Dobbeltinterview Mette

Døden smager som fordærvet farsbrød

ajoergensen@k.dk

Lars von Triers drama

”Melancholia” er blevet til scenekunst på Aarhus Teater. Kristeligt Dagblad har mødte de bærende roller under prøverne til en samtale om, hvordan man lever sig ind i at skulle dø. Aften efter aften

dobbeltinterview

Følelsen, når man indser, at man selv og alle andre er væk om et øjeblik, skal tackles på daglig basis af hovedrollerne i Aarhus Teaters kommende opsætning af Lars von Triers psykologiske katastrofefilm ”Melancholia”.

Meningen var, at 41-årige Mette Døssing og 31-årige Anne Plauborg skulle stå over for hinanden som de to søstre i de bærende roller. Under prøverne kom Anne Plauborg dog for nylig til skade med en brækket arm og forfod til følge, og derfor er det nu den erfarne skuespiller Rikke Lylloff, der er trådt til med kort varsel. Under prøverne og inden tilskadekomsten satte Døssing og Plauborg sig imildertid ned med Kristeligt Dagblads journalist for at besvare det spørgsmål, der, brækket arm og fod eller ej, er aktuelt: Hvordan lykkes man med at løfte komplicerede roller fra en apokalyptisk film ind på teaterscenen?

Ind og ud af melankolien

Vejret viser sig fra sin grå side en tidlig augustdag i Aarhus. Anne Plauborg og Mette Døssing har slået sig ned ved siden af hinanden på en grøn sofa i et af teatrets mere lavloftede baglokaler, hvor en sorthvid træudskæring af en gris fra stykket ”Erasmus Montanus” pryder væggen; eller, den hænger der i al fald. Kaffen i kopperne foran dem på bordet er lige så mørk som den sindstilstand, de to skuespillere skal formå at træde ud af, når de forlader dagens øvelser og kommer hjem til deres helt almindelige familieliv. ”Hvordan dør man på den rigtige måde? Det er der jo ingen af os, der ved,” siger Mette Døssing.

Men træd lige på bremsen et øjeblik. Hvad er det nu, filmen ”Melancholia” handler om?

Lars von Triers psykologiske katastrofefilm omhandler fornuftmennesket Claire, her spillet af Mette Døssing, og hendes deprimerede lillesøster, Justine, der skulle have været gestaltet af Anne Plauborg. Justine skal giftes, og første halvdel af fortællingen udspiller sig under et dramatisk

2 4I Aarhus Teaters kommende opsætning af ”Melancholia” står fornuftsmennesket Claire, der spilles af Mette Døssing (tv.), over for sin søster med det svære sind, Justine. Justine skulle have været spillet af Anne Plauborg (th.), men under en prøve kom hun til skade, og teatret har derfor måttet finde et alternativ. – Foto: Liv Høybye

bryllup. Anden halvdel fokuserer på Claires tanker om, hvorvidt en fremmed planet er i kollisionskurs med Jorden. Da det viser sig, at planeten ved navn Melancholia rigtig nok har retning mod vores klode, modsat hvad videnskabsmændene havde forudsagt, går det op for søskendeparret, at døden venter dem. Den deprimerede Justine reagerer med en usædvanlig ro og afklarethed, mens Claire slipper sit tag i fornuften og fyldes af frygt for fremtiden – en reaktion, Mette Døssing kan genkende fra sig selv.

Mette Døssing: ”Jeg kan fuldstændig genkende Claires ideal om, at tingene skal gøres på den rigtige måde. Når jeg læser smukke beskrivelser om en person, der er død, og som havde familien omkring sig ved dødslejet, så tænker jeg, at de har gjort det på den rigtige måde. Min karakter, Claire, kan ikke finde ud af det. Justine foreslår, at vi skal drikke et glas vin. Hvorfor skal vi dog det? Det er jo ligegyldigt.”

Depressionens ubarmhjertige tag

Sidste scene forvolder Mette Døssing flest kvaler, fortæller hun. Den, hvor planeten er få sekunder fra at ramme Jorden.

Mette Døssing: ”Frygten er svær at arbejde med, når man forestiller sig altings endeligt. Det sværeste er at bygge op til det øjeblik. Hvordan reagerer vi, hvis vi ved, at der er fem minutter tilbage? Hvordan går man rigtigt ind i det? Der er ikke nogen, man skal sige farvel til, som lever videre. Slutningen rammer mig meget. Dødsøjeblikket er det allermest frygtsomme, den måde, det sker på. Når man er væk, er man væk, uanset hvordan man dør. Jeg tænker på, hvordan jeg selv ville reagere. Ville det bare sige ’bum’, eller ville jeg forsøge at løbe skrigende bort?”.

Hun gør fagter i luften som en person, der løber for livet.

Anne Plauborg: ”Hmm... jeg synes faktisk også, at den sidste scene er den mest udfordrende. Én ting er at spille en skilsmisse eller en depression, men at der lige om lidt ikke eksisterer noget på jorden mere… dén situation har jeg af gode grunde ikke erfaringer med.”

Ultimativt er planetens kollision med Jorden et symbol på, hvordan depressionens ubarmhjertige tag i kroppen kan føles. Det er i hvert fald, hvad flere analyser af filmen peger på.

Mette Døssing: ”Det er sjovt, for jeg kommer til at tænke på religion, nu hvor det er Kristeligt Dagblad, vi taler med. Jeg læser personligt ikke noget religiøst ind i ’Melancholia’, og min tilgang til rollen drejer sig derfor mere om tillid til vores relationer og håb end om en religiøs form for tro. Claire forsøger at holde fast i håbet om et liv et andet sted i universet, men hun fokuserer udelukkende på naturvidenskab og finder ingen fortrøstning eller ro i at tænke, at vi i det mindste kommer i himlen. Når verden går under, så er det slut.”

Anne Plauborg: ”Hmm… der er noget ved min karakter, Justine. Hun orienterer sig hele tiden op mod himlen. Hun har en helt klar forbindelse til noget, som også i sidste øjeblik sætter hende mere fri end Claire. Justine overgiver sig til noget, som måske blot er en flugt fra det liv, hun har, en redning for hende. Men der er i hvert fald noget deroppe, som både er det, der kommer og udsletter os, og som samtidig er en enorm tiltrækning.”

Ved siden af deres arbejde på teatret har begge skuespillere hver sin familie og den daglige trummerum at tage sig af. På dagen, hvor interviewet finder sted, har Mette Døssing samme formiddag været i færd med at køre et barn ind i vuggestuen, og sommerferien er netop slut for begge skuespillere. De virker veltilpasse i den grønne sofa og glade for at tale om det samarbejde, de to har haft på scenen gennem flere år på Aarhus Teater.

Mette Døssing: ”Det falder os naturligt at spille over for hinanden. Annes reaktioner, når vi øver, kommer ikke bag på mig, men i 'Melancholia' kommer vi muligvis endnu tættere på hinandens roller, end vi plejer, fordi vores instruktør, Anja Behrens, arbejder på en helt speciel måde.”

Anja Behrens stod blandt andet bag Kaj Munks ”Ordet” på Aarhus Teater, som vandt en Reumert for Årets Forestilling i 2020. Instruktøren giver skuespillerne redskaber til at mærke og smage på karakterernes følelser, fortæller Plauborg og Døssing. De arbejder med det, som instruktøren kalder ”den emotionelle klangbund”.

For at få syn for sagen behøver man blot at tage et kig ind i skuespillernes øvelokale. Stort set alle borde og vægge er plastret til med udprintede A4-sider med billeder på. Billederne på et af bordene forestiller forskellige kunstværker, som alle udtrykker en alvorlig sindsstemning. ”Melankoli”, står der skrevet på et stykke papir, der ligger midt på bordet.

På andre borde står forskellige remedier, der skal bruges på scenen, heriblandt en bryllupskage af plastik. Den bliver en del af forestillingens ydre rammer, som skuespillerne kan læne sig op ad, nu hvor de trækker en så scenisk film ind på teaterscenen.

Anne Plauborg: ”Fordi forestillingen bygger på et filmmanuskript, som består af mange små klip, skrider vi hurtigt fremad i handlingen. Det gør, at alle følelser hele tiden er sat på spidsen. Her hjælper det helt klart, at kroppe og koreografi også fortæller meget, uden at vi siger noget. Vi står ikke alene, kun os to, og skal berette livets undergang. Rummets lyd, lys og scenografi hjælper os på vej.”

Mette Døssing: ”Ja, og vi opsætter mange stemningsbilleder, hvor vi bevæger os ganske lidt. Tiden underbygger de følelser, vi gerne vil udtrykke. Manuskriptet er faktisk lille. Vi har relativt få replikker.”

Aparte morgenmadsspise

Det er blevet tid til dagens øvesession. Mette Døssing og Anne Plauborg forlader den grønne sofa og trækker hen i øvelokalet. Her mødes de med instruktøren og en del af holdet bag.

De skal øve en scene, hvor Claire og hendes mand vækker Justine med farsbrød – karakterens livret. De griner af, at manuskriptet foreskriver, at retten skal serveres til morgenmad. ”Hvis dette ikke kan få hende ud af sengen, er der intet, der kan,” siger Mette Døssing, og Anne Plauborg kvitterer med bræklyde, så man forstår, at den klassiske ret nok ikke er skuespillerens egen favorit. J

Melancholia på Aarhus Teater

Teaterstykket ”Melancholia” har i denne sæson premiere på Aarhus Teater. Stykket bygger på Lars Von Triers film af samme navn fra 2011 og er iscenesat af instruktør Anja Behrens. Det er tredje gang, at Aarhus Teater fortolker en film af Lars von Trier på teaterscenen. Første gang var det med ”Antichrist” i 2010 og anden gang med ”Dancer In the Dark” i 2018. Oprindeligt skulle Mette Døssing og Anne Plauborg spille hovedrollerne som henholdsvis Claire og Justine. Anne Plauborg er desværre kommet galt afsted under prøverne, og hendes rolle varetages nu af den erfarne skuespiller Rikke Lylloff. Forestillingen spiller fra den 1. september til den 28. september. J