Voxpop Anmelderne: Det ser vi frem til i sæsonen

Kristeligt Dagblad Lørdag 27. august 2022 forventningens glæde | Fra iscenesættelse af kontroversielle emner til moderne opsætninger af klassiske værker: Den kommende sæson står for døren på de danske scener. Her er de forestillinger, som Kristeligt Dagblads anmeldere anbefaler

Anmelderne: Det ser vi frem til i sæsonen

Jeg glæder mig til at svælge i skandalerne og forførelseskunsten

Kathrine Maria Amann, teateranmelder

Jeg glæder mig til at se ”Mørkt Forår” på Betty Nansen, som åbner deres efterårssæson i september. Forestillingen er baseret på den tyske surrealist og billedkunstner Unica Zürns (1916-1970) ikoniske roman fra 1969. Den handler om et ret kontroversielt emne, nemlig en lille piges erotiske besættelse af mænd. Zürns prosa går lige i kødet på et af de mest velbevarede tabuer – børns seksualitet. Det bliver spændende, hvordan man har tænkt sig at iscenesætte sådan en roman og et så relativt intrikat emne, og hvordan man vil konvertere Zürns ret fine barneblik på seksualiteten. Det er det unge instruktørhåb Amanda Ginman, der både står for dramatisering og instruktion, så jeg forestiller mig et alt andet end kedeligt møde mellem de her to uforfærdede kunstnere fra hver deres tid.

Jeg vil også gerne fremhæve det lidt oversete værk ”Farlige Forbindelser”, der kører på Det Kongelige Teater i slutningen af sæsonen fra januar. Det bygger på en brevroman fra 1782 om to personer, Vicomte og Markise, der i en slags erotisk leg prøver at forføre så mange som muligt. Stykket handler både om selve forførelsens kunst og forbindelsen mellem magt og erotik. Romanen var i store dele af 1800-tallet ulovlig på grund af sit umoralske og eksplicitte indhold. Jeg glæder mig til at svælge i dekadencen, skandalerne og den her fine franske forførelseskunst, ligesom jeg glæder mig til se, hvad de får ud af det på scenen. Det er det scenekunstneriske power-couple instruktør Staffan Valdemar Holm og scenograf Bente Lykke Møller, som står bag. Jeg har bemærket, at der både i denne og sidste sæson er en hældning mod det mørke og tabubelagte, især i forhold til perversion og seksualitet. Det mørke var også i foråret på spil med for eksempel ”Kannibalen” og ”O’s Historie”, og det fortsætter ind i den her sæson.

Sidst men ikke mindst glæder jeg mig til ”Orfeo” på teater Sort/Hvid. Det er totalteater, der tager afsæt i Monteverdis ”L’Orfeo” og i myten om Orfeus og Eurydike. Det er ikke til at sige, hvad der venter os. Christian Lollike iscenesætter, så det bliver med garanti både uforudsigeligt, aktuelt og grænseoverskridende. J

Fortalt til Svend Andreas Worre Sørensen

ssoerensen@k.dk

En smagsprøve på forskellige perioder og stilarter – ganske billigt

En overset dansk perle får chancen i fornemt selskab

Alexander Meinertz, balletanmelder

Fra den 23. oktober kan man opleve et blandet program på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, som hedder Dans2Go. Konceptet er tænkt som en introduktion til balletten som kunstart, hvor publikum kan få en smagsprøve på de forskellige historiske perioder, dramatiske udtryk og stilarter, og hvor billetterne er billige. I det her program ser jeg selv mest frem til at opleve et værk af den amerikanske koreograf Justin Peck kaldet ”Belles-Lettres”. Peck er hovednavnet på programmet, han er huskoreograf ved New York City Ballet, og det er første gang, Den Kongelige Ballet får hans arbejde på repertoiret. Ud over ”Belles-Lettres” er den kendte, traditionelle og poetiske hvide svane-pas de deux fra ”Svanesøen” på programmet, hvor resten af aftenen består af helt nye værker fra Det Kongelige Teaters væksthusprogram, Koreorama. Her eksperimenterer dansere med interesse for koreografi i et lukket rum, hvor de bedste arbejder så vises for publikum.

Jeg ser også meget frem til at se det romantiske hovedværk ”Giselle” igen, der har sæsonpremiere den 3. september, også i Den Kongelige Ballet på Gamle Scene. Det er et historisk værk fra 1841, der kom til at samle hele romantikkens idéverden. Et kærlighedsdrama, hvor især anden akt tager livtag med vores forestillinger om åndelighed, transcendens og udødelig kærlighed. Som noget helt særligt ved opsætningen af Silja Schandorff og Nikolaj Hübbe, har Schandorff med nogle små, subtile greb skabt en helt ny vægtning og faktisk genial forståelse af titelfiguren Giselle som kvinde og kunstner.

Det er interessant at se, hvordan ballet, som jo er en kunstart med dybe rødder i en aristokratisk kultur, arbejder med at forstå dens traditionelle fremstillinger af for eksempel kønsroller i en globaliseret og demokratisk verden, hvor der er fokus på diversitet og ligestilling. Der bliver altså lavet små ændringer i fortolkningerne af teksterne for at gøre dem mere inkluderende.

Den kommende sæsons absolutte højdepunkt var egentlig opsætningen af John Neumeiers ”Othello”, der desværre blev aflyst med anklager om stereotyp, racistisk fremstilling. Det var efter min mening en klar og kritisabel fejl – balletten er faktisk det modsatte, den er anti-racistisk – og det er et eksempel på, hvor følsom værdi- og identitetsdebatten er, og hvor let den kan afspores. Også i ballettens verden. J

0 Balletanmelder Alexander Meinertz ser blandt andet frem til den poetiske pas de deux fra balletten ”Svanesøen”, der vises som en del af årets Dans2Go program på Det Kongelige teater i København. Her ses danserne Ida Praetorius og Marcin Kupiñski i teatrets opsætning af svanesøen sæson 20162017 — Foto: Costin Radu

Peter Dürrfeld, musik- og operaanmelder

Den 7. oktober har den Den Jyske Opera premiere på en dobbeltforestilling i Sønderborg, som resten af efteråret kører forskellige steder i Jylland. Man har fundet en lidt overset dansk opera, der hedder ”La Vendetta” af komponisten Asger Hamerik. Det er en forholdsvist moderne opera, som er gået en smule i glemmebogen, men nu tages frem igen på den store scene. Den blev i sin tid bestilt af det legendariske operahus Teatro alla Scala i Milano som den eneste danske opera nogensinde. Den er kombineret med en mere kendt opera, nemlig ”Il Pagliacci”, også kaldet ”Bajadser”, af Ruggiero Leoncavallo. Han er en af de mange komponister, der skrev én fantastisk opera, han ikke kunne leve op til efterfølgende.

Den har en typisk melodramatisk handling og meget smægtende musik, som lever op til folks forventninger for dramatiske og sørgelige italienske operaer. Den opføres oftest med en opera, der hedder ”Cavalleria Rusticana”, men nu lægger man den sammen med en mere sjælden og endda dansk opera. Nogle operaer får ikke rigtigt en chance, fordi de er for korte, og jeg synes, det er forfriskende, at kortene bliver blandet en gang imellem.

Jeg ser også meget frem til den tjekkiske opera ”Katja Kabanova” af komponisten Leos Janácek. Den kører på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i september og oktober. Det er en meget smuk og relativt moderne opera fra 1921, som jeg har hørt i flere forskellige indspilninger. Den emmer af tjekkisk folkemusik og synges endda på tjekkisk med danske tekster. Den spiller på de klassiske temaer om kærlighed og død, men den har dog lidt mere kant end klassiske, italienske operaer.

Jeg ser også meget frem til en moderne opsætning af Gioacchino Rossinis ”Askepot”, der kører på Den Kongelige Operas Store Scene fra den 11. september. Det er en opsætning af nordmanden Stefan Herheim, der er specielt kendt for at forny klassiske operaer. Rossinis ”Askepot” er en bel canto-opera og altså musik, der ikke kradser i øregangene. J