Interview Madame

Madame Nielsen ofrer gerne sig selv

Madame Nielsen pres-

ser sit publikum ud i det ubehagelige – og sig selv over grænsen. For hvorfor leve, hvis det ikke er med livet som indsats, siger kunstneren, der er aktuel med teaterstykke og bog

interview

Jeppe Schropp

schropp@k.dk Madame Nielsen har taget sin røde silkekjole med i dagens anledning. Helst ville hun ikke fotograferes, fordi det hver gang er en kraftanstrengelse at skulle stille op for kameraet. Men pludselig fik hun et natursyn, skrev hun fra sin kryptiske mailadresse med titlen ”udgaaet” en uge før mødet med Kristeligt Dagblads journalist og fotograf.

Hun, som tidligere var ”han” og gik under navnet Claus Beck-Nielsen, senere Helge Bille, optræder i efteråret endnu en gang i en genopsætning af forestillingen ”Verdensfrelserinden”, som hun selv i samarbejde med dramatiker Christian Lollike står bag konceptet til. Forestillingen spiller på teatret Sort/Hvid i København, hvor den havde premiere i 2021. I samme åndedrag færdiggør og udgiver hun et romanværk på fire bøger, hvoraf to allerede er udgivet. ”Pentagon smeltet” hedder det samlede værk.

Det er i den anledning, hun for et øjeblik siden stod i den medbragte røde silkekjole midt i en sø et sted i skoven lidt udenfor Sorø på Vestsjælland for at få fotograferingen overstået. Hun har nu sat sig ved et cafébord på byens stationscafé med espresso, et glas havredrik og en hummus-sandwich foran sig og forklarer, hvad natursynet, der gjorde, at hun overtalte sig selv til fotograferingen, i grunden gik ud på. ”Jeg var indfældet i skoven. Jeg vadede rundt i søen, som ingen bund havde. Til gengæld kunne jeg mærke, sanse, at der var tusinder års transformation under mig i en sump af råd og omdannelse og liv. Det var en undersøgelse i sig selv,” siger hun.

Netop naturen er central i ”Verdensfrelserinden”, hvor 59-årige Madame Nielsen selv bærer hovedrollen. I et angreb på menneskehedens reelle vilje til at redde kloden fra klimaforandringerne, tager hun forskellige roller på sig. På hver sin måde selvopofrende og martyrisk. Iført en stramtsiddende sort kjole, siden en hvid nonnedragt, en guldfarvet bh og til slut med guldmaling i ansigt, alt akkompagneret af en strygekvartet. Hun får publikum til at indgå en pagt om at lægge deres liv om, og hun tvinger dem til at forholde sig til spørgsmålet: Hvor meget er du egentlig villig til at ofre for klodens overlevelse?

Orden i kaos

Spørgsmålet står centralt i hendes egen tilværelse. Kort før coronapandemien indskrev Madame Nielsen sig på nonneklosteret Maria Regina Martyrum i Berlin i en prøveperiode. I klimaets navn, men også for at udforske den ultimative ofring af sit selv, fortæller hun. ”I de fleste klostre er idealet, at tiden ikke er en pil, men en cyklus. Alt i klosteret følger årets gang, alt, man spiser, producerer man selv. Man forbruger ikke andet end det absolut nødvendige. Samtidig har man et tæt forhold til dyrene og planterne,” siger Madame Nielsen, som ikke længere flyver eller kører i bil og i stedet transporterer sig til fods. Også når hun skal holde et foredrag i den anden ende af landet. ”Jeg er fascineret af den enormt regulerede livsstil. At man i yderste konsekvens ikke tænker sine egne tanker. I middelalderen betød det at være i bøn hele tiden, så man var ét med Gud, hvilket er en ekstrem tanke. Men hvis man er en meget kaotisk person som mig, som oversætter sin voldsomme vilje til form, så er det at forvandle sit hele liv til rent værk meningsfuldt.”

Hun taler om at ofre sine vaner og måske noget af sig selv i klimaets navn. Og netop hun er erfaren udi det med at give noget af sig selv. For der er intet skel mellem væsenet og værket Madame Nielsen, slår hun fast.

I 2001 erklærede hun Claus BeckNielsen død, og inden hun blev Madame Nielsen i 2013, har hun båret adskillige navne og identiteter. Hendes rejse gennem sine forskellige udtryk og identiteter har ført hende til Irak i 2000’erne, op gennem flygtningestrømmen i 2015 og på vandring iført kjole i Etiopien i 2016. Det var en af de sidste gange, hun fløj, påpeger hun.

Et par gange har Madame Nielsen fået tæsk. Og dér, i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa, stod hun pludselig blandt en flok fulde mænd, som kastede sten efter hende, fortæller hun med alvor i stemmen. ”Ja, jeg tager chancer. Mit liv er et eksperiment.” Hun spærrer øjnene op. ”Det er en undersøgelse, som har livet som materiale, men netop også livet som indsats. Det sætter livet på spil, men det giver det også meningsfylde. For hvorfor skulle man leve, hvis det ikke var med livet som indsats?”, siger Madame Nielsen, som dog indrømmer, at det er opslidende. ”Jeg kan aldrig træde ud af det. Så jo, det er hårdt. Men samtidig er det et kick. Jeg lever intenst, og måske lever jeg kortere, men det gør ikke så meget. I vores tid er der en forestilling om, at man skal leve så længe som muligt i stedet for at være her så opmærksomt, så udfoldende som muligt i den tid, vi er her.”

Udfold potentialet

Så hun lever på grænsen til døden, og om et øjeblik er det måske forbi. Det har hun lidt provokerende gentaget over for journalister i nogle år. ”Det er næsten forbudt at sige, at man snart skal dø. ’HVAD mener du?’, spørger folk chokeret. Men så slemt er det ikke – at man lever og dør. Sådan har Gud villet det,” siger hun ironisk. ”Men Gud sagde også, at du skal herske over dyr og planter. Der er gået noget galt i oversættelsen af den formulering, for det er en af de største misforståelser nogensinde.” ”I modsætning til dyrene er mennesket et sælsomt væsen, som bruger alt det, det kan i så høj grad som muligt. Mennesket gør sig tit dummere, end det kunne være, lever et mere idiotisk liv, end det kunne gøre, og stiller mindre

0 ”Det er i brændpunkterne, at mulighederne for forandring træder frem,” siger Madame Nielsen. For nylig oplevede hun at få et syn af sig selv, der vadede rundt i en bundløs sø. Her er hun fotograferet i Lille skovsø i Akademiets skov ved Sorø. – Foto: Leif Tuxen. krav til sig selv, end det burde. Forlanger mere af andre. Blandt mange er der en forbløffende modvilje, en fortvivlet modstand mod at gøre sit yderste og påtage sig ansvaret for realiseringen af det ufattelige potentiale, vi alle er blevet givet.”

Madame Nielsen ved godt, at hun provokerer med sit værk. Men hun gør det ikke for provokationens skyld, forsikrer hun. ”Jeg gør jo ikke det, jeg gør, for at være imponerende eller for at få folk til at sige: ’Hvor er du modig.’ Men det er i brændpunkterne, at mulighederne for forandring træder frem. Nogle gange ser vi vores samtid og os selv tydeligst i undtagelsestilstandene,” siger hun.

Hun bliver afbrudt af et tog, som suser forbi jernbanecaféen. ”Ha ha, det er vidunderligt,” ler hun. ”Se, vi vil hele tiden være i kontrol, men pludselig må jeg holde min mund. Nogle gange skal vi tvinges til at slippe kontrollen og provokeres, hvis vi skal ændre noget i os selv.” ”Hvis vi vil. Hvis vi tør!” J

Madame Nielsen

Født den 6. maj 1963. Døbt Claus Beck-Nielsen, men erklærede i 2001 Claus Beck-Nielsen for død. I 2013 stod kunstneren, forfatteren, iscenesætteren og performeren frem i skikkelse af Madame Nielsen. Har siden 2013 blandt andet udgivet romanerne ”Den endeløse sommer”, ”The Monster” og ”Lamento”. Er aktuel med romanværket ”Pentagon smeltet”, som består af fem romaner (fire bøger), hvoraf de to bind ”Kendsgerninger” og ”Min fars død” er udgivet. Fra den 16. september genopføres ”Verdensfrelserinden”, instrueret af Christian Lollike, på teatret Sort/Hvid i København. På scenen er Madame Nielsen og strygekvartetten Halvcirkel.

Jakob Kudsk Steensen Berl-Berl

4. jun. — 23. okt. 2022

Den unge danske samtidskunster Jakob Kudsk Steensen indtager ARoS med det enorme, virtuelle og altomsluttende kunstværk Berl-Berl.

aros.dk/berl

Det er et rimelig syret trip

kunstkritikk.no Storslået museumspræsentation

Kunsten.nu

Et fuldstændig magnetisk kunstværk

Information

Politiken Jyllands-Posten

Jyllands-Posten ...et brag af en udstilling...

Kunsten.nu Sten Saks Papir

25. jun. — 15. jan. 2023

Udstillingen er opdelt i tre rum og viser værker fra museets samling, der relaterer sig til kategorierne: Sten, saks og papir.

aros.dk/ssp

Jeremy Shaw, Phase Shifting Index, 2020

Vertigo

9. apr. — 4. sep. 2022 Sidste chance 4. sep.

Med fem installationsværker af markante internationale samtidskunstnere udvider udstillingen Vertigo begrebet svimmelhed til at spejle en samtid præget af voldsomme forandringer.

011 ), 2 Hound Lilib eth C u e n c a Ra smussen Hair Ball # 1-5 ( Afghan

Foredrag

aros.dk/vertigo

Franciska Clausen – Hele billedet

8. okt. — 26. feb. 2023

Med afsæt i over 200 værker fokuserer udstillingen på usete sider af en enestående dansk kunstner, og viser hvorfor og hvordan, værkerne er relevante for et nutidigt publikum. aros.dk/clausen

Åbner 8. okt.

Med seks forskellige foredrag sætter ARoS i samarbejde med Sparekassen Kronjylland fokus på Kreativitet. I en hyldest til det mod det kræver at følge sin egen kreativitet, intuition og ide møder vi en række kulturpersonligheder der fortæller deres personlige historie.

28. september Nils Malmros 11. oktober Manu Sareen 29. november Sissel-Jo Gazan

Se alle foredragene og køb billetter på aros.dk/talks