Feature Hvad er hjemve – og hvordan forebygger vi den?

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. september 2021 Hvordan tackler man det, når hjemveen presser sig på?

Hjemve er helt naturligt, når man flytter fra det kendte til det ukendte. Det er derfor vigtigt at snakke om hjemveen med de unge mennesker, og at efterskoleeleverne har mulighed for at sætte deres eget præg

hjemve

AF CALLE VANGSTRUP

vangstrup@k.dk Den første tid på efterskole er også de fleste unges første møde med at være væk hjemmefra i en lang periode. Der er derfor stort fokus fra efterskolernes side på at forberede de kommende elever, men også deres forældre på skolestarten. Hjemveen kan desværre sætte en stopper for et godt efterskoleår. ”I takt med at der er flere, der begynder på efterskole, er der flere, som ikke kommer fra et hjem med en efterskoletradition. Det er derfor blevet vigtigere at forventningsafstemme og støtte de unge og deres forældre, så de får en god start,” siger Mette HjortMadsen, der er vicedirektør i Efterskoleforeningen.

Andelen af elever, der forlader deres efterskole i løbet af et skoleår, har ligget ret stabilt på cirka 10 procent igennem de seneste år. Det gælder for cirka trefjerdedele af de efterskoleelever, som stopper i løbet af deres ophold, at det er elevens eget ønske at stoppe. Hjemve er ifølge en tidligere undersøgelse fra Efterskoleforeningen blandt de mest typiske årsager til at stoppe. Omvæltning ved at skulle langt væk hjemmefra kan være udfordrende for de unge mennesker. Ida Wentzel Winther, lektor ved Aarhus Universitet, har forsket i, hvordan unge påvirkes af at skulle flytte langt væk hjemmefra for at gå i skole. Hun peger på, at det er vigtigt, at de unge mennesker, der begynder på efterskole, har mulighed for at ”erobre” de rum og rammer, som efterskolen udgør. ”Hvordan kan man bedst muligt få lov til at erobre et territorium? Det kan man for eksempel gennem ens værelse og væggene omkring ens seng, som man med billeder og andet kan sætte sit præg på og gøre til sit eget lille rum. Familiegrupper og små fællesskaber er næste skridt, og så kan de unge langsomt udvide derfra,” forklarer Ida Wentzel Winther.

Det er især vigtigt, at de unge har mulighed for at skabe et sted, hvor de kan have helle. ”For nogle unge vil den første tid på efterskole opleves, som om de er i et minefyldt landskab uden at have helle,” siger Ida Wentzel Winther.

For mange kan det nemlig være overvældende at skulle forholde sig til de mange andre elever, der også er begyndt, og være social hele tiden. Og det kan give hjemve. Hjemve er noget, de har haft ekstra fokus på hos Midtjysk Efterskole. De fleste, der begynder på efterskole, kommer fra nogle andre rammer, hvor man kender sin rolle. Men at finde sin rolle i efterskoleverdenen kan ifølge Helle Nørregaard, viceforstander på Midtjysk Efterskole, nogle gange tage noget tid. ”Hjemve er ikke kun ’at savne hjemmet’. Det opstår, når man flytter ind med en masse nye mennesker. Ens identitet og ungdomsliv er på spil. Det kan skabe hjemve og utilpashed. Men de falder til med tiden,” fortæller Helle Nørregaard.

Efterskolerne gør deres for at give de nye elever kort og kompas til, når de skal begynde på efterskole. Man kan møde sin kontaktlærer inden. Og netop arbejdet med at støtte de unge mennesker og give dem de redskaber, der skal til for at få en god start, er noget, man på Midtjysk Efterskole har været meget opmærksom på. ”Vores arbejde med de unge går på tre ben: Det første ben er, at de unge skal hjælpe hinanden. Det andet ben, vi har, er samtaleklubben ’teselskabet’, hvor vi træner de unge i at gå til hinanden og til at snakke om tingene. Og så har vi – som elever at tale med tidligere elever, som har god erfaring med at gå på efterskole. De kan agere mentorer og hjælpe med de svære spørgsmål, som man måske ikke er helt klar til at snakke med de andre elever om. Det er også muligt for eleverne at skrive til mentorerne anonymt. ”Og så er der selvfølgelig også det fjerde støtteben, som er lærerne. De har jo mange års erfaring med at hjælpe eleverne, når det bliver svært,” siger Helle Nørregaard.

På landets efterskoler er der altid en kontaktlærer, som de unge kan snakke med. På Midtjysk Efterskole har de dog bedst erfaring med ungtilungstøtte, da det hjælper at spejle sig i de andre elever. For længslen efter de trygge rammer derhjemme er noget, de fleste elever oplever i løbet af deres ophold. Det er især, når eleverne kommer tilbage efter en hjemmeweekend, at hjemveen kan komme snigende. ”De unge tager jo hjem på weekend, men når man så kommer tilbage om søndagen, så kan man opleve, at selvom der er 100 mennesker, så kan man ikke lige finde nogen. Så der opfordrer vi til, at man laver en aftale med en af de andre elever. For eksempel: ’Jeg kommer søndag klokken 20. Har du lyst til, at vi går en tur sammen der?’ Vi går op i, at vi får dem matchet, så de kan lave nogle gode aftaler og hjælpe hinanden. For sådan kan man afhjælpe hjemveen,” siger Helle Nørregaard. J

Fem råd til den unge

3 Bliv gode venner med din værelseskammerat – I skal bruge masser af tid sammen det næste år. 3 Vær dig selv – andre kan bedst lide dig sådan. 3 Find hinanden i fællesskabet. Der er mange, der gerne vil lære dig at kende. 3 Der findes mange i fællesskabet, der kan hjælpe dig, hvis du har brug for det. 3 Vær positiv – det smitter.

KILDE: HELLE NØRREGAARD, VICEFORSTANDER PÅ MIDTJYSK EFTERSKOLE

Fem råd til forældrene

3 Hjemve kan føles som et nederlag, men det er helt normalt. Lyt til dit barn, men tal ikke problemet op. 3 Hold igen med mobilkontakten. Aftal eventuelt en enkelt aften om ugen, hvor du og dit barn kan vende alle de nye indtryk. 3 Skru ned for den indre ”hønemoder”. Giv plads til, at dit barn selv kan finde sig til rette i de nye omgivelser. Aftal en tidsramme, hvis hjemveen presser, for eksempel at give det en chance indtil efterårs- eller juleferien. 3 Vær ærlig over for skolen, hvis dit barn har nogle udfordringer. Det gør det langt nemmere for skolen at hjælpe, hvis der opstår problemer. 3 Stol på skolen. Hvis der opstår bump på vejen, så få dit barn til at henvende sig til kontaktlæreren. De er der for at hjælpe.

KILDE: EFTERSKOLEFORENINGEN OG RÅD FRA TIDLIGERE FORÆLDRE BRAGT I MAGASINET EFTERSKOLERNE 0 Illustration: Morten Voigt.