handler ikke om at være alment kendt og attraktiv, men om at være kendt for det rigtige og unik blandt de rigtige.

Hovedbudskabet i bogen er, at hvis man er for ambitiøs, risikerer man at blive utroværdig.

Hvis man er for beskeden, risikerer man at blive ligegyldig. Og hvis man kun vælger det, der føles sikkert, risikerer man at ligne en kopi af konkurrenten.

Selvom bogen med sine 128 sider er en hurtig indføring i employer branding, giver den med sine mange spørgsmål stof til mange timers overvejelser og diskussion om, hvordan man i den enkelte virksomhed kan effektivisere tiltrækning og fastholdelse af de rigtige medarbejdere og adskille sig fra konkurrenterne.

Employer Branding - serien KORT TIL VIDEN Af Birgitte Seldorf Børsens Forlag 2008, 128 sider, 199 kr.

Anne-Grete Belmadani skifter fra en stilling som webredaktør i Brødrene Hartmann til direktør i egen virksomhed, sweet chili communications, der leverer artikler og skriftlig kommunikation til blade og virksomheder. Foruden det journalistiske er Anne-Grete personlig træner og foredragsholder.

Simon Hoffmeyer Boas er ansat som konsulent i Carlsberg Gruppen som en del af den nyoprettede Corporate Responsibility enhed. Han skal bl.a. arbejde med at udbrede og implementere Carlsbergs CR strategi i Gruppens datterselskaber. Han har tidligere arbejdet i Carlsberg Group Communications som studiemedhjælp.

Simon har en bachelor i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation (HA kom) fra CBS og afslutter sin kandidat i International Business (MSc. IBS) til sommer.

Han har gennem de sidste tre år siddet i Unge Kommunikatørers bestyrelse.

Bjørn Borup er ansat som web- og multimediechef i Koncern Kommunikation i Region Hovedstaden. Bjørn Borup kommer fra en stilling som chefkonsulent i Rambøll Management, hvor han har arbejdet med strategisk itrådgivning. Bjørn Borups faglige områder har primært været rådgivning om portaler, kanalstrategier, brug af multimedier, CMS og LMS (e-learning). Før Rambøll arbejdede Bjørn Borup som IT-chef i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune og var ansat som sekretariatsleder i HK/Danmark. Bjørn Borup er cand. scient. PR fra RUC og blev færdig med en MPA i offentlig ledelse på Handelshøjskolen i januar 2007. Han er forfatter til bøgerne: God webkommunikation fra Ingeniøren Bøger, samt Den e-lærende virksomhed fra Børsens forlag.

Malene Boysøe er ansat som Kommunikationschef hos Stena Metal, hvor hun skal starte hele kommunikationsfunktionen op. Malene kommer fra et job som kommunikationschef i Essential Aircraft Maintenance Services A/S

ll Læs flere boganmeldelser på www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren | Juni 2008

Morten Rørbæk Brøndum (cand.mag. i kommunikation) er ansat som strategisk kommunikator i softwarehuset Systematic. Morten skal styrke Systematics interne og eksterne strategiske kommunikation. Morten kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent i Borgmesterens Afdeling i Århus Kommune og har

før været kommunikationskonsulent i og senere daglig leder af TrygVestas danske kommunikationsafdeling.

Mette Bønneland er ansat som kommunikationsansvarlig i Høreforeningen. Mette er uddannet cand.comm. og har tidligere arbejdet som kommunikationsmedarbejder på Instituttet for blinde og svagsynede og i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i København Kommune.

Troels Krog bliver ny chef for DI Medier hos Dansk Industri.

Troels kommer fra en stilling som pressechef for HTS. Lene Hansen, cand.comm. er ansat i Borgerkommunikationskontoret i IT- og Telestyrelsen.

Lene er en del af redaktionen på borger.dk. Lene Hansen kommer fra Børnerådets sekretariat, hvor hun har været ansat siden 2001, blandt andet som projektleder på Børnerådets Børneinfo.

Chresten Heide-Andersen er ansat som ny kommunikationsrådgiver og Public Affairs specialist hos Mark, Lindberg & Partners. Chresten kommer fra en stilling som kommunikationsrådgiver hos OutCom og tidligere som kommunikationskonsulent hos Rostra PR, og inden da kommunikations- og projektkoordinator, ledelsesrådgiver og senere direktør på Copenhagen Institute, samt som forskningsassistent på Cato Institute, Washington DC. Chresten cand.scient.pol. fra KU, og afslutter en MBA of Management fra Aston University i sommeren.

Henrik Harring Jørgensen bliver ny kommunikationschef hos KODA. Henrik kommer fra et job som pressechef hos Egmont.

Birte Kennedy er ansat som kommunikationschef ved Landbrugets Rådgivningscenter, Landscentret, i Århus. Birte er journalist og kommer fra en stilling som pressekoordinator ved Århus Universitetshospital.

Arne Kjerulf er skiftet fra jobbet som pressechef i Post Danmark til en nyoprettet stilling som kommunikationskonsulent i Post Danmark Privatkunder. Arne skal varetage enhedens interne kommunikation.

27

>

Medlemmer i nye job | Af Sonja Sukstorff

Roy Langer, professor fra Roskilde Universitetscenter, er fra august blevet ansat på Handelshøjskolen i Aarhus ved Institut for Sprog og Erhvervskommunikation (ISEK), hvor han, med sin store erfaring og brede viden inden for kommunikationsområdet, skal give ISEK et løft i opbygningen af forskningsmiljøet inden for virksomhedskommunikation og være med til at styrke undervisningen, forskningen og den internationale profil på kommunikationsområdet. Roy Langer har siden 2003 været tilknyttet RUC som professor i i Organisational and Marketing Communications og har tidligere fra 1995-2003 været ansat ved CBS som ph.d., lektor og adjunkt.

Ulf Lund forlod posten som kommunikationsdirektør i TDC til fordel for en stilling som vicedirektør i koncernens kabeltv-selskab YouSee. Som vicedirektør vil han få ansvar for alle produkter (tv, radio, bredbånd og telefoni). Ulf Lund er uddannet cand.jur og har tidligere arbejdet som advokat. Han har været hos TDC siden 2001, hvor Ulf startede som programdirektør for TDC Kabel TV. Christian Malling er tiltrådt stillingen som kommunikationschef hos det rådgivende ingeniørfirma Grontmij | Carl Bro. Christian får ansvaret for ekstern og intern kommunikation samt markedsføring. Christian er 42 år og har en uddannelse i PR og erhvervsøkonomi fra Roskilde Universitetscenter. Han har gennem de seneste ti år arbejdet med intern og ekstern kommunikation i større internationale virksomheder. Senest har han siden 2004 været kommunikationschef hos bryggerikoncernen Royal Unibrew A/S. Anne Mette Mosekjær er ansat som seniorkonsulent hos Cohn & Wolfe. Anne Mette kommer fra et job som handelsrådgiver på den danske ambassade i Washington D.C. Tidligere har Anne Mette været projektleder hos Radius Kommunikation.

Kim Ege Møller er ny seniorkonsulent hos Morsing PR og vil indgå i ledelsen og skal i Morsing PR primært arbejde med teknologi og finansielle virksomheder. Kim journalist og kommer senest fra en ledende stilling i den globale kommunikationskoncern Burson-Marsteller. Kim Ege Møller har en årelang erfaring med journalistik og har blandt andet været ansat på TV2, TV3 og dagbladets BT’s

28

politiske redaktion. Kim har endvidere været kommunikationschef i Tectura og er ekspert i krisekommunikation, medierelationer og intern kommunikation og.

Christian Pedersen har startet sit eget firma, Added Value Communication. Christian har 20 års erfaring i alle former for kommunikation i danske virksomheder og organisationer som Dansk Handel & Service, Dansk Industri og Dansk Landbrugs Grovvareselskab. Siden 2003 har Christian Pedersen været kommunikationschef for Schneider Electric i de nordiske og baltiske lande. En virksomhed som han fortsat vil være tilknyttet.

Knud Løkke Rasmussen, 39, er udnævnt til Director - Head of Practice for Hill & Knowltons teknologiteam. Knud Løkke startede i Hill & Knowlton som Account Director 1. februar. Han blev ansat til at etablere og drive stedets nye digitale afdeling, der rådgiver virksomheder i digital kommunikation. Knud Løkke Rasmussen har 19 års erfaring med kommunikation – både som journalist og kommunikationsrådgiver, hvor han bl.a. har været ansat i TDC Koncern Kommunikation, Universal Music og i GCI Mannov.

Knud Løkke Rasmussen har desuden i en årrække fungeret som selvstændig kommunikationsrådgiver for en række virksomheden inden for bl.a. it- og teleindustrien samt underholdningsbranchen.

Anja Ravn er ny kommunikationsmedarbejder hos Topdanmark, hvor hun bliver en del af koncernens daglige kommunikationsteam. Anjas ansvarsområder vil ligge inden for intern og ekstern kommunikation. Hun er uddannet cand.comm. i Kommunikation og Kultur- og Sprogmødestudier fra RUC og har tidligere arbejdet hos Wonderful Copenhagen.

Søren Ralkov er ansat som ny projektleder, strateg og konceptudvikler hos Cumuli i Sorø. Søren har tidligere været bureauchef hos Boje & Mobeck.

Louise Ry er ansat som kommunikationschef i Danmarks Apotekerforening. Louise Ry har mere end 20 års erfaring med kommunikation med baggrund fra både den nationale og internationale PR-bureauverden og fra en af Danmarks største virksomheder, TDC A/S, hvor hun var kommunikationsdirektør fra 1998 til 2004. Louise Ry kommer fra en stilling som direktør i Relations-

People og har tidligere været daglig leder af Cohn & Wolfe i Danmark og seniorprojektchef i Burston-Masteller. Hun har således en bred erfaring inden for samtlige PR-discipliner, herunder presse, public affairs, branding og marketing og har desuden arbejdet med forandringsprocesser samt rådgivning og coaching af ledere. Som del af Apotekerforeningens chefgruppe skal Louise Ry lede en kommunikationsafdeling på syv med ansvar for al ekstern og intern kommunikation på vegne af de 250 danske apoteker.

René la Cour Sell er ny kommunikationschef i Danmarks Naturfredningsforening. René får til opgave at udvikle Danmarks stærkeste og bredest forankrede grønne organisation med tusindvis af frivillige. René er cand.scient. soc. og har en baggrund fra bl.a. Danske Bank og BG Bank, hvor han var underdirektør indtil 2001. I perioden 2001-2007 var han en meget engageret og synlig direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed og var i 2007 opstillet til folketingsvalget for Ny Alliance. Et parti han siden har forladt. Senest har han været direktør for kommunikationsfirmaet Normativ.

René la Cour Sell er lektor på Kommunikation og Erhvervsøkonomi på RUC og tidligere formand for Dansk Kommunikationsforening.

Louise Starup skifter fra en stilling som souschef og specialkonsulent i Arbejdsskadestyrelsen til chefkonsulent i Arbejdsdirektoratet. Hendes arbejdsområder bliver ferieloven og feriefondsområdet. Louise er uddannet jurist og efterfølgende 3 fag på åben uddannelse på Danmarks Journalisthøjskole. Hun har tidligere arbejdet som sagsbehandler og kommunikationskonsulent i Arbejdsskadestyrelsen, og har siden 2005 været souschef samme sted.

Hanne Vittrup Graversen starter i en nyoprettet stilling som webkoordinator i medicinalfirmat Leo Pharma.

Her vil hun få ansvaret for at udvikle en webstrategi for firmaet, og hun kommer til at stå i spidsen for weborganisationen, der omfatter hovedkontoret i Ballerup samt lokale web-managers i koncernens datterselskab og regionskontorer i 26 lande. Hanne kommer fra en stilling som webredaktør i Forsikring & Pension. Tidligere har hun arbejdet i Ferrosan, Forbrugerinformationen, Forbrugerstyrelsen og hos Consumerdesk.

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren | Juni 2008

Nye medlemmer | Af Sonja Sukstorff Velkommen til nye medlemmer i DKF Jens Alkjær Kommunikationsrådgiver OutCom A/S 3312 1900

Luise Falhof Journalist Uberkant A/S 3318 4460

Theresa Kjærside Kommunikationsrådgiver Økonomistyrelsen 3392 8927

Kirsten Kloster Andersen Pressekoordinator Saxo Bank A/S kla@saxobank.com

Elsebet Fristed Informationsmedarbejder Öresunskomiteen 3322 0011

Ann Ax Art Director Weis & Co. 3336 6266

Jørgen Green Kommunikationsmedarbejder Copenhagen Business School - Communications & Marketing 3815 2035

Lone Knudsen Kommunikationskonsulent Kommunikation, Odense Kommune 6551 1050

Sarah Barrett Marketingskoordinator Informi GIS 3996 5900 Christina Bech Godskesen Andersen Stud.soc.

4690 2427 Olivia Møllegaard Birch Communicationsassistent Maersk Contractors 2020 0803 Carsten Busk Kommunikationsansvarlig Netværk Danmark 6161 3585 Johannes P. Bøggild Pressechef PFA Pension 3056 5062 Tommie Cau Country Manager Danmark Universum Communication tommie.cau@universum.se Kristina Cheetham Webredaktør Kunststyrelsen 3374 4500 Brian Viuf Christensen Communications Manager DHL 4190 8165 Jesper Rud Christoffersen Uddannelseskonsulent Finansrådet 3370 1000 Christine Durck Produktchef christinedurck@ hotmail.com Søren Dybdahl Journalist Farmer & Co. 4921 4011 Nathalie Erb Marketing Manager Eye for Image 4492 4444 Helle Bay Eriksen Kommunikationsrådgiver Bay Communications 4040 9069

Kommunikatøren | Juni 2008

Anne Møller Gaardsted Akademisk medarbejder Unge & Sorg 6167 9640 Trine Hansen Cand.comm.

2585 0158 Dorte Hansen Cand.comm.

2674 6503 Helle Selma Harbsmeier Cand.mag.

2618 9814 Marie Louise Heimann Kommunikationskonsulent Finansrådet 3649 1240 Poul Høgsted Direktør Press2go ApS 3321 2122 Gitte Dreier Jacobsen Turistchef gdj@privat.dk Winnie Jakobsen Senior Director Danfoss A/S 7488 5809 Kirsten Hejlskov Jensen Kommunikationskonsulent Kromann Reumert 7012 1211 Helle Jung Kommunikationsrådgiver og journalist Helle Jung Kommunikation 2027 4571 Tina Kiær Informationschef for Mental Health WHO - Verdenssundsorganisation 4839 2484 Michael Kjærsgaard Konceptudvikler Symbolik PowerPoint Solutions 7023 4492

Mads Kruse Kommunikationskonsulent Københavns Kommune 2688 5883 Dorthe La Cour Informationsmedarbejder Rockwool A/S 4655 8888 Ulla Ladegaard-Mortensen Webredaktør SKAT Informationskontoret 7237 8880 Peter Lichtenstein Jørgensen kommunikationskonsulent Lead Agency 2551 7990 Louise Lundström Kommunikationskonsulent Lån & Spar Bank A/S 3378 2000 Rasmus Lybæk Kommunikationskonsulent Cision Danmark A/S 3375 1100 Lone Lyngdorf Direktør Easy Translation 8618 2124 Marie Nielsen Media Partner Cision Danmark A/S 3375 1100 Krestina Magdal Nielsen PR og kommunikationsmedarbejder Egetæpper a/s 9711 8811 Jeanette Irene Nielsen Presse Koordinator Saxo Bank A/S 5090 9743 Iben Nielsen Teamleder for pressse og kommunikation Danmarks Apotekerforening 3376 7685

Vibeke Ottesen Cand.it.

2728 9994

TrineVenbjerg Hansen Cand.Comm.

3630 9395

Inge Poulsen Koordinator H. Lundbeck A/S 3643 2055

Lisbeth L.Weimann Kommunikationsmedarbejder Kontrabande 3333 8387

Friederike Rabe Direktør Stemmedesign 5190 5807 Caroline Rantzau Account Executive Hill & Knowlton A/S 3313 1433

Lone Yding Kommunikationsansvarlig Vejlefjord-fonden 7682 3301

Julie Ravn Mediepartner Cision Danmark A/S 3375 1100 Kristina Rosengren Tekstforfatter Weis & Co. 3336 6266

Velkommen til nye medlemmer i DKF og UngKom

Pernille Skovmose Graduate Energinet.dk 7022 1044

Lise Abildgaard Andersen Studerende 6146 9821

Ulla Snetoft Ødum Kommunikationskonsulent Lead Agency 2789 7121

Christina Bech Godskesen Andersen Studerende 4690 2427

Anne-Mari Sonne Pensionskonsulent Forsikring & Pension 3332 3795 Josefine Spindler Konsulent Dansk Industri 5055 3162 Rune Stæhr Kommunikationskonsulent Roskilde Kommune Byrådssekretariatet 4631 3136 Jeppe Terp Kommunikationskonsulent Frontal ApS 3331 0012 Jakob Thomsen Kommunikationskonsulent FORCE Technology 4062 8693 Rene Tronborg Kommunikationskonsulent Novozymes A/S 4446 2274

Laura BielefeldtJakobsen Studerende 2860 3073 Janus Breck Studerende 4061 3438 MariaBruun Studerende mariabruunandersen@ hotmail.com Tina Hammer Studerende 2445 1992 Hans Jonas Hansen Studerende 5188 5659 Michael Johansen Studerende 4079 3399 Simon Krogh Studerende sikr03ab@student.cds.dk

Katrine Nygaard Kommunikationschef Væksthus Hovedstadsregionen 3010 8080

Arja Helena Turunen Familierådgiverkonsulent Hellios 4752 0910

Kasper Bent Rasmussen Studerende 2076 2767

Malene Hedegaard Olesen Informationsmedarbejder Hvidovre Kommune 3639 3918

Mette Uhd Kommunikationsådgiver Danfoss A/S 7488 7369

Lene Sparsø Thygesen Studerende 2067 9964

29

WWW.1508.DK

ANTON M JENSEN A/S Salg, innovation, design, prepress, ctp, tryk og bogbind.

Producerer efter Good Manufacturing Practice (GMP).

Er svanemærket og har modtaget Den Danske Designpris.

antonm.dk

222#)0-,"/0),*.#+.

1 '$ && $( %$

www.cision.com

Global inden for medieovervågning & medieanalyse

Dreyer & Kvetny integrerer public relations, new media og reklame, så vores kunder bliver set, hørt, forstået og elsket...

Besøg os på www.dreyerkvetny.dk DESIGN — KOMMUNIKATION WWW.ESSENSEN.COM

Perfect English

$%.),+1* &/--3.+&%2+/.

444#'5'"(/0"+-%)'#&/-

- - -$ % & * + , ( & ) # $ " '

Hill & Knowlton A/S Bredgade 73, 1260 København K Tlf. 33 13 14 33 www.hillandknowlton.com

30

CORPORATE BRANDING www.make.dk

Kommunikation der engagerer! www.nordisk-kommunikation.com

Nordisk Kommunikation A/S

Analyser • Branding • Forandringskommunikation • Grafisk design Krisekommunikation • Medietræning og kurser • PR og kampagner Rekrutteringskommunikation • Strategi og rådgivning • Webkommunikation Operate A/S • Tlf. 38 16 80 90 • www.operate.dk

• Christians Brygge 28 · 1559 København V • Telefon: 3313 0525 • www.primetime.dk · info@primetime.dk

Rostra Kommunikation Nikolaj Plads 23 • 1067 København K Telefon 3315 9420 • www.rostrapr.com

8613 7098

•

www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger

31 KOMMUNIKATIONSBUREAU :: HOLSTEBRO :: KØBENHAVN :: WWW.TILSTED.COM

Alt henvendelse: Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

Har du den nødvendige viden til at skabe overblik over den hastigt stigende nyhedsstrøm?

Infomedia strukturerer nyhedsstrømmen og giver dig Fuld dækning af danske medier Detaljeret indblik i skandinaviske medier Overblik over internationale medier Få den viden, du har brug for hos Danmarks førende leverandør af medieanalyse, medieovervågning og medieresearch. Besøg www.infomedia.dk eller ring til os på 33 47 14 50.

Infomedia er Danmarks største aktør inden for ”media intelligence”. Vi giver dig og din virksomhed adgang til Danmarks største artikeldatabase og tilbyder full-service medieovervågning samt markedets stærkeste medieanalyse. Vi giver dig overblik over nyhedsstrømmen og finder den viden, du har brug for – når du har brug for den.

Læs mere om, hvad vi kan gøre for dig på www.infomedia.dk.