Reportage Danmarks mindste efterskole har fokus på land- brug

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. september 2021 På Danmarks mindste efterskole er landbrug i fokus

Eleverne på Vestfyns Efterskole står selv for at passe dyrene,

muge ud i hønsehuset og pløje kartoffelmarken. Man lærer hinanden bedre at kende, når man laver praktisk arbejde, fortæller en elev

reportage

AF NEVINE TERESE REENBERG

reenberg@k.dk Ude midt på de vestfynske kornmarker ligger Danmarks mindste efterskole, som ved første øjekast godt kunne ligne en ganske almindelig gård. De tre huse med solceller på taget tilhører dog Vestfyns Efterskole, som ligger skjult for enden af en lang sti, som man følger fra busstoppestedet ved den lille landsbykirke i Tommerup. Skolen, som er delvist selvforsynende, har gjort heste, grise, køer og høns til en integreret del af hverdagen for de 42 elever, der denne formiddag udfører praktisk arbejde. I dag skal der plukkes æbler, høstes kartofler og muges ud i hønsehuset.

Vestfyns Efterskole blev bygget i 1983 af forstanderen Marie Klits forældre, som mente, at den perfekte efterskole skulle have 24 elever og en dagligdag med praktisk arbejde. I dag har de åbnet for lidt flere elever, men har ikke planer om at udvide yderligere. ”Det giver eleverne et bedre sammenhold, at vi er så få og kan dele en masse fælles oplevelser. Alle kender hinanden, vi gør næsten alting sammen, og der er ikke nogen, der bliver glemt hos os,” fortæller Marie Klit.

Nogle elever er mere begejstrede for det praktiske arbejde end andre. Ved siden af fårenes græsareal ligger kartoffelmarken, som seks elever står og pløjer med en rive: ”Ej, det er så kedeligt,” siger en af eleverne, som står med bøjet nakke og kigger opgivende ned på sin rive. Han kan ikke lide praktisk arbejde og har med egne ord kun erfaring med at spille computer. Læreren Tina Høgh griner: ”Prøv lige at se, hvor mange rækker der er. Jeg lover dig, at det ikke bliver dig, der skal grave kartofler hver gang,” siger hun, mens en anden elev med fynsk dialekt påpeger, at de jo har en gravemaskine til rådighed og spørger, hvorfor de ikke bare bruger den.

0 Efterskoleeleverne Laura Deigaard og Sif Kruse arbejder hårdt på at lave æblemost til skolen.

3 Eleverne står selv for at passe på landbrugsdyrene, og når grisene vejer 100 kilogram, sendes de til slagteren og ender på efterskolens middagsbord. – Alle fotos: Tim Kildeborg/ Ritzau Scanpix.

”Ja. Den kunne du godt tænke dig at bruge, men du skal jo alligevel samle kartoflerne op,” svarer Tina Høgh med et smil.

Nogle af eleverne har sat sig helt ned på hug for at grave i jorden med hænderne. En stor portion nyopgravede kartofler bliver fra spanden hældt over i en trillebør, som efterhånden er fyldt til randen: ”Hvor er de fine de kartofler, de er godt nok blevet store,” siger Tina Høgh til eleverne. ”Se, så har vi også til de brunede kartofler juleaften,” siger hun, mens hun står med hænderne i trillebøren og graver rundt i elevernes nyopgravede kartofler, som er helt brune af jord og snart skal ligge til tørre i skolens kartoffelkælder.

På Danmarks mindste efterskole er landbrug i fokus

0 15-årige Poul Rasmussen og Ditlev Laugesen har ikke noget imod at muge ud i hønsehuset.

og arbejdsbukser, mens de stille lytter til deres lærer, som forklarer, hvordan de skal bruge en buskrydder.

Der dufter af benzin og olie, og på væggen hænger værktøj sirligt på række, mens en cykel hænger i lænker ned fra loftet.

Der sker mange ting denne formiddag, hvor elevholdet er fordelt ud på forskellige praktiske opgaver. Inde i stalden finder man den store, sortplettede orne med navnet Dorit, som ifølge eleverne ikke er et underligt navn at give en orne, da de jo tidligere har haft en so, som hed Peter.

Stalden fører ud til en åbning ved et mudret område, hvor en række elever står samlet og samarbejder om at få en hest ud, som er kommet på afveje og nu har bevæget sig ind i stalden, hvor den slet ikke skal være. Nogle klapper i hænderne, og en anden siger ”kom nuuu”, mens en tredje stryger den kærligt over manken. En dreng giver den til sidst et ordentligt skub, så den løber ud af stalden igen. ”Det var en lille en, den der. Jeg skubber jo køer normalt,” siger han med et smil.

Og der er rigeligt af opgaver at udføre, for mens det sker, er en mindre gruppe elever i gang med at plukke æbler fra de mange, frodige æbletræer, der strækker sig ud over et græsareal ved siden af grisestien. De nyplukkede æbler skal laves til most og mos, og dét er de to 15-årige piger, Sif Kruse fra Roskilde og Laura Deigaard fra Broager, godt i gang med. De står på en træbænk foran skolen og kværner æblerne i en gammeldags æblepresser, mens de viser resultatet frem fra plastikbøtterne, hvor den mørke most flyder, og en stor portion æblemos allerede er klar. ”Det er dejligt at være i gang med noget i stedet for bare at sidde og kede sig og kigge på telefonen,” siger Sif Kruse, mens Laura Diegaard supplerer: ”Ja, man bliver meget hurtigt kastet ud i tingene. Dyrene får jo ikke selv mad, og maden laver ikke sig selv. Man har et stort ansvar,” siger hun. ”Ja, og man lærer hinanden at kende på en anden måde, når man kommer ud og laver praktisk arbejde. Man ser hinandens grænser på en helt anden måde,” siger Sif Kruse.

Eleverne bliver mere selvstændige og har meget bedre fokus i undervisningen de dage, hvor de har været ude at lave praktisk arbejde, fortæller forstanderen Marie Klit. Hun oplever, at de elever, der har dårlige oplevelser med det boglige, får opbygget deres selvtillid ved de sejre, de opnår i arbejdet, og det kan bruges i den boglige undervisning: ”Hvis man kan relatere undervisningen til den virkelig verden – bygge en reol, lave opmålinger og vælge de rigtige materialer – så giver det mening, det man arbejder med,” fortæller forstanderen.

Mens nogle tager sig af høsten, er der andre, der må muge ud i hønsehuset. Poul Rasmussen, som er 15 år og kommer fra Frederiksværk, har gået på efterskole før, men er begyndt på Vestfyns Efterskole for at blive ”klar til at arbejde”, fortæller han, mens han står med en trillebør, der er fyldt op med hø fra hønsehuset. Han har nemlig ikke altid haft nemmest ved at stå op om morgenen. Men det ville han gerne lære: ”Du bliver lidt mere parat til den rigtige verden, når du står tidligt op og skal arbejde. Når du er på stald, så har du kun fem-ti minutter til at klæde om, og så skal du ud igen flere gange. Man bliver mere selvstændig. Det gør noget ved den måde, du ser tingene på. Hvis du er sådan en, der ikke kan lide at arbejde og kommer hertil, så er du nødt til at sige ja og gøre det til en rutine – ligesom i den rigtige verden,” fortæller Poul Rasmussen.

Samtidig tiltalte det ham, at efterskolen var så lille: ”På de største efterskoler er der meget drama, og der sker for meget. Her er det lidt mere roligt, og så kan man også tage hjem i weekenden uden at tænke på alt det, der sker, mens man er væk,” siger Poul Rasmussen.

Pludselig begynder eleverne at lægge rive og trillebøre til side og strømme fra alle sider ind mod hovedbygningen. For klokken er 12, og det er ved at være frokosttid. Nu er dagens praktiske arbejde gjort, og der venter dem et måltid, som deres skolekammerater på køkkenholdet har forberedt. J

Vestfyns Efterskole

3 Oprettet i 1983. Ligger i Tommerup, 17 kilometer sydvest for Odense. Har 42 elever. 3 Efterskolen har ingen linjer. I stedet får eleverne mulighed for at prøve mange forskellige ting af. Skolen tilbyder eleverne at tage traktorkørekort. 3 Er alt efter sæson delvist selvforsynende med kød og mange grøntsager. 3 Skolens værdigrundlag er baseret på en tro på, at enhver er en uundværlig del af det store fællesskab, og at fællesskabet styrker individet. Samtidig vil de gerne vise de unge mennesker, hvor vores fødevarer kommer fra, og lære dem at være kritiske over for, hvad de putter i munden og at sætte pris på kvalitet.

2 17-årige Ronja Skov Farris plukker æbler, som eleverne skal lave til most og mos.

2 På Vestfyns Efterskole har de både heste, grise, køer og høns, og eleverne hjælper til med at passe dem.