Kristeligt Dagblads årsrapport 2016 by Kristeligt Dagblad

Avisen under lup

Kristeligt Dagblads redaktionelle 책rsrapport 2015

Kristeligt Dagblads oplag 1995-2015

papiravisens død er profeteret et utal af gange, men det er min opfat telse, at papir avisen som medie bliver stadigt vigtigere, fordi den skaber overblik og tid til eftertanke i en mere fragmente ret og forhastet tid.

30.000

Kilde: danske mediers Oplagskontrol (1. halvårstal)

25.000

det bedste og det værste F oto : l e i F tu x e n

20.000 15.000 10.000 5.000

1��5

1��

2003

200�

2011

2015

iDa aUKen

Kristeligt Dagblads læsertal 1996-2015 220

indeks 1�� = 100. Kilde: Gallup, 1. halvår 2015

kristeligt dagblad

1�0

140

��

Vi forlanger, at andre er åbne, og vi prøver selv at være det

�0

Alle andre danske betalte dagblade Af Erik BjErAgEr AnsvArshAvEndE chEfrEdAktør bjerager@k.dk

vad er en avis? Det er der givet mange bud på igennem tiden. En af 1800-tallets store filosoffer, tyskeren Hegel, kaldte avislæsning for demokratiets morgenbøn. I 1900-tallet beskrev den amerikanske forfatter Arthur Miller en god avis som ”a nation talking to itself” – et sted hvor et land og en befolkning taler med sig selv og hinanden. Det behov, som avisen opfyldte engang, er der fortsat. Et velfungerende demokrati forudsætter en veloplyst befolkning. Vi lever i en digital tid, hvor en flodbølge af information skyller ind over de fleste mennesker fra morgen til aften. Det gør det kun mere nødvendigt at fremhæve avisens klassiske dyder – både på papir og digitalt. En god avis skal sortere og skære fra. Den skal prioritere og sikre, at læserne får det vigtigste at vide. Den skal være troværdig. Og så skal den være åben over for sine læsere, over for kritik og over for idéer til, hvordan den kan blive bedre. Det gælder også Kristeligt Dagblad. Vi vil gerne ses i kortene og vurderes af vore læsere. Derfor udgiver vi et redak-

tionelt årsregnskab. Det handler ikke om penge og avisens økonomi. Men det er vores eget spinkle forsøg på at måle og reflektere over, om vi gør det godt nok over for avisens læsere. Vi leverer public service, hvilket bedst kan oversættes med, at vi er i offentlighedens tjeneste. Vi forlanger og forventer åbenhed og gennemsigtighed af vores omverden, og den vil vi også gerne selv levere. Selvkritikken er afgørende på en avis, og den finder sted hver eneste dag på de daglige redaktionsmøder. Vi er – tør jeg godt sige – vores egne værste kritikere. Dertil kommer, at vi trykker læserbreve og kommentarer, der kritiserer avisens journalistik, og vi bringer næsten dagligt faktuelle rettelser af fejl, vi begår. Vi har også en særlig klage-mail, som avisens læsere kan bruge. Hvis læsere har væsentlige og relevante indvendinger imod det, der står i avisen, lytter vi til dem. Som avis er vi i udveksling med det samfund, vi er en del af. Heldigvis modtager vi langt mere ros end ris, og det er vi taknemmelige for. Det er svært at lave et redaktionelt årsregnskab, og vi er ikke de rigtige til at afgøre, om vi løfter vores opgave og ansvar ordentligt.

Men vi mener, at avisens fortsatte vækst i oplaget er et signal om, at vi er på rette vej. Aldrig har så mange holdt avisen på papir eller rent digitalt. Kristeligt Dagblads rekordvækst på nettet viser, at aldrig har så mange mennesker været konfronteret med avisens artikler som nu. 96 procent af vores abonnenter svarede i december 2015 i en undersøgelse, at de er ”meget tilfredse” eller bare ”tilfredse” med avisen, og det tager vi som tegn på stor opbakning. Nu kan man indvende, at der ikke er mange, der vil blive ved med at holde en avis, som de ikke er tilfredse med. Men vi ved fra andre målinger i branchen, at vores tal er gode.

om avis ønsker vi ikke at blive vurderet på, om vi er hurtigst med nyhederne. Det er der andre, der er bedre til. Men vi vil gerne vurderes på, om Kristeligt Dagblad lever op til at være Danmarks bedste kultur- og eksistensavis, sådan som vi har ambitioner om at være. Det er på det område, vi som avis ønsker at præge samfundsdebatten. Vi vil dække de tre områder tro, etik og eksistens bedre end andre medier i landet. Og heldigvis angiver vore læsere og abonnenter i de forskellige undersøgel-

ser, som vi har lavet i årets løb, at det er dækningen af netop de tre stofområder, der er deres vigtigste grund til at holde avisen.

i oplever ofte, at avisen ikke kun er til oplysning og inspiration, men også til trøst. De mange store livskloge interviews med mennesker, der har noget at sige andre i en vanskelig livssituation, er det stof, som vore læsere er gladest for at læse. En avis skal gøre ens egen verden større, men også gerne virke til opmuntring. Kristeligt Dagblad befinder sig sammen med alle andre medier midt i en digital revolution. Papiravisens død er profeteret et utal af gange, men det er min opfattelse, at papiravisen som medie bliver stadigt vigtigere, fordi den skaber overblik og tid til eftertanke i en mere fragmenteret og forhastet tid. Et voksende antal af Kristeligt Dagblads medarbejdere og en voksende del af avisens investeringer bruges på de digitale medier. Men vi har først og fremmest fokus på indholdet, på journalistikken, debatten og anmeldelserne – uanset om de udgives digitalt eller på papir. Det er indholdet, vi gerne vil vurderes på.

1��5

1��

2003

200�

20 2015

2011

Så mange besøger Kristeligt Dagblad på nettet �00.000

antal unikke månedlige brugere på k.dk 2001-2015 Kilde: Gemius

�00.000 �00.000

Medlem af Folketinget for radikale Venstre

5 Hvad er det bedste ved Kristeligt Dagblad? 3 Kristeligt Dagblad er en holdningsavis med dybde og seriøsitet. Det betyder, at Kristeligt Dagblad ikke som alle andre styrter rundt efter de lette og hurtige nyheder, men søger indsigt og saglighed. 5 Hvad er det værste ved Kristeligt Dagblad? 3 En gang imellem bliver Kristeligt Dagblad lige selvhøjtidelig nok, men hvem gør ikke det?

500.000 400.000 300.000 200.000 100.000

2001

2003

2005

200�

2011

2013

2015

Så mange mennesker når Kristeligt Dagblad ud til:

98.000 115.602 94.895 60.343

daglige læsere af Kristeligt Dagblad på papir Kilde: Gallup, . HalVÅr 

ugentlige brugere på computer ugentlige brugere på smartphone ugentlige brugere på tablet researCHdaTa FOr uGe ,  | Kilde: dansKe medier

53.816

daglige eller ugentlige modtagere af Kristeligt Dagblads elektroniske nyhedsbreve K r i st e l i gt Da g b l a D | r e Da K t i o n e l å r s r a p p o rt 2015 | 3

orD, Der besKriVer Kristeligt DagblaD 3 Kristeligt Dagblad bad i en læserundersøgelse i 2015 læserne beskrive deres avis med tre ord og dernæst angive de tre ord, som de mener, at avisen burde være mere af. Ordene er sat op i et såkaldt ”brand map” – en ”ordsky” – hvor ordene tager størrelse efter, hvor ofte de er blevet nævnt. 3 Vi er glade for, at læserne opfatter avisen som seriøs, interessant, troværdig, sober og præget af etik, sådan som den øverste ordsky viser. Og vi vil se, hvordan vi kan tilføre avisen endnu mere kultur, udenrigspolitik, indenrigspolitik, boganmeldelser og etik, sådan som den nederste ordsky viser, at vore læsere ønsker det.

Sådan oplever læserne Kristeligt Dagblad

F oto : l e i F tu x e n

2 Kristeligt DagblaDs tro, etik og eksistenspris til nyuddannede journalister overrækkes til Malene cathrine pedersen af chefredaktør erik bjerager på avisens redaktion.

det bedste og det værste

sørine gotfreDsen sognepræst, forfatter og journalist

Kristeligt DagblaD bag etiKKens joUrnalistpris 3 Kristeligt Dagblad uddelte i februar 2015 for første gang avisens pris til nyuddannede journalister, TRO, ETIK og EKSISTENS-prisen, som der følger 25.000 kroner med. Prisen belønner en studerende eller en gruppe af studerende, der særlig originalt, engagerende og på højt fagligt niveau har behandlet emner fra området tro, etik og eksistens i forbindelse med deres afsluttende opgave. 3 prisen gik til den 30-årige cand.public. Malene cathrine pedersen for hendes afgangsopgave fra cand.public.-studiet på DMJX/AU. Den beskriver det stille liv, som normalt aldrig når frem til medierne og slet ikke op i overskrifterne. Historien hedder Det sidste hjem og handler om hverdagen på et plejehjem. Malene Cathrine Pedersen har udarbejdet den på baggrund af fem måneders feltstudie blandt de ældre.

Det vil læserne gerne have mere af

Læserne er godt tilfredse Af Erik BjErAgEr AnsvArshAvEndE chEfrEdAktør bjerager@k.dk

3 Malene cathrine pedersens opgave blev udvalgt blandt de indstillede bidrag for sin fine skildring af det sagtmodige liv på plejehjemmet et sted i Aarhus-området, som kunne være et plejehjem hvor som helst i landet. Her er ingen ydre dramaer, og når hun opholdt sig i mange hele og halve dage og aftener på plejehjemmet, var det ikke for at finde konflikter eller fejl, som ellers ofte er drivkraften for journalister.

4 | K r i st e l i gt Da g b l a D | r e Da K t i o n e l å r s r a p p o rt 2015

e bedste til at vurdere kvaliteten af en avis er læserne. I december 2015 spurgte vi en udvalgt del af læserskaren om deres tilfredshed med Kristeligt Dagblad. 61 procent svarede, at de er ”meget tilfredse” med avisen. 35 procent er bare ”tilfredse”. Det er ikke noget dårligt resultat. Tværtimod er vi ”meget tilfredse” med det og tolker det som udtryk for, at avisen i høj grad lever op til sine redaktionelle mål. En anden stor undersøgelse, som analyseinstituttet Gallup foretog for avisen hen over sommeren, viser, at Kristeligt Dagblads læsere hører til blandt Danmarks mest læsende mennesker. I gennemsnit bruger en læser knap en time om dagen på at læse avisen. Helt præcist er det 57 minutter. De læsere, der kun læser avisen om fredagen, bruger mere end en time på hver avis. Helt præcist 69 minutter. Det beskriver Gallup som en meget høj læsetid. Den udtrykker dels, at man-

ge læsere er ældre og har god tid til at læse, dels, at de synes, at det er værd at bruge tid på det, der står i avisen. Læsetiden er derfor også udtryk for læsernes tilfredshed. De områder, som læserne vurderer som de vigtigste i avisen, er først og fremmest artikler om etik og etiske emner. Dernæst følger Liv&Sjæl-artikler om livets store spørgsmål. Så stof om kristendom og kirke skarpt efterfulgt af emner om kultur. Når vi spørger til, hvad der er for meget af eller for lidt af, tegner der sig et broget billede, som vi vanskeligt kan bruge som forlæg for at udvikle avisen. Et lille mindretal ønsker avisen i tabloidstørrelse, men de fleste læsere er tilfredse med formatet, ligesom de er tilfredse med artiklernes længde og sværhedsgrad.

i har også i 2015 lavet en stor undersøgelse blandt abonnenter, der har valgt at opsige avisen. De angiver som væsentligste årsag, at de ikke har råd til at holde den, at de ikke har tid til at læse den, eller at de får deres

nyheder et andet sted fra. Mange læser gratis på nettet. Det er både gode og dårlige svar for Kristeligt Dagblad, fordi det ikke er avisens indhold, der får folk til at opsige den. Derimod er det faktorer, som vi ikke kan gøre så meget ved. Prisen på avisen har vi ikke råd til at sætte ned. Vi kan ikke hjælpe folk med mere tid, og internettet er kommet for at blive. Men vi tror selvsagt på, at des mere vi anstrenger os for at lave en avis, der er så god som muligt og falder i så manges smag som muligt, des færre vil opsige den og des flere komme til som abonnenter. Det har også været tilfældet i 2015, hvor oplaget er steget, og også det ser vi som en strømpil på, at læserne er tilfredse med avisen.

WWet lille

mindretal ønsker avisen i tabloid størrelse, men de fleste læsere er tilfredse med for matet, ligesom de er tilfredse med artiklernes længde og svær hedsgrad.

5 Hvad er det bedste ved Kristeligt Dagblad? 3 Det er en avis, som har modet og målrettetheden til at hæve sig over det tyranni, der er i medieverdenen, som går ud på, at alle prøver at komme først med de samme, brede nyheder. Kristeligt Dagblad har sin egen dagsorden og sin egen debat, og det tror jeg er medvirkende til, at avisen klarer sig godt. 5 Hvad er det værste ved Kristeligt Dagblad? 3 Bagsiden af den megen fokus på de etiske og eksistentielle vinkler er, at der kan være en klynketone over nogle af avisens historier. Det er artikler, hvor personer får lov at græde ud, og man nærmest på ugebladsvis svælger i menneskelig svaghed og skrøbelighed, inden det ender med et smil gennem tårer. Jeg savner en mere frimodig og fandenivoldsk tilgang. Ret ryggen og kom videre!

K r i st e l i gt Da g b l a D | r e Da K t i o n e l å r s r a p p o rt 2015 | 5

det bedste og det værste

Mange Unge brUger aVisen på nettet

F oto : C l au s F i s K e r | s C a n p i x

procent af Kristeligt Dagblads brugere på nettet er under 30 år.

0 Det Kongelige biblioteKs arkiv i Vestindisk Pakhus i København, hvor samtlige trykte udgaver af Kristeligt Dagblad siden 1896 er opbevaret.

F oto : l e i F tu x e n

anDers agger

Kristeligt DagblaD Digitaliseres

Journalist og dokumentarist, Danmarks radio

3 Kristeligt Dagblad er i gang med et omfattende digitaliseringsprojekt. Et kommende digitalt arkiv gør avisens mere end 100 års historie tilgængelig og søgbar for abonnenter, forskere og andre interesserede. 3 Det Kongelige bibliotek har stillet mere end 450 avisbind til rådighed for Kristeligt Dagblads digitaliseringsprojekt. De første bind fra 18961999 blev i maj i år fragtet med særtransport fra Vestindisk Pakhus i København til virksomheden supag i Schweiz, hvor hvert eneste bind håndopskæres, så den enkelte avisside kan indscannes. 3 i december måned ankom den sidste sending aviser fra 2000-2012 til Supag. Kristeligt Dagblad, der selv finansierer digitaliseringen, har Visiolink som partner i projektet, der forventes at blive afsluttet i løbet af 2016.

5 Hvad er det bedste ved Kristeligt Dagblad? 3 Kristeligt Dagblad er som korsettet i dansk journalistik. I tør holde fast i, at der er noget, man ikke kan sætte to streger under. Jeg er ret begejstret for jeres Liv&Sjælkoncept, som jo efterhånden også er kopieret mange steder.

0 suPag er sPecialister i digitalisering. Her håndopskæres et avisbind forud for scanning.

0 en stor Del af Materialet har æselører og folder og skal glattes med et almindeligt strygejern, inden det kan glide ind i maskinen, der scanner siderne og genererer pdf-versioner af dem.

6 | K r i st e l i gt Da g b l a D | r e Da K t i o n e l å r s r a p p o rt 2015

Sådan ser Kristeligt Dagblads læsere ud Af Erik BjErAgEr AnsvArshAvEndE chEfrEdAktør bjerager@k.dk

F oto : l i s e lot t e n e D e r ga a r D

er på avisen bliver vi ofte spurgt om, hvem der læser Kristeligt Dagblads papirudgave. Det er langtfra entydigt. Skulle man vove forsøget på at tegne konturerne af en enkelt læser, vil den vise en kvinde over de 50 år, bosat i Jylland, veluddannet og stærkt optaget af kulturlivet, ikke mindst skønlitteratur, kunst og klassisk musik. Hun går i kirke en gang imellem og er blandt de mennesker, der giver mest til velgørenhed i landet. Rent politisk placerer hun sig midt i spektret og er hverken rød eller blå. Hun er optaget af sin samtid og køber ansvarligt ind, gerne økologisk – og elsker et godt glas rødvin. Men billedet skal nuanceres. Kristeligt Dagblad er den avis i landet med den største andel af kvindelige læsere. 58 procent af avisens læsere er kvinder og 42 procent mænd. Næsten alle andre aviser har et flertal af mandlige læsere. Langt de fleste af Kristeligt Dagblads læsere er over 50 år. Kun cirka hver sjette er yngre end 50 år. I Danmark bor 46 procent af befolkningen øst for Storebælt, men kun 33 procent af avisens læsere bor her. Resten bor vest for bæltet med en overvægt af læsere i Midt- og Nordjylland. Et flertal af læserne er veluddannede og har god økonomi. De læser betydeligt flere bøger end landsgennemsnittet, går oftere på biblioteket, i teateret, på kunstudstilling, på museum, i operaen eller til

klassiske koncerter. Af dem, der ikke er gået på pension, arbejder mere end hver fjerde med undervisning i en eller anden form. De tager på højskole i langt højere grad end andre danskere og er i det hele taget videbegærlige og rejser mere end gennemsnittet. Når de åbner for radioen, er det P1, der lyttes til, og tv-apparatet stilles ind på DR 2. Rent politisk fordeler læserne sig nogenlunde som hele befolkningen. Det mest underrepræsenterede parti blandt avisens læsere er Dansk Folkeparti, og det mest overrepræsenterede parti er Kristendemokraterne. Som helhed er læserskaren hverken rød eller blå. Det karakteriserer avisens læsere, at de er de mest velgørende i landet. Hver tredje læser giver mere end 1500 kroner i støtte til humanitære og velgørende institutioner om året. Det er rekord.

lle disse tal kommer fra Index Danmark, Gallups store måling af danskerne, deres forbrugsmønstre, vaner og holdninger. Og ikke mindst når man ser på holdningerne hos avisens læsere, tegner der sig et billede af dem som socialt bevidste og samfundsengagerede borgere, der tager ansvar for deres omgivelser. ”Danmark skal gøre mere for de svage og ældre”, er et af de Gallup-udsagn,

2 Kristeligt DagblaDs læsere, som bladtegner Peter M. Jensen så dem, da han for seks år siden prøvede at indfange den brogede skare. Peter M. Jensen døde i det forgangne år.

5 Hvad er det værste ved Kristeligt Dagblad? 3 I er en avis, som er rigtig meget bekymret på hele menneskehedens vegne. Jeres journalistik har en iboende angst, som jeg tror er stik modsat jeres kernelæsere, for eksempel i synet på tidens flygtningestrømme.

Vin! Hver anden læser drikker rødvin hver uge, mens det kun er hver fjerde dansker, der gør det. Skål for seriøse, kulturelle og livsglade læsere! som næsten alle læsere siger ja til. De ønsker også, at ”Danmark skal være mere åbent over for omverdenen”. De synes, at ”alting forandrer sig for hurtigt i dag”, og de er ”bange for, at de traditionelle familieværdier helt forsvinder”. Hver tredje dansker synes, at ”der gøres for lidt for flygtninge i Danmark”, mens det er halvdelen af avisens læsere, der har den holdning. Samtidig ønsker et stort flertal af læserne at hjælpe mere i u-landene end danskerne som

helhed, og ingen andre avislæsere går i øvrigt så meget i kirke som Kristeligt Dagblads læsere. Når avisens læsere ikke hører seriøs radio, ser seriøst tv eller læser bøger (og avis!), elsker de at gå i haven. Det gør mere end halvdelen af dem mod godt hver tredje i hele befolkningen. Og de gør det ofte. Når de kommer ind fra haven, spiser de gerne økologisk mad uden tilsætningsstoffer. Hvad drikker de til?

å nettet er avisens læsere meget yngre end papirlæserne. Hver måned besøger mere end 600.000 danskere avisens hjemmeside mindst én gang. 36 procent er yngre end 30 år, og 64 procent er yngre end 50 år. Det er en markant aldersforskydning fra avisens papirlæsere. Netbrugerne fordeler sig jævnt over hele landet, og også på nettet er et flertal af læserne kvinder, nemlig hele 62 procent. K r i st e l i gt Da g b l a D | r e Da K t i o n e l å r s r a p p o rt 2015 | 7

I 2015 blev avisen mere digital

HæDer til net-joUrnalistiK

Af stinnE AndrEAsEn digitAl rEdAktør stinne@k.dk

artikler om familieliv, kærlighed, par forhold, sorg og børneopdragelse var i år blandt de mest læste på netavisen, fordi de taler til unge, som er de flittig ste brugere af sociale medier.

3 om prisen sagde dommerne: ”Der er udløst en fantastisk kreativitet i formidlingen, og det virker 100 procent. Kristeligt Dagblad har med brevet flyttet grænserne for journalistisk fortælling og skabt en longread, der tager mediets muligheder seriøst. Brevet er unikt og flot lavet. Den kreative sammenhæng mellem den fortællende og visuelle forløsning fortjener den fineste pris: guld.” 3 Historien er skrevet af stinne andreasen og tilrettelagt af Kim schou. Den kan læses på k.dk/brevet. 3 Der var desuden hæder til vores nye design af k.dk samt til siden k.dk/familieliv, som samler avisens bedste artikler om parforhold, opdragelse, skilsmisse med mere.

8 | K r i st e l i gt Da g b l a D | r e Da K t i o n e l å r s r a p p o rt 2015

F oto : p e t r a t h e i b e l Ja Co b s e n

3 Der var guld og hæder til Kristeligt Dagblad, da organisationen Danske Medier i april 2015 uddelte priser i branchens årlige designkonkurrence. I kategorien årets Webavis fik vi guld for specialhistorien ”En fars brev til den datter, der aldrig skulle have været født”. Brevet er skrevet til en femårig pige, som ikke burde have levet i dag, eftersom hendes forældre fik en abort – der mislykkedes. Artiklen satte fokus på de svære valg og etiske aspekter, der er ved aborter.

det bedste og det værste

er var engang, da journalister på Kristeligt Dagblad skrev artikler til enten papiravisen eller netavisen. Det stoppede i januar 2015, hvor vi tog et skelsættende skridt ind i den digitale fremtid. Eller, rettere: nutid. På en medarbejderkonference fastslog vi, at alle i huset fremover arbejder på ét medie, der kan læses på flere platforme: papir, computer, tablet og mobil. Journalisterne var derfor på skift i hele 2015 i net-praktik, hvor de blev grundigt oplært i de digitale værktøjer. I dag slutter journalistens arbejde ikke længere, når sidste punktum er sat. Enhver sørger nu for at give artiklerne ekstra digitalt udstyr som links, billeder, lyd, video og grafikker, ligesom alle hjælper med at udbrede journalistikken bedst muligt på vores netavis og de sociale medier. Indsatsen har båret frugt: Stadigt flere besøger vores hovedside kristeligt-dagblad.dk (i kort form k.dk). I december satte vi rekord med over 740.000 unikke brugere på en måned. De nye tiltag skal dog ikke kun tiltrække flere læsere. De skal også sikre, at Kristeligt Dagblad er præget af kvalitet, dybde og perspektiv, uanset hvor læserne møder os. Netaviser har længe haft ry for at vægte hastighed over indhold, men på k.dk vil vi hellere være bedst end først. Et godt eksempel på, hvordan vi i år greb den strategi an, finder vi den 27. maj, hvor statsministeren udskrev valg. Mens andre danske medier fandt det gule breaking news-skilt frem og fyldte netaviserne med hurtige reaktionshistorier, gik vi en anden vej. Vi havde forberedt en lang krønike, hvor læserne via en slags eventyr blev taget med på en rejse gennem de seneste seks år i dansk politik. På den måde bragte vores netavis dybde og perspektiv, hvor andre satsede på hastighed.

id er dog også en vigtig faktor for os. Som noget nyt er Kristeligt Dagblad begyndt at bringe artikler på nettet dagen før papiravisen ved store, opsigtsvækkende begivenheder. Det sker for at imødekomme læsernes stigende behov for hurtigt at danne sig et overblik i helt særlige tilfælde. I år kunne abonnenter for eksempel læse om terrorangrebet i

bertel HaarDer Kirke- og kulturminister (V)

5 Hvad er det bedste ved Kristeligt Dagblad? 3 Det bedste er optagetheden af åndelige spørgsmål, uden at det ender i sværmeri og moralisme. Mens politik og ideologi interesserer færre og færre, så er der en stigende optagethed af historie, åndsliv og trosspørgsmål, som utvivlsomt er årsagen til, at Kristeligt Dagblad klarer sig så godt oplagsmæssigt. 0 alle Journalister På Kristeligt DagblaD arbejder nu både for avisens trykte udgave og for den digitale udgave. Men der er stadig brug for fagmedarbejdere med speciale i en af medietyperne. Her tre såkaldte netspecialister på arbejde.

København, om bispevalget i Aarhus og om overgrebene i Köln på nettet før i papiravisen. Vi har også gjort det muligt for vores abonnenter at læse deres avis tidligere. Siden efteråret har den seneste version af e-avisen været klar klokken 22.30, hvilket betyder, at man via sin computer, tablet eller mobil kan læse morgendagens journalistik aftenen før. Dette er endnu en måde til at tilgodese læsernes nye vaner og behov for at følge med døgnet rundt. Betyder Kristeligt Dagblads store satsning på det digitale så, at vi nedprioriterer den avis, som vores abonnenter modtager i postkassen hver dag? Svaret er klart nej. Tværtimod. Vi tror på, at papiravisen har en afgørende rolle at spille i en verden, hvor alt går stærkt, og nyheder kun er et enkelt klik væk. Men vi tager vores læsere seriøst og ønsker at give dem kvalitet, uanset hvor og hvornår de møder os: på mobilen i bussen, på computerskærmen på kontoret eller på sofabordet hjemme i stuen.

Digital kvalitet tiltrækker nye læsere Af stinnE AndrEAsEn digitAl rEdAktør stinne@k.dk

risteligt Dagblad rammer en markant bredere målgruppe af læsere på nettet end i papiravisen. Etik.dk, kristendom.dk og religion.dk har godt fat i skoleelever, der benytter sig af sidernes unikke baggrunde, overbliksartikler, quizzer og analyser om kirke, tro og etik. I år blev især serien ”Min næste” om forskellige menneskers syn på næstekærlighed læst meget i forbindelse med flygtningekrisen. Kristeligt Dagblads hovedside, k.dk, tiltrækker især sine unge læsere via de sociale medier, og ofte kommer over halvdelen af netlæserne via Facebook. Man kan frygte eller omfavne sociale medier, og vi har valgt at gøre det sidste. Facebook har givet os en enestående mulighed for at brede vores artikler ud til danskere, der aldrig før har åbnet vores avis, og de mest læste artikler blev i år set af over 500.000 personer ad den vej. Dermed er de sociale medier blevet

en ny kanal for os til at nå nye læsere, der vil betale for et kvalitetsprodukt. Artikler om familieliv, kærlighed, parforhold, sorg og børneopdragelse var i år blandt de mest læste på netavisen, fordi de taler til unge, som er de flittigste brugere af sociale medier. Top tre over de mest læste artikler er sigende for dette: et portræt af Dan Turèlls datter, der voksede op med omsorgssvigt, en svensk adfærdsforskers forklaring på, hvad der sker, når man skælder sit barn ud, og et interview med en østrigsk filosof, der advarer mod at lade fornuften ødelægge vores liv.

erudover efterspørger netlæserne generelt det, som Kristeligt Dagblad altid har været bedst til, nemlig de forklarende baggrunde, de store eksistentielle interviews, de kloge analyser, de etiske dilemmaer samt de skarpe debatindlæg. Så indholdsmæssigt er vores fokus præcis det samme på nettet, som det har været i papiravisen i mange år.

top 10 De mest læste artikler på k.dk i 2015 1 Mindst af alt holdt hun af hverdagen 2 Hvad sker der, når du skælder dit barn ud? 3 Filosof: Vi lader fornuften ødelægge vores liv 4 Sådan ved du, om du er særligt sensitiv 5 De 12 mest almindelige træk ved særligt sensitive 6 Herbert Pundik: Man skal ikke gøre grin med det sidste, araberne har tilbage 7 Min mors død var en dyr og bureaukratisk affære 8 Ekspert: Øgenavn kan svække islamister 9 Hvilket parti deler du flest værdier med? 10 Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

5 Hvad er det værste ved Kristeligt Dagblad? 3 Jeg synes sommetider, artiklerne er for lange og historierne for små. Det er ikke en kunst at skrive langt. Det er langt sværere at skrive kort og alligevel indholdsrigt. Og så savner jeg sommetider, at artiklerne starter med konklusionen, så man ved, hvor det følgende fører hen. Det kan embedsmænd sjældent, men det bør journalister kunne!

K r i st e l i gt Da g b l a D | r e Da K t i o n e l å r s r a p p o rt 2015 | 9

3 Det skrev avisen om i 2015. Sidste år bragte Kristeligt Dagblad 25.102 artikler. Tallet dækker over alt fra notitser om vejret og naturen til politiske analyser, indlevende person portrætter og omfattende baggrundsartikler om flygtningekrisen. Her er tolv eksempler.

Ramsdal skabte debat om opstandelse

Kristeligt DagblaD brUger Kloge KilDer 3 torsdag den 26. februar fortalte Kristeligt Dagblad om to nye rapporter fra Roskilde Universitet om dansk journalistiks etiske niveau og kvalitet. 3 af en særkørsel på forskernes materiale fremgik, at Kristeligt Dagblad er den af de landsdækkende dagblade, der bruger flest forskerkilder eller ”kloge kilder”, om man vil. Nemlig 18 procent af alle de kilder, der optræder i avisens artikler.

F oto : l e i F t u x e n

Klip fra Kristeligt Dagblad i årets løb

det bedste og det værste

Den store kirkesag i 2015 blev skudt i gang, da sognepræst i Sydhavn Sogn Per Ramsdal bekendtgjorde, at han ikke troede på den fysiske opstandelse og gerne stak en ”nødløgn”, når han sagde til de efterladte, at de ville komme til at se afdøde igen. Efter et nimåneders mentorforløb blev det yderligere diskuteret, om sagen kunne siges at være afsluttet, og folkekirken fik løbende kritik for at fremstå utroværdig. aem

Mette bocK Medlem af Folketinget for liberal alliance

5 Hvad er det bedste ved Kristeligt Dagblad? 3 At avisen beskæftiger sig med emner, som stort set ingen andre medier gør: livets store spørgsmål. Og at fortælle den store historie gennem den lille fortælling.

Præst tror på reinkarnation

Jeg tror En række markante danskere fortalte i 2015 i større Liv&Sjæl-interviews om deres forhold til tro, og hvordan den har udfoldet sig gennem deres liv. Det var åbenhjertige samtaler med blandt andre tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic, justitsminister Søren Pind (V) og skuespiller Ellen Hillingsø. Kort før jul udkom de 17 interviews, der alle var skrevet af journalist Else Marie Nygaard, som bog. kdh

På sporet af roen Mental tilstedeværelse er blevet en værdifuld valuta. I takt med at vi har fået flere skærme, er opmærksomhed kommet i høj kurs. Men hvor findes roen i dag, spurgte Liv&Sjæl i en artikelserie. Findes den hos familien, der er flyttet på landet, hos løberen i skoven eller i børnehaven, der har indført stilletid med massage og fodbad? Med andre ord: Hvordan når man ind til kernen og opnår den indre ro, mange moderne mennesker savner? kdh

Terror i Danmark Det tragiske angreb mod Krudttønden og den jødiske synagoge i København den 14. februar 2015, hvor henholdsvis Finn Nørgaard og Dan Uzan blev dræbt, blev et af årets altoverskyggende emner, også i Kristeligt Dagblad. Her satte avisen blandt andet fokus på sikkerheden for 10 | K r i st e l i gt Da g b l a D | r e Da K t i o n e l å r s r a p p o rt 2015

danske jøder, på truslen mod både ytrings- og religionsfriheden og omfanget af ekstremistiske holdninger blandt danske muslimer. mr

Hukommelse og identitet I løbet af sommeren 2015 bragte Kristeligt Dagblad en stor serie om hukommelsens betydning. Med bidrag med eksperter, hjerneforskere og ikke mindst helt almindelige danskere, der som tusinder af andre er ramt af problemer med hukommelsen, belyste serien, hvor central hukommelsen er for vores identitet, sociale liv og trivsel. Serien påpegede desuden den stigende trussel mod hukommelsen, som flere eksperter oplever i form af nettets konstante bombarde-

ment af informationer. Serien afsluttedes med et stort læserarrangement, som oplevede så stor interesse, at samtlige billetter var solgt i løbet af få timer. mr

Frankrigs år i terrorens tegn Frankrigs hovedstad, Paris, var to gange i løbet af 2015 mål for islamistisk terror, først med januar-angrebet på satirebladet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked. Dengang handlede det primært om ytrings- og religionsfrihed. Efter attentaterne på fortovsrestauranter og spillestedet Bataclan i midten af november har det handlet om nationalt sammenhold og en optrappet kamp mod Islamisk Stat. ker

Flygtningekrisen i perspektiv Aldrig før har så mange flygtninge og migranter sat kursen mod Europa som i 2015. Flygtningekrisen har været det mest dominerende tema på Kristeligt Dagblads udlandssider. I 25-året for den kolde krigs ophør blev der opført nye grænsehegn i et stadigt mere splittet EU, hvor billederne af syrere og andre, der til fods var på vej til deres to foretrukne destinationer, Tyskland og Sverige, gjorde indtryk. Avisen har søgt svar på de etiske dilemmaer, krisen rejser, og fortalt flygtningenes historier, både inden afgang, undervejs på flugten og efter ankomsten til Danmark. ker

Kan en præst i folkekirken tro på reinkarnation? Det gør Annette Berg fra Vig på Sjælland. En pressemeddelelse fra hende og biskop Peter Fischer-Møller kunne ikke lukke sagen, for Annette Berg fortalte seks dage senere, at hun ikke havde skiftet holdning. aem

I dybden med forestillinger om danskhed Op til folketingsvalget var danskhed til heftig debat. Kulturredaktionen gav perspektiv til politikernes diskussioner ved at interviewe fremtrædende kulturpersoner om det typisk danske. Et af buddene kom fra Det Kongelige Teaters direktør, Morten Hesseldahl, som efterlyste dannelse og viden om danmarkshistorien hos partilederne. Artiklen og serien, hvori også musikeren Isam B, museumsleder Inge Adriansen og flere andre optrådte, blev en stor læsersucces i ugerne omkring valget. mbh

Masser af kultur i de landlige egne Kulturlivets tilstand uden for de store byer blev afdækket i en serie nyheder og reportager. Præmissen var at udfordre den gængse forestilling om, at kun storbyer har et interessant kulturliv. Serien samt en intens dækning af Kulturmødet på Mors skildrede en langt mere broget virkelighed, end medierne normalt viser, hvor ildsjæle med tårnhøje ambitioner på kunstens vegne skaber det sublime langt væk fra metropolerne. mbh

Folkekirkens tro og dogmer Debat- og kronikredaktionen har i 2015 løbende været præget af de kirkelige og teologiske debatter om først opstandelse og sidenhen reinkarnation. De to debatter har givet klare associationer til den nu 13 år gamle og intense debat om sognepræst Thorkild Grosbøll, der ikke troede på en skabende Gud, opstandelse eller evigt liv. I kølvandet på de kontroversielle præster har en bredere debat om moderne tro i folkekirken bredt sig. Hvordan skal man tolke og forstå de gamle kristne dogmer anno 2016? Kan man kun forstå dem bogstaveligt eller er en poetisk tolkning også en mulighed? Og hvor megen trosfrihed har folkekirkens præster, der får løn for at forkynde det kristne evangelium? jh

i 2015 MoDtog Kristeligt DagblaD

Terror, flygtninge og dødshjælp På debat- og kronikredaktionen har vi i 2015 bestræbt os på at være med til at sætte dagsordenen for de ledende etiske og kirkelige debatter i hele landet. Den 20 mand store gruppe af eksterne klummeskribenter og anmeldere bidrager til netop dette. De væsentligste debatter på denne redaktion har i 2015 overordnet været debatterne om terror og om flygtninge. Flygtningedebatten medførte også en interessant debat og kronikserie om flygtninge og næstekærlighed. Inden for Kristeligt Dagblads fokusområder har årets etik-debatter handlet om omskæring og aktiv dødshjælp. Og i den kirkelige verden har debatten om den barmhjertige samaritaner, kristen næstekærlighed og pligten til at hjælpe fyldt meget i spalterne. jh

5 Hvad er det værste ved Kristeligt Dagblad? 3 At avisen på det kirkepolitiske område en gang imellem er ”Folkekirkens Ekstra Bladet” – sagt i al kærlighed! Konflikterne skal naturligvis adresseres. Men man bør ikke glemme al den vækst og grøde, der også findes i folkekirkeligt regi.

1280 2605 903 læserbreve, hvoraf der blev plads til 745.

kommentarer, hvoraf der blev plads til 982.

kronikker, hvoraf der blev plads til 302.

K r i st e l i gt Da g b l a D | r e Da K t i o n e l å r s r a p p o rt 2015 | 11

det bedste og det værste

Så mange rettelser bragte Kristeligt Dagblad i 6 2014 og 6 2015

pressenæVnet 3 Kristeligt Dagblad havde i 2015 én sag ved Pressenævnet. Klageren var utilfreds med artiklen ”Kulturelt pres skaber vækst i nye sygdomme”, der stod i avisen den 13. maj. Pressenævnet afgjorde den 13. august sagen til Kristeligt Dagblads fordel ved at afvise klagen som ”åbenbart grundløs”.

28 27

31 26 25

F oto : l e i F t u x e n

3 Hvis antallet af rettelser i avisen er udtryk for mængden af fejl, journalisterne laver, går det fremad på Kristeligt Dagblad – omend uhyre langsomt. I 2015 rettede avisen 107 fejl, året før var tallet 108

25 20 15 10

stine bosse

5 1. kvartal

i l lu st r at i o n : M o rt e n Vo i gt

2 Kristeligt DagblaD skal beskrive terroren. Men hvor tæt skal vi gå på dens lemlæstede ofre og, som her, dem der sørger over dem? På billedet lægger en fransk kvinde blomster ved spillestedet bataclan i Paris, hvor næsten 100 mennesker mistede livet, mens et stort presseopbud foreviger begivenheden.

Klager

3 Hvis man er utilfreds med Kristeligt Dagblads svar på en klage, kan man indbringe sin sag for Pressenævnet. Det er et uafhængigt offentligt nævn, der er oprettet ved medieansvarsloven. Nævnet holder ordinært møde cirka 12 gange om året, hvor klagesagerne behandles. Ved behandlingen af en klagesag medvirker fire medlemmer: en jurist (formand eller næstformand), en redaktør, en journalist og en repræsentant for offentligheden.

F oto : b Ja r K e Ø r st e D / s C a n p i x

3 Avisens billeder. Terrorangreb og flygtningekrise satte Kristeligt Dagblads fotoetik på prøve

5 Hvad er det bedste ved Kristeligt Dagblad? 3 Jeg har bemærket, at det de seneste år er lykkedes Kristeligt Dagblad at bringe sig selv mere frem på banen i mediebilledet. Det er positivt, eftersom jeg betragter det som et seriøst og sobert medie til at forstå den verden, vi lever i. Jeg glæder mig også over, at avisen trods navnet er åben og imødekommende over for, at man kan have en anden tro end kristendommen.

Kristeligt DagblaDs initiatiVpris 2015 3 toftlund Kirke i sønderjylland løb med sejren i Kristeligt Dagblads konkurrence ”Danmarks bedste kirkelige initiativ 2015”. Herfor modtog kirkens repræsentanter en check på 25.000 kroner. 3 Kirkens ildsjæle arrangerer regelmæssigt flygtningecafé for de lokale beboere på det lokale asylcenter. Konkurrencens dommerpanel roste dette projekt for at engagere sig i den aktuelle flygtningesituation. 3 prisen skal sætte fokus på de mange gode initiativer, der løber af stabelen i landets kirker. Den uddeles hvert år til en kirkelig aktør, og tidligere vindere har for eksempel været begynderkurser i kristendom i fængsler og Sigurd Barretts formidling af kristendom til børn og unge.

Fotografierne blev en etisk slagmark Af jEppE duvå rEdAktionschEf duvaa@k.dk

år journalisterne og redaktørerne laver avisen, må de dagligt træffe beslutninger med stort etisk indhold. Kan vi bringe det her arkivfoto, hvis personerne på det ikke længere ønsker at se deres ansigter i avisen? Forstår læserne, hvorfor vi bringer kritiske oplysninger i en sag, hvor hovedpersonen ikke ønsker at udtale sig til avisen? Skal vi bringe en rettelse, når en kilde kræver det, selvom det ikke er givet, at avisen faktisk har skrevet noget forkert? Der er næsten ikke grænser for, hvad der pludselig kan blive en følsom sag, der kræver kræver både journalistisk og medmenneskelig dømmekraft. I 2015 måtte redaktionen tage stilling i to særligt vigtige etiske dilemmaer angående brug af fotografier, der prægede nyhedsstrømmen.

12 | K r i st e l i gt Da g b l a D | r e Da K t i o n e l å r s r a p p o rt 2015

Det ene bestod i Islamisk Stats propaganda-billeder. Sidste år begyndte terrororganisationen at udsende fotografier til pressebrug af sine gidsler og blodige henrettelser af fanger. Skal Kristeligt Dagblad bringe den slags billeder? På den ene side viser de indiskutabelt terroristernes forbrydelser. På den anden side er den type fotografier fra Islamisk Stats side helt klart ment som propaganda, samtidig med at billederne er grove krænkelser af de tilfangetagne personer, der ufrivilligt optræder på dem. Det sidstnævnte blev afgørende for Kristeligt Dagblads beslutning, og avisens etiske retningslinjer blev revideret, så de nu fastslår, at vi ikke bringer ”billeder af krigsfanger samt terroristers og andre kriminelles billeder af gidsler og fanger”, og at ”billeder af henrettelser vises under ingen omstændigheder”. Reglerne gælder fotografier, der har aktualitet. Avisen kan godt som dokumen-

tation af eksempelvis tidligere tiders folkedrab bringe historiske fotos, der ikke kan misbruges af nogen part i dag.

et andet dilemma lød: Når et billede af en druknet syrisk dreng på en strand i Tyrkiet går verden rundt, som det skete med et foto af den treårige Aylan Kurdi i sensommeren, er det så en afgørende dokumentation af flygtningekrisen, som Kristeligt Dagblad skal bringe? Også selvom avisens politik er, at vi som hovedregel ikke bringer billeder, ”der kan virke anstødelige eller krænkende” og heller ikke bringer billeder af ”døde og lemlæstede”, som avisens etiske retningslinjer fastslår? Efter en intern diskussion nåede vi frem til, at vi ikke ville bringe billedet. Selvom fotografiet af den døde dreng selvsagt vakte store følelser, rejste det reelt flere spørgsmål, end det besvarede. Derfor kunne det ikke begrundes som

dokumentation, hvis avisen havde valgt at bringe det ikoniske billede. Dette synspunkt argumenterede avisen for i en lederartikel den 5. september under overskriften ”Fotografiet og den store følelsesrus. Kun effektjagt kan for alvor forklare, at medier bragte ligbillede”. Redaktionen modtog positive læserreaktioner på sin politik, der i hvert fald igen understregede, at Kristeligt Dagblad er en avis, der tør gå egne veje. Beslutningen blev også forklaret i forbindelse med artikler på k.dk, hvor man måske kunne vente at finde billedet: ”Kristeligt Dagblad bringer ikke fotografiet af den døde dreng. Den beslutning er taget af hensyn til den dødes værdighed og efterladte. Generelt fastslår avisens etiske retningslinjer, at avisen ikke bringer billeder, der kan virke anstødelige eller krænkende, og at billeder af døde kun bringes, når det er helt afgørende for den journalistiske dokumentation.”

F oto : p e t r a t h e i b e l Ja Co b s e n

3 Det skal være nemt at klage over avisens journalistik og påpege fejl og mangler i den. Sender man en mail til os på adressen klager@k.dk, vil ens klage altid blive læst og behandlet af et medlem af redaktionsledelsen. Og vi sætter en ære i at reagere så hurtigt, som det er praktisk muligt.

erhvervsleder og formand for blandt andet europabevægelsen og børnefonden

2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal

Kristeligt DagblaDs pris 2015 3 Vågekonerne i Hanstholm modtog Kristeligt Dagblads Pris ved et arrangement på Nationalmuseet i København i november. jonna Kristensen, der i 15 år har stået i spidsen for en gruppe frivillige kvinder fra byen, der våger hos områdets døende i den sidste tid, modtog på kvindernes vegne blomster, en statuette af kunstneren niels Helledie samt 25.000 kroner. 3 Vågekonerne blev årets prismodtager for deres pionerarbejde med at genskabe det gamle vågekonebegreb, så der i dag er vågetjenester i mange områder af Danmark. 3 prisen er siden 1996 blevet uddelt en gang om året til institutioner eller enkeltpersoner, der har gjort en særlig indsats på det samfundsmæssige, kulturelle eller kirkelige område.

5 Hvad er det værste ved Kristeligt Dagblad? 3 Avisens måde at præsentere sig på kan virke ekskluderende på mange, uanset at dette ikke er avisens ønske. Når man bærer et navn som Kristeligt Dagblad, bør man være modig og gå et skridt længere for at signalere, at det er en avis for alle, end gennem den nuværende undertitel ”tro, etik, eksistens”.

K r i st e l i gt Da g b l a D | r e Da K t i o n e l å r s r a p p o rt 2015 | 13

det bedste og det værste

Tro | Som flere konflikter i det forgangne år har vist, er Kristeligt Dagblad ikke ene om at sætte tro og teologi under debat i mediebilledet. Men det har været avisens ambition at dække stofområdet mere indgående og mere seriøst end konkurrenterne

F oto : l e i F t u x e n

3 Sådan dækkede Kristeligt Dagblad tro, etik og eksistens i 2015

joHannes riis Forlagsdirektør, gyldendal

F oto : M a s s i M o Va l i CC h i a / s C a n p i x

F oto : l e i F tu x e n

F oto : n i ls M e i lVa n g / s C a n p i x

Præstesager engagerede danskerne i debatten om tro Af AndErs EllEBæk MAdsEn rEdAktør for kirkE og tro ellebaek@k.dk

WWprincipielle spørgsmål om teologi hænger uløseligt sammen med forløb centreret om enkeltpersoner, som de har gjort i mange andre tilfælde i kirke historien.

juni skrev den nye Venstre-regering i sit regeringsgrundlag, at vi lever i et kristent land. Det førte til en af flere diskussioner i 2015, hvor Kristeligt Dagblad ikke havde trosstoffet for sig selv, og avisens medarbejdere arbejdede derfor på at levere landets mest kvalificerede behandling af emnet, dels ved at inddrage de dygtigste faglige kapaciteter på området, dels ved at sætte regeringens udsagn under debat. Men også teologiske emner tiltrak sig opmærksomhed i det forgangne år. Det sås tydeligt i konflikterne om sognepræster som Per Ramsdal og Annette Berg, der hurtigt kom til at handle om, hvad der sker efter døden, og hvordan opstandelse skal forstås. Den type spørgsmål fænger langt ud over snævre teologiske kredse, og Kristeligt Dagblads kirke&troredaktion søgte at imødekomme interessen ved at skrive bredt om det svære. Når den folkelige interesse for kristendom møder teologien i de ophedede diskussioner om præstesager, får det et

14 | K r i st e l i gt Da g b l a D | r e Da K t i o n e l å r s r a p p o rt 2015

bredere folkeoplysende formål for Kristeligt Dagblad at spille de teologiske argumenter igennem, og behovet blev i årets løb ikke mindre af, at mange instanser i folkekirken afviste at deltage i samtalen – under henvisning til, at de principielle drøftelser er knyttet op på personsager, som der ikke kan siges noget offentligt om. Året har på dette punkt bekræftet, at principielle spørgsmål om teologi hænger uløseligt sammen med forløb centreret om enkeltpersoner, som de har gjort i mange andre tilfælde i kirkehistorien.

minoriteter eller muslimske befolkningsgrupper er blevet beskrevet løbende i avisens spalter. Endelig er religionskritik et af de store emner, som har fyldt meget i året, der gik. Forskningsminister Esben Lunde Larsen kom under massivt angreb alene for at tro på en skabende Gud, og det blev i Kristeligt Dagblad udlagt som et vidnesbyrd om, at den hårde religionskritik har stor magt i offentligheden. Den diskussion har læsere på net og papir kunnet følge i en omfattende dækning.

nternationalt har avisens skribenter i 2015 sat fokus på samspillet mellem religion og samfund. Mellemøstens krige i Syrien og Irak har i høj grad været udkæmpet langs religiøse linjer, og derudover er spørgsmålet om religionsfrihed kommet til at fylde mere, i takt med at det er gået tilbage for retten til at leve med den religion, man har. Islamisk Stats overgreb på yazidier, kristne og andre minoriteter har været årets grelleste eksempel på disse tilbageskridt, men også angreb på jødiske

ange gange i 2015 har avisens trosstof haft kritiske vinkler, hvilket omvendt er blevet sjældnere i mange andre medier, som tidligere var mere kirkekritiske. Men det er ligeledes vigtigt for Kristeligt Dagblad at fortælle om de mange konstruktive aktiviteter, som dansk kirkeliv byder på, ligesom eksistentielle interviews har haft høj prioritet. Det har konkret givet sig udslag i talrige reportager fra kirkelige arrangementer samt ugentlige samtaler om tro gennem hele året.

Etik | Fra fødsel til død er menneskelivet fyldt med etiske dilemmaer. Kristeligt Dagblads journalistik skal sobert og nærværende belyse nuancerne i disse dilemmaer, og etikken er den prisme, vi prøver at se alle emner gennem

Det hele begynder med etikken Af MortEn rAsMussEn nyhEdsrEdAktør rasmussen@k.dk

å Kristeligt Dagblads redaktion har hver journalist ansvar for et eller flere områder, fra u-landsbistand til dansk litteratur, fra Christiansborgpolitik til folkekirken. Et område er dog fælles for alle journalister, nemlig etik. At være menneske er forbundet med en lang række etiske valg og dilemmaer, og dette etiske perspektiv udgør kernen i mange af Kristeligt Dagblads nyheder, interviews og reportager. Det var i høj grad også tilfældet i 2015, hvor året indledtes med flere følsomme etiske debatter. En af disse handlede om en voksende folkelig modstand mod religiøs begrundet omskæring af drenge. En udvikling, der af både jøder og muslimer opleves som et stigende pres på religionsfriheden og muligheden for at praktisere sin religion i Danmark, mens fortalerne for et forbud argumenterer for individets ret til at bestemme over sin egen krop. Et vanskeligt etisk dilemma, der formentligt også vil præge debatten i det kommende år. Et lige så vanskeligt etisk dilemma ser man i debatten om aktiv dødshjælp, som også var på dagsordenen flere gan-

ge i det forgangne år, og hvor der i Danmark også kan måles en voksende folkelig tilslutning til legalisering af aktiv dødshjælp, mens mange læger, Det Etiske Råd og et flertal af politikere argumenterer imod. Kristeligt Dagblad beskrev desuden, hvordan en schweizisk selvmordsklinik direkte opfordrer alvorligt syge til ikke at fortælle deres læge, at de har planlagt at begå assisteret selvmord. En praksis, der også er relevant i Danmark, da flere personer fra Danmark er taget til netop Schweiz for at modtage aktiv dødshjælp. 2015 var også året, hvor både politikere, borgere og medier skulle forholde sig til et klassisk etisk dilemma: Er der grænser for næstekærligheden? Spørgsmålet blev naturligvis rejst i forlængelse af de voldsomme flygtningestrømme, som fra især Syrien, Irak og Afrika har sat hele EU under pres. For mens alle er enige om, at EU og herunder Danmark har et ansvar for at hjælpe, deles holdningerne, når det drejer sig om, hvor mange og hvordan man hjælper bedst. Dette spørgsmål blev intensivt dækket i Kristeligt Dagblad i hele 2015, blandt andet gennem en stor serie i sommerens aviser, hvor avisen mødte og beskrev flygtningenes vej gennem Euro-

pa, hele vejen fra Nordafrika og Middelhavet til Rødby Havn og de små danske lokalsamfund, der modtager de mange flygtninge. Og alt tyder på, at flygtningesituationen også i 2016 vil blive et af de sværeste etiske problemer og derfor også et emne, der vil præge Kristeligt Dagblad. Det stod også klart i løbet af 2015, at de mange teknologiske og sundhedsmæssige fremskridt ikke nødvendigvis løser grundlæggende etiske dilemmaer. Tværtimod betyder nye behandlingsmuligheder ofte, at både patienter, pårørende og sundhedspersonale skal træffe livsvigtige valg, som tidligere generationer ikke behøvede at forholde sig til. Et eksempel så man i Kristeligt Dagblads serie ”Et liv uden død?”, der satte fokus på, hvorvidt vi med hjælp fra teknologien er begyndt at holde ældre, svagelige og meget syge i live til et punkt, hvor det gør mere skade end gavn, i troen på, at vi kan udskyde døden igen og igen. Så når man på forsiden af Kristeligt Dagblad hver dag kan læse sætningen ”Tro, etik, eksistens”, er det ikke tilfældigt. Det etiske dilemma er den prisme, Kristeligt Dagblads journalistik skal ses igennem, og det vil også gøre sig gældende i 2016.

5 Hvad er det bedste ved Kristeligt Dagblad? 3 Det bedste er jeres kulturdækning, ikke mindst af litteraturen. I har nogle af landets bedst kvalificerede anmeldere, de får plads, og det er ikke altid de mest indlysende og forudsigelige titler, der får flest spaltemillimeter. 5 Hvad er det værste ved Kristeligt Dagblad? 3 Det værste er jeres nidkære dækning af ethvert tilløb til uenighed og splittelse i folkekirken. Det er indimellem vældig underholdende at læse om; men det kan også være med til at true kirkens rummelighed.

K r i st e l i gt Da g b l a D | r e Da K t i o n e l å r s r a p p o rt 2015 | 15

birtHe rønn HornbecH Fhv. folketingsmedlem og kirkeminister (V)

5 Hvad er det bedste ved Kristeligt Dagblad? 3 Kristeligt Dagblad er ikke blot en del af nyhedsstrømmen, men perspektiverer de store aktuelle spørgsmål på sin egen måde, fordi interessen for de menneskelige grundvilkår og store spørgsmål i tilværelsen løber som en understrøm igennem Kristeligt Dagblads formidling. 5 Hvad er det værste ved Kristeligt Dagblad? 3 Avisen kommer for sent på dagen, og jeg har en fæl mistanke om, at Post Danmark af og til snyder om lørdagen. Det sker, at jeg synes, at der er en præstehistorie, der behandles for sensationelt. Men så tager jeg hævn og skriver om det.

Eksistens | De store eksistensartikler kan læses i Liv&Sjæl hver fredag og lørdag, men også på ugens øvrige dage bringer Kristeligt Dagblad bud på livets store spørgsmål

3 Journalist på Liv&Sjæl-redaktionen Nanna Schelde og fotograf Leif Tuxen tog til Skælskør for at møde en kvinde, der slog sin handicappede datter ihjel

Året hvor terror ramte os på eksistensen

per øHrgaarD

Af kArin dAhl hAnsEn rEdAktør på liv&sjæl

professor emeritus ved Cbs handelshøjskolen i København

dahl-hansen@k.dk

a Liv&Sjæl i begyndelsen af august bragte et interview med den 28-årige Jane Bak Kristensen fra Thisted om, hvordan det var at stå alene med sin toårige datter Anna efter ægtefællen Thomas’ pludselige og uventede død, væltede det ind med mails, breve og kommentarer på de sociale medier. Læserne var grebet af den unge kvindes fortælling, ville gerne dele gode råd og også fortælle deres egen historie om tab og sorg. Det førte til flere interviews og artikler med forslag til, hvordan man skal møde et medmenneske i sorg. Samt nyheden om, at langvarig sorg er på vej til at blive en diagnose i FN-systemet. På Liv&Sjæl bringer vi personlige fortællinger om menneskelivets helt grundlæggende aspekter, som ofte beskrives i meget indgående interviews eller baggrundsartikler. Som eksemplet med den unge enke viser, oplever redaktionen i stigende grad, at læserne reagerer og gerne vil dele deres egne historier. Det er med til at gøre avisen endnu bedre. Et af årets store temaer var debatten om forskellen mellem hovedstad og udkant, land og by. Folketingsvalget delte landet i gult, rødt og blåt, og efterfølgende bebudede den nyvalgte regering, at den ville flytte rekordmange offentlige arbejdspladser fra København og ud i landet. I den forbindelse skrev redaktionen i oktober artiklen om, at ringeagt mellem land og by er en særlig dansk specialitet. Pointen var, at man i Danmark dyrker forskellene og forstørrer dem, til trods for at der dybest set er mere, der samler end skiller, hvad enten man bor i Kværndrup eller København. Jyder og københavnere, byfolk og landbefolkning ser det samme i fjernsynet, har de samme mobiltelefoner og er optaget af det samme, nemlig, hvordan det går deres nærmeste. Da terror første gang i 2015 ramte Europa med angrebene mod satiremaga-

16 | K r i st e l i gt Da g b l a D | r e Da K t i o n e l å r s r a p p o rt 2015

det bedste og det værste F oto : b Ja r K e M a CC a rt h y

F oto : l e i F tu x e n

det bedste og det værste

5 Hvad er det bedste ved Kristeligt Dagblad? 3 Det bedste er, at avisen dækker stof, som ellers ikke dækkes, og at anmeldelser og kronikker ofte er interessante.

0 Journalist nanna scHelDe interviewer anny i hendes hjem og finder stof til sin historie ved blandt andet at kigge på annys minder og familiebilleder.

En arbejdsdag på Liv&Sjæl Af nAnnA schEldE journAlist på liv&sjæl schelde@k.dk

sinet Charlie Hebdo og det jødiske supermarked i Paris, undersøgte Liv&Sjæl-redaktionen, hvordan tilliden påvirkes også i det danske samfund. Tilliden mennesker imellem er traditionelt høj i Danmark, men med et øget sikkerhedsniveau mange steder og skærpet overvågning skal man værne om den værdi, at danskerne dybest set stoler på hinanden.

engang vidste ingen, at også København godt en måned senere ville blive udsat for et terrorangreb, der kostede tre mennesker livet – herunder gerningsmanden. Det førte i løbet af vinteren og foråret til flere store interviews med fremtrædende medlemmer af det jødiske samfund, for eksempel tidligere overrabbiner Bent Lexner, formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen, og en måned efter angrebet i København fortalte Mordekhai Sergeot Uzan om tabet af sin søn, Dan Uzan, der blev skudt foran synagogen. 2015 kom således i høj grad til at stå i terrorens tegn, og flere gange bidrog

Liv&Sjæl-redaktionen med perspektiverende artikler. I interviewet med Natasha Al-Hariri, der blev bragt i slutningen af november efter årets andet terrorangreb i Paris, fortalte den 26-årige jurastuderende om, hvordan hun, hver gang terroren rammer, må forsvare sin tro og sit tørklæde. Men også om de store integrationsproblemer, der blandt andet skyldes svigt fra forældre, der ikke har magtet at opdrage deres børn godt nok. I april introducerede Liv&Sjæl-redaktionen interview-serien ”Jeg tror”. I arbejdet med artikelserien viste det sig, at tro er tabubelagt og er omgærdet af stor blufærdighed. Men 17 danskere havde dog mod til at dele ud af deres egne erfaringer og praksis med tro. I løbet af foråret, sommeren og efteråret fortalte blandt andre tidligere minister og borgmester Thorkild Simonsen (S), udlandsredaktør Anna Libak og billedkunstner Maja Lisa Engelhardt om deres personlige forhold til tro. I december blev interviewene samlet i bogen ”Min tro”, der udkom på Kristeligt Dagblads forlag.

lokken er 9 om morgenen den 3. november 2015, da jeg sammen med fotograf Leif Tuxen kører fra København mod Slagelse. Vi har kaffe i kopperne og en del, vi skal nå at tale om i forhold til dagens opgave. De fleste arbejdsdage møder jeg ind på avisens redaktion i centrum af København, men i dag giver det mest mening at tage direkte på landevejen. Vi skal først til Slagelse og derefter til Skælskør. På skødet har jeg en stak papirer med noter, avisartikler og spørgsmål, som jeg løber igennem. Det er en følsom historie, så det er vigtigt, at vi griber den rigtigt an. Jeg har fået kontakt til en kvinde fra Skælskør, som for snart tre år siden i afmagt slog sin voksne handicappede datter ihjel. I sommer blev Anny, som hun hedder, prøveløsladt mod samfundstjeneste og er nu tilbage i sit hjem. Jeg har besøgt hende én gang. Nu skal vi mødes igen og tale videre. Vi skal også tage billeder og optage lyd. Leif Tuxen og jeg diskuterer, hvordan vi bedst kan formidle historien. Dagens opgave må siges at være et godt eksempel på den langsom-

me journalistik, vi laver en del af på min redaktion, Liv&Sjæl. Jeg arbejder løbende på denne historie mellem andre opgaver, og det er kendetegnende for min arbejdsproces, at jeg både skriver på historier til i morgen og til om et halvt år.

i stopper ved Slagelse Arrest for at tage billeder. Det var her Anny afsonede sin fængselsdom. Planen er at lave en lang journalistisk fortælling, som skal fungere både på nettet og i papiravisen, så det er afgørende, at der er billeddokumentation, der kan bakke historien op og fungere som visuelle afbræk i tekstmængden. Omkring klokken 11 ankommer vi til parcelhuset i Skælskør, hvor Anny bor. Vi drikker en kop kaffe og taler lidt om, hvordan det går. Mens hun var fængslet, modtog hun næsten dagligt breve fra folk, som sendte hende deres forståelse og støtte. Vi har fået lov at læse og affotografere nogle af dem til brug i artiklen. Vi ser på og taler om familiebilleder af hende og datteren. Barnedåb, konfirmation og julefester. Jeg noterer på min blok, og diktafonen er tændt. Timerne går, mens vi taler sammen i sofaen. Vi spiser lidt frokost undervejs. Jeg spørger,

og hun svarer. Jeg vil vide mest muligt om Anny og forsøger at finde svar på, hvordan et menneske kan blive så afmægtigt, at døden bliver en udvej. Imens kører Leif Tuxen en tur i området og tager flere billeder til artiklen. Senere får vi lov at se Annys datters værelse. Det var her, hun døde.

5 Hvad er det værste ved Kristeligt Dagblad? 3 Det værste er, når nogen sejler under falsk flag. For eksempel når yderst selektive klip fra udenlandske aviser præsenteres som orientering og ikke som den polemik, de er.

d på eftermiddagen kører vi tilbage mod København. Jeg tænker på, hvad jeg skal gøre fremadrettet. Jeg har fået Annys tilladelse til at få aktindsigt i sagens dokumenter, der er arkiveret hos Næstved Politi. Der er også flere personer rundt om Anny, jeg gerne vil tale med for at fuldende historien. Der er mere stille i bilen på vej hjem end ud. Vi er vist begge lidt trætte efter at have været fokuseret på opgaven en del timer. Og selvom jeg undervejs har spurgt og spurgt, spekulerer jeg på, om jeg nu er kommet rundt om det hele. Det vil vise sig, når jeg senere skal lytte båndet igennem og have linjerne ned på papiret. Jeg glæder mig til at se fortællingen tage form. artiklen blev bragt i Kristeligt Dagblad fredag den 15. januar 2016. Læs den her.

K r i st e l i gt Da g b l a D | r e Da K t i o n e l å r s r a p p o rt 2015 | 17

det bedste og det værste

3 Et avisdøgn. Et moderne mediehus sover aldrig helt, og Kristeligt Dagblad er bemandet det meste af tiden. Tag med avisens medarbejdere på job en tilfældig dag

F oto : Ja Ko b b o s e r u p | s C a n p i x

Af lArs hEnriksEn journAlist henriksen@k.dk

Mandag den 23. november 07.45

Vincent fella HenDricKs

Kim Schou hilser på rengøringen. De er de eneste i huset på denne tid. Kim er ansvarlig for dagens digitale udgave af Kristeligt Dagblad og begynder arbejdet med at bladre den friske printavis igennem og tjekke andre medier – så er han klar til at prioritere forsiden af k.dk. Nede ad gangen møder chefsekretær Lone Bendtsen også ind. Hun er husets moder-blæksprutte, og i løbet af denne morgen samler hun sygemeldinger og laver fraværslister, besvarer spørgsmål omkring den igangværende ombygning, forbereder et læserarrangement, hjælper chefredaktør Erik Bjerager med en hastesag og uddelegerer opgaver til resten af administrationen, som hun er leder for. I IT-gruppen sikrer Thomas Olsson sig, at der ikke er tekniske problemer fra morgenstunden (men de skal nok komme), og i receptionen begynder Rose Marie Willert at besvare telefonopkald, videresende mails og sortere post.

professor i filosofi, Københavns universitet

5 Hvad er det bedste ved Kristeligt Dagblad? 3 Det er en avis, som ikke kun vægter nyhedsstof, men også eksistentielt og dannelsesmæssigt indhold. Sådan en som mig er særligt glad for det vidensorienterede indhold. 5 Hvad er det værste ved Kristeligt Dagblad? 5 Det værste er, at Kristeligt Dagblad ikke er mere udbredt som dannelsesmedie.

læsetiD

minutter bruger Kristeligt Dagblads læsere i gennemsnit på at læse deres daglige avis. Kilde: Gallup indeKs danmarK

09.00 De første journalister på printavisen begynder at møde ind. En af dem er Karin Dahl Hansen, redaktør for Liv&Sjælredaktionen, familielivssiden, etiksiden og seniorliv. Hun besvarer mails og forbereder redaktionens møde 09.30, hvor opgaverne til de næste par uger udvikles og fordeles. Inde på redaktionschef Jeppe Duvås kontor er en plan over ugens større artikelelementer ved at tage form, så in-

18 | K r i st e l i gt Da g b l a D | r e Da K t i o n e l å r s r a p p o rt 2015

Kristeligt DagblaDs MeDarbejDere 3 Vi er i alt 44 redaktionelle medarbejdere. Langt hovedparten arbejder på redaktionen på Vimmelskaftet i hjertet af København. Men vi har også redaktion på Christiansborg og i Aarhus. 3 Derudover betaler vi hver eneste måned 100 forskellige freelancejournalister, anmeldere og andre faste skribenter for deres bidrag til avisen. 3 oven i det kommer de mange kronikører og forfattere til klummer og læserbreve. 3 og ude om i verden har vi et korps på 13 af mere eller mindre faste korrespondenter, der skriver løbende for avisen.

F oto : t h o M a s l e K F e l Dt | s C a n p i x

En helt almindelig dag på en ganske særlig avis

det bedste og det værste

UDKoMMer alle HVerDage 3 i 2015 udkom Kristeligt Dagblad 302 gange på papir. Digitalt opdateres avisen løbende døgnet rundt. Papiravisen er på gaden på alle hverdage, hvor der bringes post ud.

12.30

tet bliver glemt. En del af redaktionschefens job er også at tænke endnu længere frem, så på bordet ligger en næsten færdig plan for et særligt opslag mellem jul og nytår. Og så skal han nå at forberede sig til tre MUS-samtaler senere på dagen.

10.30 De fleste redaktioner holder morgenmøde klokken 10 for at evaluere dagens avis og planlægge morgendagens. På kirkeredaktionen diskuteres præsten Annette Berg, som tror på reinkarnation. Vi har været førende på denne sag, men er der mere i den? Og i så fald hvad? Kirkeredaktør Anders Ellebæk tager redaktionens idéer med til det store mandagsmøde for avisens redaktører, hvor alle artikler til tirsdagsavisen prioriteres. Samtidig kigges der frem. I dag skal der skabes overblik over de mest markante begivenheder fra året, der gik, måned for måned, til brug i en juleavis. Efter mødet går en redaktør til annoncechef Pernille Gram for at få en stor annonce flyttet til en anden side, så der kan blive plads til artiklerne.

Lise Lotte Nedergaard er chef for arkiv og research og i dialog med et firma, som digitaliserer samtlige Kristeligt Dagblads udgaver siden 1896. Hun samler også materiale til et personportræt og besvarer et spørgsmål om ophavsrettigheder til et foto, som måske skal bringes i avisen i morgen. Bagefter skal hun videre med sin opgørelse over årets artikler, antallet af rettelser, analyser og alt muligt andet. Rundt om hjørnet fra hendes skrivebord er korrekturlæser Lone Østerlind nået halvvejs igennem en artikel til kultursiderne.

17.30

14.00

22.30

Designchef Ole Munk og fotograf Leif Tuxen mødes med kulturredaktør Michael Bach Henriksen og journalist Benjamin Krasnik for at planlægge det visuelle udtryk til en historie, der er i støbeskeen. Hvad skal vi vise med billederne, og hvordan skal siden layoutes, så det skaber den optimale sammenhæng med teksten? Den type møder er med til at sikre, at Kristeligt Dagblads design altid underbygger indholdet – og at også avisens form og præsentation værdsættes af læserne.

Julie Greve Bentsen har travlt. Som digital redaktionssekretær redigerer hun den digitale udgave af avisen og opdaterer k.dk’s forside, så man allerede nu kan læse morgendagens vigtigste historier på nettet. Som det sidste opretter og sender hun aftenens nyhedsbrev til alle abonnenter på den digitale avis. Når hun er færdig, slår hun alarmen til og smækker hoveddøren bag sig. Det var dén avis.

Mens tirsdagsavisen så småt er ved at tage form, går altmuligmand Henrik Aahøj i gang med at skille en motionsmaskine ad oppe på loftet.

Stort set alle artikler er afleveret, og nu indledes de tavse timer af koncentreret arbejde i redaktionssekretariatet op mod deadline 20.45, hvor den sidste avisside skal være sendt til trykkeriet. Thomas Andreasen tjekker et print af side 10, som Hannibal Erngaard har sat op. Inden sidste mand går hjem, sender han dagens bedste historier til Ritzau.

3 i 2015 trykte vi 25.102 forskellige artikler i Kristeligt Dagblad. Det er i gennemsnit mere end 80 artikler, anmeldelser og debatindlæg, baggrunde og notestof i hver avis.

Uffe elleMannjensen tidligere udenrigsminister og formand for Venstre

5 Hvad er det bedste ved Kristeligt Dagblad? 3 Der er altid læseværdige artikler, som berører vigtige emner, og som man ikke finder i andre aviser. Både avisens kulturstof og dækningen af det politiske stof er af høj lødighed. 5 Hvad er det værste ved Kristeligt Dagblad? 3 At der er så mange andre aviser, man er nødt til at læse. Hvilket jo egentlig ikke er en fejl ved Kristeligt Dagblad, men alligevel.

15.00 Redaktionssekretærerne er mødt og begynder at sætte avisen op. Thor Dam og nyhedsredaktør Morten Rasmussen diskuterer næste dags forside. Hvilke historier skal stå hvor, og hvilke billeder er der til? Historien om den muslimske taxaxhauffør, der ikke vil give hånd til sin kvindelige chef, er dagens stærkeste. K r i st e l i gt Da g b l a D | r e Da K t i o n e l å r s r a p p o rt 2015 | 19

Tak

– fra Danmarks mest landsdækkende avis

Her finder du Kristeligt Dagblads abonnenter

Hver blå prik angiver en abonnent på Kristeligt Dagblad. Avisens oplag nåede ny rekord i 2015 med knap 28.000 daglige eksemplarer.

2015 var et godt år for Kristeligt Dagblad. Aldrig har vores avisoplag eller antallet af besøgende på vores hjemmesider været højere. Det skyldes, at vi har nogle af Danmarks mest loyale læsere – i hele landet. Vi takker hver og en. I 2016 vil vi fortsætte med at levere kvalitetsindhold og give stof til eftertanke til både land og by.