Kommunikatøren nr. 6 2011

KOMMUNI KATØREN nr. 6 ° December 2011

Morten GADE

VI satser på at engagere medlemmer digitalt tema Medlemskommunikation

LEDER l

Af Tina Donnerborg formand for Dansk Kommunikationsforening

Trends – Digital frem for traditionel kommunikation Overskriften er i sig selv ikke en nyhed. Men hvor stærkt, det går, kan fortsat overraske, og kommunikationsbudgetterne løber hastigt i retning mod digitale medier. Der er stadig stor usikkerhed i branchen. Kan vi virkelig nå alle vores interessenter på digitale platforme? Og kan vi være sikre på et stærkt resultat?

Her skal vi tage udgangspunkt i vores kunder. Og kunderne er digitale i dag. Selv de offentlige kunder foretrækker digitale kanaler. Det har ’Det Digitale Borgerindeks’ fra KMD Analyse fra november 2011 vist. Den mest populære måde at kontakte det offentlige på er via digitale selvbetjeningsløsninger, som foretrækkes af 75%. I en tid hvor de mest brugte ord er ’krise’ og ’økonomisk effektivisering’, mener jeg, at kommunikatørerne skal gå forrest i klog udnyttelse af de digitale muligheder.

Den digitale fremtid stiller nye krav til ledelse, organisation og kultur i virksomheden. Men kun de færreste kommunikatører har oplevet, at virksomhederne har integreret de nye muligheder med digitale medier i ledelse og organisation. Vi arbejder stadig i en digital 1.0 version, mens en mindre - men stærk gruppe virksomheder allerede er på vej ind i 3.0.

’Vi har pligt til at udnytte de digitale muligheder og springe udviklingstrin over. Vi skal gå direkte efter guldet i form af bundlinje, innovationskraft og tilfredse medarbejdere og borgere.’

I en tid hvor vi presses på bundlinje og resultater, har vi pligt til at udnytte de digitale muligheder og springe udviklingstrin over. Vi skal gå direkte efter guldet. På kom-dag’11 fortalte nationale og internationale virksomheder, at guldet, der ligger og venter på os, er bundlinje, innovationskraft og tilfredshed hos medarbejdere og borgere. Det er da værd at gå efter.

2

Kommunikatøren l December 2011

INDHOLD NR.6/2011

Kom-pris til busbranchen i Storkøbenhavn og Rynkeby Food

side 21

Kommunikationsstuderende skal ruste sig til globale tider Hvordan kan Carlsberg bygge på arven efter Brygger Jacobsen som et globalt brand? Det er en af de mange udfordringer, som Carlsberg Group inviterer studerende til at komme med bud på.

side 18

Tema Medlemskommunikation God medlemskommunikation handler om at fastholde og skabe fælles forståelse og engagement. Det bør være enkelt at snakke med ligesindede, vi allerede deler interesser og værdier med. Men medlemsflugten i foreninger som LO viser, at kunsten er svær. De nye fællesskaber opstår på nettet, og her ligger kimen til overlevelse, uanset om det er fagbevægelse, FDB eller Venstre. Vi må udnytte moderne kommunikationskanaler og gå i dialog og lytte til medlemmerne. Side 4-14

Kommunikatøren | 6 December 2011 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening

15

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Svend Bie (ansv.), DA Lisbeth Eckhardt-Hansen (red.), DKF Jon Kiellberg, DKF Bent Bøkman, Forbrugerrådet Johannes P. Bøggild, DSB Lene Holst Holmgård, Beskæftigelsesog Integrationsforvaltningen Pernille Hermann, bedretekster.dk David Lohman, HA kom.

Simon Lund-Jensen, Rhetor Stine Mølbak, UngKom Kristian Lund Pedersen, PFA Karin Sloth, Karin Sloth Kommunikation Louise Aalbæk, Zupa Recommended Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer medio februar 2012 Deadline for artikler 12. januar 2012 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschef Jon Kiellberg, projektleder Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forside- og temafotos: Ernst Tobisch Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.000

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontroll Kommunikatøren

December 2011

18 21 22 24 26 28 30 32 33 34

Træer, smartphones og QR koder Et nyt kommunikationsprojekt ’Hemmelighedsfulde Haver’ har indtaget de over 150 år gamle Universitetshaver på Frederiksberg. Som gæst i haven kan man opleve et virtuelt univers ved at scanne QR koder på små skilte i haverne med sin smartphone.

Carlsberg ser frem til ComCaseCompetition Carlsberg Group inviterer studerende til at komme med bud på de mange ud­ fordringer med et globalt brand, der skal bygge på arven efter Brygger Jacobsen.

Ta’ cyklen til Paris - og bussen til Valby Dommerpanelet gav kom-pris’11 til Team Rynkeby. Blandt deltagerne var der stort flertal for busbranchens ’Chauffør med karakter’.

Hvor længe er de nye medier nye?

For de nye generationer er alle medier sociale – for hvad skal man ellers med dem! Vi tog hjem fra en lang og herlig kom-dag’11 med mere end almindeligt stof til eftertanke.

Må man lokke med duft?

Flere virksomheder i Danmark har fået øjnene op for duftmarketing, som har været brugt længe i udlandet. De danske virksomheder får designet specielle signaturdufte, som de bruger til at lokke kunder til.

Når videndeling er et employer brand Hvis man sammentænker employer branding og videndelingskultur, skaber man synergi mellem virksomhedens interne og eksterne kommunikation. Det sikrer troværdighed over for både eksisterende og potentielle medarbejdere.

BOGANMELDELSER MEDLEMMER I NYE JOB NYE MEDLEMMER ARRANGEMENTER GUIDE TIL BRANCHEN

3

TEMA l MEDLEMSKOMMUNIKATION

Lyt til medlemmerne God medlemskommunikation handler om meget mere end rabataftaler og tilbud om billig sommerhusleje på Bornholm. Det er et håndværk, hvor målet er at fastholde og skabe fælles forståelse og engagement.

Det bør være enkelt at gå til, for med medlemskommunikation kommunikerer vi med ligesindede, vi allerede deler interesser og værdier med.

Hvor svært kan det egentlig være?

Virkeligheden er, at det er enormt udfordrerne, for blandt venner har man ofte også sine største kritikere, og formår man ikke at følge med tiden og forstå sine medlemmers ønsker, så er fiaskoen åbenlys. Se bare på LO, som fra 1995 til 2010 har mistet 290.000 medlemmer.

I en tid hvor individualiseringen blomstrer, og der stilles kritiske spørgsmål ved autoriteterne, har medlemskommunikationen det af gode grunde sværere end dengang, hvor der på dette felt herskede monopollignende tilstande. Det handler ikke så meget om solidaritet eller mangel på det samme, men i lige så høj grad om sund skepsis. For fællesskaber trives i bedste velgående, og udbuddet er enormt. Men mens vi for nogle år siden engagerede os i et par foreninger mere eller mindre frivilligt, så går det i dag meget stærkere med at vælge til og fra. Det stiller store krav til kommunikationen, uanset om man er LO, Fitness dk eller Venstre.

Her spiller internettet og ikke mindst de sociale medier en kæmpe rolle. For mens medlemskommunikationen tidligere gav medlemmerne en unik viden og underbyggede interessefællesskabet i dyre layoutede medlemsblade, så kan denne viden i dag findes i cyberspace og ofte i gratis form. Og med Facebook, Twitter osv. har måden at indgå i fællesskaber på fået helt nye dimensioner.

Hvad der imidlertid kan ses som en trussel, er dog også kimen til overlevelse for selv fagligt tunge og traditionelle fællesskaber. Men det kræver, de formår at udnytte moderne kommunikationskanaler og teknologier i sin medlemskommunikation og lærer at forstå, at god kommunikation ikke kun består i at servere budskaber, men mindst i lige så høj grad at gå i dialog og lytte. Nemt er det ikke, men mulighederne er enorme for dem, der formår at udnytte dem.

Kristian Lund Pedersen

4

Kommunikatøren l December 2011

Stillingen som kommunikationschef i LO er i skrivende stund ledig, efter Martin Justesen forlod posten til fordel for jobbet som særlig rådgiver for skatteministeren. Her kommer et råd til fagbevægelsens nye kommunikationschef:

Sæt fagene foran foreningerne Af Simon Lund-Jensen

Kære nye kommunikationschef i LO! Tillykke med jobbet. Det bliver spændende, men også svært. Du står over for to vigtige udfordringer. Den ene bliver at påvirke dagsordenen i medier og hos politikere. Den anden bliver at give dit bidrag til at bremse den medlemsflugt, som de seneste 10 år har kostet fagbevægelsen en kvart million medlemmer.

Her skal det handle om den sidste opgave, for den bliver i virkeligheden den sværeste. Du står nemlig i et dilemma. På den ene side er kommunikation et centralt redskab i arbejdet med at vende medlemsudviklingen.

På den anden side står LO’s egentlige medlemmer – de 18 fagforbund – mellem dig og de knap 1 mio. ­lønmodtagere, som stadig betaler kontingent til jeres fællesskab. ­Lønmodtagerne er forbundenes ­medlemmer, så dem skal du holde snitterne fra.

Men det bør ikke afholde dig fra at hjælpe kommunikationsafdelingerne i de 18 forbund med at bremse medlemsflugten. Det er en udfordrende opgave, hvor du skal tage hensyn til forbund af vidt forskellige størrelser og sammensætninger: I den ene ende finder du små foreninger med klart afgrænsede faggrupper.

Som Fængselsforbundet, der samler knap 3.500 fængselsfunktionærer. I den anden ende har du kæmpekon-

Kommunikatøren l December 2011

glomerater som 3F, hvis 350.000 store medlemsskare indeholder et væld af faggrupper: gartnere, chauffører, tømrere, tjenere, rengøringsfolk etc., etc., etc.

Lyt til Aurvig-Huggenbergers råd For nylig meldte LO’s tidligere næstformand, Tine Aurvig-Huggenberger sig på banen med en opsang til sine

tidligere kammerater. I et interview i Politiken den 5. november pegede hun på tre ting, som LO bør forholde sig til: LO mangler en kommunikationsstrategi. Lønmodtagerne organiserer sig omkring nytteværdi, ikke ­solidaritet. Og mangel på faglig identifikation er et kolosalt problem.

Som du helt sikkert ved, smækkede Aurvig-Huggenberger ret så eftertrykkeligt med døren, da hun for fire år siden forlod fagbevægelsen efter at have tabt formandsvalget til Harald Børsting. Så det er ikke sikkert, at du skal bruge hende som reference, når

du fremlægger en kommunikationsstrategi til Harald. Men går du bag om Aurvig-Huggenberger og dykker ned i ‘nytteværdi’ og ‘faglig identifikation’, ja så finder du interesante ting, som du med stor fordel kan bruge i dit arbejde med strategien.

Nytteværdi: Fra store bevægelser til små fællesskaber Aurvig-Huggenberger har sikkert læst den store danske værdiundersøgelse ‘Små og store forandringer’, som Peter Gundelach har redigeret, og som udkom tidligere på året. Her står der nemlig, at Foreningsdanmark har det overraskende godt. Den kollektive organisering vokser, særligt i idé-betonede foreninger. Det sker bare ikke i store bevægelser som fagbevægelsen. Det sker i mindre og mere nære fællesskaber, som fx fællesskaber på en arbejdsplads.

Det er her, nytteværdien bliver relevant for dig. De små fællesskaber på arbejdspladserne har nemlig ifølge værdiundersøgelsen hver deres fortælling om lønmodtagernes nytteværdi – altså hvad de gør godt for.

Det er vel egentlig ret enkelt: På et tomatgartneri fortæller en gartner stolt om firmaets store, saftige tomater. I børnehaven handler pædagogmedhjælperens bedste historier om glade børn. Og hos el-montøren praler elektrikeren med sin seneste IHCinstallation.

5

TEMA l MEDLEMSKOMMUNIKATION

Det er fortællinger om medlemmernes faglighed. Og disse faglige fortællinger kan de 18 forbund under LO bruge til at kommunikere sig ind i lønmodtagernes bevidsthed. Det kræver en kæmpe indsats at samle fortællingerne ind, særligt i de store forbund. Og det kræver en endnu større indsats at distribuere dem ud igen, i kanaler som forbundenes fagblade, afdelingernes hjemmesider og arbejdspladsernes tillidsrepræsentanter. Men netop i den indsats kan ligge en kim til meningen med fremtidens fagbevægelse. I første omgang er det en kommunikationsopgave. Men fortællingerne fra de enkelte fag kan også udgøre blodlegemerne i den blodtransfusion, som de 18 fagforbund har brug for rent organisatorisk.

Her skal du være opmærksom på, at der i fagbevægelsen findes to forskellige betydninger af begrebet ‘faglig’.

Faglig identifikation: Fra foreningsfaglig til medlemsfaglig I dag identificerer mange fagforeningsfolk sig med begrebet ‘fagligt arbejde’. Men det er vel at mærke ikke medlemmernes faglighed, de tænker på. For mange fagforeningsfolk henviser fagligt arbejde derimod til deres egen faglighed, som fx forhandling af overenskomster og konfliktløsning. Det er det arbejde, de vil tale om, når du besøger dem på deres kontor, eller når de skal fortælle borddamen til til et sølvbryllup, hvad de laver. Det er ikke så mærkeligt – for det er jo udtryk for deres nytteværdi. Medlemmernes faglighed kaldes i stedet ‘fag-fagligt arbejde’.

Men det er samtidig her, den dybere kilde til identifikationsproblemet findes. For det er i det hele taget foreningsfagligheden, der strømmer gennem fagbevægelsens årer, også når fagforeningsfolk møder medlemmerne. Men det foreningsfaglige arbejde kan et medlem, der primært interesserer sig for sit eget arbejdes nytteværdi, ikke identificere sig med.

Som du ved, er identifikation en

6

forudsætning for kommunikation, som igen er en forudsætning for, at gartneren kan overbevises om, at han skal melde sig ind i fagforeningen.

Derfor skal faget gøres mere nærværende i mødet mellem fagforeningsfolk og medlemmer, hvis medlemsflugten skal bremses.

Medlemsfagligheden skal pumpes ud i fagbevægelsens årer. Eller med andre ord: Fagene skal sættes foran foreningerne.

Sæt dagsorden Du kan ikke sætte indsamlingen af fortællinger i gang. Men du kan hjælpe de kommunikationsansvarlige i LO’s 18 medlemsforbund med at gøre det. Du kan starte med at indkalde dine 18 kollegaer til et møde med følgende spørgsmål på dagsordenen: Hvordan sætter vi fagene foran vores foreninger?

Der er allerede flere gode kræfter, der er i gang. Hvis du borer en smule

Kommunikatøren l December 2011

De danske lønmodtagere vil gerne indgå i fællesskaber. Men de kræver, de kan identificere sig med dem. Og de identificerer sig med deres fag. Derfor er rådet klart: Sæt fagene foran foreningerne.

Foto: Comrade Foot

mulighed for dem til at fortælle historier om de lokale udøvere af deres fag. Forbundenes kommunikationsansvarlige kan hjælpe deres afdelingsformænd med at komme i kontakt med lokalredationerne. Og de kan hjælpe afdelingerne med at sælge redaktøren historien om den lokale deltager ved ‘Skills - DM i håndværk’. Den slags ryger direkte ind i det redaktionelle stof.

og holder din spørgeteknik tilstrækkelig åben, vil du finde mange gode eksempler. Her kommer tre: Feedback-møder Nogle fagforeninger inviterer medlemmer og leverandører af produkter fra medlemmernes hverdag til feedbackmøder. Det kan være producenten af børnehavens legeborg. Eller ­leverandøren af en populær skruetrækker-serie, som mange elektrikere

Kommunikatøren l December 2011

bruger. Her kommer faget helt frem.

Historier om lokale medlemmer i lokalavisen En forsidehistorie i en lokalavis rammer bredere og mere effektivt end en notits i Politiken eller Jyllands-Posten.

Og så er det nemmere at komme igennem til de journalister, som skriver lokalhistorierne. Flere foreninger har fundet ud af, at lokalaviserne rundt omkring i landet er en oplagt

Fagfolk besøger kollegaer på arbejdspladserne Flere og flere forbund har fundet ud af, at de skal ud på arbejdspladserne, hvis de vil snakke med medlemmerne. Nogle kalder det organisering, andre opsøgende arbejde, andre igen hvervning. Nogle hyrer organizere, andre bruger afdelingsfolk og andre igen sender tillidsfolk fra én arbejdsplads på besøg hos en anden. Bedst går det, når gartnere besøger gartnere, pædagogmedhjælpere besøger pædagogmedhjælpere og smede besøger smede. Det er den gamle historie om, at fagfæller mødes og sød musik opstår. Identifikationen er størst, når faget er forrest.

Endnu engang held og lykke med jobbet. Det bliver svært, men også spændende. Her kom vi ikke ind på opgaven med medier og politikere.

Men når det kommer til medlemsudviklingen, så er potentialet derude.

De danske lønmodtagere vil gerne indgå i fællesskaber. Men de kræver, de kan identificere sig med dem. Og de identificerer sig med deres fag.

Derfor er rådet klart: Sæt fagene foran foreningerne.

7

TEMA l MEDLEMSKOMMUNIKATION

Frivillige skal anerkendes, engageres og motiveres Hvordan skal man kommunikere til frivillige? Er der specielle ’regler’ der skal følges, og er der nogle udfordringer, man som kommunikatør skal være bevidst omkring, når man ønsker at engagere frivillige? Disse spørgsmål har Roskilde Festivals talskvinde Christina Bilde givet sit svar på

Af Stine Mølbak – medlem af UngKom’s bestyrelse

Fokuser på værdifællesskab De frivillige, der er engageret i Roskilde Festival, er meget forskellige, og derfor motiveres de også af forskellige faktorer. Nogle arbejder frivilligt hele året, mens andre alene er aktive under festivalen, andre har været frivillige i flere år, mens det for nogle er første gang. Disse faktorer er kommunikationsafdelingen nødt til at medtænke i sin strategi i forhold til koordinering og involvering af de frivillige.

- Kommunikation til frivillige ad­ skiller sig egentlig ikke fra anden kommunikation. Du skal vide, hvem du kommunikerer med og være opmærksom på, at der er forskellige behov og motivationsfaktorer – sådan er det også i andre sammenhænge. At være frivillig er et aktivt tilvalg og langt de fleste frivillige er drevet af stort engagement og værdifælleskab med den

8

organisation, de er aktive i. Så det giver mening at være værdibaseret og skabe fællesskab i kommunikationen, hvilket vi fokuserer meget på.

Anerkend de frivilliges indsats Frivillig aktivitet lægges ofte oven i noget andet som eksempelvis studie og arbejde. Det betyder, at det er vigtigt kommunikationen ikke bliver kontrolleret og dikterende: - Helt banalt skal man være opmærksom på, at den frivillige indsats oftest bliver lagt oven i noget andet.

De frivillige kan ikke stikke forbi kontoret eller have daglig kontakt, og det er jeg ret opmærksom på. Man må ganske enkelt planlægge i (endnu) bedre tid, når både man selv og de frivillige ønsker involvering og ansvar.

Derfor kan det være en udfordring at holde fast i den planlægning og rettidighed, der er nødvendig, når både man selv og de frivillige har et ønske om at alle inddrages.

De frivillige har afgørende og stort ansvar på Roskilde Festival, hvilket

Christina Bilde er talskvinde på Roskilde Festival, som har 25.000 frivillige, ulønnede medarbejdere, som arbejder i festivalboderne, bygger scener, passer på folk, telte og biler og meget andet.

skal afspejles i kommunikationen, men Christina Bilde mener ikke, det er nødvendigt med kommunikative ’regler’. Det at være frivillig er et tilvalg, der skal anerkendes med tillidsbaseret kommunikation, der ikke lukker kommunikationen i regler, de frivillige skal følge.

Fasthold motivation Christina Bilde vurderer, at en af de største udfordringer er at fastholde motivationen hos de frivillige. Kommunikationen skal sætte pris på den frivilliges engagement og de grundlæggende værdier – også i presset si-

Kommunikatøren l December 2011

6 råd til at engagere frivillige • Vær bevidst om hvad der motiverer frivillige og afspejl det i kommunikationen • Kommuniker værdier og fællesskab – vis at alle gør en forskel og har betydning • Respekter de frivilliges tid – vær rettidig, så frivillige har mulighed for at deltage • Vær anerkendende og vis tillid og tiltro, men stil også krav og forventninger • Vær personlig – at være frivillig er et personligt tilvalg, det honoreres ikke ved corporate-sprog • Giv plads til begejstring

’At være frivillig er et aktivt tilvalg, og langt de fleste frivillige er drevet af stort engagement.‘ tuationer eller når gode ideer eller initiativer ikke kan blive til noget.

- Kommunikationen skal afspejle tillid og tiltro – uden at være lalleglad, og man må godt stille krav og have forventninger. Deri ligger også respekt og anerkendelse. Og så er det vigtigt at hylde og huske succeserne, da disse motiverer de frivillige.

Autenciteten foræres Men med positive resultater i form af

Kommunikatøren l December 2011

glade og motiverede frivillige, så er udfordringerne fra planlægning og fastholdelse ikke så store endda.

- Fundamentet er ligesom lagt, når der arbejdes - og kommunikeres - ud fra et tæt værdifællesskab og en stor fælles ambition om at skabe en event som Roskilde Festival. Man får på en måde autenciteten forærende, og det gør det alt andet lige lettere at begejstre og blive begejstret samt at se sin rolle i forhold

til, at man som frivillig faktisk gør en stor forskel.

DKF kursus Spræng rammerne med event kommunikation Marts 2012 www.kommunikationsforening.dk

9

TEMA l MEDLEMSKOMMUNIKATION

Europæisk medlemstræf for kommunikatører Af Karin Sloth, tidl. præsident for IABC Scandinavia

Hvordan gør I…? Hvad er I i gang med …? Hvad er jeres erfaringer med…? Stemningen var høj og Danmark viste sig fra sin bedste side i oktober, da vi fik besøg af kommunikationsfolk fra hele Europa. Det årlige møde for bestyrelsesmedlemmer fra de nationale afdelinger af den internationale kommunikationsforening IABC, International Association of Business Communi-

cators, blev for første gang afholdt i København. Årets tema var arbejdet med frivillige ikke mindst, hvordan vi som foreninger bliver bedre, og hvordan kan vi bedst muligt udnytte de nye medier i det frivillige arbejde. Vi har bedt et par af deltagerne om at fortælle om deres udbytte fra de to dage i København.

Afhængig af frivilligt arbejde Jeg har en tilståelse, jeg er nærmest afhængig af frivilligt arbejde. Jeg har hele mit liv været frivillig, fortalte Anna Zgadzai, der er projektmanager for TCS Digital World i Paris. Jeg har spurgt mig selv hvorfor. Og der er mange forklaringer. Jeg elsker udfordringer, at være nyttig, at lære noget, at skabe nye muligheder også for andre end mig selv, at møde nye mennesker, at få anerkendelse og være en del af noget større plus at have det sjovt, mens jeg gør det. Det, der samler os i en forening er den fælles vision, engagement, og at vi har en ramme at arbejde i. Frivilligt arbejde må godt være hårdt, men aldrig surt.

Anna er i gang med sit næste store projekt som frivillig. Hun er sammen med den franske del af IABC i gang med at planlægge den næste store europæiske kommunikationskonference EUROCOM’13, der skal holdes i Paris.

10

‘Benefits‘ til alle Det er helt centralt, at en organisation kan tilbyde en bred vifte af ‘benefits‘ til alle, der ønsker at bidrage med frivilligt arbejde, mener projektmanager Niel Griffiths, SANC Lavalin i London. Billedligt kan man sige, at den frivillige verden er en by med to-sporede veje, hvor man som forening skal sikre, at trafikken kan køre frit i begge spor. Det centrale er altid, at der er tale om en udveksling af benefits mellem de frivillige og i forhold til foreningen. Organisationen skal derfor kunne tilbyde en bred vifte af ’ydelser’, og det er ikke altid på et materielt grundlag, ofte er frivilligt arbejde en social oplevelse. Derfor skal vi også kunne tilbyde de frivillige forskellige niveauer af engagement.

Kommunikatøren l December 2011

Samarbejdsaftaler

Fagfolk fra hele Europa For mig som amerikaner var det en stor oplevelse, at få mulighed for at mødes med fagfolk fra hele Europa og deltage i IABC Europa og Mellemøsten Leadership Institute, fortæller Kerby Meyers, der er vice-chair i den internationale bestyrelse for IABC og som har sit eget kommunikationsfirma i Colerado. For mig var det en særlig oplevelse at se, hvordan det er nødvendigt for mine europæiske kolleger at have indsigt i og arbejde med mange forskellige kulturer, både i forhold til deres professionelle arbejde, og når de skal bygge personlige relationer op i IABC. Det er helt klart en forskel i forhold til flertallet af mine landsmænd, der ser på alle gennem det samme sæt af linser. Når det er sagt, så oplevede jeg samtidig, at de udfordringer og muligheder, vi har i vores fælles branche, er ens over hele verden. Som frivillig leder i IABC håber jeg at kunne fortsætte den internationale dialog, som er forudsætningen for en øget kvalitet og effektivitet i vores arbejde i stadig mere global økonomi. Personligt har jeg nydt mit første besøg i København, herunder en traditionel dansk frokost, at gå gennem byen, opleve dens seværdigheder og lyde.

Jeg er blevet meget inspireret af jeres samarbejdsaftaler i IABC Scandinavia, hvor I har partnerskabsaftaler med de nationale kommunikationsforeningen, siger kommunikationschef på Tallaght Hospital og præsident for det irske chapter, Laoise O’ Murchu fra Irland. Jeg vil forsøge at få etableret tilsvarende aftaler med vores nationale kommunikationsforeninger. Vi skal ikke konkurrere med de nationale foreninger, men kan tilbyde at bygge bro til den internationale kommunikationsverden.

International vinkel på kommunikationsarbejdet Det er spændende med en international vinkel på kommunikationsarbejdet herhjemme, siger Lisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschef i Dansk Kommunikationsforening. Vi er altid på udkig efter gode muligheder for at finde internationale gæstetalere og skribenter, som kan give os et globalt perspektiv. Der er også masser af inspiration til at arbejde med digital medlemskommunikation. IABC er fx gode til at give medlemmerne muligheder for at podcaste talere og deltage i virtuelle seminarer.

IABC var sponsor på kom-dag‘11.

Kort om IABC International Association of Business Communicators er populært sagt Dansk Kommunikationsforenings internationale søsterorganisation med godt 15.000 medlemmer spredt over hele verden og lokale bestyrelser i de enkelte lande. I Skandinavien har foreningen en fælles bestyrelsen.

I Europa er det typisk lidt mere erfarne kommunikationsfolk, der er medlemmer af foreningen. Mange af

Kommunikatøren l December 2011

dem arbejder i internationale firmaer eller søger inspiration og netværk uden for landets grænser.

Foreningens arbejde er baseret på frivilligt arbejde og donationer samt en snes mennesker, der er ansat på kontoret i San Francisco.

Foreningen sponserer forskning inden for kommunikation, udgiver faglitteratur, har en stor videndatabase, interaktive værktøjer, et internationalt

anerkendt akrediteringsprogram, en stor international jobdatabase og særlige programmer for studerende.

Hvert år holder foreningen en fem dages konference, hvor forskere og praktikere deler ud af deres viden og de bedste projekter præsenteres og præmieres med en Gold Quil Award.

Flere gange har kommunikationsfolk fra danske firmaer deltaget og vundet. Se mere www.iabc.com

11

TEMA l MEDLEMSKOMMUNIKATION

FDB er en forening…

- der satser på at engagere flere

Af Louise Aalbæk

Med over 1,7 millioner medlemmer er FDB en af landets største foreninger. Men på trods af det, ved en stor del af medlemmerne ikke, at FDB er en forening, som de er en del af og oven i købet medejere af. En stor digital satsning er i gang for at gøre flere medlemmer aktive.

Danmarks største aktiveringspotentiale Der er kun omkring 4.000 aktive, frivillige medlemmer – de såkaldt medlemsvalgte, der bliver valgt i lokale butiksråd og brugsforeningsbestyrelser. Der er derfor om noget et stort potentiale for at få flere aktive medlemmer.

- Mange anskuer desværre ikke sig selv som medlemmer af en forening, hvor de kan være aktive. De har meldt sig ind i FDB for at få økonomiske medlemsfordele, når de handler. ­ - Jeg oplever for eksempel, at mange bliver overraskede, når jeg fortæller, at vi har 4.000 aktive, frivillige medlemmer, siger Morten Gade, der er digital chef i FDB. Digital kontakt Denne udfordring har FDB valgt at angribe med en digitaliseringsstrategi, der supplerer den øvrige massekommunikation. Målet er at øge medlemmernes viden om, at de kan få indflydelse på foreningens arbejde.

Håbet er, at de digitale kanaler skal skabe involvering – det første trin i retningen mod flere aktive medlemmer.

12

- Vores digitale tiltag skal fortælle medlemmerne, at de får noget ud af medlemskabet – for at give dem lyst til at engagere sig. Det er en svær opgave med så stor en medlemsdatabase, hvor vi skal appellere til virkelig mange forskellige interesser, fortæller Morten Gade.

Kommunikation til alle Med 1,7 millioner medlemmer og hele landets befolkning som målgruppe, kan det være svært at skabe relevante tilbud til alle. Især har FDB haft svært ved at nå de yngre segmenter, hvorfor et nyt samarbejde med MSN, der fokuserer på sundhed, er blevet sat i værk. Her leverer FDB journalistisk indhold om sundhed til en af landets største netsider.

Vi skal spise punktum dk Maduniverset viskalspise.dk er et af de projekter, der har skullet nå ud til en bredere målgruppe, herunder de travle børnefamilier. Der er også lavet en mobilapplikation med inspiration til aftensmaden, når man står i supermarkedet og skal købe ind. App’en er allerede blevet en succes med mere end 100.000 downloads på et par måneder.

- Det har simpelthen været målet at skabe så mange kontaktpunkter som muligt, forklarer Morten Gade.

Relancering af Samvirke Samvirke er en af de mere velkendte dele af FDB. Men også her har man forbedret den digitale kontakt gennem en relancering af samvirke.dk.

Det har gjort, at brugerne i snit bruger 70% længere tid på hjemmesiden.

Og så nævner Morten Gade også FDB‘s Grønne Idepris, der er organisationens største forsøg på at skabe en ny slags frivillighed og involvering – en lightudgave af engamentet, hvor man på kun to minutter kan nå at involvere sig og være med til at præge debatten.

- På Grønpris.fdb.dk har vi genereret 1.700 ideer til at gøre dagligvarehandelen grønnere i løbet af 2010 – det er fire gange så mange, som Tescos tilsvarende initiativ gav – og vi tror potentialet er endnu større, lyder det stolt fra Morten Gade.

Hvad får FDB ud af de digitale satsninger?

De digitale platforme skal øge FDB‘s legitimitet ved at øge foreningens relevans for medlemmerne.

- Hvis vi gerne vil rekruttere nye aktive medlemmer, og dermed få en bedre demokratisk præsentation i foreningen, er det nødvendigt, at vi fremstår relevante. Og tænk, hvilken gennemslagskraft vi kunne få, hvis vi kunne samle de 1,7 medlemmer om et emne, siger Morten Gade.

Engagement skal findes gennem de relevante aktivitetstilbud. Og håbet er også, at det vil øge loyaliteten over for Coops forretninger og styrke brandet generelt, hvis medlemmerne føler større ejerskab.

Kontakt til medlemmerne – trin 1 Det har været nødvendigt at starte

Kommunikatøren l December 2011

medlemmer digitalt

helt fra bunden.

- Første skridt har været at komme i kontakt med medlemmerne, med udgangspunkt i de emner, de interesserer sig for i hverdagen – fordi det har været vores bedste mulighed for at vise foreningens relevans. Vi har skabt en række nye mediekanaler, som giver os daglig kontakt med vores medlemmer inden for vores mærkesager, siger Morten Gade.

De nye initiativer har været med til at give FDB kontakt til over en kvart million brugere om måneden gennem hjemmesider, Facebook og mobilapp – folk som dermed selv opsøger kontakten til FDB. Loyalitetskort med økonomiske fordele FDB har også lanceret et nyt medlemsfordelsprogram, hvor kontakten er altovervejende digital – www.

Kommunikatøren l December 2011

coopplus.dk. Det er både et loyalitetskort og en måde, hvorpå FDB giver medlemmerne del i overskuddet og plejer den økonomiske relation.

Langt de fleste af medlemmerne har aktiveret deres medlemskort og Morten Gade fremhæver, at mange også giver FDB og Coop lov til at sende dem e-mails med personlige tilbud og andre medlemsfordele.

- Det har givet os en opdateret kommunikationskanal, et bedre værditilbud til medlemmerne og en konkurrencemæssig fordel, siger Morten Gade.

Aktive medlemmer – trin 2 Når kontakten til medlemmerne er der, er næste udfordring at gøre dem aktive. Det har derfor også været en del af den digitale løsning at gøre denne del lettere.

- Madværk.dk er et godt eksempel

Mange anskuer desværre ikke sig selv som medlemmer af en forening, hvor de kan være aktive. De har meldt sig ind i FDB for at få økonomiske medlemsfordele, når de handler, siger Morten Gade, digital chef i FDB.

på, at vi gør det muligt at blive frivillig og aktiv uden nødvendigvis at skulle deltage i det politiske. Her samler vi folk, der er interesserede i sund kost og vil gøre noget for dette uden også at skulle deltage i den politiske debat på området, fortæller Morten Gade.

DKF kursus Webredaktørens udfordringer og rolle Februar 2012 www.kommunikationsforening.dk

13

TEMA l MEDLEMSKOMMUNIKATION

fedt du kom! – Fra kunde til medlem i fitness dk Af Lene Holst Holmgård

Mens jeg venter på kommunikationschef Kia Aagaard i fitness dk’s nye lokaler i Parken, ankommer medlemmerne én efter én. Fitness er en individuel sport, og de muskuløse mænd og kvinder, der denne morgen er mødt frem, ser alle koncentreret lige frem. Der er ikke meget smalltalk; de eneste lyde er maskinernes snurren.

Alligevel er Kia Aagaards fornemste opgave at få fællesskabsfølelsen frem blandt medlemmerne, og et ord som ’kunder’ bliver ikke hyppigt hørt.

- Det har altid heddet medlemmer i fitness dk. Begrebet kunde er for uforpligtende, og vi vil gerne have, at vores medlemmer kommitter sig til produktet og brandet. Det skal jo være en del af deres livsstil at træne – ikke bare et engangskøb, fortæller Kia Aagaard og fortsætter.

- De får medlemskort og en hel medlemspakke, når de melder sig ind. Vi har også særlige medlemskort til vores VIP-medlemmer, og særlige kort til vores CrossFit-medlemmer i den nye afdeling i Fields. Hun smiler ved kommunikatørens spørgsmål om, hvorvidt Fitness-kortet måske ligefrem bliver flashet på barerne i weekenden, men har dog ikke selv oplevet det endnu.

Taskemanden fra Vallensbæk For at skabe fællesskabsfølelse opretter fitness dk særlige hold for særlige målgrupper. Der er slankehold og eli-

14

Kia Aagaard har stået for fitness dk’s digitale strategi og kommunikation i tre år. For to måneder siden blev hun forfremmet til kommunikationschef. Ved siden af arbejdet er hun cykelinstruktør i koncernens egne centre. Knap 20.000 medlemmer ’liker’ fitness dk på Facebook.

tehold, og i flere centre spiser en gruppe seniorer morgenmad sammen efter træningen.

- Vi forsøger at få hele fællesskabsfølelsen ind i vores koncepter, fortæller Kia Aagaard.

I fitness dk i Vallensbæk er centerchefen tidligere militærmand. Han har oprettet et hold særligt for mænd, der skal løbe rundt og banke på en stor pude eller taske, som fitness­ chefen har bundet på kroppen.

- Engang stillede han sig ude midt i vandet i Vallensbæk, og mændene skulle så løbe ud for at banke på tasken. For nogle krævede det lidt over-

vindelse at komme ud i det kolde vand, fortæller Kia Aagaard.

- Fitness er helt klart en individuel sport, hvor du har mulighed for at tilvælge fællesskabet. Vores statistikker viser, at hvis du træner sammen med andre – uanset om det er mænd eller kvinder – så holder det ved længere, fordi du bevarer motivationen, afslutter hun.

Når fitness dk hver tredje måned laver en tilfredshedsanalyse, måler de også på loyalitet. Otte ud af ti vil anbefale fitness dk til nogen, de kender.

Lige så mange svarer, at det er sandsynligt, de er medlem om et år.

Kommunikatøren l December 2011

Træer, smartphones og QR koder - Lokationsbaseret formidling i Universitetshaverne på Frederiksberg

Download app

Scan QR-koden

Gratis QR readers App Store: QR Reader Android Market: QR Barcode Scanner

Af partnere og kommunikationskonsulenter Mikkel-Lau Mikkelsen, cand.comm, & Thomas Christensen, MSocSc CBP, Kommunikations og Idé bureauet The Institute

Hvis man går en efterårstur i Universitetshaverne ved LIFE på Frederiksberg i disse dage, vil man kunne se folk, der går omkring med deres smart­phones og tager billeder - ikke af træerne i deres efterårspragt, men af små skilte, der er spredt rundt omkring i haverne. Det er det nye kommunikationsprojekt ‘Hemmelighedsfulde Haver‘, der har indtaget de over 150 år gamle haver. Som gæst i haven kan man opleve et virtuelt univers ved at scanne QR koder på små skilte i haverne med sin smartphone. QR koderne linker til korte fortællinger, podcasts og podwalks, der i et miks af lyd, musik og video formidler naturvidenskabelig forskning.

Hemmelighedsfulde Haver er et eksempel på lokationsbaseret formidling via smartphones. Det er 1:1 kommunikation, hvor publikum kan tilgå viden, når de ønsker det og på deres egne præmisser. Det har både fordele og ulemper. På den ene side er styrken, at publikum selv aktivt vælger at tilgå informationen. Her møder kommunikationen publikum i en situation, hvor de er indstillet på at opleve. På den anden side stiller dét store krav til indholdet, der skal opleves som rele-

Kommunikatøren l December 2011

vant og aktuelt i forhold til den kontekst, publikum står i.

Kommunikatøren har sat LIFE’s kommunikationschef Jacob Søby Bang og projektleder Amanda Bloch stævne til en snak om lokationsbaseret formidling som kommunikationsværktøj og de erfaringer, arbejdet med projektet har kastet af sig.

En tur i det grønne med de unge Hemmelighedsfulde Haver er tænkt som et projekt der gennem lokationsbaseret formidling og ny teknologi søger at bidrage til LIFEs målsætninger om bl.a at være dagsordensættende og at tiltrække fremtidige medarbejdere og studerende.

- Projektet er henvendt havernes gæster generelt, men folk i gymnasiealderen specifikt. Derfor har vi valgt at benytte et værktøj, der er baseret på smartphones, en platform de unge allerede bruger i vid udstrækning. Vi har også forsøgt at målrette det indhold brugerne præsenteres for i det virtuelle univers. Alt video er pro­du­ceret af den

15

Foto: Jan Hesselvig Krogh

unge, up-and-coming filminstruktør Lærke Hertoni, og musikken af det danske undergrunds­fænomen Thulebasen, fortæller Amanda Bloch.

Den gode fortælling er en hemmelighed Hvordan arbejder man strategisk med relevans og aktualitet i forhold til indholdet i et projekt som Hemmelighedsfulde Haver?

- Al den viden vi har brugt i projektet, findes allerede i artikler, bøger og fjernsyn. På den led er det ikke ‘ny‘ viden.

Men det er nyt, at man kan gå en tur i haven og få viden om, hvordan vi kan håndtere klimaforandringer, hvad vi skal leve af i fremtidens Danmark, og hvordan man håndterer livstilssygdomme, fortæller Jacob Søby Bang. Amanda Bloch supplerer - Vi har arbejdet med flere niveauer af viden, alt efter om man har 2 minutter eller 2 timer. På samme måde er hemmeligheder og sladder også en form for 1:1 kommunikation, som formidles videre på grund af lyst og nysgerrighed.

Det er med udgangspunkt i disse typer af sociale dynamikker, at vi valgte at formidle de forskellige fortællinger som små hemmeligheder, man nærmest får hvisket af naturen selv.

At knytte det virtuelle rum til det fysiske Hemmelighedsfulde Haver er et af mange projekter som ­udnytter smartphones og mobilteknologi til formidling i det ­offentlige rum. I denne type projekter bruger man en smartphone som en slags ‘linse‘, man kan beskue det offentlige rum igennem. På den måde kan man som kommunikatør begynde at lægge virtuelle lag oven på det offentlige rum - virtuelle lag, som kan formidle viden i en fysisk kontekst. Og det er netop sådan projektet forbinder naturvidenskabelig viden og de haver, der formidles i.

Amanda Bloch fortæller - Tanken har været at formidle naturvidenskabelige emner og forskningen på LIFE gennem oplevelser, hvor flere sanser kommer i spil - og hvor man står lige midt i den natur, det hele handler om. På den måde får vi sat den naturfaglige viden i scene i relation til en konkret ramme, så brugerne hurtigt kan se og mærke på egen krop, at den naturfaglige forskning ikke er så kompleks og diffus, men helt konkret og relevant for brugernes egen virkelighed.

Gammel vin?

Men er Hemmelighedsfulde Haver gammel vin på nye fla-

16

Projektleder Amanda Bloch, LIFE: - Tanken har været at formidle naturvidenskabelige emner og forskningen på LIFE gennem oplevelser, hvor flere sanser kommer i spil.

sker, kanyle-kommunikation kamufleret med QR koder og webvideo?

- Vi har brugt lokationsbaseret formidling som et kommunikationsværktøj, fordi vi gerne vil møde brugeren på en måde, hvor de selv kan vælge om og hvordan, de vil indgå i kommunikationen. Det er noget man aktivt skal vælge til og ikke en hætte der hives ned over hovedet på en, fortæller Amanda Bloch.

Jacob Søby Bang supplerer - Vi vil jo gerne bruge det her til at gøre folk klogere, at udvide deres horisont. Det er jo i virkeligheden et gammeldags rationale: Vi har en viden og kunne godt tænke os at andre også havde den.

Kommunikatøren l December 2011

Hvad er QR-codes?

QR koden blev opfundet i 1994 af et af Toyotas datterselskaber og blev oprindeligt brugt i produktionen til sporing af bildele. QR koder er en speciel type af stregkode, der er udviklet til at kunne blive afkodet hurtigt af scannere.

QR codes kan i dag aflæses af de fleste smartphones, enten ved hjælp af et præinstalleret program eller en gratis applikation, man selv kan hente fra internettet.

QR koder har fundet nye anvendelsesområder, i takt med at smartphones har vundet indpas.

Inden for kommunikation og marketing, bliver QR koder i dag bl.a. brugt til at linke til virtuelle ­tjenester i det offentlige rum, såsom hjemmesider, webshops og forskellige typer media.

Scan nedenstående QR kode for at besøge Hemmelighedsfulde Havers mobilsite.

Hemmelighedsfulde Haver Formidlingsprojekt i Universitetshaverne på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Åbent hver dag hele året i havernes åbningstid fra solopgang til solnedgang.

Projektet er støttet af Realdania, og består blandt andet af podcasts af Tim Hinman fra digitalmagasinet Third Ear, kortfilm af instruktør Lærke Herthoni og musik af bandet Thulebasen.

Kræver en smartphone, der kan aflæse QR-stregkoder.

Kommunikationschef Jacob Søby Bang, LIFE: - Det er nyt, at man kan gå en tur i haven og få viden om, hvordan vi kan håndtere klimaforandringer, hvad vi skal leve af i fremtidens Danmark, og hvordan man håndterer livstilssygdomme.

Hvad er lokationsbaseret formidling?

Mobil kommunikation - Jeres næste indsats

Lokationsbaseret formidling er informationer og kommunikation som formidles via smartphones i forhold til, der hvor brugeren er placeret i tid og sted. Det bliver typisk brugt på museer og i formidlingsprojekter i det offentlige rum, som en måde at formidle viden på, mens brugeren bevæger sig omkring i omgivelserne og eksempelvis oplever et virtuelt spil, en fortælling eller film. Andre eksempler på lokationsbaseret formidling er ‘Københavns Befæstning‘ (www.befaestningen.dk) og ‘Aarhus StreetMuseum‘ (www.dengamleby.dk/aarhus-streetmuseum), hvor man ved hjælp af en smartphone og en applikation kan man opleve et interaktivt univers om henholdsvis Københavns

Maj 2012

fæstningsanlæg og Aarhus by.

Men i det her projekt er det hele frivilligt og op til brugeren selv. Og dét, sammen med de oplevelser og historier projektet tilbyder, kan meget effektivt formidle viden og budskaber, så vi husker det! Det, tror jeg, brænder sig helt anderledes fast, end hvis man bare havde lavet en brochure.

DKF kursus

www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l December 2011

17

Jeg har aldrig haft en session med studerende, hvor jeg ikke har fået noget at tænke over, siger Senior Vice President for Group Communications & CSR Anne-Marie Skov, Carlsberg Group.

Carlsberg ser frem til Hvordan kan Carlsberg bygge på arven efter Brygger Jacobsen som et globalt brand? Det er en af de mange udfordringer, som Carlsberg Group inviterer studerende til at komme med bud på. Carlsberg stiller casen til årets case competition i kommunikation, som DKF, CBS og UngKom står bag. Her fortæller Senior Vice President for Group Communications & CSR Anne-Marie Skov, Carlsberg Group, om, hvorfor virksomheden har valgt at stille op som case

Af Communications Manager Eva Kistrup, evakistrup.dk

Anne-Marie Skovs visitkort er engelsk på den ene side og kinesisk på den anden. Det beskriver meget godt den virkelighed, en stor global virksomhed som Carlsberg lever i.

- Vores nationale flagskib har i dag langt den største del af forretningen på udebanen med Europa, Asien og Rusland som de tungeste markeder.

Hidtil har Carlsberg fulgt en meget

18

pragmatisk og decentral branding strategi, hvor de typisk opkøbte datterselskaber, der i mange tilfælde fortsatte under eksisterende navn, som deles med de lokalt kendte varemærker. Men Carlsberg har erkendt nødvendigheden og fordelene ved at skabe et fælles corporate brand under Carlsberg-navnet, og denne rebrandingproces får de kommunikationsstuderende nu mulighed for at spille bold med i årets ComCaseCompetition‘12, som finder sted på Copenhagen Business School den 25.26. januar 2012.

- Vi synes selv, at det er en enestående mulighed for os til at få de studerendes bud på vores store projekt. Ikke alene får vi indblik i, hvordan de kan omsætte deres studieviden, men vi får også, tror vi, en god pejling om hvordan den unge målgruppe vil kommunikeres til, forklarer AnneMarie Skov.

Gode erfaringer med studerende Carlsberg har tidligere stillet op til træf med studerende bl.a. på CBS og har kun gode erfaringer herfra: - De studerende ser fx ikke noget

Kommunikatøren l December 2011

Om Carlsberg Carlsberg A/S er et dansk bryggeriselskab grundlagt i 1847 af J. C. Jacobsen. I dag er Carlsberg blandt de førende i verden med bryggerier i omkring 50 lande, og bryggeriets premium-mærke Carlsberg sælges på ca. 150 markeder. I Rusland har Carlsberg under navnet Baltika en markedsandel på omkring 38 pct. På det engelske marked er Carlsberg det fjerde største bryggeri efter opkøbet af Scottish & Newcastle i 2008. Med handlen fulgte også en stor aktiepost i flere internationale bryggerier bl.a. franske Kronenbourg og græske Mythos.

Carlsbergs ølproduktion var i 2009 på 116 mio. hl og selskabet omsatte for 59,4 mia. kr.

Carlsberg A/S’s hovedaktionær er Carlsbergfondet, et ejerskab der er bestemt af fondets fundats. Med tiden har fondet mindsket sin ejerandel ved kapitaludvidelser i selskabet, senest i 2004 og 2008, men har stadig absolut flertal.

ComCaseCompetition skel mellem virksomheden og produkterne eller mellem, hvad der er lokalt og globalt. Vi fik bl.a. et spørgsmål om, hvordan man kunne se vores CSR i produktreklamerne, og det giver os jo meget at tænke over og fortæller os vigtigheden af at tænke branding mere holistisk. Samtidig bliver vi hver gang mere og mere klar over, hvor vigtige de sociale medier er for den unge målgruppe, og hvordan de selv overtager markedsføringen igennem disse. Jeg har aldrig haft en session med studerende, hvor jeg ikke har fået noget at tænke over, så at få kvalificerede, gennemarbejdede bud i et 24 timers forløb bliver enormt spændende, og vi tror på, at vi får nogle spændende ideer på bordet.

DKF, CBS og Unge Kommunikatører lægger ikke skjul på, at Carlsberg er noget af en drømmepartner for konkurrencen.

- Der er kun få virkeligt store inter-

Kommunikatøren l December 2011

nationale danske virksomheder, og i gruppen er Carlsberg specielt interessant, fordi man er på et meget konkurrencepræget konsumentmarked.

Fremtiden fordrer globale kommunikationskompetencer, og det er en spændende aktuel og meget relevant udfordring at arbejde med for de studerende, forklarer Lisbeth EckhardtHansen, udviklingschef hos DKF. Den store opgave Anne-Marie Skov kan kun bekræfte, at det internationale konsumentmarked er et marked, der stiller særligt store krav til en samlende rebranding.

- Der er stadig enorme markedsmæssige og kulturelle forskelle på de forskellige lande, så opgaven med at findes en fælles platform er udfordrende, specielt hvis det skal ende i ikke at være totalt tandløst. Der er da også enkelte markeder, hvor vi enten har måttet tilpasse mere eller give ok for, at man fortsætter noget, der fun-

gerer godt lokalt. I England bruger man nu både det gamle slogan ’Probably the Best Beer in the World’ og det nye ’That calls for a Carlsberg’. I Frankrig har vi måtte tilpasse udsagnet, for der mener lovgiverne at ’That calls for’ opfordrer til drikkeri, men man skal jo også huske på, at rebrandingen handler om meget mere end en slaglinje.

Selve rebrandingen har også medført, at man er blevet meget mere bevidst om sin egen historie og bruger nu fortælling mere aktivt også i forhold til dattervirksomhederne.

- Vi har fundet ud af, at de tænder på historien om Brygger Jacobsen meget mere, end vi havde troet.

Nogle af dem ser paralleller i deres egen baggrund, andre finder egne tilknytningspunkter. Det er alt sammen med til at skabe en fælles identitet og kultur, forklarer Anne-Marie Skov.

- Vi har altid haft et ønske om en

19

tættere virksomhedskultur på tværs af grænserne, men vi har også været meget påpasselige med ikke at tvinge den danske model og historie ned over vores udenlandske selskaber, som jo typisk i forvejen er store spillere på egne markeder og med deres egne lokale og meget stærke brands, men vi har i de seneste år inddraget datterselskaberne i vores identitets- og værdiudvikling. Udviklingen af fælles såkaldte ‘Winning Behaviours‘ og et Corporate STAND har været gode forudsætninger for Rebrandingprojektet.

Fankultur på Facebook Det er ikke kun datterselskaberne, der knytter sig tættere til Carlsberg.

Det gælder også konsumenterne.

- Som bryggeri er vi underlagt særlige regler for markedsføring herunder brug af sociale medier. Vi blev bl.a. kontaktet af myndighederne pga. nogle fansites på Facebook, som ikke havde taget højde for, at man som brygger ikke må kommunikere med børn og unge under 18.

Vi kunne dog forklare, at det ikke var vores initiativ, men kvaliteten var så høj, at myndighederne mente, at der måtte stå professionelle bag.

Disse forbrugere havde så stærkt et engagement i brandet, at de kunne udtrykke det på et højt, kvalitativt og professionelt niveau. Men det fortæller klart, at det ikke kun er virksomheden, der har ejerskab til brandet. Forbrugerne er blevet en vigtig del af ejerkredsen her, fortæller Anne-Marie Skov.

Anne-Marie Skov har mange års erfaring med globale virksomheder som bl.a. Novo Nordisk og Novozymes.

- Jeg har dog aldrig stået med en så stor og kompleks opgave før. For-

20

Carlsbergs rebrandingprojekt På overfladen kan Carlsberg rebrandingprojekt ligne en simpel udskiftning af sloganet ’Probably the Best beer in the World’ fra 1973 med det nye slogan ’That calls for a Carlsberg’. Men der er tale om langt større og mere faceteret forandringsproces og med store mål om en fordoblet indtjening på Carlsberg-brandet allerede i 2015.

Desuden skifter Carlsberg det visuelle udtryk, får nye emballager og udvider sine distributionskanaler på mere end 140 markeder.

Carlsberg er vokset hurtigt internationalt og har søgt at opnå en ’glocal’ balance, hvor man lægger vægt på fordelene ved at have musklerne som gruppe og samtidig respektere lokale kulturer og nationale forskelle. Og man har søgt at øge værdien af såvel internationale som lokale brands. Da der er store forskelle i markedsandele og position på de forskellige markeder, har man prioriteret at træffe marketingbeslutninger tættest muligt på kunden. Men fra et finansielt synspunkt er der store fordele i at anvende de samme løsninger på de forskellige markeder, køre internationale kampagner og standardisere på best practise. Rebrandingen skal hjælpe til at udnytte disse fordele.

9 centrale udfordringer for Carlsberg • GloCal branding - Hvordan balancerer man mellem lokal og global branding?

• Brygger Jacobsen arven – hvordan skal den forvaltes i verden?

• Product-branding eller corporate branding – hvordan finder man den rette balance?

• Hvordan kan man give øl et bedre image?

• Hvad kan Carlsberg gøre for at få flere øl-entusiaster?

• Hvordan får man flere til at drikke lidt og færre til at drikke sig i hegnet?

• Hvordan kan man drive lobbyvirksomhed i Rusland, hvor vodkalobbyisterne står stærkt?

• Nye relationer med sociale medier?

Hvordan skal det spille?

• Kvinder – et uudnyttet markedspotentiale?

di Carlsberg er en konsumentrettet virksomhed og tilmed har produkter, der er underlagt stærke reguleringer samt det faktum, at vi er i mange meget forskellige markeder, kulturer og produktbrands, gør udfordringen stor og kompleks, men også meget lærende. Selv om de kommunikationsstuderende sandsynligvis vil komme til at arbejde med internationale opgaver, vil de sandsynligvis sjældent møde en opgave med så stort et omfang og kompleksitet. Det er også en af årsagerne til, at vi meget gerne vil stille op til ComCaseCompetition for at give denne chance videre og for selv at få inspiration og viden.

ComCaseCompetition den 25. – 26. januar 2012 ComCaseCompetion’12 er en konkurrence, hvor kommunikationsstuderende kappes om at komme med gode løsninger ­ på en global case fra Carlsberg Group.

10 hold med hver max fem studerende får 24 timer til at formulere løsninger.

3 finalister præsenterer deres anbefalinger for en dommerkomite og et bredere publikum, som gæster finalen. Vinderen kåres, og der afsluttes med festmiddag.

ComCaseCompetition er arrangeret af Dansk Kommunikationsforening, Unge Kommunikatører og Copenhagen Business School i samarbejde med Carlsberg Group. Målet er bl.a. at bygge bro mellem uddannelser og erhverv, ruste de studerende til arbejdsmarkedet og tydelig­ gøre studerendes kompetencer for arbejdsgiverne.

Tilmeld et hold senest 5. januar Læs mere på www.kommunikations­forening.dk/ccc

Kommunikatøren l December 2011

Dommerpanelet gav kom-pris’11 til Team Rynkeby.

Blandt deltagerne var der stort flertal for busbranchens ‘Chauffør med karakter‘

Ta’ cyklen til Paris og bussen til Valby

Busbranchen i Storkøbenhavn fik kom-pris’11 fra publikum. På billedet

Rynkeby Foods A/S fik kom-pris’11 fra dommerkommitéen. På

Sanne Møller Andersen fra Infomedia, Louise Kramer, Nikolaj Stagis fra

billedet Sanne Møller Andersen fra Infomedia, Malene P. Laursen

Stagis og Maja Nellemann fra ’Chauffører med karaktér’ og Tina Don-

fra Mannov, Carl Erik Dalbøge fra Rynkeby Foods A/S og Tina

nerborg, formand for Dansk Kommunikationsforening.

Donnerborg, formand for Dansk Kommunikationsforening.

Af Pernille Hermann

Vejtrafikken havde en god dag, da vi cirka 300 i DR-byens koncerthus skulle stemme om, hvilket af de fem nominerede projekter der skulle vinde kommunikationsprisen - igen i år sponseret af Infomedia.

Stolte buschauffører Det helt overvældende flertal stemte nemlig på det tredje trafikprojekt ’Chauffør med karakter’, som hele busbranchen i hovedstadsområdet har været sammen om.

Over 6000 kunder har fulgt opfordringen til at sms’e om glade øjeblikke i busserne og ros til chaufføren, og nok så vigtigt er der fulgt op på de indre linjer med to års uddannelse, chaufførkonkurrencer og konstant fo-

Kommunikatøren l December 2011

kus på arbejdsmiljøet og den gode service i busserne. Busbranchen i hovedstadsområdet og kampagnens bureau Stagis havde god grund til at sole sig i prisen – evalueringen viser nemlig 91 procent trivsel hos chaufførerne og hele 76, der nu med stolthed fortæller om deres job.

Der er kommet 9 mio. flere busture på årligt. Har de bare betalt 1 krone hver i gennemsnit, så er kampagnen til 12-13 mio. kroner allerede rigeligt betalt.

Gode ben Dommerne valgte årets cykeltur til Paris med Team Rynkeby, med Mannov som bureau, på grund af den gennemførte, topprofessionelle håndtering, og fordi vision, produkt og idé hænger så fremragende sammen.

Den gode danske juice, det gode formål og den fysiske udfordring og sto-

re opmærksomhed har fået ministre, kendisser og 2.500 andre til at stå i kø for at få lov til at være med næste år, og hele overskuddet går til Børnecancerfonden.

Og så er ideen udviklet inde i virksomheden – det begyndte alt sammen ud på de små timer ved en julefrokost, hvor en medarbejder havde fået ordineret mere motion af sin læge. Man kunne jo også bare cykle til Paris, og da succesen begyndte at give overskud, har det siden gået til en afdeling for kræftramte børn på Odense Universitetshospital.

kom-dag’11 Se film med prisvinderne og de nominerede, læs pressemeddelelse og find meget mere materiale om årets bedste kommunikationsprojekter på www.kommunikationsforening. dk/kom-dag

21

Om involvering - Mennesket er en mageløs computer – involver mennesker og få meget mere ud af forretningen. Det kræver, at ledelsen er klar til at dele sin magt for at få bedre resultater – og vi forlader kampagnetermerne fra religion, militær og markedsføring og arbejder med relationer, samarbejde og fælles udvikling.

Jerome Beck, Engage for Change

- Det er meget svært at holde på sine brugere på Facebook-hjemmesiderne – de fleste kigger kun én gang og vender ikke tilbage. Omvendt skal man også være klar til at håndtere succesen, hvis den kommer. Hvis brugerne virkelig involverer sig, skal man være mere end én til at passe siden, og det kræver en masse organisering.

Morten Søderquist Li, Mingler

Everything will be social - It all comes down to one megatrend: Everything will be social! It’s got to be about social business. Companies need to understand that. It will not only affect public relation and marketing, it will change culture and how companies behave and work together internally and how engaged they want to be with their stakeholders externally. In ten or fifteen year every company will be there. it is just a matter of some brands being quicker than others – as it always is.

DANIEL JÖRG Burson-Marsteller’s EMEA Digital Practice leader.

Hvor længe er de nye medier nye?

For de nye generationer er alle medier sociale – for hvad skal man ellers med dem! Vi tog hjem fra en lang og herlig kom-dag’11 med mere end almindeligt stof til eftertanke Af Pernille Hermann

’Digitale medier’ – dagens tema – ja, hvad ellers? Slip et sekund fornemmelsen af bladet, du sidder med.

Morgenavisen. Medarbejderbladet.

Rapporterne. Dit mest elskede leksikon – eller det har du måske allerede sluppet?

For at forstå udviklingen må vi begynde med os selv og vores egne nye vaner. Hvornår har du sidst sendt en fax? Bestilt et rejsekatalog? Skrevet et rigtigt brev? Hvad bliver det næste, du ’glemmer’?

På kom-dag’11 var vi mange unge og et mindretal af relativt gråhårede i alt 300 deltagere med enorm erfaring med alt andet end digitale medier. Derfor blev det en fantastisk dag. Hvirvelstormen af nye digitale muligheder har gjort os mere lige – erfaring og kompetencer har fået nye fixpunkter. ’Udfordringer’ er et meget lille ord for os, der endnu bliver fjerne i blikket, mens andre tweeter løs midt under konferencen.

Håndholdt ’Fremtiden ligger i de håndholdte me-

22

dier’ lød en af dagens mange vigtige sentenser. Og det var ikke lige bogen, avisen og notesblokken, der var tænkt på, men påmindelsen om, at tunge tv- og computerskærme ikke er det, vi skal basere vores kampagner på i fremtiden. Vi skal ind på telefonen, skal vi, og på iPads og tablets.

Det var et usædvanligt levende, relevant og vel afbalanceret program for dagen. Ingen af de mange talere skuffede, og mange overraskede. Vi blev simpelt hen rasende godt underholdt fra start til slut – og blev vel forsynet med argumenter til at overskride egne tærskler for at invadere andres. Vi må i gang, og vi kan godt begynde med et ordentligt højdespring, for hjemmesiderne er allerede sparket til hjørne - en nødvendig og praktisk platform, men det er ikke der, det sner, og mailen er for folk over 30.

Måske holdt det nogle væk. Måske går det lige nu så stærkt, at mange frygter at blive smidt af toget.

Men udviklingen stopper ikke, mens vi går rundt om os selv og gør os fortrolige med ét skridt ad gangen. Vi må ud i det – sammen med vores

Hatten af for Astrid Haug og Jonas Friisberg-Nielsen, der veloplagte guidede os igennem junglen af kompetente indlæg og stillede de spørgsmål, vi ville ønske, vi selv havde fundet på.

målgrupper, brugere, kunder, kolleger. Og så skal vi lige huske, at god kommunikation, ordentlig forberedelse, skarpe strategier og geniale ideer ikke afhænger af mediet.

Hvad enten du var med eller ej, så und dig selv en surftur på kom-dagens hjørne af kommunikationsforening.dk. Der blev sagt så meget klogt og tankevækkende – brudstykkerne her på siden er kun fattige smagsprøver, der med lidt held kan vække appetitten.

Kommunikatøren l December 2011

Om muligheder og barrierer - Som kunstner blev jeg fuldstændig opslugt af nettets muligheder. Jeg kan være så heldig, at over 1000 mennesker ser mine billeder på et fint galleri i udlandet, men på nettet fik jeg over 10.000 til at kigge forbi om dagen. Da jeg startede dotcom-virksomheden Netstedet, havde vi ti til at skrive artikler, som blev læst af 3 procent, mens 80 procent deltog i den virtuelle chat, som blev passet af to ansatte.

Balder Olrik, billedkunster

Om digital borgerservice - Det er så meget hurtigere og nemmere at svare en borger på Twitter eller Facebook end at besvare et brev til ministeren. Åbenhed betaler sig, så stil jer selv og jeres viden og materialer til rådighed.

Cathrine Lippert, Digitaliseringsstyrelsen

- Hvis jeg køber en bluse i en butik, vil jeg da ikke acceptere, hvis jeg selv skal sy et ærme på. Men sådan er det desværre tit med digitale løsninger. Mange apps er ikke attraktive, og 20 procent af alle kvinder tror, at det er deres skyld, hvis tingene ikke virker. Så giver de op.

Christiane Vejlø, elektronista

- Folk opfatter det offentlige som en automat: Man sparker til den, hvis man ikke får nok ud.

Derfor skal det offentlige gøre som Wikipedia: lægge data ud til fælles brug og fælles udbygning. Og så skal selvbetjeningsløsningerne være sjovere. 31 procent bruger to timer om dagen på at pleje deres netværk på nettet, så der skal vi være med.

Christian Schwarz Lausten, Seismonaut

Kommunikatøren l December 2011

Medier og penge - Vi tjener penge for at kunne udgive journalistik og public service – ikke omvendt. Udviklingen med mange nye platforme er et Slaraffenland, som giver os nye ­muligheder for at generobre markedsandele fra tv og andre konkurrenter. Og der er et marked med betalingsvilje – lige nu ryger de fleste penge bare til teleselskaberne. Vi sælger kun aviser til fuld pris nu, og arbejder samtidig med at udvikle en strategi for betaling for nettjenester.

Stig Ørskov, JP/Politikens Hus

kom-dag’11

Professorduoen - Al den information, vi får, gør os ikke bedre til at handle. Vi får ikke det nødvendige overblik, så transparens kan skabe nye konflikter. Derfor har vi branding til at skjule transparensen og bilde os ind, at der er forskelle, som slet ikke findes.

Lars Thøger Christensen, Syddansk Universitet

- Ingen unge i dag har venner, som de ikke også skriver med på sms og Facebook – kun det omvendte findes. Når kæresten og veninderne ringer, ligger mobilen i lommen og brummer på lydløs som et kærtegn. De deler helt ubekymret åndssvage billeder af sig selv og hinanden, for de ved, at de alligevel ikke kan undgå dem. Det er der, I skal møde de unge og vise jeres interesse for dem!

Søren Schultz Hansen, CBS / Republica

- Det er rædselsfuldt, når det bliver legitimt at være kollektivt uvidende. Det er sådan en pluralistisk ignorance, at hvis ingen ved noget, så er det nok ikke vigtigt. Omvendt kan man bilde folk noget ind, der ikke findes, og få dem til at reagere på det. I har virkelig et stort ansvar for at give folk viden frem for information. At søge på internettet er jo som at drikke vand fra en brandhane – man bliver væltet omkuld!

Vincent Hendricks, Københavns Universitet

Se billeder, film med interview med oplægsholdere, slides og artikler fra dagen på www. kommunikaitonsforening.dk/kom-dag Se også billeder udvalgt til web http://www.kommunikationsforening.dk/ Menu/Arrangementer/kom-dag/2011/Billeder

23

Må man lokke med duft?

Flere virksomheder i Danmark har fået øjnene op for duftmarketing, som har været brugt længe i udlandet. De danske virksomheder får designet specielle signaturdufte, som de bruger til at lokke kunder til. Undersøgelser viser, at dufte vækker impulser, følelser og minder hos forbrugeren og kan øge deres lyst til at købe. Men kan de danske virksomheder få deres forbrugere til at lugte fidusen og øge forbruget, og er det overhovedet hensigtsmæssigt?

Af Cecilie Larsen, kommunikationsstuderende og studentermedhjælper hos DKF

Min bachelorgruppe og jeg kom i kontakt med et nystartet firma ved navn Ur-banXperience, hvis produkt er at fremstille og sælge duftmarketing til andre virksomheder på det danske marked. Direktør Karsten Schackinger-Solas udtaler om vores samarbejde: ’Som ny virksomhed er vi åbne for alle muligheder. Det er utrolig spændende at en gruppe kvikke studerende viser interesse, og vi har mulighed for at se vores verden med nye øjne’.

Vores opgave bestod i, at vi skulle hjælpe dette firma med at brande sig selv på et marked og i en kultur, hvor anvendelse af dufte endnu ikke er placeret på listen over brugte markedsføringsmetoder.

Vi stod over for en spændende og udfordrende opgave. Efter en tids research var det klart, at der var en række etiske spørgsmål ved brugen af dufte, som vores rekvirent skulle overveje i deres egen markedsføringsstrategi.

Duftmarketing et ukendt fænomen Som en start lavede vi en undersøgelse af vores rekvirents potentielle kunder for at afdække deres viden og lyst til at investere i duftmarketing. Vi talte med et par hotelkæder, en kaffebar, flere museer og butikker. Vi kunne konkludere at størstedelen af disse respondenter overhovedet ikke havde

24

noget kendskab til duftmarketing.

Blandt andet svarede marketingdirektøren for en hotelkæde: - Jeg ved ikke, hvad det er, vil du lige forklare, hvad det går ud på?

Der dannede sig et mønster for samtlige respondenter. Til trods for at kendskabet ikke var prangende, var en stor del af dem interesserede i at anvende duftmarketing. Det vigtigste var, at brugen af dufte virkede og øgede omsætningen, og at det var bevist. Det undrede os, at der ikke var en eneste af respondenterne, der stillede spørgsmålstegn ved det etiske aspekt i at anvende en marketingform, der så at sige er skjult for kunden.

gen af dufte i forskellige internationale såvel som nationale virksomheder.

Kun to af disse var en anelse kritiske stemt over for dette nye fænomen.

Selv i medieverdenen var det kun få artikler der berørte den etiske vinkel på denne nye marketingmetode. Disse artikler omtalte en gruppe af mennesker der ville være udsatte i forhold til duftmarketing – allergikerne. Vi anså dette for at være et meget kritisk aspekt, ikke blot for denne gruppe mennesker men så sandelig også for vores rekvirent. Det betød nemlig, at vores rekvirent nu selv skulle kunne redegøre for, at det de producerede kunne indåndes og tåles af alle.

Få, men positive artikler i medierne Herefter vendte vi os mod medierne og deres fremstilling af duftmarketing. Vi havde en hypotese om, at medierne har stor indflydelse på forbrugeren. Og hvis duftmarketing i medierne ville blive fremstillet positivt kunne dette have en indflydelse på, om vores rekvirent ville få succes som duftmarketingproducent.

Jagten gik derfor ind. Vi gik i krig med at undersøge adskillige avismedier. Det blev hurtigt en realitet for os, at der ikke var skrevet meget om duftmarketing i Danmark.

Vi fandt i alt 14 artikler om emnet.

Det generelle tema for artiklerne var at skildre den positive vinkel på bru-

Forbrugerombudsmand forsigtig I vores videre researcharbejde i medierne, stødte vi også på en udtalelse fra Forbrugerombudsmanden om duftmarketing generelt. Denne udtalelse fra 2004 var lig de kritiske artikler. I gruppen var vi alle overbevist om, at en sådan udtalelse fra Forbrugerombudsmanden må have haft indflydelse på anvendelsen af dufte i den danske industri og ikke mindst ville få indflydelse på vores rekvirents branding af deres produkt.

Forbrugerombudsmanden udtalte blandt andet således om fænomenet: - […]skjult reklame generelt anses for at være i strid med god markedsføringsskik. […] duftmarketing er be-

Kommunikatøren l December 2011

• Nordens største hotel, Bella Sky, har indgået en 3-årig kontrakt med UrbanXperience. De får leveret specialdesignede dufte, der bliver installeret i deres centrale luftsystem og dækker således hele hotellet.

• UrbanXperience sponsorerede tilbage i maj 2011 2 specialdufte: ’cigaretter’ og ’feminint omklædningsrum’, som kulisse bidrag til 1970’er backstage setting på Trapholt, museum for moderne billedkunst, kunsthåndværk, design og møbeldesign.

• UrbanXperience har som partner til kunstnergruppen Régime leveret to duftinstallationer til deres kunstprojekt, som de har anvendt på LOUISIANAs udstilling LIVING.

tænkeligt, såfremt duftpåvirkningerne anvendes til at vildlede forbrugeren. […] Brug af dufte til at påvirke forbrugernes underbevidsthed med det formål at øge salget af en vare er betænkelig […] såfremt forretninger anvender udsendelse af dufte som led i markedsføring, finder Forbrugerombudsmanden det rimeligt, at forbrugerne oplyses herom ved skiltning i forretningen.

Udfordringer for en duftvirksomhed Der opstod en uforståenhed i gruppen, efter at vi havde stiftet bekendtskab med Forbrugerombudsmandens holdning. Der havde tegnet sig et billede i medierne af et populært og meget anvendt fænomen i udlandet, som var kommet til Danmark, og flere virksomheder havde taget det til sig uden tøven.

Det stod klart, at vores rekvirent havde nogle udfordringer. Ikke nok med at de skulle kunne bevise, at deres produkt virkede, og kunne forklare sig over for allergiker, så skulle de også kunne argumentere for at dufte i markedsføringssammenhænge i Danmark var ok, trods skepsis fra Forbrugerombudsmanden.

Kommunikatøren l December 2011

Karsten Schackinger-Solas fortæller efter at have læst projektet, at det ikke har givet nogle konkrete værktøjer, men at det har sat en række tanker i gang: - Vi har ikke fået et direkte output af projektet. Men efter at have læst det igennem, har det givet en afklaring i forhold til, hvor vi er som virksomhed. Projektet har givet os nogle spændende ideer og tanker om vores arbejdsområde.

Så er det i orden at lokke med duft? Det korte og mest etiske korrekte svar ville være ’nej’, det er ikke i orden at lokke med duft. Det er ikke i orden at en forbrugergruppe i samfundet – allergikerne, skal udsættes for ’fare’. Det er heller ikke hensigtsmæssigt, hvis man ser på det mere etiske aspekt i, at man jo rent faktisk fører forbrugeren bag lyset, når forbrugeren hverken kan se eller føle, hvad de bliver udsat for.

På den anden side siger Brian Moeran, der er professor i marketing, at undersøgelser bekræfter, at det rent faktisk virker. Virksomheder er altid interesserede i at øge deres salg, så hvorfor skulle de ikke anvende det? Men har virksomhederne moral til at gå imod Forbrugerombudsmandens udtalelse om betænkeligheden

ved duftmarketing og god markedsføringsskik? Virkeligheden er den, at flere virksomheder i Danmark begynder at anvende dufte som en del af deres markedsføring, og dermed er det vel egentlig ikke svært at finde svaret.

Cecilie Larsen har skrevet bachelorprojekt: ’Oplevelser med en ekstra sans’ en kulturundersøgelse af en ny marketingmetode på Aalborg Universitet i København i samarbejde med Katrine Damgaard Elsnab, Frederik Høgh Sørensen og Julie Christina Krogh Læs projektet på www.kommunikationsforening.dk

25

Når videndeling er et employer brand Hvis man sammentænker employer branding og videndelingskultur, skaber man synergi mellem virksomhedens interne og eksterne kommunikation. Det sikrer troværdighed over for både eksisterende og potentielle medarbejdere

virker det imagenedbrydende, og virksomheden fremstår utroværdig.

Af cand.mag. Lise Carstensen & Sabine Bott Pedersen, specialstuderende, KU

’Dare to ask ’er titlen på Siemens employer-branding-strategi fra 2010.

Her profilerer den verdensomspændende virksomhed sig med at være en virksomhed, hvis succes er skabt af innovative medarbejdere, der tør stille verdens sværeste spørgsmål. Den fortælling tegner et billede af en virksomhed med en stærk videndelingskultur mellem medarbejderne. Det specielle ved employer branding er, at det er en disciplin, der sammentænker intern og ekstern kommunikation. I Siemens henvender ’Dare to ask’ sig både til potentielle og eksisterende medarbejdere.

Videndeling er et varemærke i Siemens Employer branding er at arbejde strategisk med at skabe sig et stærkt varemærke som arbejdsplads med det formål at øge fastholdelse og tiltrækning af de rette medarbejdere. Employer branding omfatter derfor både et

26

internt kulturelt arbejde med at skabe en attraktiv arbejdsplads og et eksternt arbejde med at kommunikere virksomhedens kultur og identitet til potentielle medarbejdere.

I Siemens er en stærk videndelingskultur en vigtig del af virksomhedens ønskede employer brand. Kulturen kommunikeres og profileres i jobopslag, rekrutteringspjecer og på karrieresites. For at brandet kan opfattes troværdigt, skal eksisterende medarbejdere kunne genkende sig selv i det billede, virksomheden kommunikerer. Det er nemlig ikke kun den planlagte og bevidste kommunikation, der udgør virksomhedens brand. Medarbejderne er virksomhedens vigtigste ambassadører. De gør, siger og syner virksomheden og kommunikerer hele tiden et billede til omverdenen af, hvordan det er at arbejde i Siemens. Er der ikke overensstemmelse mellem virksomhedens profilerede og eksisterende kultur,

Siemens er mange brands Kommunikationskonsulent i Siemens A/S, Lise Emilie Fitzbøger, problematiserer det at have et fælles ’pay off’ som ’Dare to ask’ for en stor international og multikulturel virksomhed som Siemens: - Siemens har afdelinger i over 190 lande. Der kan være forskel på den nationale kultur og mentalitet i de enkelte lande, der derfor også kan påvirke virksomhedens kultur forskelligt. En dansker, tysker og svensker kan lægge noget forskelligt i udtrykket ’Dare to ask’. Det kan derfor være en udfordring at arbejde med integreret kommunikation i en international virksomhed som vores. Men samtidig giver det et utroligt stærkt brand på tværs af landegrænser.

Kommunikationschef i Siemens A/S, John F. Pedersen, påpeger netop, at Siemens med sin størrelse naturligt har mange brands: - Siemens har mange brands, så den kommunikative udfordring består i at finde ud af, hvad der binder disse brands sammen. Udtrykket ’Dare to

Kommunikatøren l December 2011

Kommunikationsopgaven er at finde ud af, hvad der binder Siemens mange brands sammen, mener kommunikationschef John F. Pedersen, Siemens A/S.

ask’ kan fungere internationalt, bl.a. fordi der er synergi mellem ’Dare to ask’ og det, Siemens siger til kunderne, nemlig at Siemens har svar på verdens største udfordringer. Denne synergieffekt er netop efterstræbelsesværdig, når man arbejder med integreret kommunikation. Ét brand med plads til lokale nuanceringer Når Siemens har mange brands, er opgaven at forankre de enkelte brands lokalt i Siemens interne og eksterne kommunikation, fx i jobopslag og på karierremesser, men også som en bestemt kultur med bestemte værdier i de enkelte afdelinger i Siemens. Eksempelvis kan det helt konkret gøres ved at inddrage medarbejderne i de enkelte afdelinger og spørge dem, hvordan medarbejdere og ledere får mere ud af møder og bliver bedre til at dele viden i løbet af en arbejdsdag. En stærk videndelingskultur er netop betinget af, at medarbejderne har lyst til at dele deres viden med kolleger. Derfor er det væsentligt, at de enkelte medarbejdere er trygge og fortrolige med den kultur, de er en del af.

I Siemens er ’Dare to ask’ et fælles pay off og symbolet på et fælles ideal om at være en virksomhed med én stærk videndelingskultur. Det brand er tilpas bredt til at rumme alle afdelinger og professioner og giver samtidig plads til lokale nuanceringer. En stærk videndelingskultur kan sagtens manifestere sig på forskellige måder lokalt og på tværs af forskellige nationer i Siemens, uden at det virker imagenedbrydende for Siemens samlede employer brand. Hovedsagen er, at der er overensstemmelse mellem, hvad Siemens siger og gør, og at både potentielle og eksisterende medarbejdere kan genkende sig selv i kulturen og i brandet.

I spændingsfeltet mellem HR og Kommunikation Employer brandning og videndelingskultur er begge discipliner, der befinder sig i spændingsfeltet mellem HR og Kommunikation. Ved at arbejde strategisk med at sammentænke employer branding og videndelingskultur øger man chancerne for troværdig og autentisk branding, fordi man fokuserer på virksomheden og dens succes som et produkt af et stabilt billede på tværs af virksomhedens identitet, profil og image.

Det er meget forskelligt, hvordan medarbejderne i Siemens 190 lande forstår udtrykket ’Dare to ask’, som er titlen på Siemens employer-branding-strategi fra 2010, siger kommunikationskon-

Artiklen bygger på Lise Carstensen og Sabine Bott Pedersens speciale ’Dare to ask – et speciale om Siemens’ employer branding i et videndelingsperspektiv’, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet 2011.

sulent Lise Emilie Fitzbøger, Siemens A/S.

Kommunikatøren l December 2011

27

boganmeldelser / Når det offentlige gemmer sig for borgerne

Læs flere på www.kommunikationsforening.dk

Grundbog i facilitering

Lasse Lundberg Andreasen og Thomas Høgenhaven Når internettet har magten Handelshøjskolens Forlag 312 sider, 475 kr.

Ib Ravn Facilitering – ledelse af møder der skaber værdi og mening Hans Reitzels Forlag 229 sider, 225 kr.

Offentlige hjemmesider er dyre at lave og svære at finde.

Bogen Når internettet har magten er spækket med guldkorn og brugbare eksempler for dem, der arbejder med det offentliges digitale kommunikation. Og det er ikke kun relevant for webmastere og chefer, men for alle som skriver til eller publicerer artikler på en offentlig hjemmeside.

Bogen tager udgangspunkt i, at søgemaskiner er et vigtigt redskab for det offentlige.

Forfatterne opfordrer til, at man ikke alene ser på, hvordan hjemmesiden fungerer, men også hvordan den indgår i nettets økologi. Indgangen til det offentlige er nemlig ikke borger.dk, men Google, konkluderer de.

Bogen argumenterer overbevisende for, at der er mange penge at spare med digital selvbetjening. Tal fra Københavns Kommune og Finansministeriet viser, at digital selvbetjening koster 4 kr. pr. henvendelse, hvorimod en email koster 120 kr., og et brev koster 115 kr.

Derfor er det vigtigt, at borgerne kan finde selvbetjeningsløsningerne.

Bogens gennemgående begreb er deres selvopfundne ord ‘findbarhed‘. Der findes ikke et andet dansk ord, der er dækkende, når man skal tale om, hvorvidt en hjemmeside er nem at finde på nettet. Det bliver interessant at se, om begrebet bider sig fast.

Bogen kommer hele vejen rundt om emnet ’findbarhed’ – fx med rådet om, at uden ledelsens opbakning og interesse går det ikke.

- Det mest grundlæggende problem er, at der ikke er nok fokus på organisationens hjemmeside fra ledelsesniveauet.

Bogen indeholder også en række konkrete råd, som den enkelte medarbejder i det offentlige kunne gå i gang med, uden det kræver en større beslutningsproces. Når bogen er læst, vil man kunne bruge den som opslagsværk.

Høgenhaven & Andreasen kunne dog have gjort teksten mere levende med citater fra dem, de har interviewet, og nogle længere case-beskrivelser fra de steder i det offentlige, hvor man rent faktisk er lykkes med findbarheden. Læs mere på bogens hjemmeside findbarhed.dk.

Bogen er delt i to næsten lige store dele: Del I Praksis og Del II Historie og Teori. Og bogen har både fodnoter og hele 10 sider med stikord og kildehenvisninger.

Den praktiske del er meget nem tilgængelig. Der kommer helt konkrete anvisninger til, hvad du skal gøre, hvis du vil have bedre møder. Anvisninger som er lige fra, hvem der skal facilitere mødet, hvordan du får folk til at komme til tiden, hvordan du lukker munden på dem, som taler for meget, og hvordan du skal konkludere og fordele handlingsansvar.

God grundbog til de helt nye inden for feltet.

I Del II: Historie og Teori bliver der trukket på teorier lige fra Aristoteles, positiv psykologi (fx Martin Seligman), litteratur og filosofi (fx Terry Eagleton) fysik (Bohm), evolutionær medicin (Nesse og Williams). Og meget sigende er redaktørens spørgsmål til Ravn beskrevet i en fodnote: - hvordan har alt dette med møder at gøre? Ib Ravn besvarer redaktørens spørgsmål med, at det har med procestænkningen at gøre. Fx skriver Ravn ‘Partikler og legemer er energimønstre, der opstår, lever nogen tid og forgår igen. Nogle eksisterer i billiontedele af sekunder, som dem atomknuseren på CERN frembringer, andre lever længere… Energi er det videnskabelige ord for proces, forandring og dynamik, så vi ser her, at moderne fysik er procestænkning‘ (side 188).

Del II er nærmest modsætningen til del I. Del II stritter og inddrager alt muligt stort og småt, hvilket gør del II både flyvende og flydende. Mange vil nok gå uden om, jeg synes, det åbner for nye tanker og refleksioner.

Fx skriver Ib Ravn, at vi tænker i ting, når vi taler om VIRKELIGHEDEN, men skal vi i fremtiden tale om proces?

Af særlig rådgiver Astrid Haug, Kulturministeriet

28

Af kommunikationsrådgiver Signe Bonnén, Artefakt Kommunikation

Touch Points – tænk ledelse i selv det mindste øjeblik

Douglas Conant & Mette Nørgaard Touch points Gyldendal Business 170 sider, 300 kr.

I alle dele af erhvervslivet taler man for tiden om touch points – eller kontaktpunkter. I reglen referes til lederes og medarbejderes hyppige og typiske kontakter med organisationens eksterne interessenter. Touch points er vigtige at kende og udnytte, så organisationen skaber den størst mulige værdi og oplevelse i relationen. Målet er at mestre disse ‘sandhedens øjeblikke‘ for organisationens brand og omdømme.

Det er også udgangspunktet i denne bog.

Men fokus er et andet. Nemlig på kontakten med ledere – ikke mindst topledelse – og medarbejderne i organisation. Dermed skiller bogen sig ud fra den gængse tilgang til begrebet. De to forfatteres påstand er således, at denne kontakt slet ikke forstås og dyrkes på samme måde som de eksterne relationer, men at de interne kontakter imidlertid er hele grundlaget for en organisations succes. Mange ledere misser imidlertid denne mulighed for at styrke organisationen indefra. Fordi de har for travlt, glemmer hvad ledelse handler om, og ikke forstår værdien af disse daglige kontakter mellem ledere og medarbejdere. i følge Conant og Nørgaard er der tre væsentlige elementer, som ledere skal mestre i et touch point. Du skal bruge hovedet og din logiske sans til at forstå og udvikle relationen, du skal bruge hjertet til at indgå i relation på en autentisk måde, og du skal bruge hænderne til at vise, at du er forberedt og kompetent til også at agere i forhold til relationens output. Igennem bogen beskrives de tre elementer, og der er masser af eksempler på praksis fra de to forfatteres hverdag i store organisationer.

Bogen er hurtigt læst og kan give ledere god inspiration til ledelse – hvis de skulle have glemt, hvordan ledelse, motivation og engagement udvikles i en moderne organisation.

Af chefrådgiver Lars Sandstrøm, Bysted

Kommunikatøren l December 2011

Lederskab – til borgernes bedste

Christian S. Nissen Lederskab – til borgernes bedste Gyldendal Public 248 sider, 250 kr.

Alle i den offentlige sektor mener at arbejde til borgernes bedste. Men mellem de centrale politiske administrative beslutningstagere (på Slotsholmen og i borgmesterforvaltningerne) og de decentrale producenter af de offentlige ydelser (i styrelser og institutioner) er der vokset en kulturkløft, der skærer dybere og dybere ned gennem den offentlige sektors forgrenede system Det kræver et stærkt lederskab på flere niveauer at styre helskindet gennem dette farvand. Hvis du ønsker at forstå udfordringerne, de offentlige ledere møder på rejsen ind i dette landskab, så læs den gamle generaldirektørs rejseguide. Den analyserer systematisk før-lederens overvejelser, lederens første 100 dage, den daglige drift og det strategiske overblik, de seks ledestjerner (som den offentlige leder må navigere efter), kassekreditten strammer, modstanden melder sig og endelig hjemkomsten.

Bogen er skrevet med Christian Nissens befriende lette pen, den er krydret med virkelige cases, og den favner på imponerende vis perspektiver fra alle sider af kulturkløften.

Han nærer skepsis over for udtrykket forandringsledelse. ’Det er mere virkelighedsnært at påstå, at al ledelse drejer sig om at foretage indgreb og gennemføre større eller mindre forandring.’ Tilsvarende kan man sige om forandringskommunikation ….

Bogen er inspirerende og oplivende læsning for både nye og gamle ledere – og for medarbejderen, der kæmper for at forstå sin leder.

Af kommunikatør Poul Carlsbæk, Sprognatur

Kommunikatøren l December 2011

Brandwashed

Martin Lindstrøm Brandwashed – Hvordan virksomheder manipulerer vores tanker og overtaler os til at købe L&R Business 335 sider, 300 kr.

Katarsis stammer fra græsk og betyder renselse. Nemesis forfølger i græsk mytologi den syndige, onde og hovmodige (hybris) med ubrydelig hævn. Martin Lindstrøm’s nye brand-kritik-bog ’Brandwashed’ indeholder både Katarsis og Nemesis. Den er underholdende læsning - men forekommer ligeså svagt dokumenteret, som hans tidligere brand-hype-bøger.

Brand-guruen Martin Lindstrøm blev med bøgerne ’Brand Sense’ og ’Buy-ology’ et bestseller-forfatter-brand. De to første brandingbøger handlede om, hvordan man opnår bedre image og større afsætning gennem branding. Specielt ’Buy-ology’ roste neuromarketing som et effektivt redskab til at fremkalde ønskede forbrugerreaktioner. Mange hjerneforskere var kritiske over for bogens konklusioner og manglende dokumentation.

Men de fleste læsere fik vist indtryk af, at neuromarketing var det nye sort.

Det er det sådan set stadig i ’Brandwashed’, blot at forfatteren ændrer præmissen. ’Brandwashed’ handler nemlig om, at brandingeksperter ifølge Lindstrøm er gået for langt og har overskredet etiske grænser i forsøget på at påvirke forbrugernes underbevidsthed. Lindstrøm’s allierede og for-ord-skribent er Morgan Spurlock, der med ’The Greatest Movie Ever Sold’ for nylig bekræftede sin status som fremtrædende kritiker af forbrugersamfundet. Til gengæld for forordet optrådte Lindstrøm som branding-ekspert i og for filmen.

Lindstrøm beskriver i ’Brandwashed’ hvordan markedsførere prøver at påvirke vores tanker og handlinger ved at spille på barndomsminder, sex, frygt og sociale relationer.

Han ved tydeligvis, hvad han taler om. Problemet er, at han - ligesom i ’Buyology’-bogen om neuromarketing -konkluderer, at disse forsøg også har den ønskede effekt. Men effekter er langt fra entydige og svære at påvise.

Dokumentationen i bogen er ikke tilstrækkelig. Dermed er ’Brandwashed’ en god og underholdende beskrivelse af de påvirkningsforsøg, vi udsættes for. Mens fortolkningen af disse blot er en opdatering af Vance Packards og Wilson B. Key’s klassiske konspirationsværker om subliminal markedsføring.

Af professor Roy Langer, Ph.D., Corporate Communication Consult

Den Danske Ledelseskanon: Mærsk – ledelse i Verdensklasse

Mikael Lindholm og Frank Stokholm Mærsk - Den danske ledelseskanon, Ledelse i verdensklasse Gyldendal Business 112 sider, 200 kr.

‘Intet skal ramme vores virksomhed, der kunne være undgået ved rettidig omhu’.

Den i Danmark verdensberømte sætning, formuleret af Arnold Peter Møller, udgør på sin vis et omdrejningspunkt i bogen ‘Mærsk – ledelse i verdensklasse’, som er en del af den danske ledelseskanon. Ledelseskanonen er et forsøg på at give samme bevågenhed til disciplinen ledelse, som litteraturen fik i den ‘rigtige’ kanon De to forfattere, Michael Lindholm og Frank Stokholm, kommer relativt let af sted med bogen, der er blottet for de interessante anekdoter, der findes i andre bøger om fænomenet A.P. Møller. Til gengæld er der en fin historisk gennemgang af firmaets historie.

Men ind imellem bærer det hastige tempo præg af tilfældigheder. Fx er det ikke tydeligt, hvorfor et helt afsnit dedikeres til Flemming Jacobs.

Den private del af Mærsk McKinney holdes stort set ude af bogen. Hans betydning for virksomheden er velkendt, og derfor skrælles der ikke mange nye lag af forklaringen på, hvorfor A.P. Møller i dag er Danmarks største virksomhed med årlige omsætnings – og resultattal, der måles i milliarder kroner.

Det bliver lidt hop på stedet og runde fortællinger om forskellige perioder i firmaets fantastiske historie, men med en lidt tung forende med fokus på tiden før 1990.

Den lette form gør til gengæld, at man suser gennem de 152 sider, og for mange læsere vil bogen måske også rumme ny viden om virksomheden og dens historie. Til gengæld er der ikke meget ny viden om ledelse.

Af udviklingsdirektør Mads Graves Larsen, Odense Kommune

29

MEDLEMMER I NYE JOB / Janne Rumle Becker er startet som Account Director/seniorrådgiver hos OutCom A/S, hvor hun har fået ansvaret for at rådgive og servicere nogle af bureauets store kunder. Hun vil også blive stærkt involveret i at videreudvikle samarbejdet med Weber Shandwick – verdens største netværk af PR- og rådgivningsvirksomheder - som OutCom i en årrække har repræsenteret i Danmark.

Janne kommer senest fra en stilling som seniorrådgiver hos Communique. Tidligere har hun arbejdet som kommunikationsrådgiver hos Plus PR og InformationsGruppen. Janne cand.comm. i kommunikation og virksomhedsstudier fra RUC i 2002.

Mette Dahl-Jensen er ansat som kommunikationsog pressechef i Visitdenmark, mens Monica Svendsmark Hansen har barselsorlov. Mette kommer fra en stilling som kommunikationsrådgiver i Akademikernes A-kasse og har tidligere været kommunikationschef i Forbundet Kommunikation og Sprog og i Wonderful Copenhagen. Mette bliver medlem af ledelsesgruppen og får ansvar for corporate kommunikation og international presse. Hun kommer med mange års erfaring på begge forretningsområder og desuden med et godt netværk i turismen og tidligere bureauerfaring. Hun er jurist, har tillægsuddannelsen i journalistik og er medlem af DKFs bestyrelse og censor på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole.

Mads Darling er ny kommunikationschef i mobilselskabet TELMORE. Mads indtræder i ledergruppen og får ansvaret for PR og intern kommunikation på tværs af TELMORE. Mads kommer fra en stilling som intern kommunikationsrådgiver i TDC Privat. Han har tidligere været nyhedsredaktør på TDC’s intranet og inden da PR-konsulent i PrimeTime Kommunikation og Kragelund Kommunikation. I TELMORE er der lige nu især fokus på kommunikation og levendegørelse af en ny strategi med høj medarbejderinvolvering.

Ane Eggert er ansat som områdekonsulent i Kræftens Bekæmpelse, Hovedstaden.

Her skal hun være med til at

30

af Sonja Sukstorff

styrke den kræftpolitiske indsats, udvikle det frivillige foreningsarbejde og skabe netværk til relevante samarbejdspartnere.

Ane bliver omdrejningspunktet for udvikling af aktiviteter og formidling af viden mellem de frivillige og ansatte i Kræftens Bekæmpelse. Hun vil desuden fungere som bindeled mellem foreningen og de sundhedsfaglige aktører i region, kommuner, med flere. Et arbejdsområde som er under udvikling og har stor politisk bevågenhed. Ane kommer fra en stilling, som kommunikationskonsulent i KL , hvor hun de sidste 4½ år har rådgivet landets kommuner i kommunikationsspørgsmål, arrangeret KL’s årlige kommunikationsdøgn og faciliteret netværk af kommunale kommunikationschefer mv. Før det var hun kommunikations- og udviklingskonsulent i Hillerød Kommune.

Nina Faurby er ansat som femte generations graduate i det integrerede kommunikationshus PeopleGroup.

Nina er MA. in Corporate Communication fra Aarhus School of Business suppleret med en tillægsuddannelse i journalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Derudover har hun en bachelorgrad i Fransk og Kommunikation, og hun har studeret og arbejdet i Frankrig i to år. Nina har erfaring med kommunikation, PR og projektledelse fra en række tillidshverv og studenterstillinger samt et praktikophold hos Jøp, Ove & Myrthu.

Mette Feldberg har startet rådgivningsvirksomheden Contextual, der rådgiver virksomheder om virksomhedskommunikation med udgangspunkt i tekster og sprog. Mette kommer fra et job som kommunikationskonsulent hos SEASNVE og er i foråret 2011 blevet certificeret som strategisk kommunikationsrådgiver ved Teknologisk Institut.

Peter Goll tager orlov fra posten som partner og seniorrådgiver i Geelmuyden.

Kiese og begynder i stedet som særlig rådgiver for den nye Justitsminister Morten Bødskov. Partner Jeppe Kjær Veddinge afløser som bestyrelsesformand for selskabet under Peter Golls orlov, og tegner sammen med adm. direktør, Maria

Steno, selskabets ledelse. Det er efterhånden blevet en tradition, at ansatte i Geelmuyden.Kiese arbejder i en periode for folkestyret. Tidligere har ansatte i både Norge og Sverige taget orlov på den bekostning, og nu kan Danmark tilslutte sig traditionen. - I forbindelse med skiftet justerer GK i den interne ledelse af firmaet. For at sikre fuld åbenhed i forhold til skiftet, vil GK sikre vandtætte skotter i forhold til Peter Golls arbejde for Justitsministeren. Det betyder blandt andet, at GK ikke vil påtage sig opgaver, der har betydning for eller på anden måde ligger inden for Justitsministeriets område.

Line Møller Hansen er ansat som kommunikationsrådgiver hos Velux A/S, hvor hun blandt andet skal arbejde med forandrings- og lederkommunikation. Line Møller Hansen kommer fra en stilling som senior kommunikationsrådgiver hos KMD A/S Astrid Haug skal være særlig rådgiver for kulturminister Uffe Elbæk. Astrid kommer fra en stilling som community manager på Berlingske Media.

Hun fortsætter som ekstern lektor på RUC og på bloggen digitaletanker.dk René Jakobsen er ansat som marketing- og kommunikationschef i advokatvirksomheden Gorrissen Federspiel. René får ansvaret for virksomhedens interne og eksterne kommunikation, marketing og PR. Han kommer fra en stilling som kommunikationschef i patentvirksomheden Chas.Hude A/S. René er cand.comm. og har 12 års erfaring med strategisk kommunikation.

Anders Kopp Jensen er ansat som ny rådgiver inden for Public Affairs hos det globale kommunikations- og Public ­Affairs bureau Burson-Marsteller. Anders kommer senest fra en stilling som Public Affairs rådgiver hos Hill & Knowlton, hvor han arbejdede med strategisk interessevaretagelse og politisk kommunikation bl.a. inden for sundheds- og energiområdet. Derudover har Anders tidligere været ansat hos PR-bureauet Text100, i Udenrigsministeriet og Økonomi-

Kommunikatøren l December 2011

forvaltningen i Københavns Kommune samt været landsnæstformand og kommunikationsansvarlig for Liberal Alliances Ungdom.

Anders er cand.scient.pol. og skal hos Burson-Marsteller arbejde med strategi, positionering og stakeholderrelationer for både danske og internationale kunder.

Claus Jensen er udnævnt til at være ansvarlig for Infopaqs aktiviteter i både Danmark og Norge. Adm. direktør Claus Jensen, Infopaq Danmark, vil fremover tillige være ansvarlig for Infopaq i Norge. Som vice president for Infopaq Norge vil Claus foruden sine nuværende opgaver i Danmark være ansvarlig for Infopaqs ydelser samt rekruttering af en ny landechef og opbygning af en ny salgsorganisation. Claus har arbejdet med kommunikation og PR i en årrække og har bl.a. været partner i Hill & Knowlton i 7 år. Han kom til Infopaq i 2009 fra Cision, hvor han var analysedirektør. Claus er cand.phil. fra Københavns Universitet og har tidligere været ekstern lektor på IT-Universitetet.

Ulla Krag Jespersen er ansat som kommunikationschef hos Health, Aarhus Universitet. Hun kommer fra en stilling som kommunikationschef på forlaget Systime. Ulla har tidligere været pressechef for Journalisthøjskolen samt kommunikationschef i HK/Kommunal.

John Jørgensen, tidligere kommunikationschef i COWI, har dannet det netværksbaserede kommunikationsbureau medskaber.dk. Medskaber.dk rådgiver videnvirksomheder om strategier og konkret kommunikation, der understøtter medskabelse.

Martin Kubert er ansat som web-tv journalist i FDM presse og kommunikation. Martin kommer fra en stilling som Editor in Chief hos Venture Cup, hvor han har været ansvarlig for udvikling og drift af en online tvportal om iværksætteri. Martin er journalist fra Syddansk Universitet og specialiseret i cross media journalism og har blandt andet arbejdet for Jyske Bank Kommunikation med opstarten og ud-

Kommunikatøren l December 2011

bredelsen af jyskebank.tv. De seneste par år har han drevet eget firma med fokus på web-tv og virksomhedskommunikation.

Julie Bauer Larsen er ansat som Journalist and Communications Specialist hos Widex. Julie kommer fra et barselsvikariat som PR Project Manager samme sted og har tidligere været kommunikationsmedarbejder hos Amagerforbrænding.

Michael Minter er ansat som kommunikationschef og projektleder i Danmarks grønne tænketank CONCITO, hvor han siden august 2010 har været projektleder på deltid samtidig med, at han har passet sin egen virksomhed ECOPA Sustainability Consulting og webforumet Ecoprofile Danmark. I den nye stilling får han ansvaret for at udvikle og gennemføre CONCITOs kommunikationstrategi sideløbende med, at han bidrager til tænketankens analyser på klimaområdet.

Michael vil fortsat blogge og moderere debatten på Ecoprofile, men lukker ned for nye projekter i ECOPA. Henrik Pers er ansat som sekretariatsleder for Censorsekretariatet for erhvervskommunikation og -sprog.

Sekretariatet betjener censorformandskabet og de ca. 400 censorer, som indgår i censorkorpset. Henrik er cand.mag. og Master i Computer-mediated Communication (MCC). Han kommer fra en stilling som specialkonsulent i Undervisningsministeriet og har tidligere arbejdet som webchef hos Bysted A/S og ekstern lektor ved Københavns Universitet. Han er forfatter til en række bøger om historie, politik og kommunikation.

Maria Sennels, tidligere CEO i Burson-Marsteller i Danmark og global ansvarlig for Burson-Marstellers forretningsområde inden for forandringskommunikation, har startet ledelses- og kommunikationsbureauet Copenhagen Change. Stifter og adm. direktør Maria Sennels brænder for at skabe et nyt og innovativt bureau efter 6 år i et af verdens

største kommunikationsbureauer.

- Det er naturligt for mig at skabe mit eget bureau, hvor der vil blive brugt mere tid på at forstå kunden og udvikle kreative løsninger og mindre tid på at vedligeholde globale systemer. Jeg vil tilbage til den enkle forretningsmodel og dyrke entreprenørånden – ud af dette udspringer de kreative løsninger, som kunderne efterspørger, fortæller Maria Sennels. - Jeg har set, hvad der virker på tværs af både fagområder og geografiske samt kulturelle skel, fortæller Maria, der er cand.merc. og Executive MBA fra CBS. Hun har arbejdet i konsulentbranchen i 14 år og er aktiv i bestyrelser og som mentor og vejleder for MBA-studerende på CBS. Jesper Skovlund er ansat som kommunikationschef med ansvar for koncernkommunikation i Lantmännen Unibake. Jesper kommer fra en stilling som pressechef samme sted.

Sugasini Sooriyakumaran er udnævnt til pressechef for Bella Center A/S. Sugasini har været ansat i Bella Center A/S siden foråret 2008 og har fra efteråret 2010 stået i spidsen for presseafdelingen.

Sugasini har til dagligt ansvaret for al PR relateret til Bella Center A/S – herunder Bella Sky Hotel. Med udnævnelsen bliver Sugasini en del af en lederstab på 63, hvoraf de 23 er kvinder. Sugasini har en Master i Corporate Communication fra Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet og har tidligere været ansat i konsulentbranchen.

Marianne Reedtz Sparrevohn er ansat som PR & Communications Manager i den globale medicotekniske virksomhed Medtronic. Marianne var tidligere Vattenfalls danske kommunikationschef.

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

31

velkommen til Nye MEDLEMMER /

Af Sonja Sukstorff

Bent Andersen

Michelle Holmegaard

Lisbeth Maindal

Camilla Svendsen

Lotte Christensen

Heidi Petersen

Marketing Specialist

Webredaktør

Redaktør

Indehaver

Kommunikationsmedarbejder

Cand.merc.it.

VIKING Life-Saving Equipment A/S

FDM - Forenede Danske Motorejere

Ergoteraperutforeningen

Communicant

Kompas Kommunikation

2533 0273

3042 3028

7013 3040

8882 6270

camilla@communicant.dk

7020 2131

Camilla Andersen

Lene Holst Holmgard

Ann-Christina Matzen

Mette Sørensen

Ida Christoffersen

Studerende

Kommunikationskonsulent

Pressekonsulent

Afdelingschef

Brand og kommunikationschef

Studerende

2097 8707

Center for Kvalitet

Københavns Kommune

Ergoteraperutforeningen

Danfoss Universe

2813 7204

3058 8040

2027 8002

5336 4904

2927 4328

Muxiama DSM. Degas

Michelle Petersen

Studerende

Studerende

4241 6352

2463 7420

Marie Schou Petersen

Maria Elisabeth Pade

Tanja Hougaard Orlovska

Malene Lyng Mejding

Camilla Tollstorff

Andersen

Cand.mag.

Konsulent

Kommunikationskonsulent

AC-fuldmægtig

CCG

Kommunernes Landsforening

Copydan AV

Iben Martine Egesborg

Søren Rasmussen

Copenhagen Business School

2811 2253

2446 2288

3119 6390

Studentermedhjælper

Studerende

Kræftens Bekæmpelse

2090 1604

2926 8732 Mille Hyltén-Cavallius

Lara Mulday

Maria Vallø

Ulla Baden

Projektleder

MA Corporate Communication

Kommunikationskonsulent

Kommunikationschef

FDB

5045 2396

Center for Kvalitet

Rie Fleck Fastrup

sen

Gladsaxe Kommune

2972 7921

63648 4060

Studende

Studerende

2226 2888

3066 2286

Gert K Nielsen

3957 5020

2513 5238 Rasmus Mathias Høyen Rasmus-

Kirsten Haase

Ejer

Nanna Vestgård Sørensen

Louise Brincker

Skoleleder

grafikgert

Cand.mag. i Retorik

Malene Grauslund

Ninna Rasmussen

Kommunikationschef

Høje Gladsaxe Skole

4089 7273

2813 6091

Studerende

Studerende

DR

3054 0777

2220 3472

2990 4006

Louise Klint Nielsen

Jakob Wickmann Elkjær

Peter Arentoft Jakobsen

Projektleder

Teamleder, Intern kommunikation

Louise Gregersen

Casper Rundager

Katrine Bøgh Brixen

Cand.mag.

Rudersdal Kommune

DR

Studerende

Studerende

Projektleder

2292 4086

4611 5626

2854 8329

2894 5358

4260 1937

Henriette Jakobsen

Iver Høj Nielsen

Lai Yde

Casper Grud Nielsen

Christina Scheel Orloff

Teamleder

Pressechef

Skuespiller & kreativ konsulent

Studerende

Studerende

Maria Bødtcher

Copenhagen Business School

State Of Green

Moltke Yde Aps

2868 4812

christina@scheelorloff.dk

Senior Stakeholder Relations

2621 1048

2249 6512

2674 4473 Elisabeth Hammer

Kristine Schou Pedersen

Wonderful Copenhagen

Helene Jeune-Allsopp

Petter Pablo Sommerfelt-Vene-

Helene Aagaard

Studerende

Studerende og kommunikations-

2053 7714

Cand.scient.pol.

gas

Responsible for Media Relations

4127 8897

medarbejder

2636 0994

ADtomic Communications

DONG Energi Oil & Gas A/S

3328 2800

9955 9330

3520 3040

Teknolgisk Institut 7220 2079

Manager

Line Christensen

2514 5137 Kristian Bjerregaard Hansen Projektmedarbejder og studerende

Hakon Alder Schulz

2124 1708

Kommunikationsmedarbejder

Cand.comm.

John Jørgensen

2728 3675

Kommunikationsrådgiver

Peter Koch Palshøj

Line Aarsland

medskaber.dk

Partner & rådgivende retoriker

Kommunikationschef

2279 7115

Rhetor - Rådgivende retorikere

Kommunernes Landsforening

Sofie Heilskov

3250 1029

3370 3121

Dealer support

Mirja D. Overheu Cand.mag.

2980 7337

Troels Heiberg Jørgensen Webkonsulent

Heidi Klarskov Petersen

Filip Engel

Ungdommens Røde Kors

Web Editor

Responsible for Public Relations

3537 2555

Nets A/S 2948 2538

Dong Energy 9955 8224

Helene Klingemann

Velkommen til nye medlemmer i DKF og Ungkom

Kompas Kommunikation 5122 7767

Telia

Pia Simon

6113 0852

Studerende 2993 3744

Henrik Hoffmann Studerende

Line Skyum-Jensen

3070 7477

Studerende

Kommunikationskonsulent

Elisabeth Plöckel

Anne Faigh Rydell

Region Hovedstadens Psykiatri

Global Marketingchef

Diana Abboud

Stine Holmgaard Larsen

Client Executive

4511 2000

VIKING Life-Saving Equipment A/S

Studerende

Studerende

Line Solgaard Sørensen

7611 8209

3138 5047

3152 4045

Studerende

Informationsmedarbejder

Niels Rysz Olsen

Annika Abrahamsen

Lisa Svane Parsberg Jakobsen

Isabella Gothen

Rudersdal Kommune

Kommunikationsmedarbejder

Studerende

Studerende

Mette Maria Starcke

Analysekonsulent

4611 5623

University College

3170 5005

6060 1823

Studentermedhjælper

Lars Krødrup

Peter Bagge Grimstrup

Maj Jensen Christensen

Kommunikationsrådgiver

Sascha Schrader

Studerende

Studerende

2639 8754

2262 2336

Lasse Bergholtz

Morten Krarup Kristensen

Martin Rask Larsen

Studerende

Studerende

2330 7214

2881 4898

Burson-Marsteller 2695 6499

Mia Bursø Kristensen

6013 6216

Malene Grauslund

KPMG

Kommunikationsspecialist

Projektleder

2529 3984

Nordea 2777 0070

Røde Kors 2220 3472

Kompas Kommunikation

6060 6833

Roskilde Bibliotekerne isabellag@roskilde.dk

2717 4621

Kommunikationschef

Anne Spanget-Larsen

Danske Andelskassers Bank A/S

Musikkonsulent

Webredaktør

Frederiksberg Kommune

Trine Rønø Bove

Nana Langhoff

Ergoteraperutforeningen

Marianne Laursen

3821 0119

Studerende

Stud.comm.

8882 6270

Kommunikationsspecialist

2562 6509

2284 8862

4824 8684

Janne Emilie Broholt Marketingkoordinator Studerende 2056 5936

Studerende

Studerende

2830 1295

Ann Sofie Bønnelykke

Louise Bak Merrild

Studerende

Kulturhus Mantziusgården

Studerende

Studentermedhjælper

2751 5091

7268 5646

5150 5559

Kompas Kommunikation

Mette Marie Stærh Harder

Camilla Sick Børgesen

Cand.scient.pol.

Studerende

Marie Christine Meurs-Gerken

4012 2462

2680 7600

4236 3236

Studerende

Louise Lyngaa

Hanne Sundin

Lasse Baagøe Hansen

Konsulent

Studerende

Magdalena Misiak

Rambøll

DI - Organisation For Erhverslivet

2855 3695

Studerende

5161 6016

2215 1332

Anne Stangegård

Erik Møller Arkitekter 2618 3719

Web Editor Nets A/S

Lisbeth Birkelund Levring

2948 2974

Webchef Landbrug & Fødevarer

Sofie Strøm Toustrup

louisemerrild@gmail.com

Projektleder

Tina Verner Hansen Studerende

2016 6643

Kommunikationskonsulent

32

Ninna Katrine Larsen

Arrangementsformidler

Kommunikationsmedarbejder

2360 6463

Anne-Katrine Hjortkjær

5190 7925

8618 3218

KODA

2890 0096

6011 0656

Louise Lefèvre

Andreas Dalvad Hansen

Sanne Rahbek Sørensen

Thomsen

Søs Stadil

No Zebra

David Hansen

2614 1651

Studerende

Nordea Kommunikationsansvarlig

Mike Dige Svendsen Stud.merc.

Lars Greir

Nanna Halvorsen

3917 8916

6171 2126 Mia Wethje Søndergaard Studerende 5120 6864

2276 1184

Kommunikatøren l December 2011

Arrangementer 2012 / COMCASE COMPETITION´12

Af Sonja Sukstorff

GÅ-HJEM-MØDER Lær af de bedste til pressearbejde Lær af andres succes’er med pressen. Du får præsenteret seks presseaktiviteter, der er blandt de bedst udførte i Danmark. Alle baseret på hverdagens pressearbejde. Hør hvad de gjorde, og hvordan det virkede. Få inspiration og viden til dit arbejde med pressen.

25-26 january´12 24 hours – 10 teams – 1 winner Do you have what it takes?

Reach out and be a part of the ComCaseCompetition´12 ComCaseCompetition´12 is the leading case competition for graduate students in the field of communication in the Scandinavian countries. You will have the unique opportunity of immersing yourself in a case from Carlsberg Group – one of Denmark’s leading international companies.

ERIK LJUNGGREN, sekretariatschef , Asia House, nylig pressechef i Økonomi- og Erhvervs­ ministeriet NINI ANDERSEN, pr- og kommunikationsansvarlig, Børneulykkefonden THOMAS BAILEY, medie­koordinator, Golden Days NICOLAI KAMPMANN, pressechef i 3F

Chairman of the Jury

Professor FINN FRANDSEN, Aarhus Business School

Jury Senior Vice President KENTH KÆRHØG, Group Communication ISS world Services A/S

Professor ANNE-MARIE SØDERBERG, Copenhagen Business School Director of Communication ANNE VILLEMOES Danish Crown Associate Professor MATTHIAS BODE, University of Southern Denmark

President of The Danish Association of Communication Professionals Tina Donnerborg

Chairman Patrick MARK REIMERSs, Young Communicators

KASPER KANKELBORG, seniorrådgiver, Copenhagen Change JENS BEKKE, kommunikationsdirektør Jens Bekke, Carlsberg Group Hos Forsikring & Pension 11. januar kl. 16-19

State of Green Kronprinseparret var med til at skabe stor opmærksomhed, da Klimakonsortiet og en række danske virksomheder for nylig var i Australien og præsentere det nye danske grønne brand’State of Green - Join the ­Future. Think Denmark’.

DKF tager bolden op og inviterer til gå-hjemmøde hvor Klimakonsortiets direktør FINN MORTENSEN fortæller om den store kommunikationsopgave med tilblivelsen og udrulningen af det nye brand i forhold til udenlandske stakeholdere – og FILIP ENGEL, chef for Stakeholder Relations, fortæller om DONG Energy’s brug af State of Green.

Forretningsstrategisk kommunikation kommunikation som katalysator for forretningen 26. januar hos DKF i Hellerup Webredaktørens udfordringer og rolle 30. og 31. januar hos DKF i Hellerup Spin, lobbyisme og politisk kommunikation 1. februar i VEJLE Skriv til Øret! - Retorik for taleskrivere 2. februar i VEJLE Webredaktørens udfordringer og rolle 6. og 7. februar i AARHUS Skriv godt til Google og fang kunderne søgemaskineoptimering (SEO) & webjournalistik 8. februar hos DKF i Hellerup Skriv til Øret! - Retorik for taleskrivere 9. februar hos DKF i Hellerup Få styr på det journalistiske håndværk 20. og 27. februar hos DKF i Hellerup Få styr på det journalistiske håndværk 21. februar og 1. marts i AARHUS Synligt samfundsansvar - fra årsrapport til cyberaktivisme 28. februar hos DKF i Hellerup Brug det billede, der virker - online og i det trykte medie!

1. marts hos DKF i Hellerup Et spillevende sprog 5. marts hos DKF i AARHUS Spræng rammerne med eventkommunikation - oplevelser og events fra idé til handling og effekt 6. marts hos DKF i Hellerup Et spillevende sprog 12. marts hos DKF i Hellerup Spræng rammerne med eventkommunikation - oplevelser og events fra idé til handling og effekt 12. marts i AARHUS

Hos DONG Energy 8. februar kl. 17-19

Enrole a team before January 5th 2012

KURSER

You find the Registration Form at www.kommunikationsforening.dk/ccc

Værdistyret kommunikation – nye metoder til at kommunikere, så du skaber værdi 17. januar hos DKF i Hellerup Skriv godt til Google og fang kunderne søgemaskineoptimering (SEO) & webjournalistik 18. januar i VEJLE

Kommunikatøren l December 2011

Spin, lobbyisme og politisk kommunikation 25. januar hos DKF i Hellerup

På www.kommunikationsforening.dk kan du læse mere og tilmelde dig online.

GRATIS DKFs ledige, med­lemmer på orlov, stude­ren­ de og pensionerede delta­ger gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt.

KRYDSER DU STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

33

GUIDE TIL BRANCHEN

WEB IDENTITET GUIDE SERVICEDESIGN WWW.1508.DK

TIL BRANCHEN Markedskommunikation

Amaliegade 41A 1256 København K The first choice create value tel 33 38 56 80 www.jklgroup.com for Investor through communication & Public Relations Tel: +45 70 27 15 44 Professionals Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm www.hugingroup.com

Samfundskommunikation

tlf +45 33 93 97 97

Medarbejderkommunikation

telefon 70 22 09 10 boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A 1256 København K Danmarks første CO2-neutrale trykkeri tel 33 38 56 80

outcom.indd www.jklgroup.com

Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

telefon 70 22 09 10 boje-mobeck.dk

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

WEB DESIGN KOMMUNIKATION

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

www.bysted.dk

WEB Grafisk DesiGn DESIGN SKI-godkendt ISO-certificeret på tværs af medier KOMMUNIKATION

www.kreabgavinanderson.com

www.enteneller.dk

www.bysted.dk

Finansiel kommunikation

Corporate kommunikation

Public affairs

glitsh Enfec English PerfectPer

Primetim

anglish Danglish communication communication w w w . e y ew - fwo w r -.iemy ae g- fe o. cr -oim mage.com

www.kreabgavinanderson.com

Finansiel kommunikation

Corporate kommunikation

Public affairs

sm

MAKSIMER DIN DIGITALE PR.

Primetim TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE.

W W W . F I R S T LWI W N EW. .DF K IRSTLINE.DK

34

Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

Kommunikatøren l December 2009 :: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: 25/11/11 09.41

nfomedia.indd 1

:: :: :: :: ::

34

CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Kommunikatøren l December 2011

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

SERIOUSLY ENGAGING

P U B L I C R E L AT I O N S & R E P U TAT I O N M A N A G E M E N T

Svanemøllevej 17 . DK-2100 Copenhagen Ø . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk

www.ramboll-management.dk

A Weber Shandwick Affiliate Company

Logo_Ramboll_medwww.indd 1

22-01-2009 11:5 ørstedhus

Visuelle præsentationer som virker acm@powerpointdesign.dk

Vester Farimagsgade 41 1606 københaVn V • 7221 5100

www.powerpointdesign.dk

www.reLatiOnspeOpLe.dk

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1

2/4/09

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

me label.indd 1

17/06/09 15:24:00

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtion www.stagis.dk

mal ann

12/08/02

13:47

Side 1

8613 7098

•

www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger Tjeksproget.dk_tryk.indd

1

08-10-2009, 15:41

www.radiuskommunikation.dk Kommunikatøren l December 2011

35

SERIOUSLY

Alt henvendelse:

. . . t e b b jo

Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

Infomedia er drevet af visionen om at blive det indlysende og foretrukne valg af vÌrdiskabende media research & intelligence løsninger for kunder i Norden, samt for de bedste medarbejdere i branchen.

>>> www.infomedia.dk

T: 3347 1450

info@infomedia.dk