Scene&Kultur

FOTO: LEIF TUXEN Scene Kultur TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 27. AUGUST 2022 & Det første møde med scenekunsten er noget ganske særligt. Kristeligt Dagblad var med på Samsø, hvor børn hen over sommeren lod sig opsluge i operaens verden. Reportage side 32-33

Simone de Beauvoir er brutalt moderne 10 Reportage På Palsgaard Sommerspil er amatørteatret en livsstil 12 Tendens Fra slagmark til scenekant: Krigen er rykket ind på teatret 14 Voxpop I mange år stod de selv på scenen – nu kigger de op mod den 16 Interview Madame Nielsen ofrer gerne sig selv 18 Guide Bliv dus med balletten 22 Dobbeltinterview Mette Døssing og Anne Plauborg: Døden smager som fordær vet farsbrød 24 Reportage skoven bliver du hoved person i et sanseligt spil 26 Baggrund trækker spor ind i nutidens scene- og kulturliv 28 Tendens scenekunsts berettigelse 30 Fotoreportage Koppelpar laver epos om skoene ved Donau-floden 32 Reportage På Samsø er opera også for de mindste 34 Nyhedsbaggrund At være eller ikke at være –stueren 36 Interview værksteddesignerens 38 Noter og quiz indhold 8 16 32 4 FOTO: LEIF TUXEN FOTO: LEIF TUXEN FOTO: RITZAU SCANPIX SKJOLDBORGROBINFOTO:

Kristeligt Dagblad Lørdag 27. august 20222 | Scene&Kultur

Dette efterår er det 300 år siden, at dansk teater blev født, og siden har traditionen for det folkelige teater stået stærkt på landets scener. I Kristeligt Dagblads tillæg Scene&Kultur får du indblik i, hvilke temaer og tendenser der præger det danske sceneliv netop nu. Tak, fordi du læser med. Benedikte Christine Rasmussen, jourhavende og tillægsredaktør, Kristeligt Dagblads kulturredaktion 4 Reportage Ludvig Holberg var afgørende i sin samtid – og er det også i dag 6 Voxpop Anmelderne: Det ser vi frem til i sæsonen 8 Interview Skuespiller Sarah Boberg:

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Jeppe Duvå | Redaktør: Benedikte Rasmussen | Layout: Grethe Nielsen | Tryk: Sjællandske Medier A/S

4. september 14:00-17:00 Storme læst af Sonja Richter – SkæbneAnekdoter LIVE 6. september 16:00-17:30 Campingkvinder åbningsreception Fri adgang med tilmelding 9. september 18:00-21:00 Den udødelige historie læst af Ellen Hillingsø – Skæbne-Anekdoter LIVE 11. september 14:00-15:15 Ringen læst af Thure Lindhardt –Skæbne-Anekdoter LIVE 13. september 18.00-19:30 Koncertvandring med Pernille Rosendahl – QUEENS Golden Days 15. september 18:30-20:00 Vendepunkter med Gry Jexen, Ritt Bjerregaard og Anne Sophia Hermansen – QUEENS Golden Days 6. oktober 18:30-20:00 Skæbnerelationer med Claus Hempler og Lotte Garbers 25. oktober 18:30-20:00 Køn i kulturen, musik - med Annika Aakjær, Lucia Odoom og Rikke Viemose 6. oktober-30. april Særudstilling – 42 værker i sølv, perler og diamanter fortæller om Karen Blixen 27. oktober 18:30-19:30 Karen Blixen og musikken med Lene Brandt 1. november 18:30-20:00 Fra en anden tid med Kim Leine og Elisabeth Skou Pedersen 15. november 18:30-20:00 Vendepunkter med Ib Michael, Henrik Mulvad og Anne Sophia Hermansen 22. november 18:30-20:00 Skæbnerelationer med Jeanett Albeck og Lotte Garbers 16. september 18:00-19:30 Tinus i en hyldest til Karen Blixen –QUEENS Golden Days 18. september 10:00-14:30 Mini-BioBlitz med Vicky Knudsen og Bjørli Lehrmann 21. september 18:30-20:00 Vendepunkter med Hanne-Vibeke Holst, Søren Pind og Anne Sophia Hermansen 14. september 18:00-19:30 Argumenter imod kvinder og Karen Blixen med Birgitte Possing – QUEENS Golden Days 27. september 18:30-20:00 Køn i kulturen, lm – Ditte Hansen, Lotte Andersen og Rikke Viemose 7. september 19:00-20:30 Karen Blixens 60 års dødsdag med musik og oplæsning – fri adgang Se mere og hent billet på blixen.dk/arrangementer Rabat og andre fordele med årskort 25. august 18:30-20:00 Skæbnerelationer – Happy end med Kim Fupz Aakeson og Lotte Garbers 28. august 16:00-17:00 Opera i haven med Gitta-Maria Sjøberg og pianist Irene Hasager. 30. august 18:00-19:30 Dykkeren læst af Alban Lendorf – Skæbne-Anekdoter LIVE 2. september 18:00-20:30 Babettes Gæstebud læst af Birgitte Hjort Sørensen – Skæbne-Anekdoter LIVE Danske Digterruter i Fuglereservatet . Fri adgang Med kunsten ud i verden Forfatterhjem · Litteraturhus · Fuglereservat

Den 23. september 1722 blev Ludvig Holbergs ”Den Politiske Kandestøber” uropført på Grønnegadeteatret i København. Det var første gang nogensinde, at teater gængere kunne opleve et teaterstykke på dansk, og dato en regnes derfor som fødselsdagen for dansk teater. Både før og siden bevægede Ludvig Holberg sig i mange forskellige litterære og dramatiske genrer, men han er mest kendt for teaterstykker som ”Jeppe på Bjerget” og ”Erasmus Montanus”. Landet over markeres 300-året for dansk teater med forestillinger, udstillinger og projekter. Hele programmet kan findes på hjemmesiden: danskteater300aar.dk.

4 | Scene&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 27. august 2022

1 inddanskeforfrontløberHolbergLudvigvaratfådetsprogpåteaterscenen.–MichaelEisenberg/RitzauScanpix

– Foto: Jacob Weinkouff Hansen.

Ludvig Holberg var afgørende i sin samtid – og er det også i dag

Det gør os helt unik ke internationalt, og det er det, den store verden be mærker ved os. Vi skal rette ryggen og være stolte af den arv,” siger han. J 300-året for dansk teater

”Vi besidder i Danmark en unik arv indenfor drama tik og skuespilkunst. Den kombinerer det satiriske og ironiske med det realistiske. Inden for dramatikken kan man følge den tråd helt fra Ludvig Holberg til nuti den,” siger han. ”Men det ses også i film. Her tænker jeg for eksempel på Lars von Trier, der også kombinerer det satiriske og absurde med den realistiske samtidsskildring. Og det er netop det miks, der bliver grundlagt i den oprindeli ge Ludvig Holberg-sammenhæng.

I september er det 300 år siden, at Ludvig Holbergs ”Den Politiske Kandestøber” blev fremført som det første professionelle teaterstykke på dansk nogensinde. Kristeligt Dag blad har besøgt gården, hvor han boede den sidste tid af sit liv 300 år med dansk teater Jacob Weinkouff Hansen jhansen@k.dk Bagerst i en herregårdshave på Vestsjæl land står et gammelt, rundt stenbord. Det er ikke hvem som helst, det har tilhørt. For manden, der fik bordet her til Tersløsegaard nær Dianalund, var Ludvig Holberg (1684-1754). ”Her har han siddet og skuet ud over markerne, hvor bønderne arbejdede. Deres arbejde værdsatte han me get højt,” siger Jeanette Rask Bertelsen. Hun er museuminspektør på Tersløsegaard, som Ludvig Holberg ejede i de ført på en offentlig scene, og derfor betragtes som dansk teaters fødsel, har man her på Tersløsegaard la vet en særudstilling om Holberg. Den kan opleves i her regårdens lokaler, der i dag er blevet til museum. Det er netop transformationen fra herregård til muse um, som Jeanette Rask Bertelsen fortæller om, mens hun går rundt langs gårdens hvidkalkede mure. ”Ad to omgange er gården opkøbt og reddet af tidlige re elever fra Sorø Akademi. De besluttede sig for at ind samle midler til istandsættelse af gården som mindes mærke for Ludvig Holberg, der med sin formue var med til at sikre akademiets overlevelse som uddannelsesin stitution i sin tid,” fortæller hun. ”Museet i sin nuværende form stod færdigt i 1916. Alt skulle nærmest restaureres på grund af gårdens ringe stand. Dørgreb, dekorationer, døre, gulve og interiør er udført, som det kunne have set ud på Holbergs tid. Det vil sige, at ikke alle møbler er de autentiske, fra da Hol berg boede her, men nogle lignende. Dog er vi i besid delse af en særdeles vigtig genstand, Holbergs kaffe kop. Den, ved vi med sikkerhed, er købt ved en auktion over Holbergs indbo. Tersløsegaard er den eneste af Ludvig Holbergs boliger, som er bevaret i dag.”

Teater til den almindelige borger I haven er der opført en sceneplads med et lysebrunt stofsejl henover, og foran scenen står blå plastikstole opstillet på rækker. På dem har publikum i sommerens løb kunnet sætte sig til rette og opleve nogle af Ludvig Holbergs komedier, oplæsninger og foredrag om litte Går man indenfor i den ene af herregårdens tre læn ger, finder man den faste udstilling, der udgør rekon struktionen af, hvordan der kunne have set ud på her regården i den tid, den tilhørte Ludvig Holberg. Her er indrettet med gamle møbler, hvoraf nogle få menes at have tilhørt Ludvig Holberg. I samme længe finder man også tre øvrige rum. De udgør den nye del af museet, som er indviet i år for at markere 300-året for dansk te ater. Udstillingen, der hedder ”Holbergs Masker” er bygget op omkring bogen ”Holbergs Masker. Komik og satire i 300 år”, der blev udgivet i december. Bag både udstillingen og bogen står den danske teaterhistoriker og dr. phil. Bent Holm. Han oplever opførelsen af Ludvig Holbergs første komedie for 300 år siden som et helt afgørende øjeblik for dansk scenekunst og for det danske samfund generelt. Det var sammen med den første dansksprogede teaterfore stilling nogensinde, at teateret blev til gængeligt for den almindelige dansker. ”Det er jo et oplysningsprojekt. Med Ludvig Holbergs egne ord ville han ’omstøbe disse rigers almue for at gøre dem til borgere’. Det handler om at bi bringe folk en kritisk og rationel be vidsthed. Han var i den forstand moder nist og ville dirigere befolkningens fokus over på egen samtid med et kritisk blik, fremfor at skildre gu der, helte og mytologiske figurer, som det ellers var normen på det tidspunkt. Det gjorde han med et realistisk og kritisk, men samtidig grotesk blik. Og der var han helt unik for sin tid,” siger Bent Holm. Sprogets foregangsmand Ludvig Holberg var ikke blot afgø rende for udbredelsen af teater til folket. Han var det også for dansk litteratur, fortæller Peter Zeeberg, ledende redaktør ved det dansknorske samarbejdsprojekt Ludvig Holbergs Skrifter, der arbejder med at samle og udgive tekster af den dansk-norske forfatter og dra matiker.”Noker det teater, vi alle sam men tænker på, når det handler om Ludvig Holberg, men hans forfatter skab før teater er ganske stort. Og det helt centrale er, at det var på dansk. Med Ludvig Holberg bry der litteratur på dansk for alvor igennem,” fortæller han. ”Hans debutværk er en europahistorie på dansk. Så dan et værk ville man på det tidspunkt normalt ikke have skrevet på dansk. Det havde været på latin, tysk eller fransk. Han skriver i oplysningstiden, hvor sund fornuft og nytte, af det man laver, er det centrale. Litte ratur og forskning skal udbredes til et bredt publikum og ikke længere være for en snæver akademisk kreds. Han var simpelthen forgangsmanden i gennembruddet for litteratur på dansk. Da han begynder, bliver der stort set ikke skrevet på dansk. Da han dør, er alt på dansk.” Det satiriske og realistiske Betydningen af Ludvig Holbergs indførelse af det dan ske sprog og oplysningstanken på teaterscenen nøje des ikke med at være afgørende i begyndelsen af 1700-tallet.”Komedierne fortsatte med at være det faste repertoi re på de danske teatre i 200 år efter. Hvis man i 1800-tallet eller begyndelsen af 1900-tallet gik på Det Kongelige Teater, ville man kunne være sikker på, at der i løbet af et par dage ville komme noget Holberg. Det var kernen. Han har kæmpe stor betydning. Hans værker er noget af det, der har ramt flest mennesker gennem flere hundrede år. Og de gør det stadig i dag,” siger Peter Zeeberg. Og spørger man Bent Holm, er det ikke kun i Ludvig Holbergs egne værker og teaterstykker, man ser en af smitning i nutiden.

0 På museet Tersløsegaard, som Ludvig Holberg ejede og boede på i slutningen af sit liv, fejres 300årsjubilæet for dansk teater denne sommer.

Meditations in an Emergency 2 Lærke Lauta udforsker det flertydige og det gådefulde i en ny udstilling. Augustiana, Augustenborg ifølgeVerdenPelle Hej! Jeg hedder Pelle, og jeg er femog-en-halv-år gammel! LiveNena:2022 Det tyske pop-ikon er lyden af nogle af 80’ernes største hits. Broagerhallen RatsmusikHamburger En spændende eftermiddag i den tidlige barokmusiks tegn. Sønderborg Slot TroutWalter Han regnes for én af verdens allerbedste blues- og rockguitarister. Sønderborghus Hugorm: Tro, hug og kærlighed Bandet spiller sange, der brækker ribben og slår hul i brystkassen. Peter NøddeknækkerenSchaufuss: Ingen jul uden den uopslidelige klas siker med Tjakovskijs store musik. Sønderborg Teater Sissel SisselsKyrkjebø:Jul2022 En af juletidens mest eftertragtede koncerter kommer til Sønderborg. Koncertsalen Alsion NOV5. Sønderborghus STORE OPLEVELSER I OG OMKRING SØNDERBORG Manipulation live: Jan Hellesøe Han er klar til - igen - at fucke med folks hjerner i bedste showstil. Sønderborg Teater Nordals Idrætscenter Koncertsalen Alsion One Night of Queen We will rock you! Kan du mon modstå fristelsen og sidde stille denne aften? Koncertsalen Alsion WillerslevEske Tag med den danske stjerneforsker på en vild rejse til fortidens DNA. Koncertsalen Alsion HungerHotel Det legendariske bad boy-band er tilbage på scenen. Glæd dig! Sønderborghus Asta - skuespil stumfilmsstjernenom Det flydende Teaters fængende forestil-ling om Asta Nielsens liv. Sønderborg Slot Kobbel & Hjortshøj: Jazz og jokes Musik og comedy blander blod - som i fordums jazzklubber i New York. Koncertsalen Alsion Koncertsalen Alsion inTroldspejletSymphony Sønderjyllands Symfoniorkester spiller film- og gaming-musik. Wow! stemmerAugustenborgs Store skuespillere i en vandreforestilling om Augustenborgs unikke historie. Augustenborg Slotspark Mikkel Beha: Nyt foredrag Tag med ud på 50 års rejser og oplev en klode under forandring. Koncertsalen Alsion Se hele kalenderen på www.sonderborg.dk/begivenheder OKT31.OKT29. Sønderborg Teater NOV21. DEC16.28.OKTOKT13.OKT7. SEP1. SEPINDTIL20.NOV17. DEC14. SEP2. INDTIL11.SEPLeifSæsonåbning:OveAndsnes Sønderjyllands Symfoniorkester åbner den nye sæson med maner. Koncertsalen Alsion SEP8. SEP16.NOV10. SEP23.21.+22.SEP SEP25. NyUrpremiere:danskopera Ny dansk storskala-opera om H.P. Hanssens kampe, storhed og fald. rockerOlfert God, solid rockaften med DAD Jam og Ace Cafe.

Den 7. oktober har den Den Jyske Opera premiere på en dobbeltforestilling i Søn derborg, som resten af efteråret kører forskellige steder i Jylland. Man har fundet en lidt overset dansk opera, der hedder ”La Vendetta” af komponisten Asger Hamerik. Det er en forholdsvist moderne opera, som er gået en smule i glemmebogen, men nu tages frem igen på den store scene. Den blev i sin tid bestilt af det legendariske operahus Teatro alla Scala i Milano som den eneste danske opera nogen sinde.

Kathrine Maria teateranmelderAmann, Jeg glæder mig til at se ”Mørkt Forår” på Betty Nansen, som åbner deres efterårs sæson i september. Forestillingen er ba seret på den tyske surrealist og billedkunstner Unica Zürns (1916-1970) ikoniske roman fra 1969. Den hand ler om et ret kontroversielt emne, nemlig en lille piges erotiske besættelse af mænd. Zürns prosa går lige i kø det på et af de mest velbevarede tabuer – børns seksu alitet. Det bliver spændende, hvordan man har tænkt sig at iscenesætte sådan en roman og et så relativt in trikat emne, og hvordan man vil konvertere Zürns ret fine barneblik på seksualiteten. Det er det unge in struktørhåb Amanda Ginman, der både står for dra matisering og instruktion, så jeg forestiller mig et alt andet end kedeligt møde mellem de her to uforfærde de kunstnere fra hver deres tid. Jeg vil også gerne fremhæve det lidt oversete værk ”Farlige Forbindelser”, der kører på Det Kongelige Te ater i slutningen af sæsonen fra januar. Det bygger på en brevroman fra 1782 om to personer, Vicomte og Markise, der i en slags erotisk leg prøver at forføre så mange som muligt. Stykket handler både om selve forførelsens kunst og forbindelsen mellem magt og erotik. Romanen var i store dele af 1800-tallet ulovlig på grund af sit umoralske og eksplicitte indhold. Jeg glæder mig til at svælge i dekadencen, skandalerne og den her fine franske forførelseskunst, ligesom jeg glæ der mig til se, hvad de får ud af det på scenen. Det er det scenekunstneriske power-couple instruktør Staf fan Valdemar Holm og scenograf Bente Lykke Møller, som står bag. Jeg har bemærket, at der både i denne og sidste sæson er en hældning mod det mørke og ta bubelagte, især i forhold til perversion og seksualitet. Det mørke var også i foråret på spil med for eksempel ”Kannibalen” og ”O’s Historie”, og det fortsætter ind i den her sæson. Sidst men ikke mindst glæder jeg mig til ”Orfeo” på teater Sort/Hvid. Det er totalteater, der tager afsæt i Monteverdis ”L’Orfeo” og i myten om Orfeus og Eury dike. Det er ikke til at sige, hvad der venter os. Christi an Lollike iscenesætter, så det bliver med garanti både uforudsigeligt, aktuelt og grænseoverskridende.

Jeg glæder mig til at svælge i skandalerne og forførelseskunsten

6 | Scene&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 27. august 2022

Den er kombineret med en mere kendt opera, nemlig ”Il Pagliacci”, også kaldet ”Bajadser”, af Rug giero Leoncavallo. Han er en af de mange komponi ster, der skrev én fantastisk opera, han ikke kunne le ve op til efterfølgende. Den har en typisk melodramatisk handling og me get smægtende musik, som lever op til folks forvent ninger for dramatiske og sørgelige italienske operaer.

Den opføres oftest med en opera, der hedder ”Cavalle ria Rusticana”, men nu lægger man den sammen med en mere sjælden og endda dansk opera. Nogle operaer får ikke rigtigt en chance, fordi de er for korte, og jeg synes, det er forfriskende, at kortene bliver blandet en gang imellem.

En smagsprøve på forskellige perioder og stilarter – ganske billigt

HerKøbenhavn.teaterKongeligepå2Goåretsender”Svanesøen”,ballettendepoetiskefremblandtMeinertzAlexanderanmelderBallet-serandettildenpasdeuxfravisessomdelafDans-programDetisesdanserneIdaPraetoriusogMarcinKupiñskiiteatretsopsætningafsvanesøensæson2016-2017—Foto:CostinRadu

forventningens glæde | Fra iscenesættelse af kontroversielle emner til moderne opsætninger af klassiske værker: Den kommende sæson står for døren på de danske scener. Her er de forestillinger, som Kristeligt Dagblads anmeldere anbefaler

J

0

Jeg ser også meget frem til den tjekkiske opera ”Katja Kabanova” af komponisten Leos Janácek. Den kører på

J Alexander Meinertz, balletanmelder Fra den 23. oktober kan man opleve et blandet program på Det Kongelige Tea ters Gamle Scene, som hedder Dans2Go. Konceptet er tænkt som en introduktion til balletten som kunstart, hvor publikum kan få en smagsprøve på de forskellige historiske perioder, dra matiske udtryk og stilarter, og hvor billetterne er billi ge. I det her program ser jeg selv mest frem til at ople ve et værk af den amerikanske koreograf Justin Peck kaldet ”Belles-Lettres”. Peck er hovednavnet på pro grammet, han er huskoreograf ved New York City Bal let, og det er første gang, Den Kongelige Ballet får hans arbejde på repertoiret. Ud over ”Belles-Lettres” er den kendte, traditionelle og poetiske hvide svane-pas de deux fra ”Svanesøen” på programmet, hvor resten af aftenen består af helt nye værker fra Det Kongelige Te aters væksthusprogram, Koreorama. Her eksperimen terer dansere med interesse for koreografi i et lukket rum, hvor de bedste arbejder så vises for publikum. Jeg ser også meget frem til at se det romantiske ho vedværk ”Giselle” igen, der har sæsonpremiere den 3. september, også i Den Kongelige Ballet på Gamle Scene. Det er et historisk værk fra 1841, der kom til at samle hele romantikkens idéverden. Et kærligheds drama, hvor især anden akt tager livtag med vores forestillinger om åndelighed, transcendens og udøde lig kærlighed. Som noget helt særligt ved opsætnin gen af Silja Schandorff og Nikolaj Hübbe, har Schandorff med nogle små, subtile greb skabt en helt ny vægtning og faktisk genial forståelse af titelfiguren Giselle som kvinde og kunstner. Det er interessant at se, hvordan ballet, som jo er en kunstart med dybe rødder i en aristokratisk kultur, ar bejder med at forstå dens traditionelle fremstillinger af for eksempel kønsroller i en globaliseret og demo kratisk verden, hvor der er fokus på diversitet og lige stilling. Der bliver altså lavet små ændringer i fortolk ningerne af teksterne for at gøre dem mere inklude rende.Den kommende sæsons absolutte højdepunkt var egentlig opsætningen af John Neumeiers ”Othello”, der desværre blev aflyst med anklager om stereotyp, racistisk fremstilling. Det var efter min mening en klar og kritisabel fejl – balletten er faktisk det modsatte, den er anti-racistisk – og det er et eksempel på, hvor følsom værdi- og identitetsdebatten er, og hvor let den kan afspores. Også i ballettens verden. J

Fortalt til Svend Andreas Worre Sørensen ssoerensen@k.dk

En overset dansk perle får chancen i fornemt selskab Peter musik-Dürrfeld,ogoperaanmelder

Det Kongelige Teaters Gamle Scene i september og ok tober. Det er en meget smuk og relativt moderne opera fra 1921, som jeg har hørt i flere forskellige indspilnin ger. Den emmer af tjekkisk folkemusik og synges end da på tjekkisk med danske tekster. Den spiller på de klassiske temaer om kærlighed og død, men den har dog lidt mere kant end klassiske, italienske operaer. Jeg ser også meget frem til en moderne opsætning af Gioacchino Rossinis ”Askepot”, der kører på Den Kon gelige Operas Store Scene fra den 11. september. Det er en opsætning af nordmanden Stefan Herheim, der er specielt kendt for at forny klassiske operaer. Rossinis ”Askepot” er en bel canto-opera og altså musik, der ik ke kradser i øregangene.

Anmelderne: Det ser vi frem til i sæsonen

HUGORM04.11 FRE 02.09 FULD EFFEKT ONS 28.09 LINE KRUSE (F/DK) LØR 01.10 FÆTTERS FRE 07.10 DODO & THE DODO’S LØR 08.10 SORTEN MULD ONS 02.10 [COMEDY] HUXI BACH TOR 13.10 MARIE KEY TOR 27.10 [COMEDY] KOSMONAUTERNE FRE 28.10 ZAR PAULO LØR 29.10 SPYRO GYRA (US) TOR 03.11 NIKOLAJ & PILOTERNE FRE 04.11 HUGORM FRE 18.11 NICKLAS SAHL LØR 19.11 THE MUKHERJEE DEVELOPMENT TOR 24.11 [COMEDY] VICTOR LANDER LØR 03.12 BLÆST SØN 04.12 [TEATER] JUL I DEN GAMLE KØBMANDSGÅRD ONS 07.12 [TEATER] EN LILLE SMULE UBEHAG TOR 08.12 JOEY MOE BILLET & INFO: KEDELHUSET.COM STORE MUSIKALSKE OPLEVELSER SPYRO GYRA29.10(US) DODO & DODO’STHE07.10 ROCK - COMEDY - WORLD - JAZZ - POP - TEATER FIND HELE PROGRAMMET PÅ KEDELHUSET.COM PAPIRFABRIKKENKEDELHUSET 72 8600 SILKEBORG

Teatret ved Sorte Hest har dedikeret den nye sæson til litteraturen med forestillingen ”Beauvoir”. Sarah Boberg er på scenen og undersøger, hvad man i dag kan lære om køn og feminisme af den franske forfatter interview Nevine Reenberg reenberg@k.dk En lyseblå paperback med et sort/hvidt foto af den franske feminist, ek sistentialist og forfatter Simone de Beauvoir (1908-1986) ligger på cafébor det. Skuespiller Sarah Boberg tager bo gen op og begynder at bladre efter en bestemt passage. ”Her er den,” siger hun, før hun begynder at læse nogle linjer højt fra forfatterens nok mest kendte værk ”Det andet køn”, som ud kom første gang i 1949. ”Der er allerede flydt alt for meget blod i kvindesagsstridighedernes navn (...) Dog beskæftiger problemet stadig sindene, og det ser ikke ud til, at de sid ste hundrede års bindstærke tåbelighe der har formået at sætte tingene på plads.” Sarah Boberg lukker bogen i og kig ger”Manop.  skulle jo tro, at det var skrevet i dag,” siger hun med en overrasket mi ne. ”Når man læser ”Det andet køn”, bli ver man så forundret over, at hun har skrevet det i 1949. For det er så moder ne. Brutalt moderne. Det, hun italesatte dengang, er stadig noget, vi kæmper for i dag.” Denseneste tid har Sarah Boberg, sammen med sin medskuespiller Ellen Hillingsø og instruktøren Christoffer Berdal, dannet en læseklub omkring Si mone de Beauvoirs forfatterskab. Til ef teråret opsætter de nemlig forestillin gen ”Beauvoir” på Teatret ved Sorte Hest på Vesterbro i København. Her er Sarah Boberg og Ellen Hillingsø sat i stævne på scenen som to søgende sjæ le, der går i dialog med den franske for fatters tekster. Teaterstykket vil ikke fungere som formidling af Beauvoirs persona, men nærmere være en ind gang til at forstå hendes forfatterskab, forklarer Sarah Boberg. Og her vil de ta ge udgangspunkt i blandt andet ”Det andet køn”, fordi det er et ikonisk værk, der har skabt fundamentet for meget af det, vi stadig diskuterer, når det kom mer til ligestilling i dag.  ”Vi vil undersøge, hvad hun siger, og hvad det kan sige os i dag. Hvad er det, der er sket med de her feministiske kampe siden? Er vi kommet videre? Hvad vil det sige at være kvinde, og hvad vil det sige ikke at være det? Hvad er køn, og hvorfor er det overhovedet stadig vigtigt at tale om?” siger Sarah Boberg. Stadig lang vej at gå Simone de Beauvoir blev født i Paris i 1908 og er blandt andet kendt for at ha ve skrevet den berømte sætning: ”Man fødes ikke som kvinde. Det er noget man bliver.” De ord skrev hun i hoved værket ”Det andet køn”, hvor hun itale sætter de samfundsforhold, der ifølge hende har været med til at opretholde undertrykkelsen af Teaterforestillingenkvinder. harværet længe undervejs. Og siden første gang, de be gyndte at tale om at skabe en forestil ling om Simone de Beauvoirs feministi ske tekster, er det kun blevet mere aktu elt i en tid, hvor hele kønspolitikken er kommet endnu mere på banen. Det er interessant i vore dage, hvor vi også ta ler om, at der er mere end to køn, påpe ger Sarah Boberg. ”I 1949 skriver hun, at vi er ved at nærme os et punkt, hvor kvinder i Ve sten kommer tættere på at opnå ligestil ling. Men nu er vi i 2022, og vi taler sta dig om det. Det er også som om, at ver den går lidt tilbage. Se bare USA, hvor kvinder har mistet retten til fri abort. På den måde er det meget aktuelt. Der er stadig lang vej at gå. Der er ikke ligeløn, og der er alt for få kvinder i topstillin ger. Hvorfor bliver det ved med at være et problem? Det kan alt sammen måske føres tilbage til idéen om, at kvinden er det andet køn,” siger Sarah Boberg, der selv begyndte at læse Beauvoir, da hun var”Beauvoirung.  undersøger udgangspunk tet for vores forståelse af køn. Adam var der, og så kom Eva. Det er måske det, der gør, at vi i dag betragtes som det an det køn – for først var manden. Meget af vores kultur er baseret på den opfat telse af køn, og derfor er det måske ikke så mærkeligt, at vi er der, hvor vi er i dag.” Fastgroede vilkår Selvom Simone de Beauvoir er en intel lektuel, så er hendes tekster overra skende sceniske, fortæller Sarah Bo berg. ”Det har overrasket mig, hvor levende det er. Grundformen, i det hun skriver, er, at hun undrer sig. Hun diskuterer meget og får teksterne til at tale ind i hinanden. På den måde er du allerede i dramaets verden,” forklarer Sarah Bo berg og finder et eksempel, som hun læser op fra bogen:  ”Er der for øvrigt noget problem? Og i så fald hvilket? Eksisterer der overhove det”Detkvinder?” ermeget teatervenligt, for det er vigtigt at kunne stille spørgsmål og op dage noget sammen med publikum. Dramatikken ligger i, at der er en inter aktion. Hun stiller selv nogle situatio ner op; den unge pige og moderen, eller manden over for kvinden. Det kan vir kelig blive sjovt. For det er enormt hu moristisk, når man begynder at stille spørgsmål til så fastgroede livsvilkår som opdelingen af køn. Så begynder man at tænke over, hvilke underlige skabninger vi er,” siger skuespilleren.  Det interessante ved Simone de Beau voirs forfatterskab er ifølge Sarah Bo berg, at hun ikke er moraliserende. Hun kommer ikke med nogen endelige kon klusioner, men undersøger og bringer nuancerne frem, og det er befriende i vores tid, mener hun. ”Hun tager ikke patent på sandhe den, som man nemt kan komme til, og så bliver tingene nogle gange lidt sort/ hvide. Så opstår der nogle kampe, hvor det hurtigt bliver unuanceret. Hun stil ler scenarierne op, diskuterer dem og piller dem fra hinanden. At fordybe sig er at forholde sig åbent til noget og lære noget. Det trænger vi til,” siger hun og tilføjer:”Detville være vidunderligt, hvis publikum kunne undres sammen med os og gå ud af salen og tænke over, hvad de selv mener og føler i de her spørgsmål, og hvorfor det er vigtigt at tale om.” J

”Simone de Beauvoir er brutalt moderne”

8 | Scene&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 27. august 2022

Født i 1966. Uddannet i 1992 i New York ved The William Ester Studio og The Lee Strasberg Theatre Institute.  Vandt en Reumert i 2022 for ”Årets kvindelige hovedrolle” for sin rolle som Elisabeth i stykket ”Sandhed og Konsekvens”, der blev vist på Teatret ved Sorte Hest og som genopsættes i efteråret 2023.  I 2009 fik hun en Bodil og en Robert for årets kvindelige birolle i sin medvirken i filmen ”To verdener”.   Bor på Vesterbro i København og har en voksen søn.  ”Beauvoir” har premiere den 22. oktober på Teateret ved Sorte Hest i København.

Sarah Boberg

1 verden,”dramaetsdudenhinanden.atteksternemegetdiskutererdrama:teksterintellektuelleBeauvoirsSimoneomsættesværtdetsynesSarahSkuespillerBobergikke,harværetatdetilet”HunogfårtiltaleindiPåmådeeralleredeifortællerSarahBoberg.—Foto:RobinSkjoldborg.

der dets indbyggere at myldre frem. Klokken 19.30 er der prøve i ”kost og mask”, eller fuldt kostume, og allerede to timer før løber skuespillere, scene byggere, lydteknikere og kostumierer i pendulfart mellem bagsiden af scenen, partytelte med kostumer og parykker og endnu en gul staldbygning, der rum mer både sminkerum, systue og værk sted.”Vi kommer altid i god tid før prøver ne, så der er tid til at lande. I weeken den begyndte vi klokken 9 om formid dagen og gik hjem ved midnat. Det er hårdt, men også enormt sjovt,” siger 71-årige Kirsten Bjørke, der spiller ægte skabsmægleren Yente i stykket. Det danske sommervejr balancerer mellem høj sol og skybrud, og sammen med flere andre er hun krøbet i ly ved et bord-bænke-sæt under en pavillon langs staldvæggen. Kirsten Bjørke er en af Palsgaards veteraner. Hun bor i lo kalområdet og stod for første gang på scenen som en del af koret i opsætnin gen af ”Frøken Nitouche” i 1983. Siden da har der været ganske få sæsoner, hvor hun ikke har været at finde på Palsgaard om sommeren. I år er dog første gang siden 2005, at hun igen er en del af ensemblet på scenen. I de mellemliggende sæsoner har hun pri mært hjulpet til i systuen, men også i madboder og andre steder, hvor der har været brug for en ekstra hånd. ”Det optager alt ens fritid i de måne der, det står på, men jeg kan slet ikke lade være. Jeg har så mange gode ven ner hernede. Det er en hobby, på sam me måde som når nogle går til hånd bold eller gymnastik,” siger Kirsten Bjørke.Hunfår selskab på bænken af in struktør Jens Frausing, der er blevet færdig med justeringerne på scenen og gør klar til at gå ombord i lasagnen i en kort”Jegpause.erdér, hvor jeg hviler i, at vi er klar til premieren i overmorgen. Hvis det havde stået ned i stænger hele afte

På enamatørteatretSommerspilPalsgaarderlivsstil

En smal trampesti fører fra publi kumsrækkerne og om bag scenen. Her gemmer der sig et lille mikrosamfund, og denne tidlige sommeraften begyn

Kristeligt Dagblad10 | Scene&Kultur De danske friluftsspil drives hovedsaligt af lokale, frivillige kræfter. Kristeligt Dagblad har mødt en række af dem under forberedelserne til Palsgaard Sommerspil, der i år har 50-årsjubilæum reportage Lærke FallesenSchmidt fallesen@k.dk Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det: at der skulle ligge en idyllisk slotspark med en histo risk friluftsscene, hvor mange tusinde sommergæster gennem tiden har forly stet sig med syngespil under åben him mel. Men det gør der. De tunge industri bygninger og siloer fra emulgatorvirk somheden Palsgaard A/S bliver til gam le, okkergule staldbygninger, når man fortsætter ad vejen, og pludselig åben barer indgangen til Palsgaard Sommer spilDetsig.er sidst i juli. Lyden af et orkester brager ud fra de sorte kulisser, mens en ensom skuespiller skubber rundt på en trækærre mellem birkestammer opstil let på scenen. Blæserne og stortrom men slår kun ganske få takter, før alle afbrydes af instruktøren. Han veksler et par ord med skuespilleren, før han gi ver signal til, at musikken kan begynde igen. Sådan går det om og om igen med de samme takter og trin på scenegulvet. Det er nu, de allersidste detaljer til årets forestilling skal på plads, for om få dage vil skråningerne foran scenen være fulde af publikummer, der sidder klar til at se årets stykke, musicalklassi keren ”Spillemand på en tagryg”.

I dag er sommerspillet drevet af en ama tørteaterforening, hvor mere end 200 personer bidrager i større eller mindre grad hvert år. Årets stykke var ”Spillemand på en tagryg”, der blev vist fra den 29. juli til den 7. august.

En ståplads til 8 kroner Friluftsforestillingerne i Palsgaard Slotspark ved østjyske Juelsminde mel lem Horsens og Vejle Fjord har 50-års jubilæum i år. Det er blevet en lokal kulturinstitution i sommerlandet og til trækker hvert år gæster fra nær og fjern, der kommer for at opleve klassiske og moderne musicalforestillinger opført af Palsgaard Amatørteaterforening.

Palsgaard Sommerspil

Der er plads til 1000 siddende publikum mer hver aften, og nogle sæsoner har mellem 10.000 og 15.000 gæster lagt vejen forbi.

Den første forestilling nogensinde var ”En skærsommernats drøm” i 1972. Dengang kostede en siddeplads 10 kro ner, mens en ståplads kunne erhverves for den nette sum af 8 kroner. Siden da er amatørteaterforeningen vokset både i omfang og ambitioner, så det i dag er et semiprofessionelt foretagende med 28 skuespillere på scenen i årets fore stilling, professionelle musikere og en samlet liste på op mod et par hundrede frivillige, når sæsonen er forbi.

Friluftspil, fortrinsvist med musicals, der har eksisteret siden 1972. Har hjemme i parken ved Palsgaard Slot lige nord for Juelsminde i Østjylland. Friluftscenen blev grundlagt af godsejer frue Gudrun Schou, hvem den er opkaldt efter.

Kristeligt Dagblad Lørdag 27. august 2022 | 11 24.08. –EJNAR11.12.2022 NIELSEN Livstegn 4 Alle, der er involveret i Cilius.–åretsrenskabsmæglespillertenBjørkeKirsten71-årigesjovt,”enormtmenDetvedogformiddagenklokkenbegyndte”Iformentimernæstenbringermierenforindenogindenbords,derneogskalparykkernepåsminkenmen,DelilleårbliverSommerspil,Palsgaardhvertsomenfamilie.ersamnårskalplads,nårordnes,nårmåltiskaliugernepretildefleresamendhversig.weekendenvi9omgikhjemmidnat.erhårdt,ogsåsiger(imidtv.),derægteYenteistykke.Foto:Frank

”Vi havde egentligt besluttet os for ikke at være med i år, men på auditi on-dagen gik der panik i os, så vi rin gede til hinanden og kørte herned i sidste øjeblik. Jeg tror simpelthen, at vi ville savne at stå på scenen alt for meget,” fortæller 28-årige Anna Skjærlund Grønnebæk. Begge kvinder er nærmest en slags nomader i musicalbranchen. Om som meren er de typisk på Palsgaard, og om vinteren rejser de rundt i hele Midt- og Østjylland for at være med i de bedste og største semiprofessionel le ”Detopsætninger.tageralle weekender fra slutjuni, på nær nogle få ugers pause, og når forestillingerne går i gang, er vi en flok, der rykker i sommerhus sammen for at være i nærheden. Det er her, vi har vores bedste venner, og jeg kan slet ikke forestille mig at bruge min sommer anderledes,” bedyrer Ann CharlottePludseligMadsen.erdernæsten tomt i lejren bag scenen, og tonerne fra orkestret lyder igen. Denne gang er der et kor af stemmer, der synger med, og scenen vrimler med skuespillere i kostumer. Heller ikke de får lov at synge med på mange takter, før de bliver afbrudt.

men det er rart at have muligheden for at finpudse de allersidste detaljer,” si gerJenshan.Frausing har været tilknyttet Palsgaard Sommerspil i mere end 20 år med undtagelse af nogle enkelte års pause. Som en del af den kunstneriske ledelse er han en af de få, som får løn for sit arbejde. Til gengæld har han en del af ansvaret i alle led og processer: lige fra næste års stykke, der vælges kort før sommeren, til castingen af skuespillerne, der finder sted i novem ber, læseprøver i marts og premiere i slut-juli.Deteren vigtig opgave at finde et ni veau mellem høje kunstneriske ambi tioner og brugen af de mange frivillige amatører, forklarer han. I år har ledelsen for eksempel und tagelsesvist valgt at have en enkelt professionel skuespiller med på sce nen, Flemming Bang, der spiller ho vedrollen Tevye, fordi det ikke lykke des at caste en amatørskuespiller, der kunne bære den store rolle. ”Det er en svær balance, for Palsga ard er og bliver et amatørteater, men vi vil også enormt gerne være virkelig gode,” siger instruktøren.

Før aftenens gennemspilning er der korprøve med en professionel sang coach, som justerer bittesmå nuancer og niveauer i klang og betoning, mens alle lytter troligt efter og retter til. I fem årtier har strømme af frivillige dedikeret sommeren til Palsgaard Sommerspil, måske bliver de ved, fordi intet er overladt til tilfældigheder.

J

Nomader i musicalbranchen Foran sminkespejlene i stalden bag ham er veninderne Ann Charlotte Madsen og Anna Skjærlund Grønne bæk fra henholdsvis Horsens og Aar hus i færd med at påklistre hårforlæn gere, kunstige øjenvipper og lægge sidste hånd på teatersminken. De har begge store roller som de to døtre i stykket.

” Teatret er nok det mest virkeligheds skabende medie. ERIK EXE CHRISTOFFERSEN, LEKTOR I DRAMATURGI PÅ AARHUS UNIVERSITET

”Vi kan jo ikke sætte os ned med Putin og la ve en psykologisk analyse af ham, men vi kan studere ’en som ham’ gennem kunsten. Han er jo ikke den første eller sidste af sin slags.”

Krigen i Ukraine præger forestillingerne på en række af landets teatre. Men hvad kan scenekunsten lære os om krig og konflikt, som nyheds medierne og historiebøgerne ikke kan? krig på scenen Jeppe Schropp schropp@k.dk Da Jacob Schjødt for et halvt år siden talte med sine kolleger på Odense Teater om de kommende forestillinger, sneg krigen sig ind alle steder i samtalen. De havde allerede planlagt at opføre William Shakespeare-opsætningen ”Det europæiske slagtehus”, som kredser om en række krige un der forskellige engelske konger. Men også fa milieforestillingen ”Valhalla” var svær at tale om uden at have øje for Ukrainekrigen. ”Når der opstår så store begivenheder i vores samtid, er det uundgåeligt, at det sætter sit præg på teaterforestillingerne – og det skal de også,” siger teaterdirektør Jacob Schjødt. Det gælder også på andre scener i landet, at krigen i Ukraine på forskellig vis har påvirket, inspireret eller givet anledning til forestillin ger, som sætter fokus på krigens natur, rædsler ogForefterdønninger.her,påscenen, kan krigen beskrives og tolkes på en måde, den ikke kan i aviserne el ler historiebøgerne. Det mener en række eks perter, som Kristeligt Dagblad har talt med. Men hvordan kan teatret hjælpe os med at for stå krig? I hovedet på en despot Det var i begyndelsen af 1400-tallet, at den en gelske Kong Henrik V stod og rodede i det en gelske rigsarkiv. Hvad han ledte efter var et do kument, der kunne bruges som argument, en form for undskyldning, for at angribe den store fjende: Frankrig. Det var ellers fredstid mellem de to lande. I næsten 25 år havde de ladet våbnene hvile. Men ligesom en af hans forgængere, Kong Ed vard III, havde gjort det i 1337, ville han overta ge det franske territorium – vise sin storhed som engelsk konge og på den måde sikre sit ef termæle. I 1415 sendte han så sine tropper af sted.Historien om den engelske kong Henrik V’s erobringsplaner har William Shakespeare be skrevet i sit stykke ”Henry V”, der menes at være skrevet omkring 1599. Den er en del af i alt otte stykker om Rosekrigene, som alle til ef teråret bliver iscenesat på Odense Teater i én lang”Detforestilling.erretvildt, når man læser om Henrik V,” siger Jacob Schjødt. For det er svært ikke at få mindelser om en vis russisk præsident og den nu næsten histo riske tale Vladimir Putin holdt, kort før han sendte sine tropper ind over grænsen til Ukrai ne den 24. februar i år, fortæller han. Det var en timelang monolog om, hvordan Ukraine var knyttet til Rusland. Nogle kaldte det en slags desperat historieforelæsning, hvor han forsøgte at legitimere sit angreb få dage senere.”Detviser tydeligt, at der er nogle mekanis mer, som går igen i historien. Despoter finder gentagne undskyldninger for at angribe, inva dere og slå en masse mennesker ihjel,” siger han.Spørgsmålet er da, hvad der får magthavere som præsident Putin til at føre krige? Netop det, mener Jacob Schjødt, at scenekunsten kan hjælpe os med at finde en forklaring på.

omtalte. En forestilling, som Solveig Gade selv var dramaturg på. ”Det er et eksempel på, at skildringen af kri gen i teatret er blevet mere dokumentarisk. Publikum står nærmest ansigt til ansigt med krigens konsekvenser, og det får to virkelighe der, som ellers er adskilt, til at mødes. Det tvin ger en til – hvis man går op på de høje nagler –at forholde sig til vores værdier og demokrati,” siger hun. I stykket ”War – du skulle have været der” fra 2013 blev tilskueren ført gennem enten Viborg, Vordingborg eller landsbyen Hørve i Nordsjæl land. I den lokale gymnastiksal mødte man børn med våben, og i en anden scene blev man pludselig transporteret væk i en ambulance. Byerne blev forvandlet til krigszoner i et for søg på at komme helt tæt på krigen og få en op levelse og forståelse af krigens virkelighed, som man ellers ikke kan komme i nærheden af. Det fortæller Erik Exe Christoffersen, som er lektor i dramaturgi på Aarhus Universitet. ”På den måde er teatret nok det mest virke lighedsskabende medie. Man kan lave krigs film, som er enormt realistiske, men der vil man stadig bare være tilskuer. I teatret kan man bringe tilskuernes egne refleksioner i værk og helt fysisk involvere dem,” siger han. Krigen i Ukraine kan læses ind i flere forestil linger i den kommende sæson, men ifølge Erik Exe Christoffersen vil den i de kommende år sætte endnu tydeligere aftryk på teaterscenerne.

Fra slagmark til scenekant: Krigen er rykket ind på teatret

Krigen virkeliggjort Krigen var et konstant bagtæppe i antikken, så helt naturligt optog emnet de store græske dig tere, fortæller Solveig Gade, der er dramaturg og lektor i teater- og performancestudier på Københavns Universitet. ”Krigen har været et grundvilkår siden Ais chylos (græsk tragediedigter, 526-456 f. Kr. red.), over Shakespeare i renæssancen, og ind til Bertolt Brecht (tysk dramatiker, 1898-1956, red.) i første halvdel 1900-tallet. Så i kunsten og teatret har man ikke kunnet gøre andet end at forholde sig til krigen og dens konsekven ser,” siger hun, som i en årrække har beskæfti get sig med kunst og krig. Dramatikerne begyndte i årene mellem de to verdenskrige med skikkelser som Bertolt Brecht at skue tilbage i tid og bruge gamle fortællinger for at belyse samtiden, ligesom til fældet er med forestillingen på Odense Teater. I 2000’erne og 2010’erne skete der dog et ny brud, fortæller Solveig Gade. Med krigen i Afghanistan blev der lavet en række forestillinger med fokus på krigens kon sekvenser og især veteranen som figur. I flere forestillinger optrådte veteraner fra virkelighe den på Christianscenen.Lollikes Reumert-vindende krigs ballet ”I Føling” fra 2014 er vel nok den mest

JUUL.RASMUSILLUSTRATION:

12 | Scene&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 27. august 2022

”Når nu tragedien er fuldbragt – at krigen er udløst – må vi også lære af den. Vi kan godt ba re læse om krig, men hvis vi virkelig vil forsøge at få et begreb om den, skal vi til en vis grad leve os ind i den og skabe nye teaterformer,” siger lektoren. J

”På scenen kan vi tillade os at spekulere over, hvad der foregår inde i hovedet på de mennesker, som tager så vidtrækkende beslut ninger. Er det en følelse af overmenneskelighed eller guddommelighed? Måske kan det endda være helt banale eller almenmenneskelige me kanismer, som er forstørrede,” siger han.

Forestillinger om krig i den kommende ”Antigone”sæson af Sofokles iscenesættes i en kombination med Wolfram Lotz’ ”Politikerne” på Aalborg Teater fra den 8. september til den 8. oktober. ”Den store brand” af Roland Schimmelpfennig opføres på Teater Svalegangen i Aarhus fra den 10. sep tember til den 8. oktober. ”Det europæiske slagtehus” af William Shakespeare opføres på Odense Teater fra den 15. september til den 8. oktober. ”Hvis der var krig i Norden” af Janne Teller iscenesættes på Kolding Egnsteater fra den 8. november til den 30. november.

JørgensenHøgsbroAmalie ajoergensen@k.dk

I mange år stod de selv på scenen – nu kigger de op mod den

Lone Herman Koppel, 84 år, tidligere operasanger Hvad ser du tilbage på fra din karriere med størst glæde? ”Det var mit held, at jeg blev en del af Det Kongelige Teaters ensemble på den tid, jeg gjorde. Dengang satsede man på en ung sanger med henblik på teatrets repertoire. I dag, når man ikke længere har et større ensemble, henter man kræf ter udefra. Jeg begyndte på konservatori et allerede som 17-årig og blev engageret på Det Kongelige Teater som 24-årig. Operaens ansvarlige lod mig meget hur tigt synge Giacomo Puccinis ”Tosca” Den forestilling blev sammen med Ri chard Strauss’ ”Salome” den, jeg har sunget oftest, ud af de i alt 57 forskellige roller, jeg har sunget i løbet af min karri ere både herhjemme og i udlandet. I be gyndelsen af min karriere sang vi mange af forestillingerne på dansk. Netop Puc cini foretrak, at hans operaer blev opført på det respektive lands sprog, så vi sang altså på dansk. Sådan er det ikke længe re, selvom det ville klæde nogle forestil linger også i dag. Hvad ser du efter ved forestillinger nu? Jeg har set en hel del forestillinger, som jeg syntes, var utrolig smukke og oplevel sesrige, men mange forestillinger har ef ter min mening ændret karakter i vore dage. Jeg har ikke noget imod, at der står en bil på scenen, eller at en person kom mer cyklende ind, hvis bare det hænger sammen med musik og tekst. I så fald kan man godt modernisere forestillinger. Men hvis det bliver for meningsløst, så står jeg af. Forståelsen smuldrer indimel lem i nutidens forestillinger, synes jeg. På den måde kan man sige, at jeg er lidt belastet af fortiden. Men jeg tager imod det, jeg ser, og prøver at forstå tanken bag, og jeg kan da godt blive begejstret. Naturligvis indebærer min baggrund nok, at jeg ser forestillinger med mere vi dende ører og øjne end personen, jeg sid der ved siden af.” J Lone Herman Koppel Født 1938. Uddannet operasanger (sopran) på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Engageret på Det Kongelige Teater i mere end 40 år. Især kendt for sin for tolkning af hovedpartiet i Puccinis ”Tosca” Ansat ved Sydney-operaen fra 1973-1978.

14 | Scene&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 27. august 2022

efter karrieren | Hvordan er det at blive en del af publikum efter mange år på scenen? En tidligere operasanger, en skuespiller og en balletdanser ser tilbage på et liv i projektørernes lys

Morten Løbner

Espersen Triumf & katastrofe

BOJESEN/SCANPIXLØVGREENMATHIASFOTO:

4. september 2022 - 9. april 2023

I vore dage har mange forestillinger ændret karakter

SCANPIXLADEGAARD/RITZAUMOGENSFOTO:

At lære sine trin er som at lære et salmevers udenad

Oplev Shakespeares udødelige skuespil om Hamlet sat til musik af vor tids største komponister, og hør Ofelia få stemme af stjernesopranen Ruby Hughes. Sammen spinder de en mesterlig musikalsk fortælling om skinsyge og manipulation, vanvid og forelskelse – og om mænd og kvinder. En koncert for alle, der elsker drama og store følelser!

Symfonisk 22.-23.MusikhusetSalAarhusseptemberkl. 19.30 170-370 kr. Læs mere om koncerten og køb billet: www.arhussymfoni.dk

Vivi Flindt, 79 år, tidligere balletdanser Hvad ser du tilbage på fra din karriere med størst glæde? ”Da Flemming Flindt og jeg dansede sammen i ”Den Forunderlige Mandarin” i 1967. Det var en fantastisk oplevelse at mærke, at alle forstod, at en ny æra inden for balletkunsten havde set dagens lys. Mit andet store minde er fra dengang, russerne i 1973 forsøgte at boykotte selv samme forestilling i Skt. Petersborg (den gang Leningrad), fordi de var bange for den moderne ballets indflydelse på publi kum. Arrangørerne insisterede på, at mu sikerne ikke evnede at spille musikken, som var komponeret af Béla Bartók (un garsk komponist, 1881-1945). Derpå blev et lydbånd fra Danmark i huj og hast sendt med et SAS-fly. Samme aften spille de vi båndet og gennemførte forestillin gen til stor forargelse for russerne. Det var så stor en succes, at der oppe på de billige rækker stod unge og klappede i hele 20 minutter, både i demonstration mod af lysningsforsøget og for at vise, hvilken glæde de havde ved moderne ballet. Jeg kan savne intensiteten, når orke stret bruser, alle danser, alle sveder. Alt prøvearbejdet forud var også vidunder ligt; at lære sine trin er som at lære et sal mevers udenad. Man skal kunne alle de taljer og fraseringer til punkt og prikke. Jeg savner ikke at have ondt i fødderne. Hvad ser du efter ved forestillinger nu? Jeg øjner hurtigt tekniske fejl, men den udtryksform og musikalitet, kunstneren viser i sin dans, har jeg altid beundret meget mere, end hvor mange grader be net er løftet. Pyt med, at man vælter lidt i sin piruette, hvis man har et ærligt og op rigtigt forhold til sin kunstart. Jeg har ik ke set en forestilling siden før pandemi en, men når jeg tager på Det Kongelige Teater, er det ligesom et se en ballet fra et hvilket som helst andet udenlandsk kom pagni. Jeg har ikke noget forhold til no gen af danserne, fordi de fleste er udlæn dinge og er kommet til efter min tid.” J Vivi Flindt Født 1943. Uddannet ved Det Kongelige Teaters balletskole i 1961. Gjorde karriere samme sted frem til 1978. Drev sammen med sin mand balletskolen Flindts BalletTeater. Emigrerede i 1982 til USA og var leder af Dallas Ballet Academy, indtil bal letten lukkede i 1989. Dernæst freelancer. Stod sidste gang officielt på scenen i Danmark til opførslen af ”Lucifers Datter” i 1992 til ære for regentparret.

Hvad ser du tilbage på fra din karriere med størst glæde? ”Det er svært at udvælge én ting, fordi jeg føler, jeg har været utrolig privilegeret og heldig. Der er måske nok skuespillere, der er meget bedre og har et større talent end mig, men jeg har fået lov til at spad sere lige så langsomt gennem min karrie re. Instruktørerne så potentiale i mig, og så bar de mig fremad. Det er nok den største glæde, at nogen har set mig og har villet udfordre mig. I stedet for blot at la de mig gøre det, instruktørerne kunne se, jeg kunne finde ud af, spurgte de ”hvor for gør du det, kan vi ikke gøre noget an det?” Alle skuespillere har dårlige vaner, og jeg var så heldig at møde instruktører, der gjorde mig bevidst om dem. De hjalp mig til små tekniske forbedringer, der gjorde, at mine replikker stod helt skarpt. Det har jeg så forfinet gennem mange år.

Jeg fik en bog af Aarhus Teaters antikvar til mit 40-års jubilæum med et billede fra hver forestilling, jeg har lavet. Jeg forstår godt, hvorfor jeg blev træt.  Hvad ser du efter ved forestillinger nu? Det glæder mig mest, at jeg stadig kan lade mig overraske. Forestillingens hand ling, skuespillernes optræden, kulisser ne; det hele er en overraskelse. Det glæ der mig, at jeg har muligheden for at kun ne gå fra en forestilling og sige ”hold op, hvor var det godt,” og det er som oftest det, jeg gør. Især de unge er talentfulde. Der er naturligvis elementer ved et teater stykke, der kan irritere mig, eller som jeg kan være uenig i – det kunne for eksem pel være instruktionen. Men sådan tror jeg, alle har det. Når jeg går til en forestil ling, er det min intention at møde det, jeg skal se, med et åbent og fordomsfrit sind. Det er ikke altid, det lykkes. Da jeg var ung og arbejdede som regissør, følte jeg mig som en verdensmester og havde øj nene så stift rettet mod lyssætningen, at jeg ikke rigtigt fik noget ud af forestillin gen. Det har jeg dog kunnet lægge fra mig. Teater er en smagssag.”

glæder

Scene&Kultur | 15Kristeligt Dagblad Lørdag 27. august 2022

J Kim Veisgaard Født 1954. Begyndte på teatret Svalegangen i Aarhus som regissørassi stentelev i 1973. Uddannet på Statens Teaterskole i 1978. Skuespiller ved først Aalborg Teater, siden Teatret Svalegangen og Aarhus Teater. Har også undervist på elevskolen. Har stadig enkelte roller, næste gang i Aarhus Teaters juleeventyr.

Ofelia & Hamlet

SCANPIXBIDSTRUP/RITZAUSØRENFOTO:

Kim Veisgaard, 67 år, tidligere skuespiller

Brahms, Gade, Sjostakovitj, Tjajkovskij, Schumann, Berlioz m.fl.

Det mig mest, at jeg stadig kan lade mig overraske

sigofrerNielsenMadamegerneselv

I 2001 erklærede hun Claus BeckNielsen død, og inden hun blev Ma dame Nielsen i 2013, har hun båret ad skillige navne og identiteter. Hendes rejse gennem sine forskellige udtryk og identiteter har ført hende til Irak i 2000’erne, op gennem flygtningestrøm men i 2015 og på vandring iført kjole i Etiopien i 2016. Det var en af de sidste gange, hun fløj, påpeger hun. Et par gange har Madame Nielsen få et tæsk. Og dér, i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa, stod hun pludselig blandt en flok fulde mænd, som kastede sten efter hende, fortæller hun med alvor i stemmen.”Ja,jegtager chancer. Mit liv er et eksperiment.” Hun spærrer øjnene op. ”Det er en undersøgelse, som har li vet som materiale, men netop også livet som indsats. Det sætter livet på spil, men det giver det også meningsfylde. For hvorfor skulle man leve, hvis det ik ke var med livet som indsats?”, siger Madame Nielsen, som dog indrømmer, at det er opslidende. ”Jeg kan aldrig træde ud af det. Så jo, det er hårdt. Men samtidig er det et kick Jeg lever intenst, og måske lever jeg kor tere, men det gør ikke så meget. I vores tid er der en forestilling om, at man skal leve så længe som muligt i stedet for at være her så opmærksomt, så udfolden de som muligt i den tid, vi er her.”

Udfold potentialet Så hun lever på grænsen til døden, og om et øjeblik er det måske forbi. Det har hun lidt provokerende gentaget over for journalister i nogle år. ”Det er næsten forbudt at sige, at man snart skal dø. ’HVAD mener du?’, spørger folk chokeret. Men så slemt er det ikke – at man lever og dør. Sådan har Gud villet det,” siger hun ironisk. ”Men Gud sagde også, at du skal her ske over dyr og planter. Der er gået no get galt i oversættelsen af den formule ring, for det er en af de største misfor ståelser nogensinde.” ”I modsætning til dyrene er menne sket et sælsomt væsen, som bruger alt det, det kan i så høj grad som muligt. Mennesket gør sig tit dummere, end det kunne være, lever et mere idiotisk liv, end det kunne gøre, og stiller mindre 0 ”Det er rundtselv,fåoplevedeNielsen.sigertræderforatbrændpunkterne,imulighederneforandringfrem,”MadameFornylighunatetsynafsigdervadedeienbundløssø.HererhunfotograferetiLilleskovsøiAkademietsskovvedSorø.–Foto:LeifTuxen. krav til sig selv, end det burde. Forlan ger mere af andre. Blandt mange er der en forbløffende modvilje, en fortvivlet modstand mod at gøre sit yderste og påtage sig ansvaret for realiseringen af det ufattelige potentiale, vi alle er ble vetMadamegivet.” Nielsen ved godt, at hun provokerer med sit værk. Men hun gør det ikke for provokationens skyld, for sikrer”Jeghun.gørjo ikke det, jeg gør, for at væ re imponerende eller for at få folk til at sige: ’Hvor er du modig.’ Men det er i brændpunkterne, at mulighederne for forandring træder frem. Nogle gange ser vi vores samtid og os selv tydeligst i undtagelsestilstandene,” siger hun. Hun bliver afbrudt af et tog, som su ser forbi jernbanecaféen. ”Ha ha, det er vidunderligt,” ler hun. ”Se, vi vil hele tiden være i kontrol, men pludselig må jeg holde min mund. Nogle gange skal vi tvinges til at slippe kontrollen og provokeres, hvis vi skal ændre noget i os selv.” ”Hvis vi vil. Hvis vi tør!” J Madame Nielsen Født den 6. maj 1963. Døbt Claus Beck-Nielsen, men erklære de i 2001 Claus Beck-Nielsen for død. I 2013 stod kunstneren, forfatteren, iscenesætteren og performeren frem i skikkelse af Madame Nielsen. Har siden 2013 blandt andet udgivet romanerne ”Den endeløse sommer”, ”The Monster” og ”Lamento”. Er aktuel med romanværket ”Pentagon smeltet”, som består af fem romaner (fire bøger), hvoraf de to bind ”Kendsgerninger” og ”Min fars død” er udgivet. Fra den 16. september genopføres ”Verdensfrelserinden”, instrueret af Christian Lollike, på teatret Sort/Hvid i København. På scenen er Madame Nielsen og strygekvartetten Halvcirkel.

16 | Scene&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 27. august 2022

Madame Nielsen pres ser sit publikum ud i det ubehagelige – og sig selv over grænsen. For hvorfor leve, hvis det ikke er med livet som indsats, siger kunstneren, der er aktuel med teaterstykke og bog interview Jeppe Schropp schropp@k.dk Madame Nielsen har ta get sin røde silkekjole med i dagens anledning. Helst ville hun ikke fotograferes, fordi det hver gang er en kraftanstrengelse at skulle stille op for kameraet. Men pludselig fik hun et natursyn, skrev hun fra sin kryptiske mailadresse med titlen ”udgaaet” en uge før mødet med Kristeligt Dagblads journalist og fotograf. Hun, som tidligere var ”han” og gik under navnet Claus Beck-Nielsen, senere Helge Bille, optræder i efteråret endnu en gang i en genopsætning af forestillin gen ”Verdensfrelserinden”, som hun selv i samarbejde med dramatiker Chri stian Lollike står bag konceptet til. Fore stillingen spiller på teatret Sort/Hvid i København, hvor den havde premiere i 2021. I samme åndedrag færdiggør og udgiver hun et romanværk på fire bøger, hvoraf to allerede er udgivet. ”Pentagon smeltet” hedder det samlede værk. Det er i den anledning, hun for et øje blik siden stod i den medbragte røde silkekjole midt i en sø et sted i skoven lidt udenfor Sorø på Vestsjælland for at få fotograferingen overstået. Hun har nu sat sig ved et cafébord på byens sta tionscafé med espresso, et glas havredrik og en hummus-sandwich foran sig og forklarer, hvad natursynet, der gjor de, at hun overtalte sig selv til fotogra feringen, i grunden gik ud på. ”Jeg var indfældet i skoven. Jeg vade de rundt i søen, som ingen bund havde. Til gengæld kunne jeg mærke, sanse, at der var tusinder års transformation un der mig i en sump af råd og omdannel se og liv. Det var en undersøgelse i sig selv,” siger hun. Netop naturen er central i ”Verdensfrelserinden”, hvor 59-årige Madame Nielsen selv bærer hovedrollen. I et an greb på menneskehedens reelle vilje til at redde kloden fra klimaforandringer ne, tager hun forskellige roller på sig. På hver sin måde selvopofrende og martyrisk. Iført en stramtsiddende sort kjole, siden en hvid nonnedragt, en guldfarvet bh og til slut med guldma ling i ansigt, alt akkompagneret af en strygekvartet. Hun får publikum til at indgå en pagt om at lægge deres liv om, og hun tvinger dem til at forholde sig til spørgsmålet: Hvor meget er du egentlig villig til at ofre for klodens overlevelse? Orden i kaos Spørgsmålet står centralt i hendes egen tilværelse. Kort før coronapandemien indskrev Madame Nielsen sig på non neklosteret Maria Regina Martyrum i Berlin i en prøveperiode. I klimaets navn, men også for at udforske den ul timative ofring af sit selv, fortæller hun. ”I de fleste klostre er idealet, at tiden ikke er en pil, men en cyklus. Alt i klo steret følger årets gang, alt, man spiser, producerer man selv. Man forbruger ik ke andet end det absolut nødvendige. Samtidig har man et tæt forhold til dy rene og planterne,” siger Madame Niel sen, som ikke længere flyver eller kører i bil og i stedet transporterer sig til fods. Også når hun skal holde et foredrag i den anden ende af landet. ”Jeg er fascineret af den enormt regu lerede livsstil. At man i yderste konse kvens ikke tænker sine egne tanker. I middelalderen betød det at være i bøn hele tiden, så man var ét med Gud, hvil ket er en ekstrem tanke. Men hvis man er en meget kaotisk person som mig, som oversætter sin voldsomme vilje til form, så er det at forvandle sit hele liv til rent værk meningsfuldt.” Hun taler om at ofre sine vaner og måske noget af sig selv i klimaets navn. Og netop hun er erfaren udi det med at give noget af sig selv. For der er intet skel mellem væsenet og værket Ma dame Nielsen, slår hun fast.

Gratis entré for alle under 18 år Tirsdag– fredag kl. 10 – 21 + weekend kl. 10 – 17 Jakob Berl-BerlSteensenKudsk 4. jun. — 23. okt. 2022 Den unge samtidskunsterdanskeJakob Kudsk Steensen indtager ARoS med det enorme, virtuelle og altomsluttende kunstværk Berl-Berl aros.dk/ berl Sten Saks Papir 25. jun. — 15. jan. 2023 Udstillingen er opdelt i tre rum og viser værker fra museets samling, der relaterer sig til kategorierne: Sten, saks og papir. aros.dk/ ssp Vertigo 9. apr. — 4. sep. 2022 Med fem installationsværker af markante internationale samtidskunstnere udvider udstillingen Vertigo begrebet svimmelhed til at spejle en samtid præget af voldsomme aros.dk/forandringer.vertigo Franciska Clausen – Hele billedet 8. okt. — 26. feb. 2023 Med afsæt i over 200 værker fokuserer udstillingen på usete sider af en enestående dansk kunstner, og viser hvorfor og hvordan, værkerne er relevante for et nutidigt publikum. aros.dk/ clausen Jeremy Shaw, Phase Shifting Index, 2020 chanceSidste4.sep. 8.Åbnerokt. Jyllands-Posten Jyllands-Posten Politiken Et magnetiskfuldstændigkunstværk museumspræsentationStorslåetDet er et rimelig syret trip ...et brag af en udstilling... Med seks forskellige foredrag sætter ARoS i samarbejde med Sparekassen Kronjylland fokus på Kreativitet. I en hyldest til det mod det kræver at følge sin egen kreativitet, intuition og ide møder vi en række kulturpersonligheder der fortæller deres personlige historie. Foredrag 28. september Nils Malmros 11. oktober Manu Sareen 29. november Sissel-Jo Gazan Se alle foredragene og køb billetter på aros.dk/ talks nLilibethCuencaRasmusse 5-1#llaBriaHnahgfA(dnuoH,)2110

første gang skal finde en ballet, hvor der er handling. Gerne en historie man allerede kender. Det kunne være Romeo og Julie, som man måske har set en af de mange filmatiseringer af. Historien er eviggyldig, da alle kan genkende den store kærlighed. Og når man kender historien, så kan man give sig mere hen til musikken og dansen, fordi man ikke behøver at tæn ke så meget over, hvad det er, der fore går på scenen. Man kan i stedet bruge sin opmærksomhed på at blive opslugt af de følelser, som dansen og musikken vækker.”

LederblandtkulturudvalgsformandensigerandettilNordjyske.ogmedstifterafVerdensballetten,Jens-ChristianWandt,kalderSkagen“fundamentet”forforestillingen:”ForVerdensballettenkandetbetyde,atderikkeblivernogenforestillingiSkagenfremover,”sigerhantilNordjyske.

lelser.”ståsomdigeletilvirkeligogare-fortælling,lie,medIgenvirkelighansJohnkoreografennovember.Detdrøm”,skærsommernatsderspillerpåKongeligeTeateriIsærfordibagerNeumeier,ogopsætningererfantastiske.erdet,somRomeoogJuenShakespedeerbaregodeatindkapsdeneviggylhistorie,erletatforogfuldaffø

Bliv dus med balletten, og mærk, hvordan musik og dans smelter sammen

I Skagen blev mune,rikshavnvalgetforifølgeprioriteringøkonomisketilskud.kommunaltmidlersorer,kes700.000sterOpsætningendenfraatstidendeFormune,ligtomkringetDetpunktsomdogihver15“Verdensballetten”forestillingenfødtforårsiden.Sidenhardensommerturneretrundtdetdanskesommerland,medfødebyenSkagenetårligttilbagvendendepådestinationslisten.erindtilvideresketmedkommunalttilskudpå40.000kronerårfraFrederikshavnKomsomSkagenhørertil.nyligharNordjyskeStiftimidlertiderfaret,FrederikshavnKommune2023sløjfertilskuddettilpopulæreforestilling.iSkagenkoifølgemedietomkringkroner,somdækafentréindtægter,sponfondsogDenerformandkulturudiFredeKomPeter

”En ting man kan gøre er at finde en ballet, der bruger musik, som man selv holder af. Hvis man virkelig ikke bryder sig om musikken til en ballet, så kan det blive et forstyrrende element. Der er grundlæggende to typer af bal letter: den abstrakte og den med hand ling. Folk er selvfølgelig forskellige, men min klare anbefaling er, at man

tilskudmisterVerdensballettenkommunalt

Årets Operapriser er uddelt i Aalborg Musikkens Hus i Aalborg summede af liv,ningskoncerden,regæsteroperagladestemmersopranogtidligepåmånehvoråbtentildenårligttilbagevendendeAalborgOperafestivalblevafviklet.Toafdefremmødtekunnegåfraaftenen

Lorentzen.Morten–komponist.koreografinstruktør,skuespiller,dagarbejderdansergereHunKøbenhavn.havnChristians-Academy,Saverydanseskole,sinlærerindeerMaria53-årigeSaveryballet-påegenpåiertidliballetogiogsåsomogFoto:

med et særligt stort smil på de sangtrænede læber, for aftenen bød også traditio nen tro på en prisuddeling af to operapriser, henholds vis ”Aalborg Operapris”, der har været uddelt siden 2003, og ”Aalborg Operapris Ju niorkategorien”, der blev uddelt for første gang som noget nyt ved årets festival. Modtageren af Aalborg Ope rapris Juniorkategorien blev Nana Schmidt Olsen, mens Aalborg Operapris gik til so pran Frederikke Kampmann, født 1985. Aalborg Operapris består af et legat på 25.000 kroner mens juniorprisen

Balletunderviser

J kort nyt om scenekunst

4

18 | Scene&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 27. august 2022

J

ungdomsteaterAarhusiansk drejer nøglen om Det Aarhus-baserede turné teater Teater Apropos, der har eksisteret i snart 12 år, er fra nøste sommer nødsaget til at dreje nøglen om. Det skriver mediet iscene.dk. Det er ikke lykkedes teatret at finde et solidt økonomisk ståsted i støttesystemet for scenekunst, forklarer de selv. De seneste år har tea tret været driftsstøttet af støttepuljen ”De frie mid ler”, som enkeltstående pro jekter og nye teatre kan søge for at komme fra start og vokse. Herfra er eneste vide re vej i støttesystemet at bli ve til et egnsteater eller lille storbyteater, hvilket ikke er lykkedes for Teater Apropos, for pladserne er få, og man ge teatre havner derfor som såkaldte propteatre i syste mets frie midler.

2 Navnetskiftet til Blaagaard Teater trækker tråde tilbage til 1700-tallet, hvor Blågård Slot blev opført på Nørrebro med blåglaserede tegl på taget. – Foto: Jacob Ehrbahn.

OPERACHEF JENS -CHRISTIAN WANDT. – FOTO: LEIF TUXEN

5 Hvilken af balletterne i den kom mende sæson vil du anbefale til en nybegynder i ballettens ver den? ”Jeg ville nok anbefale ”En

Laigaard (C), arbejder med langt stør re budgetter nu end tidlige re, så det må være muligt at arbejde sig frem imod en bedre forretningsmodel med sponsorer og events,”

består at et legat på 5.000 kroner.

en spareøvelse i en hårdt trængt kommune. “De

Blaagaard Teater fremfører stykke under nyt navn Teater Grob ... nå, nej – vi mener selvfølgelig Blaaga ard Teater på Nørrebrogade i København – viser i dag, den 27. september, sit første teaterstykke, siden teatret skiftede navn fra netop Tea ter Grob til Blaagaard Teater tidligere denne uge. Forestil lingen ”Dobbelt V” er et mu sikalsk onemanshow, hvor hovedpersonen W, spillet af Wahid Sui Mahmoud, gen nem sang, show og konfetti gør status over sin egen op vækst i forsøget på at blive en bedre far til sine børn. Stykket er det første i tea trets nye satsning mod at skifte ”sin tidligere hyperre alistiske profil ud med en mere eksperimenterende og mangfoldig profil”, som tea tret selv formulerer det i en pressemeddelelse udsendt tidligere på måneden, hvor navneskiftet blev offentlig gjort. Blaagaard Teater har under navnet Teater Grob haft hjemme på Nørrebroga de siden 2009.

5 Hvordan forbereder man sig bedst på en balletoplevelse? ”Det har jeg lige talt med mine ballete lever om, og de kom med et godt råd. Når der bliver danset ballet, så bruger man nogle bestemte fagter – en form for tegnsprog – til at sige ord som ”dan se”, ”kærlighed” og ”død”. Derfor er det en rigtig god ide, hvis man får styr på de helt basale fagter, inden man ser sin første ballet, for at man på den må de kan følge bedre med i historien. Man kan lære en masse om ballet ved at melde sig ind i en balletklub, som ek sempelvis foreningen Ballettens Ven ner, der har til formål at udbrede kend skabet til ballet i Danmark. De holder ofte foredrag. Der kan man få en bedre forståelse for ballet, så man ved, hvad det er, man skal holde øje med. For nogle gange er det kun det trænede øje, der kan se, hvor vildt imponerende for skellige typer af spring og piruetter er.”

5 Hvad er det, som for dig at se gør ballet til en særlig genre? ”Da operasangeren Jens-Christi an Wandt fornylig var vært ved Verdensballetten, fortalte han en anekdote, fra en samtale, han havde haft med Dronning Margrethe, der er en stor beun drer af ballet. Hun sagde:”Det skønne ved ballet er, når man ikke rigtig ved, om dansen kommer fra musikken eller fra danseren selv.” Jeg synes, at det indkapsler rigtig godt, hvad det er, som er fantastisk ved balletten. Det at musik og dans smelter sammen og bliver til én ting. Det er især noget, som sker, når balletdanserne og så er gode skuespillere, hvor du kan se følelserne fra historien i deres bevægel ser og mimik.”

og tidli gere danser på Det Konge lige Teater Maria Savery giver her sine bedste råd til, hvor man begynder, hvis man gerne vil lære balletten at kende guide Calle Vangstrup vangstrup@k.dk Ballet er en scenekunst genre, der måske kan forekomme abstrakt, fordi talen som of test er forstummet og erstattet af dyna mikken mellem krop og musik. Skulle man ønske at blive mere dus med bal letten, er der dog hjælp at hente. Ballet danser Maria Savery, der selv har trådt mange timer rundt i tåspidssko på Det Kongelige Teater og nu driver egen bal letskole, rækker her en hjælpende hånd. 5 Hvordan sikrer man sig en god før stegangsoplevelse med balletten, hvis man er helt ny i genren?

Vælg min. 3 forskellige forestillinger på Store Scene og Scala og få 50 kr. i rabat pr. billet, du køber.RABATHUSK BILLET KUN 85 KR. FOR UNGE U. 25 ÅR OG STUDERENDE —GÆLDER ALLE DAGE PÅ ALLE SCENER setrolevesøgeelskemærkebevægedrømme Læs mere og køb billet på aarhusteater.dk GENOPLEV DICKENS’ VIDUNDERLIGE FAMILIEKLASSIKER DER TÆNDER JULELYS I SMÅ OG STORE HJERTER STORE SCENE — FRA 2. NOVEMBER STORE SCENE — KUN TIL 24. SEPTEMBER PERFORMATIV KONCERT OM NYT LIV OG GIFTIGE RELATIONER I EN SMADRET VERDEN STUDIO — FRA 8. SEPTEMBER KRISTELIGTJYLLANDS-POSTENBERLINGSKEDAGBLADÅRHUSSTIFTSTIDENDEBØRSENPOLITIKENEKSTRA! OVER TORVET Lørdag 10. sept om Erasmus Montanus i dag Aarhus Domkirke og Aarhus Teater inviterer bl.a. til samtale mellem Christian Lollike og Simon Axø. Læs mere og køb billet på aarhusteater.dk CHRISTIAN LOLLIKES ORIGINALE OG PRISVINDENDE UDGAVE AF HOLBERGS KLASSIKER ER TILBAGE

DANMARKSPREMIERE PÅ SCENISK VERSION AF LARS VON TRIERS SMUKKE UNDERGANGSFORTÆLLING OM KÆRLIGHED I EN VERDEN OG ET SIND I OPBRUD

Lars von Triers drama ”Melancholia” er blevet til scenekunst på Aarhus Teater. Kristeligt Dagblad har mødte de bærende roller un der prøverne til en samtale om, hvordan man lever sig ind i at skulle dø. Aften efter aften dobbeltinterview Følelsen, når man indser, at man selv og al le andre er væk om et øjeblik, skal tackles på daglig basis af hovedrollerne i Aarhus Teaters kommende opsætning af Lars von Triers psykologiske katastrofefilm ”Me lancholia”. Meningen var, at 41-årige Mette Døssing og 31-årige Anne Plauborg skulle stå over for hinanden som de to søstre i de bærende roller. Under prøverne kom Anne Plauborg dog for nylig til skade med en brækket arm og forfod til følge, og derfor er det nu den erfarne skuespiller Rikke Lylloff, der er trådt til med kort varsel. Under prøverne og inden tilskadekomsten satte Døssing og Plauborg sig imildertid ned med Kristeligt Dagblads journalist for at besvare det spørgsmål, der, brækket arm og fod eller ej, er aktuelt: Hvordan lykkes man med at løf te komplicerede roller fra en apokalyptisk film ind på teaterscenen? Ind og ud af melankolien Vejret viser sig fra sin grå side en tidlig augustdag i Aarhus. Anne Plauborg og Met te Døssing har slået sig ned ved siden af hinanden på en grøn sofa i et af teatrets mere lavloftede baglokaler, hvor en sorthvid træudskæring af en gris fra stykket ”Erasmus Montanus” pryder væggen; eller, den hænger der i al fald. Kaffen i kopperne foran dem på bordet er lige så mørk som den sindstilstand, de to skuespillere skal formå at træde ud af, når de forlader da gens øvelser og kommer hjem til deres helt almindelige familieliv. ”Hvordan dør man på den rigtige måde? Det er der jo ingen af os, der ved,” siger MetteMenDøssing. trædlige på bremsen et øjeblik. Hvad er det nu, filmen ”Melancholia” handler om? Lars von Triers psykologiske katastrofe film omhandler fornuftmennesket Claire, her spillet af Mette Døssing, og hendes de primerede lillesøster, Justine, der skulle have været gestaltet af Anne Plauborg. Ju stine skal giftes, og første halvdel af fortæl lingen udspiller sig under et dramatisk

JørgensenHøgsbroAmalie

22 | Scene&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 27. august 2022

ajoergensen@k.dk

farsbrødfordærvetsomsmagerDøden

Scene&Kultur | 23Kristeligt Dagblad Lørdag 27. august 2022

Teaterstykket ”Melancholia” har i denne sæson premiere på Aarhus Teater. Stykket bygger på Lars Von Triers film af samme navn fra 2011 og er iscenesat af instruktør Anja Behrens. Det er tredje gang, at Aarhus Teater fortolker en film af Lars von Trier på teater scenen. Første gang var det med ”Antichrist” i 2010 og anden gang med ”Dancer In the Dark” i 2018. Oprindeligt skulle Mette Døssing og Anne Plauborg spille hovedrollerne som henholds vis Claire og Justine. Anne Plauborg er des værre kommet galt afsted under prøverne, og hendes rolle varetages nu af den erfarne skuespiller Rikke Lylloff. Forestillingen spiller fra den 1. september til den 28. september. J

bryllup. Anden halvdel fokuserer på Claires tanker om, hvorvidt en fremmed planet er i kollisionskurs med Jorden. Da det viser sig, at planeten ved navn Melancholia rigtig nok har retning mod vores klode, modsat hvad videnskabsmændene havde forud sagt, går det op for søskendeparret, at dø den venter dem. Den deprimerede Justine reagerer med en usædvanlig ro og afklaret hed, mens Claire slipper sit tag i fornuften og fyldes af frygt for fremtiden – en reakti on, Mette Døssing kan genkende fra sig selv.Mette Døssing: ”Jeg kan fuldstændig gen kende Claires ideal om, at tingene skal gø res på den rigtige måde. Når jeg læser smukke beskrivelser om en person, der er død, og som havde familien omkring sig ved dødslejet, så tænker jeg, at de har gjort det på den rigtige måde. Min karakter, Claire, kan ikke finde ud af det. Justine foreslår, at vi skal drikke et glas vin. Hvor for skal vi dog det? Det er jo ligegyldigt.”

Depressionens ubarmhjertige tag Sidste scene forvolder Mette Døssing flest kvaler, fortæller hun. Den, hvor planeten er få sekunder fra at ramme Jorden. Mette Døssing: ”Frygten er svær at arbej de med, når man forestiller sig altings en deligt. Det sværeste er at bygge op til det øjeblik. Hvordan reagerer vi, hvis vi ved, at der er fem minutter tilbage? Hvordan går man rigtigt ind i det? Der er ikke nogen, man skal sige farvel til, som lever videre. Slutningen rammer mig meget. Dødsøje blikket er det allermest frygtsomme, den måde, det sker på. Når man er væk, er man væk, uanset hvordan man dør. Jeg tænker på, hvordan jeg selv ville reagere. Ville det bare sige ’bum’, eller ville jeg forsøge at lø be skrigende bort?”. Hun gør fagter i luften som en person, der løber for livet. Anne Plauborg: ”Hmm... jeg synes faktisk også, at den sidste scene er den mest udfor drende. Én ting er at spille en skilsmisse el ler en depression, men at der lige om lidt ikke eksisterer noget på jorden mere… dén situation har jeg af gode grunde ikke erfa ringerUltimativtmed.”er planetens kollision med Jor den et symbol på, hvordan depressionens ubarmhjertige tag i kroppen kan føles. Det er i hvert fald, hvad flere analyser af filmen pegerMettepå.Døssing: ”Det er sjovt, for jeg kom mer til at tænke på religion, nu hvor det er Kristeligt Dagblad, vi taler med. Jeg læser personligt ikke noget religiøst ind i ’Me lancholia’, og min tilgang til rollen drejer sig derfor mere om tillid til vores relationer og håb end om en religiøs form for tro. Claire forsøger at holde fast i håbet om et liv et andet sted i universet, men hun foku serer udelukkende på naturvidenskab og finder ingen fortrøstning eller ro i at tænke, at vi i det mindste kommer i himlen. Når verden går under, så er det slut.” Anne Plauborg: ”Hmm… der er noget ved min karakter, Justine. Hun orienterer sig hele tiden op mod himlen. Hun har en helt klar forbindelse til noget, som også i sidste øjeblik sætter hende mere fri end Claire. Ju stine overgiver sig til noget, som måske blot er en flugt fra det liv, hun har, en redning for hende. Men der er i hvert fald noget der oppe, som både er det, der kommer og ud sletter os, og som samtidig er en enorm til trækning.”Vedsiden af deres arbejde på teatret har begge skuespillere hver sin familie og den daglige trummerum at tage sig af. På da gen, hvor interviewet finder sted, har Mette Døssing samme formiddag været i færd med at køre et barn ind i vuggestuen, og sommerferien er netop slut for begge skue spillere. De virker veltilpasse i den grønne sofa og glade for at tale om det samarbejde, de to har haft på scenen gennem flere år på Aarhus Teater. Mette Døssing: ”Det falder os naturligt at spille over for hinanden. Annes reaktioner, når vi øver, kommer ikke bag på mig, men i 'Melancholia' kommer vi muligvis endnu tættere på hinandens roller, end vi plejer, fordi vores instruktør, Anja Behrens, arbej der på en helt speciel måde.” Anja Behrens stod blandt andet bag Kaj Munks ”Ordet” på Aarhus Teater, som vandt en Reumert for Årets Forestilling i 2020. Instruktøren giver skuespillerne red skaber til at mærke og smage på karakterer nes følelser, fortæller Plauborg og Døssing. De arbejder med det, som instruktøren kal der ”den emotionelle klangbund”. For at få syn for sagen behøver man blot at tage et kig ind i skuespillernes øvelokale. Stort set alle borde og vægge er plastret til med udprintede A4-sider med billeder på. Billederne på et af bordene forestiller for skellige kunstværker, som alle udtrykker en alvorlig sindsstemning. ”Melankoli”, står der skrevet på et stykke papir, der ligger midt på bordet. På andre borde står forskellige remedier, der skal bruges på scenen, heriblandt en bryllupskage af plastik. Den bliver en del af forestillingens ydre rammer, som skuespil lerne kan læne sig op ad, nu hvor de træk ker en så scenisk film ind på teaterscenen.

Anne Plauborg: ”Fordi forestillingen byg ger på et filmmanuskript, som består af mange små klip, skrider vi hurtigt fremad i handlingen. Det gør, at alle følelser hele ti den er sat på spidsen. Her hjælper det helt klart, at kroppe og koreografi også fortæller meget, uden at vi siger noget. Vi står ikke alene, kun os to, og skal berette livets un dergang. Rummets lyd, lys og scenografi hjælper os på vej.” Mette Døssing: ”Ja, og vi opsætter mange stemningsbilleder, hvor vi bevæger os gan ske lidt. Tiden underbygger de følelser, vi gerne vil udtrykke. Manuskriptet er faktisk lille. Vi har relativt få replikker.” Aparte morgenmadsspise Det er blevet tid til dagens øvesession. Met te Døssing og Anne Plauborg forlader den grønne sofa og trækker hen i øvelokalet. Her mødes de med instruktøren og en del af holdet bag. De skal øve en scene, hvor Claire og hen des mand vækker Justine med farsbrød –karakterens livret. De griner af, at manu skriptet foreskriver, at retten skal serveres til”Hvismorgenmad.detteikke kan få hende ud af sen gen, er der intet, der kan,” siger Mette Døs sing, og Anne Plauborg kvitterer med bræk lyde, så man forstår, at den klassiske ret nok ikke er skuespillerens egen favorit. J

påMelancholiaAarhusTeater

2 4I Aarhus Teaters kommende opsæt ning af ”Melancholia” står fornuftsmen nesket Claire, der spilles af Mette Døssing (tv.), over for sin søster med det svære sind, Justine. Justine skulle have været spillet af Anne Plauborg (th.), men under en prøve kom hun til skade, og teatret har derfor måttet finde et alter nativ. – Foto: Liv Høybye

24 | Scene&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 27. august 2022

En teatergenre i vækst Det er nøje overvejet, at Wunderland kalder det et ”interaktions-spil”. Mette Aakjær vil prøve at nå ud til dem, der ikke normalt har teater øverst på inte resse-listen.”Viharvalgt at kalde det noget, som ikke smager af teatersal. Vi har erfaret, at mange uden for sce nekunstmiljøet kan lide den type oplevelse, vi la ver. Det skal ikke forstås som et spil, man kan vin de, men som en leg eller oplevelse for unge og voksne,” siger Mette Aakjær, der har sat den pri mære målgruppe for forestillingen til at være unge mellem 15 og 25 år. Wunderland har før skabt forestillinger for blandt andet Moesgaard Museum, og Mette Aakjær mærker generelt en stor interesse for det produkt, som performancegruppen tilbyder. Interaktivt tea ter er da også vokset betragteligt, siden hun og an dre kreative kræfter tog genren op i Danmark. Sidste år kørte dramatiker Christian Lollikes in teraktive teaterforestilling ”En fortælling om blind hed” eksempelvis på landet helt store scener, og det vidner ifølge Mette Aakjær om en slags norma lisering af genren. På en eng ved skoven mødes holdene ved fore stillingens afslutning. I en cirkulær komposition ender deltagerne liggende under den fortsat bag ende sol. Hver med sin autonome oplevelse af de sidste par timers møde med naturen, hinanden og sig selv. J

0 Mette Aakjær vil især gerne inspirere unge. – Foto: Liv Høybye.

Ifølge Lars Hegndal, der har boet i Røgen siden 1983, er indbyggertallet i byen næppe meget over 100. Alligevel har byen formået at tiltrække sig markante kulturoplevelser gennem tiden, især hvad angår teater og rytmisk musik. Derfor var Rø gen med sin eventyrlige skov et naturligt valg for Mette Aakjær og Wunderland, som blev mødt af byens kulturglade indbyggere med stor gæstfrihed.

Twisted TeaterstykketForestTwisted Forest spiller i Røgen fra den 20. august til den 11. september, hvorefter det rykkes til Samsø. Performancegruppen ”Wunderland” står bag. Gruppen blev grundlagt i 2007 af skuespiller og kunstner Mette Aakjær. Wunderland arbejder med deltagerinvolverende forestillinger uden for teatersalene, ofte i internationalt samarbejde. I 10 år har Wunderland samarbejdet med forskere inden for blandt andet teologi, dramaturgi og antropologi. Opsætningen af ”Twisted Forest” har kostet næsten tre millioner kroner finansieret af fondsmid ler. Arbejdet med forestillingen har involveret kunst nere fra Danmark, Finland, Island, Italien, Brasilien og Spanien. Desuden er forskere fra ind- og udland til knyttet projektet for at undersøge den sanselige teaterforms effekt på deltagerne.

I Præstegårdsskoven bliver du hovedperson i et sanseligt spil

0 På turen rundt i Røgen Præstegårdsskov finder man få menneske skabte kulisser. Ellers har naturen fået frit spil som scene i ”Twisted Forest”. – Foto: Liv Høybye.

0 Publikum deles inden forestillingen ind i grupper, der hver får til knyttet en farve. Samarbejdet og relationerne på holdene har betydning for forestillingens udvikling. – Foto: Liv Høybye.

Stykket ”Twisted Forest” formes af deltagernes ageren, indlevelse og samarbejde. Kriste ligt Dagblad er draget med ind i Røgen Præstegårdsskov for at opleve teatergruppen Wunder lands ukonventionelle forestilling reportage Svend Andreas Worre Sørensen ssoerensen@k.dk På terrassen ved Røgen Forsamlings hus er publikum delt ind i hold med hver sin farve. I vandtætte heldragter og med sorte hovedtelefoner lytter en snes deltagere opmærk somt til den korte introduktion. Tre retningslinjer skal man huske: hold sammen i gruppen, bliv un der træerne – og så foregår magien uden for stier ne.Efter en teknisk gennemgang af lydsystemerne slentrer sommerdagens testpublikum mod skoven, der hører til præsteboligen i den midtjyske by Rø gen ved Favrskov Kommunes sydlige grænse. ”Kirken er fra sidst i 1100-tallet,” påpeger Lars Hegndal, formand for byens lokalhistoriske for ening, på vej ind i skoven til Kristeligt Dagblads journalist. Ligesom andre lokale fra egnen deltager Lars Hegndal i dag – tre uger før premieren på tea terstykket ”Twisted Forest” – i en af de mange test visninger, som skal gøre holdet bag forestillingen klar til efterårets spilleperiode. Da skoven tætnes, og stien bliver mørkere, bedes deltagerne om at indstille snakken, og i stilhed tra sker det uniformerede publikum ind i ”Twisted Forest”.Forestillingen er nu i gang. En forestilling i bog stavelig og ikke konventionel forstand. Her er ingen stolerækker, scene eller fortæppe. Kulissen er natu ren, publikum er deltagere, og skuespillere er per formere.Tilgengæld er forestillingsevnen afgørende. ”Twisted Forest” skal sanses, mærkes, føles. Ikke bare ses. En kvindestemme i hovedtelefonerne be der testpublikummet om at lægge sig i græsset og lukke øjnene. Et lydunivers af ord og musik toner frem fra stilheden og supplerer de gullige mønstre, som augustsolen tegner bag de lukkede øjenlåg. Et ”interaktions-spil”, hvor du selv indtager ho vedrollen. Sådan beskriver holdet bag forestillin gen, ”Wunderland”, selv det store projekt, som Rø gen Præstegårdsskov udgør rammen for. I spidsen for teatergruppen – eller performancesamarbejdet, som de kalder det – står kunstnerisk leder Mette Aakjær. Hun har siden 1996 arbejdet med publi kumsinddragende teater. I 2007 grundlagde hun Wunderland, som ville gøre op med ideen om et udelukkende betragtende publikum. Kroppen og alle sanser skulle i spil, og sammen med en lille flok progressive kræfter bidrog hun til det interaktive te aters opståen i Danmark. En teaterstil, der i udlan det på det tidspunkt havde mange år på bagen. ”Der er flere tangenter at spille på, når underla get, duften, vejret – alle tænkelige elementer – og så er en del af oplevelsen. Jeg fandt det vildt fasci nerende, at der er flere kanaler og knapper at ind stille på, så jeg har ikke lavet andet siden,” siger 49-årige Mette Aakjær. Kulturvante Røgen stod klar Wunderlands leder har ikke en klar definition af, hvilken genre ”Twisted Forest” er. Hun har dog valgt at betegne forestillingen som ”immersivt tea ter”, hvilket kan oversættes til ”nedsænkende” el ler ”opslugende” teater. Publikum skal så at sige nedsænkes i forestillingen med krop og bevidst hed. Mette Aakjær har også før brugt betegnelsen ’interaktivt teater’, da den enkeltes ageren påvirker dramaturgien. Men da publikum i ”Twisted Forest” til en vis grad skal lade sig føre af både performere og lydbillede, vurderer hun ’immersivt’ til at være en mere dækkende betegnelse. Efter en meditativ indledning tilknyttes holdene i præstegårdsskoven hver sin performer, altså en skuespiller, og startrute. Kommunikationen er ord løs, men både fagter og ansigtsudtryk hos skuespil lerne – eller væsnerne – siger alligevel en masse. Jord, bark, kviste, mos, samt enkelte installerede virkemidler og kulisser tages i brug. Efter lidt tid sendes holdene på egen hånd i hver sin retning, og derfra sætter kun fantasien – og de tre tidligere nævnte regler – grænser for forestillin gensDetudviklingerikkehelt tilfældigt, at netop denne skov danner omgivelser for ”spillet”. Da Mette Aakjær henvendte sig til Favrskov Kommune, sendte den performanceteatret i retning af den lille by mellem Silkeborg, Hammel og Aarhus. Efter en årelang fondssøgning og forberedelser blev Wunderlands teknikere, performere og kostume- og kulissedesig nere installeret i forsamlingshuset den 23. maj i år. Siden har holdet arbejdet intensivt på at blive klar til premieren den 20. august. Efterfølgende går tu ren til Samsø, Sverige og Island, hvor forestillingen naturligt får et tvist af, at omgivelserne ændrer sig.

SimoneSTJERNEKONCERTVictor&UlrichStærkOperaLØRDAG13.AUGUST14.00200KR./100KR. TIRSDAG 6. SEPTEMBER 17.00 & 19.30 200 KR. / 100 KR. LIVET PÅ SPIL Hanne Dahl, Anna Vestergaard & Ole Izard Høyer ONSDAG 5. OKTOBER 19.30 GRATIS ADGANG folkekirkenshus.dkBILLETTER:eller98121313 TORSDAGDenChristianFOREDRAGA.LarsenDanskeRepublik27.OKTOBER19.30GRATISADGANG ONSDAG 2. NOVEMBER 14.00 80 KR. / FOKUS 40 KR. ONSDAGForedragKimKONCERTikirken&fællessang13.OKTOBER19.30150KR. LIONS JULEMARKED SØNDAG 27. NOVEMBER 10 - 16 GRATIS ADGANG LIVET PÅ SPIL Hanne Dahl, Anna Vestergaard & Ole Izard Høyer ONSDAG 30. NOVEMBER 19.30 GRATIS ADGANG SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! Jakob Lorentzen & Monica Stevns MANDAGHøjskolesangbogen7.NOVEMBER19.3050KR. TIRSDAG 29. NOVEMBER 19.30 50 KR. DANS MED DØDEN Ruth Østergaard & Lotte Kappelskov FOLKEKIRKENS HUS EFTERÅRET 2022 ONSDAGNyKONCERTPostyrklangverden14.SEPTEMBER 19.30 100 KR. / 50 KR. TANGOKONCERT & DANS Stine Helkjær Engen, Camilla Dahlgreen & Andariega LØRDAG 17. SEPTEMBER 19 - 23 175 KR. TIRSDAGKnud-ErikFrodeMARATONSANGMuldkjær&Thrane13.SEPTEMBER 10 - 17 50 KR. SomethingKONCERT&Per Wium Beatles TORSDAG 22. SEPTEMBER 19.30 150 KR. ONSDAG 21. SEPTEMBER 14.00 100 KR. / FOKUS GRATIS FOREDRAG Lene Brøndum Madsen Aspergers Syndrom ONSDAG 14. SEPTEMBER 19.30 100 KR. FOREDRAGViggaBro På vandring ind i fortællingen DANS MED DØDEN Ruth Østergaard & Kristian Larsen MANDAG 26. SEPTEMBER 19.30 50 KR. ThureFOREDRAGLindhardt En rejse med Grundtvig TORSDAG 29. SEPTEMBER 19.30 150 KR. / 75 KR. SÅ SYNG DA, MANDAGAnne-MarieNORDJYLLAND!HassingHøjskolesangbogen3.OKTOBER19.0050KR. TORSDAGKarolinesFOREDRAGKimLeineKærlighed6.OKTOBER15.00150KR./FOKUS:100KR. PeterFOREDRAGThybo Trivsel og mental sundhed ONSDAG 10. OKTOBER 19.30 100 KR. NU SKAL I BARE HØRE Karsten Højen Mødet med Lennon & Ono TIRSDAG 11. OKTOBER 14.00 100 KR. VocalKONCERTLine Verdens bedste rytmiske kor TIRSDAG 12. OKTOBER 20.00 200 KR. / 100 KR. PYNDTS TIRSDAGAalborgJanSAMTALE-SALONLarsenHåndbold18.OKTOBER19.3050KR. NU SKAL I BARE HØRE Christian Eugen Olsen Foredrag med royalt drys ONSDAG 26. OKTOBER 14.00 150 KR. INK. KAFFE & KAGE KONCERT Mads Mathias kvartet Crooner i international klasse TIRSDAG 8. NOVEMBER 19.30 100 KR. / 50 KR. ONSDAGBorderlineTineFOREDRAGWøbbetildebat9.NOVEMBER19.30100KR. ONSDAGDirigent:VodskovKONCERTKirkesPigekorMartinKjeldgaard16.NOVEMBER19.3075KR. KONCERT Budolfi Spire- & Juniorkor Dirigent: Anna Vestergaard FREDAG 18. NOVEMBER 17.00 GRATIS ADGANG PYNDTS SAMTALE-SALON Karl Erik ONSDAGChefredaktørStougaardNordjyske23.NOVEMBER19.3050KR. FOREDRAG Ruth Frikke-Schmidt & Vibeke Drevsen Bach - “Demens” LØRDAG 24. SEPTEMBER 9.30 - 13.00 GRATIS ADGANG 5/9 - 3/10 - 7/11 & 5/12 GRATIS ADGANG BABYSANG & VOKSENSNAK Anna Vestergaard & Hanne Dahl PYNDTSHanneSAMTALE-SALONDahl Præst ved Budolfi Kirke TORSDAG 8. DECEMBER 19.30 50 KR. NU SKAL I BARE HØRE Henning & Christian Toft Bro Fortællinger fra en havvendt kyst FOREDRAGIngridAnk Er vi frisindede nok til Grundtvig? ONSDAG 2. NOVEMBER 19.30 50 KR. HenningFOREDRAGJørgensen Det fælles / Det individuelle TORSDAG 3. NOVEMBER 19.30 GRATIS ADGANG LIONS JULEMARKED LØRDAG 26. NOVEMBER 10 - 18 GRATIS ADGANG FOREDRAG Thomas Reinholdt Rasmussen Grundtvigs liv og værk TORSDAG 1. DECEMBER 19.30 100 KR. / 50 KR. SÅ SYNG DA, MANDAGHøjskolesangbogenNannaNORDJYLLAND!Holm5.DECEMBER19.3050KR. ONSDAGDirigent:FYRAFTENS-JULCoroMistoSørenBirch7.DECEMBER17.0075KR. Dirigent:MariagerfjordFYRAFTENS-JULPigekorChristianFris-RonsfeldtTIRSDAG14.DECEMBER17.0075KR. JørgenFOREDRAGPyndt Fra bondedreng til journalist MORGENSANG - med Anette Kjær FOLKEKIRKENSHUSINVITERERTIL 6.9. - 21.9. (onsdag) 4 .10. - 1.11. - 22 .1 1. 2 9 .11. - 13.12. - alle dag e 09.30 - 10.00 ANETTE

Martyrer i mange størrelser Det fortæller Niels Nykrog, ph.d.-studerende på institut for kunst- og kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han arbejder i øje blikket på en afhandling om martyrdramaet som genre og er netop hjemvendt efter et forskningsophold på Cambridge Universitet i England.Hanmener, at martyrdramaet også i dag

Født i 1989 i Silkeborg. Har en kandidat Universitet.Københavnsoglitteraturvidenskabitysklitteraturfra

Den lidende og selvopofrende død var centrum i middelalderens martyrdrama er. Men selvom de kristne martyrer er forsvundet fra teaterscenerne, har de efter ladt sig spor i nutidens kulturog sceneliv interview Calle Vangstrup vangstrup@k.dk Det var cirka 35 år efter Kristi fødsel, at forstanderen for en af de tidligste kristne menigheder i Jerusalem, Sankt Stefan, valgte at gå i døden. Ganske frivilligt. I kapitel seks og syv i Apostlenes Gerninger i Det Nye Testamente beskrives det, hvordan han blev stenet ihjel, og hvordan han dermed blev den allerførste martyr, historien bevid ner om. Den såkaldte protomartyr, fordi han var den første, der bevidnede sin kristne tro ved at dø for den. Siden Sankt Stefan led den første martyr død, har martyrfortællinger været en central del af den kristne selvforståelse. De er blevet nedskrevet, læst og gengivet et utal af gange, også på teaterscener verden over, hvor det særligt i 1500-tallet blev populært at omsætte martyrfortællingerne til scenekunst. Nogle af dem er siden blevet glemt, mens andre, som den om Sankt Stefan, har overle vet og trukket spor helt frem til i dag.

Arbejder på omph.d.-afhandlingsinmartyrdramaets

2 Dyrkelsen af Scanpix.RitzauRembrandt/CollectionPicturesVanHarmensz–Testamente.DetGerningerApostlenesbeskrevetumHanskristneselvofredemartyr,–Sanktafbilder(1606-69)RembrandtskeDenkunstarter.forskelligesigtidenharmartyrergennembredttilmangehollandmalerherStefandenførstedersigforsintro.martyrieriiNyeFoto:Rijn–Nowscene-itrækkerMartyrdramaetsporindnutidensogkulturliv

spiller en stor – omend mere latent – rolle i scenelivet.Menhvordan?Enafdemeste kendte martyrfortællinger er den om Jeanne d’Arc, Jomfruen fra Or leans, der havde fået en mission af Gud. Hun skulle befri Frankrig fra englænderne, men hun endte sit liv på kætterbålet i år 1431, dømt for at bespotte Gud og kirken. Kort efter sin død blev hun renset for anklagerne, og i 1920 blev hun helgenkåret af pave Benedikt den Femtende. Det er netop omkring Jeanne d’Arcs levetid, at martyrdramaer begynder at blive til teater ifølge Niels Nykrog. ”Kort tid efter hendes død bliver Jeanne d’Arc ekstremt populær i Frankrig, og man begynder allerede i 1400-tallet at opsætte te aterstykker, der skildrer hende som martyr. Hun er en form for krigermartyr, men marty rerne kommer i mange forskellige størrelser,” sigerHelgendyrkelsenhan. i kristendommen og i den øvrige litteratur er den, som lægger grundste nen for martyrdramaet som teater. Et særligt kendetegn for martyrdramaet er, at det ofte udspiller sig over en tidsperiode på en enkelt dag, hvor martyren bliver testet på sin tro. ”På den måde ligner mange af martyrdra maerne fortællingen om Jesu sidste døgn, in den han blev korsfæstet,” siger Niels Nykrog. Faste bestanddele i dramaet er blandt an det, at en verdslig magt anklager martyren for kætteri. Dette leder til stor fortvivlelse hos martyren, for skal man afsværge sin tro og overleve – eller stå ved den og dø? Spørgsmålet skaber som oftest en tvivl og en ængstelighed hos martyren, som derfor henvender sig til nogle nære, som ofte råder martyren til at give afkald på troen for at und gå døden. Men selvfølgelig er martyren fast i troen og nægter at afsværge den og bliver derfor henrettet, fortæller Niels Nykrog. ”Slutningen er ofte en smule paradoksal, fordi det er en sejr, når helten dør i martyr dramaet. Det adskiller sig i høj grad fra de græske tragedier, hvor det er sørgeligt, når helten dør,” siger han og fortsætter: ”En af årsagerne til martyrdramaets popu laritet i 1500- og 1600-tallet er, at man træk ker på to af de vigtigste genrer i europæisk litteraturhistorie: den græske tragedie og

martyrfortællingen, og så blander man dem sammen.”IfølgeNiels Nykrog er der også en anden kilde til martyrdramaets store popularitet: Reformationen. Martyrdramaet blev nemlig her brugt som et propagandavåben i konflik ten mellem protestanter og katolikker. ”Efter at Romerriget bliver kristent, er der en lang periode, hvor de kristne ikke bliver forfulgt. Men der kommer en stor bølge af martyrer omkring Reformationen, da man forfølger hinanden på kryds og tværs. Kato likker og protestanter bruger derfor martyr fortællinger til at dæmonisere hinanden,” siger Niels Nykrog. Kirkelig modstand En af de velbevarede kilder til martyrdrama ets historie er den stærkt polemiske ”Foxe’s Book of Martyrs”, der udkom i Storbritanni en i 1563. Den indeholder en lang række fort ællinger om katolikkernes forfærdelige over greb på ”Martyrdramaerneprotestanter. blev ofte afsluttet med nogle ret makabre og meget eksplicitte sce ner, hvor der bliver sprøjtet blod ud over hele scenen, idet martyren bliver dræbt,” siger Niels Nykrog. I sidste halvdel af 1600-tallet begynder martyrdramaet dog at miste sin popularitet. Man begynder at opfatte dem som platte, og derfor møder de modstand. ”I takt med at Reformationen kommer på afstand, begynder der at rejse sig en kritik fra kirken og kulturlivet. Mens kirken er kritiske over for latterliggørelse af hellige personer, er kulturlivet kritiske over for den lidt stive ka rakter, som martyren nogle gange kan være,” siger Niels FortællingerneNykrog.om martyrer forsvinder her efter langsomt fra teaterscenerne. I flere lan de bliver det ligefrem forbudt at opføre religi øst teater.

26 | Scene&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 27. august 2022

UNIVERSITETKØBENHAVNSFOTO:

rolle i europæisk littera tur på Københavns Universitet.

Fra religiøst til nationalt Men martyrfortællingerne dør aldrig helt ud. Ifølge Niels Nykrog spiller martyrfortællin gerne helt frem til i dag en stor rolle i dansk kulturliv, omend der måske ikke er tale om åbenlyse martyrfortællinger, men værker, hvor martyrfortællingen er mere latent ind lejret i handlingsforløbet. Det ser man blandt andet i film som ”Flammen og Citronen” og ”9. april”, mener han. ”Hvis jeg skulle pege på en dansk national martyr, er det Kaj Munk. Han blev et stærkt symbol på modstanden mod overmagten i Anden Verdenskrig. Da Kaj Munk både var præst og dramatiker, tror jeg, at han var me get bevidst om, hvordan han iscenesatte sig selv,” siger Niels Nykrog. I 2017 opsatte forfatter Vilhelm Topsøe og komponist John Frandsen operaen ”Martyri et”, som blandt andet følger Kaj Munk i den sidste tid, op til at han blev likvideret af nazi sterne den 4. januar 1944. Stykket trækker på nogle af de særegne kendetegn fra martyr dramaet: kampen mod en verdslig overmagt og de nære bekendtskaber, der står uforstå ende over for den selvvalgte død. Skal man finde rendyrkede martyrdramaer i dag, så bli ver det ifølge Niels Nykrog dog nok på de me re eksperimentelle teaterscener. ”Martyrdramaet går meget godt i spænd med eksperimentelt teater, hvor man prøver at gå i dybden med den menneskelige psyko logi og det menneskelige følelsesliv. Og det kunne være interessant at se nogle genfor tolkninger af martyrdramaet, som vi har set med de græske tragedier de seneste år,” siger Niels Nykrog.

Niels Nykrog

J

Publikum skal reflektere Mødet med de to sager skal ikke bare under søge mekanismer i samfundet. Det skal få publikum til at reflektere over deres egen ageren, siger Pelle Nordhøj Kann. ”Vil publikum tage det med sig ud i verden, hvis de selv ender i en situation, hvor de kan gøre noget aktivt for at hjælpe nogle menne sker, der er ude på et sidespor? Når man hø rer en grædende kvinde inde hos naboen og godt ved, at hun ikke græder af glæde. Går man så ind og banker på og spørger, om der er noget man kan gøre? Eller lader man stå til, fordi man ikke vil risikere at være til be svær?”Spørgsmålet er, om man ikke kunne have rejst de spørgsmål og skabt den refleksion uden at tage udgangspunkt i sager fra virke lighedens verden. Det mener Pelle Nordhøj Kann ikke. I hvert fald ville effekten ikke have været lige så stor. ”Jeg tror, at det betyder rigtig meget for publikum, at det tager afsæt i noget virkeligt. Min oplevelse fra andre forestillinger er, at det vækker en anden empati i publikum.” Af samme grund spilles forestillingen ikke i en tradition teatersal, men i Østre Kapel i Randers, i Hans Egede Kirke i København og på Politimuseet i København. ”I kapellet går publikum bogstaveligt talt ind i konsekvensen af et mord. Det er dér et mord ender. Det giver publikum den ultimati ve mulighed for at leve sig ind i det, de ser.” Selvom holdet bag forestillingen har øn sket at opnå det maksimale indtryk hos pub likum, har man også måttet forholde sig til etikken i at inddrage virkelige sager.

28 | Scene&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 27. august 2022 Publikum skal forstå, hvor for mord sker. Det ønsker to teatre at hjælpe dem til med forestillinger, der bygger på sande kriminalhistorier. Men hvor går den etiske grænse for, hvor tæt kunsten kan gå på virkelige sager? true crime Jacob Weinkouff Hansen jhansen@k.dk Den såkaldte true crime-genre, der er skildringer af virkelige forbrydelser, har længe været kendt fra tv, film og podcast. De senere år er genren også rykket ind på de danske scener, hvor de vir kelige mordgåder og fortællinger om bestial ske drab skildres i teateropsætninger. I foråret kunne publikum blandt andet op leve forestillingen ”Kannibalen”, der bygger på en sand historie fra Tyskland, hvor to mænd aftaler, at den ene skal spise den an den. Og i den kommende sæson er det muligt at se virkelige mordgåder skildret på scenen i stykket ”Når mørket falder på”, der er produ ceret i samarbejde mellem Randers Teater og Teatergrad, der har til huse på Nørrebro i Kø benhavn. Men hvilken berettigelse har dra belige historier og spektakulære mordsager fra det virkelige liv egentlig i dansk teater? Og hvilke etiske spørgsmål rejser det? Det kan Pelle Nordhøj Kann måske svare på. Han er instruktør på sidstnævnte stykke, ”Når mørket falder på”, og han har i det vigør skulle forholde sig, hvor tæt kunsten kan gå på mordsager fra det virkelige liv. Stykkets ærinde er ikke at skabe maleriske beskrivel ser af grufulde mord, men tværtimod at un dersøge de bagvedliggende grunde til, hvor for mord sker, fortæller han. ”Vi vil fortælle historier om, hvad det vil si ge at være menneske og om alle de komplek ser, der følger med det. Og vi skal også kunne beskæftige os med den virkeligt mørke side af mennesket. Hvad sker der med og i indivi det og samfundet, når vi af den ene eller an den grund presses derud, hvor mørket sæn ker sig over os, og vi begår den ultimative for brydelse?”Netopdet spørgsmål forsøger stykket at be svare gennem to mordgåder, der i hvert sin akt beskæftiger sig med forskellige sider af en”Førstedrabssag.akt handler om forløbet op til et mord. Den tager afsæt i samfundet omkring de mennesker, der er involveret i sagen, her under ofret og gerningsmanden. En ung mand tager livet af sin gravide kæ reste. Han har levet en fortumlet tilværelse ind og ud af sociale systemer og fængsler og har været i kontakt med sociale myndighe der, siden han var barn. Det er en klassisk sag om, hvordan et system ikke evner at tage vare på et barn og et ungt menneske, der bli ver ved med at falde ned igennem de sociale lag,” siger Pelle Nordhøj Kann og fortsætter: ”Vores fokus er rettet mod, hvad det er for nogle mekanismer i samfundet, der ikke har slået til, siden det her mord sker. Ikke for at sige, at det er samfundets skyld, men for at undersøge hvilke støttemekanismer i vel færdssamfundet, der har svigtet.” I andet akt er der i højere grad fokus på ef terspillet til sagen. ”Vi har fundet en sag, som går meget tæt på, hvilke konsekvenser, det har for en fami lie og menneskerne omkring, når et barn for svinder.Enung pige på vej til musikundervisning forsvinder og findes først senere død i en af Københavns kanaler. Sagen er ikke opklaret, så vi kan slet ikke opsætte en scene, hvor mordet foregår. Fokus er på individet, og på de konsekvenser en sag som denne kan have for det enkelte menneske.”

”Der er ikke nogen pårørende i sagerne, der har bedt om at få deres livs værste tragedie udpenslet på scenen. Det er vi selvfølgeligt nødt til at være nænsomme og følsomme om kring. Derfor har vi valgt, at vi ikke fortæller, hvilke sager, det handler om, og vi har sløret en række oplysninger i de to sager.”

”Når Mørket Falder På” er instrueret af Pelle Nordhøj Kann. Den spilles i Østre Kapel i Randers til november og på Politimuseet og i Hans Egede Kirke i slutningen af november og begyndelsen af december. ”Kannibalen” er dramatiseret af Johannes Lilleøre og iscenesat af Sargun Oshana. Spillede på Det Kongelige Teater i foråret og genopsættes på Blaagaard Teater, det tidligere Teater Grob, i København til december.

ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT

Den drabelige scenekunsts berettigelse

Kannibalisme på scenen På Det Kongelige Teater spiste en mand i for året en anden mands penis på scenen i styk ketStykket,”Kannibalen”.somerskrevet af dramatiker Jo hannes Lilleøre, er baseret på en virkelig, tysk kriminalsag fra 2001. To mænd finder hinanden på nettet, fordi de begge har en lyst. Den ene, Armin Meiwes, vil gerne slagte og spise et andet menneske, fordi han mener, at han således på den ulti mative måde kan opleve sammensmeltnin gen med et andet menneske. Den anden, Bernd-Jürgen Brandes, vil gerne udleve sin fantasi om at få skåret sin penis af og dø i overdreven smerte. Da de mødes på et chat forum, ender det med, at de beslutter sig for sammen at føre lysterne ud i livet. Selvom stykket, der i øvrigt foregår i mørke det meste af tiden, også indeholder flere be stialske scener, har Johannes Lilleøres formål med forestillingen været noget helt andet end blot at vække gru. ”Jeg synes, det er vigtigt at forsøge at forstå ting, som vi har svært ved at forstå og for dømmer som samfund. Er det farligt at forsø ge at forstå mennesker, der har gjort umid delbart uforståelige ting? Det synes jeg ikke. Det er vigtigt og godt, at vi har et retssystem, der kan dømme folk, der slår folk ihjel, fordi de vil spise dem. Men min opgave er at krybe ind under huden på de her mennesker og sætte perspektiv på deres handlinger.” Specielt de to mænds ensomhed har været det, dramatikeren gerne ville have publikum til at ”Bagvedforstå.det voldsomme var der en meget klar historie, som jeg kunne relatere til. Nem lig den universelle længsel efter at blive for enet med et andet menneske. Og så synes jeg, at den virkelige historie var en meget smuk ramme for at vise den længsel. Det er selvfølgelig historien om Armin Meiwes, der begår denne her forbrydelse. Men den store historie er altså længslen efter at smelte sam men med et andet menneske og om at være ensom med sin lyst,” siger han. Ligesom Pelle Nordhøj Kann mener Johan nes Lilleøre, at det gør en forskel for publi kum, at stykket tager udgangspunkt i en vir kelig”Mensag.det rejser også etiske dilemmaer.

Især i forhold til Bernd, som er død, har jeg et ansvar. Det, at jeg lader ham tale i stykket og dermed påstår, at jeg ved, hvad han skal og vil sige. Det har jeg taget meget alvorligt. Men fordi, jeg gør det på en nuanceret måde, sy nes jeg godt, at jeg kunne tillade mig det.” J Fakta om forestillingerne

Kristeligt Dagblad har set med under forberedelserne til Ulla og Anders Koppels kommende musikdramati ske forestilling om nedskyd ning af jøder i Budapest un der Anden Verdenskrig fotoreportage Benjamin Krasnik krasnik@k.dk De blev ført til floden, skulle lægge deres tøj og stille de res sko på balustraden, og så blev de skudt og skubbet i vandet. I dag står 60 par sko støbt i bronze ved Donau i Budapest, som skal minde forbi passerende om likvideringen af jøder un der Anden Verdenskrig, hvor flere end 10.000 jøder blev myrdet midt i byen i lø bet af krigens sidste måneder. Men hvem tilhørte disse sko? Manuskriptforfatter Ulla Koppel så bil ledet af disse sko og blev forfærdet og nysgerrig. Hun har undersøgt historien om nedskydningen og ofrene og fundet frem til nogle utrolige skæbner blandt nogle af de døde og nogle, der mirakuløst overlevede nedskydningen ved floden. Det er blevet til en musikdramatisk fore stilling, som hun har skrevet tekst og sang til, og ægtemanden Anders Koppel har skrevet musikken. Forestillingen ”Skoene ved floden” har premiere i oktober i Tea tersalen i Valby Kulturhus i København. ”Jeg ville gøre historien om de 60 par sko mere nært og og personligt. Det er en voldsom og uhyggelig historie, et nedslag i historisk vandvid, men også smukke mø der mellem mennesker, som både er vir kelige og fiktive,” fortæller Ulla Koppel under en af de indledende møder mellem Koppel-parret og de medvirkende. Kristeligt Dagblad tog med til en af prø verne hjemme i deres hjem i Valby i Kø benhavn. J Ulla og Anders Koppel Ulla Bülow Lemvigh-Müller Koppel, født 1948, er skuespiller, billedkunstner, teater instruktør og forfatter. Blev især kendt for sin rolle i tv-serien ”Fiskerne” efter Hans Kirks roman. Var i 1970’erne med til at star te teatergruppen Solvognen. Gruppens akti vistiske forestillinger vakte behørig opsigt. Har senere i karrieren instrueret adskillige teaterforestillinger på de københavnske scener. Anders Koppel, født 1947, er musiker og komponist. Han var i 1967 medstifter af Savage Rose sammen med broderen Thomas Koppel og var medlem af gruppen indtil 1974. Koppel har komponeret musik ken til otte balletter for Nyt Dansk Danseteater, samt musik til mere end 150 film, 50 teatralske skuespil og tre musicals. Parret blev gift i 1969. Bor i dag i Valby i København. Forældre til tegnefilmstegner Sara Koppel, sangerinde Marie Carmen Koppel, og saxo fonist og forfatter Benjamin Koppel. Har fem børnebørn og et oldebarn.

FOTO: KONOPLYTSKA / SHUTTERSTOCK

Musikdramatisk forestilling skrevet af Ulla Koppel med musik af Anders Koppel. Har premiere i oktober i teatersalen i Valby Kulturhus. Der er skrevet 19 sange, syv skuespillere medvirker, der er animeret scenografi, og musik spilles af Anders Koppel og Henrik Dam Thomsen.

Koppel-par laver epos om skoene ved Donau-floden

0 I Anders Koppels kontor og øvelokale øves der på en af sangene til forestillin gen ”Skoene ved floden”. Anders Koppel spiller for på hammondorglet, og de medvirkende skuespillere og sangere må her under prøverne stadig støtte sig til tekst og noder. Fra venstre Christine Schøtt, Søren Højen og Louise Norby.

2 Sange og tekster, fortæller Ulla Koppel, der står i døren, skal fremstå varme og blide og give en fornemmelse af, hvad disse forfulgte jøder ople vede før krigen, og hvad de kunne have oplevet i stedet for at blive myrdet eller forsøgt myrdet.

0 En lun dag i august er tre af forestillingens skuespillere og sangere taget hjem til Anders og Ulla Koppel i deres hjem i Valby for at lægge kommende prøver i efterårets kalender. Der bliver også tid til at øve nogle sange. Hunden ”Trofast” lytter tålmodigt med.

– Fotos: Leif Tuxen.

0 Der er stadig mulighed for at rette til i manuskript og sange.

”Skoene ved floden”

30 | Scene&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 27. august 2022

Et par enkelte nynner strofer fra forestillin gen. Musikerne afklæder sig deres kostumer og sætter sig udmattede, men stadig tydeligt opløftede af at have optrådt, på scenekanten.

32 | Scene&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 27. august 2022

På Samsø er opera også for de mindste

0 De fremmødte børn sad med spændte miner og åben mund, da BørneOperaTruppen i samarbejde med Søholm Opera fremførte en forestilling for børn på Samsø.

LISE

Der er ingen dekorationer, kun de simple kostumer, de akustiske instrumenter og et klaver, hvor komponisten, som til daglig er organist i Vor Frue Kirke i Svendborg, Povl Christian Balslev, akkompagnerer. Hvaler er ikke fisk Ind på scenen træder en anden musiker, Su sanne Skov, med et horn. Hun er iført en kap pe af blå velour, fordi hun repræsenterer blå hvalen, verdens største pattedyr. Det gibber i børnene, da det dybe horn runger. ”Hvalen er ikke en fisk, selvom den svøm mer i havet,” gjalder Lise Bech Bendix. Hun går ned blandt publikum, hun slår på søjler ne i salen i takt til musikken, og hun synger børnene direkte ind i ansigtet. De stirrer til bage i hendes øjne, og det er tydeligt, at nog le er fuldstændigt henførte. Andre, især de yngste, har lidt svært ved at holde koncentrationen, og de indledende manøvrer til en impulsiv pudekamp med sid dehynderne må afvær ges af en forælder, der blidt men bestemt sætter sig ned mellem to børn. Nogle af børnehave børnene løber op til pæ dagogerne, som noncha lant skovler dem op på skødet. Det er et lidt me re trygt sted at opleve musikken sommensMusikkenfra.bruser,LiseBechBendix,ogsåharskrevet

”Børn har ikke, mod sat voksne, der måske aldrig har lært operaen at kende, noget forbe hold over for musikken. De lader sig suge ind af den, de bliver i den, de mærker den,” siger Lise Christensen.”Denenevar så kæm pestor, den anden lille bitte,” klinger Lise Bech Bendix’ stemme ud i lo kalet, og ind på højre side af scenen træder musikeren Eva Østergaard iført en sort kappe og med sin tværfløjte, der med sine trillende melodier og høje pift skal efterligne flager musens ekkolokationer.

På Samsø blev der denne sommer fremført opera i børnehøjde med forestillingen ”Det største og det mindste” –om at kunne være sig selv. Operamusikkens langsomme stemning giver børnene plads til at føle, siger musikanterne reportage Jens Haag haag@k.dk Pludselig lyder en høj sopran stemme bag publikum. Omkring 50 børn og deres tilhørende foræl dre samt pædagogerne fra de to institutioner, der også er mødt frem, vender synkront ho vederne og prøver at lokalisere lyden. Ind i salen træder operasanger Lise Bech Bendix iført hvid kjole og et hårbånd. Hun re præsenterer selve naturens ånd, der rejser gennem verdensaltet for at besigtige de man ge former for liv, der findes. ”Der var engang…,” synger hun, mens bør nene betragter hende med store øjne. ”Der var engang en flagermus. Der var en gang en hval.” Vi befinder os i teatersalen på Flinchs Ho tel i Tranebjerg på Samsø i Kattegat. Her har øens lokale operaforening Søholm Opera fået besøg af de fire musikere bag stykket ”Det største & det mindste”, som er henvendt til børn i alderen 6-10 år. ”Når vi arrangerer operaugen hver sommer på Samsø, er et af vores helt faste principper, at der skal være noget for børn,” forklarer Li se Christensen, der sammen med sin mand, briten Mike Bracegirdle, udgør foreningen Søholm Opera, som er navngivet efter deres stue, hvor der ind imellem fremføres intim koncerter for de lokale.

Et rum til at savne ”Børn er et fantastisk publikum,” siger Lise Bech Bendix, og de andre musikere istemmer. Ingen af dem er synderligt berørte af, at

Sopranstemmer og lyden af en blåhval:

”Det er svært at forestille sig, at børn selv tager initiativ til at ville ind og høre opera. BECH BENDIX, OPERASANGER

teksterne, synger om flagermusens sorg over, at den er så lille, og blåhvalens samme over, at den er så stor. Men til slut møder de to, som dog har det tilfælles, at de er pattedyr, hinanden, og for står, at man kan beundres af andre og samti dig være stolt af sig selv. Børn og voksne klapper højt og længe, mens de fire musikere bukker. Tigerlilly på syv år, som er her med sin far mor, Tina Barker, træder forsigtigt op til Lise Bech”HvordanBendix.kan man synge så højt?” spørger hun”Jegnysgerrigt.gørmigstor,” siger Lise Bech Bendix og demonstrerer, hvordan hun trækker vejret dybt ned i lungerne. Et par andre børn vil gerne røre ved Susan ne Skovs horn. Det får de lov til. Tina Barker bor i Kalundborg, mens hen des barnebarn, Tigerlilly, er på besøg fra Kø benhavn. Hvert år tager de til Samsø. Tidlige re på dagen har de været i Falkecenteret, hvor Tigerlilly fik lov til at have en stor ørn på armen. Tina Barker er egentlig ikke selv den store”Menoperaentusiast.deterjoherligt, at det bliver holdt, og vi kan gøre noget, vi ellers ikke ville have oplevet. Tigerlilly elsker at synge, så det var oplagt,” siger hun. Tigerlilly sidder eftertænksomt og har end nu ikke sluppet Lise Bech Bendix med øjne ne. Vil hun gerne lære at synge sådan, når hun bliver stor? ”Ja,” svarer hun uden at betænkningstid. ”Det er flot. Jeg fik billeder i hovedet af det. Det var spændende, at hun gik rundt,” siger hun. En god introduktion Lidt længere nede blandt publikum sidder Ag nete på otte år med sine forældre, Casper og Iben Johannesen. De er her også fra Køben havn. Agnete var også glad for forestillingen. ”Hvalen og flagermusen er mine yndlings dyr,” siger hun. Hendes forældre er begge begejstrede for opera.”Vielsker opera. Det er en meget fin og god måde at introducere Agnete for det på,” siger IbenBørneneJohannesen.ogtilhørende forældre og pæda goger forsvinder langsomt ud i sommersolen.

nen er så sparsomme. Så kan børnenes egne tanker få lov at flyve frit. ”Operaen har også det i sig, at den, modsat meget andet musik, de hører i radioen og så videre, er langsommere og mere langstrakt. Det får nogle børn til at blive rørte,” siger Lise BechNårBendix.deharoptrådt på skoler, har børnene undertiden grædt. ”De kommer til at tænke på mennesker, de savner. Så taler vi om det,” siger Lise Bech Bendix.”Såfortæller jeg om, hvordan jeg kan kom me til at savne Povl, når han ikke er der,” si ger hun og Povl Christian Balslev nikker. ”Det er godt at skabe et rum, som kan have plads til det. Og det kan operaen,” siger han, før musikerne pakker deres instrumenter og kostumer sammen, og tager videre ud i som mereftermiddagens sol.

Kristeligt Dagblad Lørdag 27. august 2022 | 33

nogle af børnene havde svært ved at kon centrere sig. ”Man må gerne træde ud og ind af musik ken. De kan sagtens få en masse med allige vel,” siger Povl Christian Balslev. Musikerne fortæller begejstret og lidt i munden på hin anden, hvordan stykket opstod på Sydfynsk Operafestival i 2019, og hvordan det fik et liv bagefter, både som en måde for børnene at lære om naturvidenskaben, en måde at få en vigtig lektion om både at være sig selv og mangfoldig – og også at få smag for, hvad operaen kan. ”Det er svært at forestille sig, at børn selv tager initiativ til at ville ind og høre opera, det er nok nærmere deres forældre. Men til selve forestillingen vendes det om: Børnene har langt nemmere ved at blive opslugte og føl somme, deres fantasi folder sig helt ud,” siger Lise Bech Bendix. Det er også derfor, at rekvisitterne og sce

”Hvordan kan man synge så højt? TIGERLILLY, OPERASANGERASPIRANT ”Jeg gør mig stor! LISE BECH BENDIX, SOPRAN Enkelt, let og overskueligt Få Kirke.dk GRATIS i 2 uger bindingIngen Kirke.dk For mennesker, der arbejder med kirkeliv Kirke.dk leverer nyheder og inspiration til dig, der arbejder med dansk kirkeliv. Vi giver dig overblik, så du nemt kan holde dig orienteret om kirkelivet i Dan mark. Alt dette får du: • Relevante nyheder om dansk kirkeliv • Den mest omfattende kalender over gudstjenester og arrangementer • Anmeldelser af relevante fagbøger til arbejdet omkring kirken • Kirkefagligt overblik over kurser, konferencer og konventer Bestil på www.kirke.dk/2UG eller ring direkte på: 77 30 00 130 Sopran Lise Bech Bendix får stillet nysgerrige spørgsmål af syv årige Tigerlilly. – Fotos: Leif Tuxen

J 2 Bag operaforestil lingen ”Det største & det mindste” står de fire musikere. Fra venstre mod højre: Lise Bech Bendix, Susanne Skov, Povl Christian Balslev og Eva Østergaard.

Dette efterår havde Det Kongelige Teater planlagt at vise en opsætning af John Neumeiers ballet over Shakespeares ”Othello”. I slutningen af maj blev opsætningen imidlertid aflyst efter kritik fra flere af forestillingens dansere, som fandt en specifik ”kriger dans” i en af stykkets scener problematisk; danserne skulle springe rundt og slå sig selv i hovedet som ”vilde”. Danserne mente, at dansen spillede på racisti ske stereotyper. Balletmester på Det Kongelige Teater Nikolaj Hübbe ville gerne komme danserne i møde og forsøgte at få John Neumeiers tilladelse til at ændre på sekvensen, men det modsatte koreografen sig, og resultatet blev, at forestillingen helt røg af plakaten. Den erstattedes af en anden Shakespeare-ballet af John Neumeier, nemlig ”En skærsommernatsdrøm”, der vises fra den 5.-23. november på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i København.

At være eller ikke at være politisk kor rekt, det er sagen, når talen falder på William Shakespeare i denne tid. For verdenshistoriens største dramatiker skaber i øjeblikket drama flere steder på planeten med sine tekster, som flere mener ikke kan tåle tidens krav til respektfuld omtale af minoriteter. På William Shakespeares gamle teater, The Globe i London, indledte man i slutningen af maj en serie akademiske webinarer med fællestitlen ”Anti-Racist Shakespeare”. Med støtte fra forlaget Cambridge Uni versity Press går projektet ud på at lægge åbent frem, at Shakespeares skuespil har store kvaliteter, men at der også i stort set samtlige af dem er passager, som støder imod nutidens syn på race. ”Man kan stadig elske Shakespeare og alligevel er kende, at der er problematiske sider i skuespillene. For eksempel at hvid altid beskrives som smukt, mens mørkt ses som uattraktivt,” sagde Aldo Billingslea, professor i teatervidenskab ved Santa Clara University i USA, ved det første webinar. De akademiske samtaler om sort og hvidt hos Shakespeare fortsætter frem til oktober og kommer, efter at Cambridge University Press sidste år udgav værket ”The Cambridge Companion to Shakespeare and Race” af Ayanna Thompson, som blot er en blandt mange bogudgivelser om emnet. Sidste år ud kom også Ruben Espinosas bog ”Shakespeare on the Shades of Racism”, som undersøgte de gamle engel ske tekster i en nutidig, latino-amerikansk belysning. Overhalet af historien? Selv blandt de mennesker, der skal træde frem på sce nen og gengive Shakespeare, er der i disse år en vok sende afstandtagen. I foråret måtte Det Kongelige Tea ter aflyse John Neumeiers ballet-version af Shakespea res ”Othello” på grund af bekymring hos de kongelige balletdansere over racistiske signaler i en dansese kvens, og tidligere på året skrev en kendt britisk Shakespeare-fortolker, skuespilleren Janet Stevenson, i The Sunday Times, at flere af de gamle skuespil kræ ver ændringer for at kunne gå an på en scene i dag. Hun tilføjede, at nogle Shakespeare-stykker, som er overhalet af historien, ”bare skal begraves”. Konkret nævner Stevenson ”Købmanden fra Vene dig” og ”Trold kan tæmmes” som skuespil, der slet ik ke bør sættes op mere. Det ene på grund af antisemi tisme i fremstillingen af den jødiske købmand Shy lock, det andet på grund af mandschauvinisme.

34 | Scene&Kultur

Teateropsætninger, bogudgivelser og konferencer forsøger i disse år at tilpasse Shakespeare til nutiden.

J Fra opsætning til aflysning

Mennesker på godt og ondt Men spørger man den prisvindende danske oversætter af Shakespeare Niels Brunse, bør man tænke sig om, før man bortdømmer Shakespeare som racist eller antisemit. For mens både Luther og Kierkegaard i deres eget navn skrev hårdt om for eksempel jø der, falder de mest kontroversielle replik ker hos Shakespeare ikke fra digteren selv, men fra hans karakterer, som naturligvis er”Shakespearekarikerede. var slet ikke folkeopdra gende i eget navn, men var altid mere in teresseret i at vise mennesket i al dets modsætningsfuldhed og mangfoldighed. I et skuespil som ’Othello’ findes der godt nok nogle barske ytringer om sorte, og i ’Købmanden i Venedig’ findes der også nogle grimme ord om jøder. Men de re plikker er jo sagt af figurer, som Shake speare beskriver på godt og ondt, så man kan ikke regne det for Shakespeares egen holdning til sorte eller jøder,” siger Niels Brunse, som tror, at Shakespeare hverken var racist eller antisemit. ”Jeg tror, at han var rimelig åben over for alle mulige mennesker og nysgerrig på, hvad folk var for nogle. Selv de største skurke som Richard den 3., som virkelig er en forfærdelig forbryder, er der noget men neskeligt forsonligt ved i nogle scener, hvor han enten når til en form for selverkendelse eller, som til sidst, virkelig er bange for, hvad der venter ham.” Der er stor forskel på, om man vælger at stry ge en forestilling helt, eller om man vælger at sætte den op på en måde, så den støder et nuti digt publikum mindre. Ingen spiller længere ”Othello” med en hvid skuespiller med ”black face” som for eksempel britiske Laurence Olivier gjorde det i 1965. Og der er alligevel så mange ord i Shakespeares skuespil, at det i årevis har været ud bredt at korte dem af, påpeger oversætteren: ”Det kommer altid an på, hvordan man lægger en given forestilling til rette. Nogle gange kan man stryge ting, man ikke bryder sig om, og der er altid noget, der bliver strøget i en Shakespeare-forestilling af den ene eller den anden grund.” Man kan således sagtens sætte alle Shakespeares forestillinger op i dag, mener Niels Brunse, selv de to stykker, som Janet Stevenson foreslår ”cancelling” af, altså dømt ude, fordi de er politisk ukorrekte. ”Cancel-kulturen skal omgås med varsomhed. Det mener jeg ikke, man bør sætte allerhøjest som kriteri um for, hvad man gør med film, teater eller litteratur. Hvis folk med rette føler sig gjort til grin som under mennesker, skal man skride ind over for det, men det betyder ikke, at man skal aflyse hele forestillinger og sige, at man nu aldrig kan spille ’Othello’ igen eller for den sags skyld hvad som helst, der er skrevet af en russer, som nogle mener i øjeblikket,” siger Niels Brunse, som finder det problematisk at dømme hele værker ude alene begrundet i, hvilket lands kultur de er frembragt af: ”Hvis man underkender kulturen, underkender man også samtalen.”

At være eller ikke at være – stueren

Ifølge Rikke Rottensten, museumsinspektør og tea terkritiker ved Berlingske, er der flere Shakespearestykker, som må ses som problematiske i dag, men ik ke i et omfang, så de ikke kan opføres. ”’Trold kan tæmmes’ kan spilles på en måde, så stykket fremstår krænkende over for kvinder, men det er også muligt lige at vende en enkelt sætning om til sidst, så det er kvinden, der har fat i den lange ende. ’Købmanden i Venedig’ er sværere at have med at gøre og bliver vist heller ikke spillet så meget længere. Jeg mindes en opsætning på Det Kongelige Teater med Jørgen Reenberg som Shylock, hvor han spillede på al le de stereotype forestillinger om jøder. Sådan kan man i hvert fald ikke spille rollen mere,” siger Rikke Rottensten med henvisning til en opsætning fra 1993. Også ”Othello” er ifølge Rikke Rottensten og flere an dre kritikere problematisk, fordi den sorte hovedper son fremstilles som en vild, følelsesladet person. I 2015 holdt Swan Theatre i Shakespeares fødeby, Stratfordupon-Avon, en hel konference om, hvorvidt ”Othello” er racistisk, og et særligt problematisk aspekt ved den måde, stykket i mange år blev sat op på, var, at hoved rollen traditionelt blev spillet af en hvid mand, der var sminket sort. I dag betragtes sådanne ”blackface”-roller som krænkende for sorte.

WILLIAM SHAKESPEARE. – ARKIVFOTO Kristeligt Dagblad Lørdag 27. august 2022

Men hvor meget bør man pille ved klassikerne for ikke at støde et nutidigt publikum? nyhedsbaggrund Daniel Øhrstrøm og Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dkohrstrom@k.dk

Computeren har gjort lyddesigneren til en fleksi bel og kreativ fagperson i moderne dansk teater, og flere, som Viktor Dahl, indtager stadigt større roller i produktionerne teatrets lydmagi Jens Haag haag@k.dk Der er en lidt søvnig stemning i lydstudierne på Blegdamsvej ved søerne centralt i København, men det er også tidligt om morgenen. På køkkenbordet ligger en stak ”Gaffa”-blade. På væggen hænger en lidt medtaget plakat, som forestiller et værk af den engelske gadekunstner Banksy. Men den søvnige stemning va rer ikke længe. Det første komponisten og lyddesig neren Viktor Dahl gør, efter at han har budt Kristeligt Dagblad velkommen, er at tænde for en spilleliste. Den indehol der en række sange, som han selv og instruktøren bag forestillingen ”Kun sten at være okay”, der spiller i den kommende sæson på Nørrebro Teater i København, Niels Erling, har valgt, og som repræsenterer den stemning og det lydbillede, de to gerne vil have frem i forestillingen.Ligenusidder Viktor Dahl og arbej der med lydproduktion og arrangement på 14 numre, som musikeren Thomas Buttenschøn har komponeret til fore stillingen. Den kommende fredag skal de afleveres til instruktøren og bruges til forestillingen. Men lyddesignerens arbejde er slet ikke slut der. ”I virkeligheden arbejder jeg først for alvor, når prøverne begynder. For alting kan ændre sig, når skuespil, scenogra fi, tekst og lyd møder hinanden i prø verne,” siger Viktor Dahl. Han repræsenterer en ny slags lydde signere i dansk teater, som også tæller navne som popmusikeren Lydmor, kunstnerkollektivet Sort Samvittigheds Jeanett Albeck og trommeslageren og produceren Rasmus Juncker. De er i langt højere grad end tidligere en del af den kreative proces, når der bliver skabt dansk musikteater. Computeren som arbejdsredskab Det er især brugen af computeren som arbejdsinstrument på teateret, der har ført til, at lyddesigneren nu spiller en mere prominent rolle i dansk teaterpro duktion. Det mener Michael Eigtved, som er lektor i teater- og performance studier på Københavns Universitet og forsker i europæisk musikteater. ”Med en computer kan man med det samme ændre på og eksperimentere med lydene eller musikken. Det er svæ rere, hvis man skal skrive noderne om, og musikerne så skal øve sig igen og så videre. Det gør lyddesigneren til en let tere medskaber,” siger Michael Eigtved. Et andet aspekt af lyddesigneres nye rolle er, at musik spiller en tiltagende større rolle i teateret. ”For ikke så mange år siden kunne man godt tage i teateret og se et stykke, hvor skuespillerne talte sammen, og der ikke var musik. Men det er næsten utænkeligt nu: Musik og lyddesign er med i nærmest al teater i en eller anden afskygning,” siger Michael Eigtved. Samtidig er lyddesignet også blevet langt mere raffineret. Før i tiden måtte man sende en mand ud i kulissen og banke på blikplader for at lave torden vejr, men nu kan det designes, times og tilrettelægges ned til mindste detalje på computeren.”Lyddesigneren er blevet en kombi nation af komponist, lydtekniker, mu siker og programmør. Bare se på Lyd mor, i produktionen ”Animal Farm” på Betty Nansen, hvor hun ikke bare ska ber lyddesignet, men også afspiller DJsæt fra scenen. Lyddesigneren kredite res i visse stykker som medvirkende. Det er en langt mere fremtrædende og dynamisk rolle end tidligere, hvor kom ponisten nærmest lavede et parallelt værk ved siden af teaterstykket,” for klarer Michael Eigtved. Lydkunstner forklædt som hacker Viktor Dahl deler lydstudie med en håndfuld andre musikere. Han er pla ceret midt i det første lokale, man kom mer ind i, når man besøger lokalerne på Blegdamsvej. Her står en række gui tarer, en sofa og et tilhørende bord, samt et sammensurium af forskellige klaverer, synthesizere (et instrument, som bearbejder elektronisk lyd) og computerskærme. Han ligner lige så meget en hacker som en musiker, når han arbejder, og han gestikulerer me ” Det er en oplevelse,fantastiskatjegkan være med helt inde i maskinrummet, at jeg kan være med til at forme teaterstykket.

I lyddesignerens

Historier om Jensen Fremtidens familie og arbejdsmarked Kissinger Højskolesangbogen

Kristendom - virus eller medicin

Herman Bang for begyndere Hvad er det du siger Inga BingaKennedys danske kærlighed Da landbolivet blev en by i rusland

Fremtidens familie og arbejdsmarked Kissinger Humor som medicin Vi lever af tillid, men mistilliden vokser Historien om det hele Da kvinder fik valgret

Kristendom - virus eller medicin

Fra flygtningelejr til viceborgmester

foredragslisten.dkForedragdergørdigklogerepålivet

36 | Scene&Kultur

Profet for en ny tid Kirkekunst i perspektiv Højskolesangbogen

VIKTOR DAHL, LYDDESIGNER

Profet for en ny tid Kirkekunst i perspektiv Højskolesangbogen

Fremtidens familie og arbejdsmarked Kissinger Humor som medicin Vi lever af tillid, men mistilliden vokser Historien om det hele Da kvinder fik valgret

Fra flygtningelejr til viceborgmester

Kristeligt Dagblad Lørdag 27. august 2022 | 37

J 0 Viktor

værksted

get, når han taler, især når det handler om teknik eller om en bestemt elektro nisk lyd, han synes ”lyder fed”. Viktor Dahl er i færd med at finjustere et num mer til forestillingen. ”Det handler om en lille uenighed hos et kærestepar, som bare udvikler sig helt vildt og bliver til et kæmpestort skænderi. Instruktøren synes, det bliver lidt for ensformigt til sidst, så jeg prøver at give det et andet udtryk,” siger han og koncentrerer sig. Han trykker på en knap på compute ren, og en brudt akkord, en såkaldt ar peggio, flyder fra synthesizeren og ud i lokalet. Han begynder lydbidden forfra igen og igen som for at lytte efter en lille detalje, og han ændrer derefter lidt ved en indstilling. Til sidst lader han til at være tilfreds, og nummeret får lov til at fortsætte. Hans egen stemme synger ly rikken.”Ja,det er jo mig, der synger på alle de foreløbige demoer,” siger Viktor Dahl og fortsætter: ”Men heldigvis ikke i selve stykket –en enkelt sang undtaget. Ellers er det skuespillerne, der skal tage ejerskab overEfterhånden,dem.” som skænderiet i num meret skrider frem, kommer der flere og flere lag på musikken. Flere instrumen ter og lyde falder ind over hinanden, og giver det et kaotisk, frustreret udtryk. Til sidst falder det helt fra hinanden, og lyder nærmest som techno-musik. ”Forestillingen går igennem en række menneskelige følelser, men også årsti der og lige her,” siger Viktor Dahl og ge stikulerer mod sin computer, ”kommer vinteren. Men jeg vil ikke have, at det udelukkende skriger ’vinter’, for det kommer scenografien også til at gøre. Der skal være noget andet i det, men jeg er ikke helt sikker på hvad, endnu.” Grebet af lydkunsten Egentlig ville Viktor Dahl uddanne sig som pianist på Musikkonservatoriet.

Blegdamsvej. – Foto:

Men han kom ikke ind til optagelses prøven, og han kunne også se på sine venner, som var musikere, at det mulig vis ikke var et liv for ham. Han endte i stedet på lyddesignskolen Sonic College i Haderslev.”Jegelskede faktisk uddannelsen, det var vildt, hvad man kunne gøre med lyd og interaktion,” siger han. En af hans venner, Rasmus Juncker, var imidlertid kommet ind på lydde signuddannelsen på Den Danske Sce nekunstskole i København. De to havde lange snakke om mulighederne for at være musikere og skabe lyd på en an den måde end via ”konservatorie-ve jen”. Viktor Dahl blev grebet, selvom han aldrig havde været teaterinteresse ret, og søgte ind. Og ind kom han, til sin egen store overraskelse. ”Så de venner, jeg havde tvunget til at bære et gammelt klaver op på tredje sal i Haderslev, måtte hjælpe mig med at fragte det tilbage til København,” griner han.Siden er det gået slag i slag, og han har skabt lyden og musikken til flere prisvindende forestillinger, blandt an det ”Stolthed og Fordom”, der spillede i vinter på Betty Nansen i København, og som vandt Reumert-prisen for Årets Forestilling i år. ”Det magiske er, at lyd og musik kan være med til at fortælle historien og skabe et univers i samspil med de man ge fagligheder, der er, når man laver te ater. Da vi lavede ”Stolthed og Fordom” sidste år, havde jeg komponeret 20 mu sikstykker, men kun tre af dem var med i den endelige forestilling. Alligevel var det slet ikke spildt arbejde, for alt det medvirker til, at man i prøverummet finder frem til forestillingens endelige udtryk,” siger Viktor Dahl. ”Det er en fantastisk oplevelse, at jeg kan være med helt inde i maskinrum met, at jeg kan være med til at forme te aterstykket. Det er jeg stolt og taknem melig for,” siger han. Dahl, og på Leif Tuxen.

lyddesigner fotograferet i lydstudiet

komponist

11 I august skiftede et københavnsk teater navn til ”Blaagaard Teater”. Hvad hed det før?

12

– Foto: Den Fynske Opera

skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 8. september klokken 12.00. Vinderne af quizzen offent liggøres i avisen lørdag den 10. september.

Denne sommer har børn kunnet stifte bekendtskab med opera i en forestilling fremført i teatersalen på Flinchs Hotel i Tranebjerg på Samsø. Hvad er forestillingens navn?

5 Madame Nielsen hed oprindeligt Claus BeckNielsen, men har gennem sit liv og karriere skiftet navn flere gange. I hvilket år erklærede hun officielt Claus Beck-Nielsen for værende ”død”?

densetpå“Denrerhumørsvingningerkonstanteterrorisealleomkringhende.vægelsindede”spillerStoreSceneiSkuespilhufraden16.septembertil1.november.J kort nyt om scenekunst i efteråret 2022 2 ”Rusalka” har rødder i en tjekkisk folklore om et hav fruevæsen, der drømmer om at indtage menneskelig skikkelse for at være sam men med et menneske.

tableauer undersøger men neskets afhængighed af ma skinerne. “24 mulige afgrun de” spiller frem til den 27. september. Et ægteskab med Alzheimers Hvordan påvirker det et æg teskab, når alvorlig sygdom rammer? Og hvordan accep terer man, at intet længere er, som det var? Det er spørgsmål, som Teater Vendsyssel sætter fokus på i den kommende sæson med forestillingen “Afbrudt sam liv”. Forestillingen, der in strueres af Henriette Katrine Lund, handler om et ægte par, Carsten og Marianne, der har været sam men i 45 år, og hvis samliv nu sættes på prøve af dringer,mangesygdomAlzheimersogdeudforderføl ger heraf. Forestillingen spiller fra den 5. til den 10. september. Store temaer skildret i børnehøjde Bare fordi man er lille, bety der det ikke, at man ikke kan se teater med store te maer og tanker. Det synes at være filosofien bag et nyt stykke målrettet børn i alde ren fem til otte år, der denne sæson vises på Teater Re fleksion i Aarhus i et samar bejde med Teater MY. Fore stillingen “Om lidt er alting nu” er et dukketeater, der handler om nuet og de vig tigste øjeblikke, og den vises i dag, lørdag samt i morgen søndag. Det er dog ikke sid ste chance for at se dukke forestillinger med store te maer på teatret, der sæso nen igennem viser stykker for børn, der behandler spørgsmål om alt fra, hvad der udgør følelsen af et hjem i stykket “Hjem kære hjem” til opgaven med at finde sig selv i stykket “Rejsen”.

9 True-crime er en genre, der de senere år er rykket ind i dansk teaterliv. Hvem har stået for dramatiseringen af stykket ”Kannibalen”, der i foråret blev vist på Det Kongelige Teater?

Tjekkisk folklore på Den Fynske Opera

–FOTO:ALGORITMER.WIKIPEDIA.

2 Hvilket værk af den ameri kanske koreograf Justin Peck ser balletanmelder Alexander Meinertz frem til at opleve på Det Kongelige Teater i den kommende sæson?

Svarene på quizzens spørgsmål kan findes i artiklerne i dette tillæg. Send dine svar pr. mail til konkurrence@k.dk eller i en kuvert mærket med ordet ”Scenequiz” til adressen Kristeligt KøbenhavnVimmelskaftetDagblad,47,1161K.Svarene

Den Holbergeviggyldige I den kommende sæson er det muligt at opleve Ludvig Holbergs stykke “Den væ gelsindede” på Det Kongeli ge Teater i København, der netop præsenterer forestil lingen i anledningen af 300-året for dansk teater. Katrine Wiedemann har iscenesat, og Johanne Loui se Schmidt spiller hovedrol len Lucretia, hvis

3

Scenekunst kommer i man ge kreative afskygninger, og den kan finde sin form al skens steder. Det gælder og så på Danmarks største kir kegård, Vestre Kirkegård i København. Scenekunsten har her fundet form på en scene i et nedlagt kapel. Si den sommeren 2016 har Sydhavn Teater vist forestil linger i kapellet, der den gang blev omdannet til kul turhus. I den kommende sæ son kan publikum her sætte sig til rette og opleve stykket “24 mulige afgrunde”, der er et samarbejde mellem Syd havn Teater og instruktør Lene Skytt. musikalskereografiskegennemgoritmerne,kampmennesketstolkningmusikalsklingenForestilerenforafmodalder24koog

1

Kristeligt Dagblad Lørdag 27. august 202238 | Scene&Kultur

6 Hvad er navnet på den danske filminstruktør bag den psykologiske sciencefiction film, der i den kommende sæson sættes op som teaterstykke på Aarhus Teater?

8 Komponist og lyddesigner Viktor Dahl har skabt lyd og musik til flere prisvindende teaterforestillinger, blandt andet stykket ”Stolthed og Fordom”, der spillede i vinter på Betty Nansen i København. Hvilken teaterpris vandt denne forestilling i år?

Skuespiller Sarah Boberg vandt en Reumert i 2022 for ”Årets kvindelige hovedrolle”. Snart er hun aktuel i stykket ”Beauvoir” på Teatret ved Sorte Hest. Hvornår har stykket premiere?

3 De tre første rigtige besvarelser, der trækkes, vil blive præmieret. Den første, vi trækker, vinder et gave kort til Det Kongelige Teater til en værdi af 500 kroner. Den anden vinder et gave kort til Musikhuset Aarhus til en værdi af 300 kroner. Den sidste vinder et gave kort til teaterbilletter.dk til en værdi af 200 kroner. Held og lykke! Gæt og vind

10 I den krigteatersæsonkommendeskildrespåforskelligvis på scener landet over. Hvad er navnet på det krigstematiserede stykke, der kan opleves på Kolding Egnsteater til november?

tableauerKoreografiskeikapellet

7 Til efteråret kan man som publikum selv indtage hovedrollen i stykket ”Twisted Forest”, der er et såkaldt ”interaktions-spil”, som teatergrup pen ”Wunderland” står bag. I hvilken skov finder forestillingen sted?

Quiz med om Scene&Kultur

3 Til september er det 300 år siden, at det dansksprogedeallerførsteteaterstykke blev fremført på en offentlig scene. På hvilket dansk teater blev det første gang vist? 4 Hvad er navnet på de to operaer, som tidligere opera sanger Lone Hermann Koppel siger, hun har sunget flest gange gennem sin karriere?

Det er muligt, at den klassi ske opera “Rusalka” af kom ponist Antonin Dvořáks (1841-1904) er tjekkisk af bå de navn og oprindelsesland, men librettoen, der indgår, er inspireret af noget så dansk som vores egen H. C. Andersen. Derfor er det op lagt for netop Den Fynske Opera i Odense, hvor forfat teren som bekendt trådte si ne barnesko, at sætte netop denne klassiker op i den kommende sæson. “Rusal ka” kan opleves fra den 28. oktober til den 12. november.

Poetisk teater med dukker og musik for 1 1/2 – 4 -årige og deres voksne 30. aug. – 16. okt. RIDDERSALEN ¼ Allégade 7-9 ¼ 2000 Frb. ¼ riddersalen.dk Tak for støtte til: