Italien

Kristeligt Dagblad Fredag 30. december 2022 Milano – det italienske energibundt

Nok er Milano kun næststørst efter

Rom, men byen er førende i Italien, når det gælder velstand og foretagsomhed

Jens Henrik Nybo

rejser@k.dk Divaen Milano i det nordlige Italien er et energibundt i fuld vigør. Hvad enten man er til det sidste skrig i mode, ypperlig mad, superb opera i La Scala, gode historiefortællinger ved bygningerne om fordums storhed eller byens mest ikoniske mesterværk, Duomo-katedralen.

Milano er selvsikker og ejer en selvfølelse, som mange andre storbyer i Italien misunder – herunder romerne. Byen er den rigeste i hele Italien. Den har ikke det middelhavsagtige som længere nede i støvlelandet, ej heller helt det mellemeuropæiske islæt mod nord hos nære naboer som Schweiz og Østrig. Den er helt sin egen, dog med en skøn forening af de to poler mod syd og nord.

Milano har ikke Roms antikke levn, Firenzes renæssancekunst eller charlatanen Napolis sydlandske charme. Byen synes at leve livet fremad fremfor at leve på fortidens storhed.

Milano er hovedby i den velstående region Lombardiet, og mange milanesere mener, at det i for høj grad er dem, som holder hånden under den sydlige del af Italien. De store overførselsindkomster fra det rige nord til syden har da også afstedkommet røster om en løsrivelse fra det øvrige Italien.

Det er industri, teknologi og mode – samt ikke mindst en høj arbejdsmoral – der er drivkraften bag velstanden. Her taler vi om alt fra de store, dyre internationale mærker inden for beklædning og til bilmærket Alfa Romeo, hvis hovedkvarter stadig ligger her, skønt fabrikationen er flyttet til Napoli.

Overskuelige distrikter

Milano er opdelt i relativt overskuelige distrikter, og de fleste af byens store seværdigheder ligger i gåafstand i de inderste af distrikterne.

Milanos største seværdighed, Duomo, byder sig smukkest til, når man står på det store domkirketorv og nyder dens blændende facade i Candoglia-marmor. Byggeriet blev påbegyndt i 1387 og var for datiden et uhyre ambitiøst projekt med gigantiske dimensioner. Det var dog først langt senere, i 1805, at den fremstod i sin nuværende nygotiske stil med spidse buer, hvælvinger og støttepiller samt de flere end 3000 statuer. Man kan gå op på tagterrassen og nyde detaljerne deroppe, samtidig med at man får et flot vue ud over byen. Interiøret er overvældende med sine mosaikvinduer, de fem enorme skibe, støttet af 52 søjler samt det imponerende marmorgulv med en flade på hele 12.000 kvadratmeter.

En anden af Milanos helt store attraktioner er Teatro alla Scala, som i det daglige blot kaldes La Scala. Her taler vi om den måske mest beundrede klassiske teaterbygning i verden.

I teatret findes også et museum, hvor der er udstillet et væld af interessante genstande – kostumer, portrætter, alle ting, som har at gøre med teaterverdenen. Giuseppe Piermarinis neoklassicistiske mesterværk blev indviet i 1778, og den dag i dag er det fortsat de store opera- og balletforestillinger, som trækker publikum til fra hele verden. Så frekventeret er teatret, at man skal bestille plads et par måneder i forvejen, hvis man vil overvære en forestilling.

En lille kilometer fra La Scala ligger Castello Sforzesco, der er et robust rødt borgkompleks, som blev opført som en fæstning for Visconti-familien i 1400-tallet og senere blev residens for Sforza-dynastiet, der regerede i renæssancens Milano. I dag huser borgen syv museer, som giver et spændende indblik i byens historie. Absolut mest kendt er imidlertid kunstneren Michelangelos ufuldendte mesterværk af en marmorskulptur, Rondanini Pietà, der viser en sørgende Jomfru Maria bag den døde Jesus.

Tæt på findes Milanos uden sammenligning mest berømte maleri, Leonardo da Vincis ”Den sidste nadver”, der er malet direkte på væggen i Santa Maria delle Graziekirken. Her er tilstrømningen af besøgende så stor, at billetter skal bookes måneder i forvejen, hvis man vil være på den sikre side.

0 Duomo er om noget Milanos vartegn. Katedralens smukke facade er i Candoglia-marmor.

0 Eataly er en stor kæde med alt det bedste, som Italien kan præstere af mad og drikke. Og det siger ikke så lidt.

Overvældende butiksarkader

deres udspring i Milano, og der foregår en evig rivalisering mellem Milano og Paris om at være den førende modeby. Og skønt Paris er en væsentlig større metropol, er det nok alligevel i dag Milano, som har førertrøjen på.

Shopping-mulighederne er store, men ikke billige, hvis det gælder nogle af de ovennævnte mærker. En pæn del af de dyre butikker holder til i de overdådige overdækkede arkader, Galleria Vittorio Emanuele II, hvis indgang ligger på domkirkepladsen. Selv hvis man ikke har den store interesse for indkøb i butikkerne – og måske heller ikke har tilpas livrem på kontoen – er et besøg i arkaderne, der er opkaldt efter Italiens første konge, et must. Lignende arkader findes flere steder i europæiske storbyer, men den i Milano er svær at slå i sin formfuldendte æstetik.

Også på gågaden, der ligeledes er opkaldt efter Vittorio Emanuele II, er der frit løb for at lufte kreditkortet. Det er dog i området, der går under navnet Den Gyldne Firkant nordøst for domkirkepladsen, at den største parade af byens fineste og dyreste butikker holder til. Igen, hvis ikke det er indkøb af dyre mærkevareprodukter, som frister, anbefales et besøg i området alligevel for at få en fornemmelse af den ”ånd”, som er lig med Milano. Man undgår ikke at bemærke den ydre elegance og stilfuldhed, som borgerne bærer med den største selvfølgelighed.

Er det mere den italienske mad og drikke, der trækker, anbefales forretningskæden Eataly, der har centre overalt i Italien, således også i Milano tæt på byens Porta Garibaldi-togstation. Her er samlet alt tænkeligt inden for landets gastronomiske tilbud. Smagfuldt indrettet i flere etager står diverse spaghettier på hylder, flankeret af barolo-vine og fuldmodne parmaskinker, som hænger fra loftet. Et udstillingsvindue af alt det bedste, nationen har at byde på.

Et stykke af Venedig i Milano

En sidste anbefaling skal være kvartererne langs Naviglio Grande og Naviglio Pavese i Milanos sydlige ende. Her spejler husfacaderne sig i det stille vand i kanalerne, mens der emmer af hygge og intimitet med afslappede gæster ved cafébordene.

Engang havde Milano et stort netværk af kanaler, men i løbet af 1900-tallet forsvandt grundlaget for dem, da kanaltransporten ophørte. Enkelte kanaler har dog heldigvis fået lov at blive og langs Naviglio Grande og Naviglio Pavese er der i nutiden fyldt med spisesteder, gallerier og chikke butikker. I sidegaderne til kanalerne er der også kreative eksempler på gadekunst, hvor især fantasifulde gavlmalerier byder på gode oplevelser. Det er langs Naviglio Grande, at stemningen når højdepunktet her i kanalområdet, for mens tusmørket sænker sig, så tændes gadelysene, og milaneserne sætter sig til rette ved de mange trattoriaer og nyder måske en af egnsretterne, Cotoletta alla Milanese. J

0 Milanos overdækkede arkader byder på både smukt syn og rige, men dyre indkøbsmuligheder. – Alle fotos: Jens Henrik Nybo.

Milano

Venedig

Nice ITALIEN Rom

MIDDELHAVET

Rejseinfo

SAS flyver direkte fra København til Milano. Vælger man at køre i egen bil, er der fra grænsen og færgehavnen i tyske Puttgarden cirka 1250 kilometer. Med tog tager turen fra Danmark op mod et døgn og involverer en håndfuld skift. Milano kan besøges året rundt. I vintermånederne bliver det ofte koldt. Forår, sensommer og efterår et pænt stykke ind i november er behagelige.