Interview Vores tid rummer kimen til en religiøs vækkelse

3 Kaspar Colling Nielsen kalder den tid, vi lever i, for ”uhyre interessant”. Han mener, vi er optaget af en idé om renhed og renselse, og at vi finder skyts i den moral, som udgår fra Det Nye Testa-mente – og kampen foregår ifølge forfatteren især med de sociale medier som drivkraft. – Foto: Leif Tuxen.

Vores tid rummer kimen til en religiøs vækkelse

Forfatteren Kaspar Colling Nielsen

bruger Det Nye Testamente som ramme for sin moderne frelserfortælling, hvor en falleret digter fra Hvidovre kan redde verden fra undergang, hvis han bare lige skriver endnu et digt. Satiren er tydelig, men ifølge forfatteren er historien om Jesus afgørende for den appel til moral, vi nu oplever i et samfund i opløsning

interview

Bjørg Tulinius

tulinius@k.dk Da Kaspar Colling Nielsens børn gik i de små klasser, var han altid med dem til juleafslutning. Sammen med flokke af forventningfulde skoleelever i flyverdragter og deres forældre bevægede han sig ind i Sankt Pauls Kirke på Nyboder i København for at høre præsten fortælle om julens mirakel, fødslen af det lille Jesusbarn. ”Børnene sad helt oppe foran, mens vi forældre var nede bagved. Og mens vi så sad der på kirkebænken, var det, som om jeg blev opmærksom på kirken på ny. Som om jeg så den med barnets øjne for første gang. Netop i den kirke er der foran alteret en meget stor Kristusfigur, som blikket helt naturligt søger, og det slog mig pludselig, hvor vildt det er, at en døende, nøgen mand på et kors, dette næsten absurde og helt vildt stærke symbol, nok bærer på den fortælling, der er allermest central for hele vores kultur og især for den moral, der præger os,” siger Kaspar Colling Nielsen, mens han skutter sig lidt i vinterfrakken og varmer hænderne på en kop kaffe.

Han har vist vej til en hyggelig café i H.C. Ørsteds Parken i det indre København, tæt på sin egen bopæl, og selvom stedet først åbner om en time, får vi lov til at sætte os i havemøblerne udenfor i pavillonen og bliver endda tilbudt friskbrygget kaffe.

Frelseren hedder Allan

Anledningen til interviewet er, at Kaspar Colling Nielsens femte roman netop er udkommet, og den er i den grad inspireret af de tanker, synet af Kristus-figuren på Nyboder satte i gang. Titlen på den nye bog siger det næsten selv: ”Frelseren fra Hvidovre”. For selvom frelseren i bogen hedder Allan, er 48 år og en falleret digter, der går rundt i hullede strømpebukser og bor på et kælderværelse med sin kat, ja, så er det tydeligt, at romanen er skrevet som en moderne, satirisk parafrase over netop fortællingen om Jesus, som vi kender fra Det Nye Testamente.

Allan Thornbum er stoppet med at skrive digte og har nu kun et job som trafiktæller på Rødovrevej. Derudover låner han digte på biblioteket, kopierer dem over på A4papir og ser det som sin opgave at kommentere dem, rette dem til og på den måde forbedre dem. Men uden at genfortælle for meget af bogen er det Allan, der bliver udpeget som manden, der kan frelse verden mod aggressive coronamutanter, økonomisk sammensmeltning og total undergang. Han skal bare skrive ét eneste digt. I første omgang afslår han, for han vil egentlig helst bare leve i fred. Med sin kat. Men den to meter høje statsminister dukker op og prøver i bedste politikerstil at appellere til Allans ”samfundssind” ved at være ”helt ærlig”, og snart står også horder af mennesker foran hans dør og prøver med både pæne og knapt så pæne metoder at få digteren til at skrive de forløsende ord. Da han endelig overgiver sig, sker det til alles, også Allans, store overraskelse, at hans ord faktisk redder verden. Og fra at leve et isoleret liv i kælderen får han nu både følgere, udfører mirakler og holder endda en forkølet form for bjergprædiken. ”Jeg havde selvfølgelig læst Det Nye Testamente før, men efter mødet med Kristus-figuren i Sankt Pauls Kirke besluttede jeg mig for at genlæse det. Flere gange. Og selvom det i virkeligheden er en fortælling, der dækker et meget kort forløb, så er dens betydning jo enorm. Hvis man ser på alle de vestlige filosoffer eller samfundstænkere, der har gjort sig mange kloge tanker om, hvad der styrer eller begrunder vores moral, så er det teksten om Jesus, der i bund og grund rummer den moral og de værdier, vi stadig føler, vi skal stræbe efter,” siger Kaspar Colling Nielsen.

Drømmen om renhed

Han begyndte på sin bog om Allan Thornbum som en ny Messias for to år siden. Det var kort før, at coronaen blev til andet end en fjern epidemi i den kinesiske provins Wuhan. Men snart indhentede virkeligheden bogens undergangsprofetier. Colling Nielsen er kendt for at skrive dystopiske samfundsromaner med et satirisk tvist, men den moderne frelserhistorie er ikke kun en sjov fortælling om en digter, der minder om Jesus. Den handler nemlig også om, at vores tid ifølge Kaspar Colling Nielsen er så optaget af renhed, af en idé om renselse, som han kalder det. Og at netop den moral, vi stadig abonnerer på fra kristendommen, er det allervigtigste skyts i denne nye ”vækkelses-” eller ”renselsestid”. ”Jeg går ikke ind og tager stilling til, om det så er godt eller skidt. Men jeg ville gerne skrive en roman, der viser en verden, som netop er så styret af den her idé om moralsk renhed. For som jeg ser det, sker der noget meget spændende i de her år, hvor især de sociale medier er lokomotivet i den her bevægelse. Hvor man på en måde kan sige, at de sidste skal blive de første – hvor de ellers udskammede og ensomme finder sammen i potente fællesskaber, og hvor kvinder, der ellers har været tavse om de overgreb, de har været udsat for, nu pludselig bliver til en samlet og meget stærk stemme, som under navnet MeToo kræver forandringer her og nu i forhold til kvindesyn og ligestilling. Noget, der ellers tidligere kunne tage flere generationer at gøre noget ved, er det lykkedes dem at sætte på dagsordenen på rekordtid,” siger forfatteren, der på den måde sammenligner de sociale mediers kraft med den evne, Jesus havde til at give styrke til dem, der før var svage, elendige og alene.

”De sociale medier kan på samme måde som Jesus vende magtforholdene helt på hovedet. Massemedierne har faktisk vist sig meget stærkere til at skabe forandringer end både retssystemet og det politiske system. Så man kan sige, at via de sociale medier er det folket, der generobrer magten lige nu, og det synes jeg er meget interessant,” siger Kaspar Colling Nielsen og tilføjer, at når man så ser, hvad der styrer bevægelserne på nettet, ”så er det den fortælling om rigtigt og forkert, som vi har med os fra Det Nye Testamente. Det er med andre ord

Kaspar Colling Nielsen

Født i 1974. Vokset op i en jødisk familie, hvor den jødiske kultur – men ikke religionen – fyldte. Kalder i dag sig selv kulturkristen. Efter gymnasiet blev han bachelor i filosofi fra Syddansk Universitet, og i 2005 kunne han kalde sig cand.merc. fil. (erhvervsøkonomi og filosofi) fra CBS i København. Debuterede som forfatter i 2010 med en samling fortællinger, ”Mount København”, der indbragte ham Danske Banks Debutantpris. Var i perioden 20192021 taleskriver for Klimaministeriet. ”Frelseren fra Hvidovre” er Colling Nielsens femte udgivelse. Gift og har to børn. Bor i København.

”Hvis man ser på alle de vestlige filosoffer eller samfundstænkere, der har gjort sig mange kloge tanker om, hvad der styrer eller begrunder vores moral, så er det teksten om Jesus, der i bund og grund rummer den moral og de værdier, vi stadig føler, vi skal stræbe efter.

KASPAR COLLING NIELSEN, FORFATTER

Jesus, der viser os, hvad vi må og ikke må, for historien om ham er efterhånden den eneste fortælling, der binder os sammen i den vestlige kultur, og som vi er enige om i den her ellers så splittede verden. Derfor ser jeg også kimen til en religiøs vækkelse i den tid, vi lever i,” lyder det fra forfatteren.

Kig på dine egne fordomme

Men mens Kaspar Colling Nielsen er meget optaget af moralske værdier som det, vi i høj grad lader os styre af for tiden, og blandt andet også ser som den drivkraft, der får mange virksomheder til at hoppe med på den grønne omstilling, ”fordi det er i tråd med folkestemningens moral og derfor opportunt for dem at gøre” – så er han også meget opmærksom på moralens blinde øje.

Derfor følger der også en bog efter evangeliet om Allan, præcis som det er tilfældet i Bibelen. I ”Frelseren fra Hvidovre” er der tale om ”Fordommenes Bog”, som en af Allans venner, Bent Jørgensen, har skrevet. Her kan læseren se opslag med Bents fordomme om blandt andet veganere, russere og muslimer, og der er ikke lagt fingre imellem. Om russere står der, at de ”hader homoseksuelle og er ligesom jyder, bare mere ekstreme”, mens der om muslimer blandt andet står, at de ”kan virke integrerede i et vestligt samfund i årevis for så pludselig at sprænge sig selv i luften i Bilka en lørdag formiddag”. Mens Bent Jørgensens fordom om kunstnere blandt andet er, at det ”er folk, som grundlæggende ikke gider arbejde”. ”Og det er nok den del af bogen, der holder mig mest vågen om natten, for jeg er så bange for at blive misforstået,” siger Kaspar Colling Nielsen og trækker vinterfrakken helt op om ørerne. ”Det er jo ikke sådan, jeg ser verden. Men præcis som romanens Bent Jørgensen vil jeg med ’Fordommenes Bog’ have os til at reflektere over de fordomme, vi benytter os af. Meget ofte helt ubevidst og næsten instinktivt. For hvis vi er så optagede af at være ’rene’ og ’gode’, så er der altså et vigtigt spejl at holde op for sig selv, når det gælder vores fordomme,” siger Kaspar Colling Nielsen.

Hans to børn, der i dag er 17 og 19 år, er halvt asiatiske, da deres mor, Kaspar Colling Nielsens kone, er adopteret som spæd fra Sydkorea, og han har som far ofte stået med blødende hjerte, når børnene kom hjem og fortalte om de fordomme, de er blevet mødt med og udsat for. ”Det er helt vildt, hvad de har skullet lægge øre til. Og ikke kun i form af racistiske tilråb på gaden, men også i de fremstillinger på film, hvor stereotyperne står i kø, når instruktøren vil have os til lynhurtigt at afkode fortællingens karakterer. Min påstand er, at vi for det meste ikke tænker over det, når vi ser stereotyperne, for vi abonnerer også til en vis grad på dem selv,” siger Kaspar Colling Nielsen, der derfor også har ladet den sidste side i bogen være blank. ”Her kan man skrive sine egne fordomme ned. Efter evangeliet er der med andre ord gjort plads til syndsbekendelsen,” siger han og smiler til fotografen. J

Dostojevskij

Af Eduard Thurneysen

”Et fortræffeligt signalement af forfatterskabet” – kristeligt dagblad

”Eksemplarisk velskrevet (...) Den ekspressionistiske stil, den stærke vrede og den lige så stærke medfølelse med hele den lidende menneskehed emmer af efterkrigssommeren 1921” – weekendavisen

”En lille litteraturhistorisk juvel med en enorm spændvidde. En overbevisende, vidunderligt rablende og imponerende brandtale for et af litteraturens største forfatterskaber.” – atlas magasin

”En lille perle af en bog (...) Et faretruende festfyrværkeri, der eksploderer i alle farver og retninger, ikke tilfældigt, men uforudsigeligt nok til, at den flygtende tilskuer aldrig helt ved, hvor det næste skud rammer.” – årsskriftet critique

”Spejlingen mellem menneskeliv, kvindeliv og mytologi er virtuost vibrerende” – politiken

Averno

Af Louise Glück

”Yderst stærkt, helstøbt og uroligt klogt” – jyllands-posten

”[M]ennesket kan i modsætning til resten af naturen opleve kærlighed, angst, skyld, længsel, håb, sorg – og poesi. Louise Glücks digte er noget af det bedste, der kan opdrives inden for den sidstnævnte kategori.” – kristeligt dagblad

”Digtene gør det, gode digte gør bedst – de bliver i det besvær, det er at insistere på flertydighed.” – atlas magasin