16| Efterskoleliv2021
Kristeligt Dagblad Lørdag 11. september 2021
På Danmarks mindste efterskole Eleverne på Vestfyns Efterskole står selv for at passe dyrene, muge ud i hønsehuset og pløje kartoffelmarken. Man lærer hinanden bedre at kende, når man laver praktisk arbejde, fortæller en elev
reportage AF NEVINE TERESE REENBERG reenberg@k.dk
Ude midt på de vestfynske kornmarker ligger Danmarks mindste efterskole, som ved første øjekast godt kunne ligne en ganske almindelig gård. De tre huse med solceller på taget tilhører dog Vestfyns Efterskole, som ligger skjult for enden af en lang sti, som man følger fra busstoppestedet ved den lille landsbykirke i Tommerup. Skolen, som er delvist selvforsynende, har gjort heste, grise, køer og høns til en integreret del af hverdagen for de 42 elever, der denne formiddag udfører praktisk arbejde. I dag skal der plukkes æbler, høstes kartofler og muges ud i hønsehuset. Vestfyns Efterskole blev bygget i 1983 af forstanderen Marie Klits forældre, som mente, at den perfekte efterskole skulle have 24 elever og en dagligdag med praktisk arbejde. I dag har de åbnet for lidt flere elever, men har ikke planer om at udvide yderligere. ”Det giver eleverne et bedre sammenhold, at vi er så få og kan dele en masse fælles oplevelser. Alle kender hinanden, vi gør næsten alting sammen, og der er ikke nogen, der bliver glemt hos os,” fortæller Marie Klit. Nogle elever er mere begejstrede for det praktiske arbejde end andre. Ved siden af fårenes græsareal ligger kartoffelmarken, som seks elever står og pløjer med en rive: ”Ej, det er så kedeligt,” siger en af eleverne, som står med bøjet nakke og kigger opgivende ned på sin rive. Han kan ikke lide praktisk arbejde og har med egne ord kun erfaring med at spille computer. Læreren Tina Høgh griner: ”Prøv lige at se, hvor mange rækker der er. Jeg lover dig, at det ikke bliver dig, der skal grave kartofler hver gang,” siger hun, mens en anden elev med fynsk dialekt påpeger, at de jo har en gravemaskine til rådighed og spørger, hvorfor de ikke bare bruger den.
0 Efterskoleeleverne Laura Deigaard og Sif Kruse arbejder hårdt på at lave æblemost til skolen.
3 Eleverne står selv for at passe på landbrugsdyrene, og når grisene vejer 100 kilogram, sendes de til slagteren og ender på efterskolens middagsbord. – Alle fotos: Tim Kildeborg/ Ritzau Scanpix.
”Ja. Den kunne du godt tænke dig at bruge, men du skal jo alligevel samle kartoflerne op,” svarer Tina Høgh med et smil. Nogle af eleverne har sat sig helt ned på hug for at grave i jor-
den med hænderne. En stor portion nyopgravede kartofler bliver fra spanden hældt over i en trillebør, som efterhånden er fyldt til randen: ”Hvor er de fine de kartofler, de er godt nok blevet store,” si-
ger Tina Høgh til eleverne. ”Se, så har vi også til de brunede kartofler juleaften,” siger hun, mens hun står med hænderne i trillebøren og graver rundt i elevernes nyopgravede kartofler, som er helt brune af
jord og snart skal ligge til tørre i skolens kartoffelkælder. Omme bag de tre små skolebygninger finder man en rødmalet lade, hvor en større gruppe elever står samlet i gummistøvler
