Baggrund Efterskoler er godt rustet til at tage sig af pande- miens sociale følger

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. september 2021 Nye efterskoleelever er ivrige, men det sociale blus skal justeres

Pandemien har sat sit aftryk på de nye efterskoleelever.

Mange er så febrilske efter at indhente det forsømte, at de risikerer at løbe ind i en mur, hvis ikke den sociale muskel bliver genoptrænet. Forsker i ungdomstrivsel er dog ikke bekymret: Efterskolerne er nemlig allerede eksperter i trivsel

”Uden corona havde vi måske ikke haft noget til fælles med alle, men nu har vi i hvert fald corona til fælles. Så kan vi dele med hinanden, hvordan vi har oplevet nedlukningen.

FREDERIKKE EMILIA BERING, EFTERSKOLEELEV

ud af isolationen

AF CAMILLA KLARSKOV

klarskov@k.dk At køre ind på gruset foran efterskolen for første gang med mor og far på forsædet, en tungtlastet bil og sommerfugle, der blafrer i maven, bliver for de fleste efterskoleelever et minde, de sent glemmer. Begyndelsen på et efterskoleår vil for mange være overvældende – og det gælder ikke mindst for de efterskoleelever, der sidste måned flyttede ind på landets efterskoler.

Det seneste halvandet år af deres folkeskoletid har de primært siddet hjemme foran skærmen, mens fritidsaktiviteter, fester og et spirende ungdomsliv i vid udstrækning har været coronaaflyst. Nu skal de pludselig bo sammen med op mod hundredvis af andre unge.

Og det kan blive lidt af en mundfuld for både dem selv og efterskolerne. Det mener Torben Vind Rasmussen, der er formand for Efterskoleforeningen.

Efter en lang periode med vekslende nedlukninger må efterskolerne forvente at have taget imod socialt understimulerede elever, der på samme tid hungrer efter at kompensere for det tabte. ”Efterskolerne vil opleve, at de får nogle unge ind, der har meget mod på at få prøvet alt af i løbet af året. Det er selvfølgelig positivt, at der er så meget energi. Men der er en risiko for, at det mislykkes, fordi der kan være en febrilskhed i mange unge lige nu. Og det tror jeg, at både efterskoler og elever kan blive udfordret på,” siger Torben Vind Rasmussen.

En af de mere end 30.000 nye efterskoleelever er 15-årige Frederikke Emilia Bering. Hun fortæller, at hun på grund af coronakrisen tilbragte størstedelen af sin sidste tid i folkeskolen på at sidde i sin seng. Sideløbende var hun vidne til, at flere af hen-

ILLUSTRATION: RASMUS JUUL.

”Efterskolerne vil opleve, at de får nogle unge ind, der har meget mod på at få prøvet alt af i løbet af året.

TORBEN VIND RASMUSSEN, FORMAND FOR EFTERSKOLEFORENINGEN des jævnaldrende fik det dårligere og dårligere mentalt. ”Coronaboblerne med få mennesker gjorde det virkelig svært at prioritere, hvem man skulle se. Mange af mine venner blev deprimerede, triste og manglede det sociale,” fortæller hun.

Af samme grund har Frederikke Emilia Bering set frem til at skifte hjemmet i København ud med et værelse på Haslev Idrætsefterskole på Sjælland. Og allerede nogle uger inde i forløbet er hun ikke i tvivl om, at efterskolelivet er en kærkommen afveksling fra den coronahverdag, hun kom fra. ”Jeg har helt klart savnet nærvær og kropskontakt. Bare det, at man lige kan flette hår på hinanden, som vi kan her, betyder meget. Man kan mærke, at de fleste af os forventer, at vi får et stærkt sammenhold. Uden corona havde vi måske ikke haft noget til fælles med alle, men nu har vi i hvert fald corona til fælles. Så kan vi dele med hinanden, hvordan vi har oplevet nedlukningen,” siger hun.

Alligevel erkender Frederikke Emilia Bering, at det er til at mærke på udmattelsen om aftenen, at det for mange af de nye elever har været en stor mundfuld pludselig at skulle forholde sig til mange mennesker igen. Og det er ikke kun eleverne, der har måttet sande netop det.

På Haslev Idrætsefterskole fortæller forstander Torben Lukmann Svendsen, at lærerne har været yderst opmærksomme på, at de nye elever kommer fra en hverdag præget af nedlukning og isolation. Derfor har det sædvanlige introprogram og skolens reglement været gennem en revidering.

Lige fra første dag har der eksempelvis været indført smalltalk-øvelser i mindre forsamlinger end normalt, daglige stilletimer og – i modsætning til tidligere – har det i år været tilladt at tage hjem allerede den første weekend. Det er nemlig essentielt ikke blot at hjælpe eleverne til at lære hinanden at kende, men til også at tage den lidt med ro, lyder begrundelsen. ”Med de unge kan der i denne her situation nogle gange være langt fra det ideal, de har for deres efterskoletid, og det, de faktisk kan magte. Derfor er det vigtigt, at vi stiller reglerne op og tager valg for dem om, hvornår der skrues op og ned for det sociale blus,” forklarer forstanderen.

Og det er kun fornuftigt, lyder det fra Mie Juul Ingerslev. Hun er projektleder for ”Me&We”, et samarbejde mellem Efterskoleforeningen, Mary Fonden og Just Human, der siden 2019 har haft til formål at bekæmpe mistrivsel og styrke efterskoleelevers sociale kompetencer og fællesskab. Mie Juul Ingerslev ser nemlig også overgangen fra en coronaisoleret hverdag til livet på efterskolen som en omvæltning, der potentielt kan udfordre de unge.

”Den årgang, der begynder på efterskole nu, har været ramt af coronanedlukninger on and off i halvandet år. Der er simpelthen en social muskel, der ikke er blevet godt nok trænet. Det er ligesom, hvis man slet ikke har løbetrænet i halvandet år og så pludselig skal løbe et marathon, hvor det forventes, at man løber på en tid, som om man havde trænet. Sådan kan en stor del af eleverne godt have det,” siger hun.

Det ville ikke komme bag på hende, hvis det i år vil tage længere tid for de nye elever at falde på plads, og derfor bør man på efterskolerne være opmærksomme på, at de unges ivrighed efter at indhente det socialt tabte kan kamme så meget over, at de risikerer at løbe ind i en mur.

Til trods for, at Mie Juul Ingerslev opfordrer til skærpet opmærksomhed, pointerer hun dog, at hun ikke er decideret bekymret.

Det er Jens Christian Nielsen, der forsker i unges trivsel på Aarhus Universitet, heller ikke. Godt nok står de forskellige uddannelsesinstitutioner nu over for en stor opgave i at støtte og genetablere fællesskaberne blandt de unge. Og selvom der hvert år begynder efterskoleelever, der har erfaring med at stå på kanten af fællesskabet, er det ikke utænkeligt, at antallet er steget en smule på grund af pandemien. Men at tage hånd om det problem er noget, der i forvejen er efterskolernes spidskompetence, siger han. ”Efterskolerne arbejder i forvejen meget med fællesskaber og med at træne de sociale muskler. Den opmærksomhed betyder, at man får et rigtig godt indblik i, hvordan de unge trives og fungerer socialt, indgår i sociale relationer og danner netværk. Der har efterskolerne en særlig mulighed.”

Selvom der ikke kan være tvivl om, at coronakrisen især har ramt de unge, er efterskolen – med den fællesskabsorientering, der udgør dens dna – med andre ord en af de bedst rustede institutioner til at gribe de unge mennesker i kølvandet på coronakrisen, vurderer han. Derfor bør man heller ikke forvente, at eleverne vil være mindre kompetente eller villige til at indgå i fællesskabet, fastslår han.

Tværtimod. J

Råd til efterskolestart efter corona

3 Sørg for at have rigeligt med obligatoriske aktiviteter på programmet, så elevgruppen får fællesoplevelser. Lærerstyrede og planlagte dage skaber tryghed blandt eleverne. 3 Det betyder dog ikke, at dagen bør være fyldt til bristepunktet med stjerneløb og kontaktgruppedyster. Visse aktiviteter kan med fordel have til henblik at give eleverne ro, eksempelvis en guidet fællesmeditation. 3 Søvn, søvn, søvn. Det er vigtigt for de unge at lade op, og her er søvnen et essentielt redskab.