Kommunikatøren nr. 2 - 2012

KOMMU NIKA TØREN nr. 2 ° April 2012

niKolai wammen

kommunikation over rørte vande

tema EU-formandskabet

LEDER l

Af Tina Donnerborg formand for Dansk Kommunikationsforening

Faglighed først!

Det er ikke nogen hemmelighed, at dimittendledigheden er eksploderet de sidste par år, og det er blevet sværere at få fodfæste på arbejdsmarkedet som nyuddannet. Det gælder også for nyudklækkede kommunikationskandidater fra landets universiteter. Derfor er det tid til at rette pandelampen mod kvaliteten af de mange kommunikationsuddannelser, de studerendes kompetencer og erhvervslivets efterspørgsel efter dem.

Men det nytter ikke at pege fingre af hinanden. Derfor byder vi i Kommunikationsforeningen gerne til for at indgå en konstruktiv dialog. Vi har brug for, at alle tager ansvar, og vil være med til at tænke i løsninger. Det skylder vi de unge kandidater, der har svært ved at finde jobs. Og det skylder vi danske virksom­heder og organisationer, der arbejder med god, professionel og troværdig kommunikation. Jeg vil derfor gerne opfordre uddannelsesminister Morten Østergaard til at gå i dialog om fremtidens kommunikations­uddan­nelser. I Kommunikationsforeningen er vores holdning klar: Vi mener, at fagligheden skal først. Kvalitet er vig­tigere end kvantitet.

I Kommunikationsforeningen ønsker vi bæredygtige løsninger, der er udviklet i et samarbejde mellem uddannelsesstederne og virksomhederne. De løsninger får vi kun, hvis uddannelsen af kandidater er tæt forbundet med arbejdsmarkedets behov.

’Og kære minister. Vores bøn er, at arbejdet med uddannelserne ikke bliver en skrivebordsøvelse, men et reelt engagement i fremtidens arbejdspladser.’

Og kære minister. Vores bøn er, at arbejdet med uddannelserne ikke bliver en skrivebordsøvelse, men et reelt engagement i fremtidens arbejdspladser. Det er ikke nok at se snævret på beskæftigelses-, uddannelses- eller finanspolitik.

Vi er nødt til at se på tværs og udnytte partnernes ressourcer.

Vi tror for eksempel på, at forskningsinstitutionerne og uddannelsesstederne skal være langt bedre til at skabe synergi, hvor de optimerer deres indsats i forhold til kandidaterne. Derfor bør vi have større og mere samlende uddannelsessteder, der sikrer et fagligt stærkt miljø for både forskere og kandidater.

Når kandidaterne kommer på arbejdsmarkedet, skal det være gennemskueligt, hvilke kompetencer de forskellige kandidater kommer med. Derfor mener jeg, at der skal ryddes op i titeljunglen. Tilbagemeldingerne for vores jobsøgende medlemmer er i dag, at ’indkøberne’ ofte må gætte, hvad kandidaterne rent faktisk kan. Det er ikke holdbart. DKF mener derfor, at det er vigtigt med en klar og kendt deklaration af uddan­ nelserne. Det vil gøre det lettere for virksomhederne at efterspørge de rigtige kandidater. Du kan læse mere om DKFs uddannelsespolitiske synspunkter på www.kommunikationsforening.dk.

Alt i alt har vi ikke brug for hovsaløsninger og fejlskud. Vi har brug for, at alle tænker sig grundigt om og løfter i flok. Det skylder vi samfundet. Og det skylder vi kandidaterne.

2

Kommunikatøren l April 2012

INDHOLD NR.2/2012

Kommunikationsafdelingen på tv Kan du kende dig selv i kommunikatørens tv-helte? Vi sætter et spejl op for den ambitiøse Lykke Leth, den kyniske Kasper Juul og den mystiske Don Draper og ser, hvor slemt det egentlig står til.

side 16

Er politiske blogs dagsordensættende?

De politiske bloggere lever stadig i skyggen af den traditionelle journalistik. Men måske er det ved at ændre sig. Ny analyse om politiske blogs betydning i nyhedsformidlingen.

side 20

Tema Hvordan kommunikerer man et dansk formandskab? Kommunikatøren sætter i dette nummer fokus på det danske formandskab. EU er generelt ikke en sællert og de vilkår, som Danmark overtager formandskabet under, er så vanskelige, at mulighederne for et succesrigt formandskab er begrænsede. Men netop lige derfor, skal det være et tema. Vi gør et forsøg. Side 6-13

Kommunikatøren | 2 April 2012 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Svend Bie (ansv.), DA Jon Kiellberg (red), DKF Bent Bøkman, Grontmij A/S Johannes P. Bøggild, DSB Bente Dalsbæk, Spot Kommunikation Nina Faurby, RelationsPeople Lene Holst Holmgård, Københavns Kommune Pernille Hermann, bedretekster.dk David Lohman, HA kom.

Simon Lund-Jensen, Rhetor Stine Mølbak, UngKom Kristian Lund Pedersen, PFA Karin Sloth, Karin Sloth Kommunikation Louise Aalbæk, Zupa Recommended Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer medio juni 2012 Deadline for artikler 18. maj 2012 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschef Jon Kiellberg, projektleder Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forside-, tema-og generalforsamlingfotos: Ernst Tobisch Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.000

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

Kommunikatøren l April 2012

4 14 16 18 20 22 23 24 25 26 28 30 32 33 34

Tips & tics Vidste du…? Nyeste historier, apps og snacks fra redaktionen Mit liv i Branchen - Vi kommunikationsfolk skal blive ved med at udfordre os selv, siger Astrid Haug, nyt bestyrelsesmedlem i Dansk Kommunikationsforening Kommunikationsafdelingen på tv Nogle gange er tv næsten så sandt, at det er skræmmende!

Få blogs spiller en politisk rolle Ny analyse går tæt på politiske sager, hvor blogs har spillet en rolle Hey, Let’s Twist Again! ’Tid til at tviste’ hed DKFs konference 20. marts hos DSB, hvor 150 deltagere fik tvistet hjernemusklerne og tilføjet ny viden Ny stærk bestyrelse Danmarks stærkeste professionelle kommunikationsnetværk har fået ny bestyrelse BOGANMELDELSER Sagt på spidsen Ups – sagde jeg virkelig det? Redaktionen ser på politiske citater, som ikke altid falder lige heldigt ud Lige til øllet! Årets ComCaseCompetition´12 blev et tilløbstykke med Carlsberg som case Den oversete kommunikationsform Avisindstik popper op i flere og flere dagblade Universiteterne glemmer de studerende Alt for mange universiteter glemmer den eksterne kommunikation MEDLEMMER I NYE JOB NYE MEDLEMMER ARRANGEMENTER GUIDE TIL BRANCHEN 3

&TICS

TIPS

Af Nina Faurby. Har du en lækkerbisken til Kommunikatøren, send den til os på jon@kommunikationsforening.dk.

Kommunikatøren EdgeRank (endelig en algoritme for kommunikatører, der sparker r..!)

Vidste du…at en Facebook-opdaterings gennemsnitlige levetid er 3 timer og 7 minutter? Derefter falder engagementet og dermed dens ranking.

Kilde: EdgeRank Checker

Kommunikatøren Homer Simpson.

Hvilken anden doven og usympatisk mand kan opnå så stor popularitet, at han kan fejre sit afsnit nummer 500?

Vidste du….at pebermynte giver 10 pct. bedre koncentrationsevne til eksamen og at rosmarin giver langt bedre fokus? Nej vel!

Arbejder du internationalt?

Globesmart er et genialt webværktøj til at forstå kulturen i andre lande.

Her kan du blandt andet få udtalt navnene på dine kinesiske kolleger eller lære, hvordan arbejdsstilen er i Frankrig. Det er dermed slut med interkulturelle misforståelser! http://www.globesmart.com/ academicaccess/Demo/index.htm

Grab this app Vivino er en drøm for novicer inden for vin. Scan etiketten, og læs anmeldelser af vinen. En nem måde at finde en god vin til firmafesten eller din date!

Omdømme-analyse i en fart Er du nysgerrig efter at vide, hvad andre tweeter, blogger eller siger om dig, dit brand eller din virksomhed på sociale medier? Tjek det på overskift.dk/overblik

Vidste du….at ’solution’, ’best’ og ’leading’ er de mest brugte ord i overskrifter i engelske pressemeddelelser? Tænk ud af boksen og undgå buzzwords, hvis du ønsker bedre søgemaskineoptimering.

Kilde: Schwartz and Business Wire, 2011

4

Er du også Facebook-skizofren?

Kender du Pinterest? En social online opslagstavle til alle dine favoritbilleder. Er du i tvivl om, hvilket outfit du skal vælge til festen? Upload billeder og få dine ’followers’ til at stemme! www.pinterest.com

Kommunikatøren l April 2012

TEMA l KOMMUNIKATION OVER RØRTE VANDE

Postevand på bonede gulve Det er med nogen nervøsitet, at redaktionen præsenterer temaet: Kommunikationen om det danske EU-formandskab.

EU er generelt ikke en sællert, og de vilkår, som Danmark overtager formandskabet under, er så vanskelige, at mulighederne for et succesrigt formandskab er begrænsede.

Men netop lige derfor, skal det være et tema.

Kommunikationsmæssigt er opgaven kompleks. Politisk er den nærmest umulig.

Danmark er dybt afhængig af de beslutninger, der kan træffes under formandskabet. Og hvor dygtigt vi løser opgaven, vil have stor betydning for Danmarks indflydelse i EU i de kommende år.

At overtage formandskabet for EU midt i den værste krise for Euroen - som Danmark ikke er med i - og som Angela Merkel til gengæld er så stærkt involveret i, at hun dårligt kan slippe tøjlerne - lyder som øretævernes holdeplads.

Læg dertil, at EU, siden Danmark sidst havde formandskabet, har fået en præsident, der leder møderne for statscheferne, og at Frankrig står midt i et afgørende præsidentvalg, som tvinger formandskabet til at skyde de tungeste beslutninger til topmødet i juni.

Og uanset hvor europæisk tænkende man er, så er der en verden til forskel på den økonomiske situation, de sydeuropæiske lande og de nordiske lande står i.

Hvordan i alverden kan et formandskab kommunikeres i den situation?

Om formandskabet og kommunikationen omkring formandskabet lykkes til fulde, ved vi først, når boet er gjort op midt på sommeren. Men her midt i formandskabet, tyder meget på, at de strategier, som Danmark har lagt, har været bæredygtige.

God kommunikation starter med at stille det etiske spørgsmål: Hvad vil jeg være for hvem?

Regeringen besvarede selv det spørgsmål over for den internationale presse med et lån fra Simon & Garfunkel: ’Like a bridge over troubled water’.

Det billede er slået igennem – måske endda i højere grad end formandskabets officielle fire-punkt program.

Og når man på møde efter møde taler om nødvendigheden af, at Europa sætter tæring efter næring, så virker det godt, at man ikke serverer dyr (og miljøbelastende) flaskevand, men postevand fra hanen. Så bliver det til god kommunikation, når udenlandske politikere og journalister taler om ‘the tapwater presidency‘.

God læselyst Svend Bie

Kommunikatøren l April 2012

5

TEMA l KOMMUNIKATION OVER RØRTE VANDE

Det danske EU-formandskab har stået i krisens tegn.

Og det har været en betingelse for at udfylde formandsskabet effektivt, at man erkendte, at sådan er det bare.

Kommunikatøren har sat Europaminister Nikolai Wammen i stævne

Som en bro over rørte vande Af Svend Bie

Europaminister Nicolai Wammen kalder baggrunden for formandskabet ’Europas dybeste krise siden 2. verdenskrig og en Euro i overlevelseskamp’. Krisen kom ind i det højrøde felt, da England valgte ikke at ville være en del af finanspagten. Og så var splittelsen til at få øje på. I den situation var det ikke nok at holde fast i det planlagte arbejdsprogram som eneste pejlemærke.

- Jeg valgte i den situation, at fortælle hvordan vi så opgaven ved citere Simon & Garfunkels sang ’Like a bridge over troubled water’. Det sender nogle klare billeder og signalerer, hvad det først og fremmest handler om.

Europaminister Nikolai Wammen er ikke i tvivl om, at i den nuværende situation skal formandskabet gå på to ben.

- Det er en udfordring, når man har et mediebillede og en EU-virkelighed, der har været fokuseret på her og nu krise og en euro i overlevelseskamp, at få plads til det langsigtede.

Men jeg mener, at det er vigtigt både indholdsmæssigt og kommunikativt at have et perspektiv, der rækker 10-15 år frem.

Samme kommunikative platform i EU? De fire hovedoverskrifter for det danske formandskab - Et ansvarligt, et

6

dynamisk, et grønt og et sikkert Europa - er brugt flittigt af regeringen i både den hjemlige og den internationale kommunikation om formandskabet. Men er det overhovedet muligt at kommunikere på samme platform nationalt og internationalt, når udfordringerne trods alt er så forskellige?

Er danskerne og sydeuropæernes virkelighed den samme?

- Vi er i den positive situation, at vi i Danmark har styr på den økonomiske politik. Vi har vores udfordringer, men vi har lagt et reformspor kombineret med en kickstart. Men vi er samtidig afhængige af, hvordan det

’Alle kommunikations­ udfordringer er bestemt ikke løst, men det sidste års stærke fokus på k­ risen har betydet større viden om, hvad der ­foregår, og hvad der er vigtigt for danskerne.’

Europaminister Nikolaj Wammen går i de andre lande. Udviklingen i EU kan betyde forskellen på job eller arbejdsløshed. Og det tror jeg, at man er opmærksomme på i de danske familier. 70 pct. af al eksport går til EUlande.

Nicolai Wammen mener derfor også, at danskerne har fået en større forståelse for, at der skal være orden i

økonomien – ikke bare i Danmark men i hele Europa. Han køber ikke synspunktet om, at danskerne ikke interesserer sig for EU’s økonomi, og at debatten om Finanspagten har været tam.

- Jeg synes det var en god debat, og læg mærke til, at opinionsmålingerne viser, at danskerne klart ønsker, at vi skal være med.

Krisen kan knække kommunikationskoden Det betyder ikke, at han tror, at vi har knækket koden til at løse kommunikationsproblemerne om EU. - Alle kommunikationsudfordringer er bestemt ikke løst, men det sidste års stærke fokus på krisen har betydet større viden om, hvad der foregår, og hvad der er vigtigt for danskerne. Der er en forståelse for, at det har betydning for jobbene i Brønshøj og Brønderslev.

Kommunikatøren l April 2012

- Vi skal huskes for, at vi leverede et kompetent og professionelt formandsskab, siger Europaminister Nikolai Wammen.

Set i det perspektiv har krisen været en fordel for forståelsen af EU, mener Nikolai Wammen.

- Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Krisen har været med til at sætte et skarpt fokus på, at man ikke længere kan lukke øjnene og håbe på det bedste.

Der skal træffes ganske hårde, men nødvendige beslutninger. Vi har meget hurtigt fået opbakning til finanspagten fra 25 ud af 27 lande. Det havde ikke været muligt uden krise.

Stadig fredens og demokratiets projekt Europaministeren forstår godt, hvis der rundt om i EU er unge mennesker, der ikke synes, at EU har gjort det godt nok. - I Spanien er op mod hver anden ung arbejdsløs. Vi har ikke kunnet give tilstrækkelige svar på udfordringerne. Derfor har vi også

Kommunikatøren l April 2012

gjort ungeledigheden til et særligt indsatsområde, siger Wammen, der godt mener, man kan holde fast i EU som fredens og demokratiets projekt – også over for de unge, der har 2. verdenskrig på afstand.

- Når vi byder Serbien velkommen, så er vi med til at skabe demokrati på et område, der indtil for nylig har budt på krig og forfærdelige forbrydelser. Her har man fået demokratiske kræfter i front, der vil gøre op med en frygtelig fortid. Det er vigtigt at vise ungdommen, at EU er mere end et regnestykke, hvor der kan sættes to streger under resultatet.

VK regeringens formandsperiode blev kendt for, at udvidelsen af EU faldt på plads. Hvad skal denne regerings formandsperiode huskes for?

- Vi skal huskes for, at vi leverede et kompetent og professionelt formandskab, hvor vi i en meget vanske-

lig situation fik taget nogle gode beslutninger, der kunne hjælpe EU ud af den økonomiske krise. At vi fik sået de frø, der kunne skabe job og vækst. Og at vi holdt EU på sporet for en grøn udvikling og udvidelse med de lande, som vi mener, det er fornuftigt at invitere.

Nikolai Halby Wammen • Født 7. februar 1971 • Cand.scient.pol.

• Borgmester i Aarhus fra 2006-2011 • Valgt til Folketinget i 2011 • Europaminister siden valget i 2011

DKF kursus Kommer dine historier i pressen?

Maj 2012 www.kommunikationsforening.dk

7

TEMA l KOMMUNIKATION OVER RØRTE VANDE

Brobyggerne Kommunikatøren har budt Rebecca Adler-Nissen på en snak om det danske EU-formandskab. Vi har særligt fokus på de kommende succeser, der – hvis alt går vel – kan resultere i ønske-overskrifter

Af Simon Lund-Jensen, senior kommunikationsrådgiver i KMD

- Der er sagt en masse om, hvad et dansk formandskab ikke kan. Vi kan ikke løse euro-krisen. Vi kan ikke redde Grækenland. Men jeg synes faktisk, det er mere interessant at se på det, der står tilbage: Hvad er det så, vi kan?

Som en af Danmarks førende EUforskere kender Rebecca Adler-Nissen

ret godt til de muligheder, der ligger i et EU-formandskab. Men hun kender særdeles godt til Danmarks muligheder. I 2010 tog hun nemlig orlov fra Københavns Universitet for at arbejde et år i Udenrigsministeriet. Her deltog hun i arbejdet med at forberede programmet og prioriteterne for det danske formandskab.

- En tommelfingerregel er, at 85 pct. af dagsordenen er givet på forhånd, siger EU-forsker Rebecca Adler-Nissen.

Brobyggerne, der holdt Europa samlet Hvad vil formandskabet i 2012 blive husket for? Ifølge Rebecca Adler-Nissen kan det blive som formandskabet, der byggede bro og holdt sammen på et Europa i to grupper: De 17 lande i euro-zonen og de 10 lande udenfor.

- En af de ting, Danmark har solgt sig selv på, det er rollen som brobygger. Det står centralt. Og der udnytter man nærmest sin svaghed. Man si-

ger: - Ja, vi står uden for euroen.

Men netop derfor forstår vi, hvordan det er at være udenfor. ’Brobyggeren Thorning’ er måske ikke en overskrift, der har fyldt meget i danske medier. Men Rebecca AdlerNissen pointerer, at det danske formandskab skal kommunikere til både et europæisk og et dansk publikum: - Det danske publikum er naturligvis vigtigt for regeringen. Men der er

også en anden dagsorden i Bruxelles og i resten af Europa. Og på europæisk plan fungerer fortællingen om brobyggerne meget godt.

En ønske-overskrift kunne være:

’Danmark holder sammen på Europa’

Formandskabets fire prioriteter Som nævnt har Rebecca Adler-Nissen deltaget i arbejdet med at fastlægge og formulere det danske formandskabs prioriteter. De præsenteres på hjemmesiden eu2012.dk som et ansvarligt, et dynamisk, et grønt og et sikkert Europa. Under hver af de fire overskrifter findes hundredevis af lovstykker, som skal forhandles.

Men ifølge Rebecca Adler-Nissen

8

er det begrænset, hvor meget de danske ministre kan sætte dagsordenen på forhandlingsmøderne: - En tommelfingerregel er, at 85 pct. af dagsordenen er givet på forhånd. Det er det, man arver fra det forrige formandskab. Derfor handler det om at tage det, der er på bordet, og gøre det til sit projekt.

Men hvad er det så for forhandlin-

ger, der kan give konkrete resultater under det danske formandskab? Vi kigger nærmere på mulige ønskeoverskrifter under de fire prioriteter.

En ønske-overskrift kunne være:

’Nu stiller EU bankerne til ansvar’ Kommunikatøren l April 2012

Et sikkert Europa

Opgør med grænseoverskridende kriminalitet Under overskriften ’Et sikkert Europa’ finder vi emner som bekæmpelse af international kriminalitet og terrorisme, europæisk asylsystem og den fælles udenrigspolitik.

Her er en af de helt aktuelle sager en fælles efterforskningskendelse, der skal gøre det mere effektivt at efterforske kriminalitet på tværs af grænser. Men Rebecca Adler-Nissen peger også på de konflikter, der ligger i forhandlingerne:

- Det er et ægte dilemma. På den ene side har du retssikkerheden. Vores politiske kultur og vores tillid til myndighederne er – af gode grunde – forskellig i de europæiske lande.

Herhjemme har vi nok større tillid til

dansk politi end vi har til italiensk ­politi. På den anden side har du den alvorlige grænseoverskridende ­kriminalitet, forklarer Rebecca AdlerNissen.

En ønske-overskrift kunne være:

’EU bekæmper grænseoverskridende kriminalitet’

Et dynamisk Europa

Det indre marked fylder 20 år Et dynamisk Europa handler om vækst og arbejdspladser. Det indre marked fylder 20 år under det danske formandskab, og det håber regeringen at kunne fejre med en række appetitvækkende pakker til såvel EU’s borgere som europæisk erhvervsliv.

Her handler en af de interessante forhandlinger om den såkaldte Roaming 3-pakke. I dag kan det koste kassen at bruge mobil-telefonen uden for Danmark. Det skyldes, at man be-

taler en afgift – kaldet roaming – for at bruge en udenlandsk udbyders netværk. - Roaming 3-pakken betyder, at mobil-operatørerne ikke må tage tårnhøje priser, når man bruger

sin telefon i udlandet, forklarer Rebecca Adler-Nissen. Her er en lovgivning, der kan kommunikeres.

En ønske-overskrift kunne være:

’EU sikrer dig mod dyre telefonregninger på ferien’

Et grønt Europa

CO2-neutralt EU i 2050 Klima- og energiminister Martin Lidegaard skal stå i spidsen for forhandlinger om en køreplan mod et CO2-neutralt EU i 2050. Målet er erklæret.

Men det er vejen til målet ikke. Og her vil det danske formandskab forsøge at definere nogle milepæle, der peger frem mod 2050. - Det er en interessant og ret ambitiøs målsætning, der handler om alt fra alternative transportmidler til bæredygtig energi, siger Rebecca Adler-Nissen.

Kommunikatøren l April 2012

Hun peger også på et konkret eksempel: - Har man i dag en el-bil, så kan man ikke køre gennem Europa.

For der er ikke el-standere, hvor man

kan tanke op. Sådan noget kræver lovgivning. Og det kan kommunikeres.

En ønske-overskrift kunne være:

’Nu baner EU vejen for el-bilen’ 9

TEMA l KOMMUNIKATION OVER RØRTE VANDE

Der er ingen forkromede politiske mål for det danske EU-formandskab. De økonomiske udfordringer er enorme. I udenrigsministeriet kæmper et lille kommunika­ tionsteam for, at både EU og Danmarks formandskab alligevel ses som en succes

Formandskab uden Af Johannes P. Bøggild

Tre bannere fra top til bund på Udenrigsministeriets gavl viser, at Danmark har EU-formandskabet. De bærer logoet, som udtrykker, at året er skiftet fra 2011 til 2012, hvor formandskabsstafetten blev overgivet til Danmark. Bannerne i rød-hvide farver signalerer ydmyghed og alvor. For der er ikke plads til store armbevægelser, som dengang i 2002 hvor Anders Fogh Rasmussen havde EU udvidelsen som det overordnede mål.

Denne gang er der tale om et mere ordinært arbejdsformandskab.

Der er ikke ét stort overordnet mål, men mange mindre fordelt på de mange ministerier. Der kommer ingen champagnefinale. Og vi vil ikke se en statsminister afslutte halvåret med en erklæring om, at der nu i dette øjeblik sker noget historisk.

- Det var en helt særlig situation dengang, da vi sad for bordenden ved østudvidelsen. Dette formandskab er et mere normalt formandskab med mere almindelige dagsordner.

10

Lars Peter Levy: - Vi håber på, at hvirvle så meget støv op, at det her ikke kun opleves som et regeringsprojekt.

Men den store sag er selvfølgelig den økonomiske situation, siger Lars Peter Levy. Han er chef for det team i Udenrigsministeriets Europapolitiske kontor, som står for formandskabets kommunikation, og det er her ministeriernes kommunikation om formandskabet koordineres.

Færre ressourcer end tidligere Han fik opgaven i sommeren 2010.

Siden har han bygget kommunika­ tions-

teamet op, defineret processerne og opgaverne og taget initiativ til koordination mellem ministerierne. Han har trukket på folk med erfaringer fra det tidligere formandskab og fra COP15, og han har rejst rundt til nogle af de lande, som for nylig har haft formandskabet for at blive klogere.

Tidligere har der været brugt mange penge på at markedsføre formandskabslandet. Men ikke denne gang. Det er et nøjsomt formandskab i gælds- og finanskrisens tegn, og en stor del af kommunikationsindsatsen er uddelegeret til EUrepræsenta­tionen i Bruxelles og de enkelte ministerier. Med valget af den 38-årige karrierediplomat som chef for kommunikationsteamet og placeringen af teamet i Europacenteret signaleres, at den politiske substans er i højsædet.

Og det er indholdet i formandskabet, som sætter rammerne for for-

Kommunikatøren l April 2012

champagne mandskabets kommunikationsindsats. Ikke omvendt.

Den helt store dagsorden - Vi har ikke siddet og spurgt os selv, hvad skal vi kommunikere. Det har givet sig selv. Vores opgave, at kommunikere det politiske arbejdsprogram ud, siger Lars Peter Levy.

Den store dagsorden er at få styr på økonomien og skabt både vækst og beskæftigelse.

- Det gør regeringen meget ud af at kommunikere. Det flugter med nogle initiativer i EU, hvor der på energi-, klima- og miljøområdet er initiativer på vej, samtidig har vi i Danmark noget at bidrage med. Vi har mange virksomheder inden for den grønne sektor, og de bidrager med vækst og beskæftigelse. Vi har know-how og teknologi, som vi gerne vil vise frem, forklarer han.

Det grønne spillede en væsentlig

Kommunikatøren l April 2012

rolle, da 66 Bruxelles journalister var inviteret til Danmark i januar. Udover en række briefinger med de danske ministre, var de blandt andet på besøg hos DONG, hvor der var diskussion om grøn energi. De hørte om dansk velfærdsteknologi, de prøvede det nye nordiske køkken og var på besøg på Dansk Design Center. Endelig spiste de middag med statsministeren, en række andre ministre og mødte EU-kommissionens formand Barosso ved et pressemøde. Et besøg på over tre dage, som selvfølgelig også handlede om de fire danske dagsordener for formandskabet.

- Det er afgørende, at den udenlandske presse får et godt indtryk fra starten. De dømmer hurtigt, og det er vigtigt for at komme ud med budskaberne på et senere tidspunkt i formandskabet, siger Lars Peter Levy.

Det har man oplevet ved andre formandskaber, hvor pressen ret hurtigt har fået et negativt indtryk. Lars Peter Levy siger det ikke direkte, men det var også

et af problemerne for Ungarn, som havde formandskabet for nylig.

Tiden kalder ikke på store kampagner Pressen og journalisterne er en af de tre målgrupper, kommunikationskontoret arbejder med. Befolkningen er endnu en målgruppe. Den bliver der kommunikeret til via brochurer, postkort, plakater og masser af informationer, som kommer ud til landets ungdomsuddannelser, rådhuse og biblioteker.

- Vi vil gerne have, at så mange ved hvad der foregår, men tiden er ikke til de store kampagner. Og det med at danskerne skal elske EU har man prøvet før - uden den store succes. Vi skal ikke proppe noget ned i halsen på folk, siger Lars Peter Levy.

Hvirvle støv op Den tredje målgruppe er meningsdannere. Her er tale om beslutningstagere, eksperter og NGO’er. Relationen til målgrupperne bliver her hovedsagligt varetaget af de enkelte ministerier, som har langt større viden, om egne faglige dagsordener.

- Vi holder briefings og stiller gerne med folk til konferencer, og vi håber på at hvirvle så meget støv

11

TEMA l KOMMUNIKATION OVER RØRTE VANDE

’Vi har ikke siddet og spurgt os selv, hvad skal vi kommunikere.

Det har givet sig selv,‘ siger Lars Peter Levy.

op, at det her ikke kun opleves som et regeringsprojekt, men det kræver, at andre stakeholdere også er engagerede i EU-formandskabet. Og det er de, siger Lars Peter Levy.

De to vigtigste målgrupper Pressen og journalisterne er dog den vigtigste af de tre målgrupper, fordi de bringer budskaberne videre. Fra kommunikationsteamet kommer daglige nyhedsbulletiner, hjemmesiden opdateres løbende, ugentligt udkommer et elektronisk nyhedsbrev, og så er der en Twitter tjeneste. Talsmændene på den danske EU-repræsentation i Bruxelles har også en profil. - Vi har valgt Twitter fordi det er en hurtig måde at kommunikere resultater til både dansk og udenlandsk presse på.

Det er et godt og hurtigt supplement til den øvrige kommunikation. Facebook har vi derimod fravalgt, fordi det ville kræve, at en person hele tiden skulle sidde og svare. Det har vi ikke ressourcer til, siger Lars Peter Levy.

Til at servicere pressen er der mange flere end kommunikationsteamet i Udenrigsministeriet. EU-repræsentationen i Bruxelles har to talsmænd og et tæt samarbejde med det cirka 1000 mand store pressekorps i Bruxelles. Hvert ministerium har udpeget talspersoner. I alt 85 talspersoner fra ministerierne står til rådighed. De har fået tilbudt tv-træning samt en tjekliste til at optræde i medierne.

12

- De skal svare kort og præcist, og det hjælper vi gerne til, siger Lars Peter Levy.

Han fortæller, at der ikke er sat mange kvantitative målsætninger op for kommunikationen. - Det er lidt svært. Så skulle vi undersøge, hvor mange der kender en sag eller formandskabet, siger han. Underforstået, at det ikke har den store værdi.

Målkriterier for EU-kommunikationen Med udgangspunkt i hjemmesiden eu2012.dk er der dog opstillet en række mål for kommunikationen af formandskabet. Kalenderen skal være opdateret, der skal være mulighed for livestream, og den skal have haft op mod en million besøgende, når formandskabet slutter. 5.000 personer skal være tilmeldt de forskellige nyhedstjenester, og mange skal benytte sig af Twitter. Pressen - både den internationale og danske - skal også have oplevelsen af, at den bliver serviceret hurtigt og korrekt. Endelig er der også en lidt diffus målsætning om, at øge informationen om EU og Danmark i EU. Men her er fortsat lidt vej endnu.

Og når formandskabet slutter til sommer lukker Lars Peter Levys team.

Men måske bliver der alligevel her mulighed for at åbne en flaske champagne til at markere arbejdsindsatsen.

Links: www.eu2012.dk/da 1100 er tilmeldt de løbende nyheder 1800 det ugentlige nyhedsbrev Fotokonkurrencen www.snapshots.eu2012.dk/ 1000 billeder er ved udgangen af februar uploadet fra 26 lande Twitterprofil: @eu2012dk og @SpoxBrx_DK Over 4100 er tilmeldt de to twitter profiler Logo: designet af Kunde & Co Hjemmesiden er designet af Kontrapunkt og Pentia

DKF kursus Spin, lobbyisme og politisk kommunikation August 2012 www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l April 2012

Den danske regering har ramt en god tone og et effektivt indhold i kommunikationen om det danske formandskab. Det er den udbredte holdning blandt de tre udenlandske korrespondenter, Kommunikatøren har spurgt til råds

Dansk formandskab set med udenlandske øjne Enkel og tilgængelig kommunikation Korrespondent hos ITAR-TASS (Russia) Nikolai Morozov Det har været meget klart, at det danske formandskab har lagt meget vægt på de finansielle problemer i EU. Senest at få skabt det økonomiske grundlag for finanspagten.

Kommunikationen virker i det hele taget meget enkelt og let tilgængeligt – og ikke mindst rigtigt godt organiseret. Jeg benytter meget Udenrigsministeriets hjemmeside om formandskabet til at få de seneste nyheder og informationer om møder og presseevents. Den fungerer rigtigt godt.

Af Bent Bøkman, pressechef hos Grontmij A/S

Jeg lagde især mærke til, at det lykkedes at få kommunikeret ønsket om at bygge bro mellem eurolandene og dem, der står udenfor – selv om Danmark ikke selv har Euroen. Det er godt klaret.

Ingen skjulte agendaer Korrespondent på Göteborgs-Posten, Svensk magasinpresse og Wobbing. Europe (www.wobbing. eu) Staffan Dahllöf Det har fungeret godt, at regeringen har sat de fire prioriteter som et ansvarligt, et dynamisk, et grønt og et sikkert Europa. Budskaberne er lige så floromvundne som altid, men de giver et godt billede af de udfordringer, der venter.

Og der er en god sammenhæng, mellem det man siger, og det man gør. Her er ingen skjulte dagsordener.

Man skal bare samtidig huske, at formandskabet er en bunden opgave, hvor 80 pct. af sagerne følger en fastlagt dagsorden, 10-15 pct. bliver styret af begivenhedernes gang - fx Grækenlands krise. Der er derfor kun lidt tilbage til egne politiske initiativer. Så selv om Helle Thorning-Schmidt siger, at

hun vil forsøge at løse finanskrisen ved at bygge bro mellem eurolandene, og dem der står udenfor, kan arbejdet ikke gøres færdigt i denne formandskabsperiode.

Som korrespondent er det allervigtigste dog, at man modtager reel information om, hvad der foregår, hvornår og hvor. Dernæst, hvad formandskabet ønsker at arbejde med. Og det har fungeret godt indtil nu.

DK i rollen som mægler, hjælper og formidler Korrespondent på Berliner Zeitung, Frankfurter Rundschau, Basler Zeitung (Sweitz), Die Presse (Østrig) Johannes Gamillscheg Helle Thorning-Schmidt rejste rundt til de større EU-lande op til formandskabet. Her fortalte hun om, hvad man vill lægge vægt på: At sikre vækst, at løse gældskrisen og arbejde for grønne jobs og vedvarende energi. Men det er klart, at det er gældskrisen, der er det vigtigste i øjeblikKommunikatøren l April 2012

ket. Det bliver også kommunikeret meget tydeligt.

Som optakt til statsministerens besøg i Berlin, interviewede jeg hende om, hvilke emner, hun så som de vigtigste som socialdemokrat. Hun svarede, at hendes rolle ikke var at få gennemført en socialdemokratisk politik, men at sikre, at Danmark fik rollen som formandsland, hvor man mægler, bygger bro, hjælper og formidler. Og det synes jeg lykkes ret godt. Budskaberne er klare og enkle.

Tror du, hun får chancen for at gentage Anders Fogh Rasmussens ord fra formandskabet i 2002: ’We have an agreement’, som afslutning på sit formandskab?

Nej, for hvis det ender med en aftale på nogle af de punkter, man arbejder med, er det Herman Van Rompuy, EUs formand, og ikke Helle Thorning-Schmidt, der kan sige de berømte ord. Hendes rolle er udelukkende at forhandle og mægle.

13

MIT LIV I BRANCHEN

Digitale udfordringer skaber nye kommunikationsmuligheder - Vi kommunikationsfolk skal blive ved med at udfordre os selv og hinanden og ikke holde os tilbage med at prøve nye ting af, siger Astrid Haug, særlig rådgiver for kulturministeren og nyt bestyrelsesmedlem i Dansk Kommunikationsforening

Af Pernille Hermann

Lige før jul startede Astrid Haug, 33, som særlig rådgiver for kulturminister Uffe Elbæk. Og så er hun netop blevet valgt ind i bestyrelsen for Dansk Kommunikationsforening. Det er langt fra et tilfælde. For Astrid Haug og Jonas Friisberg Nielsen fra Bysted sprudlede af overskud som værter for kom-dag‘11 om digitale medier i november, så bestyrelsen behøvede ikke at kigge langt efter en ny og meget kvalificeret kandidat til generalforsamlingen den 20. marts.

Værn om kreativiteten Hvad vil du udrette i bestyrelsen?

- På det digitale område har jeg en faglig styrke, jeg kan bringe i spil. Jeg mener jo, at man skal være nysgerrig over for det nye, og mulighederne vælter ind over os nu. Det er vigtigt at acceptere en vis fejlprocent, for der bliver begået fejl. Det er en del af arbejdsprocessen at prøve ting af, og tit er vi i kommunikationsfaget nok lidt for hurtige til at dømme noget endegyldigt inde eller ude.

Hvordan finder vi så ud af, hvad der duer?

- Udfordringen er at tage de digitale muligheder for, hvad de er – vi skal ikke give køb på det kommunikationsfaglige, det skal stadig være bæ-

14

rende, så teknologien ikke skygger for et fokus på modtagerne og det klare budskab. Og så skal vi kæmpe for kreativiteten i jobbene.

- Mange kommunikationsjob bliver enstrengede og mangler det kreative element. Man kan nemt ende med at sidde foran skærmen og besvare emails. Så er det godt engang imellem at komme op af stolen og indse nødvendigheden af at kunne spille på flere strenge – både for ens egen fagligheds skyld, og fordi der sjældent kun er én måde at løse en kommunikativ udfordring på.

Lillesøster lagde kimen Astrid Haug er fra Lystrup uden for Århus. Nummer fire af fem børn i et almennyttigt byggeri, hvor mor gik hjemme det meste af tiden, og far arbejdede med edb, som det hed dengang.

- Det var vel nærmest et borgerligt hjem, hvor vi havde det godt og fik lært at klare os i flokken. Men jeg tror kun, vi har været på ferie to gange – det var der ikke råd til, når vi var så mange, så jeg var sulten efter at komme ud og opleve noget.

Var det din far, der sporede dig ind på it-mulighederne?

- Nej, det kom først senere. Jeg var dygtig i skolen, spillede håndbold og havde sommerferiejobs, fra jeg var 13-14 år, og matematik var mit bedste fag. Jeg har altid været glad og snakkesalig, men kan også godt lide

at bruge min logiske sans og sunde fornuft.

- Ret længe tænkte jeg, at jeg skulle være journalist, skolelærer eller forfatter, så jeg tog blandt andet på Askov Højskole efter gymnasiet. Men lærerne dér gik meget op i, at journalistik er et håndværk, og det fængede ikke rigtig hos mig. Det var min søster, der fik mig sporet ind på universitetet, og det passede meget bedre til mig.

Shakespeare forever Astrid Haug har en kandidatgrad i medievidenskab fra Aarhus Universitet, og efter de første to år med tvungne fag som radio og film valgte hun at specialisere sig i europæisk politik på universiteterne i Maastricht og Sussex ved Brighton.

- I Brighton havde jeg som ekstra fag valgt Shakespeare med undertitlen ’hvad kan vi bruge ham til i dag?’

Vi havde en fantastisk skuespillerinde som lærer, og det blev et af mine bedste fag under udlandsopholdet.

John Kerry for President Med sin internationale bachelor i bagagen rykkede Astrid Haug til hovedstaden og fik i 2003 et studenterjob med radiomarketing for DR. Året forinden havde hun meldt sig ind i Det Radikale Venstre og opbygget et netværk der, og i 2004 fik hun den idé at tage til USA for at prøve at være med i den amerikanske valgkamp.

- Jeg kendte ingen derovre og hav-

Kommunikatøren l April 2012

’Man må godt have det sjovt, mens man laver politik.’

Udfordringen er at tage de digitale muligheder for, hvad de er – vi skal ikke give køb på det kommunikationsfaglige, siger særlig rådgiver i Kulturministeriet, Astrid Haug.

de aldrig før været i USA, men så snart det stod klart, at John Kerry stillede op imod Bush, ringede jeg til kampagnekontoret i New York og meldte min ankomst. De sagde, efter jeg havde henvendt mig en del gange - at jeg var velkommen, men de blev nu ret overraskede, da jeg pludselig også stod der på kampagnekontoret ved Times Square. De første tre måneder brugte jeg mest på at overbevise dem om, at jeg mente det seriøst og mødte trofast op på kontoret hver morgen.

Jeg var med ude at stemme dørklokker og deltog i de store fundraisingbegivenheder og lavede også selv et par små events. Amerikansk valgkamp er jo meget pengestyret, men samtidig gør de meget ud af, at det skal være folkeligt. Man må godt have det sjovt, mens man laver politik.

Det gjaldt så ikke helt for John Kerry, der som bekendt tabte til Bush med blot 8.500 stemmer. Et af de afgørende slag stod for første gang i amerikansk valghistorie på internettet. En gruppe af højreorienterede Vietnamveteraner kaldet Swift Boat Veterans for Truth hævdede på en video, at Kerry slet ikke var nogen krigshelt og ikke havde gjort sig fortjent til sine militære medaljer. Den oplevelse og demokraten Howard Deans pludselige popularitet på nettet fik Astrid Haug sporet ind på, at internettet var den nye politiske slagmark.

I den radikale lejr Tilbage i København fik Astrid Haug i

Kommunikatøren l April 2012

2005 et studenterjob i Det Radikale Venstre. Hun blev siden pressemedarbejder, og i en periode var hun konstitueret pressechef for partiet. Det blev en kaotisk tid, da det var midt under Muhammedkrisen. Samtidig fik hun mulighed for at prøve kræfter med digital kommunikation og partiorganisering under danske forhold.

- Det slog mig, at vi herhjemme slet ikke inddrager de frivillige på samme måde som i USA. Det kunne måske også give nogle flere penge til valgkampen, siger hun. Året efter blev Astrid pressechef hos borgmester Klaus Bondam i Teknik- og Miljøforvaltningen på Københavns Rådhus, og det gik heller ikke stille af, fx da Ungdomshuset blev ryddet.

Kortslutning til borgerne Astrid Haug var på barselsorlov med barn nummer to, da hun skrev bogen ’Lyt til elefanterne’ sammen med Anna Ebbesen, der ligeledes arbej­ dede for Det Radikale Venstre og i dag ­arbejder med kommunikation i ­Washington DC. - Jeg skrev i ledige stunder om ­dagen, og så arbejdede Anna videre på bogen om aftenen. Vores idé var at vise, hvordan internettet og sociale medier gør det muligt for politikere og virksomheder at kommunikere direkte med vælgerne, brugerne og kunderne, uden om pressen og de andre traditionelle kommunikationskanaler. Den idé var Gyldendal heldigvis hurtigt med på, så det brugte vi det meste af 2009 på.

Herefter blev Astrid Haug i 2010 community manager hos Berlingske Media. Opgaven var at få journalisterne til at tage Facebook og Twitter

i brug og på den måde inddrage brugerne i journalistikken.

Astrid Haug er selvfølgelig selv en aktiv medspiller på de sociale medier, men der er ingen babybilleder og hyggesnak på Facebook.

Så hvor digital er du privat?

- Jeg holder i udgangspunktet det professionelle og private adskilt. Jeg oplever p.t. en Facebook fatigue. Til gengæld stiger min brug af netkøb af alt fra dagligvarer til elektronik og rejser.

Om Astrid Haug Astrid Haug bor på Vesterbro med sin mand, redaktør Oliver Stilling, og to børn i førskolealderen.

Efter interviewet til Kommunikatøren blev Astrid Haug valgt ind i Dansk Kommunikationsforenings bestyrelse.

• Kulturministeriet siden nov. 2011 • Berlingske Media 2010-2011 • ’Lyt til elefanterne’ nov. 2009 • Københavns Kommune, Teknik og Miljø 2006-2009 • Radikale Venstre 2005-2006 • Siden 2004 freelance-journalist, oplægsholder og underviser • John Kerry 2004 • DR Radio Marketing 2003-2004 • Universiteterne i Sussex og Maastricht 2002-2003 • Aarhus Universitet er 2000-05 • Lystrup Skole, Risskov Gymnasium, Askov Højskole

DKF kursus Sociale medier i den strategiske kommunikation April i Hellerup og Vejle 2012 www.kommunikationsforening.dk

15

Lykke, Kasper og Don er dit tv-spejl Det har ikke været nemt, det er stensikkert. Og alligevel er de nået så langt. Det har krævet smerte, undertrykt længsel, hårdt arbejde og en snert kynisme

Af Lene Holst Holmgård

Vi forstår, at medie- og kommunikationsverdenen er glamourøs, højtlønnet, krævende og med moral til husbehov. Og så skal man helst være forældreløs (eller noget tilsvarende).

Kan du kende dig selv i kommunikatørens tv-helte? Vi sætter et spejl op for den ambitiøse Lykke Leth, den kyniske Kasper Juul og den mystiske Don Draper og ser, hvor slemt det egentlig står til.

Barndommen Du skal helst have haft det lidt svært.

Hvis dine forældre er døde, er det godt. Ellers kan du måske bare fake det. Fortælle omverdenen, at de omkom i et trafikuheld. Så skal du bare sikre dig, de ikke pludselig kommer hjem fra Dubai, der bliver det lidt pinligt.

16

En anden mulighed er at skifte identitet. Det er alligevel sejere at hedde Don Draper end Dick Whitman i reklamebranchen. Og du bliver aldrig en god spindoktor, hvis du hedder Kenneth Juul. Men du skal vide, at fortiden altid vil indhente dig. Især hvis du er blevet misbrugt som barn (hvilket også er en fordel i kommunikationsbranchen).

Ensomheden Du er ensom. Arbejdet opsluger dit liv, og alt det, der er udenom, er overflade med små sporadiske glimt af familieliv og ægte kærlighed. Hvis

’Nogle gange er tv næsten så sandt, at det er skræmmende!’

du er en mand, er lækre kvinder en del af din dagligdag, og du kaster dig over dem, når du har fem minutter mellem møderne. De kan lide dig, kvinderne. Især fordi du behandler dem skidt og er den mystiske mand, de altid har drømt om. Men du binder dig helst ikke.

Hvis du er kvinde, kommer du hjem efter arbejde til din tomme lejlighed og har elskovsmareridt om den halvskaldede nabo. Lidt mindre glamourøst, men sådan er det.

Uanset køn er din ensomhed grundlæggende, og arbejdet er det, der holder dig i live og i gang.

Moralen Nogle gange fylder arbejdet så meget, at integriteten bliver glemt. Du kender det. Du er ikke for fin til at give nogle hemmelige bilag til oppositionen. Enhver god spindoktor har en tidligere statsminister på samvittigheden. That’s the name of the game.

Kommunikatøren l April 2012

HVEM ER DU?

Lykke Leth, Lykke Type: Den ambitiøse karrierepige Spillet af: Mille Lehfeldt Uddannelse: Cand.merc.comm. med speciale i Pharmaceutical Marketing Management.

Stilling: Souschef i kommunikationsafdelingen på Sanafortis Karakteristika: Arbejdsom, moderne, kontrolfreak, styrer mod toppen Drug: Arbejde Fun facts: Lykkes tøj kommer ifølge ­Shopaholicsisters.dk bl.a. fra Tiger, Cos, Zara, Brocher, H&M, Jan Ahlgren og ­Jesper Høvring.

Stig Thorsboe og Hanna Lundblad, der står bag Lykke, skrev også Krøniken

Arbejder du i det private erhvervsliv, vil din største bekymring sandsynligvis være virksomhedens profit. Hvis du kan påvirke medierne til at køre smædekampagne mod en konkurrent, så er det det, der skal til. Hvis du skal dope lidt rotter hist og pist for at lave præstationsfremmende medicin til de sultne kinesere, så vil du ikke være den, der står i vejen for fremskridtet.

Kommunikatøren l April 2012

Kasper Juul, Borgen Type: Den kyniske spindoktor Spillet af: Pilou Asbæk Uddannelse: Journalist Stilling: Spindoktor for statsminister Birgitte Nyborg Karakteristika: Knudemand, politisk snu, vil gå langt for sejren Drug: Arbejde, kvinder, politik Fun facts: Kasper Juul går på krykker i et afsnit af Borgen, fordi skuespilleren Pilou Asbæk smadrede sit knæ forud for optagelserne.

16 mænd i Danmark hedder Kasper Juul.

Don Draper, Mad Men Type: Den mystiske reklamechef Spillet af: Jon Hamm Uddannelse: Self made man Stilling: Creative Director, partner i Sterling Cooper Draper Pryce Karakteristika: Høj(ere) integritet, øje for nye tendenser, kvindeglad, firstmover Drug: Whisky, sex og arbejde Fun facts: Don’s karakter er delvist baseret på 1950’ernes Draper Daniels fra Chicago-bureauet Leo Burnett advertising agency, som stod bag Marlboro Man.

Syv hedder Kenneth Juul

Don Draper blev i 2009 udråbt til verdens mest indflydelsesrige mand på webportalen AskMen foran gode folk som bl.a. Barack Obama

Helten Men det vigtigste er: Vi holder alle sammen med dig, og vi håber, det vil gå dig godt. For du giver de bedste råd og laver de lækreste reklamer. Du er pæn, i hvert fald charmerende, og du får en ok løn. Du er tjekket og risikovillig, står for fornyelsen og er mere rådgiver end rugbrødsarbejder. Nogle gange er tv næsten så sandt, at det er skræmmende!

DKF kursus WAUW! Sådan får du den fede ide!

Maj 2012 www.kommunikationsforening.dk

17

Blog - POLITIK

Hvilken rolle spiller blogmediet i den danske politiske nyhedsformidling? Et nyt speciale giver svaret på de politiske blogs’ indflydelse på mediernes dagsorden

Af Mathias Holm Pedersen, ekspert i politiske blogs og projektleder i Holm Kommunikation A/S

Når kommunikatører taler om blogs i Danmark, vil snakken som oftest falde på modeblogs, livstilsblogs eller madblogs. På disse områder har bloggerne for alvor slået igennem herhjemme. Og ethvert PR-bureau, der arbejder seriøst med brancherne, vil have opbygget relationer til bloggere som en ligeså naturlig del af strategien som kontakten med journalister.

Sådan er det ikke, når det kommer til politik. Modsat et land som USA, så har Danmark endnu ikke fået sit eget Huffington Post eller Daily Kos. Altså store og vigtige politiske blogs, som enhver med interesse for politik bliver nødt til at forholde sig til. Og der er langt mellem sager, hvor politiske blogs har spillet en afgørende rolle.

Heller ikke på de politiske redaktioner er de politiske blogs blevet fast pensum. Mine undersøgelser viser, at halvdelen af de politiske journalister læser politiske blogs ugentligt. Mindre end en fjerdedel læser politiske blogs dagligt, mens resten læser dem sjældnere. Når man tager med i betragtningen, at politiske journalister må formodes at trawle igennem stort set alt, der skrives og siges om politik, efterlader tallene langt fra indtrykket af, at blogs står øverst på journalisternes to-read-liste.

18

Cordua, Krause og Madsen Samtidig er gruppen af læste blogs meget begrænset. Lidt forsimplet kan man sige, at der i Danmark er tre betydningsfulde politiske bloggere. I den forstand at de læses i en vis udstrækning af de politiske journalister.

Først og fremmest er der Jarl Cordua, der er den eneste politiske blogger efter den oprindelige model. Det vil sige, at han blogger på sit eget domæne uden om de etablerede medier. Cordua startede sin blogger-karriere efter at være raget uklar med en række centrale venstrefolk, men har sidenhen fået skabt sig en stemme i den politiske debat via sine skarpe og ofte nådesløse bloggerier.

En anden betydningsfuld politisk blogger er ex-spindoktoren, radioværten, kommentatoren og Berlingske-bloggeren, Niels Krause-Kjær.

Krauses vej ind på blogscenen er anderledes end Corduas, da han allerede havde slået sit navn fast som journalist og politisk debattør, før Berlingske i forbindelse med lanceringen af sit blogunivers bad ham blive en del af holdet. Spørger man Christiansborgs-journalisterne hvilke blogs, de læser, så vil de fleste pege på Cordua og Krause.

Den sidste politiske blogger, der i større udstrækning læses på de poli-

- Tallene i undersøgelsen efterlader langt fra indtrykket af, at blogs står øverst på journalisternes to-read-liste, vurderer projektleder i Holm Kommunikation A/S, Mathias Holm Pedersen.

tiske redaktioner, er Politikens lederskribent Kristian Madsen. I Danmark har der udviklet sig den lidt særegne blogkultur, at de fleste politiske bloggere, som er værd at læse, hører ind under en paraply af de store mediehuse. Især netaviserne har støvsuget de politiske blogtalenter, og tilbudt dem en plads på domænet og dermed en større læserskare. Madsen er et eksempel på denne udvikling. Han startede sin blogger-karriere på sit eget dot-com-domæne, mens han stadig arbejdede som informationschef i fagbevægelsen.

Bloggen tiltrak sig så meget opmærksomhed, at han fik tilbudt plads på Pol.dk som betalt blogger, og da Tøger Seidenfaden i 2010 manglede en ny lederskribent, faldt valget på Madsen.

Kommunikatøren l April 2012

g

Politiske sager hvor blogs har spillet en rolle Ditte Okman-sagen I foråret 2010 kunne Michael Jeppesen på sin nu hedengangne blog på Politiken.dk afsløre, at daværende pressemedarbejder i Venstre, Ditte Okman, havde skrevet nedsættende kommentarer om en Christiansborg-ansat på sin Facebook profil. Okmans skriverier blev en stor sag i medierne og endte med at koste hende jobbet i Venstre.

Ole Sohns boligskat 18. januar 2011 kunne den liberale blogger Jarl Cordua afsløre, at Ole Sohn til et møde i Finansrådet havde sagt, at man burde sænke personskatterne og hæve beskatningen på fast ejendom – på trods af at Socialdemokraterne og SF tidligere havde garanteret, at en rød regering ikke vil hæve boligskatterne. Ti dage efter bringer Berlingske den samme historie på forsiden, med henvisning til Corduas blogindlæg.

’Der skal mere til end blot en interesse for politik for at blive en politisk blogger, som journalisterne vil ofre tid på at læse’

Vi har altså ikke en stor og varieret politisk blogosfære i Danmark, som har journalisternes opmærksomhed.

Og blogs skrevet af så prominente navne som Fyns Stiftstidendes chefredaktør Troels Mylenberg, Berlingskes Mads Kastrup og journalistikkens enfant terrible, ex-politiken-blogger og nu blogger for Denfri.dk, Michael Jeppesen, læses kun i meget begrænset omfang på de politiske redaktioner.

Al magt til bloggen?

Da bloggen slog igennem i 1990´erne, var der store forventninger til, at det nye medie kunne bryde det nyhedsmonopol, de etablerede medieorganisationer sad tungt på.

Når det gælder den politiske journalistik, er dette dog ikke sket. Her spiller blogs stadig en yderst perifer rolle i den samlede nyhedsformidling.

Kommunikatøren l April 2012

Og der er ikke meget, der tyder på, at de vil få større magt og i højere grad være med til at bestemme dagsordenen i fremtiden.

Dette skyldes ikke mindst det faktum, at Danmark er et lille sprogområde, og at livet som politisk blogger for de færreste er en god forretning.

Ligeledes har de danske medieorganisationer været langsomme til at satse på blogformatet som en del af deres journalistiske output. Og de store net­avisers politiske bloguniverser består i dag stort set udelukkende af politikeres PR-blogs samt af en række forskellige debattører, der blogger gratis til gengæld for lidt eksponering.

Der skal mere til end blot en interesse for politik til at blive en politisk blogger, som journalisterne vil ofre tid på at læse. Man skal have kilderne i

Krauses dom over Lene E. Under formandsopgøret hos De Konservative i januar 2011 henviser en række medier til Niels Krause-Kjærs bloggerier om den interne K-fight, der endte med Lene Espersens afgang. I det hele taget har Krauses blog udviklet sig til stedet, man ­søger hen, hvis man skal have den seneste sladder fra den konservative lejr.

Otte politiske blogs det er værd at følge med i Jarl Corduas blog på jarlcordua.dk Niels Krause Kjærs blog på B.dk Kristian Madsens blog på Politiken.dk Michael Jeppesens blog på Denfri.dk Troels Mylenberg og Elisabet Svanes blog på Fyens.dk Poul Høis blog på B.dk Mads Kastrups blog på B.dk Jon Kiellberg på spinforgalleriet.dk

orden, kunne bidrage med nye oplysninger til eksisterende sager og ikke være bange for at skrive kontroversielle ting.

Få hjemlige politiske bloggere kan leve op til disse kriterier, og før der kommer flere, vil bloggen forblive i skyggen af den traditionelle journalistik.

Mathias Holm Pedersen er nyuddannet cand.comm. i Kommunikation og Medievidenskab fra Rosilde Universitet, hvor han skrev speciale om danske politiske blogs.

DKF kursus Kommer dine historier i medierne?

Maj 2012 www.kommunikationsforening.dk

19

Hey, Let’s Twist Again! ’Tid til at tviste’ hed DKFs konference 20. marts hos DSB, og vi fik virkelig tvistet hjernemusklerne og tilføjet ny vigtig viden og inspiration.

Af Pernille Hermann Kommunikationsdirektør Steen Reeslev og hans stab har på få år fået indført reel åbenhed i alle ledelseslag hos A.P. Møller-Mærsk: - Åbenhed er ikke kun at svare på spørgsmål. Hvert lag skal have sin egen spændende fortælling, og det nytter ikke at prøve at tie kontroversielle emner ihjel. Alle ledere skal kunne tale komfortabelt om, hvad der foregår, og vi svarer altid, når journalisterne ringer.

Som noget nyt er Mærsk også gået i dialog med NGO’erne, og Facebook er blevet et vigtigt medie til at nå ud til nogle af de personalegrupper, der er spredt over hele verden. Mærsk har i dag 205.000 ’likes’ på Facebook!

- Hjælp ledelsen med at frigive kreativitet, initiativ og passion. Det lurer i alle virksomheder og kan hjælpe med at gøre forandring til en god vane, der udvikler virksomheden.

Med det afsæt gennemgik ledelsesrådgiveren Søren Brandi, Hildebrandt & Brandi, sin bog om Forandringens vaner: Den ønskede udvikling bliver tit blokeret af ’ledelsesforurening’ i form af forkert prioritering, undervurdering

20

af de menneskelige reaktioner, manglende tålmodighed, beslutningsvakuum og manglende læring.

Klaus Majgaard er professor og tidligere kommunaldirektør: Han fortalte om sit forskningsprojekt om offentligt lederskab under ’knaphedens dagsorden’ præget af finanskrise, klimaproblemer og skæv demografi.

- Desværre er vi havnet i en forarmet detailstyringens spiral, som er selvbekræftende. Hvis noget ikke er beskrevet, er det tegn på rådvildhed.

Men lange dokumenter skaber en kløft i forhold til dem, der skal udføre tingene.

- Løsningen er enkel og fokuseret styring, langsigtede mål og tillid frem for kontrol, mener Klaus Majgaard.

- I kan hjælpe både ledelse og med­ arbejdere med at få mod til at samarbejde om dilemmaerne.

Tre forskellige bud på Forretningskritisk Kommunikation kom fra et stærkt panel med hver sin indgang: Kenth Kærhøg har haft et turbulent startår hos ISS – ud over den særlige udfordring i en global virksomhed med 535.000 ansatte, hvor udskiftningen er 45 procent om året. Her er et håndfast eksempel på, hvordan bedre kommunikation har givet resultater på

bundlinjen i form af lavere sygefravær og flere uopfordrede ansøgninger.

Maria Sennels har med sin rådgivende virksomhed Copenhagen Change stillet skarpt på virksomhedernes paradoks, når de optimerer det kendte og trygge for at bruge pengene til udvikling af nye ting med ukendt effekt.

- Det er ikke nok at sende informationerne ud via nærmeste leder.

De skal selv forstå og acceptere retningen, og der skal en reel dialog til at bane vejen for forståelse hos medarbejderne.

Line Aarsland har i Kommunernes Landsforening været med til at lægge den nye strategi, som ligger bag de proaktive og kontroversielle udspil om dilemmaer som efterløn, førtidspension og lærernes arbejdstid.

- Politik handler om oplyst offentlighed – vi leverer viden til vigtige debatter. Og 73 procent af borgerne forstår godt nødvendigheden – det kan vi takke finanskrisen for, så det handler både om nødvendigheden og den rette timing!

Læs alt om konferencen om for­ andringskraft på www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l April 2012

Kommunikatøren l April 2012

21

DKFs bestyrelse, bagest fra venstre Astrid Haug, Svend Bie, Jens Almegaard. Forrest fra vestre Mette Dahl-Jensen, Farid Fellah og Tina Donnerborg. Samt ikke på foto Finn Frandsen, Lars L. Nielsen og Per Rystrøm.

Ungkoms bestyrelse, bagest fra venstre: Kristoffer Nørgaard, Søren Brix, Stine Mølbak, Christina Vogelius. Forrest fra venstre: Tina Mellergaard, Lars Pallisgaard, Nathalie Camilla Larsen og Patrick Mark Reimers. Samt ikke på fotoet Sarah Marie Andreasen og Kristina Houstrup Hansen.

En glad generalforsamling i DKF. En forening i vækst. Men vi har plads til mange flere Af Pernille Hermann

2011 var et godt år, fastslog DKFs formand Tina Donnerborg i bestyrelsens beretning 20. marts. Vi har fået mange nye medlemmer, vi er kommet godt i gang på både Facebook, Linkedin og Twitter, det vrimler med kurser og møder, og flere nye initiativer er på vej. Formanden opfordrede alle til at være med, når de unge fremlægger deres projekter på ComCaseCompetition, og til at trække kolleger og deres ideer med ind i foreningen.

Med 462 nye medlemmer vi nu 2.867 i DKF, men mange siver ud igen. En del frafald skyldes, at man skifter ansvarsområde, eller at en ny arbejdsgiver ikke vil betale, så markedsføringsudvalget har en opgave med at fremhæve udbyttet for både arbejdsgivere og medlemmer.

Kommunikatøren vil gennemgå en gradvis relancering og vil blive styrket hen over året. Det skal blandt andet gøres mere tydeligt, at bladet er skrevet af medlemmerne selv.

Mødeudvalget har samlet 2.196 deltagere med en stabil tilfredshed på 4,2 i snit på 30 indbudte gå-hjem-møder og 4 konferencer. 69 kurser blev udbudt af uddannelsesudvalget øst for Storebælt og 29 vest for Storebælt. Og så er der gennemført to Communication Academi’er - et i kommunikationsledelse og et i intern kommunikation. Et nystartet KompetenceNetværk har gennemgået et længere forløb om public affairs, og

22

et talentakademi med forløb for nyuddannede unge er under opsejling.

Webudvalget har i 2011 skabt en langt bedre sammenhæng mellem digitale platforme: Webside, Facebook, Twitter, LinkedIn og You Tube.

Unge Kommunikatører har nu fire lokale bestyrelser og har haft 42 møder i hele landet – vi andre må også gerne være med. Og UngKom fik også en ny stærk bestyrelse.

Regnskab og budget viser, at kontingenter samt annoncer og overskud fra kurser og møder finansierer underskud på Kommunikatøren og hjemmesiden, så der i alt er et lille overskud.

Ny stærk bestyrelse i DKF Tina Donnerborg og Jens Almegaard blev genvalgt, mens Lars Thøger Christensen, Ole Schmidt Pedersen og Karin Olsen gik ud. Nyvalgt blev ­særlig rådgiver Astrid Haug, Kultur­ ministeriet, professor Finn Frandsen, Aarhus Universitet, og kommunikationschef Farid Fellah fra Henning Larsen Arkitekterne. Ikke på valg var Svend Bie, Per Rystrøm, Mette DahlJensen og Lars L. Nielsen.

Den nye bestyrelse vil være med til at styrke og løfte kommunikationsfaget ved at skabe øget fokus på involvering af aktive, professionelle kommunikatører i DKF. Læs alt om generalforsamlingen, hele bestyrelsens beretning og den nye bestyrelse i DKF og i UngKom på www. kommunikationsforening.dk.

Leon Østergaard, fhv. kommunikationschef i Danmarks Statistik, rejste sig til slut med et forslag om, at DKF skal tilbyde et nyt netværk for de erfarne kommunikatører, der er fyldt 60 år. Det skal kort og godt hedde PlusKom.

- I forandringstider med øget krav til vækst, involvering og udvikling, er det en fornøjelse at stå i spidsen for Danmarks stærkeste professionelle kommunikationsnetværk sammen med tusindvis af engagerede medlemmer, siger Tina Donnerborg, chef for kommercielle aktiviteter i Røde Kors, som blev genvalgt som formand for Dansk Kommunikationsforening.

- Jeg er meget taknemlig for, at jeg er enstemmigt blev genvalgt som formand for UngKom. Jeg håber stemmerne skyldes, at medlemmerne kan mærke, at jeg synes, det er sjovt og lærerigt at stå i spidsen for Danmarks sejeste netværk, siger Patrick Mark Reimers.

Kommunikatøren l April 2012

boganmeldelser / Arvtageren

Læs flere på www.kommunikationsforening.dk

Saglig højdramatik

Birgitte Erhardtsen Arvtageren - Niels Due Jensen Gyldendal Business 347 sider, 300 kr.

I den store brede befolkning er Niels Due Jensen fra Grundfos måske mest kendt fra krisen omkring Muhammed-tegningerne, hvor han talte Anders Fogh og co. midt imod og sammen med sin personlige ven Uffe Elleman kritiserede, at tegningerne blev bragt Men i Bjerringbro og omegn har Niels Due og hans familie været kendt, siden faderen grundlagde pumpevirksomheden Grundfos.

Bogen er som Birgitte Erhardtsens øvrige godt skrevet, og samtidig lykkes det hende både at få Niels Dues deltagelse i projektet, samtidig med at hun holder en kritisk distance til ham og hans livsværk.

Vi lærer en kompromisløs mand at kende.

En mand, som fra sine unge dage er opdraget til at skulle indgå i virksomheden og en mand, der i en ung alder møder sin kone, som deler hans kristne livssyn.

Grundfos’ betydning for Bjerringbro og omegn kan næppe overdrives, og selv om familien bor betydeligt finere end de fleste andre i byen, beskrives familien Due Jensen som en famile, der indgår i byens almindelige liv.

Kort sagt er det en snusfornuftig jysk ’klan’, bogen omhandler.

Det mest interessante i bogen er historien om, hvordan Niels Due Jensen udmanøvres af sine egne, mens han derefter kæmper for at få accept af, at sønnen Poul skal videreføre livsværket.

Niels Due Jensen bliver gået som bestyrelsesformand af sine to søstre og erhvervsmanden Lars Kolind. Forud er gået en proces, hvor Due Jensen ikke kan holde sig fra at blande sig i den administrerende direktørs beslutninger. Vi ser her en benhård erhvervsmand, der ikke frivilligt overlader magten til andre. Niels Due Jensen er i dag formand for Poul Due Jensens fond, der ejer 85% af aktierne i Grundfos.

Dansen om Danisco Af Jesper Kongskov Gyldendal Business 249 sider, 249 kr.

En bog om et erhvervsdrama, der ikke falder i den nærmeste populistiske grøft og dyneløfter læseren helt ind i privaten, er sjældent set. En saglig fortalt historie, der bliver en til tider højdramatisk fortælling? Også sjældent.

Men det sker i Børsen-journalisten Jesper Kongskovs bog, ’Dansen om Danisco’, der hele tiden formår at introducere os til persongalleriet og magtspillet bag det mildt sagt begivenhedsrige salg af en del af dansk erhvervslivs arvesølv uden at overspille det personlige drama. Som bestemt også er der; bl.a er topchefen Tom Knutzens rolle i salget af det danske industriklenodie spændende og informativ læsning.

Jesper Kongskov beviser, at der kun er tre ting, der afgør en histories troværdighed: research, research, research. Det har Jesper Kongskov masser af, da han har fulgt Danisco i en årrække, og det lykkedes ham at transformere sit enorme kendskab og store viden om Danisco til en medrivende fortælling om et virksomhedssalg, der givet vil sætte spor både på Christiansborg og i bestyrelserne rundt omkring i danske virksomheder. Her bør bogen læses, men almindeligt interesserede kan bestemt få meget ud af den.

Derudover kan jeg kun komme med en opfordring til kommunikationsuddannelserne, business schools og andre uddannelser, der afsætter hoveder til direktionsgangene: dette er pligtlæsning.

Opskriften på en helt almindelig amerikansk valgkamp

Rasmus Kleis Nielsen Ground Wars: Personalized Communication in Political Campaigns Princeton University Press 250 sider, $24.95 Der findes amerikanske valgkampagner, som går over i historiebøgerne. Howard Dean i 2004, Barack Obama i 2008. Og så er der de mange knap så overdådige kampagner til Kongressen, der udenom de store mediers søgelys kæmper for hver en stemme fra dør til dør og fra opkald til opkald. Det er sidstnævnte, som Rasmus Kleis Nielsens bog ’ Ground Wars’ handler om Gennem en detaljeret etnografisk beskrivelse af to valgkampagner til Kongressen beskriver han valgkampen set nedefra. Fokus er på GOTV-indsatsen, som står for Get-Out-The-Vote, der er samlebetegnelsen for mobiliseringskampagnen i mødet med vælgerne, enten i telefonen eller på dørmåtten. Hvor GOTV var undervurderet i 1990’erne, er det siden blevet professionaliseret og har ifølge Rasmus Kleis Nielsen bidraget til en mere inddragende kampagneform. Men selvom hver valgkamp er unik, er kampagnerne samtidig gabende ens og repetitive. Der har nemlig etableret sig én bestemt opskrift for en politisk valgkamp i UA, som alle kandidater så følger.

For Kleis Nielsen er GOTV-indsatsen ikke mere romantisk eller ægte end resten af kampagneindsatsen. GOTV er efterhånden ligeså planlagt og teknologisk tilrettelagt som kampagnens øvrige dele. Og de fleste af dem, der deltager, bryder sig ikke specielt meget om at banke på fremmede menneskers døre eller forstyrre folk telefonisk midt i aftensmaden. Samtidig er det dog netop i GOTV-delen at kampagnen ikke er styret ned i den mindste detalje.

Med denne bog får man en minutiøs gennemgang af GOTV-kampagnens elementer og sammensætning. Bogen er krydret med noter fra feltarbejdet og forfatterens egne oplevelser fra kampagnekontoret og ude i marken, som belyser retorikken og de mindre glamourøse sider af en valgkampagne.

Bogen egner sig godt til dem, der vil have et mere præcist indblik i den del af en amerikansk valgkamp, som sjældent nyder den store mediemæssige opmærksomhed, men som ikke desto mindre er en afgørende faktor i en amerikansk valgkamp.

Læs ‘gik du glip af‘ om DKFs gå-hjem-møde med bogens forfatter på www.kommunikationsforening.dk.

Af Mette Krogh, kommunikationsansvarlig, Brønderslev Kommune

Kommunikatøren l April 2012

Af Bente Dalsbæk, kommunikationsrådgiver, Spot Kommunikation

Af Astrid Haug, Kulturministeriet, særlig råd­ giver og tidligere kampagne­ frivillig i USA

23

SAGT PÅ SP DSEN ’Der er nogle retsikringsmæssige knuder i nettet, som vi skal have gjort noget ved’ Lene Espersen den 1. marts 2012 i sin ordførertale til 1. behandlingen af L93 om fiskeriloven

’Jeg er altså socialdemokrat’ Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i Debatten den 1. marts 2012

’Der sker aldrig noget dårligt, uden der sker noget skidt bagefter’ Pernille Rosendahl i X-factor den 24. februar 2012

’Vi synes, det er tude tosset, og vi synes, de har været nogle klaphatte i dette her forløb’ Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører for Enheds­ listen, efter beslutningen om at betalingsringen blev droppet den 22. februar 2012

S-togene kører til tiden’ DSB tweet den 29. februar 2012

24

’Der kommer en rigtig god løsning i morgen’

’Uanset hvad der sker, så sker der ting og sager’

Helle Thorning-Schmidt på sit tirsdagspressemøde den 21. februar 2012 dagen før trængselsringen officielt blev droppet.

Niklas Bendtner efter landskampen den 29. februar 2012, hvor Danmark tabte til Rusland.

Kommunikatøren l April 2012

Lige til øllet!

Med Carlsberg som case og rekordstor deltagelse slog årets ComCaseCompetition et slag for den globale kommunikation og blev et samlingspunkt for både studerende og praktikere

AF Eva Kistrup, konsulent, evakistrup.dk

Det blev igen i år et hold fra CBS, der løb med sejren i Dansk Kommunika­ tionsforeningens årlige case compe­ tition om global kommunikation i sam­arbejde med UngKom og CBS. Vinderholdet bestod af Stine Wind, Stine Møller Pedersen, Grethe Fløe, Kenneth Boje Andreassen og Lars Pallisgaard. Gruppen repræsenterede tre forskellige linjer på CBS. Deres løsningsforslag til Carlsberg var realistisk og samtidig også et meget modigt forslag, hvor man stillede spørgsmål ved Carlsbergs hovedstrategi: - Would you buy a beer from a company whose primary ambition is to be the fastest growing global beer company in the world?

Dette modige og relevante spørgsmål tog kegler hos Anne-Marie Skov Senior Vice President, Communications & CRS, Carlsberg Group: - Vi er meget imponerede over iderigdommen hos deltagerne, og vi har set flere spændende forslag med faglig tyngde. Vi har fået inspiration til at komme videre, og de studerende er nået længere og dybere ind i vores univers, end vi havde forventet var muligt på kun 24 timer. Hvad angår vinderne, var jeg imponeret over, at de turde stille spørgsmål til vores hovedforretningsstrategi.

Modet til at udfordre Finn Frandsen, professor i kommunikation, Aarhus Universitet, som var

Kommunikatøren l April 2012

formand for dommerkomiteen, var ligeledes imponeret: - Holdet havde modet til at udfordre Carlsbergs forretningsstrategi og foreslog at fokusere mere på arven og kvaliteten end på profitten. De studerende byggede deres forslag på den store positive arv, der kendetegner Carlsberg og mange af de udenlandske datterselskaber. Gruppen var stærke i deres analyse af Carlsbergs ud­ fordringer, og de havde mange spændende forslag til at fokusere på den interne kommunikation.

Vinderholdet stillede med fem studerende med internationale erfaringer.

– Vi har alle studeret i udlandet, og det har givet os en basis for at forstå det internationale aspekt i Carlsbergs udfordring. Det er måske det, der gør forskellen på os og de andre finalister, fordi vi adresserede nogenlunde de samme problemstillinger, fortalte Lars Pallisgaard efter finalen. Lars var med til at organisere konkurrencen sidste år som repræsentant for UnKom og blev inspireret til selv at deltage.

- Tina Donnerborg fremhævede, at konkurrencen er med til at give de studerende en mulighed for at teste sig selv i forhold til fremtiden: - Det globale aspekt kommer til at udgør en endnu større del af kommunikationsfaget. Derfor startede vi sidste år ComCaseCompetition for at få både studerende og uddannelsesinstitutioner til at fokusere mere på emnet.

Vi deler uddannelsesminister Morten Østergaards visioner om, at danske studerende skal have flere globale kompetencer og denne casecompetiti-

on er et af vores bidrag til, at de studerende får indsigt i, hvad det kræver at arbejde med global kommunikation.

Med 25 tilmeldte hold fra danske og nordiske kommunikationsuddannelser og deltagere fra ni lande har Europas eneste casecompetition for kommunikationsstuderende vist sin berettigelse og skaber rammer for udveksling blandt forskning, studerende, erhvervslivet og DKF.

ComCaseCompetition’11 er arrangeret af Dansk Kommunikationsforening, Unge Kommunikatører og Copenhagen Business School og i samarbejde med Carlsberg Group som stillede casen. Med konkurrencen vil parterne sende et signal til alle kommunikatører og studerende om, at de skal opruste deres kompetencer i global kommunikation. Målet er at bygge bro mellem uddannelser og erhverv, ruste de studerende til arbejdsmarkedet og tydeliggøre de studerendes kompetencer for arbejdsgiverne. Det er anden gang, at ComCaseCompetition gennemføres.

Læs alt om ComCaseCompetition´11 på www.kommunikationsforening.dk/ comcasecompetion.

Læs også lederen side 2.

DKF Kursus Metoder til at lede global kommunikation April 2012 www.kommunikationsforening.dk

25

oplevels er Jagten p å

Det te er

et annonc

etillæg udg

ivet af HOR

ESTA

Tag med på tur

MICH AEL

BOT HAG

ER/S CAN

PIX

Rejs igenn em Danm journalist ark med Marianne Somm og find ve j til alverd er oplevels ens er – slotte , kroe restaura nter, hote r, koncer ts ller, teder, se lvforkælelse, naturople velser og mege t mere.

Distribuer es i Jylland

s-Posten den

24. marts

2011

Jag ten på

oplevelse

r 1

Lang taletid til en Af Marianne Sommer, redaktør, tabloidnordic.dk

Avisindstik popper op i flere og flere dagblade. Det er organisationers, branche­foreningers og styrelsers mulighed for at brande sig og påvirke en stor målgruppe

Når organisationer, styrelser eller brancheforeninger har et budskab, de gerne vil kommunikere, er der uanede muligheder for at gøre det – både på print, online, radio og outdoor. Men det kan være en udfordring, hvis de både ønsker lang taletid, har en række positive budskaber og gerne vil ramme en stor, men samtidig en specifik målgruppe.

For en annonce giver ikke mulighed for at gå i dybden, og medierne går mest af alt efter de kritiske og negative historier. Det er ofte sådan, at en organisation eller styrelse kan have svært ved at fortælle om deres indsats, potentiale og udfordringer for på den måde at præge relevante politikere og beslutningstagere og at brande sig selv. Derfor vælger mange at kommunikere deres budskab via et avisindstik. Her har kunden mange sider at gøre godt med.

At indstikkene, der distribueres

med dagbladene, har en effekt, viser Tabloid Nordics læserundersøgelser, som er foretaget i både Danmark, Norge og Sverige, som er de lande, vi producerer indstikkene i.

Generelt viser tallene, at 60 pct. lægger mærke til vores indstik – mod 45 pct. på en helsides annonce. Og cirka 30 pct. af læserne åbner indstikket og bruger næsten lige så lang tid på at læse det, som hvis de læste avis.

Så med en avis som Jyllands Posten, der har omkring 350.000 læsere, så vil cirka 210.000 have lagt mærke til indstikket og omkring 100.000 have åbnet det og læst i det.

Indhold med redaktionel kant Det er indlysende, at indstikkene skal finansieres – både i hvad angår tryk, udgifter til produktion samt et fee til aviserne for deres distribution. Det sker blandt andet via betaling fra udgiveren samt via en række annoncører,

rammer Uden sk dialog uner i Komm

ser på une sat n Komm ng af ing-Skjer opsætni rne om Ringkøb d borge dialog me er. vindmøll de 6–7

m vejen fre err v de ment i Viind V rende ele

STR UP

–19

Nøgle hull

et hæ Det er ver st anda mærk sundere at rden ede p gå ef også ro bedre dukter. M ter de nøg ? lehuls en sm ager de

–11

SIDE 6

strien ølleindu fra Vindm

Førstlle til mø

as med og Vesst verden, udvikling for og gikilde i –29 Side 26 de ener på forskning r. en ks vo er le t oprust hurtigst vindmøl d er den Engel ved rore liten inden for nd Vin ense Ditlev d-dna rkt vin direktør re blandt verd k har stæ position væ rket sin Danmar har sty vikling. fortsat at

BO AM

STR UP

er i Da år tekno Testmøll fremtid, fastsl Power. ns ns Wind industrie fra Sieme –21 Stiesdal 0– Henrik Side 20

n 1. april

sten de

lands-Po

eres i Jyl

Distribu

en ing og ud ebranch på forskn Vindmøll se mere ved at sat

SIEM ENS

ten er væks er fremm forr nde fo Testmøll er afgøre log chef ich gic nmark

3 Side 2–

I HASGB.SE NSEN

En avis

Si

2008

MW

35,5% 3 815

MW

33,0%

2005

2006

Sund ere fa stfo

Nøgle od hu sandw lsmærked e ic hitter h og delib 2010 ag hos 72009 Eleven s 2008 2007 .

Distrib SIDE ueres 12-13 i BT og Jylla kst 1 vænd 5 900

5 342

WILL

VIN E

Side 10

dette

tillæg er en annonc e fra Fø devar eminis Nøgle teriet hulle t bred Nøgle hullsm er sig for m æ rked er lehulle e end 4 m e produkte illia r so r på m ere en rder kroner lgte sidste d 104 5 prod – nu er de år r Nøg ukter.

SIDE 8

t s k æ v & d n vi et bæ ark. ergi er rit Danm eneer ndeen Vind Vin V et fossilf gien for ateegie rate str stra

TER RY

e-teate maat er med n-n arbejd un Anderse vindmøllerne Heidi B. tter r besky rialer, de rt. po der trans

Side 18

Hele

BO AM

rien ølleindust fra Vindm annonce g er en Dette tillæ

MW

vind&

s-Post

en de

n 22.

marts

- 2011

Butik ken

ka Butik ker ka n indrett es su med n hjæ at n lp varer vælge su e forbruge dere ndere. skal st re komm D å er forb der, hvor e sundere forbru i. geren SIDE 20-2 1

2011

Mang e god

e råd Staten mere blander si i, g Er de hvad vi sk mere og tO al spis filoso K? Vi har f. spurgt e. en SIDE 4

stor målgruppe der kan se værdien i, at deres annonce optræder i forbindelse med relevant redaktionelt stof.

Annoncørernes begrundelse for at medvirke er, at hvis folk først har vist interesse og åbnet indstikket, så er sandsynligheden for at fange deres målgruppe bedre her end på en tilfældig side i en avis. Her mærker vi, at det er en fordel, at vi går skridtet videre for at ramme den relevante målgruppe. Indstikkene bliver - via udgiveren - ofte også distribueret på relevante messer, uddannelsesinstitutioner med mere, og vi laver altid en netversion.

Det er indlysende, at jo mere indbydende indstikket er rent visuelt, og jo mere indholdet lægger sig op af redaktionelt stof, desto større er sandsynligheden for, at læserne åbner indstikket og læser i det.

Vi kan konstatere, der er stor forskel på, hvor meget det visuelle væg-

Kommunikatøren l April 2012

tes hos de respektive producenter af avisindstik. Selv går en stor del af vores budget til fotografer, grafikere og illustratorer, som har bevist, at de kan deres kram og som tilsammen formår at skabe en attraktiv ’indpakning’.

Og især fordi det af alle indstikkene fremgår, at det er en annonce fra afsenderen, er det klart, at jo tættere afsenderens indhold lægger sig op af redaktionelt stof, desto mere troværdigt opfattes det.

Det gælder om at have respekt for læseren. Vi forsøger at give indholdet kant – vi interviewer derfor ofte uvildige eksperter og stiller kritiske spørgsmål. Alt sker naturligvis i samråd med afsenderen, vores kunde, som vi har et tæt samarbejde med hele vejen igennem - fra idé til det færdige eksemplar kommer på gaden.

‘Jo mere indholdet lægger sig op af redaktionelt stof, desto større er sandsynligheden for, at læserne åbner indstikket og læser i det.’

DKF kurser Kommer dine historier i medierne?

Få dit magasin læst Maj 2012 www.kommunikationsforening.dk

27

Foto: Jimg944

Universiteterne glemmer de kommunikationsstuderende Hvert år optages ca. 20.000 nye studerende på landets lange videregående uddannelser, og antallet er støt stigende. Samtidig frafalder over en tredjedel af de studerende før uddannelsens afslutning. Er universiteterne gode nok til at kommunikere til de studerende?

Af cand.comm.erne Tobias Særkjær, og Sune Høegh-Larsen

Hvert år bruger universiteterne betragtelige mængder af energi, arbejdsstimer og farvede pamfletter på at brande sig selv udadtil, så de kan guide de mange håbefulde kommende studerende ind i netop deres akademiske fold. Det kommunikationsmæssige fokus ligger, med ganske få undtagelser, på ekstern kommunikation. Universiteterne vil gerne nå ud til ham eller hende, som endnu ikke har truffet sit valg. Måske er det dog på tide, at universiteterne begynder at brande sig positivt indad til de studerende, som de allerede har i stalden.

28

Faglighed, fremtid og fremstilling For når danske studerende vælger deres uddannelse blandt landets otte universiteter, sker det ikke kun på baggrund af faglig interesse, geografisk beliggenhed og universiteternes kommunikationsmateriale. Her slutter de studerendes overvejelser i forhold til valg af uddannelse ikke, som man kunne foranlediges til at tro.

I forbindelse med vores specialeafhandling gennemførte vi en række omfattende interviews med studerende fra RUC, KU og CBS. På baggrund af interviewene kan vi se, at de studerende konstant forholder sig til adskil-

’De studerende bør anses som en af universiteternes vigtigste kommunikationskanaler i forhold til branding eksternt’ lige faktorer i deres valg af universitet. Valget af studie er under konstant revision: Hvordan afspejler mit studie mig som person? Er mit studie godt nok?

Vil jeg have mere glæde af at studere et andet sted? Hvordan sikrer jeg mig de bedst mulige vilkår, når jeg er færdig med min uddannelse?

Den studerendes vurdering af universiteterne handler overordnet om

Kommunikatøren l April 2012

tre ting: Universitetets faglighed, uddannelsens værdi i forhold til jobmuligheder og hvilket brand, man som studerende bliver knyttet til gennem sin gang på universitetet. I vurderingen påvirkes den studerende i høj grad af sin omgangskreds. Både medstuderende og studerende fra andre universiteter har stor indflydelse på den studerendes oplevelse af universitetet. Den studerende får derfor en vigtig rolle som både modtager og afsender af universitetets image.

De tre vigtigste faktorer for vurderingen af universiteterne er i korte træk faglighed, fremtid og fremstilling.

Oplever den studerende for meget usikkerhed i forhold til disse tre f’er, kan det føre til, at den studerende finder et andet universitet at færdiggøre sin uddannelse på.

De tre F’er

Hvad bør universiteterne gøre i stedet?

Som nævnt i starten, er det måske på tide, at universiteterne vender blikket

Foto: Micah & Evin

Universiteterne griber frafaldet forkert an De danske universiteter kan ikke umiddelbart fortænkes i at ville sikre sig et højt antal af studerende via traditionel ekstern kommunikation.

Samtidig befinder universiteterne sig

indad. Fastholdelse er et internt problem, og en kommunikationsløsning bør derfor have et internt fokus. Hvis universiteterne vil være bedre til at holde på de studerende, bør deres fokus netop være på de studerende, som allerede går på universitetet.

Samtidig bør de studerende anses som en af universiteternes vigtigste kommunikationskanaler i forhold til branding eksternt. Universitetets interne image udgør med andre ord også udgangspunktet for påvirkning af det eksterne image. Universiteterne skal ikke blot sælges til de studerende op til studiestart, men fortsat gennem hele uddannelsen.

dog i en så gunstig situation, at de praktisk talt ikke behøver at gøre en reel indsats for at kunne tiltrække nok studerende til deres fakulteter.

Derimod afbryder ca. en tredjedel af de omkring 20.000 studerende, der hvert år optages på landets universiteter, deres uddannelse før fuldførelse. Nogle afbryder deres uddannelser helt, mens andre blot skifter fag eller uddannelsessted.

Frafald er i alle tilfælde forbundet med en ikke ubetydelig udgift for universiteterne og dermed for samfundet som helhed. Universiteterne anerkender frafaldet som et problem, men griber det an på en noget bagvendt måde. Universiteterne anskuer frafald som et eksternt problem, hvor man simpelthen får fat i de ’forkerte’ eller for ’dårlige’ studerende. Universiteterne fortsætter derfor med at kigge væk fra sig selv og fokusere på ekstern kommunikation rettet til den kommende studerende op til studiestart.

• Faglighed handler for de studerende om et højt videnskabeligt niveau.

Undervisningen skal helst opleves som tæt knyttet til aktuel forskning, og de studerende vil gerne have en tydelig sammenhæng mellem teori og praksis • Fremtid omhandler de jobudsigter, de studerende sikrer sig gennem uddannelsen. I alle tilfælde vil de studerende gerne forsikres om, at arbejdsmarkedet vil ansætte dem efter endt uddannelse • Fremstilling er vigtig, fordi man som studerende bedømmes i forhold til sit studie og universitet. Når man studerer ved at bestemt universitet, smitter universitetets image af på andres opfattelse af en som person.

Folk fra et bestemt universitet opfattes på en bestemt måde. Fremstilling som faktor er dog vigende i forhold til Faglighed og Fremtid

DKF kursus HR og Kommunikation - forandring, forankring, linjeledelse, globalisering, feedFrafaldet er i alle tilfælde forbundet med en ikke ubetydelig udgift for universiteterne og

back, processer… og?

dermed for samfundet som helhed, siger cand.comm.´erne Tobias Særkjær og Sune Høegh-

April 2012

Larsen.

www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l April 2012

29

MEDLEMMER I NYE JOB / Hanne Ahrensbøll er ansat som ny kommunikationschef i Region Sjælland.

Siden 2009 har Hanne været tilknyttet regionen som chefkonsulent i Kommunikation og har fra 1. december 2011 fungeret som konstitueret kommunikationschef. Hanne får det overordnede ansvar for den interne og eksterne kommunikation i Region Sjælland. Hanne har tidligere været ansat hos bl.a. SEAS-NVE, SDU Campus Slagelse og Brdr. Hartmann. Alle stillinger med fokus på arbejdet med strategisk intern og ekstern kommunikation. Hanne er cand. scient.soc. i Public Relations.

Sascha Amarasinha er ansat som kommunikationsog CSR-direktør hos Coop.

Sascha indgår i koncern­ ledelsen og får det ove­ rordnede ansvar for at videreudvikle ­virksomhedens aktiviteter inden for kommunikation og social ansvarlighed. Sascha har de seneste godt fem år arbejdet med strategisk kommunikationsrådgivning og lederudvikling i sin egen virksomhed, Respond – Center for Communication and Evocative Leadership. Sascha er journalist og har tidligere bl.a. været kommunikationskonsulent, kommunikationschef i Accenture og koncernkommunikationsdirektør i Egmont.

Camilla Andersen er ansat som marketing koordinator hos Plus Pack A/S i Odense.

Hun kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent ved Center for Kvalitet i Region Syddanmark.

Kenneth Boje Andreassen er ansat som Analytics og SEO konsulent hos Zupa Recommended. Han kommer fra en stilling som Online Marketing Assistent hos Telia. Kenneth er desuden i gang med at skrive speciale om forretningsdrevet CSR og værdiforøgende markedsføring som cand.merc.(kom) på CBS og er vinder af ComCaseCompetition´12.

Bent Bøkman er tiltrådt som pressechef i den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij i Glostrup. Bent kommer fra en stilling som pressechef i Forbrugerrådet, hvor han har

30

af Sonja Sukstorff

været ansat de seneste 6 år. Inden Bent kom til Forbrugerrådet, arbejdede han som pressekonsulent i DI. Derudover har han været freelance journalist på flere regionale og landsdækkende medier samt reporter for DR Pengeredaktionen (P1 Morgen, Radioavisen og TVA) og redaktionschef på P1 Morgen. Bent skal i samspil med Grontmijs ledelse og rådgivere bidrage til en positiv udvikling af virksomhedens eksterne positionering med fokus på bæredygtige løsninger inden for vand, energi, transport, planlægning og design. Han er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har en diplomuddannelse i ledelse. Bent sidder i DKFs bladredaktion.

Jonas Heltberg er udnævnt som pressechef i KL, hvor han hidtil har arbejdet som pressekonsulent. Ved siden af det almindelige pressearbejde bliver Jonas redaktør for KL’s netnyheder. Nyhederne produceres af et team på i alt seks medarbejdere. Det overordnede ansvar for netnyhederne ligger hos kommunikationschef Line Aarsland, der også bliver ansvarshavende chefredaktør.

Jonas er journalist og har tidligere arbejdet i Ingeniørforeningen, Europa-Parlamentet og på Det Fri Aktuelt.

Journalist Jan Horskjær er blevet formand for Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst, det landskendte 100 år gamle museum med arbejder af bl.a. Anna og Fritz Syberg, Johannes Larsen og Peter Hansen. Jan har gennem et par år løst opgaver for museet og er netop nu med til at bringe Niels Hansen, en næsten glemt fynbomaler, frem i lyset. Jan har til udstillingen skrevet en bog om Niels Hansen. Jan har de sidste mange år arbejdet med kommunikation og har bl.a. en baggrund som kommunikationschef i Københavns Kommune og formand for Dansk Kommunikationsforening. Han afløser TV2’s tidligere direktør Peter Parbo, som har været museets formand gennem seks år Anette Haaning er tiltrådt som kommunikationschef i Handelsbanken, der er blandt de største banker i Norden. Anette indgår i den øverste ledelse i Danmark og har ansvar for at videreudvikle virksomhedens aktiviteter inden for kommunikation. Anette er

cand.comm. og kommer fra en tilsvarende stilling i VKR Holding og har bl.a. været kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavne A/S. Peter A. Jakobsen er ansat som web- og kommunikationsmedarbejder hos Landsforeningen Liv&Død. Her skal han styrke Foreningens arbejde med at bryde tabuet omkring døden samt deltage i udviklingen af Danmarks eneste videncenter om død og begravelse, Funebariet. Peter er cand.mag. i Public Relations fra Roskilde Universitet og har tidligere arbejdet med strategisk kommunikation hos blandt andre Bayer og Siemens.

Simon Lund-Jensen er ansat som seniorkommunikationsrådgiver i KMD. Simon Lund-Jensen kommer fra en position som partner og udviklingschef i Rhetor - rådgivende retori­ kere. I KMD skal Simon arbejde i Organi­ sation & Change, der lægger linjen for virksomhedens interne kommunikation og understøtter forandringsprocesser. Simon Lund-Jensen er cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet, hvor han også fungerer som ekstern lektor i retorik. Simon sidder i DKFs bladredaktion.

Vibeke Lyngse er ansat som kommunikationschef i Danmarks Naturfredningsforening. Vibeke kommer fra en stilling som kommunikationschef i Region Sjælland og var tidligere kommunikationschef i Ældre Sagen. Hun er cand.mag. fra Københavns Universitet. Vibeke afløser Claus Skovhus, som i sommer tiltrådte en stilling som redaktør på Berlingske Nyhedsmagasin.

Hanna Løyche er tiltrådt som adm. direktør for SPT brancheforeningen for ­danske og internationale kosmetik- og vaskemiddelproducenter, importører og leverandører.

Hanna er cand.jur. og var i 12 år ansvarlig for jura og public affairs hos Colgate-Palmolive A/S. I den periode var hun også medlem af SPT’s bestyrelse, herunder næstformand i en årrække. Herefter var hun gennem fire år kommunikationsdirektør for McDonald’s Danmark A/S, hvor hun var ansvarlig for at fremme virksomhedens omdømme og image og senest kommer hun fra en stilling som kommunikationsrådgiver i Bottomline Communications A/S.

Kommunikatøren l April 2012

Morten Rasmussen er tiltrådt en stilling som innovationskonsulent i Region Hovedstaden, Koncern Byggestyring, med ansvar for at opbygge et effektivt samarbejde mellem hospitalernes byggeorganisationer, forskere og det private erhvervsliv. Morten kommer fra en stilling som ansvarlig for eksterne relationer og kommunikation i brancheforeningen Medicoindustrien.

Ulrik Schøsler er ansat som kommunikationschef på Syddansk Universitet. Ulrik kommer fra en stilling som kommunikationspartner hos DSB. Han har tidligere været ansat i kommunikationsafdelingen i Carlsberg, TV 2 og Odense Kommune. Han er cand.mag. fra netop Syddansk Universitet. Ulrik er medlem af DKF SydDanmark.

FØDSELSDAGE 60 år Senior partner i Jøp, Ove & Myrthu A/S, kommunikationsrådgiver Esben Høstager, fyldte 60 år lørdag den 17. marts 2012. Kvalitet er ikke bare et nøgleord, men selve livsgrundlaget for Esben Høstager. Det kommer til udtryk på utallige måder: I den private sfære som favnende far, ægtemand og ven. I jobbet som loyal, betroet rådgiver. Esben er ikke til korte forhold og politisk korrekthed. Et venskab med ham er livslangt. Et kundeforhold med ham er tæt og fortroligt. Kendetegnende for hans tilgang til sit virke som betroet rådgiver for de mest betydende erhvervsfolk i Danmark er kravet om fuld tillid og åbenhed. Han siger hellere nej tak til en opgave end at gå på kompromis med det, han anser for grundlaget for at kunne yde kvalificeret rådgivning. Det er givetvis denne holdning, der – parret med hans dybe og til stadighed opdaterede professionalisme – har gjort ham til en af de mest efterspurgte kommunikationsrådgivere i Danmark. Og internationalt til særdeles eftertragtet foredragsholder og bestyrelsesmedlem. Opdateringen afspejles blandt andet i, at Esben Høstager i dag boltrer sig lige så ubesværet i de sociale medier som i de traditionelle. Esbens indtog på kommunikationsfronten daterer sig tilbage til 1981, hvor han varetog kommunikationen for det daværende KTAS (nuværende TDC).

I 1983 blev han informationschef i Statsan-

Kommunikatøren l April 2012

stalten for Livsforsikring (det nuværende Danica). Han var også blandt de første, der opnåede koncerndirektørstatus som øverste informationsansvarlig. Det skete i Baltica Gruppen, der dengang var Danmarks største finansielle virksomhed. I 1994 etablerede han sig som selvstændig kommunikationsrådgiver og blev associeret Jøp, Ove & Myrthu A/S. Få år senere var han blandt hovedejerne af denne virksomhed, hvilket stadig er tilfældet. Rækken af nuværende og tidligere danske og internationale tillidsposter er lang: Council of Public Affairs, The Conference Board, Bruxelles, International Public Relations Association IPRA, Dansk Public Relations Forening (nu Dansk Kommunikationsforening), Danish-American Business Forum, underviser på Bestyrelsesakademiet og medlem af en række nævn og kommissioner. Her ud over har han i næsten 25 år været beskikket censor ved de erhvervs-økonomiske studier på RUC og Copenhagen Business School. Kvalitetssansen afspejles også i de private gøremål og interesser. Vin – god vin – er en af dem. ’Livet er for kort til dårlig rødvin’ er ikke blot ordspil. Og når man vil have kvalitet, må man have viden. Og det har Esben.

40 år Vicedirektør Stine Lolk, Kommunikation & Underholdning i Tivoli, er fyldt 40 år. Stine har været ansat i Tivoli siden 2000 og styrer nu op mod 130 medarbejdere i Tivolis presseafdeling, i Tivoli-garden, på Pantomimeteatret og på Plænen. Hun har bl.a. været med til at starte den gastronomiske udvikling i Tivoli, har desuden arbejdet et år som selvstændig og er cand.comm. fra RUC. 30 år Selv om chefrådgiver Mikkel Bechshøft kun fyldte 30 år søndag den 12. februar, har han allerede været en central medarbejder i Bysted igennem de sidste fem år. Mikkel har stået i spidsen for at sætte oplevelseskommunikation på Bysteds agenda. Forretningsområdet er vokset støt igennem de sidste par år og er i dag en hjørnesten hos design og kommunikationsbureauet. En af Mikkels helt store opgaver er projekt Københavns Befæstning. Bysted vandt i 2008 en firårige kontrakt på 25 mio. kr., og Mikkel har været ansvarlig for alt lige fra åbningen af søfortet Trekroner til lanceringen af det anmelderroste mobilspil ’Forsvundet i tiden’. Mikkel er en efterspurgt oplægs- og

foredragsholder og underviser også på CBS i digital- og strategisk kommunikation og hos DKF. Mikkel er fra cand.merc. (kom.)’er fra CBS i 2007 med speciale i eventorganisationer. Han har desuden en bachelorgrad fra Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. Mikkel er gift med Michaela Horn Simonsen. De er begge ivrige globetrottere og bruger bl.a. fritiden til at planlægge den næste udlandsrejse og kokkerere sammen med madklubben. Mikkel bruger desuden umanerlig meget tid på at tjekke alle de nye teknologiske muligheder ud, så han hele tiden er på forkant og kan tilbyde kunderne nye og bedre løsninger.

Communication Academy Dansk Kommunikationsforening har uddannet 14 stærke kommunikatører i intern kommunikation på DKFs Communication Academy.

Akademiet har rustet deltagerne til at drive den interne kommunikation og bruge kommunikationen til at skabe værdi for deres virksomhed. De 14, der nu er specialister i intern kommunikation, afsluttede den 5. marts 2012 uddannelsesforløbet: Karen Bredegaard, Bysted A/S, Nana Sofie Due Jensen, Nordea Liv & Pension A/S, Jacob Wickmann Hansen, DR, Anja Ravn, Topdanmark Forsikring A/S, Pernille Kroer, Søvlrnets Operative Kommando, Charlotte Laursen, Gentofte Kommune, Louise Lyngaa, Rambøll A/S, Lene Strøm Magner, Fødevareministeriet, Mette Nørgaard, Cembrit Holding, Morten Ravn, cand.merc., Sascha Schrader, Nordea Bank Danmark A/S, Trine Vendelboe Juul, a2be kommunikation, og Ellen Vig Nelausen, SAP Danmark A/S.

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

31

velkommen til Nye MEDLEMMER / Louise Hørslev Chefkonsulent Region Sjælland 5154 1353

Janne Frydling Petersen Corporate Web Editor Nord Pool Spot 2614 1961

Nanna Lise Vester Kommunikationskonsulent Odense Kommune 2037 9184

Thue Iversen Projektleder KODA 2625 3266

Maria Post-Kallenbach Chefkonsulent Region Sjælland 2917 1084

Velkommen til nye medlemmer i DKF og Ungkom

Lone Jager Neldeberg Erhvervskonsulent Ikast-Brande Kommune 9960 4152

Signe Raskmark Cand.comm.

2281 8033

Kirsten Paulin Jensen Communications Specialist Sauer-Danfoss ApS 7488 2454 Jane Kjertmann Jensen Kommunikationspartner DSB 2468 2650 Lone Schrøder Jeppesen Journalist 4018 3459 Jette Knudsen Selvstændig kommunikationsrådgiver Knudsen Inc. 2237 1037 Jane Kofod Kommunikationskonsulent Københavns Kommune 2217 5588 Lise Kokholm Kommunikationsmedarbejder Københavns Kommune 3366 3366 Camilla Lercke Communication Consultant Danske Bank 2015 1838 Malene Lundahl Webredaktør BUPL 5178 1678 Bengt Mogensen Journalist 6591 3810 Marie-Louise Maaløe Jespersen Kommunikation og formidling 6130 2488 32

Pia Riedel Kommunikationsrådgiver 2331 2048 Laila Steenfat Executive Management Secretary & Communication Coordinator Solar A/S 4034 2909 Pia Staalgaard Kommunikationskonsulent Frederiksberg Kommune 3821 4077 Mia Sylvester-Nielsen Webkonsulent NIRAS A/S 6011 4266

Evelina Komarova Studerende 2738 9441 Mikkel Kristiansen Studerende 2889 4714 Michael Madsen Studerende 2248 8240 Tine Mangor Studerende 2267 1260 Lotte Stjerne Moskjær Studerende lottestjerne@gmail.com Stine Møller Pedersen Studerende 4019 6186

Jannie Holm Thygesen Kommunikationsmedarbejder UU København 2677 2923

Christian Natorp Studerende 2271 7388

Stine Toft Cand.merc.

2511 2232

Anders Nielsen Studerende 2628 9771

Thomas Torp Public affairs direktør PFA pension 2521 8580

Natalie Pedersen Studerende 2890 3811

Julie Bech Willemoe Fuldmægtig Erhvervsstyrelsen 6128 8810 Steffen Mark Jensen Organisationschef Odense Kommune 6551 1360 Peter Christensen Journalist 5092 5904

Stine Fechtenburg Pedersen Studerende 2819 8689 Sidsel Rud Petersen Studerende 2629 1940 Maria Pilgaard Studerende 5193 8481

Af Sonja Sukstorff

Regitze Schnoor Christiansen Studerende Plante Oasen regitze@live.dk Tine Enggard Skovsen Studerende 6024 8065 Camilla Smedegaard Lottrup Studerende 2819 8689 Jannek Sommer Salgstræner og inspirator Jannek Sommer 6066 9399 Alex Randrup Thomassen Studerende alezrt89@gmail.com Gry Inger Reiter Thorsen Studerende 2897 2385 Steinunn Tomasdottir Studerende 2682 1181 Michelle Vilsbol Studerende 5358 7463 Birgitte Friis Ølgod Studerende 3093 6232 Mathilda Tvilstegaard Studerende 2122 2879 Nanna Friman Studerende 2561 4921 Ulrik Lystbæk Kirk Studerende 2886 4863 Natalie Jane Wheeler Studerende 2521 2117 Vibeke Lahrmann Studerende 2264 3611

Peder Rasmussen Studerende 6168 0380 Kommunikatøren l April 2012

Arrangementer 2012 / GÅ-HJEM-MØDER Profilerer du din chef godt nok?

Hvordan arbejder nogle af Danmarks mest synlige og aktuelle virksomheder med profilering og kommunikation af topcheferne internt og eksternt.

Hør 3 kommunikationschefer

Af Sonja Sukstorff

KONFERENCE

Nye kommunikationsformer til den nye finansverden

TRINE AHRENKIEL, Danske Bank

KARSTEN ANKER PETERSEN, DONG

LARS BERENDT, DBU

MARGRETHE VESTAGER, Økonomi- og indenrigsminister, Det Radikale Venstre

LARS ROHDE, adm. direktør i ATP

OLE KROHN, finansredaktør og erhvervskommentator på TV2

Hos ADtomic 23. april kl. 17-19 Brug sanserne i din kommunikation 2. Auditiv branding Musik og lyde påvirker vores adfærd ved at vække vores interesse.

HØR KARSTEN KJEMS direktør i Sonic Minds, og JOHNY SÅRDE ejer af Audiowise, Hos ADtomic 25. april kl. 17-19 3. Rum og de fysiske omgivelser Kan vi bruge påvirkningen fra de fysiske omgivelser strategisk?

EVA BJERRUM, Alexanda Instituttet.

ROSAN BOSCH, ejer af Rosan Bosch RUNE THORBJØRN CLAUSEN med ph.d. om brug af den nye fysiske kontekst i den nye Aller-bygning Hos Aller 14. juni kl. 17-19 Fremtidens erhvervsmedie?

Mens der bliver skåret ned på de store avisers erhvervsredaktioner, bliver der oprustet i et lille mediehus, Watch medier, bestående af Finans-, Med-, Shipping-, og MediaWatch.

Her gentænker en redaktion bestående af erfarne erhvervsjournalister erhvervs­journa­ listikken. Både indhold, målgruppe og forretningsmodel.

ANDERS HEERING, direktør og chefredaktør, Watch medier

Hos ADtomic Communication 15. maj 2012 17-19 Intern kommunikation om strategien Kom og hør hvordan COLOPLAST og ARLA har fået liv i deres strategi

METTE SCHOUBY, senior manager med ansvar for Corporate Messages & Reputation, Arla

JENS JUUL, Head of News & Consultancy i Coloplast

6. juni 17-19

Kommunikatøren l April 2012

Brug historierne i intern kommunikation og HR – til at inspirere, involvere og forandre 23. april hos DKF i Hellerup 26. april i VEJLE

Få viden om danske og udenlandske tendenser, udfordringer, redskaber og cases.

Mød 26 stærke oplægsholdere bl.a.

KASPER KRONENBERG, leder af Business.dk ANDREW GOWERS, Director of External Relations, AFME

Hos PFA Pension 31. maj 8.30-18

DKF Change Academy

Bliv rustet til at drive forandring med DKF Change Academy Til at udvikle forretningen, kommunikere forandringerne og få viden om, hvad der skaber forandringskraft og ændring af adfærd.

Med MARIA SENNELS, ejer af Copenhagen Change, som akademileder, og otte andre fremtrædende eksperter fra topledelse og forskning, som deler erfaringer med at arbejde med forandring.

Akademiet løber over 7 hele dage fra september 2012 til februar 2013. To dage afvikles som internat på Egelund Slot i Fredensborg. Fem dage afvikles som heldagskurser hos DKF. Opstart 20. og 21. september 2011

KURSER Sociale medier i den strategiske kommunikation 12. april hos DKF i Hellerup 19. april i VEJLE Mål værdien af din kommunikation – sæt strategiske mål, der kan måles 17. april hos DKF i Hellerup HR og Kommunikation – forandring, forankring, linieledelse, globalisering, feedback, processer… og?

18. april hos DKF i Hellerup

Metoder til at lede global kommunikation 30. april hos DKF i Hellerup 8. maj i VEJLE Borgerdialog 2.0 30. april i AARHUS Facebook i praksis Få styr på din Facebook-strategi 2. maj i VEJLE 9. maj hos DKF i Hellerup Professionel ledelseskommunikation 8. maj hos DKF i Hellerup 14. maj i VEJLE WAUW! Sådan får du den fede ide!

14. maj hos DKF i Hellerup 21. maj i AARHUS Mobil kommunikation – jeres næste indsats 15. maj hos DKF i Hellerup 22. maj i VEJLE Få dit magasin læst 23. maj hos DKF i Hellerup 31. maj i VEJLE Kommer dine historier i medierne?

30. maj hos DKF i Hellerup 4. juni i VEJLE Gennemslagskraft som rådgiver – Få redskaber til at give feedback og bliv en bedre kommunikationstræner 6. juni hos DKF i Hellerup Return on involvement 7. juni hos DKF i Hellerup 11. juni i VEJLE Forstå finanserne – og blev en bedre kommunikationrådgiver for direktionen 12. juni hos DKF i Hellerup

På kommunikationsforening.dk kan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online.

GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov, stude-rende og pensionerede deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt.

NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads.

KRYDSER DU STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

33

GUIDE TIL BRANCHEN Amaliegade 41A tel 33 38 56 80

WEB IDENTITET SERVICEDESIGN WWW.1508.DK

1256 København K www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

The first choice Danmarks første CO2-neutrale trykkeri create value for Hos KLS Investor arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planthrough lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også communication & Public Relations i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde Tel: seriøs +45 70 27 15 44 rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

Professionals www.hugingroup.com

Markedskommunikation Samfundskommunikation

tlf +45 33 93 97 97

telefon 70 22 09 10

Medarbejderkommunikation boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A tel 33 38 56 80 telefon 70 22 09 10 boje-mobeck.dk

1256 København K outcom.indd www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

Videoviden der nytter

WEB DESIGN KOMMUNIKATION

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri

Web, erhverv og professionelt - Læs Monitor

Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs monitor.dk rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

Fagmagasinet om professionel kommunikation med billede, lyd og lys.

www.bysted.dk

WEB Grafisk DesiGn DESIGN SKI-godkendt ISO-certificeret på tværs af medier KOMMUNIKATION

MAKSIMER DIN DIGITALE PR.

Primetim TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE.

Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

www.enteneller.dk

www.bysted.dk

glitsh Enfec English PerfectPer

anglish Danglish communication communication

nfomedia.indd 1

w w w . e y ew - fwo w r -.iemy ae g- fe o. cr -oim mage.com

www.kreabgavinanderson.com

Finansiel kommunikation

Corporate kommunikation

Public affairs

sm

Primetim W W W . F I R S T LWI W N EW. .DF K IRSTLINE.DK

34 34

Kommunikatøren l April 2012 Kommunikatøren l December 2009 25/11/11 09.41

:: :: :: :: :: ::

Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

SERIOUSLY ENGAGING

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1

22-01-2009 11:5 ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

P U B L I C R E L AT I O N S & R E P U TAT I O N M A N A G E M E N T

1606 københaVn V • 7221 5100

Strandvejen 100 . DK-2900 Hellerup . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk www.reLatiOnspeOpLe.dk

A Weber Shandwick Affiliate Company

utCom_miniannonce.indd 1

12/10/11 11.09

Visuelle præsentationer som55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd virker

acm@powerpointdesign.dk

1

2/4/09

www.powerpointdesign.dk

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

me label.indd 1

17/06/09 15:24:00

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtion www.stagis.dk

mal ann

12/08/02

13:47

Side 1

8613 7098

•

www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger

SUBSTANS

KOMMUNIKATION & ANALYSE

www.substanskommunikation.com

www.radiuskommunikation.dk Tjeksproget.dk_tryk.indd

Kommunikatøren l April 2012

SERIOUSLY

1

08-10-2009, 15:41

35

Alt henvendelse:

. . . t e b b jo

Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

Infomedia er drevet af visionen om at blive det indlysende og foretrukne valg af vÌrdiskabende media research & intelligence løsninger for kunder i Norden, samt for de bedste medarbejdere i branchen.

>>> www.infomedia.dk

T: 3347 1450

info@infomedia.dk