9 minute read

Anmeldelse En dronning skal dannes – men hvordan?

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. november 2021 Bogsæsonen er nu kulmineret, og årets vigtigste titler er udkommet her op til julehandlen. Blandt dem finder man to bøger om dronning Margrethe II og det kommende 50-års regentjubilæum den 14. januar 2022. I dette tillæg om Julebøger2021 kan man læse meget mere om monarkens liv og gå på opdagelse i efterårets mange andre væsentlige bogtitler. God fornøjelse i læselampens skær med interview og anmeldelser på de kommende sider. Michael Bach Henriksen, kulturredaktør på Kristeligt Dagblad

indhold

Advertisement

DANSK LITTERATUR

4 Anmeldelse En dronning skal dannes – men hvordan? 8 Interview Jeg mødte en dronning i mental storform 12 Boguddrag Ja, hundene ligner jo meget godt 18 Anmeldelse Et renæssancemenneske midt iblandt os 20 Anmeldelse Riebnitzsky har skabt en elegant historisk roman 22 Anmeldelse Nye ord til

Amager 23 Anmeldelse Efter skilsmissen 24 Interview Vores tid rummer kimen til en religiøs vækkelse 26 Interview Traumerne fra holocaust gik i arv 31 Interview Fornemmelsen af, at verden er beåndet 32 Anmeldelse Må en historiker være på fornavn med ministeren? 34 Anmeldelse En blandet kolonialhandel 36 Anmeldelse I den indre biograf 38 Kommentar Dannelse og folkelighed 40 Anmeldelse Sovjetkommunismens danske håndlanger 42 Anmeldelse Mellem

Julius Bomholts privatarkiv og den store samfundshistorie 44 Anmeldelse Gud og

Chanel 45 Anmeldelse kjgklj jkjkjkojoj 46 Anmeldelse kjgfjoirj kjjnojoir 47 Anmeldelse opeihybijnijfrj jnjnjnjnjn

UDENLANDSKE STEMMER

48 Essay Hos Dostojevskij er alt eksisterende en del af

Guds sammenhæng 50 Anmeldelse Den sentimentale russiske forfatter 51 Anmeldelse Tænkningens nederste fundament 52 Interview Livet er en meget mislykket roman 54 Anmeldelse Følelsernes vold 55 Anmeldelse Krimidronningen og mestermaleren

FOTO: LEIF TUXEN

50 31

23

FOTO: THOMAS BORBERG/RITZAU SCANPIX

8

ALLAN MOE/RITZAU SCANPIX

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. november 2021 En dronning skal dannes – men hvordan?

Dronningen kaster et levende og

åbenhjertigt blik på sine dannelsesår i en ny erindringsbog – der uforvarende også problematiserer arvekongedømmet som system

anmeldelse

Henrik Hoffmann-Hansen

hoffmann@k.dk Man skal lede længe efter kongehuse med en større folkelig opbakning end det danske. Hvilket alt overvejende skyldes vor nuværende dronning Margrethe II og hendes kloge forvaltning af regenthvervet i snart 50 år.

Formelt runder hun jubilæet til januar, men allerede nu udkommer der bøger om og med hende, for forlagene vil selvsagt ikke gå glip af julehandelen. En af dem er erindringsbogen ”Undervejs”, skrevet af forfatter og journalist Tom Buk-Swienty, kendt for flere danmarkshistoriske bøger – især de to om den slesvigske krig i 1864, ”Slagtebænk Dybbøl” og ”Dommedag Als”.

Over to år har han interviewet Dronningen i sammenlagt 37 timer og 35 minutter, og det er der kommet 456 sider ud af, som paradoksalt nok ikke handler om majestætens regeringstid, men om de 32 år, der gik forud. Altså om hendes opvækst og dannelsesår. Ingen af forfatterens mange hundrede spørgsmål er med i teksten, der dermed fremstår rent som Dronningens egen fortælling.

Det tjener i høj grad til at gøre den levende, flydende og fint præget af hendes pudsige lydord og af og til arkaiske udtryksmåder. Som når Frankrig pludselig – ”bums” – bliver en del af slægtshistorien. Som hendes bryllup, der skulle være et rigtigt ”dunderbryllup”. Som engkabbelejerne på Færøerne, der havde den ”rene rabalderfarve”. Eller som da Teresina i balletten Napoli ”flup” mister sin kjole og forvandles til en havfrue.

Det bidrager også til at gøre bogen interessant, at Dronningen i mange tilfælde er særdeles åbenhjertig, for ikke at sige bramfri. Hun fortæller ligeud, at hendes karakterer i grundskolen var alt andet end prangende, og at det var svært at koncentrere sig. Hun havde vanskeligt ved at huske for eksempel kongerækken – den kan hun trods alt nu, som hun underfundigt bemærker.

I 1962 var hun som prinsesse på officielt besøg hos præsident Gamal Abdel Nasser, der havde

3 Ingen af forfatteren Tom BukSwientys mange hundrede spørgsmål er med i ”Undervejs”, der dermed fremstår rent som Dronningens egen fortælling. – Foto: Les Kaner.

taget magten ved et militærkup i Egypten.

Margrethe lægger ikke skjul på, at det var ”lidt ubekvemt” at være hans gæst, og at det var ”decideret anstrengende” at være til middag med ham, selvom han var både høflig og venlig.

Et par år forinden indviede hun en ny SAS-rute til Los Angeles, og i den forbindelse mødte hun blandt andre rockidolet Elvis Presley. Øjeblikket sammen ham gjorde dog ”absolut ikke noget indtryk”. Rent ud sagt fandt prinsessen hans musik ”rædselsfuld”. Og det gør hun stadigvæk.

Møder med filmstjerner som Shirley MacLaine og Dean Martin var heller ikke noget særligt. Dean Martin var en frygtelig krukke, mødet med Disneyland var grusomt, og den danske indvandrerby i Californien, Solvang, var ”noget pseudoagtig”.

En væsentlig del af det at blive dannet eller uddannet til regent består i at rejse og lære andre kulturer og sprog at kende. Især i nutiden, da embedet jo er uden politisk magt og alene har symbolsk, historisk og repræsentativ betydning. Monarkiet er med Grundlovens ord indskrænket.

Bogen rummer to forholdsvis lange rejsedagbøger, som den kommende dronning skrev under sine rejser til Asien og Sydamerika i 1963 og 1966.

Man kan betragte det som et scoop, at de kan offentliggøres, men for denne anmelder blev netop de afsnit lidt af et antiklimaks.

De refererer simpelthen for meget og alt for detaljeret og mangler det perspektiv og de refleksioner, der bærer de øvrige kapitler.

Som Margrethe meget ærligt siger om sig selv som 18-årig: Jeg ser et ”ungt og meget lidt sofistikeret menneske”. Det er på mange måder det billede, der står tilbage af hendes ungdomsliv i det hele taget. Et liv med barnepiger, kammerherrer, adjudanter, tre slotte, et jagthus, kongeskibet Dannebrog og åbne sportsvogne og rejser rundt i den halve verden. Kirke og tro spiller i den periode ikke nogen dybere rolle, hverken for den kongelige familie eller for den kommende regent. Det kommer først efter hendes tiltræden i 1972.

Men kimen til hendes senere så stærke kristne tro blev lagt et halvt år inden hendes fars, kong Frederik den Niendes, død. Prinsessen var på besøg på Færøerne, hvor den daværende lagmand Atli Dam alvorsfuldt sagde til hende: ”Nu vil jeg sige, som vi plejer at sige, når nogen, vi sætter pris på, skal sejle: ’Jesus være med dig!’.”

Det ramte hende i mellemgulvet, og en indre stemme fortalte hende, at det var en afskedshilsen, hun skulle lægge mærke til.

En akilleshæl

Hvad ungdomsfortællingen imidlertid også bekræfter, er, at Margrethe altid har været videbegærlig og nysgerrig. I praksis slog det blandt andet ud i en brændende interesse for arkæologi, som har ført hende rundt til uddannelser ved Københavns Universitet og Cambridge University, foruden rejser til internationale udgravninger i for eksempel Italien og Nubien i Sudan.

Dronningen fortæller dog også meget åbent, at hun udmærket kunne se, at det ikke var realistisk for hende at få en magistergrad i arkæologi, der dengang tog otte år at færdiggøre. Med en tilføjelse om, at det nok var hendes store held, at hun aldrig følte sig presset over sin forudbestemte vej.

Lige på dette punkt peger Dronningen imidlertid også på et af arvekongedømmets akilleshæle.

Det er jo på mange måder besynderligt, at man i en tid, der hylder individets frihed og ret til selvbestemmelse, gør en så markant undtagelse, netop når det gælder de kongelige. Jo, en tronfølger kan selvfølgelig teoretisk frasige sig retten til tronen. Margrethe kunne have fulgt sin ungdomsdrøm og have uddannet sig til arkæolog og overladt hvervet som konge eller dronning til en anden. Det ville blot have haft meget store konsekvenser, ikke bare for hende selv og hendes relationer til familien, men også for befolkningens tillid til monarkiet som styreform i det hele taget. Den selvsamme befolkning, som i 1953 stemte for at ændre Tronfølgeloven, så kongens bror, arveprins Knud, ikke skulle være den næste konge, men kongens datter Margrethe kunne blive dronning. Det er et stort åg at lægge på et ungt menneske.

Som hun selv siger, er det jo et held, at hun aldrig følte sig presset over sin forudbestemte vej, men tænk, hvis hun ikke havde haft det sådan.

Det er helt sikkert uforvarende, at bogen kommer til at rejse den problemstilling, men den gør det ikke desto mindre.

Det bliver til en stjerne for Dronningens åbenhjertighed, en stjerne for det flydende sprog, en stjerne for majestætens perspektiverende tanker, en stjerne for de gode spørgsmål, forfatteren må have stillet, og endelig en stjerne for den rige fotodokumentation i bogen, herunder de mange billeder fra Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek. En sjette og sidste stjerne må den dog undvære, primært på grund af rejsedagbøgerne, der burde være brugt som baggrundsmateriale for Dronningens egne nutidige fortællinger. Det var de næppe blevet kedeligere af.

Men man glæder sig til to’eren. Den om de resterende 50 år, da Dronningen faktisk var dronning – og formentlig har endnu flere og dybere ting at berette om.

5 stjerner

Tom Buk-Swienty: Undervejs. Erindringer 19401972. 456 sider. 350 kroner. Politikens Forlag.

Særudgaver med originalkunst

Maja Lisa Engelhardt Cesare Pavese Samtaler med Leuka

Italienske Cesare Paveses Samtaler med Leuka er en hyldest til mytens samtidighed og en smuk gendigtning af gamle græske myter. Conni-Kay Jørgensen har oversat og skrevet efterord. Bogen er illustreret af Maja Lisa Engelhardt.

Med særudgaven følger et originaltryk (en blanding mellem træsnit og radering) af Maja Lisa Engelhardt. Oplaget er på 30 eksemplarer. Originaltrykket er trykt hos Aldo Galleni i Pietrasanta på 300 gram Magnani-papir. Formatet er 24,5 x 16,0 cm. Signeret og nummereret af kunstneren.

Prisen er 1.600 kroner.

(Ordinærudgaven koster 340 kroner)

Peter Brandes Sappho Roser fra Piería. Samtlige fragmenter

Den græske digter Sappho levede omkring 600 f.Kr. og er en af verdenslitteraturens største og mest afgørende skikkelser. Rasmus Sevelsted har oversat og skrevet efterskrift. Bogen er illustreret af Peter Brandes.

Med særudgaven følger en originalradering af Peter Brandes. Oplaget er på 60 eksemplarer. Raderingen er trykt hos Aldo Galleni i Pietrasanta på 300 gram Magnani-papir. Formatet er 25,0 x 17,5 cm. Signeret og nummereret af kunstneren.

Prisen er 1.500 kroner.

(Ordinærudgaven er udsolgt fra forlaget)

Peter Brandes Julhymn av Romanos Ett nyfött barn av evighet Gud

Romanos levede i midten af 500-tallet og er den græske hymnedigtnings største navn. I slutningen af 1800-tallet faldt forskere over julehymnen, som her kan læses i Hjalmar Gullbergs gendigtning. Bogen er illustreret af Peter Brandes.

Med særudgaven følger et originalt træsnit af Peter Brandes. Oplaget er på 30 eksemplarer. Træsnittet er trykt af kunstneren på japansk Gambipapir opklæbet på 200 gram kludepapir. Formatet er 31,0 x 23,5 cm. Signeret og nummereret af kunstneren.

Prisen er 2.100 kroner.

(Findes også i en udgave uden træsnit til 1.100 kroner)

This article is from: