Efterskole 2017

Efterskoler 2017 TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 16. SEPTEMBER 2017

0 Efterskole er fællesskab og venskab blandet op med undervisning og praktiske gøremål. I år er mere end 28.800 elever begyndt på landets efterskoler, og flere undersøgelser peger på, at elever både får stort fagligt og personligt udbytte af opholdet. Men statistikken viser også, at hver 10. elev vil falde fra før tid. Dette foto stammer fra Bindernæs Efterskole på Lolland, som vi skriver om på side 6. – Foto: Emil Kastrup Andersen.

Rekordmange starter på efterskole – men mange falder fra igen Efterskoler har i flere år oplevet et markant frafald. Flere steder arbejdes der intenst på fastholdelse af eleverne AF FREDERIK FOGDE

fogde@k.dk

Flere elever end nogensinde er i dette skoleår begyndt på efterskole. Men hvordan får man flest muligt til også at gennemføre et efterskoleår?

Det er den gordiske knude,

som ledelser på efterskoler landet over forsøger at løse.

For i flere år har tallene vist, at det i gennemsnit er mere end hver 10. elev, der må forlade efterskolen før tid.

Ifølge Mette Hjort Madsen, specialkonsulent i Efterskoleforeningen, har frafaldet bå-

de noget med tradition, kultur og identitet hos de unge at gøre. ”Efterskolerne er begyndt at rekruttere fra miljøer, hvor man ikke har samme efterskoletradition. Så folk kommer måske på efterskole uden at have forventningsaf-

stemt så grundigt, som man historisk set har gjort,” siger hun.

Efterskoleopholdet kan også være anledning til en identitetskonflikt, hvor man som ung elev møder noget andet end det, man forventede.

Derfor er det i høj grad op til

efterskolerne selv at tage hånd om eleverne og forventningsafstemme. Skolerne skal være motivator for, at eleven holder fast, selvom det er svært, mener Mette Hjort Madsen: ”Man skal arbejde på de små fællesskaber i de store

og på den måde få vist, at det ikke er ligegyldigt, om eleven J er der eller ej.”

SIDE 8

G A D S E N R E L EFTERSKO FTERSKOLE E P U R E M M O T PÅ 17 24. SEP. 2017 FRA KL . 11-

F æ ll e s s k a b F r ir u m F a g li g h e d

E: OPLEV LINJERN MUSIK FODBOLD TEATER ESPORT ER VERDENSBORG

DT AF BLIV VIST RUN MØD ELEVERNE OG LÆRERNE. KLAR KØKKENET ER - ELLER H C N LU MED EN COOKIEBAG.

-efterskole.dk p ru e m m o .t w ww

2 | Efterskoler2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 16. september 2017

Folk er slet ikke så farlige, som man tror For mange 15-årige føles det for overvældende at skulle dele ikke bare skoletiden, men også resten af tiden, med andre unge. Men nogle af dem erfarer, at det er værd at tage chancen AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

”Forberedt på mere” hedder en lille reklamefilm, som Efterskoleforeningen har lavet i forbindelse med Efterskolernes Dag søndag den 24. september 2017.

På denne dag holder alle landets efteskoler åbent hus om eftermiddagen i tidsrummet 13-17 i håb om at kunne kapre elever til skoleåret 2018-2019. Det skal de nok lykkes ganske godt med. I hvert fald er efterskolerne lige nu mere populære end nogensinde, hvis man måler på, hvor mange elever der er ved skoleårets begyndelse.

I reklamefilmen fortæller 25 unge om, hvad efterskolen har forberedt dem på. Uddannelsesmæssigt spænder det fra hende, der siger ”evolutionsteori”, til ham, der siger:

”Jeg skal være smed”. Der er også ham, der siger, at man ”lærer at opføre sig ordentligt” på en efterskole, og hende, der deler den nyvundne erfaring fra efterskolen, at ”folk er slet ikke så farlige, som man tror”.

At det sidste kan være en af de indsigter, man får med sig fra efterskolen, underbygges af en undersøgelse fra analyseinstituttet Epinion, som er gengivet i bladet Efterskolen, og som konkluderer, at mennesker, der har gået på efterskole, i højere grad stoler på andre mennesker end gennemsnittet, og at de samtidig er mere foreningsaktive og engagerede i frivilligt arbejde.

I dette tillæg bringer vi en række artikler, som bidrager til fortællingen om, at alle de andre, som ikke er til at komme uden om på en efterskole, slet ikke er så farlige at komme i nærheden af.

Det er slet ikke så farligt at skulle

dele værelse med en pige i kørestol.

Det er heller ikke så farligt at komme fra storbyen til en efterskole, hvor man skal passe gæs og grise.

Og det er ikke farligt at træde ind i rampelyset på en musikefterskole.

Heller ikke, hvis man som mandlig sanger eller kvindelig elbassist tilhører et mindretal.

Efterskolerne er gode til mindretal i form af unge med diagnoser og særlige behov, hvilket en forsker er på vej med en ny afhandling om.

Men de er mindre gode til at få tag i de mindretal, som har flygtningeeller indvandrerbaggrund. Trods flere års bestræbelser og hensigtserklæringer forbliver disse grupper svagt repræsenteret på efterskolerne.

Desuden er det en udfordring for efterskolerne, hvordan man sikrer, at der ikke alene er rekordmange elever, som starter på efterskole, men at flere af dem også gennemfø-

WWEfterskolerne er

gode til mindretal i form af unge med diagnoser og særlige behov, hvilket en forsker er på vej med en ny afhandling om.

Men de er mindre gode til at få tag i de mindretal, som har flygtningeeller indvandrerbaggrund.

rer. I øjeblikket er det nemlig hver 10. elev, der giver op på vejen – måske fordi det ikke lykkes at blive overbevist om, at folk slet ikke er så farlige, som man tror. For nogle elever er det for overvældende at skulle dele ikke bare skoletiden, men også resten af tiden, med andre unge.

Efterskoler er en gammel opfindelse. Som vi også skriver om i dette tillæg, går traditionen helt tilbage til 1851. I tidens løb har der været skiftende opfattelser af, hvad undervisningen især skal forberede til.

Men som professor i læring Lene Tanggard konstaterer, er der én egenskab, som man ikke kan undgå at få med sig, hvis man gennemfører et år på efterskole. Udbyttet af et gennemført efterskoleår i et intenst og på godt og ondt påtvunget fællesskab med alle de andre – farlige eller ej – vil uundgåeligt være øget J udholdenhed.

kort nyt fra efterskolerne Mindre frafald efter efterskole

Hvis man gennemfører 10. klasse på en efterskole, er chancen markant større for, at man også inden for de næste fem år gennemfører gymnasiet eller en af de andre ungdomsuddannelser. Det konkluderer analysebureauet Moos-Bjerre, som for Efterskoleforeningen har undersøgt effekten af 10. klasse på efterskole. Unge, der tager 10. klasse på efterskole, har ifølge analysen 11 procent højere sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse inden for fem år end unge, der afslutter grundskolen med folkeskolens 9. klasse. Desuden er der otte procent større sandsynlighed for, at de har påbegyndt en videregående uddannelse efter 10 år.

To nye kombinerede skoler Antallet af efterskoler er i år oppe på 246. Det er én mere end sidste år og dækker over, at to er lukket, og tre nye er åbnet. To af de tre nye er eksisterende frie fagskoler, som nu er blevet såkaldt kombinerede skoler. Såvel Tronsø som Rødding Frie Fag- og Efterskole satser nu dobbelt. De frie fagskoler er kostskoler for unge, som ønsker en praktisk vej til en erhvervsuddannelse. ”Om du vælger Tronsø Fri Fagskole eller Tronsø Efterskole, er op til dig selv. Er du 9.-klasseselev, skal du vælge Tronsø Efterskole, men er du 10.-klasses-

leyballholdet deltager i diverse mesterskaber, og at få deres egen serie ved den årlige gymnastikopvisning, ligesom skolens parkourhold har. Efterskolen betoner, at hvor cheerleading tidligere var noget med dans og kulørte pomponer, har det i dag udviklet sig mere i retning af springgymnastik.

elev er der frit valg. Vennerne er de samme, maden er den samme, lærerne er de samme og linjefagene er de samme,” hedder det i skolens præsentationsmateriale.

Social håndsrækning til familier Efterskoleforeningen og Egmont Fonden har indledt et samarbejde, som har til formål at gøre det lettere for familier med lave indkomster at sende børn på efterskoler.

Familier med meget lave indkomster kan ansøge om i alt 20.000 kroner i støtte til et ophold under ordningen, som træder i kraft allerede i år. Selv lavindkomstfamilier må i dag ofte betale mindst 35.000 kroner for et efterskoleophold. Ifølge bladet Efterskolen ventes denne sociale håndsrækning at komme 60 unge til gavn om året, når den er fuldt indfaset i 2019.

Efterskole holder mobilfri Eleverne på Levring Efterskole ved Viborg har de første to uger siden skolestart måttet leve med et nyt regelsæt, som siger at mobiltelefoner ikke må bruges andre steder end på elevernes egne værelser.

Efter de første 14 dage kan eleverne nu tage telefonen med på fællesarealerne, men det er først efter stilletime klokken 19.30 om aftenen, oplyser efterskolen på sin hjemmeside. ”Det er vigtigt, at vi fra skoleårets begyndelse skaber rum og mulighed for, at eleverne lærer hinan-

Udgivet af Kristeligt Dagblad

Snus breder sig på efterskoler

0 På efterskole går man ikke kun i skole sammen, man er også sammen til måltiderne, på sovesalene og i fritiden. Det tiltaler stadig flere unge, ikke mindst på 10. klassetrin. Dette foto stammer fra spisesalen på Ryslinge Efterskole. – Foto: Marius Nyheim/ritzau.

10. klasse skaber ny elevrekord I 2009 var der ved skoleårets begyndelse 28.531 elever på de danske efterskoler. Her otte år efter er antallet steget til 28.842, hvilket er ny rekord. Bag rekorden ligger en stor stigning på næsten 3000 flere elever på 10. klassetrin, mens elevtallet i 8. og 9. klasse er gået ned fra over 12.246 til 9.629. Dermed står 10. klassetrin alene for mere end to tredjedele af alle efterskoleelever. Ifølge efterskoleforsker og chefkonsulent ved UC Syd Leo Komischke-Konnerup er forklaringen formentlig, at efterskolerne på 10. klassetrin adskiller sig mere fra folkeskolens undervisning.

Begge steder handler 9. klasse i høj grad om at blive i stand til at tage folkeskolens afgangsprøve i de traditionelle skolefag. Derfor er det i 10. klasse, der er ”frihed til at gøre alle de spændende og sjove ting”, siger han. den og os personale at kende.

Alle skal føle sig trygge og være åbne og nysgerrige over for at skabe nye venskaber og relationer. Derfor har vi besluttet, at i de første to uger af skoleåret skal elevernes mobiltelefon være på værelset,” udtaler konstitueret forstander Pernelle Fau Clausen, som henviser til forskning, som viser, at mobiltelefoner tager fokus fra såvel undervisning som socialt samvær.

Det gælder også, når telefonen bliver i lommen, fordi det så konstant kræver viljestyrke og koncentration at lade den blive der.

Cheerleading som valgfag De fleste kender cheerleading fra pigeuniverset i amerikanske high school-film, hvor sportsarenaernes ens uniformerede og akrobatiske hep-

pekor spiller en fremtrædende rolle. Nu har Vesterbølle Efterskole, som ligger ved Limfjorden nord for Hobro, som en af de første i landet gjort cheerleading til efterskole-valgfag, skriver skolen på sin hjemmeside. Faget sammenkædes med profilen ”Volley & Idræt”, der i forvejen tæller mange både traditionelle og nye sportsgrene.

Cheerleadingholdet forventes både at bakke op, når vol-

Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Morten Mikkelsen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Dagbladet i Ringsted

Mens efterskoler i mange år har måttet håndtere udfordringer fra elevernes indtag af alkohol, tobaksrøg og hash, er det først i de senere år, at snus er blevet en udfordring, der skal tages alvorligt. Ungebehandler Torben Vangsted fra Odense Kommune vurderer over for bladet Efterskolen, at snus er ved at få status som ”en billet til fællesskabet”, fordi det anses for nyt, spændende og identitetsskabende. Brugen af snus er lettere at skjule end tobaksrygning, men vækker bekymring, fordi det let kan udarte til misbrug og øger risikoen for kræft, diabetes 2 og hjertekarsygdomme. Endvidere anser flere efterskoleforstandere snus for et socialt problem, fordi det kan medføre udstødelse af gruppen, hvis man ikke vil være med til at tage snus. Torben Vangsteds råd til alle forstandere, lærere, forældre og andre voksne er at læse om fænomenet på Sundhedsstyrelsens eller Kræftens Bekæmpelses hjemmesider, så man ved noget mere om de unges nye populære stimulans. J

Eft mo

Elev le v uge leve sige må på e Efte elev med det klok oply hjem

Kom og besøg os på Efterskolernes dag!

Stubbekøbing Efterskole er en specialefterskole, der tilbyder undervisning til elever med forskellige former for indlæringsvanskeligheder og socialeog personlige udfordringer. Med skolens fysiske indretning er der også mulighed for at optage fysisk handicappede.

Skolen har ca. 55 elever fordelt på 4 klasser med minimum to lærere i klassen.

Som specialefterskole har vi fokus på de mange forskellige særlige behov eleverne har – generelle fokusområder er: Kristent værdigrundlag: Stubbekøbing Efterskole er for alle uanset baggrund og tro. Med et kristent værdigrundlag er det vigtigt for os, at vi gennem skolens liv og hverdag formidler kristendom i ord og handling. Skolen har en fast rytme med morgen- og aftenandagt, ligesom der er frivillige tilbud om at komme i kirke og deltage i en kristen teenklub.

Erhvervs og samfundsrettet undervisning: Stubbekøbing Efterskole er en prøvefri skole. Vi tilbyder en differentieret undervisning mellem 0. – 9. klasses niveau. Vi arbejder målrettet på at gøre eleverne klar til at indgå på nogle af de særlige uddannelsestilbud eller på en arbejdsplads. Gennem et skoleår vil der være mulighed for at eleven kommer i erhvervspraktik og brobygning.

Social- og personlig træning: Gennem kontaktlærerordning og undervisning lægger vi vægt på, at eleverne skal udvikle sig til selvstændige mennesker der kan tage vare på deres eget liv. Botræning, trafik- og mobilitets træning samt, træning i almene sociale processer og normer, er et vigtigt element i skoletilbuddet.

Godt og trygt ungdomsfællesskab: Skolen ønsker at give eleverne en god efterskoleoplevelse i et roligt ungdomsfællesskab hvor der er plads til forskellighed.

Kom og besøg os på Efterskolernes Dag, søndag d. 24. september kl. 13-17: Er du interesseret i at høre mere om vores skoletilbud og hvordan vi laver en målrettet indsats med udgangspunkt i den enkelte elevs behov – så kom forbi.

Hvis du ikke har mulighed for at komme på Efterskolernes Dag, kan du altid ringe og lave aftale om en rundvisning på tlf. 54 44 17 00.

S�����k���n� E��r�k��� – �� s���i� �k��� ��� s���i�� ��h��

4 | Efterskoler2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 16. september 2017

Flere efterskoler tager e-sport på skemaet Efterskolernes e-sportlinjer fyldes op på rekordtid, lyder det fra forstandere. Ifølge forsker er der både udfordringer og muligheder ved e-sport i undervisningen

elektronisk

36 danske efterskoler har e-sport på skemaet

AF JULIE HØGHOLM hoegholm@k.dk

For første gang stod 16 såkaldte monstercomputere dette skoleår klar, da det nye hold af efterskoleelever på Ølgod Efterskole mødte ind efter sommerferien. Med ansigtet foran hver sin skærm skal de elever, der har valgt e-sport som linjefag, lære om fællesskabet.

Og det er netop udvalgte computerspil, der på samme måde som andre linjefag som teater og fodbold skal skabe samhørighed blandt eleverne. ”Som forstander var jeg i starten skeptisk over for at sætte e-sport på skemaet, fordi jeg blandt andet ikke kunne se, hvordan det hang sammen med den fællesskabsånd, vi gerne vil dyrke her.

Men i skydespillet Counter Strike, som vi har valgt at bruge i undervisningen på Ølgod Efterskole, er man jo netop en del af et team på fem mennesker,” siger Jytte Aggeboe, forstander på Øl-

Ølgod Efterskole Nordfyns Efterskole

GRAFIK: OLE MUNK

god Efterskole i Sydvestjylland, og fortsætter: ”At dyrke e-sport kræver desuden obligatorisk fysisk træning på vores gymnastikhold og sund kost – ellers kan man ikke holde til at sidde stille længe ad gangen, være koncentreret og have hurtig reaktionsevne.”

I skydespillet kan man lære om lederegenskaber, gruppedynamik, disciplin og kommunikation. Men hun er også meget opmærksom på, hvad man ikke kan. For Jytte Aggeboe understreger, at e-sporten ikke skal erstatte den øvrige undervisning. ”Hvis en mor kommer og siger til mig, at hendes dreng kun vil dyrke e-sport, beder jeg hende om at kigge efter en anden efterskole,” siger Jytte Aggeboe, der har ventelister på efterskolens e-sportlinje frem til 2021.

Og det er vigtigt at kende esportens muligheder og begrænsninger, lyder det fra Rikke Toft Nørgård, lektor ved center for undervisningsudvikling og digitale medier på Aarhus Universitet. ”For det første kan e-sport

og fællesskab godt hænge sammen.

Men ligesom der er forskel på at lave kunst med oliemaling og akvarelfarver, er der i e-sportens verden også stor forskel på skydespil, sportsspil og strategispil. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvilke spiltitler og spilgenrer inden for e-sport man vælger til sin efterskole.

Spil, der kun har én spiller i, har ikke socialt samvær indlejret i systemet som sådan,” siger Rikke Toft Nørgård og tilføjer: ”Og for det andet er det vigtigt netop at være opmærksom på spillets system, idet læringen i høj grad ligger i spillets system og de måder, det får spilleren til at handle, tænke og føle på.”

Ligesom andre computerspil er e-sportspillene systemer, hvor man skal tænke og handle på en bestemt måde for at vinde, forklarer hun. Så det, efterskolerne kan tilbyde i denne sammenhæng, er, at man over en længere periode kan lære at træne og tænke i netop disse systemer – og det

er noget, der kræver pædagogisk og didaktisk indsigt og kritisk refleksion.

På Nordfyns Efterskole er det anden sæson, e-sportspillene Counter Strike og League of Legends er på skemaet. Også her har de oplevet en stor interesse for deres esportlinje, som er fyldt exceptionelt hurtigt op de næste to sæsoner. Sådan lyder det fra Bjarne Flyman, forstander på Nordfyns Efterskole. ”Vores største udfordring i forhold til e-sport er faktisk at få nogle piger ind. Lige nu har vi to linjer med 22 elever på hver. Kun en enkelt er pige. Vi har overvejet at reservere pladser kun til piger, så vi får mere diversitet ind på e-sportlinjen,” siger Bjarne Flyman.

E-sportlinjerne på både Ølgod Efterskole og Nordfyns Efterskole tager løbende ud af huset til turneringer, hvor de dyster mod andre efterskoler i de forskellige spil. Ifølge Efterskoleforeningens oversigt har 36 efterskoler på landsplan nu taget e-sport på skemaet.

J

MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE www.mse.dk

Friluftsliv & Idræt Musik & Teater Kreativitet & Håndværk Fællesskab

Efterskolernes Dag: Søndag den 24. september kl. 13-17

Besøg en efterskole med værdi Vi er en bred almen efterskole, der både er bolig og praktisk-kreativ. Vores fokus er på Friluftsliv & Idræt/sport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk.

På skolen søges skabt et fællesskab af unge og voksne, hvor der udover at bibringe eleverne almene kundskaber, færdigheder og oplevelser - forkyndes kristendom ind i unges aktuelle situation, således at eleverne får styrke, mod og kræfter til at leve som velorienterede og ansvarlige i hverdagen.

Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF.

På Efterskolernes Dag, søndag den 24. september mellem kl. 13-17 holder vi åbent hus. Hele familien er velkommen. I kommer på en rundtur, møder elever i aktivitet og ser skolens mange gode faciliteter inde og ude. I spisesalen inviterer vi på kaffe, frugt/kage og lærerne er tilstede til at besvare alle spørgsmål, der måtte være.

TOLSTRUPVEJ 29, 4330 HVALSØ | 46 49 60 96

Ranum - gør

verden større

BOGLIG EFTERSKOLE MED 16 NIVEAUER Vi tilbyder 9. og 10. klassetrin, samt 3 internationale linjer med eksaminer på gymnasieniveau. Niveaudelingen betyder, at eleverne udfordres fagligt.

BUSSERVICE - GØR DANMARK MINDRE Vi vil være hele Danmarks og verdens efterskole.

Derfor, har vi i forbindelse med ferier og forlængede weekender, en direkte busforbindelser til togstationer, Aalborg Lufthavn, samt Viborg, Herning, Vejle og Padborg - så eleverne kan komme nemt og hurtigt hjem.

Et efterskoleophold kan ikke beskrives i ord - det skal opleves!

Med venlig hilsen

Olav Storm Johannsen, Forstander

N

24 .

Ranum Viborg Herning

17

G DA

ET ÅR MED UDSIGT TIL HELE VERDEN Vi har et stærkt internationalt fokus og tror på, at mødet med andre kulturer styrker den personlige udvikling. Derfor rejser vi 3 gange ud i verden, samt inviterer internationale elever og lærere til Ranum - værdier sætter ikke grænser.

PROFILFAG UD OVER ALLE GR ÆNSER Eleverne kan vælge mellem mere end 50 forskellige profil-, kulturfag og valgfag. I profilfagene mødes elever med samme interesser og der dannes stærke fællesskaber på tværs af hele skolen. Nye profilfag opstår i et samarbejde mellem elever og lærere - kun fantasien sætter grænsen.

KOLERNES RS

DE

STORT FÆLLESSKAB MED MANGFOLDIGHED Vi tror på at det gode efterskoleliv opstår, når elever og lærere er frie til i fællesskab at forme et unikt efterskoleår med stærke interessefællesskaber.

Eleverne kommer fra alle dele af landet og fra over 20 forskellige lande. Den mangfoldighed betyder, at vi dannes til at indgå i et demokratisk og forpligtende fællesskab. Et efterskoleår binder både skole, interesser og venskaber sammen 24/7 og giver hver enkelt elev et afsæt til videre uddannelse og et godt liv.

EFT E

Ranum Efterskole College har fokus på den enkelte elev i respekt for fællesskabet og sammen skaber vi et unikt efterskoleår

0S E P. 1

Aalborg Hobro Aarhus

Vejle

Odense

København

Padborg

Kontakt: Tlf.: 9666 4400 info@ranumefterskole.dk www.ranumefterskole.dk

Boglig efterskole • Niveaudelt undervisning i 9. & 10. kl. • 20+ Cambridge IGCSE fag • 50 profil- og valgfag • 3 rejser • 450+ venner Ledige pladser til skoleåret 2018-19 • Kom til Efterskolernes dag den 24. sep. kl 10 - 17 eller book en rundvisning på www.ranumefterskole.dk

6 | Efterskoler2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 16. september 2017

Ænder, grise, høns og en gås ved navn Skipper På lollandske Bindernæs Efterskole er man vendt tilbage til rødderne med en ny dyrepasserlinje, hvor eleverne både skal passe bondegårdsdyr og zoo-dyr. Men man kan godt blive lidt skeløjet, når man som 16-årig kommer lige fra et parcelhus og ser en rugmark for første gang. Og hvem melder sig egentlig frivilligt til at undersøge soen indvendigt?

landets glæder AF CECILIE BECH RØNSHOLT roensholt@k.dk

Mellem markerne med det lollandske guld og Lalandia Rødby ligger Bindernæs Efterskole. En efterskole pakket med forventningsfulde, unge mennesker som skal leve et år under parolen fællesskab og i dette tilfælde også fællesbetegnelsen dyrepasser. Inde i et klasseværelse i en tilbygning står der under dagens lektion ”musefælde”, og udenfor finder man både dyrene og passerne.

Den ene gruppe slænger sig foran to kaninbure, og størstedelen af dem har gummistøvler på. En lyshåret pige sidder med armen om sin veninde og nusser hendes hår, mens en dreng med flammende rødt hår griner højt af en joke, og da en åbenbart udødelig sang fra før deres levetid, ”I want it that way” med Backstreet Boys, kommer på, vrænger de alle med i kor.

Eleverne er tre uger inde i deres efterskoleforløb og er allerede helt viklet sammen.

På den anden side af stien i den anden gruppe basker en lys moskusand med vingerne, en brun and klør sig, og en håndfuld af dem vrikker med bagenden. De er fra april, er smældfede, og det er lige oppe over, at de skal slagtes. Ænderne altså.

Og det er efterskoleeleverne, som skal være med til at slagte dem. De går nemlig på dyrepasserlinjen, og her både fodrer, passer og spiser man dyrene.

Da Bindernæs Efterskole blev startet i 1979, var det med ønsket om at få børn fra byen ud at mærke landets glæder. Senere blev det formål opgivet, og alle slags børn kom på efterskolen.

Men nu er Bindernæs Efterskole vendt tilbage til sine rødder med en ny dyrepasserlinje, som efter et test-år i 2016 kører efter planen med 46 elever. På efterskolen skal eleverne passe bondegårdsdyr, som lige nu består af ænder, grise, høns og en gås ved navn Skipper, som er opkaldt efter en gammel elev.

Senere kommer der en tyrekalv, og rugemaskinen skal bare lige rengøres, så er den klar til at udruge nye kyllinger. Længere henne i forløbet skal eleverne til Knuthenborg Safaripark og hjælpe med at passe zoo-dyr. Og efterskoleforstander og linjeleder Finn Pedersen har adskillige virksomhedsbesøg hos alt fra økologiske og konventionelle landbrug til forsøgsdyrsfarme og krybdyrzooer, så eleverne kan få øjnene op for den brede vifte af dyrepasserjobs, der findes.

3 Julie Rosenkrantz Jensen (th) og to veninder prøver at danne en kæde for at genne ænderne ind i hønsehuset.

– Alle fotos: Emil Kastrup Andersen.

1 Eleverne klipper noget af ændernes vinger, så de flyver skævt og ikke kan flyve væk.

Tre oplagte piger kommer hen og fortæller, at de er blevet udvalgt til at fortælle om dyrepasserlinjen. Cecilie Bak Larsen, Cecilie Lindebark og Julie Rosenkrantz Jensen går alle i 10. klasse, og de har valgt dyrepasserlinjen af den simple årsag, at de elsker dyr. Cecilie Bak Larsen kunne godt forestille sig at arbejde med produktionsdyr, mens Cecilie Lindebark og Julie Rosenkrantz gerne vil arbejde i en zoologisk have og endnu hellere vil til udlandet og redde dyr.

Måske endda til Afrika.

Samtidig kommer den rødhårede dreng fra tidligere hen til forstanderen. ”Jeg har snakket med min

far,” siger han troskyldigt og tværer den ene fod rundt i græsplænen. ”Nå, var han skuffet eller vred?”, spørger Finn Pedersen og forklarer, at drengen er blevet taget i at ryge nede i byen. ”Skuffet. Men nu har vi aftalt, at det er en ting, som ikke kommer til at foregå igen,” svarer han alvorligt. ”Du skal i hvert fald arbejde på det, ikke?”, siger Finn Pedersen venligt formanende. ”Jo. Det er også en ting ved at gå på efterskole,” starter den rødhårede dreng med en uskyldig mine. ”Man kan arbejde med de ting, man har svært ved. Blive

lidt mere moden og sådan,” tilføjer han, hvorefter pigerne ler lidt, og forstanderen overrasket løfter øjenbrynene. ”Velvalgt ordlyd. Så skal du bare sætte ord til handling, min ven,” svarer Finn Pedersen.

De tre piger viser os hen over gårdspladsen mod deres gang, hvor ride- og gummistøvler fylder mere end løbesko.

Her bor de sammen med de andre elever fra udelivslinjen.

Det vil sige ride-, natur- og dyrepasserlinjen. Eller som Cecilie Lidebark med en drøm om at være dyrepasser i udlandet spøgende siger: ”Her bor alle dem, der lugter.”

0 Grisen Nikolaj bliver børstet under opsyn af forstander Finn Pedersen.

Snart skal Nikolaj laves til spegepølse.

Ingen af pigerne kommer fra landlige omgivelser, og det gør en fjerde mørkhåret pige, som støder til, slet heller ikke, bekender hun grinende. Hun er bare fra Gentofte. Da holdet var på cykeltur, pegede hun netop på en mark og spurgte, om det var en salatmark eller en kartoffelmark, fortæller Finn Pedersen og lader den hænge lidt. Det var altså en rugmark. Lollands guld, siger han. ”Det var da tæt på kartofler,” griner den mørkhårede pige endnu højere.

Tilbage ved en fold tæt ved hovedbygningen står Nikolaj og bliver børstet af to piger i Fjällräven-friluftsbukser, som får dem til at ligne færdige dyrepassere.

Nikolaj er en stor orne, som er opkaldt efter en af lærerne, og snart skal Nikolaj laves til spegepølse. Men først skal han gøre søerne drægtige. De har desværre været syge, så en svinepasser kommer snart og undersøger dem. ”Han viser først, hvordan man stikker armen op, og bagefter er det jer, piger. Og man kan gøre det med eller uden handsker, ” siger Finn Pedersen og kigger spørgende på de tre piger. ”Ja, det er jo teknisk set en del af jobbet,” svarer Cecilie Lindebark tøvende. Hun ville dog vælge med handske. ”Men det er også lidt mærkeligt at tænke over. Sådan at stikke armen op,” tilføjer hun med et skævt smil. ”Ænderne skal ind,” råber en pige, og eleverne trækker over mod ænderne. De er begyndt at prøve sig med at flyve, og derfor skal de have klippet noget af fjerene af den ene vinge, så de flyver skævt, hvis de prøver.

Men først skal de gennes ind i hønsehuset. Ænderne har ikke tænkt sig at samarbejde uden kamp, og eleverne danner en kæde, hvor det lykkes dem at få de fleste ænder ind i hønsehuset.

Enkelte ænder styrter skræppende rundt i folden med hvinende elever i hælene. Den rødhårede dreng ender i en tvekamp med en genstridig and, som flygter ud på sin hjemmebane i mudderet, hvilket får drengen til at opgive jagten. Det lykkes dog pigen, der troede, at rugmarken var en salatmark, at fange den genstridige and og bære den ind i hønsehuset. I hønsehuset er de tre piger travlt optaget af at klippe fjer, den rødhårede dreng ser ikke længere ud til at være tynget af sin rygeovertrædelse, og hormoner og fjer flyver rundt i luften. Eleverne vandt over ænderne, og nu skal de med god samvittighed spise æblekage af de æbler, som J de selv har plukket.

Kære forældre Der er mange nye og vig�ge valg, der venter forude. Måske skal der vælges e�erskole, og hvis det er �lfældet, så vil vi gøre jer opmærksom på Aarhus E�erskole, som vi synes I skal tage med i overvejelserne.

Aarhus E�erskole er en skole – med vilje!

En vilje �l at møde de unge respek�uldt, åbent og �llidsfuldt. En vilje �l undervisning på et højt, fagligt, krea�vt og innova�vt niveau. En vilje �l at danne mennesker gennem det fysiske, musiske og kunstneriske - tæt på byens puls og i naturens rum.

Aarhus E�erskole er en fri skole, der bygger på brede og almene folkekirkelige værdier og på dansk højskoletradi�on. Skolen er et hjem, som favner de unge, der går der, og den danner trygge rammer om samtale, fællesskab og demokra�sk dannelse.

At være en fri skole betyder, at Aarhus E�erskole er underlagt lovgivningen for fri- og e�erskoler, og at skolen selv har valgt at stå frit i forhold �l organisatoriske baglande og særlige teologiske og poli�ske retninger. Skolen er en holdnings- og handlingsskole, der gennem alle sine ak�viteter har �l formål at gøre eleverne �l kri�sk tænkende, selvstændige og krea�ve mennesker, der med livslyst og mod engagerer sig i sine medmennesker og i samfundet.

At skolen henter sine værdier i det folkekirkelige betyder, at kristendommen er en naturlig og grundlæggende del af skolens fundament og en ak�v med- og modspiller i hverdagen på skolen. Det betyder også, at det ikke er en bestemt folkekirkelig retning der præger skolen. Eleverne møder en kristendom i dialog, hvor der er højt �l lo�et og plads �l tro og tvivl om alle de store spørgsmål.

At Aarhus E�erskole er rundet af højskoletradi�onen betyder, at tanker om dannelse, elevers menneskelige modning og fordybelse og deres forberedelse �l livet som voksne samfundsborgere er afgørende. På samme måde er det skolens mål, at undervisningen og samværet gør eleverne klar �l kommende ungdomsuddannelse; at der er plads �l mangfoldighed, og at den enkelte elev er forpligtet på det fælles. På Aarhus E�erskole er et fællesskab eleverne imellem og mellem elever og skolens medarbejdere, der alle er på samme hold. E�erskole er noget, man skaber sammen – med vilje.

At Aarhus E�erskole er et hjem, ligger grundlæggende i skolens DNA. Helt �lbage fra dengang skolen hed Unge Hjems E�erskole, og fortsat i hele den måde skolen tænker om, hvordan livet skal være på skolen, og hvordan hverdagen skal fungere mellem unge og voksne: Rela�onerne bygger på �llid og med plads �l at begå fejl og blive samlet op igen.

Med venlig hilsen og på gensyn!

Bent Ole Bærenholdt Forstander

Læs mere på www.aarhuse�erskole.dk – Og kom forbi på E�erskolernes Dag Søndag den 24. september kl. 13.00 - 17.30 Brunbakkevej 21, 8270 Højbjerg.

8 | Efterskoler2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 16. september 2017

Pres og tvivl får unge til at forlade efterskolen Mere end hver tiende efterskoleelev forlader efterskolen før tid. Unge er i dag hurtigere til at sige fra, når usikkerheden melder sig, siger eksperter

frafald AF FREDERIK FOGDE fogde@k.dk

Unge strømmer ind på efterskolerne som aldrig før. Trods prisstigninger på opholdene slår elevoptaget på efterskolerne i 2017 alle rekorder med tilgang af næsten 29.000 unge mennesker.

Men tror man statistikken, er det langtfra alle, der kommer til at gennemføre efterskoleåret.

Den seneste undersøgelse fra 2015/2016 viser, at mere end hver tiende – helt præcist 11,5 procent – forlod efterskolen før tid.

En fjerdedel af disse blev bortvist, men resten forlod skolen selv. Tallet har ligget omkring samme niveau i flere år.

Det kan have konsekvenser for skolerne, mener Mette Hjort Madsen, der er specialkonsulent i Efterskoleforeningen, hvor hun beskæftiger sig med analyse og statistik. ”Selvfølgelig er det noget, der har en betydning. Efterskoleopholdet skal for alle elever være en succes. Det er det primære hensyn. Når en elev falder fra, betyder det, at skolen mangler statstilskud for den elevplads, og så står man med et økonomisk tab, som jo på et eller andet tidspunkt kan mærkes,” siger hun.

For mange unge er efterskolen det første sted, de skal stå på egne ben. Her er man væk fra mors kødgryder, vennegruppen er efterladt i hjembyen, og det trygge barndomsværelse er skiftet ud med adskillige nye rumboer på et gangareal. Det kan resultere i en identitetskonflikt, som kan være svær at overkomme, siger Mette Hjort Madsen. ”Man kan se, at den primære årsag, når elever vælger selv at afbryde året, er hjemve. Det kan være savnet til mor og far, det kan også være vennerne, eller det kan være kæresten. Det er sårbart for unge mennesker, og der kan de måske være hurtige til at trække stikket,” siger hun.

I den forbindelse er en ny, hidtil uset udfordring dukket op.

For efterskoleeleverne skifter i højere grad mellem uddannelser, hvor man før i tiden holdt ved sit valg, forklarer Mette Hjort Madsen.

Hun peger på, at risikoen for frafald derfor er størst i den første tid, hvor man hurtigt som ung kan blive i tvivl om, hvorvidt man nu også har valgt rigtigt, og dermed kan have større tendens til at sige stop. ”Det er en kulturændring, som i sig selv har fået frafaldet til at stige. Hele den der mentalitet, som efterskolerne er vokset ud af, med at man går samme sted, hvor mor og far har gået, den kultur findes ikke i samme omfang. Derfor er der ikke samme

0 Mange efterskoler kæmper med at fastholde eleverne hele året. For hver gang der er 10 efterskoleelever som disse, siger statistikken, at én af de 10 vil falde fra i årets løb.

Netop disse 10 har dog en god chance for alle at gennemføre.

Billedet er nemlig taget på Blåkilde Efterskole i Vestjylland, som er lykkedes med helt at undgå frafald. – Foto: Blåkilde Efterskole.

norm om, at man holder fast.

Man kan også først på den anden side af efterårsferien endeligt sige, hvordan et efterskolehold ser ud, fordi der netop er størst risiko for frafald i starten,” siger Mette Hjort Madsen.

Det genkender Tilde Mette Juul, der er ph.d.-studerende og forsker i uddannelsesvalg på center for ungdomsforskning under Aalborg Universitet. For hvor traditioner engang var afgørende for, om et ungt menneske kom på en efterskole, er det nu i højere grad et tilvalg, eleven kan sige start og stop for, mener hun. ”Unge har i dag tendens til et mere strategisk fokus på, hvad man skal have ud af det, man vælger. Jeg snakkede eksempelvis med en elev, der var taget på efterskole for at blive afklaret om sit uddannelsesvalg. Det var han blevet i januar, og derfor overvejede han at holde op. Han så det som et specifikt mål, der var opnået,” siger Tilde Mette Juul.

Den mentalitet leder tankerne hen på det samfundspres, som ifølge Tilde Mette Juul er en konsekvens af politikernes fremdriftsreform og snak om vigtigheden af at få de unge menne-

sker hurtigere gennem uddannelsen. ”Unge vil jo helst ikke spilde tiden,” siger hun.

Når efterskolerne så ovenikøbet lægger så markant vægt på fællesskabet som grundlag, bliver det pres ekstra stort, hvis man ikke føler sig inkluderet.

Og så er vi tilbage ved snakken om det hurtige tryk på stopknappen. ”Med et stærkt fællesskab på en efterskole kan man føle sig ekstra ekskluderet, hvis man ikke mener, man passer ind. Så kommer tvivlen hurtigt frem: Der burde være så mange, jeg kunne blive venner med, hvorfor er jeg det ikke?,” siger Tilde Mette Juul.

Et af de steder, hvor det rent faktisk er lykkedes at fastholde eleverne, er Blåkilde Efterskole i Vestjylland, hvor frafaldet kun ligger på mellem to og tre procent i gennemsnit. En obligatorisk blive-weekend, ekstra bemanding med fokus på den enkelte elev og et stramt program, der efterlader meget lidt tid til at tænke på hjemve og forældrene derhjemme, er nogle af metoderne. Når skoleåret er i gang, har eleverne også et ugentligt fag kaldet medborgerskab med fokus på samværet. De initiati-

ver har en effekt, fortæller Henning Kristensen, der er forstander på Blåkilde Efterskole. ”Vi er opmærksomme på risikogrupperne: For eksempel er folk med kærester i større risiko for frafald, og vi har også elever med særlige behov, der kræver fokus. Vi arrangerer ydermere løbende trivselssamtaler i løbet af året,” siger Henning Kristensen.

Blåkilde Efterskole gør også meget for at sikre, at eleverne ved, hvad de går ind til, siger Henning Kristensen. På den måde undgår man netop at havne i en situation, hvor elever kommer i tvivl om deres valg. ”Vi er en folkekirkelig efterskole, så grundværdierne er man ikke i tvivl om. Derudover gør vi meget for at give et klart billede af skolen ved den første rundvisning, både for forældre og elever, så man ved, hvad man går ind til. Vi er grundige i forhold til den indsats,” siger Henning Kristensen.

Man skal bare kigge tilbage på indeværende skoleårs elevstatistik for at se den konkrete effekt på Blåkilde Efterskole. 120 elever startede på efterskolen i år, og ikke en eneste er faldet fra.

Det er initiativer i stil med disse på Blåkilde Efterskole, der

WWMan kan se, at

den primære årsag, når elever vælger selv at afbryde året, er hjemve.

METTE HJORT MADSEN, SPECIALKONSULENT I EFTERSKOLEFORENINGEN

skal være med til at mindske frafaldet over hele landet, forklarer Mette Hjort Madsen. ”Det handler om, at man strategisk og ledelsesmæssigt sætter ind og tænker det ind i efterskolen hele vejen rundt. For eksempel ved at sætte en højere lærerbemanding på til at starte med og ramme den rette aktivitetsbalance. Sådan noget som trivselssamtaler virker også, og så er man mange steder begyndt at holde de første 14 dage mobilfri, så man ikke bare kan ringe hjem, når det bliver lidt hårdt,” J siger hun.

Højfaglighed, faglighed,også ogsåpå påpapiret papiret Kærlighedenog ogglæden glæden Høj Kærligheden BlåkildeEfterskoles Efterskolesmotto, motto,en enefterskole efterskole Skolens Skolensværdigrundlag værdigrundlaghviler hvilerpå påFolkekirFolkekirBlåkilde foralle, alle,handler handlerogså ogsåom omatatmøde mødedet, det, kensgrund. grund.ViVivil vilgerne gernegive giveevangeliet evangeliet for kens manikke ikkevidste, vidste,var varspændende. spændende.Skolens Skolens videre videregennem gennemfortællinger, fortællinger,som someleverne eleverne man mangevalgfag valgfaggør gørdet detmuligt muligtatatafprøve afprøve kan kanspejle spejlesig sigi,i,fortællinger fortællingersom somhar harkærkærmange bådespring, spring,musik, musik,design, design,håndbold håndboldi i lighedensom somdrivkraft drivkraftog ogglæden glædensom som både ligheden samarbejdemed medSkjern SkjernHåndbold, Håndbold,håndhånd- grundtone. grundtone.ViVifortæller fortællerde deunge, unge,atatde dekan kan samarbejde værk, drama, bocart, foto, friluftsliv og tropå påGud Gud––og ogatatGud Gudtror trorpå pådem, dem,siger siger værk, drama, bocart, foto, friluftsliv og tro megetmere. mere.Samtidig Samtidigererman mansikret sikretetet HenningKristensen Kristensenog ogfortsætter: fortsætter:På På meget Henning undervisningsmiljøafafhøj højkvalitet, kvalitet,hvilket hvilket Blåkilde BlåkildeEfterskole Efterskoletilbyder tilbydervivirespektfulde respektfulde undervisningsmiljø deseneste senestenationale nationalemåling målingafafundervisundervis- rammer rammerom omden denvigtigste vigtigsteopgave opgavefor foretet de ningseffekten viser.

Når det handler om at ungtmenneske, menneske,nemlig nemligatatfinde findebåde bådesig sig ningseffekten viser. Når det handler om at ungt løfteelevernes elevernesniveau, niveau,ererviviblandt blandtde de selvog ogden denanden andeni ilivets livetsmylder. mylder.Ingen Ingen løfte selv bedsteefterskole efterskolei ilandet. landet.Det Detmå måman man harglæde glædeafafkun kunatatspejle spejlesig sigselv. selv. bedste har godtvære værelidt lidtstolt stoltover, over,siger sigerHenning Henning godt Kristensen.

Kristensen.

Fællesskabog ogdybde dybde Fællesskab Livethandler handlerikke ikkesåsåmeget megetom omoverflade overflade Livet oglængde, længde,men menom omfællesskab fællesskabog ogdybde. dybde. og Denopfattelse opfattelseforsøger forsøgerBlåkilde BlåkildeEfterskoEfterskoDen leveud udhver hverdag, dag,fortæller fortællerforstanforstanleleatatleve derHenning HenningKristensen.

Kristensen. der

Meresport sportog ogspring spring Mere BlåkildeEfterskole Efterskoleereren enalmen almenskole, skole,og og Blåkilde breddenskal skalfastholdes fastholdesog ogudvikles. udvikles.SeSebredden nesthar harskolen skolenfået fåetsin sinanden andenstore storehal, hal, nest ogmellem mellemhallerne hallerneetetmoderne modernespringspringog center.Som Somen enafaflandets landetsfåfå”spring”springcenter. sikker” skoler, kan alle lande godt efter en BlåkildeEfterskole Efterskoledyrker dyrkerdet detfællesskab, fællesskab, sikker” skoler, kan alle lande godt efter en Blåkilde tur i luften. Skulle eleven på trods af alle deropstår, opstår,når nårunge ungemed medvidt vidtforskellige forskellige tur i luften. Skulle eleven på trods af alle der sikkerhedsforanstaltningerfåfåen enskade skadeerer sikkerhedsforanstaltninger baggrundemødes mødesetetsted stedmed medplads pladstiltil baggrunde dergode godemuligheder mulighederfor foratatgenoptræne genoptrænei i der livetsstore storespørgsmål, spørgsmål,hvor hvorman manbåde både livets skolens nye fitnesscenter. Kan man bedre tagerden denenkelte enkelteelev elevog ogden denfælles fællessag sag skolens nye fitnesscenter. Kan man bedre tager lideatatklatre klatreindendørs, indendørs,såsåkan kanman manprøve prøve lide alvorligt. alvorligt. kræftermed medvores voresnye nyebouldering-væg. bouldering-væg. kræfter Mulighederneerermange. mange.

Mulighederne

Når man man lander lander trygt, trygt, springer springer man man højt! højt!

Når

BlåkildeEfterskole Efterskole Blåkilde

FOTO

HÅNDVÆRK

BILLEDKUNST

GYMNASTIK

MUSICAL

FODBOLD

VERDENSBORGER

Venner for livet – Høj faglighed – Almen dannelse – Mange valgfag

HÅNDBOLD

FRILUFTSLIV

10 | Efterskoler2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 16. september 2017 2 Asmus Drejer Nielsen spiller guitar går i 10. klasse og kommer fra Silkeborg.

"Der er måske noget om den der ’piger synger, og drenge spiller elguitar’, men så alligevel ikke, for der er også drenge på skolen, der synger, og piger, der spiller elguitar. Jeg synes, der er stor forskel på kønsbalancen her på skolen, også i folkeskolen, hvor alle pigerne altid kun sang.

Måske synes nogle piger, at det er udfordrende at spille med andre drenge, især hvis det er drenge, der er helt vildt hardcore til et instrument. Så det er fedt, at der findes ting som JazzCamp for Piger, hvor piger kan spille sammen med andre piger.”

0 Mikkel Valentin Hæk spiller trommer, går i 10. klasse og kommer fra Silkeborg. ”I min opvækst var der ikke pige- eller drengefarver eller pige- eller drengeinstrumenter. Tanken om, at ting bør være kønsneutrale, har fulgt med mig. Jeg ville ønske, at jeg ikke oplevede forskel på, hvilke instrumenter drenge og piger spiller. Men der er ikke nogen kvindelige trommeslagere her på skolen og heller ikke lige så mange kvindelige guitarister. Så der er ikke kønsbalance, selvom det kunne være rigtig sjovt og meget federe. Men jeg synes alligevel, det er markant bedre her. Mange ønsker at prøve flere instrumenter, og det er også en måde at ændre på kønsbalancen, tror jeg.”

0 Iben Trolle spiller klaver, går i 9. klasse og kommer fra Aarhus. ”Jeg er vild med klaver, særligt fordi man har et billede af tonerne visuelt, og jeg er en meget visuel person. Jeg tror ikke selv, jeg valgte ud fra en tanke om, hvad der er ’pige- eller drengeinstrumenter’, men jeg tror, at der er nogle mønstre, som er med til at bestemme, hvad man kommer til at spille. Flere piger spiller klaver, og der var altid kun piger i korene, mens drengene spiller guitar, bas og trommer. Her på skolen synger alle kor sammen, og jeg er selv begyndt at spille elguitar. Det skal helst ikke være sådan, at drenge spiller musik, og piger kigger på.”

3 Liv Oddershede Vangsgaard spiller saxofon, går i 9. klasse og kommer fra Thy. ”Da jeg var yngre, syntes jeg, at det var kedeligt, at alle spillede klaver, trommer og guitar. Jeg ville spille noget specielt. Blæs giver en helt bestemt stemning. Det gør så meget ved et nummer. Der kommer lyd og kraft på. Hvis jeg har lyst til at spille noget, som nogen ser som et drengeinstrument, så spiller jeg det alligevel.

Jeg synes, det er trist, hvis nogen bliver holdt tilbage af en tanke om, at ’det kan jeg ikke, fordi jeg er en pige.’ JazzCamp for Piger er en måde at sige, at der ikke er faste firkanter, man skal proppes ind i. Selvom kønsmønstrene også er her på skolen, kan piger godt spille trommer her, der er plads til alle, og alt bliver blandet og rystet sammen. Det er mega efterskoleagtigt.”

3 Sofus Langkjær Føns synger, går i 10. klasse og kommer fra Handest. ”Som sanger har man et unikt instrument, for ingen lyder helt på samme måde. Og som mandlig sanger får man lov til mange ting og har meget at skulle have sagt, fordi man ofte er en af de eneste.

Der er rigtig mange piger, der synger, mens drenge lidt stereotypt sagt spiller hårdere instrumenter som trommer, elbas og elguitar.

Men piger kan sagtens spille elguitar, og det er der også mange på skolen, der gør. Det er bare fedt, hvis efterskolen kan få folk ud i at spille nogle instrumenter, de ikke har spillet før.” – Alle fotos: Emil Kastrup Andersen.

Piger synger, drenge spiller elguitar – efterskoleelever eksperimenterer Klejtrup Musikefterskole i Hobro er del af en bevægelse, der vil bringe ligestilling ind i musikken. Vi har talt med eleverne om deres valg af instrumenter, og om der findes pige- og drengeinstrumenter

piger i spil AF SARA MAARUP THOMSEN thomsen@k.dk

Eleverne i den ene side af øvelokalet har mikrofoner og keyboards mellem hænderne, mens eleverne i den anden bærer på trommestikker, elguitarer og bas. Iført slidte Converse-sko og ”Bevar Christiania”-trøjer er eleverne på Klejtrup Musikefterskole i Hobro med en af elevernes egne ord et billede på noget ”mega efterskoleagtigt”.

Men de er også et billede på en skæv kønsbalance i den rytmiske musik.

Selvom der er både piger og

drenge på guitar, sang og saxofon, nikker mange af eleverne genkendende til forestillingen om, at det primært er drengene med elguitaren og pigerne med mikrofonen.

Man ser det i øvelokalerne, og man ser det i tallene fra Danmarks Statistik, der viser, at instrumenter som elguitar og elbas er domineret af drenge, mens piger er i klart overtal på sang og klaver.

I 2011 konkluderede rapporten ”Kønsbalancen i rytmisk musik”, at forholdet mellem mænd og kvinder er 80/20 på de fleste områder.

Klejtrup Musikefterskole i Hobro samarbejder med initiativet Piger i Spil og afholder

WWI dag spørger vi og udvælger så efter, at der også skal være en balance.

FINN JÆGER, FORSTANDER

hvert år JazzCamp for Piger.

Sammen med en række andre arrangementer skal det sætte fokus på diversiteten i musikbranchen og skabe et rum for, at piger kan komme frem på scenen – ikke bare med mikrofoner, men også

med instrumenter mellem hænderne.

Da forstander Finn Jægersdorf for syv år siden for første gang var med til Elevernes Dag på efterskolen, blev han og de andre lærere opmærksomme på, at der ikke var en eneste pige på scenen. ”Den opdagelse blev vi noget chokerede over. Siden har vi arbejdet hårdt for at rette op på kønsbalancen. Tidligere spurgte vi bare, hvem der gerne ville spille, og drengene var lynhurtige til at melde sig, mens pigerne var mere tilbageholdende. I dag spørger vi og udvælger så efter, at der også skal være en balance,” siger han.

På musikefterskolen oplever lærerne generelt, at drenge er længere fremme på barrikaderne, mens piger er mere perfektionistiske og trækker sig, fordi de ikke mener, de er gode nok, fortæller Finn Jægersdorf.

Elevholdene bliver også hurtigere fyldt op af drenge, mens pigerne er længere tid om at bide på. ”I JazzCamp for Piger er det bare piger, der spiller sammen med piger. Vi håber, at det kan skabe et grundlag for, at piger tør træde længere frem på scenen og eksperimentere med instrumenter, de måske ikke har prøvet J før,” siger han.

Piger i musikken 3 72 procent af de studerende, og 90 procent af underviserne på de danske musikkonservatorier er mænd.

3 22 procent af de kvindelige studerende på konservatorierne spiller et instrument, mens tallet for mandlige studerende er 96 procent.

3 I 2016 var 80 og 86 procent af musikskolernes elbas- og elguitarspillere drenge, mens 71 og 83 procent af klaverspillere og sangere var piger.

RAPPORTEN ”KØNSBALANCEN I RYTMISK MUSIK” FRA 2011 OG DANMARKS STATISTIK

Fisk

Mad & Kultur

Hest

Science/outdoor

Jagt

Ved vandet, på vandet & under vandet

Smag på livet!

Islandske heste på Nordfyn Nordisk friluftsliv i centrum Interesseret i jagt og natur?

På fiskelinjen opnår eleverne grejkendskab og tekniske færdigheder samt får et utal af muligheder for at fange de til tider så uopnåelige havørreder både i linjefagstimerne og på egen hånd.

På mad og kulturlinjen er der plads til madelskere på alle niveauer. lysten til at eksperimentere og få fornemmelse for mad og smagsoplevelser i samspil med naturen er central på linjen.

Grundridning, pasning og håndtering af heste, ture i terrænet, gangartstræning og arbejde fra jorden. kan du kan lide det, så er Efterskolen flyvesandets hestelinje lige noget for dig.

vi tager udgangspunkt i traditionelt nordisk friluftsliv. vi bruger meget tid i skolens shelterområde, og her arbejdes med lejrlivskultur og grundlæggende teknikker inden for friluftslivet.

vi har 180 ha. som vi passer og plejer og bruger til jagt.

Eleverne kan gå op til den nye jagttegnsprøve, få instruktion i riffelskydning og der er også mulighed for at tage buejagttegn på skolen.

E f t E r s k o l E n f ly v E s a n d E t. w w w. f ly v E s a n d E t. d k t l f. : 5 1 1 7 2 7 1 0

12 | Efterskoler2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 16. september 2017

Et efterskoleophold er krævende, men også givende Ved at gå på efterskole får unge skærpet deres sociale færdigheder og bliver mere udholdende. Det gør dem attraktive for fremtidens arbejdsmarked, men det vigtigste ved efterskolen er den dannelse, som er en værdi i sig selv, siger læringsforsker Lene Tanggaard

dannelse AF JAKOB HOUMANN MORTENSEN mortensen@k.dk

12 måneder kan være meget lang tid for en ung person på 15 eller 16 år. Og derfor kan et år på efterskole, hvor man for første gang flytter hjemmefra, være et skelsættende kapitel i et ungt menneskes liv. Et kapitel, som kan definere og forme den unge, så han eller hun er bedre rustet til at møde voksenlivets udfordringer og forstå sig selv som en del af noget større.

Det forklarer Lene Tanggaard, som er professor ved institut for kommunikation og psykologi på Aalborg Universitet. Hun forsker i kreativitetens betydning for læring og arbejdsmarkedet og har beskæftiget sig med efterskolernes pædagogik og læringsform. ”Noget af det, de unge får ud af efterskolen, er at lære at være en del af et stort fællesskab, som er noget helt andet end et hjemmemiljø. De møder elever fra andre dele af landet, og det udvider deres horisont. Vi bor jo i Danmark efterhånden mere og mere opdelt, så dét at møde nogen, som kommer fra en anden landsdel eller social baggrund, kan være med til at give eleverne et større perspektiv,” siger Lene Tanggaard.

På efterskolen gennemgår eleverne en vigtig dannelsesproces som mennesker og udvikler derigennem deres sociale og personlige kompetencer. Og en af de vigtigste kompetencer, som eleverne får med sig fra efterskolen, er udholdenhed, understreger Lene Tanggaard. Det kræver nemlig et vedholdende engagement at skulle være sammen med mange nye mennesker 24 timer i døgnet. ”De fleste taler om efterskolen som fantastisk og som en af livets store oplevelser. Men det kræver faktisk ret meget at være så intenst sammen. Så udholdenhed er en væsentlig færdighed, man får med sig videre. På efterskolen er man – i positiv forstand – tvunget til at få tingene til at fungere med andre. Og det skaber en åbenhed og tolerance over for andre elever med anderledes horisonter,” siger hun.

Og det har den positive effekt, at elever, som har gået på efterskole, har et mindre frafald og generelt klarer sig en anelse bedre på ungdomsuddannelser, viser flere undersøgelser. Og det er ifølge Lene Tanggaard, fordi fællesskabet på efterskolerne tilbyder en karakteropbyggelse, som gør dem mere robuste.

Lene Tanggaard arbejder i øje-

nitive færdigheder. Empati, samarbejde, problemløsning, kritisk tænkning og kreativitet – altså sociale færdigheder. Og det er, fordi vi i fremtiden i stigende grad kan få robotter og computere til at regne tingene ud for os. Vi skal kunne noget andet og mere, end det man kan kalkulere sig frem til og putte ind i en computer,” siger hun.

0 På efterskolen lærer man at fungere i et større fællesskab.

Det skaber en tolerance over for andre elever og er med til at give de unge et større perspektiv, mener professor på Aalborg Universitet Lene Tanggaard. – Privatfoto.

blikket på en undersøgelse af talentudvikling for Finanssektorens Uddannelsescenter. Her har hun spurgt en række banker og finansinstitutioner om, hvilke kompetencer der i fremtiden vil blive efterspurgt i finanssektoren. Og det er især de sociale kompetencer, som er i høj kurs herhjemme. Men også internationale undersøgelser viser, at det er relationelle færdigheder, som er efterspurgt, forklarer hun. ”Det, som er eftertragtet, er, hvad økonomer kalder ikke-kog-

Der fokuseres meget på kompetencer, som har en erhvervsmæssig værdi – også på efterskolerne. Men har dannelsen ikke en værdi i sig selv? ”Jo, helt klart. Efterskolerne virker meget, meget optaget af at vise, at de er nyttige; at bløde færdigheder er hård valuta. Og det har de deres grunde til, men jeg vil til enhver tid slå på, at det unyttige har værdi i sig selv.

Man skal gå på efterskole, fordi man har lyst til at udfordre sig selv i nogle nye rammer. Og det kan der komme noget ud af, men det er en effekt, det er ikke grunden. Og det er det, der går galt i vores tænkning. En efterskole kan ikke reduceres til det, som et erhvervsliv måtte efterspørge, det er for fattigt. Måske er det bedste, der kommer ud af efterskoleophold, en håndfuld rigtig gode venner, som holder ved resten af livet. Og det er værdifuldt i sig selv.”

Der tales i øjeblikket meget om dannelse i forbindelse med folkeskolen. Og Undervisningsminister Merete Riisager taler om ”et dannelsestab” i hele uddannelsessystemet. Men det er mit indtryk, at I taler om to forskellige former for dannelse? ”Ministeren har en pointe, som jeg deler fuldstændig. Vi har nok i mange år forsømt at tale om kundskaber og viden, og hvad det betyder for den personlige udvikling og for kreativiteten. Men når vi taler om efterskolen, så er det noget, som kommer efter folkeskolen. Og der mener jeg, der er mulighed for at tage fat i nogle andre former for dannelse, som mere går på den alsidige personlige og sociale udvikling som fællesskab, demokratisk dannelse og livsoplysning. Og det skal selvfølgelig også have plads i folkeskolen, men det har en større plads i efterskolen, som kan tilbyde et korrektiv til den anden form for mere faglig dannelse.”

Du understreger betydningen af ”livsoplysning”. Kan du uddybe det? ”Både livsoplysning og demokratisk dannelse er ord, som efterskolerne ofte slår på. De betegner det at lære at kunne begå sig i et fællesskab. At kunne indgå kompromis. At kunne stifte

0 Der er temauge på Smededal Efterskole.

Temaet er klima. – Foto: Riordan Bollivan/ ritzau.

bekendtskab med nogle af fagenes bredere horisonter,” forklarer Lene Tanggaard.

Begrebet livsoplysning, som N.F.S. Grundtvig opfandt, tog K.E. Løgstrup senere til sig og videreudviklede, og netop Løgstrup var ifølge Lene Tanggaard meget visionær, da han talte om skolens formål i starten af 1970’erne. ”Løgstrup sagde, at mennesker i fremtiden kommer til at arbejde mindre og mindre. Og det er jo noget, vi allerede diskuterer nu – for eksempel omkring borgerløn. Skolen skal oplyse om livet, fordi mennesker skal finde ud af at bruge deres liv meningsfuldt. Ikke kun på arbejdet, men også i foreninger, i kulturen og i naturen. Og det er det, efterskolerne kan – oplyse om livet.

Og det er netop det dannelsesmæssige aspekt, som gør, at børn og forældre vælger efterskolen, forklarer Lene Tanggaard. ”De fleste danske familier er jo godt klar over, at livet ikke kun går ud på at tilegne sig nogle funktionelle færdigheder. Men at det også gælder om at blive et dannet menneske, som er i stand til at forstå sig selv som en del af noget større,” pointerer J Lene Tanggaard.

COMPLOT.DK ∆ 17426.672

SAMMENSLUTNINGEN AF

EFTERSKOLER MED TILKNYTNING TIL FOLKEKIRKEN

Å P I B R O F G I K !

K S HU DAG

S E N R E L O K S R 0 0 .

7 1 0 EFTE 0 .

KL. 13 COMPLOT.DK ∆ 16022.672

.

P E S .

4 2 G SØNDA

Bieringhus Efterskole • Bjerget Efterskole • Blidstrup Efterskole • Blåkilde Efterskole • Borremose Erhvervsefterskole • Djurslands Efterskole • Dronninglund Efterskole Farsø Efterskole • Finderup Efterskole • Frøstruphave Efterskole • Grejsdalens Efterskole • Hardsyssel Efterskole • Haslev Idrætsefterskole • Hestlund Efterskole Lystruphave Efterskole • Nørre Nissum Efterskole • Nøvlingskov Efterskole • Odsherred Efterskole • Rudehøj Efterskole • Rydhave Slots Efterskole Sydvestjyllands Efterskole • Sædding Efterskole • Tommerup Efterskole • Vesterbølle Efterskole

Læs mere på esfk.dk

VIND

2017

et år på efterskole

Du kan også blive den heldige vinder af en iPad mini eller Watch

FÅ KUPON NÅR DU BESØGER VORES SKOLER FREM TIL 11. JANUAR 2017 − JO FLERE SKOLER JO STØRRE CHANCE... SE MERE PÅ ESFK.DK

14 | Efterskoler2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 16. september 2017

Grundtvig fik idéen, Kold gjorde forarbejdet, og Dal skabte efterskolen I midten af 1800-tallet tog det, vi i dag kender som en efterskole, gradvist form. Fra Christen Kold kom visionen om en skole, der var mere hjemlig og kærlig

efterskolens historie AF JULIE HØGHOLM hoegholm@k.dk

Spørgsmålet om, hvornår den første efterskole egentlig blev grundlagt, er ikke helt ligetil at besvare. Spørger man Efterskoleforeningen, åbnede den første efterskole i 1851 i Ryslinge på Fyn. Dengang grundlagde huslæreren Christen Kold den såkaldte højere bondeskole, hvis grundtvigiansk inspirerede fundament blev fødestedet for den frie efterskoleform, som vi kender den i dag. ”Christen Kold, der var uddannet lærer, var stærkt inspireret af N.F.S. Grundtvig. For selvom Kold kom fra Udkantsdanmark, hvor der var røre om de grundtvigske tanker, blev han under et besøg hos Grundtvig i København overbevist om, at almueskolens tid var forbi,” fortæller Lars Thorkild Bjørn, forfatter, tidligere højskolelærer og foredragsholder om Grundtvig og Christen Kold.

Den almindelig almueopfattelse var, at Gud var en politimand, der straffede menneskene for, hvad de begik af fejltagelser. At Christen Kold modsatte sig dette livssyn, betød samtidig, at der var en del offentlige skoler, hvor han var uønsket. ”Christen Kold levede efter sætningen ’Gud elsker menneskene’. Han havde jo været vant til at skulle opdrage børnene i den kristne tro. Men nu begyndte han selv at invitere til gudelige forsamlinger. Og mens han nogle år befandt sig i Tyrkiet som missionær, sparede han penge sammen til at starte Ryslinge højere bondeskole i 1851,” siger Lars Thorkild Bjørn.

Idealet for Christen Kold var en hjemlig skole præget af bondehusholdningens hverdagsliv, lyder det fra Arne Kristiansen, tidligere bestyrelsesmedlem i og konsulent for Efterskoleforeningen og initiativtager til ”Arnes Arkiv”, der er en af Danmarks største samlinger af beskrivelser af hver eneste efterskole i Danmarks historie.

Langt størstedelen af danskerne var i 1851 bønder. Derfor var det også nærliggende at lave en skole for netop denne gruppe, forklarer Arne Kristiansen. ”De højere bondeskoler var til ære for bondestandens oplysning og fortrinsvist henvendt til den konfirmerede ungdom. Afgrænsningen af, hvad der var efterskole, dagsefterskole og højskole, var lidt uklar på det tidspunkt, så der kunne gå drenge fra 14- til 20-årsalderen i klasserne,” siger Arne Kristiansen.

Og selvom de højere bonde-

0 Ryslinge Efterskole på Fyn regnes af blandt andre Efterskoleforeningen for at være den første efterskole i Danmark.

Dengang hed den Ryslinge højere bondeskole og blev oprettet af huslæreren Christen Kold i 1851. – Foto: Ryslinge Efterskole.

skoler på mange måder mindede om de efterskoler, vi kender i dag, var der stadig en verden til forskel. ”Praktisk arbejde på det landbrug, der var tilknyttet skolerne, var de fleste steder en del af hverdagen. Det var en effektiv måde at skaffe noget mad til de unge mennesker, der boede på skolen,” siger Arne Kristiansen.

Faktisk var der allerede et par år før Kolds højere bondeskole i Ryslinge oprettet lignende bondeskoler i blandt andet Sundbylille og Gelsted. Disse lukkede dog ned igen efter få år på grund af Treårskrigen 1848-1850 i Slesvig-Holsten. ”Borgerkrigen i Sydslesvig betød, at de unge mænd skulle ind og være soldater. Så manglede der arbejdskraft hjemme på gårdene. Gøremålene skulle udføres, så de drenge, der ellers havde været på højere bondeskole, kunne pludselig ikke undværes i det daglige arbejde. Derfor lukkede mange af de højere bondeskoler, der ellers var blevet oprettet i løbet af 1840’erne,” fortæller Arne Kristiansen.

Og der var i det hele taget fart på efterskoletankerne i det sydlige Danmark. Senere kom nemlig også den første sønderjyske grænselandskostskole, så eleverne ikke længere skulle krydse grænsen mellem Danmark og Tyskland til og fra skole.

”De danske familier i Sønderjylland – eller Nordslesvig, som det hed dengang – sendte deres børn af sted på en slags efterskole i Danmark. Det var børn mellem 14 og 16 år, der skulle lære mere dansk,” siger Lars Thorkild Bjørn.

Også disse skoler kunne regnes til Danmarks første efterskoler.

Men der skulle gå en del år med de højere bondeskoler og grænselandsskoler, før den første skole, der rent faktisk kaldte sig for en efterskole, blev oprettet. ”Det blev ikke Christen Kold, der åbnede den første efterskole i Galtrup på Mors i 1879, men derimod hans medhjælper og ven Anders Povlsen Dal, som han var raget uklar med tilbage i Ryslinge på grund af en dame.

Med annoncer i højskolebladet og lokalaviser blev bønderne opfordret til at melde deres unge sønner ind i efterskolen på øen,” siger Lars Thorkild Bjørn.

Lokalerne, som Anders Povlsen Dal brugte, var de samme, som blev brugt af den højskole, der allerede lå på Mors. Men projektet om efterskolen blev for første gang udfoldet i Galtrup. ”Grundtvig er den katalysator, der sår sæden for de danske højskoler. Det er Christen Kold, der får idéen til at starte noget for de

yngre drenge. Men det er Anders Povlsen Dal, der fører efterskoletankerne ud i livet,” konstaterer Lars Thorkild Bjørn.

Man skal til gengæld helt frem til 1930, før efterskolenavnet for første gang bliver lovfæstet. Efterfølgende har der været foretaget store ændringer i loven, som løbende giver de danske efterskoler muligheder og udfordringer. ”For eksempel bevirker folkeskoleloven i 1958, hvor eleverne efter grundskolens 7. klasse deles op, at det kun er den bogligt tunge ende, som ender på efterskolerne,” forklarer Arne Kristiansen.

I skolerne begyndte der derfor i midten af 1900-tallet også at opstå splid om, hvorvidt man skulle indføre prøver på samme vis som i folkeskolen. Med efterskoleloven fra 1967 kunne man også tage folkeskolens afgangsprøve på efterskole, så tilgangen til eleverne blev mere ens.

Der blev nu hellere ikke længere spurgt til, om det var erhvervsrettet eller en åndelig efterskole, lyder det fra Arne Kristiansen. ”Gennem de seneste 20-25 år har jeg deltaget i mange jubilæer på efterskolerne. Her er det altid spændende at se, hvem der holder den første tale. Engang ville det have givet sig selv, men i dag er det svært at vide, om det

WWSelvom Kold

kom fra Udkantsdanmark, hvor der var røre om de grundtvigske tanker, blev han under et besøg hos Grundtvig i København overbevist om, at almueskolens tid var forbi.

LARS THORKILD BJØRN, FORFATTER OG FOREDRAGSHOLDER

er præsten, skolelederen eller borgmesteren, der træder frem,” siger Arne Kristiansen, der på samme måde også altid er nysgerrig på, hvilke sange – og fra hvilken sangbog – man vælger at synge.

På samme måde mener Lars Thorkild Bjørn heller ikke, at man længere kan dele efterskolerne op i lutherske, marxistiske eller grundtvigske efterskoler, som man kunne engang.

Nu er det i stedet forskellige hobbyfag og forskellige linjer med teater, golf eller rollespil, J der er i fokus.

Her er alle

VIP

4 2 SEP

VIP 's

Kom og mød os på Efterskolernes Dag 24. september kl. 13-17 Tøndervej 75 i Kolding

Følg os på

/efterskolenkildevaeld og læs mere på efterskolen-kildevaeld.dk

16 | Efterskoler2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 16. september 2017

Her bliver mennesker til På Faaborgegnens Efterskole er et fysisk handicap ingen hindring for et efterskoleophold fyldt med aktivitet, læring og identitetsdannelse

særlige behov AF ELISABETH YSKES yskes@k.dk

Elevatoren åbner til den lange gang. Ud ad vinduet i den fjerne ende aner man det bakkede, sydfynske landskab, der på den varme augusteftermiddag tager sig ud fra sin mest idylliske side. ”Det er så fedt at suse ned ad den her gang!”, siger Anna, da hun kører ud af elevatoren i sin hvide kørestol uden armlæn. ”Ja, man skal passe på, man ikke bliver kørt ned,” griner Katrine.

På døren til værelse 37 hænger et billede af to glade teenagere. Det viser, at her bor Anna Garbøl-Andersen, 16, og Katrine Skovgaard Nissen, 15. Deres store smil kunne give det indtryk, at de har været veninder hele livet, men faktisk har de kun kendt hinanden i en måned. Katrine er fra Svendborg, og Anna er fra Als, men i år er de værelseskammerater på Faaborgegnens Efterskole. Pigerne har gjort det til et projekt at udsmykke værelset, så det får deres personlige præg. Katrine har samlet plakater med Spiderman og Ghostbusters, og hun er ved at overveje, hvor de skal hænge for at komme bedst til deres ret. På væggen over Annas ende af det lange skrivebord hænger breve hjemmefra og et billede af hendes store helt, Harry Potter. ”Det er alle mulige småting, som er hyggelige at kigge på, og som viser lidt om, hvem jeg er,” siger Anna.

På væggen hænger også et billede af, hvad der ligner en hospitalsgang, som gennem et vindue oplyses af en strålende solopgang. Anna har selv taget billedet en tidlig morgen på det genoptræningscenter i Viborg, hvor hun tilbragte syv måneder med at vænne sig til livet som kørestolsbruger. Det er nemlig ikke mere end to år siden, at Anna kom til at sidde i kørestol på ubestemt tid. Det var, da de var ude for at prøve konfirmationskjoler, at Annas mor opdagede, at Annas rygsøjle formede sig som et S. Kort efter fik Anna konstateret Skoliose – en lidelse, der også er kendt som ”skæv

WWI en verden,

hvor der er så stort et fokus på det perfekte, vil vi gerne vise vores elever, at det er helt i orden ikke altid at være det.

0 Katrine Skovgaard Nissen og Anna Garbøl-Andersen er begge elever på Faaborgegnens Efterskole, hvor de deler værelse.

– Alle fotos: Emil Kastrup Andersen.

MICHAEL THAGAARD, FORSTANDER

ryg”. Den skæve ryg gav ingen smerter, men alligevel udviklede det sig dramatisk for Anna. Efter en ellers vellykket operation, hvor metalstivere blev sat ind for at rette ryggen op, blokerede en blodprop for blodtilførslen til hendes ben. ”Det var en ret speciel oplevelse. Jeg skulle på en måde finde mig selv på ny, og jeg følte lidt, at jeg havde mistet min identitet,” siger Anna.

Hun oplevede også, at omverdenen ændrede syn på hende. Derfor var det heller ikke med ro i maven, hun mødte op på efterskolen den første dag. ”Jeg var meget nervøs for, om de andre ville dømme mig. Jeg tænkte også meget på, hvad Katrine ville sige til at bo på værelse med en, der sidder i kørestol,” siger hun, men bliver prompte afbrudt af sin værelseskammerat: ”Det er slet ikke noget, jeg tænker over. Faktisk glemmer jeg nogle gange, at Anna ikke er helt ligesom mig,” siger Katrine.

Faaborgegnens Efterskole er en af de efterskoler, der har specialiseret sig i at tage imod elever med særlige behov.

Ud af skolens 62 piger og 62 drenge har cirka 10 procent fysiske funktionsnedsættelser. Bygningerne har tidligere været plejehjem og er derfor udstyret med elevatorer, lifte og rummelige badeværelser.

Skolen har indkøbt særlige bordfodbold-borde og multibaner til sport, der også kan bruges af elever i kørestol. At integrere elever med særlige

behov i dagligdagen er en del af et større projekt om at lære alle elever værdien af mangfoldighed, forklarer forstander Michael Thagaard. ”I en verden, hvor der er så stort et fokus på det perfekte, vil vi gerne vise vores elever, at det er helt i orden ikke altid at være det,” siger han og fortæller, at skolen skal være mere end et godt udgangspunkt for at begynde på gymnasiet, og derfor fylder dannelse og værdier mindst lige så meget som det faglige.

For dette års nye elever kommer det lige nu til udtryk ved et fokus på livshistorier, fortæller Michael Thagaard.

Lærere og elever skiftes til at fortælle om skelsættende øjeblikke fra deres liv, så de dels kan lære hinanden at kende, men også kan få idéer til, hvordan livet kan tackles, når det ikke falder ud, som man forventede. ”Når vores handicappede elever stiller sig frem og fortæller om sig selv, sætter det livet i perspektiv for os andre.

Samtidig er det en mulighed for alle elever for at fortælle lige præcis den historie om sig selv, de gerne vil,” siger han.

At høre og fortælle livshistorier er ifølge Michael Thagaard af helt afgørende be-

2 En af aktiviteterne på efterskolen går ud på at folde papirflyvere udendørs og derefter flyve med dem. I mangel af et bord kan en kammerats ryg bruges til at folde papiret på.

3 For forstander Michael Thagaard er det vigtigt at skabe en efterskole, hvor der er plads til at vise sårbarhed.

tydning netop for unge i efterskolealderen. ”Der sker så meget med dem lige netop nu, og vi vil som skole gerne give dem mulighed for at være sig selv, samtidig med at vi stiller krav til dem om, at de skal skabe en efterskole sammen med os, hvor der er plads til at vise sårbarhed,” siger han og gengiver et kendt Christen Koldcitat: ”Træd varsomt, for her bliver mennesker til.”

Snart er det Annas tur til at fortælle om sig selv. Hun er dog lidt i tvivl om, hvad det skal være. ”Jeg kan jo altid fortælle om at sidde i kørestol og at ændre identitet, men jeg kunne faktisk godt tænke mig at sige noget andet. Når jeg starter en samtale med nogen, handler det næsten altid om, at jeg sidder i kørestol, og det kan godt være lidt irriterende,” siger hun.

Det personlige præg er alle-

stedsnærværende på Faaborgegnens Efterskole.

Eleverne sætter ikke kun personligt præg på deres værelser – også spisesalen og gangene er udsmykket af tidligere årgange med kunstfærdige mønstre og efterskolens to logoer: det kantede, hvide vikingeskib og bogstaverne FAAE, der er sat sammen, så de danner et rødt hjerte. Farverige portrætter af inspirerende personligheder som Grundtvig og H.C. Andersen er malet direkte på de hvide vægge. ”Jeg synes, det er fedt, at skolen er så personligt ind-

rettet,” siger Anna, mens hun kører væk fra værelse 37 og tilbage til den store elevator, der med sit industrielle udtryk står i skærende kontrast til de farverige gange. Tilsyneladende har ingen tidligere årgange tænkt på at udtrykke sig kreativt lige netop her.

Katrine trykker på knappen og kigger rundt på elevatorens matte, karrygule vægge. ”Det er egentlig mærkeligt, at den skal være så kedelig,” siger hun, mens hun venter på, at dørene skal lukke. ”Ja, jeg har spurgt Michael, om vi må få lov til at pynte J den lidt op,” siger Anna.

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. september 2016

Efterskoler2017| 17

Kristeligt Dagblad Lørdag 16. september 2017

På specialefterskole er man mere end en diagnose Mange elever, der kommer på specialefterskole, er forinden kommet pædagogisk til skade, siger chefkonsulent Leo Komischke-Konnerup, der er ved at lægge sidste hånd på en ph.d.-afhandling om, hvordan specialefterskoler håndterer elever, som forinden har lært, at de ikke kan lære

menneskepædagogik AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

Da regeringen og kommunerne for nogle år siden satte alle sejl til for at gennemføre inklusion i folkeskolen, var der specialefterskoler, som overvejede, om de nu ville miste deres elever. For nu var det politiske mantra, at så mange elever som muligt skulle rummes i folkeskolen, også dem, der var udfordret af et handicap og udstyret med en eller flere diagnoser.

Men specialefterskolerne mistede ikke deres elever.

Tværtimod tales der rundtom på skolerne om, at en helt ny type elever – eller rettere forældre – er dukket op, beretter Leo Komischke-Konnerup, der er chefkonsulent ved professionshøjskolen UC Syd og arbejder med de frie skoler. ”Før blev alle elever henvist af kommunen. Nu er der forældre, der selv opsøger specialefterskolerne, fordi de oplever, at deres børns særlige behov ikke bliver tilstrækkeligt tilgodeset i skolen,” fortæller han.

Det ovenstående er ikke et videnskabeligt resultat, men blot en erfaring, efterskolefolk giver udtryk for, understreger Leo Komischke-Konnerup. Men historien hænger alligevel tæt sammen med temaet for den ph.d.-afhandling om pædagogikken på specialefterskoler, som han er ved at lægge sidste hånd på, og som har arbejdstitlen ”God uddannelse til alle – også unge med særlige behov”.

Forskeren understreger, at hans arbejde ikke har til formål at fælde dom over, hvilke skoler der gør det bedst. Og afhandlingen er slet ikke et angreb på de hårdtarbejdende folkeskolelærere, som med den politiske inklusionsbestræbelse kan blive sat på en særdeles vanskelig opgave med at tilgodese alle elever.

Formålet er i stedet at sætte videnskabelige ord på, hvad det er, der rent pædagogisk foregår, når elever kommer på specialefterskole.

Leo Komischke-Konnerups ph.d.-projekt er forankret på Aalborg Universitet, men det er primært finansieret af 30 frie skoler og uddannelsessteder, herunder 14 efterskoler, som er tilknyttet Foreningsfællesskabet Ligeværd. Forskeren har besøgt alle 30, men har undersøgt to af dem i dybden – den ene en

WWDet, som

træder frem, er en overordentlig fornuftigt udviklet menneskepædagogik, som ikke tager udgangspunkt i elevernes diagnoser eller medicinske behov, men som er interesseret i at møde den enkelte elev først.

LEO KOMISCHKE-KONNERUP, CHEFKONSULENT

efterskole – blandt andet ved at være på stedet i længere tid. ”Mange af de her elever kommer med en Guds velsignelse af forskellige diagnoser, men når jeg har skullet se på den pædagogiske udfordring, viser det sig, at der er noget, langt de fleste har tilfælles: De kommer med massive nederlagserfaringer fra skolen. Hvis jeg skal spidsformulere det, så er det elever, der i høj grad har lært, at de ikke kan lære, og at de ikke hører til i skolen,” siger Leo Komischke-Konnerup.

Han citerer en forstander for at sige om sine elever, at de har ”slået sig godt og grundigt på skolens fællesskab”, og lægger selv hertil, at eleverne derfor er ”kommet pædagogisk til skade”.

Når efterskolerne overtager eleverne, er den største udfordring således ikke deres handicap, men at overvinde den overbevisning, de har fået om, at de er uddannelsesmæssigt håbløse tilfælde, ”Det kræver en ganske særlig pædagogisk praksis, og den har specialefterskolerne så udviklet over tid. Jeg synes, det er væsentligt at sætte ord på den, så det kan blive muligt at diskutere idealet om uddannelse til alle ikke kun som et økonomisk eller psykologisk spørgsmål, men i høj grad også som et pædagogisk spørgsmål,” forklarer forskeren.

For Leo Komischke-Konnerup er helhedsorientering et nøglebegreb til at forstå spe-

0 På efterskolerne gør man en dyd ud af, at hver enkelt elev bliver mødt som et menneske og ikke et handicap eller en diagnose. Dette foto forestiller eleverne Katrine Skovgaard Nissen og Anna Garbøl-Andersen på Faaborgegnens Efterskole, som er omtalt i artiklen på foregående side. – Foto: Emil Kastrup Andersen.

0 Leo Komischke-Konnerup er chefkonsulent ved professionshøjskolen UC Syd og arbejder på en ph.d.afhandling under Aalborg Universitet om specialefterskoler. – Foto: UC Syd

cialefterskolerne. Det er ikke nødvendigvis det ord, skolerne selv bruger. Mange foretrækker at tale om almen dannelse. Men forskeren har iagttagelser af tre konkrete punkter, hvor denne helhedsorientering viser sig. ”Dels arbejdes der ud fra, at mennesket er et helt væsen. Krop og ånd supplerer hinanden. Erfaringer er noget, man gør, ikke noget, der

bliver indlært. Det ligger helt i forlængelse af den grundtvig-koldske tradition,” siger Leo Komischke-Konnerup. ”Desuden ses der en sammenhæng mellem det at lære og at leve. Skolens pædagogiske praksis er indlejret i det liv, som eleverne lever med hinanden. Eleverne lærer gennem social omgang og medleven i skolens liv. Som kostskole har man gode forudsætninger for at arbejde på denne måde. Endelig kan helhedsorienteringen ses i, at der arbejdes meget med husligt arbejde som rengøring, madlavning og tøjvask, værkstedsarbejde og at udvikle fritidsinteresser hos den enkelte,” tilføjer han.

Netop arbejdet med at tage afsæt i elevernes interesse for for eksempel at arbejde i et metalværksted eller et køkken og så indarbejde matematikundervisningen herfra er karakteristisk for specialefterskolerne. Vejen ud af følelsen af ikke at kunne lære går gennem at lade eleverne deltage og medvirke i deres egne lærings- og dannelsesprocesser, forklarer forskeren.

Alt er selvfølgelig ikke uproblematisk på specialefterskoler. En forstander har over for Leo Komischke-Konnerup

udtalt, at man som ny elev kan blive ”socialt overvældet”, hvis man går fra en meget kontrolleret, men også meget isoleret tilværelse, til et ungdomsfællesskab med fritidsaktiviteter, venner og måske kærester. ”Nogle elever kommer fra en tilværelse, hvor de er blevet passet rigtig godt på af deres forældre, og hvor det derfor er begrænset, hvad de har gjort sig af sociale erfaringer. De har typisk altid boet ét sted, hvorfra de er blevet kørt i taxi til og fra en specialinstitution et helt andet sted.

Nogle har hverken rigtig haft venner hjemme eller i skolen.

På efterskolen oplever de for første gang, at nogen vil tale med dem, de oplever at holde hånd, kysse og blive kærester. Det er ikke altid let, men de får skolens og fællesskabets hjælp til at gøre sig gode sociale erfaringer,” forklarer Leo Komischke-Konnerup, som fremhæver, at der er et stort fokus på mobning på specialefterskoler. Når man er sammen hele tiden, er det nødvendigt hele tiden at arbejde med måden, man er sammen på.

Dette fører frem til forskerens karakteristik af efterskolernes måde at arbejde på. I den danske pædagogiske tradition bruges betegnelsen

”socialpædagogik” oftest om pædagogers indsats som ”reaktion på nød og elendighed”, som han formulerer det.

Lærere påberåber sig derimod ofte en ”fagfaglighed” og giver ikke socialpædagogik megen plads i skolepædagogikken. Ifølge Leo Komischke-Konnerup er det særlige ved specialefterskolerne, at de forener socialpædagogik og skolepædagogik, idet elevernes deltagelse og medvirken både har et socialt og et fagligt formål. ”Efter at have arbejdet med de her skolers praksis i 10 år vil jeg sige, at de i virkeligheden ikke arbejder med specialpædagogik i traditionel forstand. De ser ikke først eleven med psykologiske eller neurologiske briller. Det, som træder frem, er en overordentlig fornuftigt udviklet menneskepædagogik, som ikke tager udgangspunkt i elevernes diagnoser eller medicinske behov, men som er interesseret i at møde den enkelte elev. De ser først og fremmest eleven som et menneske, der er i stand til at lære,” forklarer han.

Inspireret af Grundtvig kunne man måske sammenfatte specialefterskolernes pædagogik til: Menneske J først, diagnose så.

18 | Efterskoler2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 16. september 2017

Flygtninge og efterskoler har endnu ikke fundet hinanden For et år siden aftalte regeringen og Efterskoleforeningen, at der skulle banes vej for uledsagede flygtningebørn på efterskole, men det store gennembrud mangler endnu AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

Mens det samlede antal efterskoleelever i år sætter rekord – 28.800 i alt – er antallet af elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund faldet. Sidste år var der 591, og i år kun 542 flygtninge- og indvandrerelever på skolerne ved skoleårets begyndelse.

Ifølge Efterskoleforeningen hænger det faldende antal sammen med den konflikt, som er brudt ud i baglandet hos tre efterskoler med tyrkisk kulturbaggrund i kølvandet på de politiske begivenheder i Tyrkiet omkring præsident Erdogans nedkæmpelse af et påstået kup fra den såkaldte Gülen-bevægelse. Disse politiske begivenheder har fået forældre til at flytte deres elever fra såvel friskoler som efterskoler i Danmark.

Ser man bort fra dette, er der ikke tale om et fald, men en stagnation i udviklingen, siger Maren Ottar Hessner, konsulent i Efterskoleforeningen med ansvar for mangfoldighed og inklusion. ”Vi så rigtig gerne, at der kom flere flygtningeelever på efterskole, men for at det kan lykkes, har vi brug for, at andre samarbejder med os,” siger hun.

Ud af de 591 elever sidste år havde 192 flygtningebaggrund, og heraf var 34 uledsagede flygtningebørn. Sidste år blev der også udarbejdet en fælles hensigtserklæring fra regeringen og Efterskoleforeningen om, at flere uledsagede flygtningebørn skal på efterskole, idet der er bred enighed om, at en del flygtningebørn vil kunne have gavn af fællesskabet med danske elever på en efterskole. Men foreningens formand,

2 Selvom der bliver flere efterskoleelever, er andelen af elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund faldende. Her ses elever med tyrkisk-kurdisk indvandrerbaggrund på Falster Efterskole.

– Foto: Finn Frandsen/ ritzau.

Troels Borring, erkender, at antallet er uændret lavt, og det skyldes ikke kun, at flygtningestrømmen fra verdens brændpunkter er taget af det seneste år. ”Den helt store udfordring for os er at få flygtningene ind. Det kræver, at der er et samspil mellem kommuner og efterskoler, men indtil nu må vi sige, at det slet ikke er rykket, og det er der en række forskellige grunde til,” siger han.

Den første store barriere er, hvem der skal betale for flygtningene. Det koster 200.000 kroner at have en elev på efterskole et år, og hvis en kommune skal betale det meste af dette beløb, uden at der kompenseres fra staten, er kommunerne ikke særlig interesserede i denne løsning, påpeger Maren Ottar Hessner.

En anden barriere er, at de

uledsagede flygtningebørn ofte er for gamle til egentlig at være i efterskolealderen.

Men 17-18-årige kunne have stor gavn af at gå der, det kolliderer bare med tilskudslovgivningen.

En tredje og meget væsentlig barriere er, at efterskoler ikke kan få tilskud til at tilby-

de undervisning i dansk som andetsprog. Samtidig med, at regeringen har den erklærede hensigt, at flygtningene skal på efterskole, blandt andet for at blive bedre integreret i det danske samfund, er der altså lagt hindringer i vejen for, at flygtningene kan lære dansk.

Ud over at der også kan være kulturelle forklaringer såsom ukendskab til, hvad en efterskole er for noget, er dette ifølge foreningen de centrale grunde til, at efterskoler og flygtninge trods fromme hensigtserklæringer endnu ikke har fundet hinanden. ”Vi håber, at regeringen vil følge hensigtserklæringen op med nogle konkrete tiltag, så vi kan få sat handling bag ordene og få flere flygtninge på efterskole,” siger Maren Ottar J Hessner.

IDRÆTSEFTERSKOLE IDRÆTSEFTERSKOLEFOR FOR UNGEUNGE MEDMED SÆRLIGE BEHOV SÆRLIGE BEHOV IDRÆTSEFTERSKOLE FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

NATUR • KREATIVITET • HÅNDVÆRK – det er Kongeådalens Efterskole.

Et år i det værdibårne fællesskab.

Det forbinder os i nye venskabsbånd.

Med en vifte af valgfag, niveaudelt undervisning, sang, fortælling og hverdagsliv bliver DU til VI.

DOVERVEJ 19, 6660 LINTRUP TELEFON 74 85 53 33 INFO@KESKOLE.DK

Eftersk pt. søndag 24. se kl. 13-17!

M A RGINA L .DK

KESKOLE.DK

til g Kom olernes Da

Sammen skaber vi efterskole med fokus på bæredygtighed, ligeværd og fællesskab. Et efterskoleår venter dig her på Kongeådalens Efterskole, hvis du tør tage imod fællesskabet og give tilbage midt i hverdagen sammen med andre. Det forventer vi af hinanden. Du spiller en vigtig rolle i at få skolen til at fungere, og vi har lyst til at lære dig godt at kende. Der er plads og tid til samtaler om alt mellem himmel og jord.

Kom til Efterskolernes Dag og oplev alle mulighederne. Vi har en vifte af forskellige valgfag inden for friluftsliv og adventure, landbrug, design, håndværk, medie og scenekunst, så du kan både dyrke dine største interesser – og prøve noget nyt!

LÆRLING, LEVERPOSTEJ, LYKKELIG. Ingen ved, hvad fremtiden bringer, men de fleste er enige om, at de, der har gået på efterskole, er forberedt på mere. Tallene viser i hvert fald, at efterskoleelever har lavere frafald, højere karakterer og gennemfører videregående uddannelser hurtigere end gennemsnittet.

Forbered dig på Efterskolernes Dag søndag d. 24. september kl.13-17, hvor alle skoler holder åbent hus.

Find den skole, du vil besøge på efterskole.dk