6 minute read
Canada Indbyggerne i Van couver er blandt verdens
from Rejser 2023
Den lykkelige metropol
Vancouver er et stort
Advertisement
tag selv-bord af alt det bedste, Canada rummer. Ifølge flere undersøgelser er byens indbyggere blandt verdens lykkeligste – trods rigelige mængder nedbør
Jens Henrik Nybo
rejser@k.dk Da den britiske kaptajn George Vancouver gik i land på et øde sted i det vestlige Canada i 1792, kunne han næppe forestille sig, at lokaliteten et par hundrede år senere ville være et storbyområde med næsten tre millioner sjæle.
Kaptajnen med de hollandske aner havde for den britiske flåde kortlagt store dele af den nordamerikanske stillehavskyst, og til ære for denne bedrift, blev det dengang lille bosted opkaldt efter ham. Små hundrede år senere, i 1886, opnåede bostedet status som by, og det var også omkring det tidspunkt, at den fik jernbaneforbindelse med det øvrige Canada. I dag er Vancouver en sprudlende metropol i delstaten British Columbia, beliggende lige nord for USA, og er et økonomisk kraftcenter med Stillehavet lige ved døren. Sådan da, for den store ø, Vancouver Island, ligger lidt og spærrer for oceanet.
Vancouver er et stort tag selv-bord af alt det bedste, Canada rummer. Byens borgere ligger ofte i top i de tests, der påstår at kunne udpege de lykkeligste i en by, region eller et helt land. Men det er ikke kun tør statistik. Man mærker det ligefrem, når man går rundt i gaderne i byen og omegnen. Smil, åbenhed og rummelighed er velkendte træk hos ”vancouverites”. De har da også god grund til at være tilfredse. Byen er velstående, her er rent i gaderne, minimal forurening; klimaet er rimeligt mildt, om end langtfra et af de tørreste steder på kloden. Og så er der beliggenheden. Den er uimodståelig. Vildmarken, bjergene og masser af vand ligger lige om man finder en af byens store ikoner: Dampuret, som hvert kvarter spyr damp ud fra fem små skorstene, og det er dampen, som genererer fløjtelyden fremfor klokkespil. Dampuret ser gammelt ud, men er først kommet til i bybilledet i 1977. Bydelen derimod har en længere forhistorie og er navngivet efter ”Gassy” Jack Deighton, en engelsk sømand, der gik i land i 1867 og åbnede en bar. Som årene gik, skød en landsby op omkring saloonen, og området blev kendt som Gassy’s Town – nu altså Gastown. Det er også i denne bydel, at en masse små nichebutikker er åbnet de seneste år.
I Gastowns nabo-bydel, Yaletown, er der lige et par stænk mere sofistikation. Bydelen er et hundedyrt sted at bo, og de høje boligpriser følges da også af dyre gourmet-restauranter, anerkendte kunstgallerier og et utal af designerbutikker med vildt dyrt tøj.
Et interessant besøg får man i Yaletown Brewing Company. Det er et mikrobryggeri, som fremstiller udsøgt og prisbelønnet øl. Lokalerne er store og smagfuldt indrettede med både restaurant og bar, men det er udenfor, de fleste vælger at bænke sig. Her kan man nyde det spraglede folkeliv, som passerer forbi til et fortræffeligt glas øl.
1000 km
STORE SLAVESØ
C AN AD A
Vancouver
Edmonton hjørnet – helt bogstaveligt talt. Om det er nærheden til den rene, flotte natur, som gør, at mange vælger at spise økologisk, er nemt at antage. På byens markeder og i forretningerne er der et overtal af skilte, som siger ”organic”.
Tidlig bosættelse
Nok regnes Vancouvers historiske grundlæggelse for at være i 1792, da George Vancouver gik i land. Men reelt rækker historien langt, langt længere tilbage, idet indianske samfund har levet her i et ukendt antal tusinder af år. Sikkert er det imidlertid, at konkrete arkæologiske fund fortæller, at forskellige folkeslag som blandt andet musqueam- og squamish-stammerne levede her allerede omkring 10.000 år f.Kr. De oprindelige folks ur-lange tilstedeværelse vægtes højt i nutiden, hvilket flere steder i byen og dens omegn bærer tydelige vidnesbyrd om. I hjertet af byen i Stanley Park står for eksempel en parade af høje, imponerende totempæle.
De fleste af byens attraktioner ligger inden for gåafstand eller en kort tur med de små vandbusser, som tøffer i pendulfart over strædet til de populære bydele, Granville Island og North Vancouver. Om dem mere senere. Også vandbussernes fremdrift kommer fra miljøvenlige motorer, ligesom det gælder byens øvrige offentlige transport. Centrum af Vancouvers downtown er Granville Street og Robson Street, hvor de mange shoppingcentre ligger. Gastown og Yaletown er to populære bydele, som begge ligger ikke så mange minutters gang på hver sin side af Robson Street. Det er i Gastown,
Rejseinfo
Der er ingen direkte flyforbindelser fra Danmark til Vancouver. Man må enten via en europæisk lufthavn eller flyve nonstop til for eksempel Toronto – eller en amerikansk lufthavn – og derfra videre. Vancouver kan besøges året rundt, men perioden fra april til oktober er at foretrække. Vær forberedt på nedbør året rundt. Book gerne hotel i god tid, for byen er populær, blandt andet afvikles der mange konferencer i Vancouver.
Ø-identitet i Granville
Vancouvers vandbusser sejler over til Granville Island på under 10 minutter, og turen i sig selv er en fornøjelse, når man når længere ud i strædet, hvor downtowns skyline folder sig ud i al sin vælde.
Bussen lægger til ved en mindre anløbsbro, og forude venter Granville, som er endnu en populær bydel, sikkert også hjulpet af dens status som ø. Nok fører en af de store broer herover, men bydelen har stædigt fastholdt sin ø-identitet.
Mange søger herover alene på grund af det velassorterede kæmpemarked, som holder til i en arkitektonisk perle af en bygning. Her er velnærede tomater, irgrønne agurker, svulmende druer, fisk i alle former og farver. Og så er her et væld af gallerier og kunstnerværksteder, som har til huse i nogle af de gamle bygninger, som heldigvis har fået lov at blive stående. Granville Island har selvfølgelig også sit eget mikrobryggeri, Granville Island Brewing. Ude på en stor terrasse kan man sidde og nyde den fabelagtige udsigt til downtown på den anden side af vandet.
Vancouver rummer desuden Canadas største og en af Nordamerikas største chinatowns, som nogle af byens næsten 500.000 indbyggere af kinesisk afstamning bor i.
Det er en spændende og overraskende bydel, hvor timerne nemt går med opdagelser. Dr. Sun Yat-Sen Classical Garden er en skøn oase midt i bydelen. Haven er ikke voldsomt stor, men yndefuld med sine vandløb og små pavilloner, hvor smalle stier flankeret af spinkle hængepile fører de besøgende rundt. Haven er den eneste uden for Kina, som er bygget i den stil, som Ming-dynastiet anvendte.
Det var kinesiske emigranter, beskæftiget med anlæggelse af jernbaner, som i slutningen af 1800-tallet klumpede sig sammen i den østlige ende af den halvø, som i dag huser Chinatown. Igennem store dele af 1900-tallet voksede bydelen, og selvom en stor del af beboerne i dag er flyttet til bydelen Richmond, så er Chinatown fortsat et hit blandt turisterne i Vancouver. J
0 Næsten overalt i Vancouver er der – som på det store billede øverst – udsigt til vand. Lystsejlads er derfor ikke underligt en populær fritidsaktivitet. Det mindre foto stammer fra det store madmarked på Granville Island, der ligger en 10 minutters færgetur fra centrum af Vancouver. – Begge fotos: Jens Henrik Nybo.