7 minute read

Interview Efterskole lærere, der har gjort en forskel

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. september 2021 Mig og min lærer | Efterskolelærere får et unikt indblik i deres elevers hverdag. Derfor får mange elever også et personligt forhold til deres efterskolelærere. To tidligere efterskoleelever – fra henholdsvis årgang 1992/1993 og årgang 2019/2020 – fortæller her om de lærere, der ændrede deres liv

Efterskolelærerne, der aldrig vil blive glemt

Advertisement

”Hun stod altid med åbne arme”

Den første tid på Lundby Efterskole var ikke nem for Liva Qvortrup. Hun fortæller, at hun havde mange problemer med depression, angst og lavt selvværd, hvilket gjorde det svært at være på efterskolen, og hun havde ofte lyst til at tage hjem. Det ændrede sig imidlertid, da hun fik et ganske særligt og nærmest familiært forhold til sin efterskolelærer Camilla Lynghøj Rasmussen, som fik Liva Qvortrup til at føle sig forstået for første gang i sit liv: ”Jeg følte, at hun vidste, hvordan jeg havde det, uden at jeg selv behøvede at sige det, og hun hjalp mig også med at sætte ord på de følelser, som jeg nogle gange selv kunne have svært ved at udtrykke,” fortæller Liva Qvortrup.

En situation, der virkelig har gjort indtryk på Liva Qvortrup, var, da hendes tidligere efterskolelærer inviterede hende med hjem til sig selv: ”Jeg havde sådan en dag, hvor det hele blev for overvældende. Jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg skulle gøre og kunne slet ikke være i min krop. Og der sagde Camilla: ’Nu kører vi hjem til mig.’ Der var vi så hele eftermiddagen, spiste noget mad, snakkede sammen og sad med hendes familie. Jeg kunne slappe af og få et afbræk fra skolen, før hun kørte mig tilbage om aftenen. Det hjalp så meget. Hvis jeg var taget hjem, havde det fået mig til at føle, at jeg havde fejlet, eller at jeg ikke havde overvundet min frygt. Det var vildt, at hun kunne læse mit behov og finde en løsning,” siger Liva Qvortrup. Det var i den situation, at det gik op for hende, at hendes efterskolelærer ikke bare anså det som et job, men at hun virkelig havde lyst til at gøre en forskel for eleverne.

I dag har de stadig kontakt – hvis ikke på ugentlig basis, så i hvert fald hver anden uge – og under coronanedlukningen i 2020 ringede Camilla Lynghøj Rasmussen flere gange om ugen til sin tidligere elev og spurgte, hvordan det gik med hende: ”Det er et mere personligt forhold, man får til sine efterskolelærere. Frem for at gå op i det faglige gik Camilla mere op i, hvordan vi hver især generelt havde det i livet. Vi talte sammen som mennesker og ikke bare som lærer og elev,” siger Liva Qvortrup.

Og det var ikke kun på det personlige plan, at den tidligere efterskoleelev udviklede sig. Hendes karaktergennemsnit blev næsten fordoblet i løbet af de første par måneder af hendes efterskoleophold, og det mener hun i høj grad hænger sammen med, at hun havde et rum, hvori hun kunne tale om tingene: ”Jeg fik arbejdet med mange af de problemer, som jeg ikke har kunnet finde ud af at bearbejde alene. Så var der mere overskud til at tage hånd om de andre ting som for eksempel skolearbejdet,” fortæller Liva Qvortrup.

Et råd fra sin tidligere efterskolelærer, hun har taget med sig videre i livet, er aldrig at være bange for at prøve noget nyt eller at sige højt, hvad hun tænker: ”Camilla sagde tit, at man ville lære af det uanset hvad. Og det er nok også det, der har gjort, at jeg er blevet mere selvsikker og har turdet prøve nogle ting og give det en chance. Jeg var eksempelvis med i efterskolens musical, og det havde jeg aldrig turdet før,” siger Liva Qvortrup, der i dag går i 2. g på Gefion Gymnasium i København. J

Efterskolelærere

3 Man bliver efterskolelærer ved enten at tage en almindelig læreruddannelse eller ved at uddanne sig på Den frie Lærerskole, som ligger i Ollerup på Fyn. Uddannelsen kan også tages, hvis man vil være højskolelærer eller friskolelærer. 3 Uddannelsen på Den frie Lærerskole er tilrettelagt med fire linjefag, pædagogik, psykologi og didaktik gennem hele uddannelsen og dertil en række obligatoriske fællesfag af almen pædagogisk karakter. Studiet er opdelt i to års teoretisk undervisning, et års praktik og til slut endnu to års teoretisk undervisning. Praktik foregår normalt på de frie skoler.

KILDE: WWW.UG.DK 0 Liva Qvortrup gik på Lundby Efterskole som en del af årgang 2019/2020. Hun blev meget tæt med sin efterskolelærer Camilla Lynghøj Rasmussen, som hun stadig har kontakt med. – Privatfoto.

0 Inger Nygaard Kaad gik på Mellerup Efterskole som en del af årgang 1992/1993. – Privatfoto. 0 Inger Nygaard Kaad læste en cand. mag. i nordisk litteratur, efter at hendes gamle efterskolelærer havde fået hende til at dyrke litteraturen. – Privatfoto.

”Han hjalp mig med at finde min plads i verden”

Selvom det i dag er 27 år siden, at 45-årige Inger Nygaard Kaad gik på Mellerup Efterskole, tænker hun stadig tilbage på sin gamle lærer Arne som ham, der ændrede hendes livsbane og horisont. Arne med træslipset, som han blev kaldt af alle sine elever, fordi han ved festlige lejligheder gik med et træslips, han selv havde udhugget i træ, mens han bar briller, der sad godt ned over næsen. Han var en original, der turde være sig selv, fortæller Inger Nygaard Kaad, og det er noget, hun har taget med videre: ”Jeg tror, det er enormt vigtigt for børn og unge i den alder at opleve, at der er en, som bare tør stå 100 procent ved sig selv. I teenageårene gælder det så meget om at ligne hinanden. Men når man så møder en, der siger: ’Skid da hul i det: Vær den, du er’, så rykker det virkelig på noget,” siger hun. Inger Nygaard Kaad, som i dag er cand. mag. i nordisk litteratur, mener ikke, at hun nogensinde havde fået studenterhue på, hvis det ikke havde været for Arne, der hele tiden opfordrede hende til at dyrke sin interesse for litteratur: ”Det var på efterskolen, at jeg fandt mig selv og fandt ud af, at det faktisk er o.k. at være interesseret i musik, filosofi og tænksomhed. Det var så indgroet i mig, at jeg skulle tilbage til Herning og på EFG (Erhvervsfaglige Grunduddannelser, red.), og så skulle jeg stå i butik. For det gjorde man bare, der hvor jeg kom fra. Hvis ikke Arne havde ansporet det dengang, havde jeg aldrig selv set, at det var en videregående uddannelse, der var bedst for mig,” fortæller Inger Nygaard Kaad.

Han kunne forstå hendes interesser og potentialer, og hun fortæller, at hun oplevede ham som en mand, der var enormt interesseret i sine elever: ”Han holdt i begyndelsen af elevopholdet en præsentation om os alle ud fra vores postnummer, og når man så kom til 10-årsjubilæum, kunne han stadig sige: ’7400 Herning’ til mig.”

Gennem tiden er Inger Nygaard Kaad flere gange stødt på Arne, og da hun for et år siden skulle holde et oplæg på Randers Bibliotek, hvor hun arbejder i dag, kunne hun pludselig se hans velkendte smil blandt publikum. Så kom hun til at føle sig som en 16-årig igen: ”Jeg blev simpelthen sådan helt konfus og tænkte: ’Uha, nu skal jeg stå her foran mesteren. Det kan jeg jo ikke’. Den måde, hvorpå han bare sad der og sendte sin varme, sit smil og sin ’det er en af mine elever’-stolthed, synes jeg bare var så fed,” fortæller hun.

Deres forhold var ikke personligt, da hun gik på efterskolen, men handlede mere om faglighed. Det har dog bygget sig op over tid, og da hun skulle giftes, dukkede han op til hendes polterabend, da de kom forbi Mellerup Efterskole: ”Så stod Arne der i indkørslen med champagne til os og et par linjer, han havde skrevet til mig,” fortæller hun.

Når Inger Nygaard Kaad ser tilbage, er det Arnes livsvisdom og evnen til at turde være sig selv, hun har taget med videre: ”Jeg har brugt meget af hans livsvisdom i mit liv. Den enorme kærlighed til hans fag smittede af på eleverne. Man kunne virkelig mærke, at det her ikke bare var noget, han havde lært, fordi han tilfældigvis skulle, men at han virkelig brændte for sit fag. Han hjalp mig med at finde min plads i verden,” siger hun. J

This article is from: