Interview Fornemmelsen af, at verden er beåndet

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. november 2021

Julebøger2021 | Dansk litteratur | 31 Fornemmelsen af, at verden er beåndet

Peter Madsen giver

jorden liv i sin tegneserie ”Urhistorien”, der udkom tidligere på måneden. At gribe fat om kristendommens rødder har givet ham en ny forståelse af, hvad Guds ånd er

interview

Philip Christoffersen

christoffersen@k.dk Al begyndelse er svær.

Det erfarede forfatteren og tegneren Peter Madsen, da han i 2008 gik i gang med forarbejdet til en bog om Helligånden. ”Vingeslag” skulle være det sidste bind i en illustreret trilogi om pigen Signe og hendes oplevelser med julen, påsken og pinsen.

Men hvor julen og påsken på en eller anden måde var håndgribelige højtider med konkrete fortællinger om Gud, der bliver menneske, og Mennesket der dør, var pinsen langt sværere for tegneren og forfatteren Peter Madsen at få skovlen under.

Det var ellers langtfra første gang, at den prisvindende illustrator skulle behandle bibelske temaer, for med værkerne ”Menneskesønnen” og ”Historien om Job” bag sig havde Peter Madsen allerede cementeret sig som en bibelsk kyndig fortolker. Men hvordan i alverden sætter man ord og billeder på Helligånden – selve Guds ånde?

Da Peter Madsen efter adskillige år havde bakset med det spørgsmål, blev han i 2015 ringet op af forlagschefen fra Bibelselskabet. Hun ville have ham til at lave et værk om skabelsesberetningen, som den er beskrevet i den første bog i Det Gamle Testamente. ”Jeg sagde, ’det lyder spændende, men jeg kan bedst lide at lukke og slukke efter mig, når jeg er gået i gang med et projekt. Så jeg vil lave den her bog om Signe færdig først’. Og det fik jeg lov til,” siger Peter Madsen, der har inviteret indenfor i sit hjem ved Allerød nord for København.

Her bor han sammen med sin hustru, Sissel Bøe, som han deler arbejdsværelse med, og i husets flotteste og lyseste rum har de indrettet sig med meterhøje bogreoler med bibler og tegneserier i massevis. Det er her, Peter Madsen har fundet Signe-trilogien frem og lagt den på bordet sammen med den netop udkomne ”Urhistorien”, som er det værk, vi egentlig skal tale om. Forhistorien skal bare på plads først. ”I ’Vingeslag’ kæmpede jeg med, hvordan jeg skulle forklare, hvad der sker i pinsen. Jeg havde skrevet alenlange tekster, og jo mere jeg skrev, jo mere forsvandt Helligånden ud af det. Det er så svært at formidle Helligånden, når man forsøger at sætte ord på. Men så faldt 10-øren for mig. Jeg fandt på, at jeg skulle lave ’Vingeslag’ som en tegneserie. Det er den eneste måde, jeg kunne fortælle det ordentligt på. For en tegneserie er ligesom musik: Man kan shortcutte folks hjerne ved at bruge billeder i stedet for ord.”

Alt var ”hulter til bulter”

Arbejdet med at illustrere Helligånden blev en trædesten, som Peter Madsen stod på, da han kort tid efter at have lukket og slukket for ”Vingeslag” åbnede døren ind til Første Mosebog. Her mødte han igen Guds ånd. Denne gang i ånden, der svævede over vandene i det urdyb, som fandtes, før alting blev til.

På 120 sider i ”Urhistorien” folder Peter Madsen de første 11 kapitler af Bibelen ud. Fra skabelsesberetningen og uddrivelsen af Edens Have til beretningerne om Kain og Abel, Noas ark og Babelstårnet.

En af de sider, der har taget længst tid at tegne, er paradoksalt nok den allerførste, hvor intet endnu er blevet til. Det er nemlig ikke så ligetil at tegne ”ingenting”. ”I begyndelsen var verden øde. En farveløs masse, et stof uden form. De gamle havde et navn for det. Tehom – URDYBET,” lyder den første tekst i ”Urhistorien,” skrevet hen over en grålig orkan af intethed. ”Jeg brugte meget lang tid på at lave det her billede, selvom det ikke ser ud af noget som helst. Det har så mange lag af grå farve, og jeg har ikke kunnet lade være med at lave en fornemmelse af en cirkel. En slags urdrage, som det hele måske skabes af som i babylonske skabelsesmyter,” forklarer Peter Madsen. ”Man plejer at sige, at verden før skabelsen var sort og mørk. Og der er nogle vande, som en eller anden ånd svæver over. De fleste tegner et hav, der er helt sort. Men det, jeg prøver at få frem her, er en form for intethed. Ikke en verden, hvor der ikke er stof. For det synes jeg ikke, at man kan sige, der er tale om, efter at have læst op på det. Det var faktisk nyt for mig. For jeg har altid tænkt på urdybet som en intethed. Men ordet ’Tehom’ på hebraisk kan nærmest faktisk oversættes som ’hulter til bulter’, en masse Lego-klodser, der flyder rundt om hinanden.”

Hvad Peter Madsen tror på

Det er Gud, der skaber ordenen ud af det kaos med sin ånde. Og netop åndedrættet er et gennemgående billede i tegneserien. Fra Guds første åndedrag, der skubber alting i gang, og som puster liv i Adam. Og igen i historien om Adams søn, Kains, mislykkede forsøg på at puste liv til gløderne i sine offerbål, som Gud ikke vil tage imod. Og til sidst Guds ånde, som bogen blæser Babelstårnets grundlæggere for alle vinde, nu med hvert sit sprog. ”RRRRRRRRRRRRRRRRUUUUUUUUUUUUUUAAAAAAAAAAAAACCCHHH!”, står der da Guds ånde falder på de vande, som Noas Ark sejler på, og vandet begynder at synke. Og det ord har Peter Madsen brugt før, da hovedpersonen Signe i ”Vingeslag” har sin første store erfaring med Helligånden, da vinden blæser over en sø og sætter vandet i oprør. ”Det ligner jo bare et tegneserielydord. Og det er også det, det er,” griner Peter Madsen.

Men hvad er det, den lyd betyder? ”Jamen, det er lyden af Guds åndedræt. Det åndedræt, der besjæler hele verden. Jeg fik idéen til det her med at illustrere ånden som vind, da jeg boede i Silkeborg i mange år. Der sås jeg nogle gange med Christian Højlund (daværende sognepræst i Silkeborg Kirke, red.). Han var fantastisk til at illustrere, hvad Helligånden er. Engang gik han hen til døbefonten og sagde, ’se det her døde og stille vand’, og så blæste han på det, og der forstod jeg noget, jeg ikke havde forstået før.

At Gud blæser sin ånd over verden, betyder ikke, at verden pludselig bliver til noget helt andet. Det er det samme sted. Det samme vand. De samme sure mennesker, som man ikke har lyst til at snakke med. Eller bygninger, man ikke ser skønhed i. Men når Guds ånde blæser, sker der et eller andet, som besjæler det hele og kobler mig til det, så jeg bliver en del af den her verden,” siger Peter Madsen.

Hvad tror du på? ”Jeg kan ikke forklare det. Jeg ved ikke, om der nogensinde er nogen, der er blevet troende, fordi det er en fornuftig ting at gøre. Eller det giver mening. Sådan er det ikke for mig. Jeg har ikke fået en åbenbaring. Men de her ting er med mig, og jeg kan ikke sætte ord på det. Og jeg kan slet ikke begrunde det.”

”Hvis man har en alt for enkel opfattelse af tingene, bliver det skudt ned på et tidspunkt. Verden er mangfoldig, og det synes jeg er fint, at det afspejles i Bibelen.

PETER MADSEN, TEGNER OG FORFATTER

”Jeg har nok altid haft en fornemmelse af, at verden er beåndet. Du kan kalde det Helligånden, du kan kalde det Guds åndedræt. At jeg føler mig ivaretaget. Ikke sådan, at jeg tror på en fodboldgud, der holder med mig imod nogle andre. Hvis man tror på Gud på den måde, vil der altid være nogle andre, som Gud ikke holder med,” siger Peter Madsen og holder en pause som for at tage tilløb til et eller andet.

Men det bliver ikke til mere end en dyb udånding, som må gøre det ud for de ord, som han er løbet tør for. ”Huh... Jeg kommer altid til kort, når jeg skal prøve at forklare det her,” siger han.

En bog med selvmodsigelser

Måske er det ikke nødvendigt at bruge flere ord på at forklare, hvad Peter Madsen tror på. Man kan bare læse ”Urhistorien”, som Peter Madsen selv kalder et forsøg på at formidle en sammenhæng i verden. Også selvom den til tider er dybt selvmodsigende – for det er de første sider af Bibelen. I Første Mosebog er der inden for de første kapitler to forskellige skabelsesberetninger. I den ene skaber Gud lyset, himlen, jorden, og alt, som er der på, på seks dage og hviler på den syvende. Og lige efter den kommer en anden fortælling med en helt anden kronologi, hvor Gud skaber Adam af jorden. ”Som regel harmoniserer man de to skabelsesberetninger. Men det går som regel aldrig godt. I den ene skabes alle mulige andre ting først og mennesket til sidst som kronen på værket. Og i den anden starter det med mennesket, hvorefter alt det andet kommer frem. Og det er jo umuligt at have med at gøre. Jeg besluttede, at man må tage konsekvensen af det og stå ved, at det er to vidt forskellige indgange,” siger Peter Madsen.

Han understreger, at han ikke opfatter det som en svaghed ved skabelsesberetningen, at den skyder i forskellige retninger. ”Jeg synes, det er så enormt stærkt ved Bibelen, at der er de selvmodsigelser. Det er sådan noget, man som barn og ung kan irritere sig over. Men nu synes jeg, det er en fantastisk styrke, at de forskellige historier har fået lov til at stå side om side. Hvis man har en alt for enkel opfattelse af tingene, bliver det skudt ned på et tidspunkt. Verden er mangfoldig, og det synes jeg er fint, at det afspejles i Bibelen,” siger Peter Madsen. J

2 Peter Madsen er mest kendt for sine tegneserier om guderne, menneskerne og jætterne i Asgård, Midgård og Udgård i serien ”Valhalla.” Han har dog også skrevet og illustreret adskillige prisvindende tegneserier med udgangspunkt i Bibelen og kristendommen, heriblandt ”Menneskesønnen” fra 1995 og ”Historien om Job” fra 1999. Nu er han aktuel med sin gendigtning af skabelsesberetningen: ”Urhistorien” udkom den 5. november på Bibelselskabets forlag. – Foto: Leif Tuxen.

Peter Madsen

Født den 12. maj

1958 i Aarhus. Studerede medicin, men gennemførte aldrig. Blev i stedet tegner og forfatter. Debuterede i 1979 med tegneserien ”Valhalla 1: Ulven er løs”. Har vundet en række priser, heriblandt flere internationale, blandt andet for den anmelderroste ”Menneskesønnen” fra 1995. Blev forrige sommer tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse, hvor det blandt andet lød, at ”Peter Madsens betydning for dansk tegneserie dårligt kan overvurderes”. Er gift med Sissel Bøe. Har to børn, to stedbørn samt flere børnebørn.